BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter, om ophævelse af Rådets direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF og om ændring af Rådets direktiv 76/211/EØF
16.12.2005 - (KOM(2004)0708 – C6–0160/2004 – 2004/0248(COD)) - ***I
Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
Ordfører: Jacques Toubon
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter, om ophævelse af Rådets direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF og om ændring af Rådets direktiv 76/211/EØF
(KOM(2004)0708 – C6–0160/2004 – 2004/0248(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0708)[1],
– der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 95 (C6‑0160/2004),
– der henviser til forretningsordenens artikel 51,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6–0412/2005),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;
3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Ændringsforslag 1 BETRAGTNING 4 | |
(4) Det bliver sandsynligvis ikke nødvendigt at beholde nominelle mængder på grund af tvingende hensyn til forbrugerbeskyttelsen, for forbrugernes interesser beskyttes af en række direktiver, som blev vedtaget efter direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer. |
(4) Direktiver, som blev vedtaget efter direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF, navnlig Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16. februar 1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer, letter forbrugerbeskyttelsen. |
Begrundelse | |
Direktivet om angivelse af priser er blot et af midlerne til at beskytte forbrugerne. Kommissionens undersøgelser viser, at forbrugerne generelt hverken anvender eller forstår oplysningerne om pris pr. måleenhed. Desuden angives disse oplysninger ikke på alle salgssteder og for visse produkter, og der er tale om en utilfredsstillende og nogle gange misvisende måde at angive de oplysninger på, som forbrugeren behøver for at beslutte sig til køb på et velinformeret grundlag. Isoleret set bør de derfor ikke anses som en beskyttelse af forbrugerne. | |
Ændringsforslag 2 BETRAGTNING 5 | |
(5) En konsekvensanalyse, herunder en bred høring af alle berørte parter, har vist, at frie nominelle mængder stiller producenterne friere med hensyn til at fremstille varer efter forbrugernes smag og øger konkurrencen på kvalitet og pris på det indre marked. |
(5) En konsekvensanalyse, herunder en høring af alle berørte parter, har vist, at frie nominelle mængder i mange sektorer stiller producenterne friere med hensyn til at fremstille varer efter forbrugernes smag og øger konkurrencen på kvalitet og pris på det indre marked. Derimod er det i andre sektorer mere hensigtsmæssigt for nærværende at bevare obligatoriske nominelle mængder af hensyn til forbrugerne og erhvervslivet. |
Begrundelse | |
Under høringen af alle berørte parter, der ikke kun omfattede forbrugerorganisationer, navnlig dem, der repræsenterer sårbare befolkningsgrupper, og miljøorganisationer, men også kontorer for bekæmpelse af svig og repræsentanter for erhvervslivet, viste det sig, at der var bred enighed om at opretholde obligatoriske værdiskalaer. Før indførelsen af obligatoriske værdiskalaer var der så mange forskellige størrelser omkring de mest solgte, at der var en udbredt forvirring blandt forbrugerne. | |
Ændringsforslag 3 BETRAGTNING 5 A (ny) | |
|
(5a) Direktivets gennemførelse bør ledsages af en informationskampagne rettet mod forbrugerne og de erhvervsdrivende, således at begrebet pris pr. måleenhed opfattes på rette måde. |
Ændringsforslag 4 BETRAGTNING 5 B (ny) | |
|
(5b) En målgruppeundersøgelse af direktivets virkninger for de mest udsatte forbrugere (ældre, svagtseende, handicappede, lavtuddannede forbrugere m.fl.) har bekræftet teorien om, at en deregulering af emballagestørrelserne ville indebære store ulemper for disse forbrugere. En deregulering ville desuden føre til en nedsættelse af antallet af mærker, der tilbydes forbrugerne, og dermed begrænse disses valgfrihed og som følge heraf konkurrencen på markedet. |
Begrundelse | |
I august 2005 lod Europa-Parlamentet foretage en konsekvensanalyse med henblik på at vurdere, hvilke følger den foreslåede deregulering ville få for udsatte forbrugergrupper. Resultaterne af denne undersøgelse viser, at teorien om, at en deregulering automatisk vil føre til øget konkurrence, kan drages i tvivl. Undersøgelsen støtter desuden klart tanken om, at man bør overveje at indføre en undtagelse fra dereguleringen for visse produkter for at beskytte de mest udsatte forbrugergrupper. | |
Ændringsforslag 5 BETRAGTNING 7 | |
(7) I visse sektorer kan en sådan deregulering dog medføre uforholdsmæssigt store ekstraomkostninger, navnlig for små og mellemstore virksomheder. For disse sektorer bør den gældende fællesskabslovgivning derfor tilpasses på baggrund af erfaringerne, navnlig for at sikre, at der i det mindste fastsættes nominelle mængder på fællesskabsniveau for de mest solgte forbrugsvarer. |
(7) I andre sektorer forårsagede frie størrelser dog tidligere en alvorlig forøgelse af antallet af pakkestørrelser og komplikationer på markedet. I disse sektorer kan en sådan deregulering medføre uforholdsmæssigt store ekstraomkostninger, navnlig for små og mellemstore virksomheder, såvel som forvirring blandt forbrugerne. Endvidere kan en deregulering udgøre en trussel mod de fordele, som er forbundet med brugen af miljøvenlige letvægtsglas. For disse sektorer bør den gældende fællesskabslovgivning derfor tilpasses på baggrund af erfaringerne, navnlig for at sikre, at der fastsættes nominelle mængder på fællesskabsniveau for de mest solgte størrelser. |
Begrundelse | |
Før indførelsen af obligatoriske størrelser var der i nogle sektorer adskillige forskellige størrelser på markedet, der ofte var samlet omkring de mest solgte mængder, hvilket resulterede i en udbredt forvirring blandt forbrugerne og ekstra omkostninger for især mindre producenter. Ved at afskaffe obligatoriske størrelser i disse sektorer kan de forhold måske genskabes, hvorunder disse problemer kunne genopstå, hvilket kunne skabe problemer for både producenterne og forbrugerne. | |
Ændringsforslag 6 BETRAGTNING 8 | |
(8) Bibeholdelse af obligatoriske nominelle mængder bør betragtes som en undtagelse og derfor begrænses i tid under hensyn til, hvad der må skønnes at være en passende investeringscyklus for udstyr i de respektive sektorer. For disse sektorer skal den gældende fællesskabslovgivning dog tilpasses på baggrund af erfaringerne, navnlig for at begrænse de nominelle mængder, der er fastsat på fællesskabsniveau, til dem, der hyppigst sælges til forbrugerne. |
(8) Mens bibeholdelse af obligatoriske nominelle mængder kan være berettiget for visse sektorer på baggrund af erfaringerne og for at opfylde forbrugernes behov, vil periodisk reevaluering af fællesskabslovgivningen stadig være nødvendig. Den bør fremover revurderes for at konstatere, om den stadig opfylder forbrugernes og producenternes behov.
|
Begrundelse | |
Dereguleringen risikerer på ny at fremkalde en spredning i størrelserne til skade for forbrugerne, hvorfor det bør sikres, at det ikke kun er hensynet til produktionsomkostningerne, der ligger til grund for indførelsen af obligatoriske mængder. | |
Ændringsforslag 7 BETRAGTNING 9 | |
(9) Med henblik på at fremme gennemsigtighed bør alle nominelle mængder for færdigpakkede produkter fastsættes i en enkelt retsakt og direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF ophæves. |
(9) Med henblik på at fremme gennemsigtighed bør alle nominelle mængder for færdigpakkede produkter fastsættes i en enkelt retsakt og direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF ophæves. Kommissionen bør undersøge, hvilke initiativer der skal tages eller fremmes for at forbedre læsbarheden af mål- og vægtangivelserne på forbrugsvarers etiket. Dette kan, sammenholdt med opretholdelsen af obligatoriske værdiskalaer for visse basisprodukter, være en stor hjælp for visse udsatte forbrugergrupper som handicappede eller ældre. |
Begrundelse | |
Ordføreren er bevidst om problemerne for handicappede eller ældre på grund af liberaliseringen af værdiskalaerne. Disse grupper er imod ophævelsen af værdiskalaerne. Dette er ligeledes en af årsagerne til, at opretholdelsen af værdiskalaer for visse basisprodukter er blevet foreslået. Det bør nævnes, at det er lettere for disse grupper at købe ind i lokale butikker, som har tendens til at ignorere reglen om at angive prisen pr. måleenhed. Dereguleringen af størrelser ville derfor blot øge disse menneskers usikkerhed omkring mængden og værdien af deres køb. | |
Ændringsforslag 8 BETRAGTNING 10 A (ny) | |
|
(10a) Medlemsstaterne tilskyndes til, både i egen og Fællesskabets interesse, at udarbejde og offentliggøre deres egne oversigter, der så vidt muligt viser overensstemmelsen mellem direktiverne og gennemførelsesforanstaltningerne, jf. punkt 34 i den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning. |
Ændringsforslag 9
ARTIKEL 1
Dette direktiv indeholder bestemmelser om nominelle mængder for varer i færdigpakninger. Det finder anvendelse på færdigpakkede varer og færdigpakninger som defineret i artikel 2, i direktiv 76/211/EØF. |
Dette direktiv indeholder bestemmelser om nominelle mængder for varer i færdigpakninger. Det finder anvendelse på færdigpakkede varer og færdigpakninger som defineret i artikel 2 i direktiv 76/211/EØF. Det finder ikke anvendelse på færdigpakket brød, smørbare fedtstoffer, smør, te og kaffe, for hvilke nationale bestemmelser om nominelle mængder fortsat gælder. |
Begrundelse
Emballeringen af hovednæringsmidler varierer traditionelt fra medlemsstat til medlemsstat. Af hensyn til forbrugerbeskyttelsen er det vigtigt at bibeholde eksisterende nationale vægt- og volumenskalaer for så vidt angår nominelle mængder. Hvis der indførtes fuld deregulering i denne sektor, ville det desuden sandsynligvis blive uforholdsmæssigt og i nogle tilfælde alt for dyrt for mange små og mellemstore virksomheder at forsøge at konkurrere med supermarkeder og større virksomheder. Den foreslåede løsning ville gøre det muligt at bibeholde nationale vægt- og volumenskalaer for så vidt angår nominelle mængder uden samtidig at hindre import af færdigpakkede produkter med uanset hvilken vægt eller volumen fra andre EU-lande.
Ændringsforslag 10 ARTIKEL 1, STK. 1 A (nyt) | |
|
Dette direktiv gælder ikke for de i bilaget anførte produkter, der sælges i toldfrie butikker med henblik på forbrug uden for EU. |
Begrundelse | |
Varer, som sælges i toldfrie butikker ("duty-free"), hører ikke ind under de obligatoriske emballagestørrelser i EU, fordi de forbruges uden for det indre marked. Hvis denne undtagelse ikke bevares i den nye lovgivning, vil de anvendte størrelser være ulovlige. Det vil ligeledes være modstridende, hvis et direktiv, der skal forenkle den eksisterende lovgivning og deregulere de fleste sektorer, indfører en bestemmelse om salgssteder, der på nuværende tidspunkt ikke hører ind under direktivet, og hvis anvendelse heller ikke ville udgøre nogen yderligere fordel. | |
Ændringsforslag 11 ARTIKEL 3 | |
Indtil [20 år efter den i artikel 9 nævnte dato] sikrer medlemsstaterne, at de varer, der er anført i punkt 3 i bilaget, og som færdigpakkes inden for de intervaller, der er anført i punkt 1 og 2 i bilaget, kun markedsføres, hvis de er færdigpakket i de nominelle mængder, der er anført i punkt 1 og 2 i bilaget. |
Medlemsstaterne sikrer, at de varer, der er anført i punkt 3 i bilaget, og som færdigpakkes inden for de intervaller, der er anført i punkt 1 og 2 i bilaget, kun markedsføres, hvis de er færdigpakket i de nominelle mængder, der er anført i punkt 1 og 2 i bilaget. |
Begrundelse | |
Det er ikke relevant i 2005 at fastlægge rammebestemmelser, der skal anvendes i 2025, idet ingen i dag kender markedssituationen så langt ude i fremtiden. | |
Ændringsforslag 12 ARTIKEL 4 | |
1. Medlemsstaterne kan ikke af grunde, som vedrører de nominelle mængder, nægte, forbyde eller begrænse markedsføringen af færdigpakkede varer, som sælges i aerosoler og er anført i punkt 4 i bilaget, og som opfylder kravene i dette direktiv. |
|
2. Aerosolbeholderne skal angive deres nominelle kapacitet, jf. punkt 4 (a) i bilaget. Angivelsen må ikke kunne forveksles med den nominelle volumen. |
1. Aerosolerne skal angive deres samlede nominelle kapacitet. Angivelsen må ikke kunne forveksles med den nominelle volumen af indholdet. |
3. Uanset bestemmelserne i artikel 8, stk. 1, litra e), i Rådets direktiv 75/324/EØF skal varer, der sælges i form af aerosoler, der er i overensstemmelse med nærværende direktiv, ikke nødvendigvis bære angivelse af det nominelle vægtindhold. |
2. Uanset bestemmelserne i artikel 8, stk. 1, litra e), i Rådets direktiv 75/324/EØF skal varer, der sælges i form af aerosoler, ikke nødvendigvis bære angivelse af det nominelle vægtindhold. |
Ændringsforslag 13 ARTIKEL 5, STK. 1 | |
1. Med hensyn til artikel 3 og 4 gælder det, at når to eller flere enkeltpakninger indgår i en multipakning, finder de nominelle mængder, som er anført i bilaget, anvendelse på hver enkeltpakning. |
1. Med hensyn til artikel 3 gælder det, at når to eller flere enkeltpakninger indgår i en multipakning, finder de nominelle mængder, som er anført i bilaget, anvendelse på hver enkeltpakning. |
Ændringsforslag 14 ARTIKEL 8, STK. 1, AFSNIT 1 | |
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest [12 måneder efter den i artikel 9 nævnte dato] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser med en sammenligningstabel, som viser sammenhængen mellem de pågældende bestemmelser og dette direktiv. |
1. Medlemsstaterne vedtager og offentliggør senest [12 måneder efter den i artikel 9 nævnte dato] de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette direktiv. De tilsender straks Kommissionen disse bestemmelser.
|
Ændringsforslag 15 ARTIKEL 8, STK. 2 A (nyt) | |
|
2a. De nominelle mængder inden for de intervaller, der sælges i øjeblikket, men som ikke længere er opført i bilaget, kan fortsat markedsføres, indtil lagrene er udtømt, i op til 18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden. |
Begrundelse | |
Visse størrelser, der på nuværende tidspunkt er tilladte, vil under det nye direktiv ikke kunne sælges. Det vil derfor være passende at sikre en tilpasningsfase, så de erhvervsdrivende ikke stilles ugunstigt af den nye lovgivning. | |
Ændringsforslag 16 ARTIKEL 8 A (ny) | |
|
Artikel 8a |
|
Rapport |
|
Kommissionen forelægger en rapport om anvendelsen og virkningerne af dette direktiv for Europa-Parlamentet, Rådet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget senest [otte år efter den i artikel 9 nævnte dato] og herefter hvert tiende år. Rapporten følges af et forslag til revision, hvis dette er nødvendigt. |
Begrundelse | |
Vi mener, at det er mere passende med en revisionsklausul end en bestemmelse om, at regelsættet ikke længere finder anvendelse i 2025, idet ingen i dag kender markedssituationen så langt ude i fremtiden. | |
Ændringsforslag 17 BILAG, NR. 1, NY RUBRIK | |
|
Konsummælk I intervallet fra 100 ml – 1 500 ml kun i følgende 7 størrelser: Ml: 100 — 200 — 250 — 500 — 750 — 1 000 — 1 500 |
Begrundelse | |
Forbrugerne har for vane at købe bestemte størrelser. Hvis værdiskalaerne liberaliseres, kunne distributørerne forsøge at udkonkurrere hinanden ved at mindske hver emballagestørrelse for at opnå en lidt større fortjeneste. Desuden vil de forbrugere, som har for vane at købe bestemte størrelser, kunne forledes til at købe en billigere karton mælk uden at opdage, at den indeholder mindre (selv hvis prisen pr. liter er angivet). |
Ændringsforslag 18
BILAG, NR. 1, NY RUBRIK
|
For konsummælk solgt i returemballage er følgende størrelser også tilladt: |
|
Ml: 189 – 284 og multipler heraf |
Begrundelse
Konsummælk er en vigtig del af gennemsnitsforbrugerens kost og bør derfor være underkastet bestemmelser om obligatoriske volumenstørrelser. Der bør også tages hensyn til nationale traditioner samt til miljøfordelene ved emballagegenbrug.
Ændringsforslag 19 BILAG, NR. 1, NY RUBRIK | |
|
eller, hvor der anvendes britiske standardmåleenheder: |
|
I intervallet fra 1/3 pint - 6 pints kun i følgende 8 størrelser: |
|
Pint: 1/3-1/2-1-2-3-4-5-6 |
Begrundelse | |
Forbrugerne har for vane at købe bestemte størrelser. Hvis størrelsesskalaerne liberaliseres, kunne distributørerne forsøge at udkonkurrere hinanden ved at mindske hver emballagestørrelse for at opnå en lidt større fortjeneste. Desuden vil de forbrugere, som har for vane at købe bestemte størrelser, kunne forledes til at købe en billigere karton/flaske mælk uden at opdage, at den indeholder mindre (selv hvis prisen pr. liter/pint er angivet). | |
Ændringsforslag 20 BILAG, NR. 1, SJETTE RUBRIK | |
Spiritus |
Spiritus |
I intervallet fra 100ml – 1 500ml kun i følgende 7 størrelser: |
I intervallet fra 100ml – 2 000ml kun i følgende 9 størrelser: |
Ml: 100 — 200 — 350 — 500 — 700 — 1 000— 1 500 |
Ml: 100 — 200 — 350 — 500 — 700 — 1 000 — 1 500 — 1 750 — 2 000 |
Begrundelse | |
Større emballagestørrelser betyder ofte en lavere pris, hvilket er mere attraktivt for forbrugerne. Tendenserne på de europæiske markeder, hvor dette foregår, viser en stigende præference for disse store størrelser. Med en værdiskala, der på nuværende tidspunkt går op til 4,5 liter, kan dereguleringen af de store størrelser vildlede forbrugeren, hvis emballagestørrelserne ligner hinanden meget. På den anden side kunne producenterne opnå stordriftsfordele, hvis de kunne introducere en ny størrelse på det europæiske marked, der kun var tilladt i tredjelande. Hvis denne størrelse var tilstrækkelig anderledes fra de andre på værdiskalaen, ville den ikke vildlede forbrugerne. | |
Ændringsforslag 21 BILAG, NR. 2, NY RUBRIK | |
|
Smør I intervallet fra 100 g — 1 000 g kun i følgende 6 størrelser: g: 10 — 125— 200 (kun for pakninger på 50 g eller mindre, der ikke skal sælges enkeltvis) — 250— 500 — 1 000 |
Begrundelse | |
Hvis værdiskalaerne liberaliseres, kunne distributørerne forsøge at udkonkurrere hinanden ved at mindske hver emballagestørrelse for at opnå en lidt større fortjeneste. Desuden vil de forbrugere, som har for vane at købe bestemte størrelser, kunne forledes til at købe en billigere pakke smør uden at opdage, at den indeholder mindre (selv hvis prisen pr. kilo er angivet). | |
Ændringsforslag 22 BILAG, NR. 2, NY RUBRIK | |
|
Kaffe, brændt, malet eller umalet I intervallet fra 250 g — 1 000 g kun i følgende 4 størrelser: g: 250 — 500 — 750 — 1 000 |
Begrundelse | |
De eksisterende værdiskalaer bør bibeholdes, også af hensyn til de mest udsatte forbrugere. | |
Ændringsforslag 23 BILAG, NR. 2, NY RUBRIK | |
|
Tørret pasta I intervallet fra 125g — 10 000 g kun i følgende 10 størrelser: g: 125 — 250— 500 — 1 000 — 1 500— 2 000 — 3 000 — 4 000 — 5 000 — 10 000 |
Begrundelse | |
De eksisterende værdiskalaer bør bibeholdes, også af hensyn til de mest udsatte forbrugere. | |
Ændringsforslag 24 BILAG, NR. 2, NY RUBRIK | |
|
Ris I intervallet fra 125g — 10 000 g kun i følgende 8 størrelser: g: 125 — 250 — 500 — 1 000 — 2 000 — 2 500 — 5 000 — 10 000 |
Begrundelse | |
De eksisterende værdiskalaer bør bibeholdes, også af hensyn til de mest udsatte forbrugere. | |
Ændringsforslag 25 BILAG, NR. 2, RUBRIK 2 A (ny) | |
|
Brun farin: I intervallet fra 250g til 1500g kun i følgende 5 størrelser: g: 250 - 500 - 750 - 1000 - 1500 |
Ændringsforslag 26 BILAG, NR. 3, NY RUBRIK | |
|
Smør |
|
Produkter som defineret i del A (mælkefedtstoffer) i bilaget til Rådets forordning (EF) nr. 2991/94 af 5. december 1994 om handelsnormer for visse smørbare fedtstoffer1, og som leveres direkte til den endelige forbruger |
|
___________________ 1EFT L 316 af 9.12.1994, s. 2. |
Begrundelse | |
Formålet er at supplere ændringsforslaget om indføjelse af den nye kategori "smør" i bilaget til direktivet med en definition af de produkter, der indgår i denne kategori, hvilket vil sige alle de produkter, hvis fedtindhold udelukkende består af mælkefedtstoffer. | |
Definitionen omfatter "smør", "smør med lavt fedtindhold", "smør 40" og "smørbare mælkefedtstoffer", som er vigtige bestanddele i vor daglige kost. | |
Bibeholdelse af en skala for disse produkter gør det muligt: | |
- at begrænse forbrugerforvirringen omkring disse basisprodukter, idet prisen pr. måleenhed ikke er tilstrækkelig til at sikre en hurtig sammenligning mellem to produkter med forskellige volumen | |
- at optimere produktionsanlæggene og således tilbyde forbrugerne bedre priser | |
- at forhindre, at distributørerne forsøger at udkonkurrere hinanden ved at mindske emballagestørrelserne for at opnå en lidt større fortjeneste (hvilket dog ville koste virksomhederne dyrt, idet det ville kræve meget store investeringer for virksomhederne). | |
Ændringsforslag 27 BILAG, NR. 3, NY RUBRIK | |
|
Kaffe (brændt), malet eller umalet |
|
Kaffe (brændt), malet eller umalet, også koffeinfri, som defineret under position 09.01 i den fælles toldtarif |
Begrundelse | |
Formålet med dette ændringsforslag er at føje en ny definition til bilaget for at gøre ændringsforslag 17 i udkastet til betænkning klarere. | |
Ændringsforslag 28 BILAG, NR. 3, NY RUBRIK | |
|
Pasta, tørret |
|
Pasta som defineret under position 19.03 i den fælles toldtarif |
Begrundelse | |
Formålet med dette ændringsforslag er at føje en ny definition til bilaget for at gøre ændringsforslag 18 i udkastet til betænkning klarere. | |
Ændringsforslag 29 BILAG, NR. 3, NY RUBRIK | |
|
Ris |
|
Ris som defineret under position 10.06 i den fælles toldtarif |
Begrundelse | |
Formålet med dette ændringsforslag er at føje en ny definition til bilaget for at gøre ændringsforslag 19 i udkastet til betænkning klarere. |
Ændringsforslag 30
BILAG, NR. 3, NY RUBRIK
|
Konsummælk |
|
Produkter som defineret i artikel 3 i forordning (EF) nr. 2597/97 af 18. december 1997 og bestemt til levering til den endelige forbruger uden yderligere forarbejdning |
Begrundelse
Formålet er at supplere bilaget til direktivet med en definition af den nye kategori "konsummælk".
Definitionen omfatter "hvide" mælketyper, som er vigtige bestanddele i vor daglige kost.
Bibeholdelse af en skala for disse produkter gør det muligt:
- at begrænse forbrugerforvirringen omkring disse basisprodukter, idet prisen pr. måleenhed ikke er tilstrækkelig til at sikre en hurtig sammenligning mellem to produkter med forskellige volumen
- at optimere produktionsanlæggene og således tilbyde forbrugerne bedre priser
- at forhindre, at distributørerne forsøger at udkonkurrere hinanden ved at mindske emballagestørrelserne for at opnå en lidt større fortjeneste (hvilket dog ville koste virksomhederne dyrt, idet det ville kræve meget store investeringer for virksomhederne).
Følgelig omfatter denne skala ikke produkter såsom aromatiseret mælk eller mælkebaserede drikke, som sælges i andre emballagestørrelser, til et andet marked og til andre forbrugere og har et andet forbrugsmønster end "hvide" mælketyper. For disse specialiserede produkters vedkommende må industrien stilles frit med hensyn til innovation og udvikling af nye produkter, og forbrugeren må frit kunne vælge dem.
Ændringsforslag 31 BILAG, NR. 4, INDLEDNING | |
Nedenstående skalaer finder anvendelse på alle varer, der sælges i form af aerosoler med undtagelse af parfumer, hårvand og barbersprit med mindre end 3 % naturlig eller syntetisk parfumeolie og mindre end 70 % ethylalkohol og af lægemidler. |
Nedenstående skalaer finder anvendelse på alle varer, der sælges i form af aerosoler med undtagelse af: |
|
(a) kosmetiske produkter på spritbasis med mere end 3 % naturlig eller syntetisk parfumeolie og mere end 70 % ren ethylalkohol |
|
b) lægemidler. |
Begrundelse | |
Trods intentionerne bibeholder Kommissionens forslag ikke de eksisterende undtagelser fra direktiv 80/232/EØF. Dette ændringsforslag udbedrer denne fejl gennem en mere letlæselig fremstilling. |
- [1] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
BEGRUNDELSE
Målet med denne revision er at samle den eksisterende lovgivning i en enkelt retsakt og ophæve (eller deregulere) alle eksisterende pakningsstørrelser, samtidig med at den eksisterende regulering på grundlag af fuld harmonisering inden for visse særlige sektorer opretholdes. Generelt udgør dette forslag en del af en flerårig handlingsplan fra de europæiske regeringers side for at forenkle det indre markeds lovgivning.
1. Eksisterende lovgivning
Da man i 1960'erne blev klar over, at de mange forskellige nationale bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter var en hindring for varers frie bevægelighed, påbegyndte Fællesskabet en harmonisering. Mig bekendt er den pågældende fællesskabslovgivning, der er blevet ændret gentagne gange, aldrig blevet konsolideret eller kodificeret, men den er bemærkelsesværdigt detaljeret[1].
Da disse foranstaltninger blev truffet, blev virksomheder, der kun opererede på det nationale marked, fritaget fra at skulle overholde disse nye fællesskabsbestemmelser. Harmoniseringslovgivningen var af frivillig karakter og indeholdt bestemmelser om, at kun produkter, der var i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen, kunne komme ind under ordningen med fri bevægelighed.
Enkelte produkter blev dog underlagt en fuldstændig harmonisering, hvilket betyder, at alle de nationale størrelser for disse produkter blev afskaffet, og fællesskabsstørrelserne blev obligatoriske for alle operatører. Den første fællesskabslovgivning om forskellige værdiskalaer for færdigpakkede produkter stammer fra 1975[2].
I årenes løb er der opstået et behov for en revision. Gennemførelsen af ovennævnte direktiver har således vist sig at være vanskelig, navnlig på grund af de mange forskellige regler og den meget forskelligartede praksis for værdiskalaerne. Nogle af disse er blevet gjort obligatoriske, mens andre er forblevet frivillige. Medlemsstaterne har bevaret retten til at fastsætte værdiskalaer for sine produkter på nationalt plan. De mange forskellige regler har nogle gange ført til en opsplitning i forskellige nationale markeder inden for Det Europæiske Fællesskab.
Domstolen for De Europæiske Fællesskaber bekræftede endvidere eksistensen af dette problem i Cidrerie Ruwet-sagen[3]. Domstolen fastslår i denne dom, at retspraksis om gensidig anerkendelse, nemlig Cassis de Dijon-dommen, også finder anvendelse på nationale pakningsstørrelser[4].
Efterfølgende har Kommissionen på grundlag af en konsekvensanalyse skønnet, at muligheden for frie størrelser var den bedste løsning, da erhvervslivet får adgang til fri konkurrence, og forbrugerne sikres valgfrihed, uden at Fællesskabets miljømål kompromitteres. Den gør imidlertid gældende, at visse sektorer fortsat bør være underlagt den eksisterende regulering på grundlag af fuld harmonisering. Obligatoriske værdiskalaer er således berettiget i de sektorer, hvor der i fællesskabslovgivningen allerede er fastsat harmoniserede obligatoriske størrelser, dvs. for vin, spiritus, pulverkaffe, aerosoler og hvidt sukker.
Ifølge det samme forslag er de obligatoriske nominelle mængder, der bibeholdes, imidlertid blot en undtagelse fra den generelle politik, der går ud på at deregulere nominelle mængder, og den vil være tidsbegrænset, nemlig til 20 år.
2. Kort begrundelse
Obligatorisk harmonisering af emballagestørrelser synes at have den klare fordel at beskytte forbrugerne mod at blive ført bag lyset med hensyn til mængder, fordi standardstørrelser er velkendte i den brede offentlighed, lette at forstå og ensartede på alle salgssteder i EU. En sådan harmonisering ville ligeledes sikre loyal konkurrence mellem producenterne.
Til gengæld mener nogle i lighed med Kommissionen, at en liberalisering af størrelserne for mange produkter og navnlig fødevarer vil fremme konkurrencen gennem innovation, samtidig med at forbrugerne, hvis vaner ændrer sig, får et større valg.
I de forskellige sektorer er der meget delte meninger om, hvorvidt der er behov for en deregulering eller ej. Tilhængerne af en ophævelse af de gældende direktiver støtter sig navnlig på kravet om angivelse af prisen pr. måleenhed (direktiv 98/6[5]), som efter deres opfattelse rummer tilstrækkelig information. Modstanderne af en ophævelse af værdiskalaerne fremhæver navnlig, at det er let at anvende forud fastsatte værdiskalaer, hvorved forbrugerne ikke behøver at læse etiketter.
Ordføreren har hørt repræsentanter for forskellige sektorer og forbrugerorganisationer, og på det grundlag mener han, at den deregulering, som Kommissionen har foreslået, i det store og hele er velbegrundet. Direktiv 98/6, som indeholder et krav om angivelse af prisen pr. måleenhed, fjernede et af motiverne til denne regulering og sikrer ifølge adskillige kilder en høj grad af beskyttelse af forbrugerne, samtidig med at det muliggør forskning og innovation.
De større distributører synes ligeledes at støtte Kommissionens tilgang, idet de mener, at en afskaffelse af værdiskalaerne ville gøre det muligt at tilbyde stadig mere konkurrencedygtige produkter.
Under hensyntagen til disse forskellige indlæg er ordføreren dog af den opfattelse, at visse basisprodukter ikke bør være omfattet af liberaliseringen, og at der fortsat skal gælde obligatoriske værdiskalaer for disse. Selv om det ikke altid er lykkedes disse sektorer at nå til enighed på europæisk plan, viser mange af de synspunkter, der er givet udtryk for, at man i disse sektorer er tilhænger af, at de gældende obligatoriske værdiskalaer bibeholdes. Ordføreren mener, at når en bestemt sektor (på nationalt eller europæisk plan) giver udtryk for, at man går ind for, at de gældende bestemmelser bibeholdes, bør der tages hensyn hertil.
Dette er tilfældet med kaffe, smør, salt, ris, pastavarer og konsummælk. Disse produkter danner grundlaget for vor daglige ernæring. De gældende bestemmelser giver forbrugerne et tilstrækkelig stort udbud, så de kan opfylde deres daglige forbrugsbehov og foretage sammenligninger af produkterne i et EU bestående af 25 medlemsstater. Deregulering ville medføre udgifter i form af investeringer, og samtidig ville der være fare for, at produktionsapparatet hurtigt blev forældet. Sådanne følger ville ramme små og mellemstore virksomheder, der befinder sig i vanskeligheder, hårdt. Ordføreren er derfor overbevist om nytten af værdiskalaer for de nævnte sektorer. Undertiden bør de ligefrem suppleres. Disse værdiskalaer giver sikkerhed for fuldstændig gennemsigtighed for forbrugerne og loyal konkurrence for virksomhederne.
Spiritusproducenterne - i denne branche gælder der bestemmelser om obligatorisk harmonisering af emballagestørrelserne - mener ligeledes, at forslaget dækker et for begrænset interval, som ikke tager hensyn til den forventelige udvikling i afsætningen. Udviklingen går i retning af større afsætning af større mængder, over en liter, ja ligefrem halvanden liter. Ordføreren foreslår at udvide værdiskalaen til to liter for at dække den fremtidige markedsudvikling.
Afgiftsfrie varer er ikke omfattet af bestemmelser om obligatoriske emballagestørrelser i EU, fordi de forbruges uden for det indre marked. Hvis denne undtagelse ikke opretholdes i det nye forslag, bliver de anvendte størrelser ulovlige. Det ville derfor være selvmodsigende, at et direktiv, hvis formål er at forenkle den gældende lovgivning og deregulere de fleste sektorer, indfører en bestemmelse om salgssteder, som den ikke finder anvendelse på i øjeblikket, og hvis anvendelse ikke indebærer yderligere fordele.
I henhold til forslaget skal værdiskalaerne for produkterne i bilaget kun opretholdes i en overgangsperiode, idet det er fastsat, at værdiskalaerne automatisk bortfalder efter tyve år (artikel 3). Denne bestemmelse synes næppe velbegrundet. Hvordan skal man i 2005 træffe afgørelse om det regelsæt, der skal anvendes i 2025, når man i dag slet ikke kender markedsvilkårene så langt ude i fremtiden. Ordføreren foreslår derfor at ændre denne bestemmelse ved at indføje en bestemmelse om tiårig revision.
Ordføreren er endelig bevidst om de problemer, som liberaliseringen af værdiskalaerne medfører for handicappede eller ældre. Disse er modstandere af, at værdiskalaerne afskaffes. Det er ligeledes en af grundene til, at det er blevet foreslået at opretholde værdiskalaerne for visse basisprodukter. Det skal bemærkes, at det er lettere for disse persongrupper at handle i lokale forretninger, som har en tendens til at lade hånt om kravet om angivelse af prisen pr. måleenhed. Deregulering af emballagestørrelserne ville derfor kun øge usikkerheden hos disse persongrupper med hensyn til mængden og værdien af deres indkøb.
Europa-Parlamentet vedtog den 23. februar 2005 direktiv om illoyal handelspraksis, hvis formål bl.a. er at beskytte sårbare forbrugere. I dette direktivs ånd opfordres Kommissionen til at undersøge, hvad der bør gøres på EU-plan for at forbedre læsbarheden af vægt- og volumenangivelser for sårbare persongrupper. Medlemsstaternes opfordres ligeledes til at gøre en større indsats på dette område.
I august 2005 bestilte Europa-Parlamentet også en konsekvensanalyse af den foreslåede deregulerings følger for udsatte forbrugergrupper (ældre, svagtseende, handicappede, lavtuddannede forbrugere m.fl.). Det er således første gang, at en ordførers oprindelige forslag har været gjort til genstand for en konsekvensanalyse bestilt af Parlamentet. Resultaterne af undersøgelsen viste, at de fleste forbrugere ikke har kendskab til systemet med priser pr. måleenhed. Resultaterne drager Kommissionens teori om, at en deregulering automatisk resulterer i øget konkurrence på markedet, i tvivl, eftersom antallet af mærker, der tilbydes forbrugerne, går tilbage som følge af dereguleringen. Undersøgelsen støtter klart forslaget om at undtage visse basisfødevarer fra liberaliseringen med henblik på at beskytte de mest udsatte forbrugere. Undersøgelsen viste også, at en liberalisering af emballagestørrelserne hverken sikrer øget konkurrence mellem producenterne eller større valgfrihed for forbrugerne, og at en liberalisering heller ikke tilgodeser den største og mest udsatte forbrugergruppes behov.
- [1] Eksempelvis fastsættes der i bilagene til direktiv 80/232 værdiskalaer for nominelle mængder for følgende produkter: FØDEVARER, DER SÆLGES EFTER VÆGT: bl.a. smør, margarine, animalske og vegetabilske fedtstoffer, også emulgerede, som smørepålæg med lavt fedtindhold. Bord- eller køkkensalt, ris, cerealier, flager af korn, klar til servering
MALING OG LAK FÆRDIG TIL BRUG MED ELLER UDEN OPLØSNINGSMIDLER; KLÆBEMIDLER, HERUNDER LIM, I FAST FORM ELLER SOM PULVER; VEDLIGEHOLDELSESPRODUKTER (bl.a.: produkter til læder og fodtøj, til træ og gulve, til komfurer og metaller, også til biler, til vinduesruder og spejle, også til biler, pletrensemidler, grundingsmidler, maling og lak til privat brug, insektdræbere til husholdningsbrug, kedelstensfjernere, deodoriserende midler til husholdningsbrug, ikke-farmaceutiske desinficerende midler); KOSMETIK: SKØNHEDSMIDLER, TOILETMIDLER - Produkter til hudpleje og mundhygiejne, barbercreme, hudcreme og -lotion, håndcreme og -lotion, solpræparater, produkter til mundhygiejne, tandpasta, hårplejemidler (ikke farve) og badepræparater, lak, shampoo, hårskylningsmidler, vandondulationsvæsker, brillantiner, hårcreme, skum og andre skumpræparater til bad og styrtebad, produkter på spritbasis: parfumer, hårvand, barbersprit, deodoranter, præparater til personlig hygiejne, talkum; VASKEMIDLER - Sæbe i fast form, til personlig brug og husholdningsbrug, blød sæbe, sæbespåner, flydende vaske-, rengørings- og hjælpemidler, skure - samt hypokloritiske præparater, skurepulver, forvaske- og iblødsætningsmidler i pulverform; SMØREOLIER; KONSERVES OG HALVKONSERVES I METALDÅSER OG I GLAS: VEGETABILSKE PRODUKTER TIL KONSUM (FRUGT, GRØNSAGER, TOMATER, KARTOFLER, BORTSET FRA ASPARGES, SUPPER, FRUGT- OG GRØNSAGSSAFTER OG FRUGTNEKTAR); SÆRLIGE VARER - trøfler, tomater: koncentrater, flåede og uflåede, frugtblandinger, frugt i saft; VÆSKEHOLDIG HUNDE- OG KATTEMAD; VASKE- OG RENGØRINGSMIDLER I PULVERFORM. - [2] Rådets direktiv 76/211/EØF af 20.1.1976 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om emballering af visse varer efter vægt eller volumen i færdigpakninger, EFT L 46, 21.2.1976, s. 1.
Rådets direktiv 75/106/EØF af 19.12.1974 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning
om færdigpakning af visse væsker i bestemte volumenstørrelser, EFT L 42, 15.2.1975, s. 1.
Rådets direktiv 80/232/EØF af 15.1.1980 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning vedrørende værdiskalaer for tilladte nominelle mængder og nominelle rumfang for visse færdigpakkede varer, EFT L 51, 25.2.1980, s. 1. - [3] Dom af 12.10.2000, sag C-3/99, Cidrerie Ruwet SA mod Cidre Stassen SA og HP Bulmer Ltd, Sml. I, s. 8749.
- [4] "Traktatens artikel 30 (efter ændring nu artikel 28 EF) skal fortolkes således, at den er til hinder for, at en medlemsstat forbyder markedsføring af en færdigpakning med et nominelt volumen, der ikke er angivet i fællesskabsbestemmelserne i direktiv 75/106 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om færdigpakning af visse væsker i bestemte volumenstørrelser, som ændret ved direktiv 79/1005, 85/10, 88/316 og 89/676, og som lovligt er fremstillet og bragt i handelen i en anden medlemsstat, medmindre dette forbud er begrundet i tvingende hensyn til forbrugerbeskyttelse, anvendes uden forskel på indenlandske varer og indførte varer, er nødvendigt for varetagelsen af det nævnte hensyn og står i et passende forhold til det tilstræbte mål, og dette mål ikke kan nås ved foranstaltninger, der er mindre restriktive for handelen i Fællesskabet.
Ved vurderingen af, om der faktisk består en risiko for, at forbrugerne vildledes ved anvendelsen for samme væske af nominelle volumener, der ligger for tæt på hinanden, skal de nationale retter under hensyn til samtlige relevante oplysninger henholde sig til en almindelig oplyst, rimelig opmærksom og velunderrettet gennemsnitsforbruger som kriterium." (stk. 2 i sammendraget af dommen). - [5] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/6/EF af 16.1.1998 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med angivelse af priser på forbrugsvarer, EFT L 80 af 18.3.1998, s. 27.
UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI (26.4.2005)
til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter, om ophævelse af Rådets direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF og om ændring af Rådets direktiv 76/211/EØF
(KOM(2004)0708 – C6‑0160/2004 – 2004/0248(COD))
Rådgivende ordfører: John Purvis
KORT BEGRUNDELSE
Den nuværende lovgivning om pakkestørrelserne for færdigpakkede produkter er kompleks og mangler gennemskuelighed. Denne lovgivning dækker omkring 40 produkter. Der er fastsat obligatoriske størrelser på fællesskabsniveau for nogle af dem (f.eks. vin og spiritus). For andre er der indført fakultative fællesskabsregler for størrelserne, men medlemsstaterne bevarer retten til at fastsætte værdiskalaer på nationalt niveau. Dette har ført til forskellige regler på fællesskabsniveau og nationalt niveau samt generel forvirring på det indre marked, navnlig efter at Cidrerie-Ruwet-sagen gjorde det tilladt at markedsføre nationalt godkendte størrelser i EU.
Alle eksisterende obligatoriske eller fakultativt fastsatte pakkestørrelser ophæves i dette forslag med undtagelse af nogle få specifikke sektorer (f.eks. vin , spiritus, pulverkaffe og hvidt sukker), hvor de obligatoriske størrelser inden for visse værdiskalaer bibeholdes. Kommissionen foreslår endda, at dette bør ophøre efter 20 år. Den rådgivende ordfører foreslår i stedet revisioner ca. hvert tiende år.
Den rådgivende ordfører bifalder generelt Kommissionens forslag. Det er et godt eksempel på deregulering og forenkling af europæisk og national lovgivning.
Frie størrelser øger virksomhedernes fleksibilitet til at tilpasse deres produktstørrelser til nye forbrugerbehov og skiftende efterspørgsel. De vil styrke innovation og øge forbrugernes valgfrihed. Erfaringer har vist, at virksomhederne i sektorer med frie størrelser har tendens til at fokusere mere på forbrugernes efterspørgsel og koncentrere sig om produktinnovation. Denne produktinnovation åbner og udvikler ofte nye markeder og går hånd i hånd med procesinnovation.
Lovgivning om mærkning, prisangivelse pr. enhed samt vildledende reklamer er vigtigere for forbrugerbeskyttelsen end begrænsning af forbrugernes valgfrihed gennem fastsættelse af størrelser.
Dog er der i nogle specifikke sektorer grund til at bevare de fastsatte obligatoriske størrelser. For det første kan obligatoriske størrelser hjælpe nogle mindre producenter med at reducere omkostningerne gennem stordriftsfordele og mere effektive tappeanlæg. Uden obligatoriske størrelser kan de blive stillet over for krav fra store forhandlere og distributører om jævnligt at ændre pakkestørrelserne. Dernæst blev forbrugerne i nogle sektorer før indførelsen af obligatoriske størrelser konfronteret med en forøgelse af antallet af pakkestørrelser. Disse forskellige størrelser var ofte umulige at skelne imellem med det blotte øje, hvilket resulterede i en udbredt forvirring blandt forbrugerne. Derfor foreslår Kommissionen, at faste pakkestørrelser fortsat bør være obligatoriske i et begrænset antal sektorer af hensyn til mindre producenter og forbrugerbeskyttelsen. Denne udtalelse er enig heri med undtagelse af nogle mindre ændringer i forbindelse med de tilladte størrelser.
Den rådgivende ordfører er også enig med Kommissionen i, at dette direktiv ikke bør indeholde ændringer i forbindelse med færdigpakkede produkter, der sælges i aerosoler, idet dette i løbet af den nærmeste fremtid indgår i revisionen af Rådets direktiv 75/324/EØF.
ÆNDRINGSFORSLAG
Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:
Kommissionens forslag[1] | Ændringsforslag |
Ændringsforslag 1 BETRAGTNING 5 | |
(5) En konsekvensanalyse, herunder en bred høring af alle berørte parter, har vist, at frie nominelle mængder stiller producenterne friere med hensyn til at fremstille varer efter forbrugernes smag og øger konkurrencen på kvalitet og pris på det indre marked. |
(5) En konsekvensanalyse, herunder en bred høring af alle berørte parter, har vist, at frie nominelle mængder i mange sektorer stiller producenterne friere med hensyn til at fremstille varer efter forbrugernes smag og øger konkurrencen på kvalitet og pris på det indre marked. |
Begrundelse | |
Frie nominelle mængder kan fremme innovationen i industrien og øge forbrugernes valgfrihed, men ikke i alle sektorer. | |
Ændringsforslag 2 BETRAGTNING 7 | |
(7) I visse sektorer kan en sådan deregulering dog medføre uforholdsmæssigt store ekstraomkostninger, navnlig for små og mellemstore virksomheder. For disse sektorer bør den gældende fællesskabslovgivning derfor tilpasses på baggrund af erfaringerne, navnlig for at sikre, at der i det mindste fastsættes nominelle mængder på fællesskabsniveau for de mest solgte forbrugsvarer. |
(7) I andre sektorer forårsagede frie størrelser dog tidligere en alvorlig forøgelse af antallet af pakkestørrelser og komplikationer på markedet. I disse sektorer kan en sådan deregulering medføre uforholdsmæssigt store ekstraomkostninger, navnlig for små og mellemstore virksomheder, såvel som forvirring blandt forbrugerne. Endvidere kan en deregulering udgøre en trussel mod de fordele, som er forbundet med brugen af miljøvenlige letvægtsglas. For disse sektorer bør den gældende fællesskabslovgivning derfor tilpasses på baggrund af erfaringerne, navnlig for at sikre, at der fastsættes nominelle mængder på fællesskabsniveau for de mest solgte størrelser. |
Begrundelse | |
Før indførelsen af obligatoriske størrelser var der i nogle sektorer adskillige forskellige størrelser på markedet, der ofte var samlet omkring de mest solgte mængder, hvilket resulterede i en udbredt forvirring blandt forbrugerne og ekstra omkostninger for især mindre producenter. Ved at afskaffe obligatoriske størrelser i disse sektorer kan de forhold måske genskabes, hvorunder disse problemer kunne genopstå, hvilket kunne skabe problemer for både producenterne og forbrugerne. | |
Ændringsforslag 3 BETRAGTNING 8 | |
(8) Bibeholdelse af obligatoriske nominelle mængder bør betragtes som en undtagelse og derfor begrænses i tid under hensyn til, hvad der må skønnes at være en passende investeringscyklus for udstyr i de respektive sektorer. For disse sektorer skal den gældende fællesskabslovgivning dog tilpasses på baggrund af erfaringerne, navnlig for at begrænse de nominelle mængder, der er fastsat på fællesskabsniveau, til dem, der hyppigst sælges til forbrugerne. |
(8) Samtidigt med, at bibeholdelse af obligatoriske nominelle mængder kan være berettiget i nogle sektorer på baggrund af erfaringerne og behovet for forbrugerbeskyttelse, bør fællesskabslovgivningen ikke desto mindre revurderes i et forsøg på at afgøre, om disse obligatoriske størrelser fortsat afspejler forbrugernes og producenternes behov. For at sikre stabiliteten og forudsigeligheden på markedet og for ikke at sætte kapitalinvesteringer i pakningsudstyr på spil bør sådanne revisioner kun foretages hvert tiende år. |
Begrundelse | |
Bibeholdelsen af obligatoriske størrelser i nogle sektorer vil gavne både industrien og forbrugerne. Det er svært at forudse den fremtidige markedssituation, og om en afskaffelse af obligatoriske størrelser er fordelagtig. Derfor vil det være bedre at foretage en revision efter forholdsvis lang tid for at afgøre, om det er nødvendigt at ændre lovgivningen. | |
Ændringsforslag 4 BETRAGTNING 9 A (ny) | |
|
(9a) Af hensyn til forbrugerbeskyttelsen bør der indføres nye foranstaltninger, der gør det lettere at læse oplysningerne om vægt og sammensætning på vareetiketter. |
Begrundelse | |
På denne måde sikres der en mere effektiv beskyttelse af forbrugerne, der vil få alle oplysninger om varen i let læselig form på vareetiketten, således at de hurtigt kan sammenligne færdigpakkede produkter i forskellige størrelser. | |
Ændringsforslag 5 BETRAGTNING 10 A (ny) | |
|
(10a) For produkter med flydende konsistens, men høj densitet (dvs. produkter, der kan pakkes både som væske og som fast stof og måles i både volumen- og vægtenheder, og som derfor på pakningen kan være angivet med den ene eller den anden af disse enheder) bør der foreslås en harmonisering af de måleenheder, som indholdet skal angives i, for at sætte forbrugerne i stand til at sammenligne priserne for det samme produkt. |
Begrundelse | |
Der findes visse produkter som f.eks. lak, fernis, maling og is, som kan måles i både volumen- eller vægtenheder, hvilket forhindrer forbrugerne i at foretage en sammenligning af priserne for det samme produkt og kan føre til et forkert valg. Som følge heraf og for at sikre bedre forbrugerbeskyttelse bør måleenhederne harmoniseres. | |
Ændringsforslag 6 ARTIKEL 1, STK. 1 | |
Dette direktiv indeholder bestemmelser om nominelle mængder for varer i færdigpakninger. Det finder anvendelse på færdigpakkede varer og færdigpakninger som defineret i artikel 2, i direktiv 76/211/EØF. |
Dette direktiv indeholder bestemmelser om nominelle mængder for varer i færdigpakninger. Det finder anvendelse på færdigpakkede varer og færdigpakninger som defineret i artikel 2, i direktiv 76/211/EØF. Dette direktiv finder ikke anvendelse på de i bilaget anførte produkter, der sælges i toldfri butikker til forbrug uden for Den Europæiske Union. |
Begrundelse | |
Varer, der sælges på salgssteder såsom "tax free"-butikker i lufthavne og til eksport uden for Den Europæiske Union, hører på nuværende tidspunkt ikke ind under EU's obligatoriske værdiskalaer, idet de konsumeres uden for det indre marked. Denne bestemmelse bør bibeholdes, så de størrelser, der sælges på nuværende tidspunkt i disse butikker, ikke bliver ulovlige. | |
Ændringsforslag 7 ARTIKEL 3, STK. 1 | |
Indtil [20 år efter den i artikel 9 nævnte dato] sikrer medlemsstaterne, at de varer, der er anført i punkt 3 i bilaget, og som færdigpakkes inden for de intervaller, der er anført i punkt 1 og 2 i bilaget, kun markedsføres, hvis de er færdigpakket i de nominelle mængder, der er anført i punkt 1 og 2 i bilaget. |
Medlemsstaterne sikrer, at de varer, der er anført i punkt 3 i bilaget, og som færdigpakkes inden for de intervaller, der er anført i punkt 1 og 2 i bilaget, kun markedsføres, hvis de er færdigpakket i de nominelle mængder, der er anført i punkt 1 og 2 i bilaget. Varefortegnelsen i bilagets punkt 3 bør revurderes hvert tiende år for at afgøre, om den bør bibeholdes og/eller ændres. |
Begrundelse | |
Det er svært at forudse den fremtidige markedssituation, og om en afskaffelse af obligatoriske størrelser er fordelagtig. Derfor vil det være bedre at foretage en revision efter forholdsvis lang tid for at afgøre, om det er nødvendigt at ændre lovgivningen. | |
Ændringsforslag 8 ARTIKEL 5, STK. 1 | |
1. Med hensyn til artikel 3 og 4 gælder det, at når to eller flere enkeltpakninger indgår i en multipakning, finder de nominelle mængder, som er anført i bilaget, anvendelse på hver enkeltpakning. |
1. Med hensyn til artikel 3 og 4 gælder det, at når to eller flere enkeltpakninger, som er pakket i de i bilaget anførte mængder, og som kan sælges separat, sælges i en multipakning, finder de nominelle mængder, som er anført i bilaget, anvendelse på hver enkeltpakning i multipakningen. |
Begrundelse | |
Afklaring: Produkter, som sælges i multipakninger skal enten enkeltvis være i pakkestørrelser, som er tilladt ved dette direktiv, eller samlet udgøre en pakkestørrelse, som er tilladt ved dette direktiv. | |
Ændringsforslag 9 ARTIKEL 5, STK. 2 | |
2. Når en færdigpakning består af to eller flere enkeltpakninger, som ikke er beregnet til salg enkeltvis, finder de nominelle mængder, der er anført i bilaget, anvendelse på færdigpakningen. |
2. Når en multipakning indeholder to eller flere individuelle færdigpakninger, som ikke er pakket i de i bilaget anførte mængder og dermed ikke kan sælges enkeltvis, finder de nominelle mængder, der er anført i bilaget, anvendelse på det samlede indhold i multipakningen. |
Begrundelse | |
Afklaring: Produkter, som sælges i multipakninger skal enten enkeltvis være i pakkestørrelser, som er tilladt ved dette direktiv, eller samlet udgøre en pakkestørrelse, som er tilladt ved dette direktiv. | |
Ændringsforslag 10 ARTIKEL 8 A (ny) | |
|
Artikel 8a |
|
Revision |
|
I det tiende år efter dette direktivs ikrafttrædelse forelægger Kommissionen en rapport for Parlamentet og Rådet om dette direktivs anvendelse og foreslår om nødvendigt ændringer heraf. |
Begrundelse | |
Kommissionen bør foretage en revision efter forholdsvis lang tid for at afgøre, om det er nødvendigt at ændre lovgivningen. | |
Ændringsforslag 9 ARTIKEL 8 B (ny) | |
|
Artikel 8b |
|
Undtagelse |
|
Produkter, der er pakket i størrelser, som var obligatoriske umiddelbart inden dette direktivs ikrafttrædelse, men som ikke er omfattet af de i bilaget anførte intervaller, og som ikke er produceret senere end datoen for direktivets ikrafttrædelse, må fortsat markedsføres i 18 måneder efter dette direktivs ikrafttrædelse. |
Begrundelse | |
Nogle størrelser, som på nuværende tidspunkt er tilladte, vil ikke længere kunne sælges i overensstemmelse med dette direktiv. Det er derfor passende med en afviklingsperiode. | |
Ændringsforslag 12 BILAG, TABEL 1, KOLONNE 2, SPIRITUS | |
I intervallet fra 100 ml – 1 500 ml kun i følgende 7 størrelser: |
I intervallet fra 100 ml – 2 000 ml kun i følgende 10 størrelser: |
Ml: 100— 200 — 375 — 500 — 750 — 1 000 — 1 500 |
Ml: 100 — 200 — 350 — 500 — 700 — 750 – 1 000— 1 500 – 1 750 – 2 000 |
Begrundelse | |
Der er en stigende præference for større størrelser inden for alkoholholdige drikkevarer. Det er derfor passende at udvide antallet af obligatoriske størrelser til at omfatte større størrelser for at undgå en forøgelse af næsten ens flaskestørrelser inden for disse niveauer. Det bør ligeledes være tilladt for producenterne at sælge spiritus i 750 ml flasker, eftersom disse allerede produceres til eksportmarkedet, og det er ligeledes den normale størrelse på vinflasker. | |
Ændringsforslag 14 BILAG, TABEL 2, RÆKKE 2 A (ny) | |
|
Brun farin: I intervallet fra 250g til 1500g kun i følgende 5 størrelser: g: 250 - 500 - 750 - 1000 - 1500 |
PROCEDURE
Titel |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter, om ophævelse af Rådets direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF og om ændring af Rådets direktiv 76/211/EØF | |||||
Referencer |
KOM(2004)0708 – C6-0160/2004 – 2004/0248(COD) | |||||
Korresponderende udvalg |
IMCO | |||||
Rådgivende udvalg |
ITRE | |||||
Udvidet samarbejde |
| |||||
Rådgivende ordfører |
John Purvis | |||||
Behandling i udvalg |
31.3.2005 |
|
|
|
| |
Dato for vedtagelse af forslag |
26.4.2005 | |||||
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
37 2 0 | ||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Ivo Belet, Jan Březina, Philippe Busquin, Jerzy Buzek, Joan Calabuig Rull, Pilar del Castillo Vera, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Lena Ek, Nicole Fontaine, Umberto Guidoni, András Gyürk, Fiona Hall, David Hammerstein Mintz, Rebecca Harms, Romana Jordan Cizelj, Werner Langen, Anne Laperrouze, Pia Elda Locatelli, Eluned Morgan, Reino Paasilinna, Pier Antonio Panzeri, Umberto Pirilli, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Teresa Riera Madurell, Paul Rübig, Andres Tarand, Britta Thomsen, Catherine Trautmann, Nikolaos Vakalis, Alejo Vidal-Quadras Roca | |||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Malcolm Harbour, Erna Hennicot-Schoepges, Edit Herczog, Erika Mann, Lambert van Nistelrooij, John Purvis, Hannes Swoboda | |||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
| |||||
- [1] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
PROCEDURE
Titel |
Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indførelse af bestemmelser om nominelle mængder for færdigpakkede produkter, om ophævelse af Rådets direktiv 75/106/EØF og 80/232/EØF og om ændring af Rådets direktiv 76/211/EØF | ||||||||||
Referencer |
KOM(2004)0708 – C6-0160/2004 – 2004/0248(COD) | ||||||||||
Dato for høring af EP |
25.10.2005 | ||||||||||
Korresponderende udvalg |
IMCO | ||||||||||
Rådgivende udvalg |
ITRE |
|
|
|
| ||||||
Ordfører(e) |
Jacques Toubon |
| |||||||||
|
|
| |||||||||
|
| ||||||||||
|
|
/ |
| ||||||||
|
|
/ |
| ||||||||
|
| ||||||||||
|
| ||||||||||
Behandling i udvalg |
11.7.2005 |
5.10.2005 |
22.11.2005 |
12.12.2005 |
| ||||||
Dato for vedtagelse |
12.12.2005 | ||||||||||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
28 0 1 | |||||||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Maria Carlshamre, Charlotte Cederschiöld, Evelyne Gebhardt, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Christopher Heaton-Harris, Anna Hedh, Edit Herczog, Anneli Jäätteenmäki, Pierre Jonckheer, Wolf Klinz, Henrik Dam Kristensen, Kurt Lechner, Lasse Lehtinen, Toine Manders, Arlene McCarthy, Manuel Medina Ortega, Zita Pleštinská, Luisa Fernanda Rudi Ubeda, Leopold Józef Rutowicz, Heide Rühle, Andreas Schwab, Eva-Britt Svensson, József Szájer, Jacques Toubon, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler, Phillip Whitehead | ||||||||||