BETÆNKNING om globaliseringens indvirkning på det indre marked

1.2.2006 - (2004/2225(INI))

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
Ordfører: Edit Herczog

Ændringsforslag

• 001-001 (PDF - 74 KB)
• 001-001 (DOC - 70 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om globaliseringens indvirkning på det indre marked (2004/2225(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelse fra Udvalget om International Handel (A6‑0021/2006),

A. der henviser til, at det er blevet opfattet som om, at globaliseringen, defineret som "øget global handel med varer, tjenesteydelser, arbejdskraft og kapitalstrømme styrket af informationsrevolutionen", skaber store udfordringer for de traditionelle, europæiske sociale, kulturelle, beslutningsmæssige og økonomiske modeller samt det økonomiske system, herunder især EU's indre marked,

B. der henviser til, at udviklingen af EU's indre marked og udviklingen i verdensøkonomien hænger nøje sammen, og at globaliseringen, takket være de teknologiske fremskridt og ophævelsen af politiske og tekniske handelshindringer, fremmer den internationale handel med varer og tjenesteydelser,

C. der henviser til, at statistiske data viser, at EU i de senere år generelt har skullet arbejde for at bevare sin førerposition med hensyn til vigtige områder som økonomisk vækst, arbejdsmarkedets udvikling, forskning og innovation, som anført i midtvejsevalueringen af Lissabon-processen[1],

D. der henviser til, at målet med Lissabon-strategien, som blev bekræftet i midtvejsevalueringen, er at opbygge et konkurrencedygtigt Europa i et globalt miljø, og som endvidere henviser til, at Lissabon-strategiens primære mål er at gøre EU til den mest dynamiske og konkurrencedygtige videnbaserede økonomi i verden i 2010 med flere og bedre job og større social samhørighed,

E. der henviser til, at den globale konkurrence er blevet påvirket af fremkomsten af store, hurtigt voksende økonomier, navnlig i Asien, som konkurrerer på produktion af og handel med varer og i stigende grad også tjenesteydelser, hvilket kan give utilsigtede konsekvenser i EU, og som navnlig udgør en trussel mod de rettigheder, der er forankret i Fællesskabets regelværk,

F. der henviser til, at globaliseringen ikke udelukkende bør betragtes som en negativ faktor, der fører til social fragmentering, men snarere som et system, der på den ene side giver nye muligheder i form af adgang til verdensmarkedet, og på den anden side samtidig truer med at gøre EU afhængig af udviklingen af verdenshandelen, og at den politiske forvaltning derfor bør støtte de positive og eliminere de negative virkninger for det indre marked,

G. der bemærker, at den hurtige multilaterale liberalisering af handelen med tredjelande med lave arbejds- og miljøstandarder stiller den europæiske økonomis konkurrenceevne over for en betydelig udfordring og kræver kolossale tilpasninger af de europæiske økonomiske og sociale modeller,

H. der påpeger, at EU for at kunne drage fordel af globaliseringen må tilpasse sig de globale økonomiske forandringer, gøre fremskridt på økonomisk stærke områder som den mellem-/højteknologiske sektor, rette op på sine svagheder f.eks. i den højteknologiske sektor, herunder informations- og kommunikationsteknologi og bioteknologi, og udvikle nye områder med komparative fordele,

I. der henviser til, at det ikke er muligt at skabe en videnbaseret økonomi uden en passende strategi og en fornuftig finansiering,

J. der henviser til, at EU, som er vokset fra 15 til muligvis snart 27 og flere medlemsstater, skal definere en strategi for, hvordan disse udfordringer skal overvindes, ved at gøre det indre marked mere fleksibelt og globalt orienteret, samtidig med at der skal findes metoder til at skabe vækst, arbejdspladser og social retfærdighed samt til at bevare vores værdier og sociale model med henblik på at håndtere globaliseringens udfordringer på grundlag af vore erfaringer med opbygningen af det indre marked,

K. der henviser til, at en sådan strategi skal omfatte et krav om, at der skal afgives et klart politisk løfte om at gennemføre det indre marked som EU's vigtigste aktiv i bestræbelserne på at drage mest mulig nytte af globaliseringen, og som endvidere henviser til, at der i de reformer, der har til formål at lette den administrative byrde, skal tages højde for resultaterne af midtvejsevalueringen af Lissabon-strategien, som indgår i ovennævnte meddelelser fra Kommissionen samt i meddelelsen om bedre regulering[2],

L. der henviser til, at EU ønsker at nå sine egne mål og håndtere sine egne særlige udfordringer i overensstemmelse med sine historiske og sociale værdier uden at opgive de høje standarder, der danner rammen for den europæiske livsstil (aspekter såsom social sikring, solidaritet, miljøstandarder), samtidig med at Unionen er villig til at arbejde for at sikre, at disse værdier anerkendes som verdensomspændende standarder,

M. der henviser til, at EU's muligheder og forpligtelser med hensyn til landene i den tredje verden er vokset,

N. der henviser til, at solidaritet, respekt for menneskerettighederne, økologiske og sociale standarder, bæredygtig udvikling og fælles ansvar for løsning af udviklingslandenes fattigdomsproblem er nøgleværdier for EU,

1. glæder sig over den europæiske debat, der på det seneste har fundet sted om de udfordringer, som globaliseringen stiller det indre marked over for, et spørgsmål, hvis betydning blev understreget af Den Europæiske Unions stats- og regeringschefer på deres uformelle topmøde i Hampton Court den 27. oktober 2005;

2. fremhæver vigtigheden af at gennemføre det indre marked (finans, arbejdskraft, tjenesteydelser) i overensstemmelse med de grundlæggende principper og friheder, der er fastlagt i traktaterne;

3. fremhæver de betænkeligheder med hensyn til globaliseringens konsekvenser for europæiske arbejdstagere, som Kommissionen gav udtryk for i sin meddelelse om europæiske værdier i en globaliseret verden[3];

4. opfordrer Kommissionen til at overvåge den europæiske industris konkurrenceevne under ét, udvikle en egentlig EU-industripolitik og indlede en screeningproces for sektorer, som er særligt påvirket af globaliseringen;

5. opfordrer Kommissionen til at holde øje med tegn på protektionisme i medlemsstaterne og rapportere regelmæssigt til Parlamentet, hvis den ser sådanne tegn;

6. anerkender behovet for at skabe et sundt og støttende miljø for små og mellemstore virksomheder samt at styrke deres position og adgang til innovations- og finansieringsværktøjer;

7. fremhæver i øvrigt betydningen af at sikre, at store europæiske markedsaktører får tilstrækkelig støtte og passende muligheder på det indre marked, således at de kan udvikle sig til globale markedsaktører;

8. tilføjer, at det indre marked skal være så attraktivt, at det er det bedste valg, globale virksomheder og investorer kan træffe;

9. er overbevist om, at gennemførelsen af Lissabon-strategien kræver tilstrækkelig og konstant opmærksomhed, navnlig i form af årlige rapporter om vurdering af fremskridtet siden midtvejsevalueringen;

10. mener ikke, at det er sikkert, at Lissabon-strategien som en overordnet økonomisk plan er nok til at håndtere globaliseringen, og kræver andre aktionslinjer, som kan udvikles specifikt til at afbøde de negative virkninger af globaliseringen og bidrage til, at de positive virkninger udnyttes fuldt ud (såsom en fond for globaliseringstilpasning);

11. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle vellykkede strategier til at sikre de europæiske værdier i et konkurrencepræget globalt miljø samt indarbejde disse værdier i de globale politikker;

12. opfordrer Rådet og medlemsstaterne til at bevare og udvikle den europæiske tradition for ekspertise samt sikre, at der etableres et uddannelsessystem af høj kvalitet ledsaget af et dertil svarende økonomisk grundlag for forskning, udvikling og innovation;

13. anerkender behovet for et fælles videnstyringssystem med effektive beskyttelsesværktøjer for viden samt behovet for et effektivt program, der kan omdanne innovation til investeringer og økonomisk værdi;

14. fremhæver, at den intellektuelle og industrielle ejendomsret skal beskyttes bl.a. ved at oprette integrerede og effektive patentordninger, sammen med effektiv regulering af og kontrol med forfalskninger, for at beskytte de europæiske økonomiske interesser;

15. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at videreføre programmet for bedre regulering både på europæisk og nationalt plan samt til at rapportere til Parlamentet om fremskridt på dette område;

16. fremhæver vigtigheden af hurtigere og mere effektiv tvistbilæggelse inden for det indre marked;

17. opfordrer medlemsstaterne til at fremskynde deres gennemførelse af bestemmelserne om det indre marked;

18. forpligter sig til at gøre en indsats for, og opfordrer samtidig Kommissionen til, at udvikle en effektiv og regulær procedure for ex post-konsekvensanalyser med henblik på at evaluere virkningen og gennemførelsen af de økonomiske bestemmelser og lovgivningen om det indre marked;

19. opfordrer Kommissionen til fortsat at føre dialoger om lovgivningen på globalt plan samt til at aflægge beretning til Parlamentet om situationen på dette område;

20. kræver en analyse af de ikke-markedsrelaterede aspekter af EU's økonomi, som er knyttet til udfordringerne ved globaliseringen i EU (såsom den demografiske udfordring) og i verden (såsom ansvaret over for landene i den tredje verden);

21. opfordrer i denne forbindelse alle europæiske og nationale politiske aktører til at samarbejde på en ansvarlig måde om at realisere de europæiske ambitioner om at indtage en førerposition;

22. ser anvendelse af klare mærkningsregler og respekt for oprindelsesbetegnelser som et middel til at sikre beskyttelse af europæiske varer og værdier;

23. opfordrer Kommissionen til at øge præferenceadgangen til EU's marked for de tredjelande, som har ratificeret og gennemført de grundlæggende internationale arbejds- og miljøkonventioner korrekt, og til at indrømme yderligere præferenceadgang til markedet til lande, som har vedtaget en lovgivning om social og miljømæssig beskyttelse og respekt for kulturelle forskelle;

24. påpeger, at skabelsen af et indre marked for tjenesteydelser er afgørende for at kunne virkeliggøre målsætningerne i Lissabon-strategien og dermed for at forbedre Den Europæiske Unions konkurrenceevne på verdensmarkedet;

25. glæder sig over de medlemsstater, der har åbnet deres arbejdsmarkeder for borgere fra de nye medlemsstater og dermed har ydet et vægtigt bidrag til et mere mobilt og konkurrencedygtigt indre marked på beskæftigelsesområdet; opfordrer de medlemsstater, som stadig opretholder restriktioner på dette område, til at fjerne de eksisterende hindringer for arbejdskraftens frie bevægelighed;

26. opfordrer Kommissionen til at foretage en vurdering af de konsekvenser, som en øget multilateral markedsåbning inden for landbrug, fremstillingsindustri og servicesektor har for det indre marked, og til at videreformidle resultaterne af denne vurdering til et bredt udsnit af aktører, inden den udarbejder sin forhandlingsstrategi for de internationale handelsforhandlinger;

27. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer.

• [1]  KOM(2005)0024 Meddelelse til Det Europæiske Råds Forårsmøde – Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave - Et nyt afsæt for Lissabon-strategien, KOM(2005)0330 Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet - En fælles indsats for vækst og beskæftigelse: Fællesskabets Lissabon-program.
• [2]  KOM(2005)0097 Meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet: Bedre regulering til gavn for vækst og beskæftigelse i Den Europæiske Union.
• [3]  KOM(2005)0525.

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL (27.1.2006)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om globaliseringens indvirkning på det indre marked
(2004/2225(INI))

Rådgivende ordfører: Helmuth Markov

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over den europæiske debat på det seneste om de udfordringer, som globaliseringen stiller det indre marked over for, et spørgsmål, hvis betydning blev understreget af Den Europæiske Unions stats- og regeringschefer på deres uformelle topmøde på Hampton Court den 27. oktober 2005;

2.  fremhæver de bekymringer med hensyn til konsekvenserne af globaliseringen for europæiske arbejdstagere, som Kommissionen udtrykte i sin meddelelse om europæiske værdier i en globaliseret verden[1]; påskønner Kommissionens initiativ med hensyn til oprettelse af en ny fond til globaliseringstilpasning og opfordrer til, at der afsættes betydelige midler til dette initiativ;

3.  bemærker, at EU uanset bekymringerne om globaliseringens negative indvirkning på EU's økonomi har bevaret sin førende role i den globale handel, og at selskaber fra EU's medlemsstater især investerer på EU's og USA's markeder til trods for opkomsten af nye udenlandske medspillere såsom Kina, Indien og Brasilien;

4.  bemærker, at EU og medlemsstaterne bør lægge stor vægt på løbende uddannelse af deres borgere for at sikre, at en større del af arbejdsstyrken deltager i den nye globale økonomis værdiskabende sektor;

5.  bemærker, at den hurtige multilaterale liberalisering af handlen med tredjelande med lave arbejds- og miljøstandarder stiller den europæiske økonomis konkurrenceevne over for en betydelig udfordring og kræver kolossale tilpasninger af de europæiske økonomiske og sociale modeller; støtter Kommissionens bestræbelser på at forfølge Lissabon-strategien, hvori indgår passende justeringer;

6.  påpeger, at EU for at kunne drage fordel af globaliseringen må tilpasse sig de globale økonomiske forandringer, gøre fremskridt på økonomisk stærke områder som den mellem-/højteknologiske sektor, rette op på sine svagheder f.eks. i den højteknologiske sektor, herunder informations- og kommunikationsteknologi og bioteknologi, og udvikle nye områder med komparative fordele;

7.  mener, at der bør udvikles passende politikker for at beskytte vore sociale systemer og forhindre eventuelle sociale uligheder som følge af globaliseringen;

8.  ser i anvendelsen af klare mærkningsregler og respekt for oprindelsesangivelser en sikkerhed for beskyttelse af europæiske goder og værdier;

9.  opfordrer Kommissionen til at øge præferenceadgangen til EU's marked for de tredjelande, som har ratificeret og gennemført de grundlæggende internationale arbejds- og miljøkonventioner korrekt, og til at indrømme yderligere præferenceadgang til markedet til lande, som har vedtaget en lovgivning om social og miljømæssig beskyttelse og respekt for kulturelle forskelle;

10.  bemærker, at 65 % af markedsåbningsinitiativer globalt set i dag er ensidige initiativer (truffet af enkeltstater eller statsforbund) efterfulgt af multilaterale initiativer som f.eks. WTO (25 %) og bilaterale initiativer (10 %);

11.  påpeger, at opnåelse af fremskridt inden for social og skattemæssig harmonisering på europæisk plan vil kunne mindske modstanden mod gennemførelsen af det indre marked for tjenesteydelser;

12.  påpeger, at skabelsen af et indre marked for tjenesteydelser er afgørende for at kunne virkeliggøre målsætningerne i Lissabon-strategien og dermed for at forbedre Den Europæiske Unions konkurrenceevne på verdensmarkedet;

13.  bifalder de medlemsstater, der har åbnet deres arbejdsmarkeder for borgere fra de nye medlemsstater og dermed har ydet et vægtigt bidrag til et mere mobilt og konkurrencedygtigt indre marked på beskæftigelsesområdet; opfordrer de medlemsstater, som stadig opretholder restriktioner på dette område, til at fjerne de eksisterende hindringer for arbejdskraftens frie bevægelighed;

14.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en vurdering af konsekvenserne for det indre marked af en øget multilateral markedsåbning inden for landbrug, forarbejdningsindustri og tjenesteydelser og til at dele disse vurderinger med et bredt udsnit af aktører, inden den udarbejder sin forhandlingsstrategi for de internationale handelsforhandlinger.  

PROCEDURE

Titel	Globaliseringens indvirkning på det indre marked
Procedurenummer	2004/2225(INI)
Korresponderende udvalg	IMCO
Rådgivende udvalg     Dato for meddelelse på plenarmødet	INTA 18.11.2004
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet	Nej
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Helmuth Markov 17.1.2005
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	14.3.2005		29.8.2005	23.11.2005
Dato for vedtagelse	24.1.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	28 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jean-Pierre Audy, Enrique Barón Crespo, Jean-Louis Bourlanges, Daniel Caspary, Christofer Fjellner, Béla Glattfelder, Jacky Henin, Syed Kamall, Sajjad Karim, Caroline Lucas, Erika Mann, Helmuth Markov, David Martin, Javier Moreno Sánchez, Georgios Papastamkos, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Bogusław Rogalski, Tokia Saïfi, Robert Sturdy, Johan Van Hecke, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Zbigniew Zaleski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Margrietus van den Berg, Elisa Ferreira, Robert Goebbels, Antolín Sánchez Presedo
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Seán Ó Neachtain, Carl Schlyter
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	…

• [1]  KOM(2005)0525.

PROCEDURE

Titel	Globaliseringens indvirkning på det indre marked
Procedurenummer	2004/2225(INI)
Hjemmel i forretningsordenen	art. 45
Korresponderende udvalg	IMCO
Rådgivende udvalg         Dato for meddelelse på plenarmødet	INTA 18.11.2004		EMPL 18.11.2004					ENVI 18.11.2004
Ingen udtalelse(r) Dato for afgørelse	EMPL 24.5.2005		ENVI 30.11.2004
Ordfører(e)   Dato for valg	Edit Herczog 30.11.2004
Behandling i udvalg	21.11.2005	12.12.2005			30.1.2006
Dato for vedtagelse	30.1.2006
Resultat af den endelige afstemning	for: imod: hverken/eller:			23 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Charlotte Cederschiöld, Mia De Vits, Evelyne Gebhardt, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Edit Herczog, Pierre Jonckheer, Lasse Lehtinen, Arlene McCarthy, Toine Manders, Manuel Medina Ortega, Bill Newton Dunn, Zita Pleštinská, Giovanni Rivera, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Andreas Schwab, Marianne Thyssen, Barbara Weiler
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Joel Hasse Ferreira, Guntars Krasts, Cecilia Malmström, Maria Matsouka, Hartmut Nassaue, SIeke van den Burgr
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Dato for indgivelse – A6	1.2.2006					A6-0021/2006