BETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om indgåelse af en partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Mikronesiens Forenede Stater om fiskeri i Mikronesiens Forenede Stater

23.2.2006 - (KOM(2005)0502 – C6‑0353/2005 – 2005/0206(CNS)) - *

Fiskeriudvalget
Ordfører: Rosa Miguélez Ramos

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets forordning om indgåelse af en partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Mikronesiens Forenede Stater om fiskeri i Mikronesiens Forenede Stater

(KOM(2005)0502 – C6‑0353/2005 – 2005/0206(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til forslag til Rådets forordning (KOM(2005)0502)[1],

–   der henviser til EF-traktatens artikel 37 og artikel 300, stk. 2,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6‑0353/2005),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

–   der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget og udtalelser fra Budgetudvalget og Udviklingsudvalget (A6‑0035/2006),

1.  godkender forslaget til Rådets forordning som ændret og godkender indgåelsen af aftalen;

2.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og Mikronesiens Forenede Staters regeringer og parlamenter.

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ændringsforslag 1 Betragtning 2 a (ny)
	(2a) Det er vigtigt at forbedre informe­rin­gen af Europa-Parlamentet, og Kommis­sionen bør derfor forelægge en årlig rap­port om gennemførelsen af denne aftale.
Begrundelse
Formålet med dette ændringsforslag er at fremhæve, hvor vigtigt det er at give Europa-Parlamentet tilstrækkelig information til at vurdere aftalen og kontrollere, hvorledes de nye partnerskabsaftaler fungerer.
Ændringsforslag 2 Artikel 2 a (ny)
	Artikel 2a
	I protokollens sidste gyldighedsår og forud for indgåelse af en eventuel aftale om dens fornyelse forelægger Kommis­sionen en rapport for Rådet og Europa-Parlamentet om gennemførelsen af aftalen.
Begrundelse
Inden der indgås nogen ny aftale, bør Kommissionen anmode myndighederne i den stat, som den indleder forhandlinger med, om information. Kommissionen forelægger Parlamentet og Rådet en generel evalueringsrapport på grundlag af denne information.
Ændringsforslag 3 Artikel 2 b (ny)
	Artikel 2b
	På grundlag af den i artikel 2a nævnte rapport og efter høring af Europa-Parlamentet giver Rådet i givet fald Kommissionen et forhandlingsmandat med henblik på vedtagelse af en ny protokol.
Begrundelse
Kun på grundlag af evalueringsrapporten om gennemførelsen af fiskeriaftalen kan Europa-Parlamentet og Rådet opfylde deres respektive forpligtelser.
Ændringsforslag 4 Artikel 2 c (ny)
	Artikel 2c
	Kommissionen informerer Europa-Parlamentet og Rådet om gennemførelsen af det flerårige sektorprogram og gennemførelsesbestemmelserne hertil, som er nævnt i artikel 5, stk. 2, i protokollen.
Begrundelse
Målrettede aktioner bliver stadig vigtigere ud fra både et finansielt og socialt synspunkt. Derfor bør sektorprogrammet sendes til Parlamentet og Rådet.

• [1]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

I.         BESKRIVELSE AF FORSLAGET

Det vestlig Stillehav er et af de bedste områder i verden til tunfiskeri, og videnskabelige undersøgelser viser, at fiskebestandenes almene tilstand er tilfredsstillende. Dette område har i de seneste år været en af de vigtigste fiskepladser for EF's tunfiskerflåde. I det sydlige Stillehav er der blevet taget initiativer til regionale aftaler til forbedring af fiskeriforvaltningen, herunder Palau-aftalen om forvaltning af notfiskeriet.

Der er i øjeblikket otte lande som parter i denne aftale, nemlig Mikronesiens Forenede Stater, Marshall-øerne, Kiribati, Papua Ny Guinea, Salomon-øerne, Palau, Nauru og Tuvalu. I henhold til Palau-aftalen begrænses adgangen for notfartøjer, som ikke kommer fra området. Antallet af notfartøjer med fiskelicens er på 205.

I dette vestlige Stillehavsområde har EFvindgået vigtige multilaterale aftaler om forvaltning af fiskeriet. I 2001 gav Rådet Kommissionen mandat til at forhandle fiskeriaftaler med lande i dette område med henblik på at skabe et netværk af fiskeriaftaler til EU's tunfiskerflåde i lighed med det, der findes for Det Indiske Ocean. Som resultat af disse forhandlinger trådte aftalen med Kiribati i kraft i 2003, derefter fulgte aftalen med Salomon-øerne, og der er håb om, at der snart vil blive indgået en aftale med Papua Ny Guinea og Cook-øerne.

EF-tunfiskernes adgang til fiskepladsen i det centrale og vestlig Stillehav anses for et betydeligt trumfkort for den langsigtede udvikling af EF's industrielle tunfiskeri.

Forhandlingerne med Mikronesiens Forenede Stater (MFS) fandt sted mellem slutningen af 2003 og begyndelsen af 2004. Teksten til partnerskabsaftalen mellem Det Europæiske Fællesskab og Mikronesiens Forenede Stater om fiskeri blev paraferet i Pohnpei (Mikronesiens Forenede Stater) den 13. maj 2004. Denne aftale fastsætter adgangsbetingelserne for europæiske tunfiskerfartøjer i MFS’s farvande og en ramme for EF’s modydelse til MFS’s gennemførelse af en bæredygtig fiskeripolitik.

Protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen, hvori fiskerimulighederne og den finansielle modydelse fastsættes, indgås i første omgang for en periode på tre år. Ifølge protokollen skal MFS’s tildeling af fiskerimuligheder til EF-fartøjer endvidere være forenelig med de forvaltningsbeslutninger, der træffes på regionalt plan af landene i den centrale del af det vestlige Stillehav som led i Palau-aftalen om forvaltning af notfiskeriet i det vestlige Stillehav. EF's fiskeriindsats i MFS’s eksklusive økonomiske zone (EEZ) skal være i tråd med pålidelige og relevante vurderinger af tunbestanden baseret på videnskabelige kriterier, herunder de videnskabelige undersøgelser, som Secretariat of the Pacific Community hvert år foretager.

Med hensyn til EF’s fiskerimuligheder gives der tilladelse til, at EF fisker med 6 notfartøjer og 12 langlinefartøjer med flydeline. Fra og med aftalens 2. år kan fiskerimulighederne udvides på anmodning af EF, alt efter de forvaltningsbeslutninger, parterne i Palau-aftalen og/eller andre kompetente regionale fiskeriorganer måtte træffe. Fiskerimulighederne kan også begrænses, hvis de kompetente forvaltningsorganer og ‑institutioner stiller krav herom på grundlag af videnskabelige udtalelser.

Den samlede finansielle modydelse er fastsat til 559 000 EUR pr. år. Fra og med det andet år kan modydelsen forhøjes med 65 000 EUR pr. år for hvert yderligere notfartøj, der udstedes licens til. MFS har besluttet at anvende 18% af den årlige finansielle modydelse til at udforme og gennemføre en sektorpolitik for fiskeriet med henblik på at fremme ansvarligt fiskeri i landets farvande. Dette beløb forvaltes i overensstemmelse med de mål, som EF og MFS opstiller efter fælles overenskomst.

Hvad angår overvågning og kontrol af fiskeriet, hedder det i bilaget til protokollen, at EF-fiskerfartøjer fuldt ud skal overholde alle regionale bestemmelser (herunder et om et fartøjsovervågningssystem (FOS)), der er fastsat i overensstemmelse med og under tilsyn af Fiskeriagenturet for det Sydlige Stillehav (FFA).

EF-rederne skal betale en afgift på 15 000 EUR pr. notfartøj og 4 200 EUR for hvert langlinefartøj. Desuden forpligtes EF-rederne til at påmønstre mindst én sømand pr. fartøj og til at bidrage til et nationalt observatørprogram.

II.       ANALYSE AF FORSLAGET

Ordføreren anbefaler vedtagelse af det foreliggende forslag, og at man afventer, at begge parter snarest muligt afslutter behandlingsproceduren, så forslaget kan træde i kraft, men hun kan ikke lade være at nævne to spørgsmål, som er til skade for rederne, og som det ville være hensigtsmæssigt at tage op til fornyet overvejelse en gang i fremtiden, når fiskeriaftalen fornyes, nemlig

Langlinefartøjernes licensafgift: 4 200 EUR er et meget stort beløb og udgør en enorm belastning for rederne. Afgiften for disse licenser bør sænkes til niveauet i andre aftaler med f.eks. Salomon-øerne eller Seychellerne, hvor beløbet er fastsat til omkring 3 000 EUR

Påmønstring af sømænd: I mange tilfælde sker denne påmønstring ikke, fordi arbejdstagerne i tredjelandet ikke betragtes som egnede til de opgaver, de skal udføre, eller fordi de ikke er klar til at blive påmønstret. I disse tilfælde bliver "påmønstringen" til en forøgelse af driftsomkostningerne for rederen og har reelt ikke noget med uddannelse af lokale sømænd at gøre. Denne situation må ændres. Hvis der findes egnede og disponible sømænd i tredjelandet, påmønstres de, og i modsat fald er der ingen grund til, at rederen skal betale for sømænd, der kun findes "på papiret".

Endelig opfordrer Fiskeriudvalget Kommissionen til snarest muligt at gå i gang med at nå frem til en aftale af regionalt tilsnit, især fordi Fiskeriagenturet for det Sydlige Stillehav, der bl.a. omfatter de vigtigste lande i området, inden for rammerne af forhandlingerne har udtrykt interesse i at formalisere en aftale af regional karakter med EF.

UDTALELSE fra Budgetudvalget (1.2.2006)

til Fiskeriudvalget

om forslag til Rådets forordning om indgåelse af en partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Mikronesiens Forenede Stater om fiskeri i Mikronesiens Forenede Stater
(KOM(2005)0502 – C6‑0353/2005 – 2005/0206(CNS))

Rådgivende ordfører: Helga Trüpel

KORT BEGRUNDELSE

EU har indgået i alt tre fiskeriaftaler med østaterne i det vestlige Stillehav - Kiribati (i kraft i øjeblikket), Mikronesiens Forenede Stater (genstand for nærværende udtalelse) og Salomonøerne (behandles også i EU-systemet i øjeblikket). De to sidstnævnte er de nye "partnerskabsaftaler", mens aftalen med Kiribati er en klassisk fiskeriaftale.

Aftalen med Mikronesien er en ny aftale, som skal gælde i en niårig periode (sammenlignet med en treårig periode for Salomonøerne). Protokollen svarer dog i meget høj grad til protokollen i fiskeriaftalen med Salomonøerne.

Ifølge aftalen kan seks notfartøjer og tolv langlinefartøjer drive fiskeri i Mikronesiens farvande i en treårig periode, der indledes, når godkendelsesprocedurerne er afsluttet. Hvis bestandenes tilstand er gunstig, kan antallet af notfartøjer øges i løbet af det andet år.

Den finansielle modydelse er fastsat til 559.000 EUR pr. år, men hvis antallet af notfartøjer øges, forhøjes modydelsen med 65.000 EUR pr. fartøj. For dette beløb kan EU-fartøjerne fange i alt 8.600 t pr. år; hvis fangsterne overstiger denne grænse, øges betalingen med 65 EUR pr. ton.

De samlede vejledende udgifter i forbindelse med aftalen fremgår af følgende tabel (KOM(2005) 0502, Finansieringsoversigt, s. 46):

i mio. EUR

I ALT FB, herunder udg. til menneskelige ressourcer		A+c+d+e	min. maks	0,636 1,754	0,636 1,884	0,676 1,924	--	--	1,948 5,562
I ALT BB, herunder udg. til menneskelige ressourcer		B+c+d+e	min. maks	0,636 1,754	0,636 1,884	0,676 1,924	--	--	1,948 5,562

Andre aspekter af aftalen er typiske, selv om den er en mellemting mellem den gamle type fiskeriaftale og den nye type fiskeripartnerskabsaftale. Aftalen omfatter således i lighed med fiskeripartnerskabsaftalerne et flerårigt sektorprogram til fremme af ansvarligt fiskeri (18 % af den samlede finansielle modydelse sammenlignet med 30 % i aftalen med Salomonøerne). En blandet komité skal udforme årlige og flerårige retningslinjer for, hvordan midlerne skal anvendes, samt kriterier og procedurer for evaluering af de resultater, der opnås hvert år. Selv om dette må betragtes som en positiv udvikling, kan man først vurdere, hvor effektiv ordningen reelt har været, efter at den har været i kraft i et par år. På den anden side indeholder aftalen ingen specifik eksklusivbestemmelse, der forhindrer fartøjer, som fører EU-flag, i at drive fiskeri i Mikronesien uden at være omfattet af aftalens vilkår.

Aftalen søger også at tilskynde til oprettelse af blandede selskaber og tilsyneladende "overførsel af EF-fartøjer til blandede selskaber". Man må spørge sig selv, hvad der menes hermed, da det ikke længere er muligt at yde støtte til eksport af fartøjer under EU's strukturfonde - skal partnerskabsaftaler skabe et nyt middel til eksport af EU-fartøjer?

Eftersom EU ikke tidligere har haft officielle økonomiske forbindelser med landet, hvorpå en efterfølgende evaluering kan baseres, er der kun foretaget en kort forhåndsevaluering. Ifølge denne evaluering vil EU få en betydelig økonomisk gevinst ved aftalen, en merværdi på op til 1,14 mio. EUR, mens Mikronesien vil få en økonomisk gevinst i størrelsesordenen 895.000 EUR afhængigt af omfanget af EU-fartøjernes fiskeri. Selv om Kommissionen har lovet, at den fuldstændige evaluering vil være tilgængelig på Generaldirektoratet for Fiskeris website, var der ikke adgang hertil pr. den 12. januar 2006.

Sluttelig en bemærkning om aftalens miljømæssige virkninger. Det fremgår af konsekvensanalysen, at man er bekymret over den storøjede tun i området samt over en række andre arter, der kan fanges som bifangst, bl.a. havpattedyr, skildpadder, havfugle og navnlig hajer. Notfartøjer fanger store mængder af storøjet ungtun i visse fiskerityper. På det seneste videnskabelige møde i Fiskerikommissionen for Det Vestlige og Centrale Stillehav nåede man desuden frem til den konklusion, at den gulfinnede tun sandsynligvis blev overfisket, selv om bestandens tilstand endnu ikke var problematisk. Af disse grunde må virkningen af, at EU-fiskerfartøjer også skal deltage i fiskeriet, nøje overvåges, for hvis bestandene overudnyttes, vil det få klare konsekvenser for de økonomiske og øvrige fordele ved aftalen.

ÆNDRINGSFORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Fiskeriudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Kommissionens forslag[1]	Ændringsforslag
Ændringsforslag 1 Artikel 2 a (ny)
	Artikel 2a
	Kommissionen aflægger hvert år rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om resultaterne af det flerårige sektorprogram som omhandlet i protokollens artikel 5.
Begrundelse
Med henblik på at evaluere, hvorvidt den finansielle modydelse, som EU betaler, er blevet korrekt anvendt og rent faktisk fremmer den bæredygtige anvendelse af fiskeressourcerne, bør Kommissionen hvert år aflægge rapport til Parlamentet.
Ændringsforslag 2 Artikel 2 b (ny)
	Artikel 2b
	Inden den nuværende protokol udløber, og før der indledes nye forhandlinger om en eventuel forlængelse, forelægger Kommissionen en efterfølgende evaluering af protokollen for Europa-Parlamentet og Rådet, herunder en cost-benefit-analyse.
Begrundelse
For at finde ud af, hvilke ændringer der bør foretages ved en eventuel protokolforlængelse, er der behov for en evaluering af den nuværende protokol, før der indledes nye forhandlinger.

PROCEDURE

Titel	Forslag til Rådets forordning om indgåelse af en partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Mikronesiens Forenede Stater om fiskeri i Mikronesiens Forenede Stater
Referencer	KOM(2005)0502 – C6‑0353/2005 – 2005/0206(CNS)
Korresponderende udvalg	PECH
Rådgivende udvalg     Dato for meddelelse på plenarmødet	BUDG 15.11.2005
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Helga Trüpel 20.9.2004
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	31.1.2006
Dato for vedtagelse	31.1.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	enstemmigt
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Laima Liucija Andrikienė, Gérard Deprez, Valdis Dombrovskis, Bárbara Dührkop Dührkop, James Elles, Salvador Garriga Polledo, Ingeborg Gräßle, Louis Grech, Nathalie Griesbeck, Catherine Guy-Quint, Anne E. Jensen, Sergej Kozlík, Zbigniew Krzysztof Kuźmiuk, Janusz Lewandowski, Vladimír Maňka, Jan Mulder, Gérard Onesta, Giovanni Pittella, Wojciech Roszkowski, Antonis Samaras, Esko Seppänen, Yannick Vaugrenard, Ralf Walter
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Bogusław Liberadzki, Hans-Peter Martin
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

• [1]  EUT C xx af xx, s. xx.

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (15.11.2005)

til Fiskeriudvalget

om forslag til Rådets forordning om indgåelse af en partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Mikronesiens Forenede Stater om fiskeri i Mikronesiens Forenede Stater
(KOM(2005)0502 – C6‑0353/2005 – 2005/0206(CNS))

Rådgivende ordfører: Luisa Morgantini

KORT BEGRUNDELSE

EU's politik for samarbejde og den fælles fiskeripolitik skal være konsekvente, komplementære og samordnede, således at de i fællesskab bidrager til at reducere fattigdommen og skabe en bæredygtig udvikling i de pågældende lande.

EU har forpligtet sig til at sikre et bæredygtigt fiskeri, som defineret på topmødet i Johannesburg, over hele verden ved at bevare eller genopbygge fiskebestandene med henblik på at producere det maksimale bæredygtige udbytte.

EU har accepteret FAO's "Code of Conduct for responsible fisheries" ("adfærdskodeks for ansvarligt fiskeri").

EU's tilstedeværelse på fjerntliggende fiskepladser er et legitimt mål, men det må ikke glemmes, at EF-fiskeriets interesser bør varetages, samtidig med at de nationer, som der indgås aftaler med, også får tilgodeset deres interesser med hensyn til udvikling.

Den foreliggende aftale skal tage hensyn til Europa-Parlamentets betænkning om en "integreret ramme for fiskeripartnerskabsaftaler med tredjelande" (A5-0303/2003).

Det er faktisk den anden aftale, der er baseret på "partnerskab" og derfor indfører visse ændringer i den forelagte tekst.

Denne aftale er i tråd med alle lignende aftaler, som er indgået med andre nationer i området (den centrale del af det vestlige Stillehav), og fremmer således regional udvikling.

Den 13. maj 2004 paraferede Det Europæiske Fællesskab og Mikronesiens Forenede Stater protokollen og fastlagde derved de tekniske og finansielle forhold, under hvilke Fællesskabets fiskerfartøjer kan fiske i Mikronesiens Forenede Staters farvande. Aftalen vil være gældende i tre år fra den dato, hvor parternes respektive godkendelsesprocedurer afsluttes.

Protokollen giver fiskemulighederne til notfartøjer til tunfiskeri fra Spanien og Frankrig (75 % til Spanien og de resterende 25 % til Frankrig) og til12 langlinefartøjer med flydeline (otte fra Spanien og fire fra Portugal).

Den finansielle modydelse er sat til 559.000 EUR pr. år. Hvis EU-fartøjernes samlede tunfangster pr. år i Mikronesiens Forenede Staters farvande overstiger 8.600 t, forhøjes den samlede årlige finansielle modydelse med 65 EUR pr. t yderligere fanget tun. Det samlede årlige beløb, som EF skal betale, kan dog ikke overstige det tredobbelte af det nævnte årlige beløb.

18 % af den finansielle modydelse afsættes til at udforme og gennemføre en sektorpolitik for fiskeriet i Mikronesiens Forenede Stater for at fremme ansvarligt og bæredygtigt fiskeri i dets farvande. I protokollen er der ingen særlig henvisning til udviklingen af aktiviteter for de lokale befolkningsgrupper, som lever af fiskeri.

Parlamentet høres 17 måneder efter, at aftalen er paraferet.

Høringen af Parlamentet er således tidsmæssigt dårlig planlagt. Parlamentets Udviklingsudvalg er ikke blevet informeret om det forhandlingsmandat, som Rådet formodes at have givet Kommissionen, og heller ikke om forhandlingernes forløb. Der er ikke givet nogen forklaring på årsagen til forsinkelsen af høringsprocessen.

Det er på høje tid, at Parlamentet ændrer den situation, der i øjeblikket gælder for fiskeriaftaler med tredjelande. Kommissionen og Rådet må nå frem til en fælles aftale på betingelser, der kan give en høring af Parlamentet mening. Hvis dette ikke sker, bør Fiskeriudvalget styre Parlamentets reaktion på den nuværende tingenes tilstand ved ikke at afvise at gøre brug af det ultimative argument, der består i at stemme nej til fiskeriaftaler, som forelægges under de nuværende betingelser.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Fiskeriudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Kommissionens forslag[1]	Ændringsforslag
Ændringsforslag 1 Betragtning 2 a (ny)
	2a) EF's finansielle modydelse bør også bruges til udvikling for de kystbefolkninger, som lever af fiskeri, og til oprettelse af små lokale fiskekonserves- og fiskeforarbejdningsvirksomheder.

PROCEDURE

Titel	Forslag til Rådets forordning om indgåelse af en partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Mikronesiens Forenede Stater om fiskeri i Mikronesiens Forenede Stater
Referencer	KOM(2005)0206 – C6-0353/2005 – 2005/0206(CNS)
Korresponderende udvalg	PECH
Rådgivende udvalg     Dato for meddelelse på plenarmødet	DEVE 15.11.2005
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Ordfører   Dato for valg	Luisa Morgantini 24.10.2005
Tidligere ordfører
Behandling i udvalg	14.11.2005
Dato for vedtagelse	14.11.2005
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	22 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Margrete Auken, Alessandro Battilocchio, Marie-Arlette Carlotti, Thierry Cornillet, Nirj Deva, Fernando Fernández Martín, Michael Gahler, Filip Andrzej Kaczmarek, Ģirts Valdis Kristovskis, Miguel Angel Martínez Martínez, Gay Mitchell, Luisa Morgantini, Jürgen Schröder, Feleknas Uca, Anna Záborská.
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Marie-Hélène Aubert, Ana Maria Gomes, Manolis Mavrommatis, Karin Scheele, Zbigniew Zaleski.
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Elisa Ferreira, Pier Antonio Panzeri.
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

• [1]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

PROCEDURE

Titel	Forslag til Rådets forordning om indgåelse af en partnerskabsaftale mellem Det Europæiske Fællesskab og Mikronesiens Forenede Stater om fiskeri i Mikronesiens Forenede Stater
Referencer	KOM(2005)0502 - C6-0353/2005 - 2005/0206(CNS)
Dato for høring af EP	28.10.2005
Korresponderende udvalg       Dato for meddelelse på plenarmødet	PECH 15.11.2005
Rådgivende udvalg               Dato for meddelelse på plenarmødet	BUDG 15.11.2005	DEVE 15.11.2005
Ingen udtalelse   Dato for afgørelse
Udvidet samarbejde               Dato for meddelelse på plenarmødet	Nej
Ordfører(e)         Dato for valg	Rosa Miguélez Ramos 16.11.2005
Behandling i udvalg	29.11.2005	30.1.2006
Dato for vedtagelse	23.2.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: −: 0:		10 0 4
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	James Hugh Allister, Elspeth Attwooll, Marie-Hélène Aubert, Iles Braghetto, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Carmen Fraga Estévez, Ioannis Gklavakis, Alfred Gomolka, Pedro Guerreiro, Heinz Kindermann, Albert Jan Maat, Rosa Miguélez Ramos, Philippe Morillon, Seán Ó Neachtain, Willi Piecyk
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Jan Mulder
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Anders Samuelsen
Dato for indgivelse	23.2.2006
Bemærkninger (foreligger kun på et sprog)	...