BETÆNKNING om et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse

23.2.2006 - (2005/2167 (INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Reino Paasilinna


Procedure : 2005/2167(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0036/2006
Indgivne tekster :
A6-0036/2006
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse

(2005/2167 (INI))

Europa-Parlamentet,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "i2010 – Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse" (KOM(2005)0229) og det vedlagte arbejdsdokument fra Kommissionen om en udvidet konsekvensanalyse (SEK(2005)0717),

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet)[1],

–  der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 460/2004 af 10. marts 2004 om oprettelse af et europæisk agentur for net- og informationssikkerhed[2],

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om e-tilgængelighed (KOM(2005)0425),

–  der henviser til Digital Divide Forums rapport af 15. juli 2005 om bredbåndsadgang og offentlig støtte i områder med dårlige adgangsmuligheder,

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget om en markedsbaseret tilgang til frekvensforvaltning i EU (KOM(2005)0400),

–  der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om en fremadskuende frekvenspolitik i EU: 2. årsrapport (KOM(2005)0411),

–  der henviser til udtalelsen fra Frekvenspolitikgruppen af 19. november 2004 om sekundær handel med brugsrettighederne til radiofrekvenser,

–  der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 22. og 23. marts 2005,

–  der henviser til EU-strategien for bæredygtig udvikling vedtaget på Det Europæiske Råd i Göteborg den 15. og 16. juni 2001,

–  der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om integrering af miljøhensyn i andre sektorpolitikker – en status over Cardiff-processen (KOM(2004)0394),

–  der henviser til konklusionerne fra det 2695. samling i Rådet (transport, telekommunikation og energi) om i2010-strategien, der blev afholdt fra den 1. til den 5. december 2005,

–  der henviser til de 22 nationale reformprogrammer udarbejdet af medlemsstaterne efter anmodning fra Det Europæiske Råds forårsmøde i marts 2005, der allerede er blevet fremsendt til Kommissionen,

–  der henviser til sine beslutninger af 1. december 2005 om elektronisk kommunikation i EU: Regulering og markeder 2004[3] og af 23. juni 2005 om informationssamfundet [4],

–  der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–  der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Kultur- og Uddannelsesudvalget, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling samt til Økonomi- og Valutaudvalget (A6‑0036/2005),

A. der henviser til, at EU ikke kan nå Lissabon-målene, medmindre medlemsstaterne beslutsomt sørger for fuld gennemførelse af i2010-strategien,

B. der henviser til, at et indledende overblik over de 25 nationale reformprogrammer viser, at medlemsstaterne stort set har fastlagt kravene til "F&U og innovation", og til, at de fleste medlemsstater også betragter e-forvaltning som en god metode til forbedring af effektiviteten i den offentlige forvaltning og de offentlige tjenester,

C. der henviser til, at medlemsstaterne og Kommissionen og andre interesseparter også er ansvarlige for i2010-initiativets succes,

D. der henviser til, at en korrekt og rettidig gennemførelse af den nuværende lovramme er en vigtig forudsætning for et åbent, konkurrencebaseret og innovativt marked for elektroniske kommunikationstjenester; der henviser til, at procedurerne for gennemførelse af lovgivningen imidlertid varierer meget fra den ene medlemsstat til den anden,

E. der henviser til, at EU halter bagefter på ikt-forskningsområdet, idet EU kun investerer 80 euro pr. indbygger sammenlignet med 350 euro i Japan og 400 euro i USA, og at EU derfor skal øge investeringerne i forskning og innovation og opfordre medlemsstaterne til at øge deres udgifter til forskning og innovation inden for ikt med henblik på at indhente det forsømte,

F. der henviser til, at udbredelsen af ikt til enkeltpersoner, offentlige tjenester og virksomheder, navnlig små og mellemstore virksomheder, er en forudsætning for, at forskningens og innovationens fordele kan udnyttes fuldt ud,

G. der henviser til, at antallet af abonnenter på bredbånd næsten er fordoblet gennem de sidste to år; der henviser til, at afsides beliggende områder og landdistrikter imidlertid ikke har så mange linjer, da udbygningen fortrinsvis sker i tæt befolkede områder,

H. der henviser til, at alle skal have adgang til fordelene ved ikt uanset uddannelsesmæssig eller social baggrund, køn og alder,

I. der henviser til, at alle borgere har ret til adgang til ukodede medier med et varieret indhold af høj kvalitet,

J. der henviser til, at Kommissionen bør sikre, at der tages hensyn til kønsaspektet, når der udvikles tekniske og regulerende instrumenter; der henviser til, at Kommissionen og medlemsstaterne bør træffe konkrete foranstaltninger til at øge antallet af kvindelige studerende inden for tekniske områder i tilknytning til ikt og sikre, at kvinder får adgang til nye beskæftigelsesmuligheder inden for ikt-området og som medie-ansatte på alle niveauer,

K. der fremhæver, at ikt og informationssamfundet med den rette styring kan bidrage til at mindske de sociale forskelle og den digitale kløft samt fremme den sociale og territoriale samhørighed;

L. der henviser til, at den tekniske sammensmeltning åbner mulighed for at give forbrugerne adgang til en lang række forskellige forbedrede tjenester og rigt indhold, og at der derfor skal ske en forbedring og styrkelse af en sikker infrastruktur og skabes et gunstigt og sikkert miljø, der stimulerer en konkurrencedygtig implementering af disse konvergerende tjenester,

M. der henviser til, at ikt kan have både positiv og negativ indvirkning på miljøet og indirekte sociale og økonomiske konsekvenser,

N. der henviser til, at radiofrekvenser er en vigtig ressource for mange basale tjenester i samfundet, og at en effektiv og sammenhængende anvendelse kan bidrage til EU's opfyldelse af Lissabon-målene, hvis det sikres, at tjenester af almindelig økonomisk interesse får tildelt tilstrækkelige radiofrekvenser, og at de beskyttes tilstrækkeligt mod interferens, da dette er den optimale metode til stimulering af væksten, konkurrenceevnen og beskæftigelsen,

O. der henviser til, at gennemførelsen af Lissabon-målene forudsætter, at både EU, medlemsstaterne og virksomhederne investerer konkret i ikt ud fra en helhedsbetragtning,

P. der henviser til, at det er afgørende, at medlemsstaterne indfører en tilstrækkelig fleksibel lovramme, der understøtter borgerens rettigheder og giver gode muligheder for markedsføring af nye opfindelser i denne sektor,

1. mener, at frihed til adgang til og anvendelse af viden bør være hovedkriteriet, og at dette vil gøre det muligt for det videnbaserede samfund at udvikle sig demokratisk og med den nødvendige teknologiske innovation, således som der blev krævet i Lissabon;

2. mener ikke, at der vil være tale om et videnbaseret samfund, medmindre der slås bro over den digitale kløft, således at alle borgere kan få adgang til, anvende og deltage i videnproduktion, men at der snarere vil være tale om kulturel og industriel tilbagegang i EU som helhed;

3. opfordrer Kommissionen til ikke blot at betragte borgere som passive forbrugere af digitalt indhold, men også som producenter af viden, og til at udarbejde et program og en fordelagtig retlig ramme med henblik på at gøre dem til aktive deltagere i et videnbaseret samfund og dermed nå Lissabon-målene;

4. opfordrer Kommissionen til at vedtage en konkret og fremsynet linje i reformen af ikt-lovgivningen, der skal betragtes i et langt bredere perspektiv end tilfældet er i Kommissionens meddelelse, og som skal omfatte forbruger- og brugerrettigheder; mener, at der med henblik på de kommende forslag er behov for en klar definition af de af Kommissionen anvendte begreber "informationssamfundstjenester", "medier", "medietjenester" og "audiovisuelle tjenester";

5. insisterer på, at al EU-lovgivning vedrørende kommunikation og information skal være baseret på teknologineutralitet, således at det sikres, at nye opfindelser og aktører kan få lettest mulig adgang til markedet;

6. bemærker, at eftersom overgangen fra analog til digital fremmer en udvidelse af antallet af kommunikationsmidler, bør den ledsages af koordinerede politikker inden for en passende retlig ramme for at modvirke den ensretning, som mediekoncentrationen kan skabe;

7. opfordrer medlemsstaterne til at investere yderligere i anvendelsen af informations- og kommunikationsteknologi inden for offentlige ydelser såsom i sundhedspleje og uddannelse, og forvaltning, hvor ikt kan gøre det lettere at opfylde fremtidige behov for sociale serviceydelser og fremme udviklingen af paneuropæiske tjenesteydelser;

8. mener, at public service-ydelser i informationssamfundet klart bør afspejle de enkelte brugeres og gruppers stadig mere sofistikerede behov, og at udbyderne derfor i passende omfang bør opfylde disse behov med effektive og skræddersyede tjenester;

9. opfordrer, i betragtning af at ikt er en af de vigtigste faktorer bag produktivitet og konkurrenceevne, medlemsstaterne og virksomhederne til at fremme større investeringer i ikt med henblik på at mindske vores konkurrenters forspring;

10. anerkender, at ikt er et af de vigtigste redskaber til at gøre udviklingslande til verdensmagter;

11. er imidlertid bekymret over, at Kommissionen fortsætter med at definere sin strategi og formulere sin politik for jobskabelse på grundlag af en begrænset mængde pålidelige statistiske data eller helt uden sådanne data; minder om, at selv om den overordnede vækst inden for ikt fortsætter, har der ikke altid været en tilsvarende vækst i beskæftigelsen; minder om, at beskæftigelsen i EU for nærværende ligger syv point under Lissabon-målene; opfordrer Kommissionen til at foretage dybtgående statistiske analyser af teknologiændringers indvirkninger på ikt-beskæftigelsesmarkedet i EU;

12. erindrer om vigtigheden af digital konvergens og støtter den målsætning, der blev opstillet på verdenstopmødet om informationssamfundet i 2005 (tilsagn fra Tunis, 18.11.2005) om at fjerne de hindringer, der vanskeliggør landenes økonomiske, sociale og kulturelle udvikling;

13. opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til ved vurderingen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer at foretage en tilbundsgående undersøgelse af den betydning, ikt har for økonomisk vækst og beskæftigelse og for, hvordan ØMU'en fungerer;

14. minder om, at i2010-målene for informationssamfundet samt målene for Lissabon-dagsordenen kræver, at disse mål afspejles på passende vis i de finansielle overslag for 2007-2013;

15. gentager betydningen for SMV'er, nystartede virksomheder og ikt-sektoren i almindelighed af gennemskuelige og likvide kapitalmarkeder, der mindsker udgifterne til låntagning; støtter især mikrolån og andre former for risikokapital;

16. gør opmærksom på den fortsat store og alvorlige mangel på iværksætterånd og risikovillig kultur i EU; opfordrer til at fjerne de administrative byrder for SMV'er og nystartede virksomheder, samt finansielle lettelser i opstartsfasen;

17. gentager i2010-informationssamfundets betydning for bekæmpelsen af regionale og sociale skævheder i medlemsstaterne, som understreget i Kommissionens meddelelse: Samhørighedspolitikken til støtte for vækst og beskæftigelse: EU's strategiske retningslinjer for 2007-2013 (KOM(2005)0299);

Mål 1: Et europæisk samarbejdsområde for information

18. bemærker, at det af hensyn til væksten og udviklingen i EU er lige så vigtigt at sikre udbredt anvendelse af eksisterende viden og teknologi i forbindelse med alle aktiviteter og på alle aktivitetsområder, herunder i den offentlige forvaltning, i virksomhederne eller i borgernes dagligdag, med andre ord udviklingen af et "it i alt"-samfund, som udvikling af ny viden om ikt;

19. understreger, at i2010-programmet er et afgørende skridt på vejen mod informationssamfundet, som skal gøre det muligt for alle at deltage, idet de har den fornødne teknologi og de nødvendige kundskaber, at bruge den interaktivitet og de nye former for social omgang, som nettene giver, i praksis og at være kritiske borgere med frie valgmuligheder; bemærker, at informationssamfundet skaber nye former for ansvar for dem, der arbejder med information og kommunikation, og nye måder, hvorpå borgere fra særlig sårbare befolkningsgrupper (ældre mennesker, handicappede, enlige eller mennesker i vanskelige sociale kår m.fl.) kan udøve deres rettigheder, således at de kan drage fuld fordel af udbredelsen af ny ikt; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bidrage til at sikre, at teknologien bliver mere tilgængelig for borgerne og lever op til samfundets etiske krav;

20. støtter kraftigt i2010 som et nyt strategisk redskab til fastlæggelse af rammerne for alle ikt-relaterede initiativer i EU; anbefaler, at det bemærkes, at et EU-samarbejdsområde for informationssamfundet ikke kan gennemføres isoleret fra den internationale udvikling på dette område;

21. insisterer på, at der tages hensyn til ikt's horisontale karakter, hvilket nødvendiggør et samarbejde om og koordinering af EU's aktiviteter, herunder på medlemskabsniveau, og tilvejebringelsen af incitamenter for aktørerne i sektoren til at skabe og anvende nye opfindelser;

22. insisterer på, at den europæiske og nationale lovgivning bør støtte konkurrencen med henblik på at afspejle ikt's horisontale karakter og bør sigte mod at undgå dannelse og bevarelse af vertikale strukturer, som er skadelige for konkurrence og innovation; bemærker, at vertikale strukturer kan forhindre, at forbrugerne har fordel af konkurrencen;

23. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fastsætte en målsætning om fleksibel, forenklet, hurtig og samtidig gennemførelse af love på dette område og hurtig tilpasning til nye behov, der opstår som følge af teknologiske udviklinger; mener, at lovgivningen bør tilskynde til produktion af ny viden og udvikling af nye teknologier, fremme investeringer i produktion af indhold, udstyr, netværk og netværkstjenester på ikt-området; mener, at den bør fremme konkurrencen, anvendelsen af informationsteknologi og -tjenester og datasikkerhed og endelig støtte SMV'er, således at de spiller en væsentlig rolle i sektoren;

24. påpeger, at Kommissionen i forbindelse med sin fortolkning og anvendelse af reglerne vedrørende infrastrukturen for de elektroniske medier er forpligtet til at sikre og fremme pluralismen i medierne; henviser til sit gentagne krav til Kommissionen om en grønbog om koncentration af ejerskabet til medier og respekt for principperne om informationsfrihed og pluralisme, som er et nødvendigt debatredskab på et tidspunkt med store teknologiske og markedsmæssige forandringer; beklager fraværet af dette forhold i i2010-arbejdsplanen; opfordrer Kommissionen til at udforme en reguleringsramme for internettet, eftersom dette er den bærende faktor i en økonomi baseret på information;

25. insisterer på, at lovgivningen bør sigte på at fremskynde informationssamfundets udvikling og mangfoldighed og udbredelsen af dets fordele i hele samfundet;

26. bemærker, at det er yderst vigtigt, at mennesker sikres størst mulig adgang til indhold og tjenester af høj kvalitet overalt under anvendelse af teknologi efter deres eget valg inden for de begrænsninger, der udgøres af omstændighederne; bemærker endvidere, at brugere (forbrugere, borgere) kun er villige til at tage nye tjenester og tekniske redskaber i brug, hvis de føler, at de er lette nok at anvende og har et meningsfuldt indhold;

27. minder om, at udviklingen af et effektivt "it i alt-samfund"; kræver, at anvendelsen af bredbånd og trådløs teknologi gøres universel, hvilket kræver, at der gives yderligere støtte på medlemsstatsplan, og at der tilvejebringes incitamenter til og investeres i udviklingen af fælles projekter, at den intellektuelle ejendomsret beskyttes, og at anvendelsen af digitale medier fremmes; mener, at det desuden bør være muligt for brugere at skifte tjenesteyder uden at skulle ændre e-mailadresse;

28. anerkender, at bredbånd er en forudsætning for udviklingen af et "it i alt-samfund"; mener, at dette bør være et fast konvergensmål for medlemsstaterne og deres regioner;

29. minder om, at overgangen til et "it i alt-samfund" også fremmer den bæredygtige udvikling, som EU har forpligtet sig på; mener, at ikt bør mindske presset på miljøet og forbruget af naturressourcer og bør fremme den sociale udvikling;

30. bemærker, at der i forbindelse med frihandel må være yderligere opmærksom på de intellektuelle rettigheders voksende betydning som et handelspolitisk redskab, og opfordrer til, at der træffes foranstaltninger til at beskytte producenternes rettigheder og bekæmpe illegalt og piratkopieret indhold; er af den opfattelse, at dette er den eneste måde, hvorpå udvikling af indhold kan sikres og fremmes; advarer om, at USA i stigende grad forsøger at anvende patentlovgivningen og reglerne om intellektuel ejendomsret som et protektionistisk, handelspolitisk redskab;

31. opfordrer Kommissionen til at specificere klare foranstaltninger til beskyttelse mod skadeligt indhold og i denne forbindelse bl.a. fremme den rolle, der spilles af Det Europæiske Agentur for Net- og Informationssikkerhed (ENISA);

32. opfordrer Kommissionen til ved gennemgangen af lovgivningen at indføre foranstaltninger til sikring af forsigtighedsprincippet med hensyn til sundhed, forbrugerbeskyttelse og miljøspørgsmål i samarbejde med andre organer såsom Verdenssundhedsorganisationen;

33. opfordrer Kommissionen til ved gennemgangen af lovgivningen at fastsætte kvalitetskriterier såsom beskyttelse af børn og valgfrihed for forbrugere;

34. anerkender Kommissionens vedtagelse af et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om ændring Af Rådets direktiv 89/552/EØF om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed (KOM(2005)0646), hvis formål er en modernisering af det såkaldte direktiv om fjernsyn uden grænser, som er af stor betydning, når EU udvikler sig til et europæisk informationssamfund; understreger, at direktivet skal tilpasses til ændringerne i en konvergerende medieverden, og at der skal tages behørigt hensyn til dette, for så vidt angår dets omfang; bemærker, at dette bør fremme skabelsen af et gunstigt miljø for den europæiske industri, idet unødvendige regler ophæves, og man bevæger sig hen imod et "it i alt-samfund"; erkender endvidere, at de forbindelser mellem indholdsregulering og infrastrukturregulering, som er forudsat i retsgrundlaget for elektronisk kommunikation, har vist sig at være værdifulde, og at de bør bevares fremover;

35. opfordrer på det kraftigste Kommissionen til straks at fremme konkrete aktiviteter, der letter og understøtter produktionen og distributionen af europæisk indhold; mener, at det skal garanteres, at støtteprogrammerne fortsættes, og anerkendes, at de er uundværlige for udviklingen af informationssamfundet; insisterer på, at et paneuropæisk distributionssystem såsom EuroNews bør understøttes;   understreger, at produktion af indhold, der respekterer den kulturelle og sproglige mangfoldighed, giver mulighed for at skabe nye kompetencer og nye arbejdspladser i alle 25 medlemsstater, navnlig inden for design og ideudvikling, og at disse nye erhverv skal kunne udvikles på grundlag af harmoniserede regler, der giver økonomisk og retlig sikkerhed;

36. mener, at indførelse af en markedsbaseret tilgang til frekvensforvaltning vil kræve støtte fra regulatorer, operatører og andre aktører, og advarer mod at overlade frekvenspolitikken helt til markedskræfterne; mener imidlertid, at frekvenserne skal reguleres i henhold til regler, der holder trit med markedskrav, der ændrer sig meget hurtigt, og at dette skal ske på en fleksibel og effektiv måde; foreslår, at ændringer baseres på en grundig analyse og løsning af nuværende problemer, idet der tages behørigt hensyn til medlemsstaternes interesser, og der i denne forbindelse altid sørges for sikring af tilstrækkelig beskyttelse mod interferens; bemærker, at de priser, der blev betalt ved auktioner over 3G-frekvenser har forsinket indførelsen af 3. generations mobiltelefonnet, og at en gentagelse af en sådan situation må undgås;

37. mener, at det centrale spørgsmål i forbindelse med frekvenspolitikken er bestræbelserne på at få indført fleksible regler og passende og tilstrækkelig harmonisering på EU-plan på frekvensområdet; bemærker, at frekvensforvaltningen bør sigte på at lette adgangen til markedet i videst muligt omfang for nye opfindelser og aktører i markedet, herunder regionerne, mens udviklingen af medier i Fællesskabet fremmes; opfordrer Kommissionen til at fremsætte passende forslag på dette område; bemærker, at overholdelse af regler om interferens er absolut nødvendig i et digitalt miljø;

38. minder om, at det er absolut nødvendigt at udvikle netværkssikkerheden med henblik på at øge tilliden til alle netværkstjenester, kommercielle tjenester og e-forvaltningstjenester; opfordrer på det kraftigste til, at netværkssikkerheden fremmes gennem tekniske og lovgivningsmæssige tiltag og gennem uddannelse, f.eks. ved at udforme en europæisk datasikkerhedsstrategi og ved at indføre en årlig europæisk datasikkerhedsdag med henblik på at øge borgernes bevidsthed om datasikkerhedsspørgsmålet, mens det sørges for, at denne sikkerhed ikke begrænser ytringsfriheden og borgerrettighederne; bifalder Kommissionens forslag om at iværksætte en strategi for et sikkert informationssamfund i 2006 med henblik på at øge ikke blot investorernes, men også brugernes tillid til og tro på internettjenesterne, hvad angår bedrageri (ved køb), ulovligt og skadeligt indhold (for at beskytte børn og den menneskelige værdighed og samtidig beskytte privatlivets fred), og hvad angår tekniske mangler (med henblik på en effektiv og produktiv anvendelse af ikt);

39. minder om, at industri- og konkurrencepolitikken skal understøtte EU's innovationsindustri; bemærker, at dette kræver, at der sikres en fleksibel lovgivning, der også indeholder incitamenter;

40. minder om, at sektorreguleringen af ikt-industrien fra begyndelsen var tænkt som en overgangsløsning med henblik på åbning af markederne, og at det på mellemlang sigt er nødvendigt at gå over til kun at anvende de almindelige konkurrenceregler;

41. advarer om, at lovgivning og andre tiltag fra myndighedernes side ikke må bevirke, at nogle teknologier fremmes på bekostning af andre, idet lovgivningen skal være teknologineutral;

42. fremhæver vigtigheden af at opfylde de tekniske forudsætninger for at sikre en ikke-diskriminerende adgang til informationssamfundets indhold og forhindre, at der skabes en digital kløft inden for EU; understreger derfor endnu en gang sine krav om, at der også og navnlig i relation til API ("application program interfaces") indføres åbne og interoperable standarder i overensstemmelse med artikel 18 i rammedirektivet;

43. anerkender betydningen af en sund ikt-handelsbalance som en vigtig komponent til støtte for EU's position i den globale økonomi; anmoder Kommissionen om senest i september 2006 at fremlægge en fuldstændig og analytisk oversigt over EU's styrker og svagheder i alle ikt-relaterede sektorer;

Mål 2: Innovation og investering i forskning

44. understreger, at en innovativ konkurrencedygtig ikt-industri er en absolut forudsætning for økonomisk vækst og jobskabelse i EU, navnlig inden for industri og tjenesteydelser uden for ikt-industrien;

45. minder om, at ikt allerede har ændret den måde, hvorpå virksomheder fungerer globalt, og at virksomheder har gavn af innovationer såsom utility computing, softwareudviklinger og nye webservicearkitekturer; opfordrer indtrængende EU til at skabe et miljø, der fremmer innovation, med henblik på at bevare sin konkurrencemæssige fordel;

46. kræver hurtig gennemførelse af syvende rammeprogram for forskning og af rammeprogrammet for konkurrenceevne og innovation (CIP) for 2007-2013, som begge skal sikre tilstrækkelige finansielle ressourcer til at støtte ikt som en dynamo for konkurrenceevne, vækst og jobskabelse; understreger, at der bør lægges vægt på at styrke iværksætterlysten, navnlig hos SMV'er og især i sektorer, der har gavn af de nye ikt'er;

47. kræver, at Kommissionen og medlemsstaterne tager konkrete skridt til at udnytte de muligheder, som ikt har skabt, således at det bliver muligt at hindre udflytningen af arbejdspladser til lavtlønslande og at opnå det højeste vækst- og beskæftigelsesniveau; mener, at det er vigtigt at øge investeringsniveauet med henblik på at nå Barcelona-målet om 3 % af BNP og på længere sigt sørge for, at det permanent er tilpasset de globale konkurrenceniveauer;

48. mener, at EU's økonomiske fremtid ligger i højere vækst i arbejdsstyrkens produktivitet;

49. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om senest i september 2006 at sende Parlamentet en konsekvensanalyse om ikt-økonomiens indflydelse, for så vidt angår støtte til større vækst i de forskellige medlemsstater og europæiske regioner;

50. bemærker, at der på EU-plan skal træffes hastende foranstaltninger med henblik på at fjerne hindringerne for udviklingen af Næste Generations Netværk (NGN); opfordrer Kommissionen til at behandle dette emne i sin kommende revision af retsgrundlaget for elektronisk kommunikation;

51. bemærker, at det er naturligt for Fællesskabet at anvende ikt på områder som sprog og velfærdsteknologi, og at anvendelsen også har et stort potentiale globalt; opfordrer på det kraftigste EU og medlemsstaterne til at støtte forskning på disse områder;

52. anbefaler, at der fokuseres mere på den rolle, ikt spiller i skabelsen af et åbent og videnbaseret samfund; anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at skabe en mere sammenhængende strategi for uddannelsesmæssige standarder inden for ikt;

53. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at finde metoder til at fremme informations- og erfaringsudveksling i netværk mellem de primære aktører (store virksomheder og SMV'er, offentlige myndigheder og forskningsinstitutioner) og øge deres muligheder for at deltage i gennemførelsen og udnyttelsen af projekter;

54. minder om EU's forpligtelser til innovation og forskning som anført i Kommissionens integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008) (KOM(2005)0141) og opfordrer til, at de gennemføres konsekvent i forbindelse med Lissabon-reformprogrammerne;

55. tror på enklere nationale skattesystemer, der skaber incitamenter til at investere i ikt og F&U; udtrykker i den forbindelse sin tilfredshed med Kommissionens forslag om at etablere et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag;

Mål 3: Et europæisk samarbejdsområde for information

56. opfordrer på det kraftigste medlemsstaterne til at fastlægge målene for informationssamfundet i deres nationale reformprogrammer, intensivere deres bestræbelser i denne sektor og aflægge årlig rapport om programmernes afvikling, med en detaljeret beskrivelse, der ikke kun omhandler udviklingen i indikatorerne for informationssamfundet, men også programmernes sociale og økonomiske nytteværdi;

57. minder om, at hele i2010-strategiens succes vil blive bedømt på, i hvilket omfang den når ud til samtlige europæiske borgere; mener, at regionerne har en vigtig rolle at spille i forbindelse med opnåelsen af dette mål, og at de derfor skal mobiliseres og have yderligere støtte, således at de kan tage væsentlige initiativer til regional konvergens og samhørighed ved at slå bro over den digitale kløft;

58. minder om, at socialsikrings- og sundhedsområdet er centrale områder i forbindelse med udviklingen af informationssamfundet;

59. bemærker, at offentlige tjenester og offentlige radio/tv-tjenester spiller en vigtig rolle i forbindelse med statslige og erhvervsmæssige aktiviteter, fordi de bidrager til social samhørighed, demokratisk debat og pluralisme i Europa; påpeger endvidere, at et europæisk retsgrundlag for informations- og kommunikationssamfundet skal sikre, at offentlige radio/tv-tjenester kan deltage i den teknologiske og sociale udvikling og fortsat udfylde deres sociale funktion;

60. bemærker, at public service-radio og -tv fortsat vil spille en stor rolle i information i"it i alt-samfundet" som beskyttere af offentligt tilgængelig, uafhængig information af høj kvalitet; fremhæver betydningen af at sikre offentlig radio og tv adgang til fremtidens platforme;

61. understreger betydningen af at sikre alle ret til adgang til passende uddannelse og færdigheder i medierne - især de elektroniske medier, der involverer billeder - og i de nye interaktive og digitale teknologier for at undgå nye former for social og kulturel udstødelse og betragter lige adgang til en frit tilgængelig mediesfære med et rigt og varieret udbud af indhold som en grundlæggende rettighed for de europæiske borgere; fremhæver i denne forbindelse den betydning, som public service-radio- og tv-kanalernes tilbud har for sammenholdet i samfundet, for den demokratiske debat og for pluralismen i Europa, og kræver, at det også fremover skal sikres, at disse opgaver opfyldes;

62. opfordrer til, at der lægges vægt på spørgsmålene om interoperabilitet og bedste praksis inden for elektroniske tjenester i den offentlige sektor for borgere og virksomheder, beskatning, sundhed, forsikringsdækning og pensioner med det overordnede formål at fremme fri og uhindret bevægelighed, etablering og beskæftigelse for borgere i medlemsstaterne;

63. opfordrer indtrængende de nationale regeringer til at gennemføre i2010-initiativerne og -programmerne i reformen af deres offentlige administrationer for at sikre såvel deres SMV'er som deres borgere bedre, mere effektive og lettilgængelige tjenesteydelser;

64. minder om ikt-teknologiernes potentiale, men også om de institutionelle ændringer, som kræves med henblik på fremme af elektronisk demokrati gennem de europæiske borgeres elektroniske deltagelse i beslutningsprocesser, og opfordrer til, at de relevante støtteforanstaltninger træffes;

65. minder om, at der som led i bestræbelserne på at inddrage borgerne i Europa også skal investeres i de færdigheder, som de har brug for, hvis de skal fungere i informationssamfundet, og opfordrer til, at borgerne også via traditionelle kommunikationskanaler oplyses om de nye muligheder, ikt tilbyder, idet man beskriver fordelene ved online-forvaltning og derved også opfordrer til anvendelse af nye tjenester;

66. bemærker, at over halvdelen af EU's befolkning ikke drager fuldt udbytte af ikt; insisterer på, at ikt også indebærer investering i menneskelig kapital med henblik på at fremme kreativitet via højere uddannelses- og kulturbudgetter; bifalder Kommissionens initiativ til at udbrede de digitale færdigheder gennem uddannelse og forskellige uddannelsesprogrammer og derigennem gøre ikt-produkter og -tjenesteydelser mere tilgængelige;

67. understreger betydningen af en specialiseret uddannelse inden for ikt af såvel de unge i skolerne som voksne i almindelighed og kvinder i særdeleshed inden for rammerne af livslang læring, således at de får de fornødne kundskaber og bliver i stand til at bruge den moderne teknologi på professionelt og personligt plan; bemærker også, at det på alle niveauer forholder sig således, at en meget lille del af pladserne til uddannelse inden for ikt er optaget af kvinder; anmoder derfor Kommissionen, medlemsstaterne samt andre interessenter om at fremme initiativer, herunder fastsætte bedste praksis og integrere kønsspecifik analyse i ikt-relaterede uddannelsestiltag for de politiske beslutningstagere med henblik på at øge antallet af kvinder i ikt-relaterede job på alle niveauer;

68. bemærker, at der som følge af de aldrende samfund i Europa skal investeres i produktplanlægning, navnlig i "design for alle"-princippet, og frem for alt i alle passende løsninger på teknologi-, service- og miljøområdet; kræver, at der tages særligt hensyn til bestemte gruppers behov såsom ældre eller handicappede; opfordrer Kommissionen til at anvende sin kommende strategi for inddragelse til dette formål;

69. kræver, at medlemsstaterne træffer yderligere foranstaltninger til at sikre adgangen til e-forvaltningstjenester uafhængigt af sted, tid eller økonomi;

70. minder om, at alle EU-borgere har ret til adgang til information; opfordrer indtrængende Kommissionen til at øge tempoet i det initiativ til inddragelse i informationssamfundet, som er planlagt til 2008, og som skal omhandle e-færdigheder, aldring og e-tilgængelighed, geografiske forskelle og garanterede sociale tjenester til alle; opfordrer indtrængende Kommissionen til uden tøven at udarbejde et forslag til et charter om borgernes grundlæggende rettigheder i den digitale tidsalder; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at sikre, at ingen borger eller forbruger mod sin vilje udelukkes fra de grundlæggende tjenester i "it i alt-samfundet";

71. foreslår, at der med henblik på at opnå god forvaltning og sikre fuldt borgerskab for alle europæiske borgere i informationssamfundet gradvis vedtages et charter om e-rettigheder af de offentlige forvaltninger i Europa i form af et sæt fælles principper og retningslinjer, der fastlægger de rammer, inden for hvilke alle borgere kan udøve de pågældende rettigheder; foreslår, at disse principper omskrives til gennemførelsesforanstaltninger og -programmer på nationalt og regionalt plan med henblik på at opnå et konkurrencedygtigt og kompetent samfund i den digitale tidsalder og sikre social og territorial samhørighed; erindrer om, at rimelig og ikke-diskriminatorisk adgang til gennemsigtige, forskelligartede og fuldstændige oplysninger såvel som tjenester af høj kvalitet, i et sikkert miljø, via enhver form for telekommunikationstjenester eller -platform - fra internettet til mobiltelefoner - er en væsentlig forudsætning for at kunne udfolde et aktivt borgerskab i informationssamfundets tidsalder, som bør være indeholdt i et charter om e-rettigheder; bemærker, at charteret også bør omfatte rettigheder for alle borgere til at kunne forstå og påvirke de involverede forvaltninger og således til at deltage på lige fod i beslutningsprocessen og den politiske proces; mener, at rationalisering, omstrukturering, gennemsigtighed og adgang til offentlige tjenester er afgørende forudsætninger for udviklingen af et aktivt borgerskab;

72. understreger, at medierne i det moderne samfund som følge af den bemærkelsesværdige teknologiske udvikling, der har forandret dem radikalt, nu er i stand til i betydelig grad at påvirke borgernes ideer og adfærd og dermed er uløseligt forbundet med det demokratiske liv i hvert enkelt land, og at e-adgang nødvendigvis er baseret på menneskerettighederne; opfordrer Kommissionen til at respektere disse grundlæggende værdier i den audiovisuelle model i forbindelse med sit i2010-initiativ og at sørge for, at der tages hensyn til den særlige rolle, som de audiovisuelle medier, der både er økonomiske goder og kulturgoder, spiller for den kulturelle mangfoldighed;

73. understreger, at det er vigtigt at beskytte privatlivets fred og datasikkerheden i "it i alt-samfundet"; minder om, at lovgivningen skal sikre, at borgerne og virksomhederne kan have tillid til digitalt indhold og digitale meddelelser;

74. opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på misbrug af nye ikt'er til handel med kvinder og børn og fremme de retlige og teknologiske initiativer, der måtte være nødvendige for at bekæmpe dette problem samtidig med at borgernes rettigheder og ytringsfrihed sikres til enhver tid;

75. understreger den økonomiske og sociale betydning af at bryde landområdernes digitale isolation og fremhæver, at disse områder har potentiale til at bidrage til regional, national og europæisk velstandsskabelse; mener derfor, at det er afgørende for alle områder at kunne drage fordel af, snarere end at lide under, den eksponentielle stigning i innovationen på itk-feltet;

76. mener, at medieuddannelsen allerede i en tidlig alder bør give borgerne de nødvendige tekniske og andre former for redskaber til at kunne fortolke den stadig større mængde informationer og kommunikation, som de udsættes for, kritisk og udnytte den til egen fordel, jf. Europarådets henstilling 1466 (2000); fremhæver desuden, at borgerne gennem denne uddannelsesproces vil blive sat i stand til at udfærdige budskaber og udvælge de medier, der egner sig bedst for deres kommunikation, hvorved de vil blive i stand til at udøve deres ret til informations- og ytringsfrihed fuldt ud;

77. opfordrer Kommissionen til at investere sine forskningsressourcer i en vurdering af informationssamfundets indvirkning på det europæiske samfund og den europæiske kultur;

78. kræver, at man i konvergensens, mobilitetens og interaktivitetens tidsalder i forbindelse med alle politiske beslutninger, herunder beslutninger truffet i EU, det være sig i forbindelse med definitionen af en lovramme for de tjenester og det indhold, der udsendes af de nye medier, eller i forbindelse med infrastrukturforanstaltninger eller regler om konkurrence eller støtte, fuldt ud overholder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og UNESCO's konvention af 20. oktober 2005 om beskyttelse og fremme af mangfoldigheden i de kulturelle udtryk, hvorefter medlemsstaterne både har pligt til at beskytte og fremme den kulturelle mangfoldighed og de audiovisuelle mediers dobbelte karakter som økonomisk gode og kulturgode; minder om, at informationssamfundet og ikt med den rette styring kan være et meget positivt instrument til styrkelse og beskyttelse af den kulturelle og sproglige mangfoldighed;

79. påpeger, at det i forbindelse med den igangværende debat om EU's fremtid er meget vigtigt, at den institutionelle debat styrker og tydeliggør den europæiske institutionelle model, men især at institutionerne, og navnlig Kommissionen, i deres fremfærd tydeligt viser, at de tager hensyn til de mere generelle bekymringer i det demokratiske samfund og blandt borgerne; finder, at tænkepausen for de europæiske institutioner bør være en velkommen anledning til i deres lovgivning og politikker at tilgodese og afspejle borgernes mere generelle bekymringer;

80. mener, at fokus på kønsaspektet af ikt'er er afgørende for både at forhindre, at den digitale revolution får en negativ indvirkning på ligestillingen mellem kønnene, og at de eksisterende uligheder og den eksisterende forskelsbehandling forværres, samt for at forbedre kvinders lige adgang til udbyttet af ikt'er på et retfærdigt grundlag;

81. konstaterer, at kvinder er underrepræsenterede på områder i forbindelse med de nye informationsteknologier, og mener, at det for at opnå et informationssamfund baseret på inddragelse og samhørighed er nødvendigt at tage hensyn til den digitale kløfts mange facetter, navnlig for så vidt angår kønsaspektet, som bør gøres til genstand for specifikke foranstaltninger inden for rammerne af det fremtidige europæiske initiativ for inddragelse i informationssamfundet;

82. mener, at den stigende risiko for social udstødelse som følge af manglende evne til at bruge de nye teknologier og informationsteknologier – "digital analfabetisme" – i uforholdsmæssig grad berører kvinder og kan udgøre en hindring for opfyldelsen af Lissabon-målene;

83. opfordrer Kommissionen til i samarbejde med det kommende Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder at foretage en analyse af den gældende fællesskabsret i det omfang, den vedrører informationssamfundet og navnlig kønsaspektet;

84. anmoder Kommissionen om at igangsætte en dialog med de vigtigste parter på mediemarkedet med henblik på at udarbejde en kodeks for kønnenes ligestilling i medierne;

85. opfordrer Kommissionen til at støtte koordineringen af alle aktørers handlinger, herunder arbejdsmarkedets parter og ngo'er, der er aktive på ligestillingsområdet, således at de også bidrager til at oplyse og øge befolkningens bevidsthed med henblik på fuldt ud at inddrage kvinder i ikt'er ikke kun som brugere, men også som en kreativ styrke i det kommunikations- og informationssamfund, der er ved at tage form;

86. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at kvinder får adgang til lovende nye beskæftigelsesmuligheder på ikt-området, og at kvinder ikke stilles ringere på grund af de arbejdsvilkår og det organisationsklima, der findes inden for den globale ikt-industri, såsom fleksible beskæftigelsesvilkår;

87. mener, at der bør tages særligt hensyn til den situation, der gælder for kvinder i landdistrikterne, øområder, bjergegne og fjerntbeliggende områder, samt for kvinder, der tilhører mindretal, indvandrerkvinder, kvinder, der har været udsat for misbrug, kvindelige indsatte i fængsler, handicappede kvinder og andre kvinder i de mest sårbare situationer, for hvem ikt'er kan være et effektivt middel til at deltage i det økonomiske, politiske og sociale liv;

88. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til at sikre låneadgang og forfremme og ansætte flere kvinder i de beslutningstagende stillinger i ikt-sektoren for at sikre, at kvindelige iværksættere, herunder ejere af små virksomheder og mikrovirksomheder, kan drage fordel af mulighederne inden for ikt'er;

o

o o

89. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaterne.

  • [1]  EFT L 108 af 24.4.2002, s. 33.
  • [2]  EUT L 77 af 13.3.2004, s. 1.
  • [3]  Vedtagne tekster af den dato, P6_TA-(2005)0467.
  • [4]  Vedtagne tekster af den dato, P6_TA-(2005)0260.

BEGRUNDELSE

EU-lovgivning er særlig problematisk på informations- og kommunikationsteknologiområdet, der er emnet for i2010-strategidokumentet. Den teknologiske udvikling på markedet er usædvanlig hurtig, hvorimod det kan tage flere år at få gennemført lovgivning i hele EU.

Det betyder, at alle de særlige lovgivningsinitiativer, der er angivet i Kommissionens meddelelse, sandsynligvis vil være gennemført i 2015 i praksis, og mange af disse når kun lige akkurat at træde i kraft. Om 10 år vil informations- og kommunikationsteknologien og samfundet sandsynligvis have forandret sig meget i forhold til i dag. Dette er problematisk ud fra et lovgivningsmæssigt synspunkt. Vi kan bedst imødegå denne udfordring ved at sikre, at lovgivningen er fleksibel.

Vi har meget få muligheder for at forudsige teknologistadiet i 2015, ja selv i 2010, og vi kan derfor ikke uden videre forudsige markedssituationen. Det er imidlertid rimeligt sikkert, at hele ikt-området vil undergå voldsomme forandringer i løbet af de næste 10 år. Vi kan kun forsøge at vurdere udviklingen og handle således, at den europæiske industri fastholder sit forspring over internationale konkurrenter på de berørte områder og forbedrer konkurrenceevnen på områder, hvor Europa ligger på niveau med konkurrenterne.

Det er klart, at vi bevæger os væk fra traditionelle telefonnet til mobile net og til internetbaserede kommunikationsnetværk. Dette vil føre til etableringen af nye virksomheder på dette område og vil udjævne konkurrencesituationen mellem kommunikationsvirksomhederne.

Vi vil sandsynligvis kunne opleve i det mindste forstadiet til en allestedsnærværende (alment tilgængelig) teknologi inden 2010. Denne vil udvikle sig til et it i alt-samfund. Dette indebærer, at kommunikation i endnu højere grad vil finde sted mellem maskiner og objekter og ikke længere mellem mennesker (selv om de pågældende oplysninger modtages af mennesker).

Kommunikationen vil finde sted mellem terminaler, mellem forskellige maskiner og endog objekter. Biler vil underrette alarmtjenesterne om trafikulykker, dåser vil beskrive deres indhold og give besked, hvis salgsdatoen er overskredet, mobiltelefoner vil automatisk skifte modus til "stille" i biografer og under møder, og når man forlader hjemmet, vil en bærbar terminal, nøgler og tegnebog beklage sig, hvis de lades tilbage. Hjem, fabrikker og forvaltninger bliver computerstyret, og alle deres enheder vil kommunikere med hinanden og om nødvendigt indrapportere problemer overalt i verden.

I lyset af disse udsigter kan vi godt forvente en langt mere ambitiøs og fremadskuende tilgang fra Kommissionens side end den, der fremlægges i i2010-meddelsen. Kommissionen kigger så at sige i bakspejlet og tager udelukkende udgangspunkt i kommunikationsmarkedet i dag.

Lovgiverne behøver ikke længere udelukkende at fokusere på øget konkurrence, idet den nugældende EU-lovgivning indeholder mange bestemmelser desangående, men bør bestræbe sig i lige så høj grad på at fremme investeringer i nye opfindelser og tjenester. De fastlagte standarder må ikke skabe hindringer for nye tjenester og opfindelser og subsidiere forældede teknologier som følge af ufleksibel og hurtigt forældet lovgivning omkring tjenester af almen interesse. Den nye lovgivning skal være helt teknologineutral.

Når der udarbejdes lovgivning på dette område, er det især vigtig at tage hensyn til forbrugernes grundlæggende rettigheder og brugere i det nye it i alt-samfund. Beskyttelse af privatlivets fred, datasikkerhed, fjernelse af ulovligt og skadeligt indhold og forbrugerrettigheder er afgørende med henblik på at skabe tillid til det nye informationssamfund, hvor kommunikationsteknologien vil præge den enkeltes dagligdag i sin helhed, ofte uden at den enkelte er bevidst herom.

Der bør i i2010-strategien lægges stor vægt på at sikre, at love og bestemmelser har det rette udgangspunkt, og at de er anvendelige til formålet, idet de skal sikre selskaberne gunstige markedsbetingelser.

I forbindelse ikt-relaterede aktiviteter skal vi også sikre, at der tages hensyn til alle aspekter knyttet til social ligestilling, brugervenlighed, sikkerhed og forbrugertillid. Informations- og kommunikationsteknologien vil først kunne fungere virkelig effektivt som den vækstmaskine, den naturligt bør være, når forbrugerne har tillid til den nye teknologi og føler, at den er let at bruge, og at fordelen herved er tilstrækkelig stor. Aktiviteter på europæisk plan, f.eks. vedrørende udvikling af datasikkerhed, bør af denne årsag understøttes særskilt.

Den europæiske industrielle produktions konkurrenceevne kan kun reddes, hvis der sker et ikt-gennembrud inden for den traditionelle produktion og industri. Takket være ikt kan vi øge produktionseffektiviteten, forbruget og i nogen grad endog erstatte fysiske produkter med digitale tjenester.

Den industrielle forandring kan illustreres ved hjælp af de tre fænomener, der påvirker produktionen:

- dematerialisation: stigende miljøeffektivitet i produktionen (biler produceres mere effektivt, hvorved der anvendes færre naturressourcer i processen),

- immaterialisation: stigende miljøeffektivitet i forbruget (ved en mere effektiv anvendelse af biler og optimering af ruter anvendes der færre naturressourcer i processen),

- amaterialisation: erstatning af fysiske produkter med digitale tjenester (færre forretningsrejser som følge af virtuelt samarbejde og videokonference).

Denne stigende effektivitet i kølvandet på den øgede anvendelse af ikt viser, at opfyldelsen af i2010-målene ikke kun fremmer den europæiske konkurrencedygtighed og beskæftigelsen, men ligeledes en bæredygtig udvikling, og man kan således sige, at den følger af Det Europæiske Råds afgørelse af 15. og 16. juni 2001 om, at al EU-lovgivning skal understøtte miljøbeskyttelse og bæredygtig udvikling.

Reformen af ikt-lovgivningen bør træde i kraft så hurtigt som mulig og samtidig i alle medlemsstater. I betragtning af at selv den nugældende lovgivningspakke stadig ikke er gennemført i medlemsstaterne, øges presset for at reformere pakken. Således bør vi allerede under udarbejdelsen af denne pakke overveje, hvordan vi på passende vis kan sikre en hurtig gennemførelse i hele Fællesskabet.

En nødvendig forudsætning for den første søjle i Kommissionens meddelelse, det europæiske samarbejdsområde for information, er, at alle sikres muligheden for hurtig adgang til kommunikationsforbindelser, uanset hvor de bor, til en rimelig pris. Dette betyder i praksis minimumskrav til etablering af trådløse bredbåndsnet.

Efterspørgslen efter radiofrekvenser vil stige fremover. Kommissionen mener, at frekvensforvaltningen kan varetages mest effektivt af markedsmekanismerne alene. Ordføreren er yderst betænkelig ved denne holdning. Under udarbejdelsen af dette dokument har Kommissionen set fuldstændig bort fra udtalelserne fra Frekvenspolitikgruppen (RSPG) om markedsføring og handel med radiofrekvenser.

Hvis vi ser bort fra den grundlæggende politiske og filosofiske debat om, hvem der ejer radiofrekvenser, er der risiko for, at en politik, der gennemføres i overensstemmelse med Kommissionens meddelelse om frekvenspolitik, vil medføre, at frekvensressourcerne falder i hænderne på nogle få aktører, og at der opstår markedsspekulation. Der er overhovedet ikke nogen garanti for, at ejerskabet af radiofrekvenser ikke falder i hænderne på selskaber uden for EU.

Hvis dette sker, kan konkurrencen mellem kommunikationsselskaber ikke længere tage udgangspunkt i den service, der ydes til slutbrugeren. Nye aktører og opfindelser vil blive forment adgang til markedet.

Frekvensforvaltningen skal være fleksibel i lighed med andre bestemmelser. Der bør tages udgangspunkt i aktuelle problematikker, der skal løses.

It i alt-samfundet kan ikke udvikle sig uden alle borgeres deltagelse. EU-lovgivningens succes vil blive målt på, i hvor høj grad alle sikres adgang til bredbåndsnet uafhængigt af tid, sted eller økonomi.

Hvis etniske, politiske eller sociale grupper sættes ud af spillet mod deres vilje, vil dette blot skabe usikkerhed i samfundet. Den europæiske sociale model må ikke udelukke nogen under omstillingen til it i alt-samfundet.

UDTALELSE FRA KULTUR- OG UDDANNELSESUDVALGET (24.2.2006)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse
(2005/2167(INI))

Rådgivende ordfører: Giulietto Chiesa

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  understreger, at medierne i det moderne samfund som følge af den bemærkelsesværdige teknologiske udvikling, der har forandret dem radikalt, nu er i stand til i betydelig grad at påvirke borgernes ideer og adfærd og dermed er uløseligt forbundet med det demokratiske liv i hvert enkelt land; opfordrer Kommissionen til at respektere disse grundlæggende værdier i den audiovisuelle model i forbindelse med sit i2010-initiativ og at sørge for, at der tages hensyn til den særlige rolle, som de audiovisuelle medier, der både er økonomiske goder og kulturgoder, spiller for den kulturelle mangfoldighed;

2.  understreger, at i2010-programmet er et afgørende skridt på vejen mod informationssamfundet, som skal gøre det muligt for alle at deltage, idet de har den fornødne teknologi og de nødvendige kundskaber, at bruge den interaktivitet og de nye former for social omgang, som nettene giver, i praksis og at være kritiske borgere med frie valgmuligheder;

3.  erindrer om vigtigheden af digital konvergens og støtter den målsætning, der blev opstillet på verdenstopmødet om informationssamfundet (tilsagn fra Tunis, 18.11.2005) om at fjerne de hindringer, der vanskeliggør landenes økonomiske, sociale og kulturelle udvikling;

4.  mener, at der med henblik på de kommende forslag er behov for en klar definition af de af Kommissionen anvendte begreber "informationssamfundstjenester", "medier", "medietjenester" og "audiovisuelle tjenester";

5.  bemærker, at informationssamfundet skaber nye former for ansvar for dem, der arbejder med information og kommunikation, og nye måder, hvorpå borgere fra særlig sårbare befolkningsgrupper (ældre mennesker, handicappede, enlige eller mennesker i vanskelige sociale kår m.fl.) kan udøve deres rettigheder, således at de kan drage fuld fordel af udbredelsen af de nye informations- og kommunikationsteknologier (IKT);

6.  påpeger, at det i forbindelse med den igangværende debat om EU's fremtid er meget vigtigt, at den institutionelle debat styrker og tydeliggør den europæiske institutionelle model, men især at institutionerne, og navnlig Kommissionen, i deres fremfærd tydeligt viser, at de tager hensyn til de mere generelle bekymringer i det demokratiske samfund og blandt borgerne;

7.  foreslår, at der med henblik på at opnå god forvaltning og sikre fuldt borgerskab for alle europæiske borgere i informationssamfundet gradvis vedtages et charter om e-rettigheder af de offentlige forvaltninger i Europa i form af et sæt fælles principper og retningslinjer, der fastlægger de rammer, inden for hvilke alle borgere kan udøve de pågældende rettigheder; foreslår, at disse principper omskrives til gennemførelsesforanstaltninger og -programmer på nationalt og regionalt plan med henblik på at opnå et konkurrencedygtigt og kompetent samfund i den digitale tidsalder og sikre social og territorial samhørighed;

8.  bemærker, at eftersom overgangen fra analog til digital fremmer en reduktion af antallet af kommunikationsmidler, bør den ledsages af koordinerede politikker og en passende retlig ramme for at modvirke den ensretning, som mediekoncentrationen kan skabe;

9.  erindrer om, at rimelig og ikke-diskriminatorisk adgang til gennemsigtige, forskelligartede og fuldstændige oplysninger såvel som tjenester af høj kvalitet, i et sikkert miljø, via enhver form for telekommunikationstjenester eller -platform - fra internettet til mobiltelefoner - er en væsentlig forudsætning for at kunne udfolde et aktivt borgerskab i informationssamfundets tidsalder, som bør være indeholdt i et charter om e-rettigheder;

10.  bemærker, at charteret også bør omfatte rettigheder for alle borgere til at kunne forstå og påvirke de involverede forvaltninger og således til at deltage på lige fod i beslutningsprocessen og den politiske proces; mener, at rationalisering, omstrukturering, gennemsigtighed og adgang til offentlige tjenester er afgørende forudsætninger for udviklingen af et aktivt borgerskab;

11.  fremhæver vigtigheden af at opfylde de tekniske forudsætninger for at sikre en ikke-diskriminerende adgang til informationssamfundets indhold og forhindre, at der skabes en digital kløft inden for EU; understreger derfor endnu en gang sine krav om, at der også og navnlig i relation til API ("application program interfaces") indføres åbne og interoperable standarder i overensstemmelse med artikel 18 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/21/EF af 7. marts 2002 om fælles rammebestemmelser for elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (rammedirektivet)[1];

12.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bidrage til at sikre, at teknologien bliver mere tilgængelig for borgerne og lever op til samfundets moralske krav;

13.  understreger betydningen af at sikre alle ret til adgang til passende uddannelse og færdigheder i medierne - især de elektroniske medier, der involverer billeder - og i de nye interaktive og digitale teknologier for at undgå nye former for social og kulturel udstødelse og betragter lige adgang til en frit tilgængelig mediesfære med et rigt og varieret udbud af indhold som en grundlæggende rettighed for de europæiske borgere; fremhæver i denne forbindelse den betydning, som public service-radio- og tv-kanalernes tilbud har for sammenholdet i samfundet, for den demokratiske debat og for pluralismen i Europa, og kræver, at det også fremover skal sikres, at disse opgaver opfyldes;

14.  understreger, at produktion af indhold, der respekterer den kulturelle og sproglige mangfoldighed, giver mulighed for at skabe nye kompetencer og nye arbejdspladser i alle 25 medlemsstater, navnlig inden for design og ideudvikling, og at disse nye erhverv skal kunne udvikles på grundlag af harmoniserede regler, der giver økonomisk og retlig sikkerhed;

15.  understreger betydningen af en specialiseret uddannelse inden for informations- og kommunikationsteknologier af såvel de unge i skolerne som voksne i almindelighed og kvinder i særdeleshed inden for rammerne af livslang læring, således at de får de fornødne kundskaber og bliver i stand til at bruge den moderne teknologi på professionelt og socialt plan;

16.  mener, at medieuddannelsen allerede i en tidlig alder bør give borgerne de nødvendige tekniske og andre former for redskaber til at kunne fortolke den stadig større mængde informationer og kommunikation, som de udsættes for, kritisk og udnytte den til egen fordel, jf. Europarådets henstilling 1466 (2000); fremhæver desuden, at borgerne gennem denne uddannelsesproces vil blive sat i stand til at udfærdige budskaber og udvælge de medier, der egner sig bedst for deres kommunikation, hvorved de vil blive i stand til at udøve deres ret til informations- og ytringsfrihed fuldt ud;

17.  mener, at public service-ydelser i informationssamfundet klart bør afspejle de enkelte brugeres og gruppers stadig mere sofistikerede behov, og at udbyderne derfor i passende omfang bør opfylde disse behov med effektive og skræddersyede tjenester;

18.  mener, at der i forbindelse med gennemførelsen af i2010-programmet bør foretages en analyse af de økonomiske, kulturelle og sociale virkninger af overgangen til informationssamfundet, og at der navnlig bør tages hensyn hertil i de europæiske forskningsprogrammer (finansielle overslag for FU og for innovation og konkurrenceevne);

19.  finder, at tænkepausen for de europæiske institutioner bør være en velkommen anledning til i deres lovgivning og politikker at tilgodese og afspejle borgernes mere generelle bekymringer;

20.  understreger vigtigheden af, at der skabes et passende miljø for små og mellemstore virksomheder, som er rygraden i den europæiske økonomi, således at de kan udnytte deres innovative og kreative potentiale fuldt ud;

21.  opfordrer Kommissionen til at investere sine forskningsressourcer i en vurdering af informationssamfundets indvirkning på det europæiske samfund og den europæiske kultur;

22.  kræver, at man i konvergensens, mobilitetens og interaktivitetens tidsalder i forbindelse med alle politiske beslutninger, herunder beslutninger truffet i EU, det være sig i forbindelse med definitionen af en lovramme for de tjenester og det indhold, der udsendes af de nye medier, eller i forbindelse med infrastrukturforanstaltninger eller regler om konkurrence eller støtte, fuldt ud overholder Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder og UNESCO's konvention fra 2005 om beskyttelse og fremme af mangfoldigheden i de kulturelle udtryk, hvorefter medlemsstaterne både har pligt til at beskytte og fremme den kulturelle mangfoldighed og de audiovisuelle mediers dobbelte karakter som økonomisk gode og kulturgode; minder om, at informationssamfundet og IKT med den rette styring kan være et meget positivt instrument til styrkelse og beskyttelse af den kulturelle og sproglige mangfoldighed;

23.  fremhæver, at IKT og informationssamfundet med den rette styring kan bidrage til at mindske de sociale forskelle og den digitale kløft samt fremme den sociale og territoriale samhørighed;

24.  påpeger, at Kommissionen i forbindelse med sin fortolkning og anvendelse af reglerne vedrørende infrastrukturen for de elektroniske medier er forpligtet til at sikre og fremme pluralismen i medierne;

25.  henviser til sit gentagne gange fremsatte krav til Kommissionen om en grønbog om koncentration af ejerskabet til medier og respekt for principperne om informationsfrihed og pluralisme, som er et nødvendigt debatredskab på et tidspunkt med store teknologiske og markedsmæssige forandringer; beklager fraværet af denne grønbog i i2010-arbejdsplanen.

26.  opfordrer Kommissionen til at udforme en reguleringsramme for internettet, eftersom dette er den bærende faktor i en økonomi baseret på information;

27.  bifalder Kommissionens forslag om at iværksætte en strategi for et sikkert informationssamfund i 2006 med henblik på at øge ikke blot investorernes, men også brugernes tillid til og tro på internettjenesterne hvad angår bedrageri (ved køb), ulovligt og skadeligt indhold (for at beskytte børn og den menneskelige værdighed og samtidig beskytte privatlivets fred) og hvad angår tekniske mangler (med henblik på en effektiv anvendelse af IKT);

PROCEDURE

Titel

Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse

Procedurenummer

2005/2167(INI)

Korresponderende udvalg

ITRE

Rådgivende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

CULT
29.09.2005

Udvidet samarbejde

Nej

Rådgivende ordfører
  Dato for valg

Giulietto Chiesa
11.07.2005

Behandling i udvalg

23.11.2005

 

 

 

 

Dato for vedtagelse af forslag

23.1.2005

Resultat af den endelige afstemning

for:

imod:

hverken/eller:

24

0

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Christopher Beazley, Ivo Belet, Giovanni Berlinguer, Guy Bono, Marie-Hélène Descamps, Jolanta Dičkutė, Milan Gaľa, Claire Gibault, Vasco Graça Moura, Luis Herrero-Tejedor, Bernat Joan i Marí, Manolis Mavrommatis, Doris Pack, Zdzisław Zbigniew Podkański, Christa Prets, Matteo Salvini, Pál Schmitt, Nikolaos Sifunakis, Hannu Takkula, Thomas Wise, Tomáš Zatloukal

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Emine Bozkurt, Alejandro Cercas, Erna Hennicot-Schoepges, Catherine Trautmann, Jaroslav Zvěřina

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

  • [1]  EFT L 108 af 24.2.2002, s. 33.

UDTALELSE FRA UDVALGET OM KVINDERS RETTIGHEDER OG LIGESTILLING (25.1.2006)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om et informationssamfund for vækst og beskæftigelse
(2005/2167(INI))

Rådgivende ordfører: Teresa Riera Madurell

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at fokus på kønsaspektet af informations- og kommunikationsteknologier (ikt'er) er afgørende for både at forhindre, at den digitale revolution får en negativ indvirkning på ligestillingen mellem kønnene, og at de eksisterende uligheder og den eksisterende forskelsbehandling forværres, samt for at forbedre kvinders lige adgang til udbyttet af informations- og kommunikationsteknologier på et retfærdigt grundlag;

2.  konstaterer, at kvinder er underrepræsenterede på områder i forbindelse med de nye informationsteknologier, og mener, at det for at opnå et informationssamfund baseret på inddragelse og samhørighed er nødvendigt at tage hensyn til den digitale kløfts mange facetter, navnlig for så vidt angår kønsaspektet, som bør gøres til genstand for specifikke foranstaltninger inden for rammerne af det fremtidige europæiske initiativ for inddragelse i informationssamfundet;

3.  mener, at den stigende risiko for social udstødelse som følge af manglende evne til at bruge de nye teknologier og informationsteknologier – "digital analfabetisme" – i uforholdsmæssig grad berører kvinder og kan udgøre en hindring for opfyldelsen af Lissabon-målene;

4.  bemærker også, at en meget lille del af pladserne til uddannelse på området for informationsteknologier er optaget af kvinder; anmoder derfor medlemsstaterne, Kommissionen samt andre interessenter om at fremme initiativer, herunder fastsætte bedste praksis og integrere kønsspecifik analyse i ikt-relaterede uddannelsestiltag for de politiske beslutningstagere med henblik på at øge antallet af kvinder i ikt-relaterede job på alle niveauer;

5.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der tages højde for kønsaspektet i udviklingen af tekniske instrumenter og lovgivningsinstrumenter;

6.  mener, at fordelene ved ikt'er bør komme alle til gode, uanset uddannelsesniveau, social klasse, alder og køn;

7.  opfordrer Kommissionen til i samarbejde med det kommende Europæiske Institut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder at foretage en analyse af den gældende fællesskabsret i det omfang, den vedrører informationssamfundet og navnlig kønsaspektet;

8.  opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på misbrug af nye ikt'er til handel med kvinder og børn og fremme de retlige og teknologiske initiativer, der måtte være nødvendige for at bekæmpe dette problem samtidig med at borgernes rettigheder og ytringsfrihed sikres til enhver tid;

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til at sikre øget repræsentation og deltagelse af kvinder i tekniske og regeludstedende organer på alle niveauer i formuleringen og gennemførelsen af politikker samt i de internationale koordinationstiltag med hensyn til medier og ikt'er;

10.  anmoder Kommissionen om at igangsætte en dialog med de vigtigste parter på mediemarkedet med henblik på at udarbejde en kodeks for kønnenes ligestilling i medierne;

11.  opfordrer Kommissionen til at støtte koordineringen af alle aktørers handlinger, herunder arbejdsmarkedets parter og ngo'er, der er aktive på ligestillingsområdet, således at de også bidrager til at oplyse og øge befolkningens bevidsthed med henblik på fuldt ud at inddrage kvinder i ikt'er ikke kun som brugere, men også som en kreativ styrke i det kommunikations- og informationssamfund, der er ved at tage form;

12.  påpeger, at EU, medlemsstaterne og virksomhederne for at opfylde Lissabon-målene skal gøre brug af den tilgængelige kvindelige arbejdsstyrke inden for området for ikt'er uden forskelsbehandling på grund af alder og køn;

13.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre, at kvinder får adgang til lovende nye beskæftigelsesmuligheder på ikt-området, og at kvinder ikke stilles ringere på grund af de arbejdsvilkår og det organisationsklima, der findes inden for den globale ikt-industri, såsom fleksible beskæftigelsesvilkår;

14.  mener, at der bør tages særligt hensyn til den situation, der gælder for kvinder i landdistrikterne, øområder, bjergegne og fjerntbeliggende områder, samt for kvinder, der tilhører mindretal, indvandrerkvinder, kvinder, der har været udsat for misbrug, kvinder, der lever som fanger, handicappede kvinder og andre kvinder i de mest sårbare situationer, idet disse kvinder i ikt'er kan finde et effektivt medium til at deltage i det økonomiske, politiske og sociale liv;

15.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage skridt til at sikre låneadgang og forfremme og ansætte flere kvinder i de beslutningstagende stillinger i ikt-sektoren for at sikre, at kvindelige iværksættere, herunder ejere af små virksomheder og mikrovirksomheder, kan drage fordel af mulighederne inden for ikt'er;

16.  bemærker, at det på grund af den aldrende befolkning og i henhold til princippet i den europæiske socialmodel om design for alle er afgørende at finde løsninger, der kommer alle til gode med hensyn til teknologi, tjenester og miljøet i forbindelse med udviklingen af produkter.

PROCEDURE

Titel

Et informationssamfund for vækst og beskæftigelse

Procedurenummer

2005/2167(INI)

Korresponderende udvalg

ITRE

Rådgivende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

FEMM
29.9.2005

Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet

 

Rådgivende ordfører
  Dato for valg

Teresa Riera Madurell
5.10.2005

Oprindelig rådgivende ordfører

 

Behandling i udvalg

23.1.2006

 

 

 

 

Dato for vedtagelse

24.1.2006

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

21

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Edit Bauer, Věra Flasarová, Claire Gibault, Lissy Gröner, Zita Gurmai, Piia-Noora Kauppi, Urszula Krupa, Pia Elda Locatelli, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Teresa Riera Madurell, Raül Romeva i Rueda, Amalia Sartori, Corien Wortmann-Kool, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Anna Hedh, Mary Honeyball, Christa Klaß, Maria Martens, Zita Pleštinská, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Bernadette Vergnaud

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

...

UDTALELSEFRA ØKONOMI- OG VALUTAUDVALGET (14.2.2006)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse
(2005/2167(INI))

Rådgivende ordfører: Alain Lipietz

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til ved vurderingen af medlemsstaternes stabilitets- og konvergensprogrammer at foretage en tilbundsgående undersøgelse af den betydning, informations- og kommunikationsteknologi (IKT) har for økonomisk vækst og beskæftigelse og for, hvordan ØMU'en fungerer;

2.  mener, at EU's økonomiske fremtid ligger i højere vækst i arbejdsstyrkens produktivitet;

3.  opfordrer til mere offentlig og privat investering i F&U, også gennem partnerskaber mellem det offentlige og private, for at nå målet på 3 % af BNP, som blev opstillet af Det Europæiske Råd i Barcelona i marts 2002;

4.  minder om EU's forpligtelser til innovation og forskning som anført i Kommissionens integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008) af 12. april 2005 og opfordrer til, at de gennemføres konsekvent i forbindelse med Lissabon-reformprogrammerne;

5.  gentager i2010-informationssamfundets betydning for bekæmpelsen af regionale og sociale skævheder i medlemsstaterne, som understreget i samhørighedspolitikken til støtte for vækst og beskæftigelse: EU's strategiske retningslinjer for 2007-2013 af 10. maj 2005;

6.  bemærker, at over halvdelen af EU's befolkning ikke drager fuldt udbytte af IKT; insisterer på, at IKT også indebærer investering i menneskelig kapital med henblik på at fremme kreativitet via højere uddannelses- og kulturbudgetter; bifalder Kommissionens initiativ til at udbrede de digitale færdigheder gennem uddannelse og forskellige uddannelsesprogrammer og derigennem gøre IKT-produkter og -tjenesteydelser mere tilgængelige;

7.  minder om, at i2010-målene for informationssamfundet samt målene for Lissabon-dagsordenen kræver, at disse mål afspejles i de finansielle overslag for 2007-2013;

8.  gør opmærksom på den fortsat store og alvorlige mangel på iværksætterånd og risikovillig kultur i EU; opfordrer til at fjerne de administrative byrder for SMV'er og nystartede virksomheder, samt finansielle lettelser i opstartsfasen;

9.  opfordrer indtrængende de nationale regeringer til at gennemføre i2010-initiativerne og -programmerne i reformen af deres offentlige administrationer for at sikre såvel deres SMV'er som deres borgere bedre, mere effektive og lettilgængelige tjenesteydelser;

10.  opfordrer til, at EIB og Kommissionen i højere grad koordinerer finansieringen af forskningsbevillinger med det formål at finde synergi mellem bankens programmer, det syvende rammeprogram for forskning og CIP-programmet for konkurrenceevne og innovation (2007-2013);

11.  gentager betydningen for SMV'er, nystartede virksomheder og IKT-sektoren i almindelighed af gennemskuelige og likvide kapitalmarkeder, der mindsker udgifterne til låntagning; støtter især mikrolån og andre former for risikokapital;

12.  tror på enklere nationale skattesystemer, der skaber incitamenter til at investere i IKT og F&U; udtrykker i den forbindelse sin tilfredshed med Kommissionens forslag om at etablere et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag.

PROCEDURE

Titel

Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse

Procedurenummer

2005/2167(INI)

Korresponderende udvalg

ITRE

Rådgivende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON
29.9.2005

Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet

 

Rådgivende ordfører
  Dato for valg

Alain Lipietz
25.10.2005

Oprindelig rådgivende ordfører

 

Behandling i udvalg

23.1.2006

13.2.2006

 

 

 

Dato for vedtagelse

13.2.2006

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

18

0

3

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Pervenche Berès, Pier Luigi Bersani, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Elisa Ferreira, Jean-Paul Gauzès, Benoît Hamon, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Othmar Karas, Wolf Klinz, Christoph Konrad, Cristobal Montoro Romero, Joseph Muscat, John Purvis, Alexander Radwan, Karin Riis-Jørgensen, Margarita Starkevičiūtė, Sahra Wagenknecht

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Jorgo Chatzimarkakis, Alain Lipietz

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Holger Krahmer

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

 

PROCEDURE

Titel

Et europæisk informationssamfund som middel til vækst og beskæftigelse

Procedurenummer

2005/2167(INI)

Hjemmel i forretningsordenen

Art. 45

Korresponderende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet   om tilladelse

ITRE 29.9.2005

Rådgivende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

FEMM

29.9.2005

CULT

29.9.2005

EMPL

29.9.2005

ECON

29.9.2005

 

Ingen udtalelse(r)
  Dato for afgørelse

EMPL

5.10.2005

 

 

 

 

Udvidet samarbejde
  Dato for meddelelse på plenarmødet

Nej

 

 

 

 

Beslutningsforslag, der indgår i betænkningen

 

 

 

Ordfører(e)
  Dato for valg

Reino Paasilinna

14.7.2005

 

Oprindelig(e) ordfører(e)

 

 

Behandling i udvalg

11.10.2005

22.11.2005

26.1.2006

21.2.2006

 

Dato for vedtagelse

21.2.2006

Resultat af den endelige afstemning

for:

imod:

hverken/eller:

41

6

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

John Attard-Montalto, Šarūnas Birutis, Jan Březina, Philippe Busquin, Jerzy Buzek, Joan Calabuig Rull, Pilar del Castillo Vera, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Den Dover, Lena Ek, Adam Gierek, Norbert Glante, Umberto Guidoni, András Gyürk, David Hammerstein Mintz, Rebecca Harms, Erna Hennicot-Schoepges, Romana Jordan Cizelj, Werner Langen, Anne Laperrouze, Vincenzo Lavarra, Pia Elda Locatelli, Angelika Niebler, Reino Paasilinna, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Mechtild Rothe, Paul Rübig, Andres Tarand, Britta Thomsen, Patrizia Toia, Catherine Trautmann, Claude Turmes, Nikolaos Vakalis, Alejo Vidal-Quadras Roca

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Jean-Pierre Audy, María del Pilar Ayuso González, Ivo Belet, Françoise Grossetête, Edit Herczog, Mieczysław Edmund Janowski, Lambert van Nistelrooij, Vittorio Prodi, Peter Skinner

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

Dato for indgivelse - A6

23.2.2006

A6-0036/2006