BETÆNKNING om de demografiske udfordringer og solidariteten mellem generationerne

24.2.2006 - (2005/2147(INI))

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Philip Bushill-Matthews
Rådgivende ordfører (*): Edite Estrela, Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
(*) Udvidet samarbejde mellem udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om de demografiske udfordringer og solidariteten mellem generationerne

(2005/2147(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til sin beslutning om Kommissionens rapport om den demografiske situation i Den Europæiske Union i 1995[1],

–   der henviser til sin beslutning om Kommissionens demografiske rapport 1997[2],

–   der henviser til sin beslutning om meddelelse fra Kommissionen om "Et Europa for alle aldersgrupper - til fremme af velstand og solidaritet mellem generationerne"[3],

–   der henviser til Kommissionens meddelelse om "Europas reaktion på verdens aldring - Fremme af økonomiske og sociale femskridt i en aldrende verden - Et bidrag fra Europa-Kommissionen til den anden verdensforsamling om aldring" (KOM(2002)0143),

– der henviser til den europæiske ungdomspagt, der blev vedtaget på Det Europæiske Råd i  Bruxelles den 22.-23. marts 2005,

–   der henviser til Kommissionens grønbog "Demografiske ændringer - behov for ny solidaritet mellem generationerne" (KOM(2005)0094),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6‑0041/2006),

A.  der henviser til, at de demografiske ændringer, der bl.a. kan tilskrives en stigning i den forventede levealder, ikke kun bør betragtes som et problem, men også udgør en positiv udfordring for samfundene til at komme mennesker af alle aldersgrupper i møde og tilbyde muligheder, der ikke har eksisteret tidligere,

B.  der henviser til, at Lissabon-strategien understreger behovet for, at kvinder i højere grad deltager på arbejdsmarkedet med henblik på at nå Lissabon-målene om fuld beskæftigelse og stillinger af høj kvalitet,

C.  der henviser til direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer,

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse om grønbogen "Demografiske ændringer - behov for ny solidaritet mellem generationerne";

2.  glæder sig over, at Kommissionen med grønbogen "Demografiske ændringer – behov for ny solidaritet mellem generationerne" (KOM(2005)0094) på europæisk plan tager stilling til en central politisk og samfundsmæssig udfordring, og understreger samtidig, at mange spørgsmål i forbindelse med de demografiske ændringer i samfundet henhører under medlemsstaternes enekompetence, således at der ikke eksisterer nogen generel fællesskabskompetence på dette område;

3.  beklager, at der i Kommissionens grønbog ikke systematisk tages hensyn til kønsaspektet, hverken på makro- eller mikroanalyseniveau, selv om dette er af afgørende betydning for omfattende overvejelser og aktioner;

4.  er af den opfattelse, at de demografiske ændringer og deres indvirkning på samfundet er af central betydning for medlemsstaterne og Unionens fremtid; opfordrer derfor Kommissionen til at anerkende, at de demografiske ændringer er en tværgående opgave, og at tage behørigt hensyn til den ved at integrere den i alle EU's aktiviteter;

5.  konstaterer, at kombinationen af demografiske ændringer og lav økonomisk vækst/fortsat høj arbejdsløshed vil øge udfordringerne eksponentielt over tid; konkluderer derfor, at væksten skal øges og den høje arbejdsløshed nedbringes for at imødegå de negative konsekvenser af de demografiske ændringer;

6.  er overrasket over, at de sundhedspolitiske aspekter af de demografiske ændringer kun nævnes sporadisk i grønbogen; understreger, at befolkningens aldring medfører, at efterspørgslen efter sundhedsydelser og langtidspleje vokser, både kvalitativt og kvantitativt; er overbevist om, at investeringer i foranstaltninger til forebyggelse af længerevarende sygdom er et vigtigt middel til at løse de menneskelige og økonomiske problemer forbundet med de demografiske ændringer; understreger, at jo længere menneskene har et godt helbred, desto længere kan de forblive aktive og arbejde;

7.  er enig i, at økonomisk vækst med det faldende fødselstal kun kan sikres gennem foranstaltninger, der sigter mod højere beskæftigelse, innovation og øget produktivitet, samt gennem modernisering af den sociale beskyttelse;

8.  slår i betragtning af de ændrede demografiske rammebetingelser til lyd for en ny solidaritet mellem generationerne og for videreudvikling af de eksisterende europæiske sociale modeller, hvis væsentligste målsætning bør være at sikre deltagelse i samfundet, social sikring og socialt sammenhold for alle mennesker og fremme alle generationers potentiale;

9.  anerkender, at medlemsstaterne kæmper med fælles udfordringer på dette område og undersøger forskellige løsningsmetoder med varierende held; mener, at der ikke findes en standardløsning, navnlig ikke i et EU med 25 eller flere medlemsstater; understreger, at behovet for en varieret strategi til håndtering af demografiske udfordringer forstærkes yderligere af de betydelige forskelle medlemsstaternes forskellige regioner og underregioner imellem - forskelle, der kræver opfindsomme og ikke-ensartede løsninger;

10.  beklager, at den reproduktive og seksuelle sundheds betydning for de demografiske forandringer ikke fremhæves i grønbogen; understreger, at infertiliteten og navnlig infertilitet blandt mænd er stigende, især i højtindustrialiserede områder, at op til 15% af samtlige par i visse europæiske lande nu er barnløse, og at kemiske produkter er en af grundene til denne infertilitet;

11.  beklager, at der i grønbogen ikke tages højde for det stigende antal familier med enlige forældre, hvoraf 85 procent har en kvinde som familieoverhoved, og som for de flestes vedkommende har øget risiko for at blive ramt af fattigdom, hvorfor det er nødvendigt at yde en specifik støtte;

12.  er foruroliget over den tiltagende fattigdom og misrøgt i mange medlemsstater, som især rammer børn; foreslår, at der gennemføres innovative projekter i byområder med fattigdoms- og misrøgtproblemer, navnlig til fordel for børn; kræver, at også forældrene inddrages i disse projekter, således at de bliver sig deres ansvar for børnenes velbefindende bevidst; understreger vigtigheden af et bredt net af telefon-hotlines for børn;

13.  mener, at det ville være interessant at få gennemført en undersøgelse af det gennemsnitlige niveau for underholdsbidrag og den faktiske udbetaling i EU's medlemsstater, samt af praksis for deling af pensionsrettigheder og ret til social sikring;

14.  bemærker erfaringerne i de medlemsstater, hvor der findes en "garanteret mindsteløn";

15.  er bekymret over forskellene på sundhedsområdet i medlemsstaterne og i regioner og sociale grupper; understreger, at sundhedsforskelle (lav forventet levetid, hyppige kroniske lidelser og levevilkårsbetingede sygdomme) sammen med en lav fødselsrate og emigration fører til en yderligere forøgelse af skævhederne mellem regionerne og til en ond cirkel, som det vil være vanskeligt at bryde; anmoder medlemsstaterne om at indberette sundhedsmæssige forskelle, således at der med Kommissionens hjælp kan opnås en systematisk udveksling af bedste praksis og effektive løsninger;

16.  opfordrer medlemsstaterne til at anerkende de demografiske ændringer som en fælles udfordring og til på Det Europæiske Råds forårsmøde at træffe afgørelse om forstærket udveksling af erfaringer om virkningerne af de demografiske ændringer og velegnede procedurer, især på områder som aktiv aldring, familiers levevilkår og forening af arbejds- og familieliv;

17.  mener, at alle medlemsstaterne kan lære mere af hinanden ved i højere grad at udveksle bedste praksis, især med de skandinaviske lande, hvor mænd og kvinders høje deltagelse på arbejdsmarkedet er kombineret med nogle af de højeste fertilitetskvotienter i Europa, og hvor adgangen til børnepasning, der enten er gratis eller økonomisk overkommelig, forældreorlovsmulighederne og reglerne om barselsorlov bidrager positivt til kvinders høje deltagelse på arbejdsmarkedet;

18.  glæder sig over, at Den Europæiske Union vil støtte de enkelte stater i bestræbelserne på at mindske uoverensstemmelsen mellem det antal børn, forældre ønsker sig (2,3), og det faktiske børnetal (1,5) gennem foranstaltninger til forbedring af rammebetingelserne;

19.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at foretage og formidle undersøgelser af de demografiske ændringer i de enkelte medlemsstater med inddragelse af årsagerne hertil og de forventede konsekvenser på kort sigt;

20.  foreslår, at der sammenlignes med andre lande, når der sammenlignes bedste praksis vedrørende kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet;

21.  understreger, at det er nødvendigt at skabe favorable vilkår for, at par kan få det antal børn, de ønsker, og at dette er et spørgsmål om overlevelse og udvikling for ethvert samfund i betragtning af de sociale og økonomiske udfordringer, der følger af den faldende fødselsrate, og at der derfor bør træffes foranstaltninger til støtte af moder- og faderskab;

22.  mener, at mange kvinders eller pars beslutning om at begrænse eller udsætte familieforøgelser ikke nødvendigvis er deres foretrukne valg, men at beslutningen er påtvunget dem af den udfordring, der ligger i at forene arbejds- og familieliv; mener, at det ikke kun er i forældrenes interesse, at de opnår mulighed for at få det antal børn, de ønsker, og når de ønsker dem, men også i resten af samfundets interesse i betragtning af den faldende fødselsrate i Europa i dag; opfordrer derfor de statslige myndigheder til at støtte oprettelsen og driften af vuggestuer og børnehaver samt pasning af plejekrævende ældre; understreger, at hensigtsmæssig adgang til børnehaver, plejehjem for ældre og handicappede og andre plejekrævende personer er afgørende for, at mænd og kvinder kan deltage fuldt ud og på lige vilkår på arbejdsmarkedet;

23.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme skattemæssige foranstaltninger, der kan føre til en stigning i fødselsraten, og henleder opmærksomheden på nødvendigheden af, at kvinder, herunder navnlig unge enlige mødre, sikres særlig beskyttelse og støtte efter fødsler;

24.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, så det bliver muligt at oprette faciliteter til pasning af børn og andre plejekrævende personer for at bidrage til at forene arbejds- og familieliv;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at undersøge fordelene og ulemperne ved ubetalt, frivilligt og ustabilt arbejde, der udføres af unge som en måde at komme ind på arbejdsmarkedet på; understreger, at der muligvis er en forbindelse mellem sådanne aktiviteter og den lave fødselsrate på grund af begrænset adgang til en bolig og begrænset stabilitet; opfordrer private virksomheder til at ændre deres politik på dette område;

26.  mener, at ligestilling mellem kønnene og bekæmpelse af diskrimination af kvinder på arbejdspladsen, både ved ansættelsen og i forbindelse med overdragelse af ansvar, samt hvad angår løn, kan og skal spille en afgørende rolle for familiestiftelse, understøttelse af familien og med hensyn til at råde bod på de lave fødselstal i Europa;

27.  mener, at mange forældres mulighed for at deltage aktivt på arbejdsmarkedet hænger sammen med muligheden for at få passet børn, syge og gamle på en god og betryggende måde og til en overkommelig pris for alle uanset indtægt; opfordrer medlemsstaterne til at sikre sådanne tilbud;

28.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre en større indsats for at identificere og fjerne alle hindringer for familielivet, herunder hindringer uden for arbejdspladsen, ved at træffe foranstaltninger såsom at:

i)  tillade større fleksibilitet på arbejdspladsen, således at folk bedre kan tilpasse arbejdstiden til familien og indkøbsbehovet,

ii)  forbedre den begrænsede adgang til boligmarkedet, f.eks. ved at fremme lettere adgang til lån, således at flere mennesker har mulighed for at blive boligejere og opnå uafhængighed på et tidligere tidspunkt,

iii)  fastsætte en mere familievenlig skattepolitik,

iv)  fremme flere og lettere tilgængelige muligheder for pasning af børn og pasningskrævende personer,

v)  fremme velfungerende, lokale skoler,

vi)  forbedre foreneligheden mellem skoletimer og arbejdstid og samtidig fremme fleksible arbejdstider og bekæmpe lange arbejdstider,

vii)  fortsætte med at fremme ligestilling på arbejdspladen,

viii)  styrke bestræbelserne på at fremme ligestilling i hjemmet, en mere retfærdig fordeling af de huslige og familiemæssige pligter og bekæmpelse af stereotyper gennem oplysnings- og bevidstgørelseskampagner;

29.  opfordrer medlemsstaterne til at øge mulighederne for passende boliger til familier, herunder navnlig enlige forsørgere og ældre mennesker, f.eks. gennem projekter på tværs af generationerne, i forbindelse med byudvikling og -planlægning;

30.  opfordrer til modernisering og udvikling af de nationale sociale sikringssystemer, navnlig hvad angår mulighederne for pasning af børn og pasningskrævende personer, samtidig med at det anerkendes, at dette område hører under medlemsstaternes kompetence; bemærker, at familier med enlige forsøgere og ældre enlige kvinder er særligt udsat for at blive ramt af social udstødelse, isolering og fattigdom, hvorfor der bør lægges særlig vægt på at forbedre levestandarden og den sociale deltagelse for denne stadigt stigende befolkningsgruppe i forbindelse med overvejelser af sådanne reformer;

31.  ønsker, at medlemsstaterne arbejder hen imod en afbureaukratisering af foranstaltningerne til understøttelse af familier på børnepasningsområdet;

32.  understreger, at der på trods af de fremskridt, medlemsstaterne har gjort hen imod en højere beskæftigelsesgrad for kvinder, stadig findes andre former for forskelsbehandling i tilknytning til kvinders erhvervsarbejde, som i nogle tilfælde bliver stadig mere udbredte; opfordrer specielt i denne sammenhæng medlemsstaterne til at gennemføre Rådets direktiv 75/117/EØF af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder korrekt[4]; understreger, at lønforskellen mellem mænd og kvinder og den konsekvente ansættelse af kvinder i lavtlønnede stillinger, der ikke svarer til deres kvalifikationer, skader kvindernes nødvendige økonomiske uafhængighed, hvilket har direkte følger for deres beslutning om at få børn; henstiller til medlemsstaterne at fremme udviklingen af kvinders erhvervsaktivitet og kvinders adgang til kvalitetsbeskæftigelse og ligeløn;

33.  anmoder medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til etablering af faciliteter til pasning af børn og andre pasningskrævende af god kvalitet til overkommelige priser i overensstemmelse med de målsætninger, der fastlagdes af Det Europæiske Råd i Barcelona, hvorefter medlemsstaterne skal tilbyde børnepasning for mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år til den skolepligtige alder og for mindst 33 % af alle børn under tre inden udgangen af 2010; fastholder, at sådanne foranstaltninger bør gøre det muligt for kvinder at tilpasse deres deltagelse i arbejdsmarkedet til deres livsrytme; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at opstille lignende mål for pleje af de ældre og de handicappede;

34.  mener, at demografiske ændringer vil kræve nye og udvidede uddannelsesmæssige og sociale infrastrukturer både for unge og for ældre, herunder flere muligheder for livslang læring, børnepasning, sygepleje og ældrepleje; betoner behovet for flere sociale infrastrukturer, der sigter mod at fremme ældre menneskers livskraft og integrere dem mere aktivt i samfundslivet;

35.  understreger, at der er betydelig risiko for, at de offentlige finansieringsforpligtelser ikke vil være bæredygtige på lang sigt, hvilket viser, at der er akut behov for reformer; understreger, at det er af afgørende betydning, at EU's beslutningstagere tager højde for de finansielle følger af ny og eksisterende lovgivning på socialområdet;

36.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme stillingernes og arbejdsmiljøets kvalitet for at fremme gennemførelsen af livslang faglig uddannelse, således at kvinder og mænd både kan leve op til deres familiemæssige forpligtelser og de krav, der stilles på arbejdsmarkedet;

37.  opfordrer medlemsstaterne til at prioritere lighed mellem kønnene og balance mellem arbejds- og privatliv højt;

38.  bemærker, at stigende udgifter til social sikring vil kræve en dynamisk økonomisk vækst for at kunne finansiere disse udgifter; betoner, at dette kun kan lade sig gøre, hvis innovationen fremmes; bemærker endvidere, at skattemæssige foranstaltninger såsom skatteforhøjelser til finansiering af social sikring er mindre bæredygtige på lang sigt på grund af det faldende skattegrundlag og den voksende forsørgerkvote samt det akutte behov for at fremme iværksætterånden i Europa; understreger derfor behovet for en helhedsløsning, hvad angår socialsikringsreformer;

39.  mener, at det er nødvendigt at gå bort fra velfærdsstatskonceptet, som primært bygger på, at det er staten, der har ansvaret for velfærden, og udvikle et velfærdssamfund, hvor alle parter anerkender, at de også har et ansvar for at tage sig af hinanden, og at dette ansvar kan være gensidigt forstærkende;

40.  henstiller, at regeringerne altid bør prioritere en forbedring af balancen mellem arbejds- og privatliv højt; bemærker, at denne balance kan blive truet af den stigende arbejdsløshed, samtidig med at den enkeltes arbejdsbyrde øges; understreger, at mere fleksible arbejdstider for kvinder og mænd kan bidrage til bedre kombinering af arbejds- og familieliv, forudsat at de selv frit vælger dem til og ikke bliver pålagt dem under økonomisk pres; mener endelig, at dette kræver, at regeringerne giver borgerne mulighed for at træffe deres egne valg i stedet for at træffe valgene for dem;

41.  opfordrer Kommissionen til at høre begge arbejdsmarkedets parter om spørgsmålet vedrørende bedre forenelighed af arbejds- og familieliv;

42.  mener, at de forretningsmæssige fordele ved at gøre arbejdspladserne mere familievenlige bør fremhæves tydeligere; anbefaler, at medlemsstaterne fastsætter retningslinjer for virksomheder, der ønsker at træffe sådanne foranstaltninger, samtidig med at der tages højde for de særlige udfordringer, små og mellemstore virksomheder står over for;

43.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre regler om betalt barselsorlov for mødre og fædre og fremme retten til forældreorlov fordelt ligeligt mellem kvinder og mænd; opfordrer med dette mål for øje medlemsstaterne til at bekæmpe de økonomiske, sociale og kulturelle fordomme, der omgærder retten til forældreorlov for mænd; opfordrer Kommissionen til at ændre direktiv 96/34/EF om forældreorlov[5]; er af den opfattelse, at såvel fædre som mødre bør gøre brug af forældreorlov under samtidig garanti for, at de kan vende tilbage til deres stillinger; går ind for et system af incitamenter, der fremmer fordeling af forældreorloven mellem forældrene, og kompensation for de omkostninger, der er forbundet med børneopdragelse; opfordrer Kommissionen til at høre begge arbejdsmarkedets parter om mulige ændringer af den i 1996 gennemførte reform af forældreorlov, hvis mål kunne være at forlænge minimumsperioden fra tre til seks måneder;

44.  minder medlemsstaterne om det tredje princip i det europæiske charter for små virksomheder, at små virksomheder kan undtages fra visse lovmæssige forpligtelser; opfordrer medlemsstaterne samt Kommissionen til at føre dette princip ud i livet;

45.  kan ikke i tilstrækkelig grad understrege vigtigheden af muligheder for adgang til uddannelse, kompetenceudvikling og livslang læring samt fremme af en uddannelseskultur, der fremmer deltagelse af folk i alle aldre, og navnlig dem, der er på vej ud på eller vender tilbage til arbejdsmarkedet; understreger, at reelle kvalifikationer såsom tekniske færdigheder og sprogfærdigheder bør prioriteres højere for at fremme den enkeltes mobilitet, tilpasningsevne og beskæftigelsesegnethed samt selvudfoldelse; understreger betydningen af at træffe forebyggende foranstaltninger ved at gribe ind over for elever, der forlader skolen for tidligt, og behovet for at finde alternative måder at vurdere adgangen til videreuddannelse på; understreger især behovet for at undervise ældre inden for områder såsom informationsteknologi for at fjerne hindringer for deres fortsatte deltagelse på arbejdsmarkedet; opfordrer til, at der i dette øjemed udvikles særlige undervisningsmetoder for ældre;

46.  opfordrer derfor medlemsstaterne til især at give de ældre arbejdstagere mulighed for at udnytte faglige videreuddannelsesprogrammer for at sikre, at de kan deltage aktivt på arbejdsmarkedet helt frem til pensionsalderen; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til kun at tillade operationelle programmer for ESF, hvis de specifikt indeholder videreuddannelsesforanstaltninger for ældre;

47.  slår til lyd for indgåelse af partnerskabsaftaler mellem regeringer og arbejdsmarkedets parter i overensstemmelse med national praksis for at fremme beskæftigelsen af ældre arbejdstagere gennem foranstaltninger imod aldersdiskrimination og til fordel for mere fleksibel arbejdstid og genintegrationsforanstaltninger for arbejdsløse ældre arbejdstagere;

48.  mener, at europæiske virksomheder, især hvad angår deres familiepolitik og bekæmpelse af diskrimination på baggrund af alder, køn og familiemæssig status, spiller en afgørende rolle for aktiv fremme og gennemførelse af lige muligheder med henblik på at beskytte de svageste samfundsgrupper (blandt andre ældre, handicappede og navnlig unge forældre), forbedre sikkerheden på arbejdspladsen og fremme en tilrettelæggelse af arbejdstiden, der kan sikre en større tilgængelighed;

49.  støtter Kommissionens initiativ til et rammedirektiv om gennemførelsen af EF-traktatens artikel 13 (2001/C 80/01);

50.  konkluderer, at der bør lægges større vægt på, at erhvervslivet skal fastholde de ældre arbejdstagere i betragtning af denne gruppes potentiale; mener, at det vigtigste bør være at opfordre folk til at arbejde længere og muliggøre dette, og at arbejdsgivere bør overbevises om, at dette er i begge parters interesse; mener, at ældre mennesker ved godt helbred bør betragtes som en positiv ressource for samfundet i stedet for en økonomisk trussel; mener, at der bør lægges større vægt på det positive udfald af Det Europæiske År for Ældre i 1993;

51.  appellerer til virksomhederne om at tilbyde mere fleksible arbejdstidsordninger, der tager hensyn til de forskellige livsstadier og skaber beskæftigelsesmuligheder for forældre og ældre arbejdstagere svarende til deres behov;

52.  mener, at arbejdsmarkedets parter skal sikre et fleksibelt arbejdsmarked for derved at skabe mere fleksible arbejdspladser, som sikrer, at der er plads til og brug for alle på arbejdsmarkedet;

53.  bemærker, at det på grund af den mobilitet, der karakteriserer de europæiske arbejdstagere, og centraliseringen af arbejdsmarkedet nu er nødvendigt ikke blot at forbedre det gensidige kendskab til de forskellige sociale sikringssystemer, men også at sikre en glidende overgang fra et nationalt system til et andet, hvilket gælder såvel offentlige som private og andre former for forsikring;

54.  understreger, at det er vigtigt at bevare den viden, som de arbejdstagere, der går på pension, besidder, navnlig i den offentlige sektor, f.eks. i Frankrig, hvor 50 % af arbejdsstyrken vil være berettiget til at gå på pension inden for de næste ti år; anmoder medlemsstaterne om at opfordre både den private og den offentlige sektor til at træffe proaktive foranstaltninger for at undgå tab af værdifuld erfaring og indsigt ved f.eks. at lade ældre vejlede nyansatte, sikre en gradvis tilbagetrækning og gennemføre programmer til livslang læring; opfordrer medlemsstaterne til at yde særlig støtte til SMV'erne med henblik på dette;

55.  mener, at der især bør fokuseres på den ældste aldersgruppe (dvs. personer over 80 år), hvoraf 25 % ikke er selvforsørgende; opfordrer Kommissionen til at fremlægge et forslag, der sigter mod at sænke denne procentsats gennem kollektive og individuelle foranstaltninger og løse statens problemer vedrørende social sikring, sundhedsvæsen og sociale foranstaltninger for personer, der ikke er selvforsørgende;

56.  erkender dog, at arbejdsintensive erhverv såsom tagdæknings-, bygnings- og landbrugsarbejde står over for endnu større udfordringer, hvad angår udnyttelse af de ældre arbejdstageres produktionsevne og fremme af ansættelse af unge mennesker; opfordrer medlemsstaterne til at udvikle god praksis for disse erhverv med henblik på at undgå personalemangel og tab af færdigheder;

57.  opfordrer medlemsstaterne og det private erhvervsliv til at ændre på det princip, at højere alder automatisk betyder højere løn, og anerkende, at nogle personer, der nærmer sig pensionsalderen, til trods for at de har brug for en vis indkomst, ikke nødvendigvis har samme behov, hvad angår indkomst og arbejdstider, som da de var unge; understreger vigtigheden af mere fleksible arbejdsmæssige muligheder, såsom deltidsarbejde som en mulig løsning, når man bliver ældre;

58.  opfordrer medlemsstaterne til at fjerne alle hindringer, navnlig hvad angår skat og pension, for ældre, der ønsker at fortsætte med at arbejde, og undersøge muligheden for, at arbejdstagere, der er berettigede til pension, får udbetalt en del af deres pension, mens de fortsætter med at arbejde og modtage deres løn herfor;

59.  betoner, at ældre mennesker kan spille en afgørende rolle, hvad angår børnepasning, og at yngre generationer omvendt ofte kan være med til at tage sig af andre, der kræver pleje; opfordrer medlemsstaterne og arbejdsgiverne til i højere grad at vise, at de anerkender dette;

60.  bemærker, at loven i nogle tilfælde, blandt andet hvad angår forskelsbehandling på grund af alder, kan virke mod hensigten og afskrække virksomheder fra eller sågar forhindre dem i at ansætte ældre; anmoder medlemsstaterne om at undersøge virkningerne og anvendelsen af lovgivning på dette område grundigere med henblik på at vurdere, hvorvidt foranstaltningerne har den ønskede effekt; anmoder om, at virkningerne og detaljerne i lovgivning vedrørende ikke-forskelsbehandling overvåges;

61.  understreger, at en aldrende befolkning i EU sandsynligvis vil føre til en større andel af handicappede; bemærker, at der er en vedvarende høj arbejdsløshed i denne gruppe; opfordrer regeringer og virksomheder til at gøre det lettere for disse mennesker at finde et job;

62.  beklager, at en aktiv alderdom i Lissabon-strategien næsten udelukkende defineres ud fra lønnet beskæftigelse, og mener, at konceptet bør finde en bredere anvendelse og omfatte ulønnede aktiviteter såsom samfundsarbejde, politisk engagement og andre former for frivilligt arbejde; erkender, at et sådant aktivt engagement i samfundet gennem ulønnet arbejde kræver en passende indkomst fra andre kilder; anerkender, at en aktiv alderdom i høj grad hænger sammen med en forhøjelse af pensionsalderen, hvilket kan være en løsning på problemet med de demografiske ændringer;

63.  anerkender, at pensionssystemerne hører under medlemsstaternes kompetence; mener dog, at arbejdstagere i den offentlige og i den private sektor bør have samme adgang til pension, og at forskelsbehandling mellem sektorerne ikke bør finde sted; mener, at der bør træffes foranstaltninger til at fremme en gradvis og fleksibel pensionering, således at der tages højde for den forventede højere levealder og en bedre folkesundhed; erkender, at folk - eftersom de lever længere - også kan arbejde længere, og opfordrer regeringerne til at overveje økonomiske incitamenter, der opfordrer dem til dette;

64.  mener, at alle medlemsstaterne kan lære mere af hinanden ved i højere grad at udveksle bedste praksis, hvad angår pensionsreformer; mener endvidere, at det ungarske pensionssystem, der er baseret på tre søjler, hvor delvis privatisering garanterer større bæredygtighed og en pensionsberettigende pasningsstøtte betyder, at et familiemedlem kan passe en plejekrævende person og til gengæld modtage et bidrag fra staten, bør nævnes som et godt eksempel;

65.  understreger i betragtning af den demografiske udvikling den centrale betydning af de sociale sikringsordningers kapacitet og finansielle bæredygtighed, især betydningen af pensionsordninger, der fremmer hensigtsmæssige og bæredygtige pensioner, og sundhedssystemer, der bygger på principperne om solidaritet, retfærdighed og universalitet, for at fremme alle borgeres adgang til en passende forsorg af høj kvalitet i tilfælde af sygdom eller plejebehov; opfordrer medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at modernisere pensionssystemerne for at sikre deres økonomiske og sociale levedygtighed og gøre dem i stand til at imødegå konsekvenserne af den tiltagende aldring af befolkningen;

66.  mener, at reformer af de nationale pensionssystemer ikke udelukkende bør fokusere på at gøre disse systemer økonomisk bæredygtige, men også bør være med til i højere grad at gøre de ældres liv økonomisk bæredygtige;

67.  erkender dog, at det er vanskeligt med statsfinansierede pensioner at opfylde pensionisters indkomstbehov; mener, at medlemsstaterne bør lægge større vægt på og mere energi i at udvikle hensigtsmæssige supplerende pensionsordninger og opfordre til private opsparinger;

68.  mener, at nationale statsfinansierede pensioner, ligegyldigt i hvor høj grad disse fastsættes af medlemsstaterne, bør være tilgængelige for alle som en ret og som sådan ikke bør være indtægtsbestemte;

69.  minder om, at ejere af små virksomheder er underkastet de demografiske ændringer i lige så høj grad som arbejdstagere; finder det foruroligende, at en tredjedel af alle ejere af små virksomheder i Europa vil gå på pension inden for de næste ti år, og opfordrer alle aktører til at fremme iværksætterånden - ikke kun for at fastholde den viden og kunnen, denne gruppe besidder, men også for at opveje de negative konsekvenser for væksten;

70.  mener, at indvandringspolitikker, hvis sigte er at fremme en vellykket økonomisk, social og juridisk integration af indvandrere, er afgørende for at opnå en balance mellem henholdsvis indvandrernes og værtslandenes rettigheder og forpligtelser, og at optagelsesmekanismer for tredjelande bør forvaltes på effektiv og gennemsigtig vis; mener desuden, at integrationsprocessen forudsætter, at der opnås ligebehandling, at alle former for forskelsbehandling af indvandrere og deres børn udryddes, og at beskæftigelses- og socialpolitikker koordineres bedre; mener, at der bør opfordres til at føre sådanne politikker i et forsøg på at reducere visse demografiske udfordringer; erkender, at indvandring i sig selv ikke vil løse alle de problemer, der er forbundet med de demografiske ændringer, og også vil medføre nye udfordringer;

71.  konstaterer, at der i de østeuropæiske regioner foregår en massiv afvandring af unge kvinder, og at der er behov for en ansvarlig økonomisk politik og beskæftigelsespolitik samt en målrettet anvendelse af strukturfondene til fordel for kvinders interesser under overholdelse af de gældende bestemmelser for ligestilling og kønsbudgettering;

72.  anerkender, at kontrollen med indvandring hører under medlemsstaternes kompetence; mener, at der bør fokuseres mere på uddannelse og udvikling af kompetencer, navnlig for indvandrere og etniske befolkningsgrupper;

73.  mener, at antallet af personer, der tilhører etniske mindretal og kræver langvarig pleje, stiger væsentligt i visse medlemsstater; mener desuden, at det ikke kan tages for givet, at indvandrere og deres børn vil foretrække at vende tilbage til deres oprindelsesland, hvilket navnlig gælder ældre og indvandrere med børn, der er vokset op i EU; tilføjer, at det er vigtigt for alle etniske grupper og navnlig for alle kvinder, at der er mulighed for børnepasning og ældrepleje af høj kvalitet, men at det påvirker de etniske grupper forskelligt, og at der bør tages behørigt højde for dette ved planlægningen af disse ydelser; understreger, at det er vigtigt at sikre ikke-forskelsbehandling og ligebehandling i forbindelse med sådanne ydelser; anbefaler, at der fokuseres mere på dette aspekt, navnlig hvad angår sammenligning af bedste praksis;

74.  konstaterer, at integration af indvandrere hidtil ikke har været genstand for tilstrækkelig opmærksomhed, hvilket bl.a. har ført til beskedne uddannelsesresultater og fortsat udstødelse af disse nye medborgere; opfordrer derfor medlemsstaterne til at styrke deres integrationsforanstaltninger, først og fremmest for indvandrere, der allerede har opholdt sig i Unionen i længere tid;

75.  understreger den vigtige rolle, indvandrerkvinderne spiller, og opfordrer medlemsstaterne til at anerkende den plads, de fortjener i forbindelse med deres integrationspolitik, og sikre alle deres rettigheder; understreger, at der er en tendens til, at indvandrerkvinder uden papirer ansættes i private hjem til at tage sig af plejekrævende personer; bemærker, at denne gruppe muligvis udnyttes og opfordrer medlemsstaterne til at tage dette problem op;

76.  betoner, at indvandrere, der er i trediverne eller fyrrerne, når de ankommer, sandsynligvis ikke har nogen pensionsopsparing; opfordrer medlemsstaterne til at finde frem til den bedste praksis for håndtering af denne situation for at undgå et endnu større pres på pensionssystemerne;

77.  minder medlemsstaterne om, at demografiske ændringer også optræder i de mindst udviklede lande, som også står over for udfordringer forbundet med aldrende befolkninger, fattigdom og skæv indkomstfordeling samt voksende problemer med ungdomsarbejdsløshed; opfordrer medlemsstaternes regeringer og EU til at tage dette i betragtning i forbindelse med udarbejdelse af bistands- og samarbejdsprogrammer;

78.  bemærker endvidere, at politikker, der giver faglærte indvandrere fortrinsret med henblik på at styrke økonomien i EU, også fremkalder det direkte modsatte resultat og svækker økonomien i de lande, hvor de faglærte indvandrere kommer fra; mener, at medlemsstaterne bør erkende, at de har et ansvar i denne henseende;

79.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at forbedre leveringen af forsyningspligtydelser i landdistrikter for at give ældre mennesker mulighed for at fortsætte et uafhængigt liv i længere tid og dermed begrænse presset på sundhedsvæsenet og de sociale sikringssystemer samt undgå en kultur med alt for tidlig afhængighed;

80.  konstaterer, at pleje- og pasningstjenesterne bør sikres i medlemsstaterne som følge af de demografiske ændringer, og kræver øget udveksling af god praksis på dette område; kræver, at pleje- og pasningstjenesterne støttes som tjenesteydelser under forsyningspligtydelserne, og opfordrer derfor Kommissionen til at forankre denne beskyttelse i grønbogen om sociale tjenesteydelser;

81.  understreger, at det er vigtigt at udveksle oplysninger og bedste praksis blandt medlemsstaterne for at vurdere, hvordan sundhedsvæsenet kan forberede sig på det øgede behov, der vil opstå som følge af den aldrende befolkning;

82.  henstiller til medlemsstaterne at gennemføre en politik til forebyggelse af risikoen for udstødelse, navnlig hvad angår skolemæssig udstødelse eller tab af bolig, og minder om, at det er vigtigt at fremme alle foranstaltninger, der har til formål at bevare den familiemæssige solidaritet, især med henblik på beskyttelse af børns rettigheder, men også under hensyntagen til forældrenes rettigheder;

83.  understreger, at det er vigtigt at tilrettelægge kulturelle aktiviteter og fritidsaktiviteter for de ældre og anerkende det grå gulds muligheder;

84.  anbefaler, at der gøres en større indsats for at standardisere medlemsstaternes forskellige udgangspunkter i forbindelse med indgivelse af oplysninger til EUROSTAT med henblik på mere pålidelig sammenligning samt overtagelse af bedste praksis;

85.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at bruge det 7. forskningsrammeprogram på spørgsmål vedrørende demografisk udvikling, understøttelse af familien og styrkelse af sundheden;

86.  opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af fællesskabsprogrammet Progress at gennemføre mere vidtgående undersøgelser, analyser og peer reviews af de demografiske ændringer og deres virkninger for samfundet og de relevante politikområder;

87.  konkluderer, at EU fortsat bør sammenligne medlemsstaternes indsats, erfaringer og bedste praksis, hvad angår håndteringen af forskellige udfordringer i forbindelse med de demografiske ændringer, at de eksisterende EU-institutioner er egnede til dette formål, og at der ikke kræves yderligere EU-strukturer;

88.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

25.1.2006

UDTALELSE fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling*

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om de demografiske udfordringer og solidariteten mellem generationerne

(2005/2147(INI))

Rådgivende ordfører (*): Edite Estrela

(*) Udvidet samarbejde mellem udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at Lissabon-strategien understreger, at det er nødvendigt at få flere kvinder ud på arbejdsmarkedet, hvis målene skal nås,

B.  der henviser til, at der i de fleste medlemsstater er en uomtvistelig sammenhæng mellem et højt beskæftigelsesniveau blandt kvinder og en høj fødselsrate og et lavt beskæftigelsesniveau blandt kvinder og en lav fødselsrate,

C.  der henviser til, at kvalificeret kvindelig arbejdskraft er en absolut nødvendighed for den økonomiske vækst i EU's medlemsstater, idet der skabes balance mellem antallet af aktive og inaktive og dermed reageres på problematikken omkring pensionsfinansieringen samt ydes et bidrag til solidariteten mellem generationerne,

D.  der med interesse har noteret sig de initiativer, der er blevet taget i flere medlemsstater, og som går ud på at "give forældre en håndsrækning" for bedre at beskytte børn mod de nye trusler i samfundet, navnlig hvad angår brug af Internet, de unges øgede forbrug af cannabis og andre rusmidler, udbredelsen af særligt nedværdigende pornografiske dokumenter eller den tiltagende vold,

E.  der henviser til de vanskeligheder, der opstår, når der i en familie er et eller flere børn, der har indlæringsvanskeligheder (dysleksi, dyspraksi, dyskalkuli, koncentrationsvanskeligheder med eller uden hyperaktivitet) eller et handicap, og som henviser til den uensartede praksis i medlemsstaterne, når det drejer sig om at hjælpe disse børn og deres forældre,

F.  der henviser til direktiv 92/85/EØF om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere som er gravide, som lige har født, eller som ammer,

1.  glæder sig over, at Kommissionen med grønbogen "Demografiske ændringer – behov for ny solidaritet mellem generationerne" (KOM(2005)0094) på europæisk plan tager stilling til en central udfordring for politik og samfund, og understreger samtidig, at mange spørgsmål i forbindelse med den demografiske forandring i samfundet henhører under medlemsstaternes enekompetence, således at der ikke eksisterer nogen generel fællesskabskompetence på dette område;

2.  beklager, at der i Kommissionens grønbog ikke systematisk tages hensyn til kønsaspektet, hverken på makro- eller mikroanalyseplanet, selv om dette er af afgørende betydning for omfattende overvejelser og aktioner;

3.  tager forbehold over for Kommissionens diskrimination mod ældre i grønbogen;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe fordomme og stereotyper, der medfører strukturelle uligheder mellem kønnene, og som på den ene side forhindrer fuld inddragelse af kvinder inden for alle dele af samfundet og på den anden side en mere aktiv deltagelse i familielivet fra mændenes side;

5.  beklager, at grønbogen ikke tager højde for den reproduktive og seksuelle sundheds betydning for de demografiske forandringer;

6.  opfordrer medlemsstaterne til at ændre deres beskatningssystemer og indføre skattesatser, der er baseret på individuelle rettigheder, og anbefaler, at der udvikles børne- og familievenlige socialsikringsordninger, og at f.eks. udgifter til børnepasning godtgøres, samt at der indføres nedsat moms for alle børneprodukter;

7.  understreger, at der på trods af de fremskridt, medlemsstaterne har gjort hen imod en højere beskæftigelsesrate for kvinder, stadig findes andre former for forskelsbehandling i tilknytning til kvinders erhvervsarbejde, som i nogle tilfælde bliver stadig mere udbredte; opfordrer specielt i denne sammenhæng medlemsstaterne til at gennemføre Rådets direktiv 75/117/EØF af 10. februar 1975 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivninger om gennemførelse af princippet om lige løn til mænd og kvinder korrekt;

8.  understreger, at den konstaterede lønforskel mellem mænd og kvinder og den konsekvente ansættelse af kvinder i lavtlønsstillinger, der ikke svarer til deres kvalifikationer, skader kvindernes absolut nødvendige økonomiske uafhængighed, hvilket har direkte følger for deres afgørelse om at få børn;

9.  bemærker, at en mere fleksibel arbejdstid for kvinderne, forudsat det er resultatet af et frit valg og ikke påtvinges, kan bidrage til en bedre forening af familie- og arbejdsliv, idet der under alle omstændigheder sikres en kvalificeret beskæftigelse med rettigheder og ligeløn, og idet et fuldstændigt afkald på karrieren eller deltidsarbejde samtidig undgås;

10.  henstiller til medlemsstaterne at fremme udviklingen af kvinders erhvervsaktivitet og kvinders adgang til kvalitetsbeskæftigelse og ligeløn;

11.  understreger, at det er nødvendigt at skabe favorable vilkår, så par får det antal børn, de ønsker, og at dette er et spørgsmål om overlevelse og udvikling for hele samfundet i betragtning af de sociale og økonomiske udfordringer, der følger af den faldende fødselsrate, og at der derfor bør ydes moderskabs- og faderskabsstøtte;

12.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme skattemæssige foranstaltninger, der kan fremme en stigende fødselsrate, og henleder opmærksomheden på nødvendigheden af at sikre, at kvinder får en specifik beskyttelse og støtte efter barsel, herunder navnlig unge enlige mødre;

13.  understreger, at infertiliteten og navnlig infertilitet blandt mænd er stigende, især i højtindustrialiserede områder, og at op til 15% af samtlige par i visse europæiske lande nu er barnløse, idet kemiske produkter er en af grundene til denne infertilitet;

14.  henviser til, at mange par lider af barnløshed; opfordrer i den forbindelse medlemsstaterne til at afskaffe maksimumalderen for dem, der ønsker at adoptere, således at ældre lovligt kan komme i betragtning som adoptivforældre, og understreger, at modenhed kan være en fordel, når det drejer sig om at tage vare på børn, der har haft en vanskelig tilværelse;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at øge mulighederne for passende boliger til familier, herunder navnlig enlige forsørgere og ældre mennesker, f.eks. i "intergenerationsprojekter", i forbindelse med byudvikling og -planlægning;

16.  understreger, at fleksible arbejdstider for kvinder ikke må skade beskæftigelsens eller pasningsydelsernes kvalitet, der er en garanti for kvinders faglige udfoldelse;

17.  tilskynder medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger til fremme af en mere omfattende inddragelse af mændene i politikken til fremme af bedre muligheder for at forene familieliv og arbejdsliv og i de strukturer, der giver adgang til en balance mellem disse to poler, og tilrettelægge oplysningskampagner med henblik på at fremme en mere ligelig fordeling af huslige og familiemæssige opgaver mellem mænd og kvinder;

18.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme arbejdspladsernes og arbejdsmiljøets kvalitet for at fremme gennemførelsen af den livslange faglige uddannelse, således at både kvinder og mænd både kan leve op til deres familiemæssige forpligtelser og de krav, der stilles på arbejdsmarkedet;

19.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre en mulighed for på arbejdspladsen at gennemføre en mere fleksibel tilrettelæggelse af arbejdet, som forener de behov, den enkelte arbejdstager, hvad enten det drejer sig om en kvinde eller en mand, med familiemæssige forpligtelser har, med arbejdsgiverens behov, idet kvindernes rettigheder dog under alle omstændigheder sikres;

20.  anmoder om, at Kommissionen udvikler sin tilgang til en menneskeorienteret arbejdsorganisation, innovative arbejdstidsordninger og innovative personalepolitikker yderligere;

21.  anmoder medlemsstaterne om at træffe foranstaltninger til etablering af faciliteter til pasning af børn og andre personer, over for hvem der består forsørgerpligt, af god kvalitet til overkommelige priser i overensstemmelse med de principper, der fastlagdes af Det Europæiske Råd i Barcelona, hvorefter medlemsstaterne bør tilstræbe at tilbyde børnepasning for mindst 90 % af alle børn i aldersgruppen fra tre år til den skolepligtige alder og for mindst 33 % af alle børn under tre inden udgangen af 2010; fastholder, at sådanne foranstaltninger bør gøre det muligt for kvinder at tilpasse deres deltagelse i arbejdsmarkedet til deres livsrytme;

22.  er foruroliget over den tiltagende fattigdom og misrøgt i mange medlemsstater, som især rammer børn; foreslår, at der gennemføres innovative projekter i byområder med fattigdoms- og misrøgtproblemer, navnlig til fordel for børn; kræver, at også forældrene inddrages i disse projekter, således at disse bliver sig deres ansvar for børnenes velbefindende bevidst; understreger, hvor vigtigt et net af anonyme telefon-hotlines for børn er;

23.  glæder sig over udvekslingen af god praksis ved anvendelse af den åbne koordineringsmetode medlemsstaterne imellem og fremhæver de effektive befolkningspolitikker i de lande i Den Europæiske Union, hvor man parallelt med kvindernes store repræsentation på arbejdsmarkedet, der allerede langt overstiger Lissabon-målene, har nogle af de højeste fødselsrater i Den Europæiske Union; bemærker til gengæld, at de lande i Unionen, der har den laveste beskæftigelse blandt kvinder, også har de laveste fødselsrater; mener, at Kommissionen burde gøre disse politikker til genstand for en undersøgelse under hensyntagen til adgangen til børnepasningsfaciliteter og faciliteter for andre afhængige personer (ældre og handicappede);

24.  opfordrer medlemsstaterne til at skabe forhold, der muliggør en stigning i beskæftigelsesgraden, bl.a. ved hensyntagen til følgende faktorer: lønforskellen mellem mænd og kvinder, skattesystemet for uafhængige, arbejdsforholdene og fordelingen af opgaver mellem mænd og kvinder inden for familien, husstanden og i forbindelse med omsorgen for afhængige personer;

25.  opfordrer medlemsstaterne til at gøre lighed mellem kønnene og udligning af arbejdstiden til prioriteter for staten;

26.  understreger den vigtige rolle, indvandrerkvinderne spiller, og opfordrer medlemsstaterne til at anerkende den plads, de fortjener i forbindelse med deres integrationspolitik, og garantere deres rettigheder i fuldt omfang;

27.  beklager, at grønbogen ikke har været opmærksom på det stigende antal familier med enlige forældre, som for 85 procents vedkommende har en kvinde som familieoverhoved, og som for de flestes vedkommende har øget risiko for at blive ramt af fattigdom, hvorfor det er nødvendigt at yde en specifik støtte;

28.  mener, at det ville være interessant at få gennemført en undersøgelse af det gennemsnitlige niveau for underholdsbidrag og den faktiske udbetaling i landene i Den Europæiske Union, samt af praksis for deling af pensionsrettigheder og ret til social sikring;

29.  bemærker erfaringerne i medlemsstater, hvor der findes en "garanteret mindsteløn";

30.  tilskynder medlemsstaterne til at lade sig inspirere af bedste praksis inden for beskæftigelsespolitikken i henseende til kønsaspektet;

31.  opfordrer medlemsstaterne til at indføre regler om betalt barselsorlov for moderen og faderen og fremme retten til forældreorlov ligeligt fordelt mellem kvinden og manden; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe de økonomiske, sociale og kulturelle fordomme, der omgærder retten til forældreorlov for mænd; opfordrer Kommissionen til at ændre direktiv 96/34/EF om forældreorlov;

32.  opfordrer medlemsstaterne til at regulere de resterende problemer efter gennemførelsen af direktiv 92/85/EØF og i samarbejde med arbejdsmarkedets parter at lade sig inspirere af bedste praksis for så vidt angår barselsorlovens varighed - der alt efter medlemsstat varierer fra 14 til 28 uger - den obligatoriske del af denne periode, aflønningsniveauet under denne orlov og den pågældende arbejdstagers ret til at genindtræde i en stilling; opfordrer endvidere medlemsstaterne til at lade sig inspirere af bedste praksis hvad angår forældreorlov for både kvinden og manden;

33.  opfordrer medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at modernisere de sociale sikringsordninger og navnlig pensionen for at sikre deres økonomiske og sociale levedygtighed og muliggøre forvaltningen af konsekvenserne af den tiltagende aldring af befolkningen;

34.  opfordrer medlemsstaterne til at tilrettelægge oplysningskampagner om demografiske spørgsmål og en børnevenlig oplysningskampagne om den glæde og fornøjelse, børn kan betyde for forældre og samfund, og undersøge de kulturelle aspekter, der indvirker på de demografiske data og kvinders beskæftigelse;

35.  henstiller til medlemsstaterne at gennemføre en socialpolitik, der har til formål at sikre den enkeltes adgang til den nødvendige behandling i forhold til den pågældendes sundhedstilstand, navnlig i tilfælde af handicap eller afhængighed;

36.  tilskynder medlemsstaterne til at udbrede bedste praksis hvad angår afhjælpning af indlæringsvanskeligheder (levering af pc'er til skoler til fordel for ordblinde f.eks.) og bistand til handicappede;

37.  henstiller til medlemsstaterne at gennemføre en politik til forebyggelse af risikoen for udstødelse, navnlig hvad angår skolemæssig udstødelse eller tab af bolig, og minder om, at det er vigtigt at fremme alle foranstaltninger, der har til formål at bevare den familiemæssige solidaritet, bl.a. på områder som beskyttelse af børns rettigheder, men også under hensyntagen til forældrenes rettigheder;

38.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i højere grad at prioritere bekæmpelsen af de nye farer i samfundet, bl.a. de risici, der opstår i forbindelse med børns og unges uhensigtsmæssige brug af Internettet, unges og endog børns øgede forbrug af cannabis og andre narkotika, herunder i skolesammenhæng, den stigende udbredelse af pornografisk materiale blandt disse unge og udviklingen i voldsanvendelsen; opfordrer ligeledes til, at resultaterne af bedste praksis på disse områder udbredes;

39.  minder medlemsstaterne om de forpligtelser, de indgik, og som blev godkendt af Det Europæiske Råd i Barcelona i 2002, om at fjerne hindringerne for kvinders og mænds lige deltagelse på arbejdsmarkedet og inden 2010 at etablere modtagelsesstrukturer for børn mellem tre år og den skolepligtige alder; opfordrer medlemsstaterne til at foreslå analoge mål for strukturer, der kan modtage ældre, afhængige og handicappede;

40.  anmoder Kommissionen om at gennemføre en undersøgelse om medlemsstaternes skattesystemers indvirkning på demografiske forhold.

PROCEDURE

Titel	De demografiske udfordringer og solidariteten mellem generationerne
Procedurenummer	2005/2147(INI)
Korresponderende udvalg	EMPL
Rådgivende udvalg            Dato for meddelelse på plenarmødet	FEMM 8.9.2005
Udvidet samarbejde	ja
Rådgivende ordfører:         Dato for valg	Edite Estrela 7.9.2005
Behandling i udvalg	28.11.2005	24.1.2006
Dato for vedtagelse af forslag	24.1.2006
Resultat af den endelige afstemning	for: imod: hverken/eller:		28 2 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Edit Bauer, Edite Estrela, Věra Flasarová, Claire Gibault, Lissy Gröner, Zita Gurmai, Anneli Jäätteenmäki, Piia-Noora Kauppi, Urszula Krupa, Pia Elda Locatelli, Doris Pack, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Teresa Riera Madurell, Raül Romeva i Rueda, Amalia Sartori, Konrad Szymański, Corien Wortmann-Kool, Anna Záborská
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Katerina Batzeli, Anna Hedh, Mary Honeyball, Elisabeth Jeggle, Karin Jöns, Christa Klaß, Kartika Tamara Liotard, Maria Martens, Zita Pleštinská, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Bernadette Vergnaud
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Miroslav Mikolášik

25.1.2006

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om de demografiske udfordringer og solidariteten mellem generationerne

(2005/2147(INI))

Rådgivende ordfører: Thomas Ulmer

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. glæder sig over, at Den Europæiske Union vil støtte de enkelte stater i bestræbelserne på at mindske diskrepansen mellem forældrenes ønskede børnetal (2,3) og det faktiske børnetal (1,5) gennem foranstaltninger til forbedring af rammebetingelserne;

2. er overrasket over, at de sundhedspolitiske aspekter af de demografiske ændringer kun nævnes sporadisk i grønbogen; understreger, at befolkningens aldring medfører, at efterspørgslen efter sundhedsydelser og langtidspleje vokser, både kvalitativt og kvantitativt; er overbevist om, at investeringer i livslang sygdomsforebyggelse er et vigtigt middel til at løse problemerne med de demografiske ændringer ud fra et menneskeligt og finansielt perspektiv; understreger, at jo længere menneskene har et godt helbred, desto længere kan de forblive aktive og arbejde;

3. er forundret over, at grønbogen ikke nævner det stigende antal af nye familietyper, f.eks. familier med én forælder, hvor forsørgeren i 85 % af tilfældene er en kvinde, eller den omstændighed, at disse familier, som er mere udsatte for fattigdom, har vanskeligere ved at få adgang til sundhedspleje;

4. understreger behovet for, at kvinderne efter fødslen sikres beskyttelse og særlig bistand, især de unge enlige mødre;

5. er enig i, at økonomisk vækst på baggrund af det faldende fødselstal kun kan sikres gennem større beskæftigelsesfrekvens, innovation og produktivitetsstigninger samt gennem modernisering af den sociale beskyttelse;

6. er bekymret over forskellene på sundhedsområdet i medlemsstaterne og i regioner og sociale grupper; understreger, at sundhedsforskelle (lav middellevetid, hyppige kroniske lidelser, lidelser, der skyldes levevilkårene) sammen med en lav fødselsrate og emigration fører til en yderligere forøgelse af de sociale forskelle og til en ond cirkel, som det vil være vanskeligt at bryde; anmoder medlemsstaterne om at indberette sundhedsmæssige forskelle, således at der med Kommissionens hjælp kan opnås en systematisk udveksling af bedste praksis og effektive løsninger;

7. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at foretage og formidle undersøgelser af de demografiske ændringer i de enkelte medlemsstater med inddragelse af årsagerne hertil og de forventede konsekvenser på kort sigt;

8. glæder sig over udvekslingen af god praksis mellem medlemsstaterne ved hjælp af den åbne koordinationsmetode og fremhæver den positive håndtering af de demografiske ændringer i de skandinaviske lande, hvor den høje beskæftigelsesfrekvens for kvinder går hånd i hånd med højere fødselstal, og mener, at Kommissionen bør undersøge dette forhold med henblik på at vurdere sammenhængen mellem de to fænomener;

9. opfordrer medlemsstaterne til at træffe foranstaltninger, så det bliver muligt at oprette faciliteter til pasning af børn og andre plejekrævende personer som et bidrag til at tilvejebringe bedre muligheder for at forene arbejds- og familieliv;

10. kritiserer grønbogens implicitte og ureflekterede antagelse af, at en tilbagegang i befolkningstallet udelukkende vil have negative konsekvenser for det etablerede samfundssystem; ønsker derfor, at følgende spørgsmål tages op:

a) i hvilken udstrækning kan de negative konsekvenser af en tilbagegang i befolkningstallet imødegås gennem innovation, en højere erhvervsfrekvens og modernisering af den sociale beskyttelse?

b) kan en tilbagegang i befolkningstallet også have positive aspekter, for eksempel i spørgsmål vedrørende miljø, trafikbelastning og fysisk planlægning?

c) Kan man udvikle en "pareto-optimering" for Europas indbyggertal på lang sigt?

11. opfordrer Kommissionen til at opstille scenarier for den sociale integration af den stadig større gruppe af ældre borgere og for disses ændrede behov;

12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at gennemføre kampagner om de demografiske spørgsmål i Den Europæiske Union for at bevidstgøre borgerne om de negative konsekvenser af det lave fødselstal, bl.a. for den økonomiske vækst og velfærdssystemernes bæredygtighed.

PROCEDURE

Titel		De demografiske udfordringer og solidariteten mellem generationerne
Procedurenummer		2005/2147(INI)
Korresponderende udvalg		EMPL
Rådgivende udvalg    Dato for meddelelse på plenarmødet		ENVI12.7.2005
Ordfører(e)          Dato for valg		Thomas Ulmer12.7.2005
Behandling i udvalg	28.11.2005			24.1.2006
Dato for vedtagelse		24.1.2006
Resultat af den endelige afstemning		+: –: 0:	37 1 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer		Irena Belohorská, Johannes Blokland, John Bowis, Frederika Brepoels, Dorette Corbey, Mojca Drčar Murko, Edite Estrela, Anne Ferreira, Karl-Heinz Florenz, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Cristina Gutiérrez-Cortines, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Marie Anne Isler Béguin, Dan Jørgensen, Christa Klaß, Peter Liese, Jules Maaten, Linda McAvan, Riitta Myller, Miroslav Ouzký, Dimitrios Papadimoulis, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Guido Sacconi, Karin Scheele, Carl Schlyter, Richard Seeber, Jonas Sjöstedt, Antonios Trakatellis, Evangelia Tzampazi, Thomas Ulmer, Anja Weisgerber, Åsa Westlund
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere		Jutta D. Haug, Jolanta Dičkutė, Ria Oomen-Ruijten, Renate Sommer
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

PROCEDURE

Titel	De demografiske udfordringer og solidariteten mellem generationerne
Procedurenummer	2005/2147(INI)
Hjemmel i forretningsordenen	Art. 45
Korresponderende udvalg  Dato for meddelelse på plenarmødet   om tilladelse	EMPL8.9.2005
Rådgivende udvalg  Dato for meddelelse på plenarmødet	FEMM8.9.2005		DEVE8.9.2005
Ingen udtalelse(r)  Dato for afgørelse
Udvidet samarbejde  Dato for meddelelse på plenarmødet	Ja 8.9.2005
Ordfører(e)  Dato for valg	Philip Bushill-Matthews20.4.2005
Oprindelig(e) ordfører(e)
Behandling i udvalg	26.1.2006	21.2.2006
Dato for vedtagelse	22.2.2006
Resultat af den endelige afstemning	for: imod: hverken/eller:			34 6 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jan Andersson, Roselyne Bachelot-Narquin, Emine Bozkurt, Iles Braghetto, Philip Bushill-Matthews, Milan Cabrnoch, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Luigi Cocilovo, Jean Louis Cottigny, Proinsias De Rossa, Harald Ettl, Richard Falbr, Ilda Figueiredo, Joel Hasse Ferreira, Roger Helmer, Stephen Hughes, Karin Jöns, Ona Juknevičienė, Sepp Kusstatscher, Jean Lambert, Raymond Langendries, Bernard Lehideux, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Mario Mantovani, Ana Mato Adrover, Maria Matsouka, Ria Oomen-Ruijten, Csaba Őry, Siiri Oviir, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Pier Antonio Panzeri, José Albino Silva Peneda, Kathy Sinnott, Gabriele Zimmer.
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Elspeth Attwooll, Edit Bauer, Mihael Brejc, Agnes Schierhuber, Elisabeth Schroedter.
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Dato for indgivelse - A6	24.2.2006					A6-0041/2006

• [1]  EFT C 115 af 14.4.1997, s. 238.
• [2]  EFT C 104 af 6.4.1997, s. 222.
• [3]  EFT C 232 af 17.8.2001, s. 381.
• [4]  EFT L 45 af 19.2.1975, s. 19.
• [5]  EFT L 10 af 16.1.1998, s. 24.