BETÆNKNING om politiske partier på europæisk plan
27.2.2006 - (2005/2224 (INI))
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
Ordfører: Jo Leinen
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om politiske partier på europæisk plan
(2005/2224 (INI))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til artikel 191 i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab og artikel 12, stk. 2, i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder samt artikel 6, stk. 4, i traktaten om Den Europæiske Union,
– der henviser til artikel I-45, stk. 4, i traktaten om en forfatning for Europa,
– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2004/2003 af 4. november 2003 om statut for og finansiering af politiske partier på europæisk plan[1], særlig artikel 12 (i det følgende benævnt forordningen),
– der henviser til generalsekretærens rapport af 21. september 2005 til Præsidiet om finansiering af politiske partier på europæisk plan, jf. artikel 15 i Præsidiets afgørelse af 29. marts 2004 med gennemførelsesbestemmelser til forordningen[2],
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender og udtalelse fra Retsudvalget (A6‑0042/2006),
A. der henviser til, at videreudvikling af en borgernær og demokratisk Union er en forudsætning for, at borgerne støtter de næste skridt i den europæiske integration, og at virkeliggørelsen af det europæiske demokrati derfor må prioriteres højt,
B. der henviser til, at de politiske partier er et afgørende element i opbygningen af et europæisk politisk område til gavn for demokrati på europæisk plan,
C. der henviser til, at politiske partier spiller en væsentlig rolle for fremme af demokratiske værdier som frihed, tolerance, solidaritet og ligestilling mellem mænd og kvinder,
D. der henviser til, at den dybtgående tænkepause om Europas fremtid kræver en omfattende dialog med borgerne, og at de politiske partier på europæisk plan her må spille en nøglerolle,
E. der henviser til, at politiske partier i mange EU-stater støttes med offentlige midler til deres opgaver inden for politisk information og meningsdannelse,
F. der henviser til, at de politiske familier har sluttet sig sammen i politiske partier på europæisk plan, og at deres arbejde fremmes med fællesskabsmidler,
G. der henviser til, at offentlig finansiering af partier på europæisk plan sker i henhold til traktatens artikel 191,
H. der henviser til, at politiske partier på europæisk plan ikke må opbygge reserver ved ikke at opbruge støttebeløb eller ved at opspare deres egne ressourcer, og til, at overskuddet trækkes fra det endelige støttebeløb, når statusopgørelsen viser, at et parti ender med et positivt økonomisk resultat (overskud),
I. der henviser til, at der med forordningen er taget et første skridt til at skabe en juridisk ramme for politiske partier på europæisk plan,
J. der henviser til, at de politiske partier har fremsat en række ønsker med hensyn til, hvordan den fremtidige partifinansiering på europæisk plan skal udformes[3],
K. der henviser til, at Europa-Parlamentets generalsekretær har forelagt en rapport om anvendelsen af forordningen[4],
L. der henviser til, at offentlig partifinansiering ifølge forordningen ikke har til formål at gøre det sværere eller umuligt for politiske partier på europæisk plan at opbygge reserver ved opsparing af egne midler (gaver, medlemsbidrag, betaling for ydelser), og at det kun er forbudt for disse partier at have opnået et overskud ved opsparing af disse støttebeløb ved regnskabsårets udgang,
M. der henviser til, at politiske partier på europæisk plan på samme måde som en hvilken som helst anden profit- eller nonprofit-organisation i deres langsigtede planlægning har behov for et mindstemål af økonomisk sikkerhed, ikke mindst for at kunne overholde deres forpligtelser i forhold til ansatte, leverandører og aftalepartnere over en længere periode,
N. der henviser til, at politiske partier på europæisk plan i overensstemmelse med de gældende bestemmelser ikke modtager finansiel støtte, der strækker sig over en periode på over et år, at den støtte, de tildeles, fastlægges hvert år og fuldstændig afhænger af antallet af partier, der ansøger om godkendelse, og af antallet af medlemmer af Europa-Parlamentet i de enkelte partier, og at de pågældende støttebeløb kan variere drastisk fra år til år, hvis der dannes nye politiske partier, eller der sker en ændring af antallet af medlemmer i de enkelte politiske partier,
O. der henviser til, at to nye partier for nylig har ansøgt om godkendelse og har indgivet ansøgninger om tilskud til Europa-Parlamentet, hvilket har øget antallet af politiske partier på europæisk plan fra otte til ti,
P. der henviser til, at den nuværende situation gør partierne stærkt økonomisk afhængige af Europa-Parlamentet, da de kun kan finansiere deres langsigtede forpligtelser, når der er en stabil og sikker strøm af støttemidler fra Parlamentet,
Q. der henviser til, at den nuværende situation ikke tilskynder de politiske partier på europæisk plan til korrekt budgetføring, da der ikke er noget reelt incitament til at anvende principper om økonomisk effektivitet i forvaltningen af udgifterne,
R. der henviser til, at de politiske partier på europæisk plan skal forelægge et årligt budget, som er opdelt i fem kategorier, og til, at budgetstrukturen er fastlagt af Europa-Parlamentet,
S. der henviser til, at overførsler mellem budgetposter (områder) ifølge artikel I.3.3 i standardaftalen om driftstilskud mellem Europa-Parlamentet og et politisk parti på europæisk plan[5] ikke må overstige 20% af beløbet under det enkelte område,
T. der henviser til, at loftet over overførsler af midler mellem budgetområderne forhindrer de politiske partier på europæisk plan i at ændre deres politiske prioriteringer i årets løb,
U. der henviser til, at de politiske partier på europæisk plan nu kan have en juridisk status i kraft af deres status som juridisk person i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende, og til, at nogle partier har valgt at have juridisk status som belgisk nonprofit-organisation, mens andre har valgt at have juridisk status som international nonprofit-organisation,
V. der henviser til, at der fortsat er stor forskel mellem den skattemæssige behandling af politiske partier på europæisk plan og europæiske institutioner,
W. der henviser til, at forordningen pålægger Europa-Parlamentet at forelægge en rapport om anvendelsen af forordningen og at foreslå eventuelle ændringer i denne rapport,
Den politiske baggrund
1. konstaterer, at der er en kløft mellem mange borgere og de politiske institutioner, hvilket også skyldes, at den politiske kommunikation og information om Europapolitik indtil nu har været utilstrækkelig;
2. er overbevist om, at politiske partier på europæisk plan må videreudvikle sig fra deres rolle som paraplyorganisationer til levende aktører for Europapolitikken med forgreninger på alle samfundsniveauer og arbejde for reel inddragelse af borgerne, ikke kun gennem valg til Europa-Parlamentet, men ligeledes i alle andre aspekter af det europæiske politiske liv;
3. mener, at politiske partier på europæisk plan er et væsentligt element i udvikling og bevidstgørelse af en europæiske offentlighed, og at EU ikke kan udvikle sig videre uden den;
4. betoner, at det ud over bestemmelserne om finansiering af politiske partier på europæisk plan er nødvendigt at udarbejde en ægte europæisk partistatut, der fastlægger deres rettigheder og pligter og giver dem mulighed for at få status som juridiske personer med udgangspunkt i fællesskabsretten og gyldighed i medlemsstaterne; kræver, at Udvalget om Konstitutionelle Anliggender behandler spørgsmålet om en europæisk statut for politiske partier på europæisk plan set ud fra et lovgivningsmæssigt og skattemæssigt synspunkt og udarbejder specifikke forslag herom;
5. opfordrer indtrængende til, at statutten kommer til at omfatte bestemmelser om individuelt medlemskab af partier på europæisk plan, deres ledelse, opstilling af kandidater og valg samt planlægning af og støtte til partikongresser og -forsamlinger;
Erfaringer og forslag til forbedringer
6. tager til efterretning, at der er blevet indgivet tre klager over forordningen, og at Retten i Første Instans den 11. juli 2005 afviste dem som ugrundede, og at en af dommene er påanket;
7. glæder sig over, at der siden valgperiodens begyndelse efter valgene til Europa-Parlamentet i juni 2004 er dannet otte sammenslutninger af politiske partier fra medlemsstaterne som politiske partier på europæisk plan, der kan støttes finansielt efter bestemmelserne i forordningen;
8. konstaterer, at udbetalingen af finansiel støtte i regnskabsåret 2004 på 4,648 mio. EUR begyndte den 18. juni 2004 med opfordring til at indgive forslag og afsluttedes efter forskrifterne med Præsidiets afgørelse af 6. juli 2005 om den endelige fastsættelse af den finansielle støtte;
9. gør opmærksom på, at der i EU-budgettet for 2005 opførtes 8,5 mio. EUR til partifinansiering, som Præsidiet har fordelt i overensstemmelse med forordningens fordelingsnøgle på de otte partier, der har indgivet ansøgning;
10. tager til efterretning, at de politiske partier på europæisk plan i 2004 har fået en regning på 20.071 EUR for teknisk støtte i form af mødeværelser, teknikere og særlig tolketjeneste, som Europa-Parlamentet efter forordningen kan stille til deres rådighed mod betaling;
11. anser følgende ændringer i finansieringsordningen for nødvendige i lyset af de hidtidige praktiske erfaringer og under hensyntagen til budgetbestemmelserne:
a) Forordningen regulerer kun ansøgningsproceduren i hovedtræk. For at undgå unødvendige udgifter for ansøgerne bør den falde i to faser, hvor det i første fase afgøres, om et parti principielt opfylder forudsætningerne for støtte, mens midlernes størrelse fastsættes i anden fase.
b) Rytmen i udbetalingen af midler er ikke afstemt optimalt efter modtagernes arbejdsmåde. Den bør ændres således, at 80% af den finansielle støtte kommer til udbetaling efter undertegnelsen af finansieringsaftalen, og at restbetalingen falder efter regnskabsårets afslutning på grundlag af modtagernes forelæggelse af regnskaber.
c) For at give modtagerne en større grad af finansiel planlægningssikkerhed inden for rammerne af de regnskabsprincipper, der er fastsat i finansforordningen, bør de organer, Præsidiet og Budgetudvalget, der deltager i den årlige opstilling af budgetoverslaget, ved begyndelsen af en valgperiode enes om en flerårig finansplanlægning, både hvad angår grundbeløbet pr. parti (15 % af de samlede bevillinger), og hvad angår det supplerende beløb til partiet pr. medlem i Europa-Parlamentet (85 % af de samlede bevillinger), som dermed også bliver fleksibel, så der kan tages højde for dannelse af nye partier.
d) Politiske partier på europæisk plan skal have mulighed for at foretage langsigtet finansiel planlægning. Det er derfor nødvendigt, at de kan anvende egne midler - især fra gaver og medlemsbidrag - der overstiger den foreskrevne egenfinansieringsandel på 25% af deres udgifter, til opbygning af reserver.
e) I forbindelse med den igangværende procedure til revision af finansforordningen eller ved ændring af forordningen bør der tilstræbes en begrænset undtagelse, der gør det muligt at anvende 25% af de midler, der er bevilget for et regnskabsår, i første kvartal af det følgende år.
f) Den stive fordeling af finansielle midler mellem de fem kategorier og den begrænsede overførsel af midler mellem disse tager ikke højde for behovene hos partierne på europæisk plan. Finansieringsaftalen bør derfor ændres således, at det er muligt at overføre en større del af midlerne mellem kategorierne på betingelse af, at den administrative byrde i forbindelse med denne procedure forbliver minimal.
g) Der bør desuden åbnes mulighed for at håndtere det årlige arbejdsprogram, partierne skal indgive, så fleksibelt, at partierne også kan reagere på uforudsete begivenheder i deres politiske arbejde.
h) For at sikre en effektiv afvikling af finansieringen bør fristen for partiernes fremsendelse af slutopgørelse fremrykkes til den 15. maj det følgende år.
i) Det vil være hensigtsmæssigt at videreudvikle den finansielle støtte til politiske partier for at opnå målet om at styrke politiske partier på europæisk plan som elementer i det europæiske demokrati og på baggrund af de stigende krav til deres politiske arbejde som følge af udvidelserne (oversættelsesudgifter, rejseudgifter osv.).
12. finder det hensigtsmæssigt i tænkepausen om EU's fremtid også at drøfte følgende spørgsmål:
a) Under hvilken form kunne europæiske politiske fonde fremmes for at supplere det politiske informations- og uddannelsesarbejde, der varetages af de politiske partier på europæisk plan? Parlamentet opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag om dette spørgsmål.
b) Hvordan kunne europæiske lister for partier på europæisk plan opstilles til valgene til Europa-Parlamentet for at fremme dannelsen af en europæisk politisk offentlighed?
c) Hvilken rolle kunne politiske partier på europæisk plan spille ved folkeafstemninger om europæiske emner, valg til Europa-Parlamentet og valg af Kommissionens formand?
d) Hvordan kan man udnytte og fremme arbejdet i de europæiske ungdomsorganisationer og -bevægelser, som spiller en afgørende rolle for opbygningen af en europæisk bevidsthed og en europæisk identitet hos de yngre generationer?
13. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
- [1] EFT L 297 af 15.11.2003, s. 1.
- [2] PE 362.124/BUR/AN.2.
- [3] Fælles skrivelse af 1. juni 2005 fra Hoyer, Nyrup Rasmussen, Martens, Francescato, Maes, Bertinotti, Kaminski, Bayrou og Rutelli til Europa-Parlamentets formand.
- [4] PE 362.124/BUR.
- [5] Bilag 2 til afgørelse af 29. marts 2004 fra Europa-Parlamentets Præsidium (EUT C 155 af 12.6.2004, s. 1).
UDTALELSE FRA RETSUDVALGET (1.12.2006)
til Udvalget om Konstitutionelle Anliggender
om politiske partier på europæisk plan
(2005/2224(INI))Rådgivende ordfører: Antonio López-Istúriz WhitePA_NonLeg
FORSLAG
Retsudvalget opfordrer Udvalget om Konstitutionelle Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
A. der henviser til, at politiske partier på europæisk plan på samme måde som en hvilken som helst anden profit- eller nonprofit-organisation i deres langsigtede planlægning har behov for et mindstemål af økonomisk sikkerhed, ikke mindst for at kunne overholde deres forpligtelser i forhold til ansatte, leverandører og aftalepartnere over en længere periode,
B. der henviser til, at politiske partier på europæisk plan i overensstemmelse med de gældende bestemmelser ikke modtager finansiel støtte, der strækker sig over en periode på over et år, at den støtte, de tildeles, fastlægges hvert år og fuldstændig afhænger af antallet af partier, der ansøger om godkendelse, og af antallet af EP-medlemmer i de enkelte partier, og at de pågældende støttebeløb kan variere drastisk fra år til år, hvis der dannes nye politiske partier, eller der sker en ændring af antallet af EP-medlemmer i de enkelte politiske partier,
C. der henviser til, at to nye partier for nylig har ansøgt om godkendelse og har indgivet ansøgninger om tilskud til Europa-Parlamentet, hvilket har øget antallet af politiske partier på europæisk plan fra otte til ti,
D. der henviser til, at politiske partier på europæisk plan ikke må opbygge reserver ved at opspare støttebeløb eller ved at opspare deres egne ressourcer, og til, at overskuddet, når statusopgørelsen viser, at et parti ender med et positivt økonomisk resultat (overskud), trækkes fra det endelige støttebeløb,
E. der henviser til, at den nuværende situation gør partierne stærkt økonomisk afhængige af Europa-Parlamentet, da de kun kan finansiere deres langsigtede forpligtelser, når der er en stabil og sikker strøm af støttemidler fra Parlamentet,
F. der henviser til, at den nuværende situation ikke tilskynder de politiske partier på europæisk plan til nogen form for økonomisk selvforvaltning, da der ikke er noget reelt incitament til at anvende principper om økonomisk effektivitet i forvaltningen af udgifterne,
G. der henviser til, at de politiske partier på europæisk plan skal forelægge et årligt budget, som er opdelt i fem kategorier, og til, at budgetstrukturen er fastlagt af Europa-Parlamentet,
H. der henviser til, at overførsler mellem budgetposter (områder) ifølge artikel I.3.3 i standardaftalen om driftstilskud mellem Europa-Parlamentet og et politisk parti på europæisk plan[1] ikke må overstige 20 % af beløbet under det enkelte område,
I. der henviser til, at loftet over overførsler mellem budgetområderne forhindrer de politiske partier på europæisk plan i at ændre deres politiske prioriteter i årets løb,
J. der henviser til, at de politiske partier på europæisk plan nu kan have en juridisk status på baggrund af deres status som juridisk person i den medlemsstat, hvor de er hjemmehørende, og til, at nogle partier har valgt at have juridisk status som belgisk nonprofit-organisation, mens andre har valgt at have juridisk status som international nonprofit-organisation,
K. der henviser til, at der fortsat er stor forskel mellem den skattemæssige behandling af politiske partier på europæisk plan og af de europæiske institutioner,
L. der henviser til, at generalsekretærens rapport sår alvorlig tvivl om, hvorvidt EF-traktatens artikel 191 udgør et tilstrækkeligt retsgrundlag til at løse spørgsmålet om de europæiske politiske partiers status som juridiske personer i overensstemmelse med fællesskabslovgivningen,
1. bifalder de muligheder og forslag, som fremlægges i generalsekretærens rapport på baggrund af en grundig undersøgelse af situationen, og som giver et generelt positivt svar på de europæiske politiske partiers spørgsmål, overvejelser og bemærkninger;
2. mener, at de politiske partier på europæisk plan bør have et mindstemål af økonomisk stabilitet, og bifalder forslaget om at fastlægge en flerårig finansiel ramme i begyndelsen af hver valgperiode, både for det grundlæggende beløb pr. parti (15 % af det samlede budget) og for det supplerende beløb pr. medlem af Europa-Parlamentet i partierne (85 % af det samlede budget), hvilket vil give de eksisterende politiske partier mulighed for at foretage den nødvendige langsigtede planlægning af deres politiske aktiviteter, programmer og personale og hvad angår de nødvendige midler til gennemførelsen heraf;
3. er overbevist om, at eftersom de politiske partier på europæisk plan drives med offentlig støtte og for skatteborgernes penge, bør de opfordres til at arbejde på en økonomisk effektiv måde, og bifalder idéen om at ændre finansforordningens artikel 109, stk. 2 (forordning (EF) nr. 1605/2002)[2] og artikel 7, stk. 3, i Europa-Parlamentets Præsidiums afgørelse af 29. marts 2004 med dette mål for øje eller indsætte en undtagelsesbestemmelse i forordning (EF) nr. 2004/2003[3];
4. understreger behovet for at give alle politiske partier på europæisk plan mulighed for at opbygge reserver og for at fastsætte et loft for det beløb, der kan opspares og overføres til de kommende budgetår, og bifalder disse politiske partiers forslag om, at 25 % af et eventuelt overskud ved årets udgang skal kunne henlægges som reserve;
5. mener, at loftet over overførsler mellem budgetposterne er uacceptabelt, da arbejdet i de politiske partier på europæisk plan afspejler den politiske virkelighed, og da den politiske virkelighed kan ændre sig (jf. Frankrigs og Nederlandenes forkastelse af forfatningstraktaten), hvilket skaber et øget behov for kommunikation;
6. bifalder principielt forslaget om at fastholde loftet på 20 % og om at give mulighed for en overførsel, der overstiger denne grænse, i særlige tilfælde, hvor der er indhentet forudgående tilladelse fra den anvisningsberettigede, men er overbevist om, at dette nye forslag stadig vil skabe for meget administrativt bureaukrati og ikke vil give de politiske partier på europæisk plan mulighed for en fleksibel tilpasning af deres politiske handlingsprogram;
7. mener, at anmodningen fra de politiske partier på europæisk plan om, at deres status bringes på linje med de europæiske institutioners status, er berettiget, og anmoder Præsidiet om at undersøge spørgsmålet nærmere.
PROCEDURE
|
Titel |
Politiske partier på europæisk plan | |||||
|
Procedurenummer |
||||||
|
Korresponderende udvalg |
AFCO | |||||
|
Rådgivende udvalg |
JURI | |||||
|
Udvidet samarbejde Dato for meddelelse på plenarmødet |
| |||||
|
Ordfører(e) Dato for valg |
Antonio López-Istúriz White | |||||
|
Oprindelig rådgivende ordfører |
| |||||
|
Behandling i udvalg |
31.1.2006 |
|
|
|
| |
|
Dato for vedtagelse |
31.1.2006 | |||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
18 1 0 | ||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Maria Berger, Bert Doorn, Giuseppe Gargani, Kurt Lechner, Klaus-Heiner Lehne, Katalin Lévai, Marcin Libicki, Hans-Peter Mayer, Aloyzas Sakalas, Francesco Enrico Speroni, Rainer Wieland, Nicola Zingaretti, Jaroslav Zvěřina, Tadeusz Zwiefka | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Alexander Nuno Alvaro, Nicole Fontaine, Jean-Paul Gauzès, Roland Gewalt, Eva Lichtenberger, Manuel Medina Ortega, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Michel Rocard | |||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
| |||||
PROCEDURE
|
Titel |
Politiske partier på europæisk plan | ||||||||||
|
Procedurenummer |
|||||||||||
|
Hjemmel i forretningsordenen |
Art. 45 | ||||||||||
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet om tilladelse |
AFCO 15.12.2005 | ||||||||||
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
JURI 15.12.2005 |
|
|
|
| ||||||
|
Ingen udtalelse Dato for afgørelse |
CONT |
BUDG 1.2.2006 |
|
|
| ||||||
|
Udvidet samarbejde Dato for meddelelse på plenarmødet |
Nej |
|
|
|
| ||||||
|
Ordfører Dato for valg |
Jo Leinen |
| |||||||||
|
Behandling i udvalg |
29.11.2005. |
23.1.2006 |
21.2.2006 |
|
| ||||||
|
Dato for vedtagelse |
22.2.2006 | ||||||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
20 5 0 | |||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
James Hugh Allister, Jens-Peter Bonde, Carlos Carnero González, Richard Corbett, Jean-Luc Dehaene, Panayiotis Demetriou, Andrew Duff, Maria da Assunção Esteves, Ingo Friedrich, Bronisław Geremek, Genowefa Grabowska, Ignasi Guardans Cambó, Daniel Hannan, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jo Leinen, Íñigo Méndez de Vigo, Andreas Mölzer, Borut Pahor, Rihards Pīks, Hans-Gert Poettering, Sérgio Sousa Pinto, Alexander Stubb, Bernard Piotr Wojciechowski | ||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Gérard Onesta, Jacek Protasiewicz, Jacques Toubon | ||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
| ||||||||||
|
Dato for indgivelse - A6 |
27.2.2006 |
A6‑0042/2006 | |||||||||