BETÆNKNING om en fællesskabsstrategi for kviksølv
27.2.2006 - (2005/2050(INI))
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Marios Matsakis
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om en fællesskabsstrategi for kviksølv
Europa-Parlamentet,
– der henviser til meddelelsen fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en Fællesskabsstrategi for kviksølv (KOM(2005)0020),
– der henviser til PARCOM-beslutning 90/3 om en reduktion af luftforurenende emissioner fra eksisterende kloralkalianlæg,
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6-0044/2006),
A. der henviser til, at kviksølv og kviksølvsforbindelser er stærkt giftige for mennesker, der lever i forskellige økosystemer og for plante- og dyrelivet,
B. der henviser til, at kviksølv er persistent og i miljøet kan omdannes til methylkviksølv, som er dets giftigste form, og som passerer uændret både gennem placentamembranen og blod-hjerne-barrieren og kan hæmme hjernens udvikling,
C. der henviser til, at kviksølv, der er korrekt opbevaret og isoleret, ikke udgør nogen potentiel risiko, da der ikke sker nogen fordampning, men at det ikke desto mindre bør opbevares på sikre steder, som er under konstant overvågning, og som er beliggende således, at der om nødvendigt kan gribes ind øjeblikkeligt;
D. der henviser til, at kviksølvforurening er et globalt, vedvarende og uafgrænset problem, som transporteres på tværs af internationale grænser langt bort fra dets kilder, og som forurener både europæiske og globale fødevareforsyninger og til, at Kommissionens forslag om en fællesskabsstrategi for kviksølv er et vigtigt bidrag til at håndtere denne globale trussel, men det er nødvendigt, at der træffes yderligere bindende foranstaltninger på internationalt og EU-niveau for at beskytte menneskers sundhed og miljøet,
E. der henviser til, at Kommissionen i sin omfattende konsekvensanalyse har anført, at omfanget af kviksølvs negative indflydelse på sundheden er ukendt, hvorfor der er behov for mere information om de sundhedsmæssige omkostninger; der henviser til, at yderligere undersøgelser dog ikke bør medføre forsinkelser i fællesskabsstrategien,
F. der henviser til, at kviksølv og kviksølvsforbindelser er opført som et af de prioriterede farlige stoffer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF af 23. oktober 2000 om fastlæggelse af en ramme for Fællesskabets vandpolitiske foranstaltninger[1] (vandrammedirektivet); der henviser til, at det i artikel 16, stk. 8, i det ændrede direktiv blev fastsat, at Kommissionen skulle stille et forslag om et stop for eller udfasning af udledninger, emissioner og udslip af prioriterede farlige stoffer inden december 2003, men stadig ikke har stillet et sådant forslag,
G. der henviser til, at EU er verdens største eksportør af kviksølv, og at et EU-eksportforbud vil være et vigtigt bidrag til at dæmme op for handelen og mindske de globale forsyninger af kviksølv,
H. der henviser til, at 12.000 t kviksølv fra EU's kviksølvcellebaserede kloralkaliindustri – som har den største beholdning af kviksølv i EU – i henhold til PARCOM-beslutning 90/3 skal afvikles over de næste 15 år; der henviser til, at det er nødvendigt, at EU handler hurtigt for at afvikle eksporten af dette overskydende kviksølv for at undgå miljøskader i tredjelande, navnlig fordi eksport af europæisk kviksølv tilskynder til den fortsatte og højst forurenende brug af kviksølv i guldminedriften, og til, at alt dette overskydende kviksølv skal oplagres sikkert i EU for at undgå yderligere miljøskader,
I. der henviser til, at kviksølv i århundreder er blevet udvundet i Almadén i Spanien og til, at lukningen af disse miner skal ledsages af økonomiske og sociale genopbygningsforanstaltninger i det berørte område,
J. der henviser til, at det er vigtigt, at der skabes et sted, hvor alt overskydende kviksølv fra hele Europa kan oplagres sikkert,
K. der henviser til, at en af de vigtigste kilder til kviksølvfrigivelse er kulfyring og til, at emissionerne fra store fyringsanlæg er reguleret i fællesskabslovgivningen (Rådets Direktiv 96/61/EF af 24. september 1996 om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening[2] (IFBF-direktivet) og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/80/EF af 23. oktober 2001 om begrænsning af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg[3])
L. der henviser til, at kviksølv i tandfyldningsamalgam repræsenterer den næststørste beholdning af kviksølv i samfundet; der henviser til, at den største kilde til kviksølveksponering for de fleste folk i de udviklede lande er inhalering af kviksølvdampe fra tandamalgam; der henviser til, at emissioner fra krematorier vil blive en vigtig kilde til kviksølvforurening i mange år fremover, medmindre der meget snart indføres antiforureningssteknikker, som vil kunne nedbringe disse emissioner betydeligt,
M. der henviser til, at en effektiv måde til at begrænse de uundgåelige emissioner i forbindelse med brugen og bortskaffelsen af måle- og kontrolapparatur til forbrug og professionel anvendelse er at udskifte kviksølvet i disse apparater,
N. der henviser til, at kviksølvforurening fra husholdningsaffald er et voksende problem og til, at der bør indføres obligatoriske ordninger til særskilt indsamling og behandling af affald i forbindelse med alle kviksølvholdige produkter, der er i omløb i samfundet,
O. der henviser til, at udsættelse for methylkviksølv især sker gennem kosten, og at methylkviksølv især samler sig og koncentreres i den akvatiske fødekæde og gør befolkninger, hvis kost fortrinsvis består af fisk og skaldyr, særlig sårbare,
P. der henviser til, at sårbare befolkningsgruppers (mindreårige, børn, gravide og kvinder i den fødedygtige alder) udsættelse for kviksølv skal reduceres; der henviser til, at der skal føres effektiv kontrol med en sådan reduktion; der henviser til, at befolkningen som helhed, og især sårbare grupper, skal oplyses, undervises og advares om de potentielle risici ved levnedsmidler, der er forurenet med kviksølv og kviksølvforbindelser,
Q. der henviser til, at den betydning, som kviksølvkilder som f.eks. amalgam, vacciner, der indeholder kviksølv, og desinfektionsmidler har for sundheden, skal undersøges på et uafhængigt grundlag,
R. der henviser til, at EU bør arbejde for indførelse af globale foranstaltninger til en væsentlig nedbringelse af udbuddet af og efterspørgslen efter kviksølv og af kontrol af al kviksølvhandel; der henviser til, at EU bør træffe juridisk bindende foranstaltninger på fællesskabsplan med henblik på at bibringe foranstaltningerne på internationalt plan mest mulig troværdighed,
S. der henviser til, at der ved vurderingen af strategien i 2010 skal være foretaget målinger af jord-, luft- og vandforurening, som skal gøres offentligt tilgængelige og som der skal tages hensyn til,
T. der henviser til, at optagelsen af kviksølv til en vis grad afhænger af dets biologiske tilgængelighed i de forskellige økosystemer på lokalt plan,
1. glæder sig over Kommissionens meddelelse om en fællesskabsstrategi for kviksølv og fremhæver den overordnede tilgang til en formindskelse og i sidste instans afvikling af kviksølvemissionerne og af udbuddet og efterspørgslen i Europa samt til forvaltning af overskydende kviksølv og beskyttelse mod at blive udsat for det;
2. understreger, at det i den forbindelse er vigtigt, at EU fortsætter sine bestræbelser på en væsentlig nedbringelse af kviksølvemissionerne og af brugen af kviksølv på internationalt plan, f.eks. gennem det europæiske naboskabs- og partnerskabsinstrument, i betragtning af at der findes alternativer, samtidig med at den primære produktion afvikles, og overskydende kviksølv forhindres i atter at komme ind på markedet;
3. understreger behovet for, at fællesskabsstrategien hurtigst muligt efterfølges af særlige foranstaltninger og retsakter;
4. understreger i betragtning af ovenstående betydningen af Kommissionens proaktive forslag om at afvikle eksporten af metallisk kviksølv og kviksølvforbindelser fra Fællesskabet og anmoder Kommissionen om at sikre, at der hurtigst muligt og senest inden 2010 indføres et eksportforbud;
5. anmoder Kommissionen om inden marts 2008 at stille forslag om foranstaltninger til sporing af import og eksport af kviksølv og kviksølvforbindelser i medlemsstaterne samt til og fra Fællesskabet, som skal indføres inden eksportforbuddet;
6. anmoder Kommissionen om at overveje at udvide det nuværende forbud mod eksport af kviksølvholdige sæber, som er fastsat i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 304/2003[4] om eksport og import af farlige kemikalier, til andre kviksølvholdige produkter, som er eller snart vil blive gjort til genstand for begrænsninger for markedsføring og brug i EU;
7. anmoder Kommissionen om at stille forslag om retligt bindende foranstaltninger til sikring af, at al kviksølv fra kloralkaliindustrien ikke kommer tilbage i cirkulation, oplagres sikkert på sikre områder, som holdes under konstant overvågning, og som er beliggende således, at der om nødvendigt kan gribes ind øjeblikkeligt;
8. anmoder ud over ovenstående Kommissionen om at sikre, at følgende elementer er inkluderet i det pågældende instrument vedrørende oplagring af overskydende metallisk kviksølv: mindstestandarder for sikkerhed, regelmæssig og gennemsigtig indberetning, forudgående planlægning og prognoser samt straffe og sanktioner;
9. opfordrer Kommissionen til at øge befolkningens bevidsthed ved at gennemføre informationskampagner om de forskellige sundhedsrisici ved kviksølv, risikoen for at blive udsat for kviksølv og de miljømæssige problemer, som kviksølv kan forårsage;
10. understreger endvidere betydningen af at anvende "forureneren betaler"-princippet, navnlig for så vidt angår oplagring af overskydende kviksølv; understreger, at de industrielle sektorer, som er ansvarlige for produktionen heraf, bør bidrage til finansieringen af en sikker oplagring af overskydende kviksølv;
11. anmoder Kommissionen om samtidig at sikre, at der ikke kommer primært kviksølv ind på det europæiske og/eller internationale marked;
12. understreger, at kulfyring er en af de vigtigste kilder til kviksølvemissioner, og anmoder Kommissionen om under IFBF-direktivet eller i et særskilt lovgivningsmæssigt instrument hurtigst muligt og som minimum at indføre emissionsgrænseværdier for kviksølv fra alle relevante aktiviteter og navnlig fra både små og store kulfyrede forbrændingsanlæg;
13. anmoder Kommissionen om på kort sigt at sikre en nøje gennemførelse af IFBF-direktivet og minder om, at kviksølvcelleprocessen ikke betragtes som den bedste foreliggende teknik i kloralkaliindustrien;
14. opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til og på kort sigt at stille forslag om nationale masseemissionsgrænseværdier og lokale luftkvalitetsgrænseværdier for kviksølv i henhold til relevante eksisterende eller separate lovgivningsmæssige instrumenter;
15. opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til gennemførelse af PARCOM-beslutningen 90/3 for at afvikle brugen af kviksølvcellebaserede kloralkalianlæg hurtigst muligt med henblik på, at de bør være fuldstændig afviklet senest i 2010;
16. anmoder Kommissionen om på kort sigt at træffe yderligere foranstaltninger til at kontrollere kviksølvemissioner fra krematorier, da disse udgør en voksende emissionskilde, der giver anledning til bekymring;
17. støtter Kommissionens forslag om at bede ekspertgruppen for medicinske anordninger om at vurdere mulige farer ved brug af kviksølv i tandfyldningsamalgam, og opfordrer Kommissionen til samtidig at træffe foranstaltninger til at sikre, at Fællesskabets krav til behandling af tandlægeaffald overholdes;
18. anmoder Kommissionen om at begrænse afsætning og anvendelse af kviksølvholdigt måle- og kontrolapparatur til forbrug og professionel anvendelse (især i husholdninger, sundhedsvæsenet, skoler og videnskabelige forskningsinstitutioner), og kun indrømme visse undtagelser på de områder, hvor der endnu ikke forefindes brugbare alternativer; mener, at disse undtagelser også skal omfatte de få tilfælde, hvor der er tale om at bevare museumssamlinger og industriarv;
19. anmoder Kommissionen om på kort sigt at træffe foranstaltninger til at sikre, at alle kviksølvholdige produkter (ikke blot elektriske eller elektroniske produkter), som på nuværende tidspunkt er i omløb i samfundet, indsamles særskilt og behandles forsvarligt;
20. anmoder Kommissionen om at tage stilling til anvendelse af kviksølv til fremstilling af vaccine, som det også anføres i Rådets konklusioner af 24. juni 2005, og om at evaluere dette med henblik på at indføre en begrænsning af denne anvendelse og et totalforbud, når der forefindes passende og sikre alternativer, og at støtte forskning i, om det i fremtiden vil være muligt at give thiomersalfrie multidosisvacciner i udviklingslandene;
21. anmoder Kommissionen om at sikre, at kviksølvforskningen opprioriteres og tildeles tilstrækkelige midler under det syvende FTU-rammeprogram og andre relevante finansieringsordninger;
22. anmoder Kommissionen om at sikre, at alle tiloversblevne anvendelsesformål, som ikke er dækket af nærværende strategi, så vidt muligt bliver erstattet med sikre alternativer under den foreslåede REACH-forordning, så snart denne forordning er vedtaget;
23. understreger betydningen af fortsat at gennemføre foranstaltninger til beskyttelse mod udsættelse for kviksølv og øge forståelsen heraf, og erkender, at det er vigtigt med offentligt kendskab til, oplysning om og undervisning i de sundhedsrisici, der er forbundet med udsættelsen for kviksølv, understreger behovet for adgang til miljøinformationer i overensstemmelse med Århus-konventionen;
24. anmoder Kommissionen om at undersøge mulighederne for at gøre medlemsstaternes indberetning af data over sårbare gruppers indtagelse af kviksølv i fødevarer til Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) obligatorisk, og om at anmode Den Videnskabelige Komité for Sundheds- og Miljørisici om at udføre en kviksølvrisikovurdering for sårbare grupper;
25. opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at prioritere finansieringen af kommunikation med sårbare befolkningsgrupper om kviksølvs skadelige indflydelse højt og at informere om bedste praksis;
26. opfordrer Kommissionen til at udføre en generel vurdering af konsekvenserne for sundheden for at undersøge den pris, som folkesundheden betaler for kviksølvforureningen, herunder europæiske børns formindskede intellektuelle kapacitet som følge af kviksølvpåvirkninger;
27. anmoder Kommissionen om hurtigst muligt at opfylde sin forpligtelse i henhold til vandrammedirektivet, ifølge hvilket den allerede inden december 2003 skulle stille forslag om hensigtsmæssig emissionskontrol og kvalitetsstandarder til afvikling af udledning, emissioner og udslip af kviksølv og kviksølvforbindelser til vandmiljøet;
28. glæder sig over Kommissionens forslag om yderligere undersøgelser af sårbare befolkningsgruppers indtagelse af kost, som består af forskellige former for fisk og skaldyr, og mener, at det er af største betydning at sikre, at sårbare befolkningsgruppers eksponering nedbringes til under de internationalt godkendte standarder for sikre methylkviksølvniveauer;
29. anmoder Kommissionen om at sikre, at der hurtigst muligt indføres et program til undersøgelse af indholdet af methylkviksølv og øvrige dermed sammenhængende faktorer, som påvirker optagelsen af og/eller kviksølvs skadelige indflydelse på fisk i hele Europa, herunder undersøgelse af indholdet i store rovfisk, således at Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) kan udstede anbefalinger for indtagelsen af fisk med stort indhold af methylkviksølv, med særlig vægt på retningslinjer for sårbare befolkningsgrupper; mener, at der i et sådant program bør tages hensyn til den særlige risiko for, at visse økosystemer hurtigere omdanner kviksølv til biotilgængeligt methylkviksølv end andre;
30. anmoder i samme forbindelse Kommissionen om at sørge for, at kviksølv navnlig i sårbare befolkningsgrupper inkluderes i det bioovervågningsprogram, som oprindeligt blev fastsat i den europæiske handlingsplan for miljø og sundhed 2004-2010 (KOM(2004)0416), hvilket Europa-Parlamentet henstillede til i sin afgørelse herom af 23. februar 2005;
31. glæder sig over Rådets konklusioner, hvori de miljømæssige og sociale problemer, som følger af lukningen af gamle kviksølvminer i Almadén i Spanien, anerkendes som en konsekvens af fællesskabets strategi vedrørende kviksølv; anbefaler, at der gennemføres hensigtsmæssige kompensationsforanstaltninger, som skal finansieres af Kommissionen, med henblik på at give det område, der berøres af lukningen af kviksølvminerne, mulighed for at finde bæredygtige økonomiske og sociale alternativer; understreger, at der skal tages højde for muligheden for at bruge Almadén som et sikkert oplagringssted for de eksisterende metalliske kviksølvbeholdninger eller metallisk kviksølv, som stammer fra industrien i hele Europa, men aldrig affald heraf, og dermed gøre brug af de infrastrukturer samt den lokale arbejdskraft og teknologiske viden, som allerede findes i Almadén;
32. støtter foranstaltninger, som har til formål at sikre rehabilitering og overvågning af de forurenede mineområder, herunder lukkede miner, industrigrunde eller deponeringspladser til affald, idet "forureneren betaler"-princippet overholdes;
33. glæder sig over alle Kommissionens forslag om foranstaltninger på internationalt plan og understreger betydningen af, at Kommissionen og medlemsstaterne støtter og fremmer en international indsats for at nå frem til en aftale om gennemførelse af et globalt lovgivningsinstrument om kviksølv;
34. støtter kraftigt initiativer til at få kviksølv underkastet Rotterdam- og/eller Basel-konventionens EIC-procedure med henblik på at øge gennemsigtigheden i handelen med kviksølv;
35. understreger endvidere betydningen af EU's samarbejde med de største minedriftslande, Algeriet og Kirgisistan, som har til formål at afvikle indførelsen af primær kviksølvproduktion på verdensmarkedet ved at støtte relevante aktioner;
36. understreger betydningen af, at EU tager initiativ til og organiserer bilaterale møder med andre regioner, såsom G77 og Kina, for at fremme forberedelsen af de forhandlinger, der er fastsat til at finde sted på UNEP's kommende styrelsesråd i 2007;
37. anmoder Kommissionen om at undersøge muligheden for at yde teknisk bistand og formidle viden til de berørte udviklingslande og lande med overgangsøkonomier i forbindelse med en eventuel afvikling af anvendelsen og frigivelsen af kviksølv og kviksølvforbindelser;
38. understreger, at anvendelsen af amalgam i nyindustrialiserede lande og tredjeverdenslande også skal mindskes;
39. opfordrer i lyset af ovenstående Kommissionen til at anmode medlemsstaterne om at aflægge rapport om alle deres kviksølvsaktiviteter og -projekter, der involverer udviklingslande, med henblik på at bestemme, hvor der er brug for en mere effektiv udnyttelse af EU-midlerne;
40. anmoder Kommissionen om at sikre begrænsning af brugen af kviksølv i guldminedriften ved samtidig at fremme bæredygtige teknikker, der ikke gør brug af kviksølv, og om yderligere at stille forslag om en positiv mærkningsordning for guld, som er udvundet uden brug af kviksølv, og som også dækker guld, der er forarbejdet i og uden for Den Europæiske Union;
41. mener, at det ved sammensætningen af ekspertgruppen er overordentligt vigtigt at sikre en balance mellem tandlæger, toksikologer og eksperter i miljømedicin;
42. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
BEGRUNDELSE
Indledning
Kviksølv er et tungmetal, som forekommer naturligt i miljøet i forskellige kemiske former. Kviksølv er det eneste metal, som er flydende i sin rene form, og det afgiver ved stuetemperatur langsomt kviksølvdampe. Naturbegivenheder (f.eks. vulkanudbrud, forvitring af bjergarter) og menneskelige aktiviteter (f.eks. minedrift, brændstofforbrænding) kan forårsage frigivelse af kviksølv i miljøet. Det kviksølv, der findes på verdensmarkedet, er hovedsageligt udvundet fra cinnober-miner i Spanien, Kina, Kirgisistan og Algeriet. Det kan også genvindes gennem industrielle processer.
Kviksølvdepoterne i Almadén i Spanien er grundlaget for den største produktion af flydende kviksølvmetal i verden. Almadén har i tidens løb samlet produceret omkring 250.000 tons kviksølv, hvilket udgør næsten en tredjedel af den samlede produktion på verdensplan. Kviksølv er blevet udvundet i Almadén i over 2000 år og er omdrejningspunktet for regionens sociale og økonomiske aktiviteter.
Kviksølv og kviksølvsforbindelser er stærkt giftige for mennesker, økosystemer og dyreliv. Kviksølvforurening er global, uafgrænset og persistent. Kviksølv kan i miljøet omdannes til methylkviksølv, som er dets giftigste form, og som passerer uændret både gennem placentamembranen og blod-hjerne-barrieren og kan forårsage skade på nervesystemet og dermed udgør en særlig fare for fosterudviklingen.
Kviksølv er en global trussel. Det passerer over nationale og regionale grænser og kan føres vidt omkring i atmosfæren og forurene den europæiske og internationale fødevareforsyning i en sådan grad, at det udgør en fare for menneskers sundhed.
Den Europæiske Union er verdens største eksportør af kviksølv og stod for omkring 30 % af det samlede forbrug på verdensplan i 2001-2003. Det er derfor tydeligvis en både økonomisk, politisk og moralsk nødvendighed, at EU går i spidsen for bestræbelserne på at finde en løsning på de problemer, kviksølv forårsager på verdensplan. Beskyttelse af menneskers sundhed og af miljøet kræver både en fællesskabsindsats og internationale forpligtelser. Fællesskabsstrategien for kviksølv er med sin overordnede tilgang derfor et vigtigt bidrag i indsatsen for at imødekomme denne globale trussel.
I. Eksportforbud og sikker oplagring
Kommissionen planlægger afvikling af Fællesskabets kviksølveksport og vil inden 2011 indføre et eksportforbud. Dette forbud bør imidlertid indføres hurtigst muligt og senest inden 2010. Forbuddet vil sammen med en international indsats, som foreslået af UNEP's styrelsesråd i dets afgørelse fra februar 2005, og GEF, UNDP og UNIDO's Global Mercury Project, øge presset for at mindske efterspørgslen efter kviksølv på verdensplan.
Det anslås, at EU's kloralkaliindustri vil afstedkomme12.000 tons kviksølv, som skal afvikles over de næste 15 år, Dette overskydende kviksølv skal oplagres sikkert på sikre områder, som holdes under konstant overvågning, og som er beliggende således, at der om nødvendigt kan gribes ind øjeblikkeligt.
II. Emissionsgrænseværdier
Den vigtigste kilde til kviksølvfrigivelse er kulfyring. Gennemførelse af eksisterende instrumenter såsom direktiv 2001/80/EF, som har til formål at mindske svovldioxidemissionerne, vil i nogen grad nedbringe kviksølvemissionerne. Der vil imidlertid stadig blive frigivet kviksølv til miljøet, især frit kviksølv (med en levetid i atmosfæren på op til et år), som kan transporteres over meget store afstande og dermed bidrager til den globale forurening. Det er derfor nødvendigt, at der hurtigst muligt indføres emissionsgrænseværdier for kviksølv fra store forbrændingsanlæg og andre tilknyttede aktiviteter i IFBF-direktiv 96/61/EF og/eller i et særskilt lovgivningsdokument. Der findes allerede en række forskellige kontrolmuligheder, som for eksempel reduktionsteknikker, brug af kul med lavt kviksølvindhold, kulrensning eller anvendelse af et renere brændstof. Der skal desuden tages højde for internationale foranstaltninger i henhold til protokollen om tungmetaller til konventionen om grænseoverskridende luftforurening over store afstande (LRTAP-konventionen).
Emissioner fra små forbrændingsanlæg er på nuværende tidspunkt ikke omfattet af fællesskabslovgivningen, og der bør indføres et fællesskabsinstrument med emissionsgrænseværdier for sådanne installationer, da de kumulerede virkninger af kviksølvemissioner fra disse anlæg i høj grad øger det samlede emissionsniveau.
Endvidere udgør kviksølvemissioner fra krematorier en stigende kilde til forurening og bør kontrolleres på EU-plan. Der er allerede indført lovgivning på dette område i Danmark, Holland, Tyskland og Det Forenede Kongerige, og denne lovgivning bør harmoniseres, før andre medlemsstater vedtager deres egne bestemmelser. Den relevante OSPAR-henstilling dækker kun 12 af de 25 medlemsstater og indeholder ingen sanktioner i tilfælde af manglende gennemførelse.
III. Forbud mod kviksølv i måle- og kontrolapparatur
Den eneste effektive tilgang til problemet med de uundgåelige kviksølvemissioner fra brug og bortskaffelse af måle- og kontrolapparatur er at udskifte kviksølvet i disse produkter. Der er allerede taget skridt i EU-lovgivningen til at begrænse anvendelsen af farlige kemikalier, f.eks. direktiv 76/769 og 2002/95. Afsætningen og anvendelsen af kviksølvholdigt måle- og kontrolapparatur til forbrug og professionel anvendelse (især i husholdninger, sundhedsvæsenet og skoler), bør begrænses, men der bør indrømmes visse undtagelser på de områder, hvor der endnu ikke forefindes brugbare alternativer. Undtagelserne skal være tidsbegrænsede for at tilskynde til forskning og udvikling med henblik på at få den pågældende industri til at skifte til alternative stoffer og teknikker. Flere medlemsstater, såsom Sverige, Danmark og Holland, har gode erfaringer med at gennemføre sådanne begrænsninger.
IV. Indsamling og behandling af kviksølvaffald
Der skal indføres særskilte og sikre indsamlings- og behandlingsforanstaltninger for kviksølvprodukter, der allerede er i omløb i samfundet. Størstedelen af det kviksølvholdige affald stammer fra husholdninger, og der er fare for, at kviksølv frigives ukontrolleret til miljøet. Kommissionen bør foreslå foranstaltninger under fællesskabsstrategien til behandling af dette problem. Det er ligeledes vigtigt, at Fællesskabets krav om behandling af affald fra tandfyldningsamalgam anvendes korrekt.
V. Beskyttelse mod og oplysninger om risiciene ved kviksølv
På baggrund af kviksølvs bioakkumulerende og bioforstørrende egenskaber og i lyset af den trussel, som kviksølvfrigivelser udgør for hjernens udvikling, er det altafgørende, at sårbare befolkningsgrupper (børn, gravide og kvinder i den fødedygtige alder) informeres og advares om de mulige risici ved at indtage visse former for fisk. Som anbefalet af EFSA skal disse sårbare befolkningsgruppers udsættelse for kviksølvfrigivelse overvåges, og der skal udarbejdes anbefalinger om indtagelsen af fisk og skaldyr. En sådan overvågning skal være en del af miljø- og sundhedsovervågningssystemet og det bioovervågningsprogram, som oprindeligt blev fastsat under handlingsplanen for miljø og sundhed 2004-2010.
VI. Vaccine
Vacciner indeholder kviksølv i form af thimerosal, også kendt som thiomersal, som vægtmæssigt indeholder omkring 50 % methylkviksølv, og som anvendes som konserveringsmiddel for at forhindre bakterievækst. Samtidig med at der er stor uenighed om, hvorvidt thimerosal i vacciner er farlig for menneskers sundhed, skal der gøres opmærksom på, at Verdenssundhedsorganisationen (WHO) i 1991 konkluderede, at der aldrig er blevet fastsat et sikkert niveau for udsættelse for kviksølv uden skadelige virkninger. Flere medlemsstater har allerede truffet visse foranstaltninger. I Det Forenede Kongerige meddelte Departement of Health and Social Security i august 2004, at det ikke længere ville anvende thimerosal i børnevacciner. I Danmark har det danske sundhedsvæsens centrallaboratorium ikke brugt thimerosal i børnevacciner siden 1992. Situationen vedrørende brugen af kviksølv i vacciner er ikke klarlagt i andre medlemsstater.
VII. Støtte til internationale foranstaltninger og fremme af dem
Den Europæiske Union og medlemsstaterne skal forøge deres internationale bestræbelser og stræbe efter indførelse af globale kontrolforanstaltninger for kviksølvemissioner, -efterspørgsel og -udbud på verdensplan. På grund af kviksølvforureningens grænseoverskridende karakter er der taget skridt til at nå til enighed om et internationalt lovgivningsinstrument om kviksølv. Samarbejdet om at yde finansiel og teknisk bistand til de to største kviksølvproducerende lande, Algeriet og Kirgisistan, skal øges med henblik på at fremme afviklingen af den primære kviksølvproduktion. I forbindelse med forberedelsen af UNEP's styrelsesråd i 2007 er det nødvendigt at styrke de bilaterale kontakter med lande som Kina, Indien, Rusland og G77, som alle i stigende grad er afhængige af fast brændsel til deres kulfyrede kraftværker.
Konklusioner og henstillinger
Kviksølv er giftigt for mennesker, økosystemer og dyreliv og udgør en grænseoverskridende global trussel. Problemet med kviksølvforurening er komplekst, og der er brug for foranstaltninger på flere områder, hvis sundheds- og miljørisiciene ved kviksølv skal mindskes væsentligt. Kommissionens strategi for kviksølv er et skridt i den rigtige retning. De foranstaltninger, der foreslås i strategien, skal følges op af lovgivningstiltag inden for følgende områder:
- emissionsgrænseværdier for relevante aktiviteter
- obligatoriske reduktionsteknikker for krematorier
- eksportforbud for kviksølv inden 2010
- sikker oplagring af overskydende kviksølv
- kontrol med og behandling af affald fra tandfyldningsamalgam
- begrænsning af brugen af kviksølv i tandfyldningsamalgam
- forbud mod brugen af kviksølv i kontrol- og måleapparatur, når der findes sikre alternativer.
PROCEDURE
|
Titel |
Fællesskabsstrategi for kviksølv | ||||||||||
|
Procedurenummer |
|||||||||||
|
Hjemmel i forretningsordenen |
Art. 45 | ||||||||||
|
Korresponderende udvalg Dato for meddelelse om tilladelse på plenarmødet |
ENVI 12.5.2005 | ||||||||||
|
Rådgivende udvalg Dato for meddelelse på plenarmødet |
ITRE 12.5.2005 |
|
|
|
| ||||||
|
Ingen udtalelse Dato for afgørelse |
ITRE 14.7.2005 |
|
|
|
| ||||||
|
Udvidet samarbejde |
Nej |
|
|
|
| ||||||
|
Ordfører(e) |
Marios Matsakis 24.5.2005 |
| |||||||||
|
|
|
| |||||||||
|
Behandling i udvalg |
21.11.2005 |
24.1.2006 |
|
|
| ||||||
|
Dato for vedtagelse |
22.2.2006 | ||||||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
50 1 0 | |||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Liam Aylward, Irena Belohorská, Johannes Blokland, John Bowis, Hiltrud Breyer, Martin Callanan, Dorette Corbey, Avril Doyle, Jillian Evans, Anne Ferreira, Karl-Heinz Florenz, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Mary Honeyball, Marie Anne Isler Béguin, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Holger Krahmer, Urszula Krupa, Aldis Kušķis, Marie-Noëlle Lienemann, Marios Matsakis, Roberto Musacchio, Riitta Myller, Péter Olajos, Miroslav Ouzký, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Karin Scheele, Carl Schlyter, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Kathy Sinnott, Jonas Sjöstedt, María Sornosa Martínez, Antonios Trakatellis, Evangelia Tzampazi, Thomas Ulmer, Anja Weisgerber, Anders Wijkman | ||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
María del Pilar Ayuso González, Philip Bushill-Matthews, Bairbre de Brún, Milan Gaľa, Erna Hennicot-Schoepges, Miroslav Mikolášik, Renate Sommer | ||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Miguel Angel Martínez Martínez | ||||||||||
|
Dato for indgivelse - A6 |
27.2.2006 |
A6-0044/2006 | |||||||||