BETÆNKNING om den økonomiske situation i EU - foreløbig rapport om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2006

23.3.2006 - (2006/2047(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: José Manuel García-Margallo y Marfil

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om den økonomiske situation i EU - foreløbig rapport om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2006

(2006/2047(INI))

Europa-Parlamentet,

- der henviser til Kommissionens integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse (2005-2008) (KOM(2005)0141) (de integrerede retningslinjer),

- der henviser til EF-traktatens artikel 99, stk. 2,

- der henviser til Kommissionens Udvalg for Økonomisk Politiks (EPC’s) særberetning nr. 4/2005 om EPC’s fremskrivninger af aldersrelaterede udgifter (2004-2050) fra 2005 i EU’s 25 medlemsstater: underliggende forudsætninger og fremskrivningernes metodologier,

- der henviser til de 25 medlemsstaters nationale Lissabon-reformprogrammer for vækst og beskæftigelse 2005-2008,

- der henviser til Kommissionens årlige situationsrapport om Lissabon-strategien af 25. januar 2006,

- der henviser til sin beslutning af 15. maj 2003[1] og 22. april 2004[2] om Kommissionens henstilling om de overordnede retningslinjer for medlemsstaternes og Fællesskabets økonomiske politik for 2003-2005 (KOM(2003)0170) og sin beslutning af 26. maj 2005[3],

- der henviser til Rådets formandskabs dokument af 7. februar 2006 om vigtige spørgsmål til Økofin-Rådet op til Det Europæiske Råds forårsmøde,

- der henviser til Kommissionens økonomiske prognoser[4],

- der henviser til artikel III-179 og III-206 i traktaten om en forfatning for Europa, undertegnet den 29. oktober 2004 (forfatningstraktaten),

- der henviser til Kommissionens hvidbog "Den europæiske transportpolitik frem til 2010 – De svære valg" (KOM(2001)0370),

- der henviser til Kommissionens uofficielle dokument af 7. juli 2004 om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag i EU,

- der henviser til det europæiske charter om små virksomheder, som vedtoges af Det Europæiske Råd i Feira den 19. og 20. juni 2000 (SMV-charteret),

- der henviser til adfærdskodeksen for direkte selskabsbeskatning, som vedtoges af Økofin-Rådet den 1. december 1997,

- der henviser til OECD’s internationale program for vurdering af studerende (PISA),

- der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, Det Europæiske Råd i Göteborg den 15. og 16. juni 2001 og Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 og Det Europæiske Råd i Bruxelles den 20. og 21. marts 2003, den 25. og 26. marts 2004 og den 22. og 23. marts 2005,

- der henviser til rapporten fra november 2004 fra Kommissionens gruppe på højt plan under ledelse af Wim Kok med titlen ”Facing the challenge – Lissabon-strategien for vækst og beskæftigelse”,

- der henviser til forretningsordenens artikel 45,

- der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6–0077/2006),

A.  der henviser til, at et betydeligt antal af de henstillinger, som er blevet fremsat i Parlamentets sidste tre betænkninger om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, ikke er blevet efterkommet; der henviser til, at der er indtruffet nye og betydningsfulde faktorer siden vedtagelsen af Parlamentets seneste betænkning; der henviser til, at mange af de langsigtede udfordringer, som tidligere er blevet identificeret, er blevet mere aktuelle; der henviser til, at EU’s økonomi stadig er præget af langsommere vækst end hos dens vigtigste konkurrenter, og at EU lader til at være mindre velforberedt på globaliseringen,

B.   der henviser til, at globaliseringen er et revolutionerende fænomen, som sætter spørgsmålstegn ved vores normale anvendelse af de disponible ressourcer, giver nye økonomier mulighed for at indføre kapital, kvalifikationer og teknologi samt konkurrere i en stadig mere indbyrdes forbundet verden, øger migrationsstrømmene, ændrer den internationale handels traditionelle mønstre, giver den finansielle sektor en hidtil uset indflydelse på den reale økonomi; der henviser til, at den finansielle sektors stigende betydning gør tillid til en vigtig faktor og skaber et nyt behov for effektivt tilsyn og tættere samarbejde for at sikre den økonomiske stabilitet,

C.  der henviser til, at følgende nye betydningsfulde faktorer er indtruffet, siden Parlamentets sidste betænkning om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker blev vedtaget i maj 2005: problemerne med ratificeringen af forfatningstraktaten, Det Europæiske Råds vedtagelse af EU’s finansielle overslag for 2007-2013 uden Parlamentets accept, ECB’s to første renteforhøjelser i fem år, reformen af stabilitets- og vækstpagten med 12 medlemsstater, der har budgetunderskud på mere end 3 %, vedtagelsen af medlemsstaternes nationale Lissabon-reformprogrammer, den øgede bevidsthed om energichokket på verdensplan og de relaterede geopolitiske spændinger, forhandlingerne om Estlands, Litauens og Sloveniens ønske om at blive medlem af euroområdet i 2007 og behovet for at fremme Doha-WTO-rundens prioriteringer efter afmatningen i forhandlingerne i Hongkong,

D.  der henviser til, at den relative nedgang i europæisk økonomi kan være betinget af en uhensigtsmæssig lovgivningsramme kombineret med manglen på en strukturreform, som gør vores økonomi mindre fleksibel end vores vigtigste konkurrenters økonomier, faldende indenlandsk efterspørgsel, manglende dynamik i erhvervslivet og svage arbejdsmarkeder som følge af langsom demografisk vækst, lave beskæftigelsesfrekvenser og lav produktivitetsvækst; der henviser til, at den lave produktivitetsvækst skyldes manglende investeringer, utilstrækkelig innovation og manglende justering af arbejdskraftens udbud og efterspørgsel som følge af, at vore utilstrækkeligt finansierede undervisnings- og uddannelsessystemer ikke er i stand til at udruste arbejdstagerne til den konstant skiftende verden,

E.   der desuden henviser til, at siden vedtagelsen af Parlamentets sidste betænkning har følgende udfordringer fået større opmærksomhed: befolkningens stadig stigende aldring, migrationsspændinger ved EU’s grænser og interne problemer som følge af utilstrækkelig bistand for at integrere andengenerations indvandrergrupper, eksponentiel vækst i importen fra tredjelande i visse sektorer såvel som virksomhedsflytninger og outsourcing, en stigende efterspørgsel efter råvarer som f.eks. råolie, naturgas, kul og jern fra Kina og andre nye økonomier, stigende afhængighed i EU af energiimport fra ustabile regioner og risici som følge af globale makroøkonomiske ubalancer,

1.   opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til at vedtage de henstillinger, som er nævnt i Parlamentets sidste tre betænkninger om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, men stadig ikke gennemført, navnlig gennemførelse af direktiverne for det indre marked, vedtagelse af underskudsreducerende foranstaltninger af medlemsstater med uforholdsmæssige store underskud, en fælles kommunikationspolitik vedrørende borgernes usikkerhed over for globalisering, en handlingsplan for strukturreformer med angivelse af de hindringer, der skal tackles, foranstaltninger, der skal træffes og en tidsplan, samt en fuldstændig gennemførelse af SMV-charteret, navnlig en gunstigere beskatningsordning og flere investeringer i forskning og innovation;

2.   glæder sig over dokumentet om vigtige spørgsmål til Økofin-Rådet og støtter Kommissionens beslutning om at fokusere på fire grundlæggende områder (viden og innovation, erhvervslivets potentiale, globalisering og demografiske ændringer og et effektivt energimarked), som bør gennemføres via de integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse; er desuden enig i, at højere og bæredygtig vækst i vore økonomier kun kan opnås gennem en gensidig styrkelse af stabilitets- og vækstorienterede makroøkonomiske politikker og strukturreformer, herunder en mere effektiv økonomisk koordinering; glæder sig over, at Kommissionen vil foreslå en køreplan for at beskrive de nødvendige skridt og vigtige datoer for at afslutte disse fire tiltag inden udgangen af 2007;

Institutionelle reformer

3.   mener, at den nuværende tænkepause om forfatningstraktaten bør finde en løsning på følgende spørgsmål, herunder den nuværende ramme for makroøkonomisk styring, hvilket allerede blev drøftet i Konventets arbejdsgruppe om økonomisk governance, EU’s økonomiske og sociale målsætninger, udvidelsen af proceduren med fælles beslutningstagning til spørgsmål vedrørende økonomiske politikker, ECB’s ansvarsforhold, samtidig med at dens uafhængighed respekteres, koordinering af de økonomiske politikker og Eurogruppens rolle i denne sammenhæng, proceduren for håndtering af uforholdsmæssige store overskud, EU’s kompetencer i skattespørgsmål, gennemførelse af en tilbagekaldelsesret for EP i forbindelse med komitologiproceduren senest den 1. april 2008 og euroområdets repræsentation i internationale institutioner,

4.   glæder sig over, at de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker og beskæftigelsesretningslinjerne er samlet i Kommissionens integrerede retningslinjer, men mener, at Kommissionens årlige situationsrapport om Lissabon-processen og andre dokumenter, der har relation til den åbne koordinationsmetode, også bør kombineres og behandles samlet; mener, at de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker bør gives samme lovgivningsstatus som beskæftigelsesretningslinjerne, og at Parlamentets og Kommissionens rolle bør fastsættes på ny;

5.   opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at vedtage fællesskabslovgivning for at nå frem til en ensartet definition på beskatningssted – som finder anvendelse på alle EU-borgere både i og uden for EU – sammenkædet med begrebet unionsborgerskab, en europæisk overenskomst om dobbeltbeskatning inden for EU (en afspejling af EF-traktatens artikel 293) og indarbejdelse af princippet om ikke-forskelsbehandling med hensyn til beskatning i fællesskabsretten, som det er blevet fastlagt ved domme fra De Europæiske Fællesskabers Domstol,

6.   glæder sig over, at medlemsstater nu forpligtes til at forelægge årlige nationale reformprogrammer (nrp’er), der er struktureret omkring de 24 integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse 2005-2008, mener, at de økonomiske resultater i denne forbindelse yderligere kunne forbedres, hvis Kommissionen identificerer og fremmer bedste praksis på grundlag af de nationale reformprogrammer og udarbejder en årlig rangliste af lande med de bedste/dårligste resultater, som foreslået af gruppen på højt plan af uafhængige eksperter under ledelse af Wim Kok; opfordrer til en mere indgående undersøgelse af politikkerne for strukturreformer i det sidste årti for at finde frem til årsagerne til den fortsatte lave vækst og den utilstrækkelige produktivitet; opfordrer til en ”intelligent vækststrategi”, som samler EU’s opsplittede strategier for de økonomiske politikker i en sammenhængende strategi for at styrke EU's potentiale med hensyn til en ny generation af produkter og produktionsmetoder, som integrerer informations- og kommunikationsteknologier og ressourceeffektive teknologier med henblik på bæredygtig udvikling;

7.   beklager, at den aftale om de finansielle overslag, som blev indgået af Det Europæiske Råd i december 2005, er mindre ambitiøs end Parlamentets forslag, navnlig da den fokuserer på traditionelle politikker og ikke tilstrækkeligt på dem, som skaber en merværdi for borgerne; beklager, at der er færre forpligtelsesbevillinger til forskning og videnskab såvel som til konkurrenceevne, vækst, SMV’er, unionsborgerskab, frihed, retlige anliggender og foranstaltninger udadtil; anmoder Rådet om at genforhandle en aftale med Parlamentet, som styrker EU's velstand, konkurrenceevne, beskæftigelse og samhørighed;

8.   opfordrer medlemsstaterne til hurtigt og nøjagtigt at gennemføre de nationale reformprogrammer ved at inddrage de nationale parlamenter og interesserede parter, som f.eks. arbejdsmarkedets parter, og rettidigt forelægge oplysninger for Parlamentet, Rådet og Kommissionen; opfordrer Rådet og Kommissionen i samarbejde med Parlamentet til at udarbejde en adfærdskodeks for at gøre det muligt at foretage en omhyggelig opfølgning på disse programmer;

Makroøkonomisk politik, penge- og finanspolitik

9.   opfordrer Kommissionen til at anvende en streng fortolkning af den reviderede stabilitets- og vækstpagt, der ikke gør det muligt at anvende midlertidige foranstaltninger eller kreativ regnskabsføring; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme og stræbe efter en årlig forbedring i deres konjukturkorrigerede budgetunderskud og sikre en større indsats for tilpasning i økonomisk gode tider; mener, at lønstigninger bør være i overensstemmelse med produktivitetsudviklingen på mellemlang sigt; opfordrer til en moderat og ansvarlig prispolitik, navnlig i forbindelse med monopolitiske eller oligopolistiske markeder, som dæmper det inflationære pres og holder renten på et så lavt niveau, at det nuværende økonomiske opsving ikke bringes i fare;

10. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at gøre en yderligere indsats for at mindske den offentlige sektors gældsbyrde og forbedre kvaliteten af deres offentlige finanser, hvorved der kan anvendes færre midler til betaling af renter og afdrag og flere midler på almen uddannelse, erhvervsuddannelse, infrastruktur, forskning og innovation; understreger, at der i overensstemmelse med at sikre finansiel stabilitet er et generelt behov for en generel revision af beskatningen i medlemsstaterne for at styrke konkurrenceevnen, som indebærer færre og/eller mere effektive offentlige udgifter;

11. bemærker, at lav økonomisk vækst, uforholdsmæssigt stor gæld og høj arbejdsløshed på dramatisk vis øger problemerne, som skyldes demografiske ændringer; understreger derfor, at Lissabon-strategiens fuldstændige gennemførelse for at skabe et samfund med integration, høj beskæftigelse, høj produktivitet er afgørende for at håndtere denne udfordring med succes; opfordrer Kommissionen til at iværksætte en omfattende debat for at finde frem til bedste praksis og de mest hensigtsmæssige metoder for at forvalte den fremtidige udvikling;

12. påpeger, at ubalancerne i visse af euroområdets lande er særdeles alarmerende som følge af størrelsen på handelsunderskuddene og den registrerede inflationsforskel i nogle lande og opfordrer medlemsstaterne til at tilpasse de økonomiske politikker for at rette op på disse forhold ved at understrege behovet for en budgetpolitik, som er i stand til at afbøde de negative følger af disse ubalancer;

13. opfordrer medlemsstaterne til at afstå fra en skadelig, overdreven, grænseoverskridende skattekonkurrence, som mindsker de budgetmæssige muligheder for offentlige investeringer i materielle og immaterielle aktiver;

Erhvervsklima

14. opfordrer til, at man fremmer iværksætterånden – forstået som muligheden for at omsætte en virksomhedside i praksis – i medlemsstaternes gymnasiale uddannelsessystemer ved at styrke iværksætterens rolle i samfundet og understrege betydningen af begreber som f.eks. virksomhedsledelse og virksomhedernes sociale ansvar;

15. opfordrer Kommissionen til at anvende princippet om ”særbehandling” til fordel for SMV’er og at tage skridt til at bistå med af fremme elektronisk oprettelse af virksomheder, behørig forenkling af reglerne, forbedre SMV’ers adgang til kapital i løbet af de første år via ordninger for risikovillig kapital eller private individuelle investorer (business angels), styrke EIB’s og EIF’s rolle, samt øge SMV’ers adgang til IKT i erkendelse af, at forskellen i konkurrenceevne mellem EU og USA ikke kun skal findes i højteknologiske sektorer, men snarere i distributionskanaler og detailhandelen, fremme samarbejdsstrukturer og deres internationalisering ved at vedtage forslaget til det 14. selskabsretlige direktiv om grænseoverskridende overførsel af registreret hjemsted for selskaber med begrænset ansvar og ved at drøfte merværdien af en kommende statut for et europæisk privat selskab for SMV’er;

16. minder om sin støtte til adfærdskodeksen for direkte selskabsbeskatning, ifølge hvilken medlemsstaterne accepterede at bringe skadelig skattekonkurrence til ophør; støtter Kommissionens fælles konsoliderede forslag til et selskabsskattegrundlag; opfordrer indtrængende Rådet til at indgå en aftale om Kommissionens forslag til forenkling af momsforpligtelserne; støtter bestræbelserne på at forenkle og reducere beskatningen, som det fremgår af SMV-charteret; støtter i denne forbindelse Kommissionens seneste ordning for hjemstatsbeskatning for SMV’er og opfordrer Kommissionen til at undersøge muligheden for at erstatte princippet om bestemmelsessted med princippet om oprindelsessted i forbindelse med skyldig moms i disse virksomheder, herunder regler om rimelig fordeling af indtægter;

17. henstiller kraftigt til, at de nationale reformprogrammer beskæftiger sig med planlagte og eksisterende tiltag for at mindske bureaukratiet og reguleringsmæssige hindringer for SMV’er og fremhæve beslutningerne på lokalt, regionalt og nationalt plan, der kunne fungere som benchmark for andre medlemsstaternes myndigheder;

18. opfordrer medlemsstaterne og deres lokale og regionale myndigheder til at udvikle en fælles ordning for evaluering af de fordelende og regionale virkninger af deres beskatningsordninger og tilskud i lyset af, at skattepolitikkerne på lokalt, regionalt, nationalt plan og EU-plan ofte ikke er koordineret, og fremhæver den stadig stigende vigtige rolle, som lokalsamfund spiller for EU’s økonomiske, sociale og politiske velstand;

19. mener, at afskaffelsen af eksportkvoter grundlæggende har ændret den internationale handel og har tvunget de politiske beslutningstagere til at reagere på illoyal konkurrence fra tredjelande, navnlig ved at bekæmpe falskmøntneri og beskytte de intellektuelle og industrielle ejendomsrettigheder; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at oprette en effektiv EU-patentordning via et fællesskabspatent og andre passende instrumenter;

Beskæftigelse og menneskelig kapital

20. mener, at for at forbedre andelen af den erhvervsaktive befolkning i forhold til den samlede befolkning er det nødvendigt at vedtage ambitiøse politikker for fødselsrater, forbedre børnepasningsfaciliteter, fremme ordninger for at forbedre balancen mellem arbejds- og privatliv, integrere indvandrere på arbejdsmarkedet og bekæmpe ulovlig indvandring gennem strategier for fremme af bæredygtig udvikling i tredjelande såvel som ved at gennemføre en fælles EU- indvandringspolitik og at skabe incitamenter for at tilskynde arbejdstagere til at udsætte den frivillige tilbagetrækning;

21. fremhæver det potentiale, som ”flexicurity” (fleksibilitet og sikkerhed) har for at øge arbejdsmarkedets tilpasningsevne, navnlig for kvinder, ældre arbejdstagere, unge, langtidsledige og indvandrere;

22. mener, at det for at øge andelen af den erhvervsaktive befolkning i forhold til den samlede befolkning er nødvendigt at vedtage foranstaltninger, som særlig er rettet mod grupper, som har problemer med at komme ind på arbejdsmarkedet, dvs. unge, kvinder, personer over 55 år, handicappede, og anlægge en livscyklustilgang til arbejde og arbejdstid, som tager nøje hensyn til de individuelle behov og navnlig at indføre incitamenter for at tilskynde ældre arbejdstagere til at tilbyde deres erhvervserfaring; opfordrer derfor medlemsstaterne sammen med arbejdsmarkedets parter til at fremme foranstaltninger til tilpasning af ansættelsesforhold og arbejdstid til disse sociale gruppers særlige behov;

23. mener, at det er nødvendigt at reducere de indirekte lønomkostninger, navnlig for lavtuddannede arbejdstagere, for at mindske incitamentet til sort økonomi; glæder sig i denne forbindelse over Rådets afgørelse om at udvide ordningen for reducerede momssatser for arbejdskraftintensive tjenesteydelser og foreslår, at Kommissionen får til opgave at foretage en ny undersøgelse af, hvordan nedsatte momssatser indvirker på prisen på afgiftsbelagte tjenester, bekæmpelse af den grå økonomi og de generelle skatteniveauer, herunder bidrag til sociale sikringsordninger;

24. understreger, at Europas træge vækst afspejler manglen på effektive tiltag til at reducere arbejdsløsheden, at øge den erhvervsaktive befolkning og hæve den lave produktivitet,

25. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til, at fællesskabslovgivningen bør være i overensstemmelse med vore konkurrenters lovgivning for at undgå negative følger for EU’s konkurrenceposition og EU-virksomhedernes innovative potentiale på verdensmarkedet;

26. mener, at det for at forbedre uddannelsens kvalitet og i lyset af, at mange børn af indvandrere med forholdsvist lavt uddannelsesniveau i de kommende år vil komme ind i skolesystemet, er nødvendigt at øge udbuddet af pladser i grundskolen, forbedre kendskabet til fremmedsprog, matematik og videnskab inden for grund- og gymnasieuddannelserne i lyset af de dårligere resultater sammenlignet med vores konkurrenter, som det er fremhævet i OECD’s PISA-rapport og at indføre en samlet model for faglig uddannelse gennem vedvarende ajourføring af viden;

27. opfordrer medlemsstaterne til at vedtage tiltag til at forbedre forskernes mobilitet og skabe en bedre infrastruktur for at gøre en videnskabelig karriere mere attraktiv for studerende; opfordrer desuden til foranstaltninger til at udruste Europas universiteter til at opfylde de højeste forskningsstandarder, styrke samarbejdet mellem universiteter og de industrielle og kommercielle sektorer, tilpasse udbuddet af uddannelser til arbejdsmarkedets efterspørgsel ved at lægge vægt på ingeniøruddannelser og højteknologiske uddannelser og sikre en bedre kommunikation, udbredelse og anvendelse af forskningsresultater;

28. mener, at EU’s og medlemsstaternes budgetter i højere grad bør afspejle Lissabon-strategiens prioriteringer ved at styrke EU’s innovations- og forskningskapacitet og at øge indsatsen for livslang læring, herunder gennem anvendelse af flere finansielle midler;

Infrastrukturer, transport og energi

29. mener, at for få investeringer er en af årsagerne til, at der er en forskel i vores konkurrenceevne i forhold til USA, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at tilskynde til private investeringer og målrette investeringerne mod de investeringer, som forbedrer den økonomiske effektivitet og produktivitet, som f.eks. i infrastruktur og FoU, uddannelse, livslang læring, sport og ressourceanvendelse og at reformere deres skattesystemer for at fremme vækst og private investeringer i nye bæredygtige teknologier;

30. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til nøje at overholde fristerne for at gennemføre infrastrukturprojekter på transportområdet (transeuropæiske net) ved at forenkle de relevante administrative procedurer, og om nødvendigt foretage flere investeringer i lyset af, at det med den nuværende hastighed, ifølge Kommissionens hvidbog om transport, vil tage 20 år at afslutte disse projekter;

31. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at vedtage en ny sammenhængende energipolitik på unionsplan i forbindelse med Det Europæiske Råds forårstopmøde i 2006, med tre hovedmålsætninger, herunder sikring af energiforsyningen, bæredygtig udvikling og økonomisk konkurrenceevne; foreslår derfor for første en fælles indsats for at styrke de politiske og økonomiske forbindelser med leverandørlande såvel som at skabe etablere et indre marked i EU for energi med passende og ikke-diskriminerende forhold for energileverandører og –distributører, for det andet opnåelse af en balance mellem interne og eksterne forsyningskilder, for det tredje fokusere på at undgå den dobbelte pris- og valutakursvolatilitet ved at fakturere råvarer og energiforsyninger i euro, for det fjerde forbedring af energieffektiviteten, for det femte gradvist at bringe olieafhængigheden til ophør ved at øge EU’s forskning for at nå frem til en ny ordning for bæredygtig energi, som er baseret på vind-, hydro-, biomasse-, solenergi og geotermisk energi;

Innovation og FoU

32. mener, at konkurrencen fra importen fra de nye økonomier og virksomheders fristelse til at outsource aktiviteter kun kan bekæmpes med en betydelig forsknings- og innovationsindsats, opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag til finansiering af forskningen i EU; opfordrer medlemsstaterne til at afsætte flere midler til forskning og innovation samtidig med at man sikrer en effektiv beskyttelse af de intellektuelle ejendomsrettigheder, og at indføre skattelettelser for virksomheder og universiteter, som investerer i FoU, ud fra en viden om, at sådanne incitamenter giver en bedre garanti end direkte subsidier for, at offentlige midler vil blive anvendt til at støtte vellykkede foretagender;

33. mener, at en koordineret EU-politik for innovation er en af hovedhjørnestenene for skabelse af velstand, vækst og arbejdspladser, og at den styrker EU’s konkurrenceevne og bidrager til at nå den overordnede politiske målsætning om bæredygtig udvikling;

Øget konkurrence og reform af markedet for tjenesteydelser

34. tror på en solid konkurrencepolitik; anmoder om en revision af kriterierne for fordeling af konkurrencesager mellem de nationale konkurrencemyndigheder og Kommissionen og om ny national lovgivning for at sikre retssikkerhed, politisk uafhængige reguleringsmyndigheder, gennemsigtighed og ansvarlighed samt overensstemmelse med fællesskabsretten;

35. bemærker, at det er afgørende at nå frem til et indre marked for tjenesteydelser i overensstemmelse med EF-traktaten for at fremme en sektor, som er af vital betydning for den europæiske økonomi som helhed og navnlig for de nye medlemsstaters økonomiske udvikling;

36. glæder sig over Kommissionens handlingsplan på statsstøtteområdet og mener, at en mere gennemsigtig og effektiv statsstøtte kan være til fordel for EU, navnlig med hensyn til innovation og FoU; mener samtidig, at skatteincitamenterne også bør revideres for så vidt, at de er et alternativ til tilskud og direkte subsidier;

37. kræver en fremadrettet dagsorden for finansielle tjenesteydelser, som lægger hovedvægt på indførelse af et europæisk fælles område for eurobetalinger inden 2010, revision af forsikringsselskabers solvens (solvens II), et forslag om grænseoverskridende fusioner af banker for at fremme konsolideringen og forebygge konflikter mellem hjem-/værtslandets tilsynsmyndigheder, et forslag om realkredit og vedtagelse af direktivet om forbrugerkredit;

38. mener, at på et integreret finansielt marked og i lyset af hvor hurtigt virksomheder skifter hovedsæde, den eksponentielle stigning i internationale kapitalstrømme og den fart, som investeringer foretages med, at det er nødvendigt med et effektivt tilsyn og tæt samarbejde mellem de enkelte medlemsstaters regulerings- og tilsynsmyndigheder, men mener ikke desto mindre, at man bør yderligere gøre sig overvejelser om den mest hensigtsmæssige tilsyns-, regulerings- og kontrolmodel i EU for bankvæsen, forsikring og værdipapirer;

o
o   o

39. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt arbejdsmarkedets parter.

• [1]  EUT C 67 E af 17.3.2004, s. 295.
• [2]  EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 1061.
• [3]  Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0209.
• [4]  Efterår 2005, nr. 5/2005.

BEGRUNDELSE

I denne forsamling er der en lige så lang tradition for drøftelser om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker (BEPG) som rækken af de henstillinger, som Rådet, Kommissionen, medlemsstaterne ikke har efterkommet. Alene det forhold, at Parlamentet er nødt til at påpege disse brud på reglerne, begrunder en ny betænkning, til trods for at Kommissionen har besluttet ikke at ændre sidste års integrerede retningslinjer for vækst og beskæftigelse 2005-2008.

Men det er desuden også klart, at der efter sidste behandling af betænkningen af Goebbels i 2005 er indtruffet nye vigtige faktorer, som bør kommenteres. Den "dødfødte" forfatningstraktat begrænser sig til en omarbejdning af eksisterende bestemmelser på det økonomiske og sociale område. Det østrigske formandskab ønsker at indlede en ny tænkepause om denne tekst, hvilket sætter Parlamentet i en situation, hvor vi også er forpligtet til at overveje disse spørgsmål. Aftalen om de finansielle overslag, som for øjeblikket er til forhandling, skaber en ny budgetramme, som nødvendigvis må have følger for de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker, navnlig i lyset af, at det besluttedes på Hampton Court at foretage en grundlæggende revision af EU’s budget inden for en meget begrænset tidsramme. Den Europæiske Centralbank (ECB) har hævet renten for første gang i mere end fem år, og derfor er den pengepolitiske ramme, som denne betænkning skal behandles inden for helt forskellig fra sidste års. Den nuværende budgetsituation er også anderledes, idet vi i dag behandler de økonomiske retningslinjer inden for rammerne af en revideret vækst- og stabilitetspagt (SVP). For første gang skal vi også behandle de nationale reformplaner, som er et forsøg på at opsummere de fremskridt, der er opnået for at opfylde Lissabon-målene. Alle disse forhold mere end begrunder behovet for en betænkning fra Parlamentet på nuværende tidspunkt.

Siden betænkningen af Goebbels blev vedtaget, er nogle af de tidligere påpegede emner blevet endnu mere aktuelle blandt offentligheden og de politiske beslutningstagere, nemlig den aldrende befolkning, globaliseringens følger og energikrisen, som truer med at komme ud af kontrol, hvis spændingerne i forhold til producentlandene yderligere forværres.

· De for nyligt offentliggjorte undersøgelser (navnlig Kommissionens særberetning nr. 4/2005 om europæisk økonomi) beskriver på udmærket vis de trusler, som den europæiske velfærdsstat er stillet over for, eller med andre ord vanskelighederne i fremtiden med at finansiere den. I de kommende år vil befolkningsvæksten være langsom, og der vil være færre og færre unge i den erhvervsdygtige alder, og flere vil være udelukket fra arbejdsmarkedet på grund af alder; udgifterne til pensioner, sundhedspleje og langtidspleje vil kræve flere budgetmidler for at drage omsorg for de ældre i vort samfund. Bidragene til social sikring vil ikke fortsætte med at stige med den nuværende hastighed, idet der på den ene side vil der være færre og færre unge, som kommer ind på arbejdsmarkedet, og bidragene på den anden side ikke kan forhøjes, hvis vi stadig ønsker at være konkurrencedygtige i verdensøkonomien.

· Globaliseringens følger – produktionsprocessernes diversifikation og det forhold, at virksomhederne driver virksomhed i forskellige lande på samme tid – er ikke nye fænomener, men har fået mere betydning i år. Parlamentet har haft en omfattende drøftelse om den import, som kommer fra de nye økonomier (tekstiler, fodtøj, osv.), problemet med virksomhedsflytninger og outsourcing, den nødvendige tilpasning af det europæiske landbrug til de nye tider og indvirkningen af e-handel og internet på væksten i tjenesteydelser.

· Behovet for økonomisk vækst, som er forenelig med bevarelse af miljøet, har også været i Parlamentets søgelys. Bæredygtig udvikling er i stigende grad ved at blive til et gennemgående princip, som skal indgå i samtlige lovgivningsområder, uanset om der er tale om landbrug, økonomisk politik, energi eller transport. Dette er endnu mere relevant på nuværende tidspunkt i lyset af de stigende oliepriser og den politiske ustabilitet i mange producentlande, som er begge er spørgsmål, der smerteligt fremhæver Unionens for store afhængighed af eksterne ikke-vedvarende energikilder.

I alle EF-dokumenter kan man se bekræftelser på, at EU har en vækst, som ligger under dens potentiale og bestemt under væksten i De Forenede Stater. I disse dokumenter bekræftes det også, at EU er dårligere forberedt på at håndtere tidens udfordringer end USA og i nogle henseender dårligere end de nye økonomier som f.eks. Kina og Indien. Ifølge disse dokumenter lader det imidlertid til, at ansvaret blot flyttes over på nogle andre. Ordføreren mener derfor, at tiden er kommet til at nævne alle de hindringer, som blokerer for vores økonomiske vækst for præcist at fastslå, hvilke foranstaltninger der er nødvendige for at klare hindringerne, og at definere en klar og præcis tidsplan for gennemførelsen.

Der er mange årsager til, at den europæiske økonomi har opnået dårlige resultater. I de fleste forslag og dokumenter synes der dog at være enighed om, at Europa lider af overregulering, som medfører, at vores økonomi ikke er ligeså fleksibel som USA’s. I dokumenterne er der også konsensus om, at vi har færre virksomheder, som er førende på verdensplan end De Forenede Stater, og at vores SMV'er vokser mindre i deres første fem år end deres SMV'er. Der er også enighed om, at vores demografiske vækst er svagere, og at vores beskæftigelsesfrekvens og vores arbejdskrafts produktivitet er lavere. Det sidste er en følge af, at vi har færre infrastrukturer, afsætter færre midler til offentlige og private investeringer, ikke har tilstrækkelig innovation i teknologi og ikke afsætter tilstrækkelige midler til almen uddannelse og erhvervsuddannelse.

I alle vore drøftelser, og drøftelsen om forfatningstraktaten er et godt eksempel på dette – spilder vi en masse energi på at diskutere institutionelle og proceduremæssige spørgsmål. Vi skulle i højere grad bruge tiden på at tænke over årsagerne til den europæiske økonomis relative tilbagegang, og hvilke midler der er nødvendige for at vende denne tendens.

Et af hovedformålene med denne betænkning har været at undgå rent retoriske erklæringer og at fokusere på de henstillinger, som har klart normative konsekvenser. I betænkningen fremhæves desuden de økonomiske og sociale spørgsmål, som ordføreren mener, bør medtages i traktaten om en forfatning for Europa. Europa-Parlamentet skal spille en aktiv rolle i fastlæggelsen af en økonomisk politik for at hjælpe medlemsstaterne med at kickstarte en periode med økonomisk vækst og dynamik, som der var enighed om i Lissabon. Europa-Parlamentet er som den eneste EU-institution, der er valgt af borgerne, det rette forum til at vurdere og analysere de strategier og foranstaltninger, som medlemsstaterne har gennemført med henblik på at nå Lissabon-målene.

PROCEDURE

Titel	Den økonomiske situation i EU - foreløbig rapport om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2006
Procedurenummer	2006/2047(INI)
Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet om tilladelsen	ECON 16.3.2006
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	EMPL 16.3.2006
Ingen udtalelse   Dato for afgørelse	EMPL 15.3.2006
Udvidet samarbejde   Dato for meddelelse på plenarmødet
Ordfører(e)   Dato for valg	José Manuel García-Margallo y Marfil 16.11.2005
Oprindelig(e) ordfører(e)
Behandling i udvalg	31.1.2006		20.2.2006		20.3.2006
Dato for vedtagelse	21.3.2006
Resultat af den endelige afstemning	+ - 0	38 2 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Ieke van den Burg, David Casa, Jan Christian Ehler, Jonathan Evans, Elisa Ferreira, José Manuel García-Margallo y Marfil, Jean-Paul Gauzès, Robert Goebbels, Gunnar Hökmark, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Sophia in 't Veld, Othmar Karas, Piia-Noora Kauppi, Wolf Klinz, Christoph Konrad, Guntars Krasts, Astrid Lulling, Gay Mitchell, Cristobal Montoro Romero, Joseph Muscat, John Purvis, Alexander Radwan, Bernhard Rapkay, Dariusz Rosati, Eoin Ryan, Antolín Sánchez Presedo, Manuel António dos Santos, Margarita Starkevičiūtė, Ivo Strejček.
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Katerina Batzeli, Jorgo Chatzimarkakis, Harald Ettl, Ján Hudacký, Alain Lipietz, Jules Maaten, Vladimír Maňka, Poul Nyrup Rasmussen, Corien Wortmann-Kool.
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Dato for indgivelse	23.3.2006
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)