BETÆNKNING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed
23.3.2006 - (KOM(2005)0678 – C6‑0025/2006 – 2005/0268(CNS)) - *
Kultur- og Uddannelsesudvalget
Ordfører: Christa Prets
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed
(KOM(2005)0678 - C6-0025/2006 - 2005/0268(CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til forslag til Rådets afgørelse (KOM(2005)0678)[1],
– der henviser til UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed, der blev vedtaget på UNESCO's generalkonference i Paris den 20. oktober 2005,
– der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 2, første afsnit, og EF-traktatens artikel 89, 133, 151, 181 og 181a,
– der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6‑0025/2006),
– der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,
– der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6-0079/2006),
1. godkender indgåelsen af UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter og til UNESCO.
- [1] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
BEGRUNDELSE
Europa-Parlamentet og UNESCO's konvention
I sin beslutning af 14. januar 2004 om bevarelse og fremme af den kulturelle mangfoldighed: de europæiske regioners og internationale organisationers rolle (f.eks. UNESCO og Europarådet) og i sin beslutning af 14. april 2005 om en konvention om beskyttelse af mangfoldigheden i kulturindhold og kunstneriske udtryk anså Parlamentet det for vigtigt at anerkende kulturel mangfoldighed i folkeretten ved at vedtage en UNESCO-konvention, og forsvarede stærkt både den kulturelle og den økonomiske side af kulturelle varer og tjenesteydelser.
Parlamentet udtrykte tilfredshed med Rådets afgørelse, der blev truffet senere, om at overdrage Kommissionen et mandat til at forhandle i UNESCO på vegne af Det Europæiske Fællesskab. Det lykønskede også Kommissionen og Rådet med deres opfyldelse af mandatet, hvilket gjorde det muligt for Kommissionen at forhandle konventionen på vegne af Det Europæiske Fællesskab og de 25 medlemsstater og at fremskynde den globale forhandlingsproces.
Ved flere lejligheder overvejede Kulturudvalget udviklingen i forhandlingerne og Kommissionens frugtbare rolle i denne forbindelse og opfordrede også til, at EU-medlemsstaterne hurtigt ratificerer konventionen.
Fremskridt hen imod konventionen
Den nuværende konvention er resultatet af en lang modningsproces og en proces med hårde forhandlinger. For EU er det værd at minde om de vigtigste skridt, der førte til indgåelsen af konventionen:
1. UNESCO's verdenserklæring om kulturel mangfoldighed af 2. november 2001,
2. møder mellem uafhængige eksperter fra december 2003 til maj 2004 med henblik på at udfærdige et første foreløbigt udkast til konvention,
3. fra september 2004 en række mellemstatslige møder med henblik på at færdiggøre det foreløbige udkast til konvention og betænkning,
4. Rådets afgørelse af 16. november 2004 om bemyndigelse af Kommissionen til på Fællesskabets vegne at deltage i forhandlingerne om de dele af UNESCO's udkast, som hører under EU's kompetence,
5. konventionen blev vedtaget på UNESCO's generalkonference den 20. oktober 2005.
Et nyt instrument i folkeretten
UNESCO-konventionen har som målsætning at beskytte og fremme de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og at tilskynde til udvikling og vedtagelse af kulturpolitikker og passende foranstaltninger til beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed og også at fremme en bredere kulturel udveksling i hele verden.
I konventionen stadfæstes det på internationalt niveau, at staters og regeringers suveræne ret til at udforme og gennemføre kulturpolitikker anerkendes, hvilket gør det muligt for dem at udvikle deres egne kultursektorer.
I konventionen anerkendes det, at kulturel mangfoldighed styrkes ved idéers frie bevægelighed, og betydningen af tankefriheden samt mediernes mangfoldighed bekræftes. Staternes ret til at vedtage audiovisuelle politikker og fremme deres audiovisuelle industrier anerkendes. Den bekræfter den vigtige rolle, som public service radio- og tv-virksomhed spiller for kulturel mangfoldighed og pluralisme i medierne.
Den understreger forbindelsen mellem kultur, udvikling og dialog og skaber en innovativ platform for internationalt samarbejde i en bredere sammenhæng med bæredygtig udvikling.
Ved at anerkende kulturelle aktiviteters, varers og tjenesteydelsers særlige karakter som bærere af værdier og identitet slås det i konventionen fast, at de overskrider deres kommercielle dimension og således legitimerer en indenlandsk og international kulturpolitik.
I denne forbindelse skal det understreges, at konventionen, som ikke er underordnet andre traktater eller internationale aftaler, supplerer dem ved at kræve, at forhandlingsparter og/eller kontraherende parter overvejer målene for kulturel mangfoldighed.
Konventionen vil også blive anvendt som et internationalt forum for debat om udfordringer for kulturelle udtryksformers mangfoldighed og for det følsomme område kulturpolitikker, som den er baseret på, og den vil blive en løftestang for samarbejde med lande, som har til hensigt at skabe bæredygtige kulturindustrier på deres område.
Ratificeringsprocessen og ikrafttrædelse
Konventionen træder i kraft tre måneder efter, at den er blevet ratificeret af 30 lande.
Ordføreren mener, at det er nødvendigt at understrege, at hvis et stort antal lande omgående ratificerer konventionen, kan den træde i kraft og indtage en behørig plads i det internationale retssystem, og dens målsætninger og midlerne til at nå dem bliver således anerkendt.
Hvis EU og de 25 medlemsstater ratificerer UNESCO-konventionen så hurtigt som muligt, sikrer det ikke kun, at den træder i kraft, men det sender også et politisk signal om EU's store interesse i kulturel mangfoldighed.
I den forbindelse lykønsker ordføreren Kommissionen med vedtagelsen den 21. december 2005 (to måneder efter, at UNESCO's generalkonference havde vedtaget konventionen) af nærværende forslag til Rådets afgørelse, der baner vejen for, at EU ratificerer den.
Hvis EU vedtager konventionen, bør det betragtes som en opfordring til medlemsstaterne om at fremskynde deres egne interne ratificeringsprocedurer.
På baggrund af Rådets afgørelse om indgåelse af UNESCO-konventionen, der skal træffes på mødet i Rådet (uddannelse og kultur) den 18. maj 2006, understreger ordføreren betydningen af at støtte og fremme en hurtig ratificering af konventionen i medlemsstaterne og opfordrer i den forbindelse det østrigske formandskab og Kommissionen til aktivt at tilskynde til, at alle medlemsstater ratificerer den.
Ordføreren finder det også vigtigt, at EU-institutionerne og medlemsstaterne aktivt tilskynder til, at tredjelande ratificerer konventionen, således at den får et betydeligt antal kontraherende parter, der kan etablere den som et væsentligt internationalt instrument.
EU's og medlemsstaternes fælles ratificering
Det er nødvendigt, at EU og medlemsstaterne ratificerer konventionen i fællesskab.
Konventionens artikel 27 gør det muligt for Det Europæiske Fællesskab at blive kontraherende part og sætter det i stand til at spille en aktiv rolle i konventionens organer, særlig partskonferencen, der oprettes ved konventionens artikel 22.
Konventionens artikel 26 præciserer, at den skal ratificeres, accepteres, godkendes eller tiltrædes af de stater, der er medlemmer af UNESCO, i overensstemmelse med deres respektive forfatningsmæssige procedurer.
EU talte med én stemme i UNESCO
Det understreges, at konventionen blev forhandlet i fællesskab af Kommissionen på Fællesskabets vegne og af formandskabet for Rådet på medlemsstaternes vegne, at EU for første gang talte med én stemme i UNESCO, og at en hurtig ratificering inden for EU bør ses som den logiske fortsættelse af Fællesskabets stærke engagement i forhandlingerne og et konkret tegn på EU's ønske om at fremme princippet om kulturel mangfoldighed på internationalt niveau.
Konventionens virkning i EU
Konventionen, som er den første af sin art i internationale forbindelser, danner grundlag for global styring i kulturforhold, og den vil på en lang række områder påvirke den gældende fællesskabsret. Den vil særlig berøre forhold vedrørende handelspolitikker, den fri bevægelighed for varer, personer og tjenesteydelser i EU, den audiovisuelle politik og mediepolitikken, f.eks. direktivet om fjernsyn uden grænser og Media-programmet, samt udviklingspolitikkerne.
Særlig i forbindelse med internationale aftaler opfordrer ordføreren Fællesskabet til ikke at liberalisere audiovisuelle og kulturelle tjenester, men at holde fast ved det særlige mandat, som Rådet gav i 1999, og som lyder således: EU vil ligesom i Uruguay-runden under de næste WTO-forhandlinger sørge for, at Fællesskabet og dets medlemsstater får mulighed for at bevare og udvikle deres kulturpolitik og audiovisuelle politik med henblik på at bevare den kulturelle mangfoldighed.
Gennemførelse af konventionen
Parlamentet vil nøje følge EU's og medlemsstaternes gennemførelse af UNESCO-konventionen.
Ordføreren understreger stærkt, at det er vigtigt og nødvendigt, at regeringernes, de underskrivende staters og det civile samfunds gennemførelse af konventionen overvåges nøje, og hun opfordrer Kommissionen til at iværksætte en proces til overvågning af gennemførelsen af konventionen i samarbejde med Parlamentet.
Ordføreren gør særlig opmærksom på den rolle, som det civile samfund spiller for beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed. Hun tilskynder til, at det civile samfund deltager aktivt i bestræbelserne på at nå målene med konventionen.
Endelig opfordrer ordføreren også Rådet og Kommissionen til at inddrage Parlamentet fuldt ud og informere det om enhver foranstaltning, der skal træffes i fremtiden i forbindelse med UNESCO-konventionen.
PROCEDURE
Titel |
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af UNESCO's konvention om beskyttelse og fremme af de kulturelle udtryksformers mangfoldighed | |||||
Referencer |
KOM(2005)0678 – C6‑0025/2006 – 2005/0268(CNS) | |||||
Dato for høring af EP |
24.1.2006 | |||||
Korresponderende udvalg |
CULT | |||||
Rådgivende udvalg |
AFET 1.2.2006 |
DEVE 1.2.2006 |
|
|
| |
Ingen udtalelse(r) |
AFET 25.1.2006 |
DEVE 25.1.2006 |
|
|
| |
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
| |
Ordfører(e) |
Christa Prets |
| ||||
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
| ||||
Forenklet procedure - dato for afgørelse Dato for afgørelse |
| |||||
Anfægtelse af retsgrundlaget |
|
/ |
| |||
Ændring af bevillingsrammen |
|
/ |
| |||
Høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - dato for afgørelse på plenarmødet |
| |||||
Høring af Regionsudvalget - dato for afgørelse på plenarmødet |
| |||||
Behandling i udvalg |
23.2.2006 |
21.3.2006 |
|
|
| |
Dato for vedtagelse |
21.3.2006 | |||||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
24
2 | ||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Maria Badia I Cutchet, Christopher Beazley, Ivo Belet, Giovanni Berlinguer, Guy Bono, Marie-Hélène Descamps, Claire Gibault, Vasco Graça Moura, Lissy Gröner, Luis Herrero-Tejedor, Ruth Hieronymi, Manolis Mavrommatis, Marianne Mikko, Ljudmila Novak, Doris Pack, Rolandas Pavilionis, Zdzisław Zbigniew Podkański, Christa Prets, Karin Resetarits, Nikolaos Sifunakis, Hannu Takkula, Helga Trüpel, Henri Weber, Thomas Wise | |||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Gyula Hegyi, Jaroslav Zvěřina | |||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
| |||||
Dato for indgivelse |
23.3.2006 |
| ||||
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
| |||||