BETÆNKNING om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF
24.3.2006 - (PE-CONS 3605/2006 – C6‑0066/2006 – 2003/0189B(COD)) - ***III
Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget
Delegationsformand: Antonios Trakatellis
Ordfører: Avril Doyle
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF
(PE-CONS 3605/2006 – C6‑0066/2006 – 2003/0189B(COD))
(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast (PE-CONS 3605/2006 – C6‑0066/2006),
– der henviser til sin holdning ved førstebehandling[1] til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2003)0492)[2],
– der henviser til sin holdning ved andenbehandling[3] til Rådets fælles holdning[4],
– der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2005)0713)[5],
– der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5,
– der henviser til forretningsordenens artikel 65,
– der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A6‑0090/2006),
1. godkender det fælles udkast;
2. pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;
3. pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;
4. pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen.
BEGRUNDELSE
Baggrund
Kommissionens oprindelige forslag af 11. august 2003 var et forslag til en forordning om visse fluorholdige drivhusgasser (f-gasser), som har et højt potentiale for global opvarmning. Forordningen skulle omfatte såvel stationære anvendelser som mobil luftkonditionering.
Det overordnede formål med Kommissionens forslag var at bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i Kyoto-protokollen ved at reducere emissionerne af fluorholdige drivhusgasser (f-gasser) ved hjælp af foranstaltninger, der både forbedrer miljøets kvalitet og tager hensyn til det indre markeds funktion.
Den 31. marts 2004 vedtog Parlamentet sin udtalelse ved førstebehandlingen. Rådet vedtog sin fælles holdning den 21. juni 2005 og delte lovgivningsforslaget op i to særskilte retsakter, dels et direktiv om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF, dels en forordning om stationære anvendelser af visse fluorholdige drivhusgasser.
Parlamentet afsluttede andenbehandlingen den 26. oktober 2005, idet det vedtog et ændringsforslag til Rådets fælles holdning til direktivet. Rådet kunne ikke acceptere dette ændringsforslag, hvorfor Forligsudvalget måtte indkaldes.
Forligsprocedure
Parlamentets delegation til Forligsudvalget holdt sit konstituerende møde den 10. januar 2006, og dets medlemmer gav delegationsformanden, Antonios Trakatellis, formanden for det korresponderende udvalg, Karl-Heinz Florenz, ordføreren, Avril Doyle, og skyggeordføreren, Dorette Corbey, mandat til at indgå i uformelle forhandlinger med Rådet.
Det emne, der blev behandlet, var medlemsstaternes mulighed for ved hjælp af skatte- og afgiftsmæssige eller andre incitamenter at fremme installation af luftkonditioneringsanlæg med lave emissioner af drivhusgasser i motorkøretøjer.
Ved den uformelle trilog, som blev afholdt den 17. januar 2006, blev der ikke indgået nogen foreløbig aftale.
Mødet i Forligsudvalget blev afholdt om aftenen den 31. januar 2006 med Antonios Trakatellis, næstformand, og Josef Pröll, østrigsk miljøminister, som formænd og med deltagelse af miljøkommissær Stavros Dimas.
Dette møde var koncentreret om skatte- og afgiftsmæssige eller andre incitamenter.
Forligsudvalget indgik en aftale om medlemsstaternes mulighed for at fremme installation af luftkonditioneringsanlæg, som er effektive og innovative, og som endvidere har færre følger for miljøet og er i overensstemmelse med Fællesskabets regler om statsstøtte.
Konklusioner
Europa-Parlamentets delegation er tilfreds med den opnåede aftale, da den rækker længere end det, der var muligt under første- og andenbehandlingen, og udgør en væsentlig forbedring af den fælles holdning. Delegationen takker det østrigske formandskab og Kommissionen for deres konstruktive samarbejde og henstiller, at Parlamentet vedtager vedlagte fælles udkast.
PROCEDURE
Titel |
Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om emissioner fra luftkonditioneringsanlæg i motorkøretøjer og om ændring af Rådets direktiv 70/156/EØF | |||||
Referencer |
PE-CONS 3605/2006 – C6-0066/2006 – 2003/0189B(COD) | |||||
Retsgrundlag |
art. 251, stk. 2, og art. 95 EF | |||||
Hjemmel i forretningsordenen |
art. 65 | |||||
Delegationsformand: næstformand |
| |||||
Formand for det korresponderende udvalg |
Karl-Heinz Florenz |
ENVI | ||||
Ordfører |
Avril Doyle |
| ||||
Kommissionens forslag |
KOM(2003)0492 – C5-0397/2003 | |||||
Dato for EP's førstebehandling - P5 |
31.3.2004 |
|||||
Kommissionens ændrede forslag |
- | |||||
Rådets fælles holdning |
16182/4/2004 – C6-0222/2005 7.7.2005 | |||||
Kommissionens holdning (art. 251, stk. 2, 2. afsn., 3. led) |
||||||
Dato for EP's andenbehandling - P5 |
26.10.2005 |
|||||
Kommissionens udtalelse (art. 251, stk. 2, 3. afsn., 3. led) |
||||||
Dato for Rådets modtagelse af andenbehandlingen |
16.12.2005 | |||||
Dato for Rådets skrivelse om, at det ikke kan godkende alle EP's ændringer |
30.1.2006 | |||||
Møder i Forligsudvalget |
31.1.2006 |
|
|
| ||
Dato for EP-delegationens afstemning |
31.1.2006 | |||||
Afstemningsresultat |
for: imod: hverken/eller: |
15 1 2 | ||||
Til stede – medlemmer |
Jens-Peter Bonde, Niels Busk, Frederika Brepoels, Dorette Corbey, Avril Doyle, Karl-Heinz Florenz, Dan Jørgensen, Holger Krahmer, Peter Liese, Caroline Lucas, Linda McAvan, Miroslav Mikolášik, Roberto Musacchio, Antonios Trakatellis, Åsa Westlund | |||||
Til stede – stedfortrædere |
John Bowis, Cristina Gutiérrez-Cortines, Anja Weisgerber | |||||
Til stede - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
- | |||||
Dato for enighed i Forligsudvalget |
31.1.2006 | |||||
Enighed ved brevveksling |
- |
| ||||
Dato, hvor Forligsudvalgets formænd konstaterede, at det fælles udkast var godkendt, og fremsendte det til EP og Rådet |
14.3.2006 | |||||
Dato for indgivelse |
24.3.2006 |
| ||||
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
|
| ||||
FORLÆNGELSE AF FRISTER
Forlængelse af fristen for Rådets andenbehandling |
Nej |
Forlængelse af fristen for indkaldelse af udvalget Initiativtager – dato |
Nej
|
Forlængelse af fristen for udvalgets arbejde Initiativtager – dato |
Nej
|
Forlængelse af fristen for vedtagelse af retsakten Initiativtager – dato |
Nej
|