BETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæisk ål

26.4.2006 - (KOM(2005)0472 – C6‑0326/2005 – 2005/0201(CNS)) - *

Fiskeriudvalget
Ordfører: Albert Jan Maat

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæisk ål

(KOM(2005)0472 – C6‑0326/2005 – 2005/0201(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0472)[1],

–       der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6–0326/2005),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–       der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6‑0140/2006),

1.      godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.      opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.      opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.      kræver, at der indledes samrådsprocedure, jf. fælleserklæringen af 4. marts 1975, hvis Rådet ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

5.      anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

6.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ændringsforslag 1 Betragtning 4 a (ny)
	(4a) Europa-Parlamentet vedtog den 15. november 2005 en beslutning1, hvori det opfordrer Kommissionen til straks at forelægge et forslag til forordning om genopretning af bestanden af europæisk ål.
	1 Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0425.
Ændringsforslag 2 Betragtning 8
(8) For at foranstaltningerne til genopretning af bestanden af europæisk ål kan få den ønskede virkning, kræves der nært samarbejde og samordnet handling på EF-plan, på medlemsstatsplan og på lokalt plan, ligesom det er en forudsætning, at de relevante offentlige sektorer informeres, konsulteres og involveres.	(8) For at foranstaltningerne til genopretning af bestanden af europæisk ål kan få den ønskede virkning, kræves der nært samarbejde og samordnet handling på EF-plan, på medlemsstatsplan samt på lokalt og regionalt plan, ligesom det er en forudsætning, at de relevante offentlige sektorer informeres, konsulteres og involveres.
Begrundelse
Teksten tilpasses de retlige og administrative realiteter i nogle medlemssstater, hvor reguleringen af dette fiskeri hører under de regionale myndigheders kompetence eller under de regionale myndigheder og centralregeringen i fællesskab.
Ændringsforslag 3 Betragtning 10
(10) I vandområder, hvor fiskeri og anden menneskelig aktivitet, der påvirker ål, kan have grænseoverskridende virkninger, bør alle programmer og foranstaltninger koordineres for hele det pågældende vandløbssystem. For vandløbssystemer, der strækker sig ud over EF’s grænser, bør EF tilstræbe at sikre den nødvendige koordination med de berørte tredjelande. Behovet for sådan koordination bør dog ikke være til hinder for, at medlemsstaterne kan træffe hasteforanstaltninger -	(10) I vandområder, hvor fiskeri og anden menneskelig aktivitet, der påvirker ål, kan have grænseoverskridende virkninger, bør alle programmer og foranstaltninger koordineres for hele det pågældende vandløbssystem. Koordineringen må dog ikke ske på bekostning af hurtig indførelse af den nationale del af forvaltningsplanerne for ål. For vandløbssystemer, der strækker sig ud over EF’s grænser, bør EF tilstræbe at sikre den nødvendige koordination med de berørte tredjelande. I forbindelse med den internationale koordinering såvel i som uden for EF bør man være særlig opmærksom på Østersøen og de europæiske kystfarvande, der falder uden for begrænsningerne i vandrammedirektivet. Behovet for sådan koordination bør dog ikke være til hinder for, at medlemsstaterne kan træffe hasteforanstaltninger -
Begrundelse
Foranstaltningerne til genopretning af bestanden af europæiske ål bør ikke begrænses til vandløb og farvande i EF.
Ændringsforslag 4 Betragtning 10 a (ny)
	(10a) Da en stor del af tilvandringen af glasål naturligvis går tabt, bør Kommissionen på kort sigt undersøge, hvordan europæisk akvakultur kan inddrages i genopretningen af bestanden af europæisk ål. Dette kan bl.a. gøres ved at fremavle fangne glasål til gulål, der udsættes i de europæiske indvande, der står i forbindelse med havet.
Ændringsforslag 5 Betragtning 10 b (ny)
	(10b) Det bemærkes i forbindelse med genopretningen af den europæiske ålebestand, at glasålen er særlig sårbar, bl.a. på grund af, at store mængder glasål eksporteres. Særskilte foranstaltninger til at øge mængden af glasål, der udsættes i de europæiske farvande, bør derfor igangsættes.
Begrundelse
Da glasålen er en særligt udsat del af ålebestanden på grund af den store efterspørgsel og eksport af denne, bør der igangsættes særskilte foranstaltninger for at øge mængden af glasål, der udsættes i de europæiske farvande.
Ændringsforslag 6 Artikel 2
Fra den 1. til den 15. i hver måned er fiskeri efter, landing af og opbevaring om bord af ål af arten Anguilla anguilla forbudt.	Fiskesæsonen afkortes, således at fiskeriindsatsen reduceres til det halve.
Begrundelse
Selv om det forekommer nødvendigt at træffe hasteforanstaltninger, medens planerne forberedes, er et fiskeriforbud to uger ad gangen slet ikke den rigtige model. Da glasålefiskeriet er afhængigt af månens cyklus, kan denne foranstaltning imidlertid medføre, at der ikke bliver nogen fangst overhovedet, eller i modsat fald vil den slet ikke få nogen indvirkning på fiskeriet. Desuden forbyder denne foranstaltning ud over fangst af ål også landing og opbevaring af ål om bord. Det kan få en meget skadelig indvirkning på de virksomheder, der handler med ål, og som ikke kan tillade sig at ansætte personale fjorten dagen om måneden eller at etablere den nødvendige infrastruktur for derefter at standse sin virksomhed. Hvis man derfor ønsker at reducere fiskeriindsatsen til det halve, foreslås det at gøre det kontinuerligt ved at forkorte fiskesæsonen.
Ændringsforslag 7 Artikel 3, indledning
Som undtagelse fra artikel 2 er fiskeri efter, opbevaring om bord af og landing af ål af arten Anguilla anguilla tilladt fra den 1. til den 15. i hver måned indtil den 30. juni 2007, hvis:	Som undtagelse fra artikel 2 er fiskeri efter, opbevaring om bord af og landing af ål af arten Anguilla anguilla tilladt uden for den fastsatte fiskesæson indtil den 30. juni 2007, hvis:
Begrundelse
Da det i ændringsforslaget til artikel 2 som hasteforanstaltning foreslås at erstatte et fiskeforbud, der gælder fjorten dage ad gangen, med en afkortning af fiskesæsonen, bør undtagelser herfra også foreslås under hensyntagen til den fastsatte fangstsæson.
Ændringsforslag 8 Artikel 3, litra b
b) alle fangede ål udsættes i Europæiske indvande med adgang til havet for at opnå en højere undslipningsprocent for voksne blankål.	b) alle fangede ål udsættes i Europæiske indvande med adgang til havet for at opnå en højere undslipningsprocent for voksne blankål, eller ålene benyttes i akvakultur i Den Europæiske Union, forudsat at en af Kommissionen fastsat procentdel af de ål, der anvendes i akvakultur, benyttes til opdræt og udsætning af gulål i europæiske indvande med adgang til havet for at opnå en højere undslipningsprocent for voksne blankål
Ændringsforslag 9 Artikel 3, litra b a (nyt)
	ba) medlemsstaterne træffer yderligere foranstaltninger, således at glasålens naturlige vandring i bestemte perioder hindres så lidt som muligt.
Begrundelse
I de perioder, hvor glasålen vandrer fra kystområderne op i vandløbssystemerne, bør de nuværende hindringer fjernes i så vid udstrækning som muligt.
Ændringsforslag 10 Artikel 4, stk. 1
1. Hvis eksisterende nationale foranstaltninger allerede sikrer, at målet som omhandlet i artikel 6, stk. 4, er nået for specifikke vandløbssystemer, kan den pågældende medlemsstat indsende en anmodning om fritagelse indtil den 30. juni 2007 for de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 2, for de pågældende vandløbssystemer.	1. Hvis eksisterende nationale foranstaltninger allerede sikrer, at målet som omhandlet i artikel 6, stk. 4, er nået for specifikke vandløbssystemer, kan den pågældende medlemsstat indsende en anmodning om fritagelse indtil den 30. juni 2008 for de foranstaltninger, der er fastsat i artikel 2, for de pågældende vandløbssystemer.
Ændringsforslag 11 Artikel 4 a (ny)
	Artikel 4a
	Supplerende foranstaltninger for glasål
	Fiskeri efter ål, der er under 12 cm lange, er tilladt, forudsat et af følgende kriterier er opfyldt:
	a) de fleste fangede ål udsættes i europæiske indvande med adgang til havet for at opnå en højere undslipningsprocent for voksne blankål
	b) ål fanget til akvakultur i Den Europæiske Union er underlagt den betingelse, at en af Kommissionen fastsat procentdel af de i akvakultur anvendte ål benyttes til opdræt og udsætning af åleyngel i europæiske indvande med adgang til havet for at opnå en højere undslipningsprocent for voksne blankål.
	Hvis en medlemsstat ønsker dette, kan Kommissionen tillige fastsætte en kvote for eksporten af glasål, forudsat dette ikke strider imod bæredygtighedskriteriet eller genopretningen af bestanden af europæisk ål.
	Hvis fangsten af glasål i en medlemsstat eller region benyttes til forbrug, kan Kommissionen tillade dette, forudsat det ikke strider imod bæredygtighedskriteriet.
Ændringsforslag 12 Artikel 5
Som undtagelse fra artikel 2 er fiskeri efter, opbevaring om bord og landing af ål af arten Anguilla anguilla tilladt fra den 1. til den 15. i hver måned fra den 1. juli 2007, hvis sådant fiskeri overholder specifikationerne og restriktionerne i en åleforvaltningsplan.	Som undtagelse fra artikel 2 overholder fiskeriet fra den 1. juli 2008 specifikationerne og restriktionerne i en åleforvaltningsplan.
Begrundelse
Tilpasning til den foreslåede ændring af artikel 2.
Ændringsforslag 13 Artikel 5, stk. 1 a (nyt)
	For medlemsstater, der før den 31. december 2006 har forelagt Kommissionen en forvaltningsplan for ål til godkendelse, finder artikel 2 først anvendelse fra det tidspunkt, Kommissionen har truffet endelig afgørelse.
Ændringsforslag 14 Artikel 6, stk. 1
1. Medlemsstaterne udpeger de individuelle vandløbssystemer på deres nationale territorium, som, inden der blev foretaget menneskelige indgreb, udgjorde naturlige levesteder for den europæiske ål (”ålevandløbssystemer”).	1. Medlemsstaterne udpeger de individuelle vandløbssystemer på deres nationale territorium, som, inden der blev foretaget menneskelige indgreb, udgjorde naturlige levesteder for den europæiske ål (”ålevandløbssystemer”). En medlemsstat kan i begrundede tilfælde vælge at lade hele det nationale territorium eller en allerede eksisterende regional forvaltningsenhed udgøre ét vandløbssystem.
Begrundelse
For at planerne lettere skal kunne gennemføres, bør det være muligt at operere med én national forvaltningsplan.
Ændringsforslag 15 Artikel 6, stk. 2
2. Ved udpegning af ålevandløbssystemerne tager medlemsstaterne behørigt hensyn til de administrative ordninger, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 2000/60/EF.	2. Ved udpegning af ålevandløbssystemerne tager medlemsstaterne i så vid udstrækning som muligt hensyn til de administrative ordninger, der er omhandlet i artikel 3 i direktiv 2000/60/EF.
Begrundelse
For at planerne lettere skal kunne gennemføres, bør det være muligt at operere med én national forvaltningsplan.
Ændringsforslag 16 Artikel 6, stk. 3 a (nyt)
	3a. Medlemsstaterne gennemfører en forvaltningsplan for ål i vandløbssystemerne, som sikrer effektiv genopretning af ålebestanden. Medlemsstaterne foreslår, hvilke vandløbssystemer der skal være genstand for disse interventionsplaner.
Begrundelse
I nogle medlemsstater som f.eks. Portugal betragtes alle vandløbssystemer som naturlige levesteder for ål. Det er vanskeligt at udarbejde, overvåge og kontrollere forvaltningsplaner for dem alle, fordi det ville indebære umådeligt store menneskelige og økonomiske ressourcer. Derfor bør medlemsstaterne foretage en prioritering af interventionen under hensyntagen til deres særlige forhold.
Ændringsforslag 17 Artikel 6, stk. 3 b (nyt)
	3b. Forvaltningsplaner for vandløbssystemer, der deles af flere medlemsstater, udarbejdes i fællesskab og forelægges Kommissionen.
Ændringsforslag 18 Artikel 6, stk. 4
4. Formålet med åleforvaltningsplanen er for hvert ålevandløbssystem at skabe stor sandsynlighed for, at det lykkes for mindst 40 % af biomassen af voksne ål at undslippe tilbage til havet set i forhold til det bedste skøn over den potentielle undslipningsprocent, hvis der ikke havde været udøvet menneskelige aktiviteter, der påvirker fiskeriområdet eller bestanden.	4. Formålet med åleforvaltningsplanen er for hvert ålevandløbssystem at skabe stor sandsynlighed for, at det lykkes for en stor procentdel af biomassen af voksne ål at undslippe tilbage til havet set i forhold til det bedste skøn over den potentielle undslipningsprocent under hensyntagen til alle de menneskelige aktiviteter, der påvirker fiskeriområdet eller bestanden.
Begrundelse
Det er ikke spor klart, hvordan det skulle være muligt at beregne denne undslipningsprocent på 40. Planerne skulle garantere en betydelig højere procentdel i hvert enkelt vandløbssystem, men alt afhængigt af forekomsten af ål og/eller mængden af hindringer i de enkelte vandløbssystemer. Desuden er det ikke særligt let at forstå, hvad den sidste sætning i stykket betyder.
Ændringsforslag 19 Artikel 6, stk. 5 a (nyt)
	5a. Den Europæiske Union støtter foranstaltninger, der giver mulighed for at genoprette ålebestanden i de forskellige medlemsstaters vandløbssystemer.
Ændringsforslag 20 Artikel 6, stk. 5 b (nyt)
	5b. Den Europæiske Union fremmer foranstaltninger til støtte for konstruktion og/eller tilpasning af mekanismer til passage af forhindringer, således at ålenes vandring i floderne ikke hæmmes.
Begrundelse
Ålenes anadrome vandring og den deraf følgende opvandring i floderne er af væsentlig betydning for ålenes livscyklus. Derfor bør passage af fysiske forhindringer i vandløb prioriteres højt.
Ændringsforslag 21 Artikel 7, stk. 1
1. Medlemsstaterne meddeler senest den 31. december 2006 Kommissionen alle individuelle åleforvaltningsplaner opstillet efter artikel 6.	1. Medlemsstaterne meddeler senest den 30. juni 2007 Kommissionen alle individuelle åleforvaltningsplaner opstillet efter artikel 6.
Begrundelse
Der er flere forhold, der gør, at den nuværende tidsplan ikke er særlig gennemførlig, og det foreslås derfor at udsætte gennemførelsen af den et år. På de ene side kræver planerne i mange tilfælde koordination mellem forskellige regioner eller endog stater, hvilket indebærer et omfattende og tidskrævende koordinationsarbejde. På den anden side er den nuværende viden til beregning af undslipningsprocenten ikke tilstrækkelig, og det ser ikke ud til, at de af ICES foreslåede arbejdsgrupper og resultatet af de modeller, der i øjeblikket undersøges i SLIME-projektet, bærer frugt, således at de kan bruges til udvikling af planerne inden for den tidsplan, der i øjeblikket er foreslået.
Ændringsforslag 22 Artikel 7, stk. 3
3. Medlemsstaterne iværksætter de åleforvaltningsplaner, der er godkendt efter stk. 2, fra den 1. juli 2007.	3. Medlemsstaterne iværksætter de åleforvaltningsplaner, der er godkendt efter stk. 2, fra den 1. juli 2008, eller så meget tidligere, som det er muligt.
Ændringsforslag 23 Artikel 8, stk. 1
1. For vandløbssystemer, der strækker sig ud over mere end én medlemsstats territorium, opstiller de berørte medlemsstater i fællesskab en åleforvaltningsplan.	1. For vandløbssystemer, der strækker sig ud over mere end én medlemsstats territorium, opstiller de berørte medlemsstater i fællesskab en åleforvaltningsplan. Hvis koordineringen truer med at føre til en sådan forsinkelse, at det bliver umuligt at indgive forvaltningsplanen i tide, kan medlemsstaterne indgive forvaltningsplaner for deres nationale del af vandløbssystemet.
Ændringsforslag 24 Artikel 8, stk. 2
2. For ålevandløbssystemer, der strækker sig ud over EF’s territorium, bestræber de berørte medlemsstater sig for at opstille en åleforvaltningsplan i koordination med de relevante tredjelande.	2. For ålevandløbssystemer, der strækker sig ud over EF’s territorium, bestræber de berørte medlemsstater sig på at opstille en åleforvaltningsplan i koordination med de relevante tredjelande. I den forbindelse skal man være særlig opmærksom på Østersøen og de kystfarvande, der ikke er omfattet af direktiv 2000/60/EF
Ændringsforslag 25 Artikel 8 a (ny)
	Artikel 8a
	Særskilte foranstaltninger for glasål
	Kommissionen opstiller som led i planen for genopretning af bestanden af europæisk ål særskilte foranstaltninger til sikring af en forøgelse af mængden af glasål, der udsættes, og sætter herunder fokus på de problemer, der afstedkommes af den store eksport af glasål.
Begrundelse
Da glasålen er en særligt udsat del af ålebestanden, bl.a. på grund af den store eksport af denne, bør der igangsættes særskilte foranstaltninger for at øge mængden af glasål, der udsættes.
Ændringsforslag 26 Artikel 9, stk. 1
1. Senest den 31. december 2009 sender hver medlemsstat for hver åleforvaltningsplan Kommissionen en rapport om planens overvågning, effektivitet og resultater, idet medlemsstaten for hvert vandløbssystem navnlig anslår, hvor stor en procentdel af biomassen af ål der undslipper tilbage til havet for at gyde set i forhold til den undslipningsprocent, der ville have været opnået, hvis der ikke var blevet udøvet fiskeri eller andre menneskelige aktiviteter, der påvirker fiskeriområdet eller bestanden.	1. Senest den 31. december 2009 sender hver medlemsstat for hver åleforvaltningsplan Kommissionen en rapport om planens overvågning, effektivitet og resultater.
Begrundelse
Som sagt er det ikke klart, hvordan det skal lade sig gøre at beregne ålenes undslipningsprocent. Det er derfor i overensstemmelse med Kommissionens strategi for forenklet lovgivning og reduktion af medlemsstaternes administrative byrder hensigtsmæssigt at skære ned på anmodningerne om forelæggelse af rappporter af ringe eller ingen nytte.
Ændringsforslag 27 Artikel 9, stk. 2
2. Kommissionen forelægger senest den 1. juli 2010 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, inkl. en statistisk og videnskabelig evaluering af resultatet af åleforvaltningsplanernes gennemførelse, og en udtalelse fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri.	2. Kommissionen forelægger senest den 1. juli 2011 Europa-Parlamentet og Rådet en rapport, inkl. en statistisk og videnskabelig evaluering af resultatet af åleforvaltningsplanernes gennemførelse, og en udtalelse fra Den Videnskabelige, Tekniske og Økonomiske Komité for Fiskeri.
Begrundelse
Der er flere forhold, der gør, at den nuværende tidsplan ikke er særlig gennemførlig, og det foreslås derfor at udsætte gennemførelsen af den et år. På de ene side kræver planerne i mange tilfælde koordination mellem forskellige regioner eller endog stater, hvilket indebærer et omfattende og tidskrævende koordinationsarbejde. På den anden side er den nuværende viden til beregning af undslipningsprocenten ikke tilstrækkelig, og det ser ikke ud til, at de af ICES foreslåede arbejdsgrupper og resultatet af de modeller, der i øjeblikket undersøges i SLIME-projektet, bærer frugt, således at de kan bruges til udvikling af planerne inden for den tidsplan, der i øjeblikket er foreslået.
Ændringsforslag 28 Artikel 9, stk. 3 a (nyt)
	3a. Inden den 1. januar 2007 afgør Kommissionen sammen med ICES, EIFAC, medlemsstaterne og fiskerisektoren, om den i artikel 6, stk. 4, fastsatte norm er tilstrækkelig målelig og anvendelig i praksis, hvorefter Kommissionen om nødvendigt forelægger et ændret eller tilpasset forslag.
Ændringsforslag 29 Artikel 11, stk. 1
Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.	Denne forordning træder i kraft på tredjedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende, men ikke tidligere end den 1. januar 2007.

• [1]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

Der har i de sidste år været en dramatisk tilbagegang i Den Europæiske Unions ålebestande. Det må befrygtes, at denne fiskeart risikerer at uddø, hvis der ikke hurtigt gennemføres en handlingsplan inden for Den Europæiske Union.

Den europæiske ål befiskes i hele sit udbredelsesområde (hele Europa, Nordafrika). Fangsten af glasål er koncentreret til Sydvesteuropa; fangsterne (ca. 100 tons) anvendes til det direkte forbrug, til opdræt af gulål i Europa og frem for alt i Fjernøsten og til at sætte ud i resten af Europa. Fangst af gulål og blankål forekommer overalt i de europæiske farvande. Fangsterne (skønsmæssigt ca. 8000 tons) anvendes sammen med produktionen fra åleopdræt (ca. 10800 tons) til fortæring (røget, stegt, i gelé osv.).

Tabel 1: Oversigt over de vigtigste lande, hvor den europæiske ål fanges eller opdrættes. Tallene gengiver den officielle produktion i år 2000 (Kilde: ICES/EIFAC arbejdsgruppe ål). De officielle fangsttal ligger væsentligt under de faktiske fangstmængder, der formodes at være dobbelt så høje.

Fiskeri inden for EU		Fiskeri uden for EU		Åleopdræt
Land	Produktion (t)	Land	Produktion (t)	Land	Produktion (t)
Det Forenede Kongerige	796	Egypten	2 064	Nederlandene	3 800
Tyskland	686	Norge	281	Danmark	2 674
Danmark	620	Tyrkiet	176	Italien	2 750
Sverige	560	Tunesien	108	Det øvrige Europa	1 639
Italien	549	Marokko	100	Asien	10 000
Polen	429	Andre	238
Frankrig	399
Nederlandene	351
Irland	250
De øvrige medlemsstater i EU	280

Bestanden af ål over mindstemålet for fiskeri er i de sidste 20 år gået tilbage med 50 % (i løbet af de sidste 40 år endda med 75 %), mens bestandene af glasål er i samme tidsrum gået tilbage med 95 %.

Ålen er en fiskeart, som der traditionelt er stor efterspørgsel efter i Europa. I nogle områder præger ålen i høj grad den kulinariske tradition og er en væsentlig bestanddel af stedets natur.

Selv om indvandsfiskeri ikke officielt hører under den fælles fiskeripolitik, tvinger det fælles problem i mange medlemsstater os alligevel til en fælles indgriben. Sker dette ikke, vil der være stor fare for, at det bliver umuligt at opretholde eller genoprette ålebestandene.

Derudover er der store forskelle mellem de enkelte medlemsstater og klimazonerne. I Skandinavien er situationen anderledes end eksempelvis i Frankrig. Alligevel kan man i hele EU konstatere en stærk nedgang i ålebestandene.

Hvert europæisk farvand med åleforekomst bidrager muligvis til produktionen af blankål (forplantningsdygtig åleart); mere i havet end i indvande, i nogle lande mere end i andre. Det er uklart, om blankål fra alle lande virkelig er delagtige i forplantningen, eller om parringspopulationen stammer fra en lille del af Europa, mens blankålen i de øvrige lande ikke yngler.

Det hævdes, at de fleste hunner blandt blankålene kommer fra Skandinavien, men det synes også sandsynligt, at Biskaya-bugten, hvortil flere end 95 % af glasålene kommer, udgør det egentlige kerneområde. Beskyttes det ene område, men ikke det andet, er der risiko for, at det uheldigvis er det forkerte område, der beskyttes. For at være på den sikre side, bliver man nødt til at gå ud fra, at alle blankål, der vandrer fra Europa, bidrager til forplantningen. Ikke et eneste land kan derfor unddrage sig en fælles indsats til fordel for bestanden af kønsmodne ål.

I årenes løb er andelen af de såkaldte vildt fangede ål faldet kraftigt i forbruget af ål. Den største del af de ål, der er bestemt til forbrug, kommer fra akvakulturen. Følgen af det er, at der anvendes stadig flere fangede glasål til akvakulturen.

Denne udvikling er stærkt fremskyndet af den enorme efterspørgsel på glasål fra Sydøstasien. Derfor er markedspriserne på glasål steget så stærkt, at det absolut ikke mere er rentabelt for indvandsfiskeriet i Europa at sætte glasål ud i de europæiske indvande.

Da der er tilbagegang i ålebestandene i hele Europa, synes det allermest sandsynligt, at alle ål i Europa tilhører en og samme bestand og stammer fra et eneste rognområde. Derfor er genopretningen af ålebestanden formentlig et internationalt problem. Samtidig er ålen frem for alt en fisk, der forekommer i små farvande spredt i hele Europa, hvor der drives fiskeri i ringe omfang, og hvor mange lokale faktorer spiller ind. En genopretningsplan kan kun gennemføres i alle små farvande under medvirken fra de lokale implicerede og forvaltere. Den internationale genopretningsplan skal baseres på information, der er samlet i alle disse små farvande.

Denne dobbelte karakter, som genopretningen af ålebestanden har (et globalt problem, der udspiller sig i små farvande), nødvendiggør en rollefordeling mellem højere og lavere myndigheder, mellem myndigheder og implicerede. På den ene side skal den centrale myndighed (EU) fastlægge rammebetingelserne for en effektiv forvaltning og derefter overføre den til de lavere (nationale) myndigheder, der for deres part igen kan implementere dem i betingelser ved fangstplaner for regionale fiskeriforvaltere. På den anden side skal den lokale forvaltning støtte sig til informationer om den lokale situation, og disse informationer skal den (overordnede) myndighed anvende til kontrol og vurdering af den gennemførte forvaltning. Et godt samarbejde mellem fiskerisektoren, andre implicerede og myndighederne er derfor af afgørende betydning.

Den 15. november 2005 vedtog Europa-Parlamentet en beslutning (2005/2032(INI)), hvori det opfordrer Europa-Kommissionen til snarest at foreslå en forordning om genopretning af ålebestanden. Den nuværende Kommission har arbejdet ihærdigt hermed, således at der også på grundlag af den nævnte beslutning kan foreslås en forordning (2005/0201).

PROCEDURE

Titel	Forslag til Rådets forordning om foranstaltninger til genopretning af bestanden af europæisk ål
Referencer	KOM(2005)0472 – C6-0326/2005 – 2005/0201(CNS)
Dato for høring af EP	20.10.2005
Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	PECH 27.10.2005
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	ENVI 27.10.2005
Ingen udtalelse(r)   Dato for afgørelse	ENVI 29.11.2005
Ordfører(e)   Dato for valg	Albert Jan Maat 25.10.2005
Oprindelig(e) ordfører(e)
Forenklet procedure - dato for afgørelse  Dato for afgørelse
Anfægtelse af retsgrundlaget   Dato for udtalelse fra JURI
Ændring af bevillingsrammen   Dato for udtalelse fra BUDG
Høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - dato for afgørelse på plenarmødet	0.0.0000
Høring af Regionsudvalget - dato for afgørelse på plenarmødet
Behandling i udvalg	29.11.2005		30.1.2006	22.2.2006	19.4.2006
Dato for vedtagelse	19.4.2006
Resultat af den endelige afstemning		Enstemmigt
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	James Hugh Allister, Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Marie-Hélène Aubert, Iles Braghetto, Luis Manuel Capoulas Santos, David Casa, Paulo Casaca, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Carmen Fraga Estévez, Ioannis Gklavakis, Alfred Gomolka, Heinz Kindermann, Henrik Dam Kristensen, Albert Jan Maat, Willy Meyer Pleite, Rosa Miguélez Ramos, Philippe Morillon, Seán Ó Neachtain, Bernard Poignant, Struan Stevenson, Margie Sudre
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Chris Davies, Duarte Freitas
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Carlos Carnero González, Salvador Garriga Polledo, Eugenijus Gentvilas, Antonio Masip Hidalgo
Dato for indgivelse	26.4.2006
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...