BETÆNKNING om anmodning om ophævelse af Tobias Pflügers immunitet
28.4.2006 - (2006/2030(IMM))
Retsudvalget
Ordfører: Francesco Enrico Speroni
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
om anmodning om ophævelse af Tobias Pflügers immunitet
Europa-Parlamentet,
– der henviser til anmodning af 29. november 2005 fra Forbundsrepublikken Tysklands justitsministerium om ophævelse af Tobias Pflügers immunitet, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 15. december 2005,
– der har hørt Tobias Pflüger, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,
– der henviser til artikel 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,
– der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986[1],
– der henviser til artikel 46 i Forbundsrepublikken Tysklands grundlov,
– der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 2, og artikel 7,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6‑0156/2006),
1. vedtager at ophæve Tobias Pflügers immunitet;
2. pålægger sin formand straks at sende denne afgørelse og det kompetente udvalgs betænkning til Forbundsrepublikken Tysklands kompetente myndigheder.
- [1] Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391.
BEGRUNDELSE
I. FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER
Med skrivelse af 22. december 2005 henviste Europa-Parlamentets formand med henblik på behandling i Retsudvalget, jf. forretningsordenens artikel 6, stk. 2, en skrivelse af 29. november 2005 fra Forbundsrepublikken Tysklands justitsministerium, hvori der anmodes om ophævelse af medlem af Europa-Parlamentet Tobias Pflügers parlamentariske immunitet i forbindelse med en sag, der behandles af den ledende statsadvokat i München I.
I overensstemmelse med forretningsordenens artikel 6, stk. 2, tog Parlamentet anmodningen til efterretning på plenarmødet den 15. december 2005 og henviste den til Retsudvalget.
I sin anmodning om ophævelse af immuniteten anmoder den ledende statsadvokat i München I om tilladelse til at indlede en straffesag mod medlem af Europa-Parlamentet Tobias Klaus Pflüger, som er sigtet for fornærmelse efter den tyske straffelovs § 185 og § 194, stk. 1, og for forsætlig legemsbeskadigelse efter straffelovens § 223, stk. 1, og § 230, stk. 1, første punktum.[1]
Sigtelsen er baseret på følgende faktiske omstændigheder: Den 12. februar 2005 mellem kl. 11.30 og 17.00 fandt der i anledning af den 41. sikkerhedskonference i München et modarrangement sted under åben himmel med en afsluttende demonstration på Lenbachplatz i München. Efter at de fredelige deltagere havde forladt arrangementet efter afslutningen heraf ca. kl. 17.00, blev nogle såkaldte autonome og sympatisører til disse på Lenbachplatz og kastede bl.a. flasker mod de tilstedeværende politibetjente. Politiet foretog derefter enkelte anholdelser, som en del af politibetjentene forsøgte at sikre ved at danne en politikæde mellem de betjente, der foretog anholdelserne, og de voldelige demonstranter.
Ifølge forklaringerne fra de to politibetjente Proske og Michaelis, som har indgivet påtalebegæring, trådte MEP Pflüger frem fra gruppen af moddemonstranter og gik hen til Proske, som indgik i politikæden, og opfordrede ham til at lade ham passere straks. Efter at Pflüger havde oplyst, at han var medlem af Europa-Parlamentet, bad Proske ham om at forevise sit identitetskort, og han forhindrede ham i at komme forbi politikæden. Pflüger truede derpå politibetjentene med at anmelde dem, idet han gjorde gældende, at de ville gøre sig skyldige i en forsætlig tilsidesættelse af gældende ret ("Rechtsbeugung"), hvis de forhindrede ham i at passere. Da Pflüger fortsat ikke legitimerede sig, lagde Proske sin venstre arm på Pflügers højre skulder for at tydeliggøre, at han skulle fjerne sig fra politikæden. Pflüger slog derpå betjentens arm væk og truede ham med at anmelde ham for legemsbeskadigelse. En anden politibetjent, Michaelis, kom hen til Pflüger og anmodede ham endnu en gang om at legitimere sig, men Pflüger nægtede igen at gøre det. Til sidst kaldte han betjentene Proske og Michaelis for "røvhul" og "idiot" for at krænke deres ære.
Retsudvalget hørte Pflüger på mødet den 21. marts 2006. Pflüger bestred fremstillingen af de faktiske omstændigheder og fremlagde en erklæring fra sin advokat angående de faktiske omstændigheder. Ifølge erklæringen er de faktiske omstændigheder følgende:
"Min klient deltog den 12. februar 2005 som led i sit hverv som medlem af Europa-Parlamentet i modarrangementer til den såkaldte sikkerhedskonference i München.
Han overværede i den forbindelse anholdelsen af en person, som forinden havde deltaget i en musikoptræden. Anholdelsen blev efter hans opfattelse foretaget på en yderst brutal måde, uden at det forekom nødvendigt. Den anholdte person blev revet væk fra åstedet og blev afskærmet af en politikæde.
Min klient forsøgte at komme i kontakt med den ledende politibetjent, der var ansvarlig for anholdelsen, for at få at vide, hvad grunden til den pågældende optræden var, og for at forhindre yderligere uretmæssig behandling af den anholdte. Min klient forlangte i dette øjemed under henvisning til sin status som medlem af Europa-Parlamentet over for de tilstedeværende politibetjente, at de skulle lade ham komme hen til den anholdte. Han viste herved tydeligt og synligt sit MEP-legitimationsbevis. Det tog politibetjentene imidlertid ingen notits af, og de nægtede ham både at komme i kontakt med den anholdte og at få oplysninger om hændelsesforløbet i forbindelse med anholdelsen. Eftersom min klient ikke ville acceptere dette, da hans rettigheder som MEP dermed blev tilsidesat, opfordrede han de tilstedeværende betjente til at oplyse deres navne, idet han agtede at klage over deres adfærd. Denne opfordring blev imidlertid ikke efterkommet. Alle de politibetjente, han henvendte sig til, nægtede at sørge for en sådan identifikation. Det blev også fortsat nægtet at anerkende min klients rettigheder som MEP.
Politibetjentens påstand om, at min klient voldsomt skulle have slået en politibetjents arm væk, som han havde fået "lagt på skulderen", er forkert. Det samme gælder påstanden om, at min klient skulle have fornærmet de tilstedeværende politibetjente med ordene "røvhul" og "idiot" - det er det pure opspind. I den spændte situation kom det til diskussioner, men min klient gjorde sig ikke skyldig i nogen fornærmelser i den forbindelse. (…)"
II. BESTEMMELSER OG GENERELLE BEMÆRKNINGER OM EP-MEDLEMMERNES IMMUNITET
1. Artikel 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter lyder således:
"Artikel 9
Europa-Parlamentets medlemmer kan hverken eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv.
Artikel 10
Under Europa-Parlamentets mødeperioder nyder medlemmerne:
a) på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling,
b) på en anden medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning.
De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.
Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet."
2. Europa-Parlamentets procedure er fastsat i forretningsordenens artikel 6 og 7. De relevante bestemmelser har følgende ordlyd:
"Artikel 6
Ophævelse af immunitet
1. Under udøvelsen af sine beføjelser vedrørende privilegier og immuniteter tilstræber Parlamentet først og fremmest at bevare sin integritet som demokratisk lovgivende forsamling og sikre medlemmernes uafhængighed under udførelsen af deres opgaver.
2. Enhver anmodning fra en kompetent myndighed i en medlemsstat til formanden om ophævelse af et medlems immunitet meddeles på plenarmødet og henvises til det kompetente udvalg.
(…)"
"Artikel 7
Procedurer vedrørende immunitet
1. Det kompetente udvalg prøver straks anmodninger om ophævelse af immunitet eller beskyttelse af immunitet og privilegier i den rækkefølge, de fremsættes.
2. Udvalget fremsætter forslag til afgørelse, der blot skal anbefale godkendelse eller forkastelse af anmodningen om ophævelse af immunitet eller om beskyttelse af immunitet og privilegier.
3. Udvalget kan anmode den pågældende myndighed om enhver oplysning eller præcisering, som det finder nødvendig for at kunne tage stilling til, hvorvidt immuniteten bør ophæves eller beskyttes. Udvalget giver medlemmet mulighed for at blive hørt, og medlemmet kan forelægge ethvert dokument eller andet skriftligt materiale, som han måtte finde relevant for udvalgets stillingtagen. Medlemmet kan lade sig repræsentere ved et andet medlem.
(…)
7. Udvalget kan afgive en begrundet udtalelse om den pågældende myndigheds kompetence og om, hvorvidt anmodningen kan tages under behandling, men udtaler sig under ingen omstændigheder om skyldspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen.
(…)"
3. Fra den første femårige valgperiode har Europa-Parlamentet i sin faste praksis udviklet visse generelle principper, der blev endeligt anerkendt i den beslutning[2], som Parlamentet vedtog på mødet den 10. marts 1987 på grundlag af Donnez-betænkningen om udkast til protokol til revision af protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, for så vidt angår Parlamentets medlemmer (dok. A2-121/86). Blandt disse generelle principper er det relevant at nævne følgende principper, som finder anvendelse i den foreliggende sag:
Formålet med den parlamentariske immunitet
Den parlamentariske immunitet er ikke et privilegium, der tildeles det ene eller det andet medlem af Parlamentet, men en garanti for Parlamentets og dets medlemmers uafhængighed i forhold til andre myndigheder. Ifølge dette princip gælder det udelukkende om at beskytte den parlamentariske institution ved at beskytte institutionens medlemmer uanset datoen for de handlinger, der giver anledning til påtale. Disse handlinger kan have fundet sted før eller efter valget af medlemmet.
Tidsmæssig begrænsning af immuniteten
Domstolen har i to omgange foretaget en fortolkning af ordene "under Europa-Parlamentets mødeperioder" i artikel 10 i protokollen om De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter. Det fremgår af Domstolens to domme (af 12. maj 1964, sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og af 10. juli 1986, sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391), at Europa-Parlamentet afholder en årlig session af et års varighed, hvorunder medlemmerne nyder godt af immunitet som fastsat i protokollen, også når sessionen afbrydes. Det følger desuden af selve den parlamentariske immunitets formål, at immuniteten strækker sig over hele mandatets varighed, uanset om det drejer sig om indledning af retsforfølgning, efterforskningsforanstaltninger, fuldbyrdelsesforanstaltninger, allerede afsagte domme eller appel- eller kassationsprocedurer.
Den europæiske parlamentariske immunitets uafhængige karakter i forhold til national parlamentarisk immunitet
Den omstændighed, at artikel 10, stk. 1, litra a), i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter henviser til de immuniteter, der tilstås medlemmerne af de nationale lovgivende forsamlinger, betyder ikke, at Europa-Parlamentet ikke har kompetence til at udfærdige sine egne regler vedrørende ophævelsen af parlamentarisk immunitet. Parlamentets afgørelser har gradvis skabt et sammenhængende europaparlamentarisk immunitetsbegreb, der principielt er uafhængigt af forskellig praksis i de nationale lovgivende forsamlinger. På den måde undgås forskelsbehandling af medlemmerne på grundlag af nationalitet. Selv om der tages hensyn til den immunitet, der foreligger i henhold til national lov, anvender Europa-Parlamentet sine egne ensartede principper, når det tager stilling til, hvorvidt et medlems immunitet skal ophæves.
Parlamentarisk immunitet eksisterer for at beskytte medlemmernes ytringsfrihed og den frie politiske debat. Parlamentets kompetente udvalg har derfor vedvarende anført, at det er et grundlæggende princip, at immuniteten i alle de tilfælde, hvor et anklaget medlems handlinger udgør en del af hans eller hendes politiske virksomhed eller direkte er forbundet med en sådan virksomhed, ikke vil blive ophævet.
Dette omfatter f.eks. meningstilkendegivelser, der antages at være omfattet af et medlems politiske virksomhed, og som er afgivet ved demonstrationer eller offentlige møder, i politiske tidsskrifter, i pressen, i en bog, i fjernsynet, ved underskrivelse af en politisk pjece og endda under en retssag.
Dette princip skal ses i sammenhæng med andre argumenter for eller imod ophævelse af immuniteten, navnlig "fumus persecutionis", dvs. formodningen om, at retsforfølgelsen hidrører fra et ønske om at skade medlemmets politiske virksomhed. Som det er defineret i Donnez-betænkningens begrundelse, betyder "fumus persecutionis"-begrebet i det væsentlige, at immuniteten ikke ophæves, når der foreligger en mistanke om, at retsforfølgelsen har til hensigt at skade medlemmets politiske virksomhed.
Når der f.eks. er foretaget retsskridt af en politisk modstander, skal immuniteten i mangel af bevis på det modsatte ikke ophæves, idet det skal antages, at retsskridtet er foretaget for at skade det pågældende medlem og ikke for at opnå skadeserstatning. Ligeledes skal immuniteten ikke ophæves, såfremt der er foretaget retsskridt under omstændigheder, der vækker en formodning om, at retsskridtet udelukkende er indledt for at skade det pågældende medlem.
III. BEGRUNDELSE FOR FORSLAGET TIL AFGØRELSE
De handlinger, der foreholdes Tobias Pflüger, medlem af Europa-Parlamentet med tysk statsborgerskab, er begået på Forbundsrepublikken Tysklands territorium. Tobias Pflüger nyder derfor godt af de immuniteter, der er indrømmet medlemmerne af den tyske Forbundsdag ifølge artikel 46 i Forbundsrepublikken Tysklands grundlov (Grundgesetz), der har følgende ordlyd:
Artikel 46
[Ansvarsfrihed og immunitet]
1) Et medlem af Forbundsdagen kan på intet tidspunkt retsligt eller tjenstligt forfølges eller på anden måde uden for Forbundsdagen drages til ansvar for sine stemmeafgivelser eller for meningstilkendegivelser, som han har fremsat i Forbundsdagen eller i et af dens udvalg. Dette gælder ikke for ærekrænkende udtalelser.
2) Et medlem af Forbundsdagen kan ikke uden dennes samtykke drages til ansvar for en strafbar handling eller fængsles, medmindre han er grebet på fersk gerning eller i løbet af den følgende dag.
3) Forbundsdagens samtykke udkræves endvidere ved enhver anden begrænsning i et medlems personlige frihed eller til indledning af en procedure mod et medlem i henhold til artikel 18.
4) Enhver strafforfølgning og enhver procedure i henhold til artikel 18 mod et medlem af Forbundsdagen, fængsling af enhver art og enhver anden begrænsning i hans personlige frihed skal på Forbundsdagens begæring udsættes.
Artikel 46 i Forbundsrepublikken Tysklands grundlov regulerer udstrækningen af forbundsdagsmedlemmernes ansvarsfrihed (Indemnität) og parlamentariske immunitet. I stk. 1 hedder det, at et medlem af Forbundsdagen på intet tidspunkt kan forfølges retsligt eller tjenstligt eller på anden måde uden for Forbundsdagen drages til ansvar for sine stemmeafgivelser eller for meningstilkendegivelser, som den pågældende har fremsat i Forbundsdagen eller et af dens udvalg (Indemnität). I stk. 2-4 findes der regler om parlamentarisk immunitet. Desuden kan et medlem af Forbundsdagen ikke uden dennes samtykke drages til ansvar for en strafbar handling eller fængsles.
Ligeledes må der henvises til artikel 9 og 10 i protokollen om privilegier og immuniteter samt de principper, som Europa-Parlamentet har fastslået, og som efter en fast flerårig praksis er taget i anvendelse ved anmodninger om ophævelse af immunitet. Det kommer ikke på tale at ophæve immuniteten, når de handlinger, der foreholdes et medlem, henhører under den pågældendes politiske virksomhed eller står direkte i forbindelse med denne virksomhed. Det kommer heller ikke på tale at ophæve immuniteten, når der er begrundet mistanke om, at strafforfølgningen i realiteten har til formål at skade medlemmets politiske virksomhed.
I den foreliggende sag vedrører sigtelserne mod Pflüger og efterforskningen i den forbindelse en eventuel overtrædelse af straffelovens § 185, § 194, stk. 1, § 223, stk. 1, og § 230, stk. 1, første punktum (fornærmelse og forsætlig legemsbeskadigelse).
Sigtelserne mod Pflüger giver ikke anledning til anvendelse af artikel 9 i protokollen om privilegier og immuniteter. Selv hvis det lægges til grund, at Pflüger har fremsat de pågældende ytringer, hvilket han udtrykkeligt bestrider, kan de ikke betragtes som en meningstilkendegivelse, som et medlem af Europa-Parlamentet er fremkommet med under udøvelsen af sit hverv.
For så vidt angår spørgsmålet om anvendelse af artikel 10, stk. 1, litra a), i protokollen om privilegier og immuniteter, er det ordførerens opfattelse, at de faktiske omstændigheder som beskrevet af Pflüger ikke giver grundlag for at fastslå, at der foreligger "fumus persecutionis". Selv om Pflüger deltog i demonstrationen i sin egenskab af medlem af Europa-Parlamentet og talte offentligt, kan man ikke heraf udlede, at sigtelserne imod ham havde til formål at skade hans politiske virksomhed.
Der er hverken i den omstridte strafbare handling eller i den procedure, de kompetente myndigheder har fulgt, noget, der giver grundlag for at antage, at der foreligger en hensigt om at forfølge Pflüger eller en særlig indædthed fra retsvæsenets side i forhold til ham.
Ud fra ovenstående betragtninger finder ordføreren det rimeligt, at Parlamentet udøver sin ret til at ophæve Tobias Pflügers parlamentariske immunitet.
I henhold til forretningsordenens artikel 7, stk. 2, skal udvalgets forslag til afgørelse blot anbefale godkendelse eller forkastelse af anmodningen om ophævelse af immunitet og privilegier.
IV. KONKLUSION
Retsudvalget henstiller til Europa-Parlamentet at ophæve Tobias Pflügers parlamentariske immunitet ud fra de foregående betragtninger og i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 7, stk. 1 og 2, samt efter behandling af de argumenter, der taler for eller imod ophævelse af immuniteten.
- [1] Straffelovens § 185 lyder således: "Fornærmelse straffes med frihedsberøvelse indtil et år eller med bøde og, såfremt fornærmelsen er begået ved hjælp af en voldelig handling, med frihedsberøvelse indtil to år eller med bøde."
Straffelovens § 194, stk. 1, lyder således: "Der rejses kun påtale for fornærmelse på begæring (…)".
Straffelovens § 223, stk. 1, lyder således: "Den, som fysisk mishandler en anden person eller tilføjer skade på en anden persons helbred, straffes med frihedsberøvelse indtil fem år eller bøde".
Straffelovens § 230, stk. 1, første punktum, lyder således: "Der rejses kun påtale for forsætlig legemsbeskadigelse efter artikel 223 (…) på begæring, medmindre anklagemyndigheden anser det for nødvendigt at rejse påtale af egen drift, fordi der er en særlig offentlig interesse heri." - [2] EFT C 99 af 13.4.1987, s. 44.
PROCEDURE
|
Titel |
Anmodning om ophævelse af Tobias Pflügers immunitet | ||||
|
Procedurenummer |
|||||
|
Anmodning om ophævelse af immunitet fra Dato for meddelelse på plenarmødet
|
29.11.2005 | ||||
|
Korresponderende udvalg |
JURI | ||||
|
Ordfører(e) |
Francesco Enrico Speroni | ||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
| ||||
|
Behandling i udvalg |
23.2.2006 |
21.3.2006 |
|
|
|
|
Dato for vedtagelse |
19.4.2006 | ||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
8 | |||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Rosa Díez González, Giuseppe Gargani, Kurt Lechner, Klaus-Heiner Lehne, Aloyzas Sakalas og Francesco Enrico Speroni | ||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Adeline Hazan og Manuel Medina Ortega | ||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
| ||||
|
Dato for indgivelse |
28.4.2006 | ||||
|
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
... | ||||