BETÆNKNING om forslag til Rådets direktiv om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel

10.5.2006 - (KOM(2005)0673 – C6‑0031/2006 – 2005/0272(CNS)) - *

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Esko Seppänen

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets direktiv om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel

(KOM(2005)0673 – C6‑0031/2006 – 2005/0272(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0673)[1],

–       der henviser til Euratom-traktatens artikel 31, stk. 2, og artikel 32, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6–0031/2006),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6‑0174/2006),

1.      godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.      opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. Euratom-traktatens artikel 119, stk. 2;

3.      opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.      anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ændringsforslag 1 Betragtning 1 a (ny)
	(1a) Der findes en international fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald.
Ændringsforslag 2 Betragtning 6
(6) I mangel af en fælles EF-politik for brændstofkredsløbet forbliver hver medlemsstat ansvarlig for sit valg af strategi for håndtering af radioaktivt affald og brugt brændsel, der er underlagt dens jurisdiktion; bestemmelserne i nærværende direktiv bør derfor ikke foregribe medlemsstaternes ret til at overføre deres brugte brændsel til oparbejdning og deres ret til at nægte overførsel til deres område af radioaktivt affald til endelig behandling eller deponering, undtagen i tilfælde, hvor der er tale om genoverførsel.	(6) Hver medlemsstat forbliver ansvarlig for sit valg af strategi for håndtering af radioaktivt affald og brugt brændsel, der er underlagt dens jurisdiktion; nogle betragter brugt brændsel som en brugbar ressource, der kan oparbejdes, mens andre vælger at bortskaffe det; bestemmelserne i nærværende direktiv bør derfor ikke foregribe oprindelsesmedlemsstaternes ret til at overføre deres brugte brændsel til oparbejdning og bestemmelsesmedlemsstaternes ret til at nægte overførsel til deres område af (i) radioaktivt affald til endelig behandling eller deponering, undtagen i tilfælde, hvor der er tale om genoverførsel, og (ii) brugt brændsel til endelig deponering.
Ændringsforslag 3 Betragtning 8
(8) Forenklingen af den nuværende procedure bør ikke begrænse medlemsstaternes ret til at gøre indsigelser mod eller stille betingelser for en overførsel af radioaktivt affald, som kræver deres godkendelse. Indsigelser bør ikke være vilkårlige og bør begrundes ud fra relevante nationale eller internationale, let identificerbare bestemmelser. Relevant lovgivning er ikke begrænset til transportsektorlovgivning. Dette direktiv bør ikke foregribe medlemsstaternes rettigheder og pligter i henhold til international ret, og herunder navnlig at skibe og fly kan udnytte rettigheder og friheder, som er fastsat i forbindelse med hav- eller flodsejlads og luftfart i international ret.	(8) Forenklingen af den nuværende procedure bør ikke begrænse medlemsstaternes ret til at gøre indsigelser mod eller stille betingelser for en overførsel af radioaktivt affald, som kræver deres samtykke. Indsigelser bør ikke være vilkårlige og bør begrundes ud fra relevante nationale, fællesskabsbaserede eller internationale bestemmelser som fastsat i dette direktiv. Relevant lovgivning er ikke begrænset til transportsektorlovgivning. Dette direktiv bør ikke foregribe medlemsstaternes rettigheder og pligter i henhold til international ret, og herunder navnlig at skibe og fly kan udnytte rettigheder og friheder, som er fastsat i forbindelse med hav- eller flodsejlads og luftfart i international ret.
Begrundelse
For at skabe overensstemmelse med den harmonisering af terminologien, der er blevet indført, anvendes ordet "samtykke" i forbindelse med transit- og bestemmelsesmedlemsstater. Endvidere skal direktivet selv definere de bestemmelser, som afslag og betingelser vil blive baseret på.
Ændringsforslag 4 Betragtning 8 a (ny)
	(8a) Hver enkelt medlemsstat er fortsat fuldt ud ansvarlig for forvaltningen af radioaktivt affald og brugt brændsel på sit territorium; intet i dette direktiv bør medføre, at en bestemmelsesmedlemsstat skal acceptere overførsler af radioaktivt affald og brugt brændsel til endelig behandling eller deponering undtagen i tilfælde, hvor affaldet eller brændslet er bestemt til genoverførsel. Ethvert afslag i forbindelse med sådanne overførsler bør begrundes på grundlag af kriterierne i dette direktiv.
Begrundelse
Denne nye betragtning er nødvendig for at tydeliggøre den i artikel 6 fastlagte hensigt.
Ændringsforslag 5 Artikel 1, stk. 3 a (nyt)
	3a. Dette direktiv berører ikke rettigheder og forpligtelser i henhold til international ret, herunder men ikke udelukkende retten til uskadelig passage og retten til transit, der er stadfæstet i De Forenede Nationers havretskonvention (UNCLOS)
Begrundelse
For at skabe overensstemmelse med IAEA's fælles konvention, hvori der udtrykkeligt i en af artiklerne (artikel 27, stk. 3 i) garanteres beskyttelse af søfartsrettigheder og -friheder, der er anerkendt i international ret.
Ændringsforslag 6 Artikel 3, nr. 1
1) "radioaktivt affald": luftformigt, flydende eller fast radioaktivt materiale, som oprindelseslandet, bestemmelseslandet eller en fysisk eller juridisk person, hvis afgørelse accepteres af disse lande, ikke finder yderligere anvendelse for, og/eller som i sin egenskab af radioaktivt affald kontrolleres af en tilsynsmyndighed efter oprindelses-, transit- og bestemmelseslandenes love og bestemmelser	1) "radioaktivt affald": luftformigt, flydende eller fast radioaktivt materiale, som oprindelseslandet, bestemmelseslandet eller en fysisk eller juridisk person, hvis afgørelse accepteres af disse lande, ikke finder yderligere anvendelse for, og/eller som i sin egenskab af radioaktivt affald kontrolleres af en tilsynsmyndighed efter oprindelses- og bestemmelseslandenes love og bestemmelser
Begrundelse
Den nye definition på radioaktivt affald, der er blevet indført i forslaget, præsenteres som værende i overensstemmelse med definitionen i IAEA's fælles konvention. I realiteten er der nogle forskelle, som skaber forvirring. For at undgå eventuelle uoverensstemmelser og for at skabe overensstemmelse med den fælles konvention, som Euratom tiltrådte den 2. januar 2006, foreslås det, at man holder sig til definitionen i den fælles konvention.
Ændringsforslag 7 Artikel 3, nr. 2
2) "brugt brændsel": nukleart brændsel, som er blevet bestrålet i en reaktorkerne og permanent fjernet fra den	2) "brugt brændsel": nukleart brændsel, som er blevet bestrålet i en reaktorkerne og permanent fjernet fra den; brugt brændsel kan enten betragtes som en brugbar ressource, der kan oparbejdes, eller det kan være beregnet til endelig behandling eller deponering, idet ingen yderligere anvendelse er planlagt, og behandles som radioaktivt affald
Begrundelse
For at skabe større overensstemmelse med IAEA's fælles konvention, der klart bestemmer, at brugt brændsel enten kan bortskaffes eller betragtes som et værdifuldt materiale, der kan oparbejdes.
Ændringsforslag 8 Artikel 5, stk. 1 a (nyt)
	De berørte medlemsstaters kompetente myndigheder træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at alle oplysninger om overførsler, der er omfattet af dette direktiv, håndteres med behørig omhu og beskyttes mod ethvert misbrug.
Begrundelse
I overensstemmelse med revisionsprocessens mål om at forbedre funktionen af de procedurer, der er fastsat i det eksisterende direktiv 92/3/Euratom.
Ændringsforslag 9 Artikel 5 a (ny)
	Artikel 5a De kompetente myndigheders bekræftelse af modtagelsen af anmodningen
	Senest 15 kalenderdage efter modtagelsen af anmodningen skal de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og i eventuelle transitmedlemsstater:
	a) sende en bekræftelse af modtagelsen af anmodningen til de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten, forudsat at anmodningen er behørigt udfyldt i henhold til bestemmelserne i artikel 14, eller
	b) når anmodningen ikke er behørigt udfyldt som angivet i punkt (a) anmode om de manglende oplysninger fra de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten og underrette de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og eventuelle andre transitmedlemsstater om, at der er sendt en sådan anmodning. En kopi af denne anmodning sendes til indehaveren. Ved fremsendelse af en sådan anmodning suspenderes tidsfristen for udstedelse af en bekræftelse af modtagelsen. Oprindelsesmedlemsstatens kompetente myndigheder sender straks de manglende oplysninger til de kompetente myndigheder i de berørte medlemsstater. Senest syv kalenderdage efter modtagelsen af de manglende oplysninger sender de kompetente myndigheder i bestemmelses- eller transitmedlemsstaten, der havde anmodet om oplysningerne, en bekræftelse af den således behørigt udfyldte ansøgning til de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten.
Begrundelse
For at øge effektiviteten af den nyindførte procedure for bekræftelse af modtagelsen og forbedre de garantier, der med rette forventes, forekommer det relevant at indføre et trin for at sikre, at anmodningen formelt er fuldstændig. Denne formelle kontrol og afsendelse af enten en anerkendelse af modtagelsen eller en anmodning om manglende oplysninger bør ske inden for 15 dage.
Ændringsforslag 10 Artikel 6, stk. 1
1. Senest en måned efter modtagelsen af den behørigt udfyldte anmodning afgiver de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og i eventuelle transitmedlemsstater en bekræftelse på modtagelsen.
Senest tre måneder efter modtagelsen af den behørigt udfyldte anmodning meddeler de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og i eventuelle transitmedlemsstater den kompetente myndighed i oprindelseslandet deres samtykke eller de betingelser, de finder nødvendige, eller deres afslag på anmodningen.	Senest to måneder efter datoen for bekræftelsen af modtagelsen meddeler de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og i eventuelle transitmedlemsstater den kompetente myndighed i oprindelsesmedlemsstaten deres samtykke eller de betingelser, de finder nødvendige, eller deres afslag på anmodningen.
De kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og i eventuelle transitmedlemsstater kan dog anmode om en yderligere frist på højst en måned ud over den i andet afsnit fastsatte frist, inden de afgiver deres svar.	De kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og i eventuelle transitmedlemsstater kan dog anmode om en yderligere frist på højst en måned ud over den i andet afsnit fastsatte frist, inden de afgiver deres svar.
Begrundelse
Tidsfristen for meddelelse af samtykke eller afslag bør regnes fra datoen for bekræftelsen af modtagelsen og tilpasses i overensstemmelse hermed. Gennemførelsen af direktiv 92/3/Euratom viser, at en indgående analyse af anmodningen om tilladelse til overførsel kan gennemføres inden for to måneder plus endnu en måned, hvis det er nødvendigt. Endvidere fører kombinationen af de to proceduremæssige trin til en forlængelse af tidsfristerne med mindst 15 kalenderdage. Når tidsfristerne regnes fra datoen for bekræftelse af modtagelsen, er betingelserne i artikel 6, stk. 2, ikke længere relevante.
Ændringsforslag 11 Artikel 6, stk. 2
2. Hvis der efter udløbet af de i stk. 1, andet og tredje afsnit, nævnte frister ikke er kommet noget svar fra de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og/eller de påtænkte transitmedlemsstater, anses de pågældende lande at have givet deres samtykke til den ønskede overførsel, forudsat at den i stk. 1 nævnte bekræftelse på modtagelse er modtaget fra de pågældende lande.	2. Hvis der efter udløbet af de i stk. 1, første eller andet afsnit, nævnte frister ikke er kommet noget svar fra de kompetente myndigheder i bestemmelsesmedlemsstaten og/eller de påtænkte transitmedlemsstater, anses de pågældende lande at have givet deres samtykke til den ønskede overførsel.
Begrundelse
Tidsfristen for meddelelse af samtykke eller afslag bør regnes fra datoen for bekræftelsen af modtagelsen og tilpasses i overensstemmelse hermed. Gennemførelsen af direktiv 92/3/Euratom viser, at en indgående analyse af ansøgningen om tilladelse til overførsel kan gennemføres inden for to måneder plus endnu en måned, hvis det er nødvendigt. Endvidere fører kombinationen af de to proceduremæssige trin til en forlængelse af tidsfristerne med mindst 15 dage. Når tidsfristerne regnes fra datoen for bekræftelse af modtagelsen, er betingelserne i artikel 6, stk. 2, ikke længere relevante.
Ændringsforslag 12 Artikel 6, stk. 3, litra b
b) bestemmelsesmedlemsstaten kan påberåbe sig relevant lovgivning, som gælder for håndtering af radioaktivt affald eller brugt brændsel, og relevant national lovgivning, fællesskabsret eller international lovgivning, som gælder for transport af radioaktivt materiale.	b) bestemmelsesmedlemsstaten kan påberåbe sig relevant lovgivning, som gælder for håndtering af radioaktivt affald eller brugt brændsel, eller relevant national lovgivning, fællesskabsret eller international lovgivning, som gælder for transport af radioaktivt materiale.
Begrundelse
Ordet "og" bør erstattes af ordet "eller" for at gøre de forskellige lovgiveres ønske foreneligt.
Ændringsforslag 13 Artikel 6, stk. 3, afsnit 2 a (nyt)
	Der anvendes den samme procedure for samtykke eller afslag for både overførsler af radioaktivt affald og overførsler af brugt brændsel til deponering.
Begrundelse
Dette ændringsforslag skal tydeliggøre, at der findes en fælles kontrolprocedure, der finder anvendelse på alle overførsler, uanset om de vedrører radioaktivt affald eller brugt brændsel, og om de sendes til deponering eller til behandling og returnering.
Ændringsforslag 14 Artikel 9, stk. 2
2. Kan en overførsel ikke fuldføres, eller er betingelserne for en overførsel ikke opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, sikrer de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten, at indehaveren af det radioaktive affald eller det brugte brændsel tager dette tilbage, medmindre der kan findes en anden sikker løsning. De sikrer endvidere, at den person, der er ansvarlig for overførslen, iværksætter afhjælpende foranstaltninger om nødvendigt.	2. Kan en overførsel ikke fuldføres, eller er betingelserne for en overførsel ikke opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, sikrer de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten, at indehaveren af det radioaktive affald eller det brugte brændsel tager dette tilbage, medmindre der kan findes en anden sikker løsning på grundlag af gældende lovgivning om håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald. De sikrer endvidere, at den person, der er ansvarlig for overførslen, iværksætter afhjælpende foranstaltninger om nødvendigt.
Begrundelse
Formuleringen "medmindre der kan findes en anden sikker løsning" er vag. Der bør udtrykkeligt henvises til en anden sikker løsning i henhold til lovgivningen om håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, navnlig IAEA's fælles konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald, som Fællesskabet tiltrådte den 2. januar 2006.
Ændringsforslag 15 Artikel 9, stk. 3
3. Indehaveren hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde, hvor overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres.	3. Når overførslen ikke kan eller må fuldføres af de i stk. 1 nævnte årsager, hæfter indehaveren primært for de omkostninger, der opstår¸ medmindre andet er bestemt enten i enhver relevant gældende lovgivning eller i enhver kontraktlig aftale, der er indgået mellem indehaveren og enhver anden person, der er involveret i overførslen.
Begrundelse
Direktivet skal tage hensyn til den omstændighed, at afholdelsen af omkostninger som følge af en fejlslagen overførsel i praksis også kan fastlægges i kontraktlige aftaler mellem parterne og/eller i relevant gældende lovgivning.
Ændringsforslag 16 Artikel 10, stk. 1, afsnit 3
Modtageren hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde, hvor overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres.	udgår
Begrundelse
Spørgsmålet om omkostningerne i forbindelse med fejlslagne overførsler behandles to gange i artikel 10 (i stk. 1 og i stk. 5). For at forbedre læsbarheden bør dette spørgsmål kun behandles et enkelt sted, og her er artikel 10, stk. 5, det mest velegnede sted.
Ændringsforslag 17 Artikel 10, stk. 5
5. Bestemmelsesmedlemsstaten eller eventuelle transitmedlemsstater kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende medlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelseslandet om denne beslutning. Modtageren hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde, hvor overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres.	5. Bestemmelsesmedlemsstaten eller eventuelle transitmedlemsstater kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende medlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelseslandet om denne beslutning. Når overførslen ikke kan eller må fuldføres af de i første afsnit nævnte årsager hæfter modtageren primært for de omkostninger, der opstår, medmindre andet er bestemt enten i enhver relevant gældende lovgivning eller i enhver kontraktlig aftale, der er indgået mellem indehaveren og enhver anden person, der er involveret i overførslen.
Begrundelse
Direktivet skal tage hensyn til den omstændighed, at afholdelsen af omkostninger som følge af en fejlslagen overførsel i praksis også kan fastlægges i kontraktlige aftaler mellem parterne og/eller i relevant gældende lovgivning.
Ændringsforslag 18 Artikel 11, stk. 5
5. En transitmedlemsstat kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende medlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelseslandet om denne beslutning. Den ansvarshavende person omhandlet i stk. 1 hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde, hvor overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres.	5. En transitmedlemsstat kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende medlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelseslandet om denne beslutning. Når overførslen ikke kan eller må fuldføres af de i første afsnit nævnte årsager hæfter den ansvarshavende person omhandlet i stk. 1 primært for de omkostninger, der opstår, medmindre andet er bestemt enten i enhver relevant gældende lovgivning eller i enhver kontraktlig aftale, der er indgået mellem indehaveren og enhver anden person, der deltager i overførslen.
Begrundelse
Direktivet skal tage hensyn til den omstændighed, at afholdelsen af omkostninger som følge af en fejlslagen overførsel i praksis også kan fastlægges i kontraktlige aftaler mellem parterne og/eller i relevant gældende lovgivning.
Ændringsforslag 19 Artikel 12, stk. 5
5. Oprindelsesmedlemsstaten eller eventuelle transitmedlemsstater kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende transitmedlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten om denne beslutning. Artikel 9, stk. 2, finder anvendelse. Indehaveren hæfter for de omkostninger, der opstår i tilfælde, hvor overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres.	5. Oprindelsesmedlemsstaten eller eventuelle transitmedlemsstater kan beslutte, at overførslen ikke må fuldføres, hvis betingelserne for overførslen ikke længere er opfyldt i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv, eller ikke er i overensstemmelse med tilladelser eller samtykker givet i henhold til dette direktiv. Den pågældende transitmedlemsstat underretter ufortøvet de kompetente myndigheder i oprindelsesmedlemsstaten om denne beslutning. Artikel 9, stk. 2, finder anvendelse. Når overførslen ikke kan eller ikke må fuldføres under de omstændigheder, der er nævnt i første afsnit, hæfter indehaveren primært for de omkostninger, der opstår, medmindre andet er bestemt enten i enhver relevant gældende lovgivning eller i enhver kontraktlig aftale, der er indgået mellem indehaveren og enhver anden person, der er involveret i overførslen.
Begrundelse
Direktivet skal tage hensyn til den omstændighed, at afholdelsen af omkostninger som følge af en fejlslagen overførsel i praksis også kan fastlægges i kontraktlige aftaler mellem parterne og/eller i relevant gældende lovgivning.
Ændringsforslag 20 Artikel 16, stk. 1
1. Medlemsstaterne fremmer aftaler, som sigter mod at lette sikker håndtering, herunder endelig deponering, af radioaktivt affald fra lande, som kun producerer små mængder heraf, og hvor etablering af passende anlæg ikke er velbegrundet ud fra et strålingsmæssigt synspunkt.	1. Medlemsstaterne fremmer aftaler, som sigter mod at lette sikker håndtering, herunder endelig deponering, af radioaktivt affald fra lande, som kun producerer små mængder heraf, og hvor etablering af passende anlæg ikke er velbegrundet ud fra et strålingsmæssigt, økonomisk, miljømæssigt og sikkerhedsmæssigt synspunkt. Sådanne aftaler indgås på den betingelse, at alle medlemsstater fortsat har ret til at afslå, at brugt brændsel og radioaktivt affald til endelig behandling eller deponering bringes ind på deres område, dog med undtagelse af genoverførsler.
Begrundelse
En ordning i overensstemmelse med ovenstående retningslinjer ville gøre det muligt at opnå de nødvendige stordriftsfordele og behandle en tilstrækkelig stor mængde radioaktivt affald for at genvinde de udgifter, der er nødvendige for at oprette fælles bortskaffelsesfaciliteter, der sikrer fuld overensstemmelse med de højeste miljømæssige og sikkerhedsmæssige standarder.
Samarbejdsprocessen via frivillige aftaler mellem medlemsstaterne og, hvor det er nødvendigt, med Kommissionen som mægler er hensigtsmæssig, fordi den opfylder de behov, som små producenter af radioaktivt affald har. I hvert enkelt tilfælde skal der dog fastsættes en udtrykkelig betingelse om, at alle medlemsstater fortsat har ret til til enhver tid at afslå, at brugt brændsel og radioaktivt affald til endelig behandling eller deponering bringes ind på deres område.

• [1]  EUT C ... / Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

Formålet med direktiv 92/3/Euratom om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald mellem medlemsstaterne samt ind i og ud af Fællesskabet var at etablere et system med streng kontrol og forhåndstilladelse for overførsler af radioaktivt affald. Kommissionen fremsatte den 12. november 2004 et forslag (KOM(2004) 0716)) om ændring af dette direktiv. Det blev imidlertid taget tilbage i juli 2005. Det nye og mere grundigt udarbejdede forslag (KOM(2005) 0673)) blev forelagt den 21. december 2005, og Kommissionen har taget hensyn til det forberedende arbejde i Rådets atomgruppe og udtalelsen fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg.

Retsgrundlaget for forslaget er Euratom-traktaten og dens artikel 31 og 32 (Sundhed og Sikkerhed). Her anvendes kun høringsproceduren med Europa-Parlamentet.

Kommissionen begrunder sit forslag med, at det er i overensstemmelse med de seneste Euratom-direktiver og med internationale konventioner, især IAEA's konvention om sikker håndtering af brugt brændsel og radioaktivt affald (som Euratom er kontraherende part i), at det klarlægger de praktiske fremgangsmåder og udvider anvendelsesområdet til at omfatte brugt brændsel.

Der skal især tages hensyn til direktivets udvidede anvendelsesområde, den automatiske godkendelsesprocedure for overførsler og skelnen mellem overførsler inden for og uden for Fællesskabet.

Direktivets anvendelsesområde udvides til brugt brændsel til oparbejdning og deponering. Det er et logisk skridt set ud fra et strålingsbeskyttelsessynspunkt.

Der indføres en automatisk godkendelsesprocedure, og intet land vil have mulighed for at anvende proceduren med at nægte godkendelse som i det gamle direktiv.

Hvad angår overførsler af radioaktivt materiale inden for Fællesskabet, som eventuelt indebærer transit via tredjelande, er det kun nødvendigt at informere dem herom (artikel 7, stk.1), når der er blevet givet tilladelse til overførslen.

Det er nødvendigt at klarlægge spørgsmålet om brugt brændsel til deponering.

I præamblen (xii) i IAEA's konvention hedder det, at enhver stat har ret til at forbyde indførsel af brugt brændsel og radioaktivt affald fra udlandet til sit territorium.

I artikel 27, stk. 1i, i samme konvention hedder det, at en kontraherende part, som er et oprindelsesland, træffer hensigtsmæssige foranstaltninger for at sikre, at grænseoverskridende transport kun godkendes og finder sted efter forudgående informering af og samtykke fra bestemmelseslandet.

Europa-Parlamentet siger i sin betænkning om Rådets direktiv (Euratom) om forvaltning af brugt nukleart brændsel og radioaktivt affald (PE 322.031 endel.) (betragtning 12a), at "det ikke må pålægges nogen medlemsstat at acceptere indførsel af radioaktivt affald fra andre medlemsstater".

I betragtning 6 i dette direktiv hedder det: "bestemmelserne i nærværende direktiv bør derfor ikke foregribe medlemsstaternes ret til at overføre deres brugte brændsel til oparbejdning og deres ret til at nægte overførsel til deres område af radioaktivt affald til endelig behandling eller deponering, undtagen i tilfælde, hvor der er tale om genoverførsel".

Senere i teksten (artikel 6, stk. 3, litra b) bør medlemsstatens afslag på samtykke tage udgangspunkt i følgende: "bestemmelsesmedlemsstaten kan påberåbe sig relevant lovgivning, som gælder for håndtering af radioaktivt affald eller brugt brændsel, og relevant national lovgivning, fællesskabsret eller international lovgivning, som gælder for transport af radioaktivt materiale".

Ordet "og" i midten af sætningen giver anledning til spørgsmålet om, hvorvidt der skal rejses tvivl med hensyn til modtagerlandets utvetydige ret til ikke at give samtykke til indførsel af brugt brændsel til endelig deponering. I denne forbindelse indeholder teksten ikke noget svar på spørgsmålet om: har ethvert land ret til at forbyde endelig deponering af brugt brændsel fra udlandet på deponeringssteder i eller på deres territorium.

Radioaktivt affald og brugt brændsel er i henhold til lovgivningen for det europæiske indre marked varer, som skal holdes adskilt. Det er nødvendigt at foretage en skelnen mellem disse forskellige varer.

For at gøre teksten tydeligere foreslår ordføreren ændringsforslag til teksten (og ikke til de juridisk mindre bindende betragtninger), som gør det klart, at ethvert land har ret til at forbyde indførsel både af radioaktivt affald og brugt brændsel fra udlandet henblik på endelig deponering.

Ordføreren forstår behovet (artikel 16, stk.1) for at finde frem til en løsning for små producenter af radioaktivt affald og accepterer tanken om at fremme frivillige aftaler mellem medlemsstaterne på dette område. Men det ville være en overreaktion fra Kommissionens side, hvis (artikel 16, stk. 4) Kommissionen skulle have status som en "dommer", der skal afgøre, hvori det "manglende samarbejde" består.

I den begrundende tekst til artikel 16 siger Kommissionen: "det (er) nødvendigt at fastlægge en særlig samarbejdspligt, så man undgår situationer, hvor tilladelses-/samtykkeproceduren kan misbruges til at forhale transport og udgøre en ubegrundet hindring for f.eks. fri bevægelighed for brugt brændsel i Fællesskabet".

I ovennævnte udtryk hedder det, at der er fri bevægelighed for brugt brændsel i Fællesskabet uden hensyntagen til modtagerlandets ret til i henhold til IAEA's fælles konvention at forbyde indførsel af brugt brændsel fra udlandet med henblik på endelig deponering.

Affald, hvad enten det kan genudvindes eller ikke, og brugt brændsel er i henhold til EF-traktatens artikler varer, hvis bevægelighed ikke må hindres i overensstemmelse med artikel 28 og 29 i EF-traktaten. Radioaktivt affald og brugt brændsel til deponering henhører som varer under EF-traktatens artikel 28 ff.

I artikel 30 i EF-traktaten hedder det: "Bestemmelserne i artikel 28 og 29 er ikke til hinder for sådanne forbud eller restriktioner vedrørende indførsel, udførsel eller transit, som er begrundet i hensynet til .....beskyttelse af menneskers og dyrs liv og sundhed .......".

Retsgrundlaget for denne ændring af direktiv 92/3 er Euratom-traktaten. Dette retsgrundlag omfatter også de relevante artikler om beskyttelse af offentlighedens sundhed og liv, hvorved de samme hindringer for den fri bevægelighed for radioaktive stoffer begrundes som i fællesskabslovgivningen.

Traktaterne anerkender en medlemsstats ret til at forbyde indførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel med henblik på endelig deponering. Modtagerlandet behøver kun at henvise til beskyttelsen af arbejdstagernes sundhed og folkesundheden. Den ikke-diskriminerende hindring af den fri bevægelighed for brugt brændsel med henblik på deponering er begrundet, selv om det er en vare.

For at gøre dette klart bør der indføjes en tilsvarende ændring i ordlyden af Kommissionens forslag.

PROCEDURE

Titel	Forslag til Rådets direktiv om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel
Referencer	KOM(2005)0673 – C6-0031/2006 – 2005/0272(CNS)
Dato for høring af EP	10.1.2006
Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 2.2.2006
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	ENVI 2.2.2006
Ingen udtalelse(r)   Dato for afgørelse	ENVI 30.1.2006
Udvidet samarbejde   Dato for meddelelse på plenarmødet
Ordfører(e)   Dato for valg	Esko Seppänen 26.1.2006
Oprindelig(e) ordfører(e)
Forenklet procedure - dato for afgørelse  Dato for afgørelse
Anfægtelse af retsgrundlaget   Dato for udtalelse fra JURI			/
Ændring af bevillingsrammen   Dato for udtalelse fra BUDG			/
Høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - dato for afgørelse på plenarmødet
Høring af Regionsudvalget - dato for afgørelse på plenarmødet
Behandling i udvalg	21.2.2006		20.3.2006	24.4.2006
Dato for vedtagelse	4.5.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	36 2 2
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Šarūnas Birutis, Jan Březina, Renato Brunetta, Philippe Busquin, Jerzy Buzek, Joan Calabuig Rull, Pilar del Castillo Vera, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Nicole Fontaine, Umberto Guidoni, Fiona Hall, David Hammerstein Mintz, Rebecca Harms, Erna Hennicot-Schoepges, Ján Hudacký, Romana Jordan Cizelj, Anne Laperrouze, Vincenzo Lavarra, Pia Elda Locatelli, Eluned Morgan, Angelika Niebler, Umberto Pirilli, Vladimír Remek, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Mechtild Rothe, Paul Rübig, Andres Tarand, Britta Thomsen, Catherine Trautmann, Nikolaos Vakalis, Alejo Vidal-Quadras Roca
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	María del Pilar Ayuso González, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Edit Herczog, Mieczysław Edmund Janowski, Esko Seppänen, Lambert van Nistelrooij, Francisca Pleguezuelos Aguilar
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Dato for indgivelse	10.5.2006
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...