BETÆNKNING om partnerskab mellem EU og Vestindien for vækst, stabilitet og udvikling

15.6.2006 - (2006/2123(INI))

Udviklingsudvalget
Ordfører: Gabriele Zimmer

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om partnerskab mellem EU og Vestindien for vækst, stabilitet og udvikling

(2006/2123(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg med titlen "Partnerskab mellem EU og Vestindien for vækst, stabilitet og udvikling", (KOM(2006)0086) (i det følgende benævnt "Kommissionens meddelelse"),

–   der henviser til evalueringsrapporten om Kommissionens regionale strategi for Vestindien, bind 1 og 2 fra april 2005,

–   der henviser til Rådets (generelle anliggender og eksterne forbindelser) konklusioner af 10. april 2006 og bekræftelsen heri af den fælles holdning vedrørende Cuba af 2. december 1996,

–   der henviser til fælleserklæringen fra Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer forsamlet i Rådet, Europa-Parlamentet og Kommissionen om "den europæiske konsensus om udvikling"[1],

–   der henviser til Wien-erklæringen fra det tredje Civil Society Forum den 1. april 2006 med deltagelse fra Europa, Latinamerika og Vestindien,

–   der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om den økonomiske partnerskabsaftales konsekvenser for udviklingen[2],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Udviklingsudvalget (A6‑0211/2006),

A. der henviser til, at nogle vestindiske lande inden 2020 vil have opnået status som et udviklet land, mens andre står over for truslen om at glide ud af gruppen af mellemindkomstlande og ned i kategorien af lavindkomstlande,

B. der henviser til, at disse små østater fra naturens side er sårbare over for naturkatastrofer og andre påvirkninger udefra,

C. der henviser til, at der mellem Kommissionen og repræsentanterne for Cariforum[3] er foregået en dialog om Kommissionens meddelelse, da den forelå som udkast,

D. der henviser til, at de vestindiske staters egen beslutning om at oprette et fælles marked og en fælles økonomi i Vestindien (CSME) udgør et vigtigt instrument til regional integration,

E. der henviser til, at Cariforum-landene har villet ledsage forhandlingerne om den økonomiske partnerskabsaftale med en klar udviklingspolitisk dimension for at være i stand til at bekæmpe den voksende fattigdom og ulighed, fremme det sociale sammenhold og realisere millenniumudviklingsmålene,

F. der henviser til den kendsgerning, at over 60 % af regionens befolkning er under 30 år, og at bortset fra i Cuba udgør adgangen til uddannelse i de vestindiske lande et uløst problem for alle,

G. der henviser til, at den belgiske regering har vurderet den kritiske dialog og udviklingssamarbejdet med den cubanske regering som positivt,

H. der henviser til, at planlægningsfasen for Den tiende Europæiske Udviklingsfonds midler er indledt, og at disse midler fremover bør komme til udbetaling hurtigere, mere effektivt og i bedre overensstemmelse med behovene hos regionens lande,

1. glæder sig over, at Cariforum-gruppen inddrages i diskussionen om udkastet til Kommissionens meddelelse, og hilser det velkomment, at der i meddelelsen tages hensyn til de fleste af de problemer, som regionens lande har bragt på bane;

2. glæder sig over, at Kommissionen har lagt lighed, partnerskab og medbestemmelse til grund for sin strategi;

3. anser den faktiske udelukkelse af Parlamentet gennem en tidsplan, der forhindrede det i at deltage i formuleringen af samarbejdsstrategien for Vestindien, for at være et højst beklageligt brud med den fremgangsmåde, som de tre europæiske institutioner efter fælles overenskomst hidtil har anvendt, og som tidligere har vist sig effektiv både i formuleringen af Afrika-strategien og i den europæiske konsensus om EU's udviklingspolitik;

4. beklager Kommissionens utilstrækkelige hensyntagen til henstillingerne i dens evalueringsrapport;

5. tilslutter sig Kommissionens analyse af, at de to regioners samarbejde hidtil ikke har været ledsaget af en behørig politisk dialog; anser praksis med en gang hvert andet år at afholde et møde af en times varighed mellem EU-trojkaen og Cariforum-regeringscheferne for at være utilstrækkelig og glæder sig over forslaget om fremover at afsætte den fornødne tid til en sådan dialog på alle niveauer;

6. glæder sig over den planlagte inddragelse af de franske oversøiske departementer i området (Guadeloupe, Fransk Guyana og Martinique) og de oversøiske lande og territorier (OLT) i Vestindien i den fremtidige politiske dialog; støtter imidlertid herved de vestindiske staters opfattelse af, at betingelserne for denne inddragelse først skal forhandles med de stater, der har underskrevet aftalen om metoden for den politiske dialog i forbindelse med Cotonou-aftalen[4];

7. deler de afrikanske og vestindiske landes og stillehavslandenes (AVS-landene) holdning om, at definitionen af separate EU-politikker for de tre AVS-regioner på ingen måde må medføre en underminering af den samlede forbindelse mellem EU og AVS-landene; glæder sig over det ekstra forum for politisk dialog, der etableres ved hjælp af topmøderne mellem EU og de latinamerikanske stater og Vestindien, men insisterer på, at det i Cotonou-aftalen aftalte har forrang;

8. støtter den holdning, der er tilkendegivet i Kommissionens meddelelse, om at skabe større tillid til institutioner og fremme god forvaltningspraksis og gennemsigtighed på det økonomiske, skattemæssige og retlige område i Vestindien; opfordrer alle vestindiske stater til at ratificere De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af international organiseret kriminalitet og De Forenede Nationers konvention om bekæmpelse af korruption;

9. bifalder, at Kommissionen prioriterer støtten til det nyetablerede organ CSME; bekræfter på ny sin holdning om, at udviklingsmålsætningerne skal have en central placering i forhandlingerne om den økonomiske partnerskabsaftale, at det unge indre marked i Vestindien har behov for handelsmæssig støtte og kapacitetsopbygning, og at handelsliberalisering skal planlægges ordentligt;

10. opfordrer Kommissionen til at sikre, at de økonomiske partnerskabsaftaler struktureres på en sådan måde, at de tager hensyn til regionale forhold og begrænsninger og giver mulighed for anvendelse af variabel geometri om nødvendigt; opfordrer til, at forpligtelser i henhold til forhandlingerne om de økonomiske partnerskabsaftaler koordineres nøje med tildelingen af udviklingsstøtte i forbindelse med disse aftaler, og at denne støtte rettes mod de vigtigste områder for de berørte regeringer, herunder økonomisk omstrukturering til styrkelse af konkurrencedygtigheden, finanspolitisk tilpasning og støtte til handelslettelse;

11. gør på ny opmærksom på den store betydning, som toldindtægter har for en del af de vestindiske staters budgetter og investeringsmuligheder, og konkluderer, at disse indtægtstab, der i øjeblikket ikke kan udlignes skattemæssigt, ikke bør fremkaldes uden en passende kompensation; understreger imidlertid, at øget handel mellem vestindiske stater og mellem udviklingslande generelt ville kunne bidrage til at udligne tab af toldindtægter og skabe mere stabile indtægtskilder;

12. er enig med Kommissionen i, at de små åbne økonomier i regionen er særligt sårbare over for de globale markedskræfter; henleder imidlertid opmærksomheden på, at gradvis handelsliberalisering med passende beskyttelsesforanstaltninger og tilstrækkelig tid til tilpasning fremmer udviklingen og dermed kan være et redskab til bekæmpelse af fattigdom;

13. mener, at handelsmæssige, kapacitetsopbyggende foranstaltninger skal tage højde for begrænsninger på udbudssiden, bl.a. ved at støtte bearbejdningen af basisprodukter og differentieringen af produktionen, ved at fremme høring af og støtte til små og mellemstore virksomheder og ved at fjerne bureaukratiske hindringer for investering og dermed fremme udviklingen af erhvervslivet i regionen;

14. opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre henstilling 7 i Kommissionens evalueringsrapport om at tage hensyn til principperne for FN's Small Island Developing States Network og anmoder Kommissionen om offentligt at formidle resultaterne af undersøgelsen af, hvilke konsekvenser en handelsliberalisering og globalisering har for sådanne landes bæredygtige udvikling på lang sigt;

15. mener, at kompensations- og tilpasningsprogrammerne til afbødning af følgerne af ændringerne på markedet for sukker og bananer er underfinansieret og frygter under henvisning til de seneste demonstrationer i regionen for, at samarbejdsmålsætningen om social samhørighed bringes i fare;

16. opfordrer Kommissionen til at udvikle programmer til støtte af omlægningen af land­bruget, der ud fra social-, fødevare-, energi- og miljøpolitiske aspekter gør det muligt at bevare og skabe menneskeværdige arbejdspladser på bedrifter, der hidtil har været drevet konventionelt og ikke-konkurrencedygtigt;

17. kræver en større vægtning af sociale, kulturelle og miljørelevante konsekvenser i samarbejdsstrategien og gennemførelsen af en systematisk konsekvensanalyse og evaluering på basis af indikatorerne for millenniumudviklingsmålene;

18. glæder sig over, at vigtige miljøbeskyttelsesopgaver medtages i udviklingssamarbejdet med den vestindiske region, og kræver, at en udvidet anvendelse af vedvarende energikilder og energieffektivitet støttes massivt for at forhindre de ruinerende konsekvenser af den stigende oliepris og for at nedbringe hastigheden af klimaændringerne;

19. deler Kommissionens bekymring for, at hyppigheden og styrken af naturkatastrofer i regionen endog øges yderligere som følge af de globale klimaændringer, og støtter målsætningen om en forbedret katastrofestyring, men savner en henvisning til den naturkatastrofefacilitet, der i 2005 blev etableret af EU og AVS-landene; opfordrer Kommissionen til at støtte den på lang sigt permanente etablering af en sådan facilitet; anmoder Kommissionen om jævnligt at holde Europa-Parlamentets Udviklingsudvalg og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's Udvalg om Sociale Anliggender og Miljø underrettet om denne proces; henviser til de vestindiske økonomiers sårbarhed over for naturkatastrofer og glæder sig over Kommissionens erklæring om at ville anvende nye og hurtigere udbetalingsbetingelser for genopbygningshjælpen, således at der kan tilvejebringes finansiering, der på forhånd er givet tilsagn om;

20. kritiserer, at strategien for Vestindien i alt for ringe grad beskæftiger sig med afhjælp­ningen af ungdomsarbejdsløsheden og den voksende frustration blandt unge; er bekymret over, at denne situation vil tilspidses yderligere som følge af den forestående krise i det vestindiske landbrug;

21. understreger, at udvikling af en bæredygtig turisme kan have afgørende betydning som løftestang for den økonomiske udvikling, og anbefaler langsigtet finansiel støtte til opbygning af den for denne udvikling nødvendige infrastruktur (veje, havne, lufthavne, osv.); savner dog en erkendelse fra Kommissionen af, at der til denne bæredygtighed også hører en regionalt og lokalt forankret ejendomsret til turismeobjekter, og at denne skal støttes for at reducere bortstrømningen af opnåede fortjenester for ikke at tvinge den lokale befolkning ind i et rent tyendeforhold eller skade naturen i området på sigt;

22. glæder sig over Kommissionens tilbud om at holde døren åben for en politisk dialog med Cuba; kritiserer imidlertid den snævre begrænsning til grundlaget for denne dialog på baggrund af den fælles holdning fra 1996;

23. påpeger, at en vellykket påvirkning af USA fra EU's side for at bringe embargopolitikken til ophør vil kunne bane vejen for betydelige økonomiske muligheder for hele regionen i overensstemmelse med en politik, der er baseret på de politiske, sociale, individuelle og økonomiske menneskerettigheder, at der indledes en kritisk dialog med den cubanske regering;

24. understreger vigtigheden af at afstemme udviklingsprojekter med andre ikke-europæiske aktører i regionen, herunder især Canada, Kina, Brasilien og Venezuela, og beklager i denne forbindelse, at Kommissionens redegørelse for andre aktørers engagement snarere er præget af mistro;

25. understreger regionens forskelligartethed og anbefaler en større differentiering i samarbejdsstrategien; opfordrer på denne baggrund Kommissionen til for hvert vestindisk land at undersøge, om den bedste måde at nå udviklingsmålsætningerne på er at koncentrere sig om budgethjælp på basis af bl.a. statens grad af åbenhed, stærke og uafhængige institutioner og gode forvaltningspraksis;

26. gør navnlig opmærksom på Haitis særlige nødsituation og opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde et særprogram for Haiti, der rækker videre end det generelle samarbejde med det vestindiske område, og hvortil ekstra midler vil være nødvendige; bifalder den generelt tilfredsstillende afholdelse af præsident- og parlamentsvalget i Haiti i februar og april 2006;

27. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt de vestindiske landes regeringer og parlamenter.

• [1]  EUT C 46 af 24.2.2006, s. 1.
• [2]  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0113.
• [3]  Det vestindiske forum for landene i Afrika, Vestindien og Stillehavsområdet (AVS-landene).
• [4]  Partnerskabsaftale mellem på den ene side medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet og på den anden side Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 ( EFT. L 317 af 15.12.2000, s. 3).

BEGRUNDELSE

Parlamentets Udviklingsudvalg kan til sin store beklagelse først udtale sig om det fremtidige samarbejde mellem EU og den vestindiske region, når Kommissionen har offentliggjort sine planer, og når Rådet den 10. april 2006 har truffet sine konklusioner. Denne reelle udelukkelse af Parlamentet fra udarbejdelsen af planlægningen bryder med det produktive samarbejde, som institutionerne i den senere tid syntes at have etableret f.eks. under udarbejdelsen af strategien for Afrika eller den europæiske konsensus om udvikling, og dette bør derfor være en undtagelse. Parlamentet kan nu kun tage punkt 22 i Rådets konklusioner for pålydende og se sin stillingtagen som det første bidrag efter Rådets opfordring til alle parter om at følge effektivt op på denne konklusion. Det er ikke uden grund, at Den Parlamentariske Forsamling af Europa-parlamentets medlemmer og parlamenterne i den vestindiske regions AVS-lande holder møde i den nærmeste fremtid og finder anledning til at forhandle om en effektiv fælles parlamentarisk kontrol af gennemførelsen og effektiviteten af de vedtagne samarbejdsforanstaltninger.

I Kommissionens udkast, der blev offentliggjort forud for mødet i maj 2006 mellem EU og de latinamerikanske lande i Wien, præsenteres vigtige nøgledata for de overordnede mål for samarbejdet mellem EU og den vestindiske region. At det fremtidige samarbejde mellem disse to regioner baseres på princippet om lighed, partnerskab og medbestemmelse, kan kun bifaldes af Parlamentet.

Strategiens formulering giver imidlertid af og til indtryk af, at EU herved snarere forstår en støtte til en kopi af modellen for det europæiske indre marked og en overgang til service­samfundet også i andre dele af verden. Det ligger imidlertid de vestindiske lande særligt på sinde at gøre positiv brug af EU's mangeårige integrationserfaringer i deres egen udviklings- og integrationsstrategi og herved ikke blot at overtage rollen som en partner, der har noget at indhente. "Fremme af en personale- og videnbaseret vækst vil også tjene et andet formål, nemlig at forbedre den sociale mobilitet for personer, som rammes af de negative virkninger af strukturreformen og den økonomiske omlægning." Er det en realistisk målsætning for hele den vestindiske region? Skal landarbejdere fra sukkerproduktionen, der mister deres job på grund af reformen af det europæiske sukkermarked, omskoles til programmører?

Det synes yderst tvivlsomt, om der er taget tilstrækkeligt hensyn til den officielle evaluering af den regionale strategi for Vestindien, der blev offentliggjort i april 2005. Især nævnes aspekterne evaluering, definition af indikatorer og dataindsamling som nødvendige foranstalt­ninger til reelt at kontrollere effekten af investeringerne igen næsten ikke i Kommissionens strategi­papir.

Det af Kommissionen præsenterede tiltag indeholder imidlertid i overvejende grad korrekte teser, der skal suppleres hensigtsmæssigt i denne betænkning.

Regionens heterogenitet

Kommissionens og Rådets tiltag, hvor Caricom og Cariforum opfattes som "integrations­forum" eller samarbejdsforum, skal principielt hilses velkommen, herunder især at det søges at koncentrere samarbejdet om nationale og regionale udviklingsstrategier.

Det er sikkert også rigtigt at fremhæve og fremme regionens fælles målsætninger.

Planlægningen af samarbejdet kommer imidlertid til kort, hvis den ikke også accepterer og tager hensyn til de forskelle, der er i behov, egne udviklingsmålsætninger og udgangs­positioner. Dette gælder ikke blot rammerne for udviklingssamarbejdet, men også for forhandlingerne om en økonomisk partnerskabsaftale. Beregnede gennemsnitsværdier for hele regionen bør ikke skjule de reelle forskelle mellem Haiti og Bahamas.

Der skal defineres særlige og ekstra tiltag især til de dårligst stillede lande i regionen for ikke at bringe effektiviteten af det samlede tiltag i fare. Haiti har brug for sit helt eget koncept.

Der henvises her udtrykkeligt til evalueringsrapportens henstilling 7 om at tage hensyn til principperne i FN's Small Island Developing States Network og at få gennemført en under­søgelse af, hvilke konsekvenser en handelsliberalisering og globalisering vil have for sådanne staters udvikling på lang sigt.

Partnerskabets historiske dimension

I Kommissionens rapport står der ordret:

"Der er traditionelt en nær forbindelse mellem EU og Vestindien, som frem for alt er baseret på historien, fælles værdier, økonomisk og handelsmæssigt samarbejde samt et betydeligt handelsvolumen. Koloniseringen af Vestindien, der først og fremmest blev foretaget af Stor­britannien, Frankrig, Spanien og Nederlandene, rækker helt tilbage til det 17. århundrede."

En sådan eufemistisk beskrivelse af kolonitidens historie ønsker man egentlig ikke længere at skulle læse i et dokument fra Kommissionen i 2006.

Det havde været rigtigt at nævne, at der indtil i dag ikke er ydet nogen erstatning for en historie med slaveri, bortførelse, udryddelse af oprindelige folkeslag og en udplyndring af regionens ressourcer, der har dannet grundlag for Europas velstand. Det havde også været vigtigt at nævne, at det netop var afkolonialiseringsfasen med sikringen af leverancen af sukker, bananer og rom til Europa støttet af skattebetalte præferencesystemer, der har resulteret i de monokulturer og den afhængighed, der i dag gør bestræbelserne på at diversificere regionens økonomi så vigtig.

Ikke mindst på denne baggrund bør EU føle sig forpligtet til at yde omlægningsstøtte til landbrugsbedrifter i betydeligt større omfang, især under iagttagelse af strategierne for fødevaresikkerhed, og til en udvidet anvendelse af vedvarende energi.

CSME

Den selvbestemte etablering af et fælles marked og en fælles økonomi i Vestindien (CSME) som et regionalt integrationselement, der er iværksat af hovedparten af Caricom-landene, skal i høj grad hilses velkommen ligesom EU's tiltag til op- og udbygning af dette område. Med CSME har Vest­indien nu et instrument til rådighed, der vil fremme handelen i regionen.

Netop på denne baggrund bør EU under de økonomiske partnerskabsforhandlinger være meget opmærksom på ikke at bringe det nyetablerede økonomiske område i fare med for store udefrakommende liberaliseringer, for slet ikke at tale om at anfægte medbestemmelsen ved denne etablering gennem for skrappe udefrakommende klausuler for investeringssikkerheden.

Kommissionens udtalelse om, at det først er den økonomiske partnerskabsproces, der vil levere en ramme for den vestindiske integration baseret på regler, ignorerer det allerede etablerede regelsæt i CSME og virker arrogant i denne sammenhæng.

Andre aktører i regionen

Den i bilag II meget korte vurdering af andre aktørers aktiviteter og interesser i det vestindiske område virker gennemgående snarere præget af mistro end af ønsket om at søge mulige synergier og skabe indbyrdes overensstemmelse. Vigtigheden af begge dele, når det gælder en afstemning af støtten fra EU og EU's medlemsstater, bliver jo ikke mindre, når det gælder ikke-europæiske aktører som Brasilien, Kina, Canada eller Venezuela. Der bør under Caricom/Cariforums administrative ledelse og under inddragelse af ACS etableres et forum, der kan koordinere disse forskellige aktørers engagement med EU's og EU's medlemsstaters tiltag.

Cuba

Ved blot at henvise til den efterhånden 10 år gamle fælles EU-holdning vedrørende EU's forhold til Cuba forpasser Kommissionen og Rådet en mulighed. Medlemsstaterne Frankrig og Spaniens erfaringer med bilateralt samarbejde evalueres ikke, ligesom hverken den belgiske regerings aktuelle erfaringer eller betydningen af Cubas udviklingssamarbejde med andre lande i og uden for regionen inddrages. Alle vestindiske partnerstaters ønske om, at USA's embargo mod Cuba, som skader hele regionen, skal ophøre, omtales ikke.

Kommissionen undlader at analysere og lære af de særligt gode resultater af det cubanske udviklingssamarbejde, der f.eks. på behandlingsområdet har bidraget til Cubas støt stigende anseelse hos landets naboer og andre.

EU, der selv bærer et ansvar for udviklingen af forbindelserne til Cuba, risikerer her ikke at have øje for den ændring i det politiske klima, som finder sted i regionen, og at forsømme at gå i en dialog, hvor også kontroversielle emner som udøvelse af individets politiske rettig­heder, informationsfrihed og dødsstraf kunne have været diskuteret konstruktivt.

Den af Kommissionen beskrevne "åbne dør" for en politisk dialog skal ganske vist principielt hilses velkommen, men den er ikke tilstrækkelig, eftersom den refererer strikt til den fælles holdning fra 1996 og dermed egentlig kun muliggør tiltag til humanitær bistand. En tilbage­venden til samarbejde og dialog udgør en bedre mulighed set ud fra dette perspektiv. Her kunne Canada tjene som eksempel, idet Canada allerede længe har indrettet sin Cuba-politik efter principperne om et konstruktivt engagement.

Miljø

Det kan ubetinget hilses velkomment, at udviklingssamarbejdet også omfatter et samarbejde om vigtige miljøopgaver. Det bør ganske vist tilføjes, at hyppigheden og styrken af naturkatastrofer i regionen ud fra aktuel viden endog vil være stigende på grund af de globale klimaændringer. EU bør derfor føle sig opfordret til ikke kun at yde bistand til en berørt region ved genopbygningen, men i øget grad at reducere sine egne bidrag til emissionen. Derudover kræves der en overførsel af tekno­logi, der sikrer, at en positiv regional udvikling i Vestindien ikke samtidig medfører en tilsvarende øget emissionsbelastning af det globale klima.

I Kommissionens dokument mangler desuden det aspekt, at østaterne i den vestindiske region trues særligt af havets stigende vandstand.

Unge

EU's og EU's medlemsstaters intentioner om i kølvandet på topmødet mellem EU og de latinamerikanske lande at "opprioritere etableringen af et fælles område for universitets­uddannelser for Europa, Latinamerika og Vestindien", er et vigtigt og meget lovende tiltag.

Den vil imidlertid kun omfatte en begrænset del af Vestindiens unge. Da 60 % af regionens befolkning er yngre end 30 år, bør det samlede udviklingssamarbejde rettes betyde­ligt stærkere mod denne generation og opfatte det store antal unge som et potentiale. I modsat fald kan frustration på grund af vedvarende fattigdom og perspektivløshed undergrave det sociale sammenhold. At føre størstedelen af disse unge frem til en universitetseksamen er ikke muligt inden for en overskuelig årrække. I forbindelse med de økonomiske udviklingsstrategier er det derfor yderst nødvendigt at skabe job- og startmuligheder for unge, som ikke tidligere har været i beskæftigelse.

Men ungdomsarbejdsløshed behandles desværre ikke i Kommissionens strategi.

Bæredygtig turisme

Kommissionen konstaterer med rette, at regionens smukke natur hører til dens største rig­domme, og at udbygningen af en bæredygtig turisme udgør en ægte mulighed. Denne bæredygtighed kan imidlertid ikke blot vedrøre miljøet. En turistbranche, hvor kun store udenlandske investorer og hotelkæder opfører og driver hotellerne og sender fortjenesten ud af landet igen, kan ikke betegnes som bæredygtig. Den degraderer lokalbefolkningen til et tyende.

Den Europæiske Investeringsbanks støtte og andre organisationer skal derfor langt mere målrettet satse på opbygningen af en lokal gastronomi- og turistbranche.

PROCEDURE

Titel	Partnerskab mellem EU og Vestindien for vækst, stabilitet og udvikling
Procedurenummer	2006/2123(INI)
Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet   om tilladelse	DEVE 15.6.2006
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	INTA 15.6.2006
Ingen udtalelse(r)   Dato for afgørelse	INTA 18.4.2006
Udvidet samarbejde   Dato for meddelelse på plenarmødet
Ordfører(e)   Dato for valg	Gabriele Zimmer 21.3.2006
Oprindelig(e) ordfører(e)
Behandling i udvalg	29.5.2006
Dato for vedtagelse	30.5.2006
Resultat af den endelige afstemning	+ - 0	25 1 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Margrete Auken, Margrietus van den Berg, Danutė Budreikaitė, Marie-Arlette Carlotti, Thierry Cornillet, Michael Gahler, Hélène Goudin, Glenys Kinnock, Gay Mitchell, Luisa Morgantini, José Javier Pomés Ruiz, Horst Posdorf, Pierre Schapira, Frithjof Schmidt, Jürgen Schröder, Feleknas Uca, Mauro Zani
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Milan Gaľa, Ana Maria Gomes, Alain Hutchinson, Linda McAvan, Manolis Mavrommatis, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Zbigniew Zaleski, Gabriele Zimmer
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	María Isabel Salinas García
Dato for indgivelse	15.6.2006
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)