BETÆNKNING om nanovidenskab og nanoteknologi: En europæisk handlingsplan for 2005-2009

22.6.2006 - (2006/2004(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Miloslav Ransdorf

Procedure : 2006/2004(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0216/2006
Indgivne tekster :
A6-0216/2006
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om nanovidenskab og nanoteknologi: En europæisk handlingsplan for 2005-2009

(2006/2004(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg om nanovidenskab og nanoteknologi: En europæisk handlingsplan for 2005-2009 (KOM(2005)0243),

–   der henviser til den fælles rapport fra The Royal Society og The Royal Academy of Engineering af 29. juli 2004 med titlen "Nanoscience and nanotechnologies: opportunites and uncertainties",

–   der henviser til formandskabets konklusioner fra Rådet (konkurrenceevne) den 24. september 2004,

–   der henviser til udtalelserne fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg[1],

–   der henviser til forretningsordenens artikel 45,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og Retsudvalget (A6‑0216/2006),

A. der henviser til, at Kommissionen har vedtaget en handlingsplan for umiddelbar gennemførelse af en sikker, integreret og ansvarlig strategi for nanovidenskab og nanoteknologi,

B.  der henviser til, at nanovidenskab og nanoteknologi har potentiale - som tværfaglige sektorer - til at gavne samfundet væsentligt i kraft af udvikling af nye produkter, materialer, applikationer og tjenesteydelser og derved øge produktiviteten og livskvaliteten i EU som helhed,

C. der henviser til, at Rådet anerkender den vigtige rolle, nanoteknologien spiller på mange områder, og understreger vigtigheden af fortsat at generere videnskabelig og teknologisk viden på dette område og opfordre til, at denne viden anvendes i industrielle applikationer,

D. der henviser til, at Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg mener, at nanoteknologien i vid udstrækning kan hjælpe EU med at nå de mål, der blev opstillet på Det Europæiske Råd i Lissabon,

1.  glæder sig over Kommissionens handlingsplan, som fastlægger en række konkrete og indbyrdes sammenhængende foranstaltninger med henblik på umiddelbar gennemførelse af nanovidenskab og nanoteknologi, som bygger på prioriterede områder, der er udpeget i overensstemmelse med fremtidige behov;

2.  erkender, at nanovidenskab og nanoteknologi kan spille en banebrydende rolle med henblik på at stimulere gennemførelsen af EU's økonomiske, sociale og miljømæssige mål; anerkender, at nanoteknologi kan tilgodese borgernes behov (folkesundhed, energi, transport, bæredygtig udvikling osv.) og bidrage til at nå EU's mål for konkurrenceevne og bæredygtig udvikling;

3.  bemærker, at teknologiplatforme, ekspertrådgivningsgrupper og handlingsplaner er brugbare instrumenter med henblik på at opstille fælles forskningsdagsordener og udviklingsstrategier inden for området nanoteknologi og nanovidenskab og dermed skabe nye job og øge den økonomiske vækst;

4.  støtter målene og initiativerne i ovenstående meddelelse fra Kommissionen; glæder sig over meddelelsens og handlingsplanens klare fokus;

5.  understreger på samme tid behovet for at øge de offentlige investeringer i F&U; er klar over, at opsplitningen af det europæiske forskningslandskab afspejler den lette tilgængelighed til og de relativt lave omkostninger ved nanovidenskabelig forskning, men nødvendige store faciliteter, herunder f.eks. rene rum, litografiske processer og meget dyre analysemetoder; giver i denne forbindelse udtryk for sin bekymring over det aktuelle niveau for europæiske offentlige investeringer i nanovidenskab og nanoteknologi, anbefaler, at den ambitiøse handlingsplan følges behørigt op i økonomisk henseende og støtter Kommissionens vilje til kraftigt at øge de midler, der afsættes til forskning på dette område, som er afgørende for Europas fremtidige udvikling;

6.  mener, at Europa har brug for et sammenhængende F&U-infrastruktursystem i verdensklasse med henblik på at sikre EU's fortsatte konkurrenceevne inden for nanovidenskab og nanoteknologi; påpeger, at F&U-infrastrukturen inden for nanoteknologi med henblik på at opnå stordriftsfordele og på grund af sin tværfaglige og komplicerede beskaffenhed forudsætter en kritisk masse af ressourcer, som lokale myndigheder og erhvervslivet ikke kan etablere; erkender på den anden side, at mindre omfattende nationale F&U-politikker ofte står stærkere, når det gælder om at reagere på skiftende muligheder og markedsudvikling; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at styrke og samordne deres F&U-aktiviteter på området; mener, at det med dette formål for øje ville være nyttigt i de enkelte medlemsstater og på grundlag af det enkelte lands karakteristika at tilvejebringe et mindstemål af kritisk masse af infrastruktur og forskere med særlig ekspertise i nanovidenskab og nanoteknologi, der i sidste instans skulle føre til oprettelse af specialiserede ekspertisecentre i nogle lande, som koordineres på EU-plan;

7.  henleder særligt opmærksomheden på nanomedicin som et lovende tværvidenskabeligt område med gennembrudsteknologier såsom molekylær billeddannelse og diagnostik, som kan få stor betydning for tidlig diagnosticering og smart og omkostningseffektiv behandling af sygdomme såsom cancer, hjerte/kar-problemer, diabetes, Alzheimer og Parkinsons syge; opfordrer indtrængende Kommissionen og nationale og regionale myndigheder til at øge deres investeringer på dette område og til at koordinere deres indsats ved hjælp af det europæiske teknologiforum for nanomedicin, der foreslås i det syvende rammeprogram for forskning (FP7), og ved hjælp af andre instrumenter, herunder de i FP7 foreslåede vidensregioner, med henblik på at opnå kritisk masse på dette område;

8.  understreger den vigtige rolle, som nanovidenskab og nanoteknologi bør spille med hensyn til udviklingen af molekylærbiologien;

9.  er overbevist om, at tværfaglig nanovidenskab og nanoteknologi bør tilpasses udviklingen af hydrogenenergi, herunder udvikling af nye og effektive midler til oplagring af hydrogen og effektive brændselsceller samt informationsbærende teknologier med meget større kapacitet end på nuværende tidspunkt;

10.  fremhæver det betydelig fremskridt, der er gjort i Europa på nanoteknologiområdet, baseret på en "top-down-fremgangsmåde", navnlig på områder som slid- og korrosionsresistente belægninger og også produktion af katalysatorer og fotodioder, herunder såkaldt blå laser samt på områderne nanomedicin, nanokosmetik og nanodiagnosticering af sygdomme;

11.  mener, at det i kraft af den europæiske grundforsknings niveau vil være muligt at finde teknologiske redskaber, som muliggør anvendelse af en "top-down-fremgangsmåde", navnlig inden for nanoelektronikken;

12.  mener, at tiltagene til fremme af den teknologiske udvikling skal suppleres med politiske foranstaltninger med henblik på at sikre de eksisterende teknologiers udbredelse på markedet; bemærker, at standarder kan skabe ensartede betingelser på markederne og i den internationale handel og er en forudsætning for en loyal konkurrence, sammenlignelige risikovurderinger og reguleringstiltag; opfordrer derfor Kommissionen og Rådet til at fjerne alle hindringer i form af manglende standarder og uklar lovgivning, som unødigt hæmmer anvendelsen af nanoteknologi og nanovidenskab i Europa, uden at det medfører nye bureaukratiske krav;

13.  understreger vigtigheden af at få skabt den videntrekant, der er behov for i det europæiske forskningsrum; mener, at der med henblik på at fremdrive den nødvendige synergi mellem forskning, uddannelse og innovation er behov for omfattende videnoverførsel og ligeledes udvikling af menneskelige ressourcer på tværs af sektorerne; opfordrer derfor medlemsstaterne til at udvikle strategier med henblik på at forbedre videnoverførslen og tage fat på manglen på kvalificeret arbejdskraft ved i stigende grad at lægge vægt på naturvidenskabelig uddannelse og ved at trække flere studerende til nanovidenskabs- og videnskabsrelaterede, tværfaglige emneområder; glæder sig over Kommissionens indsats for at støtte forskeruddannelsesnetværk i nanoteknologi og opfordrer medlemsstaterne til både individuelt og i tæt indbyrdes samarbejde at etablere tværfaglige netværk med henblik på at kombinere nanoteknologi med et bredt spektrum af forskningsområder, således at der kan udvikles nye hybridteknologier;

14.  mener, at industrien, forskningsorganisationerne og de finansielle institutioner bør samarbejde om at sikre, at F&U-ekspertisen på nanoområdet omsættes i nye produkter og processer; påpeger, at medlemsstaterne bør fremme og stimulere denne proces ved at fokusere på at forbedre erhvervsklimaet for virksomheder inden for nanoteknologisektoren i deres lande, navnlig nystartede virksomheder, SMV'er og innovative virksomheder; mener i denne forbindelse, at beskyttelsen af intellektuel ejendomsret er væsentlig for innovation, både når det gælder at tiltrække de indledende investeringer og sikre fremtidige indtægter; opfordrer Kommissionen til at udvikle standarder for beskyttelsen af de intellektuelle ejendomsrettigheder og modeller for licensaftaler;

15.  beklager, at udviklingen af patentering af opfindelser inden for nanovidenskab og nanoteknologi i Europa er langsommelig; opfordrer EU til at etablere et patentovervågningssystem for nanovidenskab og nanoteknologi ledet af Det Europæiske Patentkontor;

16.  opfordrer til generelle reformer inden for det europæiske patentsystem med henblik på at reducere omkostningerne til patentering og forbedre de små og mellemstore virksomheders muligheder for at få adgang til patenter; understreger behovet for øget åbenhed og klare grænser for omfanget af patentbeskyttelse;

17.  er overbevist om, at Europas muligheder for at blive ved med at gå forrest på dette område afhænger af dets koordineringsevne; gentager behovet for et fælles koordineringsfokus på EU-plan og vigtigheden af, at EU taler med én stemme på den internationale scene, navnlig i betragtning af udfordringerne i forbindelse med patentbeskyttelse i Kina; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at udtænke mekanismer med henblik på effektiv koordinering på dette område; opfordrer indtrængende Kommissionen til at inddrage alle aktiviteter inden for OECD (f.eks. definitioner, nomenklatur, risikostyring) og UNESCO (etik) i sin politiske beslutningstagning;

18.  erkender, at et væsentligt element i den ansvarlige strategi er at integrere sociale spørgsmål samt spørgsmål om sundhed og sikkerhed i den teknologiske udvikling af nanovidenskab og nanoteknologi; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen, medlemsstaterne og den europæiske industri til at igangsætte en effektiv dialog med alle interesseparter for at styre udviklingen ind på en bæredygtig vej;

19.  går stærkt ind for, at der med henblik på beskyttelse af folkesundheden, forbrugerne, arbejdstagerne og miljøet foretages en bedømmelse af de teknologiske risici forbundet med de produkter, der udvikles inden for nanovidenskaben og nanoteknologien, i hele deres levetid (fra udformning til bortskaffelse eller genanvendelse);

20.  henstiller, at der i konsumvarers ingrediensliste angives tilsætning af konstrueret nanopartikel-materiale;

21.  understreger nødvendigheden af at overholde høje etiske principper og glæder sig over de planlagte undersøgelser af emner som f.eks. ikke-terapeutisk ”forbedring” af mennesker og sammenhængen mellem nanovidenskab og nanoteknologi og privatlivets fred; forventer, at undersøgelserne offentliggøres og omfatter en grundig analyse af nanomedicin;

22.  støtter oprettelsen af etiske råd, der gennem uafhængige videnskabelige analyser kan bidrage til, at offentligheden bliver godt informeret, og at der bliver skabt en sund debat om de eventuelle risici og fordele, der er forbundet med udnyttelsen af de opdagelser, som bliver gjort inden for nanoteknologien;

23.  glæder sig over den høring, der er afholdt vedrørende dette forslag, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet med at imødekomme det stigende behov for bedre regulering;

24.  glæder sig over Kommissionens vilje til at producere flersprogligt informationsmateriale, som skal udbrede kendskabet inden for forskellige aldersgrupper til nanovidenskabens og nanoteknologiens fremskridt og forventede fordele; opfordrer Kommissionen til at gøre dette i tæt samarbejde med medlemsstaterne; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en kommunikationsstrategi for at berolige befolkningen og gøre den opmærksom på de enorme chancer, som nanoteknologien indebærer; mener desuden, at Kommissionen inden for rammerne af denne kommunikationsstrategi også bør tage idéer som en nanovidenskabs-udstillingsbus op som led i et "roadshow" eller en "nanoteknologi-præmie";

25.  opfordrer erhvervslivet til at deltage i de fælles bestræbelser og opfordrer det indtrængende til at deltage i udviklingen af nanoteknologier under hensyntagen til de videre konsekvenser for økonomi, samfund, sundhed, sikkerhed og miljø og ved at handle i overensstemmelse med principperne for virksomheders sociale ansvar; betoner, at virksomhederne bør bidrage til en objektiv oplysning om videnskabelige opdagelser, som bliver gjort inden for nanovidenskab og ‑teknologi, deres formål og de dermed forbundne risici og fordele for samfundet;

26.  minder om, at anvendelsen og udnyttelsen af nanovidenskab og nanoteknologi i alle tilfælde bør leve op til det høje niveau for beskyttelse af folkesundheden, forbrugerne, arbejdstagerne og miljøet, som Den Europæiske Union har fastlagt, og insisterer på behovet for at kodificere nanomaterialer, hvilket vil føre til udarbejdelse af standarder og dermed styrke bestræbelserne på at identificere risici; opfordrer Kommissionen til at tage de nødvendige initiativer i dette øjemed;

27.  understreger betydningen af produktminiaturisering, der kan bidrage til at reducere affaldsmængderne og til at udnytte energien bedre;

28.  fremhæver, at der stadig kun er et begrænset kendskab til de sundheds- og miljøskader, som nye, syntetiske nanopartikler kan forårsage, hvorfor det i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet er nødvendigt at undersøge virkningerne af nanopartikler, som ikke er letopløselige eller biologisk nedbrydelige, før de sættes i produktion og markedsføres;

29.  mener, at nanoformer af eksisterende materialer inden for rammerne af de nye fællesskabsbestemmelser om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) bør behandles som nye stoffer på grund af deres unikke egenskaber; navnlig er det nødvendigt at behandle spørgsmålet om, hvorvidt de tærskelværdier for produktion og import, der er fastsat i denne lovgivning, også kan anvendes på nanopartikler;

30.  opfordrer Kommissionen til at lægge særlig vægt på udviklingen af nanovidenskab og nanoteknologi i de nye medlemsstater ved at give dem midler til at definere deres egne forskningsprofiler og samtidigt udbygge de europæiske forskningscentres ledende position med henblik på at give Europa en globalt førende rolle;

31.  understreger vigtigheden af det internationale samarbejde inden for nanovidenskab og nanoteknologi; opfordrer Kommissionen til yderligere at intensivere de fremragende forbindelser med navnlig russiske forskere og til at undersøge muligheder og begrænsninger for, at der kan indledes et samarbejde på området med USA, Japan, Kina og Indien; anmoder Kommissionen om at udvide det internationale samarbejde med henblik på at harmonisere behandlingen af patentansøgninger inden for nanovidenskab og nanoteknologi mellem EU, USA og Japan; understreger, at dialogen bør intensiveres i overensstemmelse med WTO-forpligtelserne;

32.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

  • [1]  EUT C 157 af 28.6.2005, s. 22, og INT/277 - CESE 1237/2005.

BEGRUNDELSE

Indledning

Nanoteknologi er manipulation eller selvsamling af individuelle atomer, molekyler eller makromolekyler i strukturer til dannelse af materialer og objekter med nye eller betydeligt ændrede egenskaber. Præfikset "nano" stammer fra et græsk ord for gnom eller dværg. Ud fra et mere teknisk synspunkt er nano lig med en milliardtedel, og derfor er en nanometer lig med en milliardtedel meter. Dette kan illustreres med følgende eksempler: En nanometer er omkring 1/80.000 af et menneskehår, en virus er omkring 100 nanometer stor, og et stykke papir er 100.000 nm tykt.

I denne miniatureskala udviser komponenter og strukturer revolutionerende nye fysiske, kemiske og biologiske egenskaber. Et eksempel: Materialer fra karbon-nanorør er 100 gange stærkere end stål, men seks gange lettere, sølvnanopartikler på overfladen af køleskabe, airconditionanlæg og vaskemaskiner fungerer som bakterie- og svampedræbende midler, og på det biomedicinske område fremstilles kunstige knoglesammensætninger, der er stærkere end rustfrit stål. Af andre nye produkter baseret på nanovidenskab kan nævnes antigraffitimaling, batterier med lang levetid, selvrensende tekstiler, avancerede belægninger og fleksible visningssystemer. Nanoteknologerne arbejder ligeledes med at finde ud af, hvordan der kan findes og administreres nye lægemidler, og hvordan nye sikkerhedsteknikker kan hjælpe med at bekæmpe forbrydelser.

Nanoteknologien samler forskellige teknologiske discipliner (mikroelektronik, mikrosystemteknologi, kemi, fysik og bioteknologi) i ét tværfagligt område. Der, hvor disse teknologier mødes, kan de eksisterende teknologiske barrierer derfor ses ud fra forskellige synsvinkler, og der kan udvikles en lang række nye muligheder. Nanoteknologi er derfor en fantastisk tværfaglig arena og åbner op for en helt ny verden af muligheder og løsninger inden for alle områder og industrier.

Nanovidenskab og nanoteknologi forventes at få indflydelse på stort set samtlige industrier og opfattes derfor som værende en af det 21. århundredes nøgleteknologier. Den har allerede et forventet markedspotentiale på flere hundrede mia. euro, og ifølge skøn fra US National Science Foundation vil det globale marked for nanoteknologier nå op på 1.000 mia. dollars over 10-15 år[1].

Kommissionens meddelelse

Kommissionens handlingsplan, der blev vedtaget den 7. juni 2005, er en konkret gennemførelse af den strategi for nanoteknologi, som Kommissionen vedtog i 2004[2]. Handlingsplanen fastlægger en række indbyrdes sammenhængende foranstaltninger med henblik på umiddelbar gennemførelse af en sikker, integreret og ansvarlig strategi for nanovidenskab og nanoteknologi på EU-plan.

Kommissionen vil:

· Styrke finansieringen af nanoteknologi i EU's syvende rammeprogram;

· Udvikle konkurrencedygtig F&U-infrastruktur i verdensklasse ("ekspertisecentre");

· Skabe gunstige vilkår for den europæiske industris omsættelse af forskningsarbejdet i brugbare produkter og tjenesteydelser;

· Sikre, at de etiske principper altid respekteres, og at der tages hensyn til borgernes betænkeligheder og forventninger;

· Tage problemstillinger vedrørende folkesundheden, sikkerhed og miljørisici op så tidligt som muligt;

· Tage den eksisterende EU-lovgivning op til fornyet overvejelse;

· Støtte oprettelsen af et åbent europæisk arkiv for videnskabelige publikationer på området;

· Fremme den tværfaglige (videre)uddannelse af forskningspersonale og ingeniører;

· Intensivere den internationale dialog om fælles spørgsmål.

En fælles indsats

Ordføreren støtter handlingsplanens mål og foranstaltninger. Nanovidenskab og nanoteknologi er et område med yderst lovende fremtidsudsigter. Vellykkede innovationer inden for denne sektor åbner op for applikationer, som tilgodeser borgernes behov og medvirker til at nå Unionens mål for konkurrenceevne og bæredygtig udvikling.

På samme tid understreger ordføreren, at der er behov for et afgørende spring fremad i (koordinationen af) investeringer i forskning og innovation. F&U og innovation i nanovidenskab og nanoteknologi forudsætter en vis kritisk masse af ressourcer, som regionale myndigheder og sommetider nationale myndigheder og erhvervslivet ikke kan etablere, fordi infrastrukturen er tværfaglig, kompliceret og meget kostbar. På samme tid bør medlemsstaterne dog sikre, at der på nationalt plan findes F&U-politikker på det nanoteknologiske område, som gør det muligt at reagere hurtigere på ændrede muligheder, end de europæiske programmer kan. For øjeblikket er den europæiske forskning inden for nanovidenskab spredt for meget ud uden nogen klar koordination af ressourcerne. F&U i nanovidenskab og nanoteknologi bør derfor både på fællesskabsplan og i medlemsstaterne styrkes og samordnes, så der kan opnås de nødvendige stordriftsfordele uden at miste den nødvendige fleksibilitet.

På globalt plan skønnes de overordnede udgifter til F&U inden for nanovidenskab og nanoteknologi at ligge på omkring 8 mia. euro om året, heraf ca. 37 % i USA, 28 % i Japan og 24 % i Europa. De offentlige investeringer pr. indbygger i EU-25 lå i 2004 på 3 euro mod 4,50 euro i USA og 6 euro i Japan. For så vidt angår de private investeringer, halter Europa endnu mere bagud med ca. 1,50 euro pr. indbygger mod næsten 6 euro i USA og over 12 euro i Japan.[3]

De fremtidige udgifter vil ikke ændre billedet voldsomt. Det beløb, der i det syvende rammeprogram foreslås bevilget til nanovidenskab, nanoteknologi, materialer og ny produktionsteknologi, er på 4.270 mio. euro over syv år (dvs. 610 mio. euro om året). Til sammenligning har den amerikanske regering til hensigt alene i 2006 at bruge over 1 milliard dollars til F&U på nanoteknologiområdet. Yderligere nedskæringer i F&U-finansieringen i EU vil føre Europa endnu længere væk fra Lissabon-målene.

Ifølge ordføreren er F&U-infrastruktur i verdensklasse og ekspertisecentre uafkommelige, hvis EU fortsat skal kunne konkurrere inden for denne yderst lovende sektor. Men det er ikke nok. Den europæiske industri, F&U-organisationer, universiteter og finansinstitutioner bør samarbejde om at sikre, at forskningsekspertisen omsættes i kommercielt levedygtige og sikre produkter og processer. Uden denne videnkommercialisering udnytter Europa ikke fuldt ud synergien mellem uddannelse, forskning og innovation, den videntrekant, der er så desperat behov for i det europæiske forskningsrum. Mangelfuld videnoverførsel har en negativ indvirkning på både virksomhedernes finansiering af akademisk forskning og start af nye virksomheder.[4]

For at få fuldt udbytte af denne synergi mellem uddannelse, forskning og innovation er det nødvendigt at tage fat på manglen på kvalificeret arbejdskraft og uddannet personale ved i stigende grad at lægge vægt på naturvidenskabelig uddannelse og ved at trække flere studerende til videnskabsrelaterede, tværfaglige fag. Derudover er det vigtigt at forbedre erhvervsklimaet for nanoteknologivirksomheder ved at styrke markedet for risikovillig kapital og ved at definere markederne i kraft af klare lovgivningsrammer og god beskyttelse af den intellektuelle ejendomsret.[5]

Standarder skaber ensartede betingelser på markederne og i den internationale handel, og de er en forudsætning for en loyal konkurrence, sammenlignelige risikovurderinger og reguleringstiltag. Beskyttelsen af intellektuel ejendomsret er væsentlig for innovation, både når det gælder at tiltrække de indledende investeringer og at sikre fremtidige indtægter. Derudover er der behov for en klar lovgivning, hvis innovationen skal styrkes. Alle applikationer og al brug af nanovidenskab og nanoteknologi skal naturligvis være i overensstemmelse med det aktuelle høje beskyttelsesniveau for folkesundhed, sikkerhed, forbrugere, arbejdstagere og miljø. Ikke desto mindre hæmmer uklar toksikologi- og ansvarslovgivning unødigt anvendelsen af nanoteknologi i Europa.

Der er desuden behov for internationalt samarbejde inden for området nanovidenskab og nanoteknologi, både med de industrialiserede lande og de ikke-industrialiserede lande for at sikre deres adgang til viden og undgå en "nanokløft" eller "viden-apartheid". Der skal lægges særlig vægt på samarbejde med lande, der er omfattet af den europæiske naboskabspolitik og lande, med hvilke der er indgået en aftale om videnskabeligt og teknologisk samarbejde.

Offentlighedens betænkeligheder

Nanoteknologien springer over tekniske forhindringer, men i sidste ende afhænger dens succes af, om den kan overbevise forbrugerne. Selve de aspekter, der gør nanovidenskaben så spændende - nye egenskaber, der dukker op i denne skala, og evnen til at ændre disse egenskaber subtilt og nøjagtigt - rejser spørgsmål om, hvordan disse nye stoffer indvirker på vores miljø, herunder på menneskekroppen. Offentlighedens uvished om sundheds-, sikkerheds- og miljømæssige indvirkninger kan begrænse den tilgængelige kapital og forhindre virksomheder i at lancere produkter, som involverer nanoteknologier. Derfor vil de kommende år være afgørende for at demonstrere, at forskerne og erhvervslivet tager disse betænkeligheder alvorligt.

Et væsentligt element i den ansvarlige strategi for nanovidenskab og nanoteknologi er at integrere ikke blot økonomiske og miljømæssige spørgsmål, men også sociale spørgsmål samt spørgsmål om sundhed og sikkerhed i den teknologiske udvikling af nanoteknologi. Erhvervslivet skal opmuntres til at overveje de videre konsekvenser af deres kommercielle aktiviteter på nanoområdet i overensstemmelse med principperne for virksomheders sociale ansvar og rapportering med "tredobbelt bundlinje" jf. Global Reporting Initiative. Der bør igangsættes en effektiv dialog med alle interesseparter, hvor der informeres om fremgange og forventede fordele og tages hensyn til forventninger og betænkeligheder (med eller uden rod i virkeligheden) for at styre udviklingen ind på en vej, som ikke medfører negative samfundspåvirkninger.

Der skal produceres relevant flersprogligt informationsmateriale, som skal udbrede kendskabet til nanovidenskab og nanoteknologi i forskellige aldersgrupper, og dialogen med offentligheden på et passende niveau skal fremmes, navnlig via medierne.

Internationalt

For øjeblikket er USA den anerkendte leder inden for F&U i nanoteknologi på globalt plan med offentlige og private investeringer på 3 mia. dollars på årsplan, hvilket er over en tredjedel af investeringerne på verdensplan. USA er også førende i antallet af nystartede virksomheder, publikationer og patenter. I de fem år, der er gået siden 2000, har USA's regering investeret over 4 mia. dollars i nanoteknologi, og i 2006 stiger tallet pr. år til over 1 milliard dollars.

I Japan lå de årlige udgifter i 2003 på omkring 630 mio. euro, hvor 73 % kom fra undervisningsministeriet, og 21 % kom fra ministeriet for økonomi, handel og industri. Forskningen er primært fokuseret på nanomaterialer, f.eks. applikationer af nanokarbonmaterialer inden for områderne energi, miljø, it og biomedicin. Med hensyn til risikovillig kapital inden for nanoteknologi har Mitsui besluttet at investere næsten 700 mio. euro over de kommende fire år, mens Critical Technology Fund vil kanalisere omkring 30 mia. euro til forskning i nanovidenskab og nanoteknologi.

Den hastige udvikling af Kinas nanoteknologiindustri i de seneste 5-10 år skyldes i vid udstrækning centralregeringens indgriben. Nanoteknologi, som blev opført på en liste over prioriterede teknologier i slutningen af 1990'erne, er siden blevet finansieret af staten via en national F&U-plan, hvor både centralregeringen og de regionale regeringer gennemfører omfattende investeringer i nanoteknologiske projekter, primært inden for området nanomaterialer. De igangværende projekter omfatter bl.a. masseproduktion af nanodiamantbelægningsmaterialer, karbon-nanorør og nanoledninger, sensornetværkssystemer til sikkerhedsovervågning, nanomaterialer til opnåelse af energibesparelser, selvrensning, kemiske og bio-sensorsystemer og netværk til miljøovervågning og sygdomsdiagnosticering. Ifølge de kinesiske myndigheder[6] er landet et af verdens førende med hensyn til registrering af nye nanoteknologivirksomheder, publikationer og patenter med et hjemmemarked for nanoteknologiprodukter og -systemer vurderet til over 4,5 mia. euro, som forventes at stige til over 120 mia. euro inden 2015. Industrien befinder sig dog fortsat på et tidligt stadium med store udfordringer angående forskningskommercialisering, infrastruktur og menneskelige ressourcer.

  • [1]  Roco, C. og Sims Bainbridge, W. (ed.), Societal implications of nanoscience and nanotechnology, National Science Foundation, 2001.
  • [2]  Mod en europæisk strategi for nanoteknologi (KOM(2004)338).
  • [3]  Some figures about Nanotechnology R&D in Europe and beyond, arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene, december 2005.
  • [4]  It's ours to lose: An analysis of EU Nanotechnology funding and the sixth Framework Programmes, European Nanobusiness Association, 2002.
  • [5]  The 2005 European NanoBusiness Survey, European Nanobusiness Association, 2005.
  • [6]  Beijing Report 2005 on Nanotech Development to 2010-2015.

UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED (30.5.2006)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om nanovidenskab og nanoteknologi: En europæisk handlingsplan for 2005-2009
(2006/2004(INI))

Rådgivende ordfører: Philippe Busquin

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. fremhæver de fremskridt, som udviklingen inden for nanovidenskab og nanoteknologi kan bidrage med på en lang række politiske områder, der direkte vedrører borgerne (folkesundhed, energi, transport, bæredygtig udvikling osv.);

2. støtter Kommissionens vilje til kraftigt at øge de midler, der afsættes til forskning i nanovidenskab og nanoteknologi, og som er afgørende for Europas fremtidige udvikling;

3. understreger betydningen af at skabe gode betingelser for en reel dialog mellem alle de parter, som nanovidenskab og nanoteknologi vedrører, samt mellem disse parter og den brede offentlighed;

4. fremhæver nødvendigheden af at føre omfattende og afbalancerede oplysningskampagner med henblik på at forbedre offentlighedens kendskab til nanovidenskab og nanoteknologi og konsekvenserne deraf og skabe større forståelse for, hvad der står på spil;

5. støtter oprettelsen af etiske råd, der gennem uafhængige videnskabelige analyser kan bidrage til, at offentligheden bliver godt informeret, og at der bliver skabt en sund debat om de eventuelle risici og fordele, der er forbundet med udnyttelsen af de opdagelser, som bliver gjort inden for nanoteknologien;

6. betoner, at virksomhederne har et socialt ansvar, og at de bør bidrage til en objektiv oplysning om videnskabelige opdagelser, som bliver gjort inden for nanovidenskab og ‑teknologi, deres formål og de dermed forbundne risici og fordele for samfundet;

7. minder om, at anvendelsen og udnyttelsen af nanovidenskab og nanoteknologi i alle tilfælde bør leve op til det høje niveau for beskyttelse af folkesundheden, forbrugerne, arbejdstagerne og miljøet, som Den Europæiske Union har fastlagt, og insisterer på behovet for at kodificere nanomaterialer, hvilket vil føre til udarbejdelse af standarder og dermed styrke bestræbelserne på at identificere risici; opfordrer Kommissionen til at tage de nødvendige initiativer i dette øjemed;

8. fremhæver, at der stadig er et begrænset kendskab til de sundheds- og miljøskader, som nye, syntetiske nanopartikler kan forårsage, hvorfor det i overensstemmelse med forsigtighedsprincippet er nødvendigt at undersøge virkningerne af nanopartikler, som ikke er letopløselige eller biologisk nedbrydelige, før de sættes i produktion og markedsføres;

9. går stærkt ind for, at der med henblik på beskyttelse af folkesundheden, forbrugerne, arbejdstagerne og miljøet foretages en bedømmelse af de teknologiske risici forbundet med de produkter, der udvikles inden for nanovidenskaben og nanoteknologien, i hele deres levetid (fra udformning til bortskaffelse eller genanvendelse);

10. mener, at nanoformer af eksisterende materialer inden for rammerne af den nye europæiske kemikalielovgivning om registrering, vurdering og godkendelse af samt begrænsninger for kemikalier (REACH) bør behandles som nye stoffer på grund af deres unikke egenskaber; navnlig er det nødvendigt at behandle spørgsmålet om, hvorvidt de tærskelværdier for produktion og import, der er fastsat i denne lovgivning, også kan anvendes på nanopartikler;

11. understreger betydningen af produktminiaturisering, der kan bidrage til at reducere affaldsmængderne og til at udnytte energien bedre;

12. støtter Kommissionens ønske om på et tidligt stade at tage højde for problemerne, for på denne måde bedre at kunne udvikle disse lovende teknologier;

13. støtter Kommissionens bestræbelser med henblik på at deltage og tale med én fælles stemme i den internationale debat for at sikre en afbalanceret drøftelse af nanoteknologi og nanovidenskab.

PROCEDURE

Titel

Nanovidenskab og nanoteknologi: En europæisk handlingsplan for 2005-2009

Procedurenummer

2006/2004(INI)

Korresponderende udvalg

ITRE

Udtalelse fra         Dato for meddelelse på plenarmødet

ENVI
19.1.2006

Udvidet samarbejde - Dato for meddelelse på plenarmødet

 

Rådgivende ordfører          Dato for valg

Philippe Busquin
7.2.2006

Oprindelig rådgivende ordfører

 

Behandling i udvalg

3.5.2006

30.5.2006

 

 

 

Dato for vedtagelse

30.5.2006

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

41

5

2

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Johannes Blokland, John Bowis, Frieda Brepoels, Dorette Corbey, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Marie Anne Isler Béguin, Caroline Jackson, Dan Jørgensen, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Holger Krahmer, Urszula Krupa, Aldis Kušķis, Marie-Noëlle Lienemann, Caroline Lucas, Jules Maaten, Linda McAvan, Roberto Musacchio, Riitta Myller, Péter Olajos, Miroslav Ouzký, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Guido Sacconi, Karin Scheele, Carl Schlyter, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Jonas Sjöstedt, Antonios Trakatellis, Evangelia Tzampazi, Thomas Ulmer, Anja Weisgerber, Åsa Westlund

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Dariusz Maciej Grabowski, Jiří Maštálka, Miroslav Mikolášik, Ria Oomen-Ruijten, Alojz Peterle, Bart Staes

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

...

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET (31.5.2006)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om nanovidenskab og nanoteknologi: En europæisk handlingsplan for 2005-2009
(2006/2004(INI))

Rådgivende ordfører: Piia-Noora Kauppi

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over Kommissionens meddelelse og understreger, at der er behov for nye tilgange til forskning og udvikling inden for nanovidenskab og nanoteknologi;

2.  understreger betydningen af nanovidenskab og nanoteknologi for Lissabon-strategien og bemærker, at de kan bidrage til EU's målsætninger på områderne for konkurrenceevne og bæredygtig udvikling;

3.  understreger behovet for at fremme en bedre offentlig forståelse for nanovidenskab og ‑teknologi for at skærpe interessen for naturvidenskabelige fag i EU, navnlig blandt unge studerende;

4.  bifalder den høring, der er gennemført vedrørende dette forslag, og opfordrer Kommissionen til at fortsætte arbejdet med at imødekomme det stigende behov for bedre regulering;

5.  understreger nødvendigheden af at overholde høje etiske principper og glæder sig over de planlagte undersøgelser af emner som f.eks. ikke-terapeutisk ”forbedring” af mennesker og sammenhængen mellem nanovidenskab og nanoteknologi og privatlivets fred; forventer, at undersøgelserne offentliggøres og omfatter en grundig analyse af nanomedicin;

6.  er enig med Kommissionen i, at beskyttelsen af intellektuel ejendomsret (IPR) på området for nanovidenskab og nanoteknologi er væsentlig for innovation, både når det gælder at tiltrække de indledende investeringer og sikre fremtidige indtægter; opfordrer Kommissionen til at udvikle standarder for beskyttelsen af IPR og modeller for licensaftaler;

7.  beklager, at udviklingen af patentering af opfindelser inden for nanovidenskab og nanoteknologi er langsommelig; opfordrer EU til at etablere et patentovervågningssystem for nanovidenskab og nanoteknologi ledet af Det Europæiske Patentkontor;

8.  opfordrer til generelle reformer inden for det europæiske patentsystem med henblik på at sænke omkostningerne til patentering og forbedre de små og mellemstore virksomheders muligheder for at få adgang til patenter; understreger behovet for øget åbenhed og klare grænser for omfanget af patentbeskyttelse;

9.  anmoder Kommissionen om at udvide det internationale samarbejde med henblik på at harmonisere behandlingen af patentansøgninger inden for nanovidenskab og nanoteknologi mellem EU, USA og Japan; understreger, at dialogen bør intensiveres i overensstemmelse med WTO-forpligtelserne.

PROCEDURE

Titel

Nanovidenskab og nanoteknologi: En europæisk handlingsplan for 2005-2009

Procedurenummer

2006/2004(INI)

Korresponderende udvalg

ITRE

Rådgivende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

JURI

19.1.2006

Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet

 

Rådgivende ordfører
  Dato for valg

Piia-Noora Kauppi
30.1.2006

Oprindelig rådgivende ordfører

 

Behandling i udvalg

21.3.2006

19.4.2006

 

 

 

Dato for vedtagelse

30.5.2006

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

2

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Maria Berger, Rosa Díez González, Monica Frassoni, Piia-Noora Kauppi, Kurt Lechner, Klaus-Heiner Lehne, Katalin Lévai, Antonio López-Istúriz White, Hans-Peter Mayer, Aloyzas Sakalas, Francesco Enrico Speroni, Gabriele Stauner, Diana Wallis, Rainer Wieland, Nicola Zingaretti, Jaroslav Zvěřina, Tadeusz Zwiefka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Alexander Alvaro, Hiltrud Breyer, Brian Crowley, Janelly Fourtou, Manuel Medina Ortega, Michel Rocard

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

...

PROCEDURE

Titel

Nanovidenskab og nanoteknologi: En europæisk handlingsplan for 2005-2009

Procedurenummer

2006/2004(INI)

Korresponderende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet   om tilladelse

ITRE 19.1.2006

Rådgivende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

ENVI
19.1.2006

IMCO
19.1.2006

JURI
19.1.2006

 

 

Ingen udtalelse(r)
  Dato for afgørelse

IMCO
21.2.2006

 

 

 

 

Udvidet samarbejde
  Dato for meddelelse på plenarmødet

nej

 

 

 

 

Ordfører(e)
  Dato for valg

Miloslav Ransdorf
23.11.2005

 

Oprindelig(e) ordfører(e)

 

 

Behandling i udvalg

20.2.2006

20.3.2006

18.4.2006

20.6.2006

 

Dato for vedtagelse

20.6.2006

Resultat af den endelige afstemning

+

-

0

40

2

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Šarūnas Birutis, Jan Březina, Renato Brunetta, Jerzy Buzek, Joan Calabuig Rull, Pilar del Castillo Vera, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Den Dover, Lena Ek, Nicole Fontaine, Adam Gierek, Norbert Glante, András Gyürk, Rebecca Harms, Erna Hennicot-Schoepges, Ján Hudacký, Romana Jordan Cizelj, Anne Laperrouze, Vincenzo Lavarra, Eugenijus Maldeikis, Eluned Morgan, Angelika Niebler, Umberto Pirilli, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Mechtild Rothe, Andres Tarand, Britta Thomsen, Patrizia Toia, Catherine Trautmann, Claude Turmes, Nikolaos Vakalis, Alejo Vidal-Quadras Roca, Dominique Vlasto

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

María del Pilar Ayuso González, Peter Liese, Vittorio Prodi, John Purvis, Esko Seppänen

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

Dato for indgivelse

22.6.2006

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)