BETÆNKNING om handlingsplanen for 2006-2008 med henblik på at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik
26.6.2006 - (2006/2053(INI))
Fiskeriudvalget
Ordfører: Philippe Morillon
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om handlingsplanen for 2006-2008 med henblik på at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Parlamentet "Handlingsplan for 2006-2008 med henblik på at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik" (KOM(2005)0647),
– der henviser til Kommissionens meddelelse "Muligheder for at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitiks lovgivningsmæssige rammer" (KOM(2004)0820) og Kommissionens arbejdsdokument med titlen "Analysis of the possibilities of simplification and improvement of the regulatory environment of the CFP and its implementation" (SEK(2004)1596),
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget med titlen "Gennemførelse af Fællesskabets Lissabon-program: En strategi til forenkling af de lovgivningsmæssige rammer" (KOM(2005)0535),
– der henviser til Rådets konklusioner af 15. april 2005 om Kommissionens meddelelse "Muligheder for at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitiks lovgivningsmæssige rammer" (8077/2005),
– der henviser til den interinstitutionelle aftale af 16. december 2003 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen om bedre lovgivning[1],
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Fiskeriudvalget (A6‑0228/2006),
A. der henviser til, at forbedringen og forenklingen af de lovgivningsmæssige rammer med henblik på at gøre dem mere effektive og gennemskuelige er en prioriteret EU-indsats i borgernes interesse, der sigter på at fremme konkurrenceevne, vækst og bæredygtig udvikling, og at denne indsats således bidrager til at opfylde Lissabon-målene,
B. der henviser til, at fiskerne og de nationale offentlige myndigheder klager over, at foranstaltningerne er spredte og usammenhængende, at de gældende retsakter mangler klarhed og tilgængelighed, og at de mange - og undertiden overflødige - forpligtelser medfører tunge administrative byrder,
C. der henviser til, at forenklingen af bestemmelserne inden for den fælles fiskeripolitik skal vedtages på grundlag af en bred deltagelse fra fiskernes og de øvrige berørte parters side,
D. der henviser til, at fiskerisektoren bør høres inden for tidsfrister, der sikrer dens reelle deltagelse og tidlige inddragelse i beslutningsprocessen,
E. der henviser til, at den fælles fiskeripolitiks effektivitet er tæt forbundet med indførelsen af en harmoniseret europæisk kontrol- og inspektionsordning, som gælder for alle fiskere,
1. glæder sig over denne sektorhandlingsplan, som har til formål at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik;
2. tilslutter sig fuldt ud Kommissionens målsætninger, navnlig om en øget klarhed i samt forenkling af og lettere adgang til de gældende retsakter, en reduktion af den administrative byrde og de administrationsomkostninger, der pålægges de offentlige myndigheder med ansvar for fiskeri, og en reduktion af fiskernes administrative byrde og vanskeligheder;
3. bifalder den metode, som Kommissionen har foreslået, især udarbejdelsen af en treårig handlingsplan for perioden 2006-2008;
4. støtter Kommissionens vurdering af, at det er nødvendigt at fokusere på forenklingen af politikken for bevarelse og kontrol af fiskeriaktiviteterne;
5. mener, at det er meget vigtigt reelt at styrke den indledende høring af alle de parter, der er berørt af et forslag til retsakt, og at denne høring bør gennemføres på et så tidligt tidspunkt som muligt, således at de berørte parter kan bidrage effektivt til det forberedende arbejde, inden der forelægges forslag til retsakter;
6. mener, at der forud for forelæggelsen af forslag til retsakter skal gennemføres konsekvensanalyser, og at disse skal være baseret på præcise, objektive og fyldestgørende oplysninger, og at de desuden skal offentliggøres i god tid;
7. mener, at det er meget vigtigt at fastsætte en tilstrækkelig lang frist mellem datoen for vedtagelsen af en ny retsakt og datoen for denne retsakts ikrafttræden for at give de berørte parter mulighed for at tilpasse sig;
8. finder, at retsakterne skal affattes mere præcist og på en for de berørte parter forståelig måde;
9. mener, at det er nødvendigt at gennemføre systematiske evalueringer af de vedtagne foranstaltningers effektivitet og gennemførelse på grundlag af objektive og klart definerede indikatorer;
10. insisterer på, at rådgivende organer (især de regionale rådgivende råd og Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur) skal spille en integreret rolle i arbejdet med forenkling og vurdering af eksisterende og nye foranstaltningers effektivitet og gennemførelse; mener, at et snævrere samarbejde med de regionale rådgivende råd utvivlsomt vil medføre, at fiskerisektoren i højere grad vil tage fiskerilovgivningen til sig;
11. mener, at det er nødvendigt at revidere den juridiske struktur for bestemmelserne om tekniske foranstaltninger, foranstaltninger til forvaltning af fiskeriindsatsen, foranstaltninger til kontrol af fangst og om fangstbegrænsninger, især med henblik på at forenkle teksterne, forbedre læsbarheden og sammenhængen, fjerne forældede bestemmelser og sammenfatte og konsolidere bestemmelserne inden for de enkelte dele af den fælles fiskeripolitik;
12. støtter hovedlinjerne for forenklingsindsatsen i handlingsplanen vedrørende regulering af de samlede tilladte fangstmængder (TAC/kvoter) og fiskeriindsatsen, navnlig den særskilte behandling af de forskellige aspekter, målretningen af beslutningerne mod homogene grupper og udviklingen af flerårsstrategier;
13. glæder sig over, at Kommissionen har til hensigt at forbedre den gældende lovgivning ved at gennemføre en gradvis gruppering af tekniske foranstaltninger efter fiskeritype og samtidig præcisere de gældende bestemmelser og sikre en større sammenhæng og konsekvens i lovgivningen som helhed;
14. er imod Kommissionens forslag om eventuelt at forelægge en "kortfattet" forordning vedrørende de tekniske foranstaltninger for Rådet, efterfulgt af mere detaljerede kommissionsforordninger, fordi så vitale aspekter som det sæt af tekniske foranstaltninger, fællesskabsflåden skal være styret af, ikke må holdes uden for processen med behandling og vedtagelse i Europa-Parlamentet og Rådet;
15. finder, at man bør være særlig opmærksom på muligheden for at bemyndige medlemsstaterne til at vedtage visse tekniske foranstaltninger, der anvendes lokalt; mener, at en afgørende forudsætning for at kunne benytte sådanne løsninger må være, at deres gennemførelse gøres til genstand for periodiske vurderinger med henblik på at undgå, at de får negative virkninger på miljøet;
16. bemærker, at artikel 9 i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik[2] i forvejen giver medlemsstaterne mulighed for at træffe ikke-diskriminerende foranstaltninger til bevarelse og forvaltning af fiskeressourcerne og til at begrænse fiskeriets indvirkning på bevarelsen af de marine økosystemer mest muligt inden for 12 sømil fra deres basislinjer; opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvise forsigtighed ved enhver udvidelse af dette princip, idet en bemyndigelse til at vedtage visse tekniske foranstaltninger, der anvendes lokalt, kan give anledning til forskelsbehandling mellem de forskellige medlemsstater;
17. bifalder udviklingen af konkrete strategier, som målrettes enkelte regioner eller fiskerityper, og som er behørigt baseret på videnskabelige kriterier for ressourcebevarelse og grundige analyser af den samfundsøkonomiske indvirkning, og mener, at alle de berørte parter bør inddrages nøje i udviklingen af disse strategier;
18. finder det nødvendigt, at de genopretnings- og forvaltningsplaner, som Kommissionen foreslår som led i den fælles fiskeripolitik, gøres fleksible i overensstemmelse med de faktiske forhold for fiskeriet i de forskellige medlemsstater;
19. bifalder den øgede brug af edb, informationsteknologier og automatisering for at gøre det nemmere at få adgang til fællesskabslovgivningen samt for at forenkle og rationalisere indsamlingen og overførslen af data, både for de nationale myndigheder og fiskerne;
20. mener, at information om lovgivning ikke kun skal udsendes gennem institutionelle kanaler, men også skal nå de berørte parter direkte via sammenslutninger, regionale rådgivende råd, internettet og via udarbejdelse af adfærdskodekser;
21. mener, at den øgede brug af de nye teknologier om bord på fiskerfartøjerne bør indføres gradvist, og at der skal indføres undtagelsesbestemmelser for de mindste fartøjer og fastsættes tilstrækkeligt lange overgangsperioder, der giver sektoren mulighed for at tilpasse sig disse bestemmelser;
22. mener, at det er nødvendigt at yde fællesskabsstøtte til udviklingen af disse nye teknologier samt til den særlige uddannelse, der er påkrævet;
23. mener, at det er afgørende at konsolidere og omarbejde bestemmelserne om alle aspekter vedrørende kontrol og overvågning af fiskeriaktiviteter;
24. opfordrer Kommissionen til at gennemføre en revision af fællesskabsbestemmelserne om mindstestørrelser med henblik på en harmonisering;
25. bekræfter på ny, at det er bydende nødvendigt at indføre en harmoniseret europæisk kontrol- og inspektionsordning, som finder anvendelse på alle fiskere, og som er baseret på ensartede fortolkningsbestemmelser og sanktionsprocedurer, der kan øge fiskernes tillid til det grundlæggende princip om ligebehandling; mener, at EU's Fiskerikontrolagentur bør bidrage hertil;
26. bifalder det generelle princip om at rationalisere medlemsstaternes og sektorens indrapporteringsforpligtelser, men understreger den afgørende rolle, som visse af Kommissionens rapporter spiller, navnlig vedrørende kontrol og gennemførelse af den fælles fiskeripolitik;
27. mener, at det er nødvendigt at præcisere, forbedre og datamatisere forvaltningen af fiskeritilladelser uden for Fællesskabets farvande og oplysninger om fangster og fiskeriindsats relateret til disse aktiviteter, og bifalder de initiativer, som Kommissionen allerede har taget i denne forbindelse;
28. er enig med Kommissionen i, at de komplicerede og langvarige procedurer, EU anvender for at omsætte de regionale fiskeriorganisationers regler til fællesskabsret, er aldeles uhensigtsmæssige, men mener, at kompleksiteten af denne proces hovedsagelig skyldes det overdrevne bureaukrati i Kommissionen selv, og afviser derfor kategorisk enhver mulighed for at lade forenklingen ske på bekostning af Europa-Parlamentets beføjelser, for så vidt angår dets indflydelse på lovgivningsprocedurerne;
29. opfordrer desuden Kommissionen til at færdiggøre en "aftalemodel" for de to store kategorier af partnerskabsaftaler på fiskeriområdet (blandet fiskeri og tun), der vil danne grundlag for parternes rettigheder og forpligtelser (EU og tredjelande);
30. mener, at omarbejdelsen og forenklingen af forhandlings- og overvågningsprocessen i forbindelse med partnerskabsaftalerne bør være en prioritering, og glæder sig over de bestræbelser, som Kommissionen for nylig har gjort i denne henseende;
31. er rede til at bidrage aktivt til bestræbelserne på at igangsætte forenklingsprocessen og opfordrer til en løbende interinstitutionel dialog med henblik på bedre lovgivning om den fælles fiskeripolitik;
32. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
BEGRUNDELSE
I - Indledning
Denne handlingsplan er et led i den mere generelle proces med sigte på at forbedre EU's lovgivningsmæssige rammer og de mange initiativer, som Kommissionen har taget på dette område inden for de senere år.
For så vidt angår den fælles fiskeripolitik indgår forenklingen naturligt i den reform, som blev vedtaget i 2002, og der er allerede gjort eller er ved at blive gjort en stor indsats[1].
I december 2004 offentliggjorde Kommissionen en meddelelse, der navnlig vedrører mulighederne for at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitiks lovgivningsmæssige rammer (KOM(2004)0820). Meddelelsen blev ledsaget af Kommissionens arbejdsdokument, som indeholdt en detaljeret analyse af mulighederne for at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitiks lovgivningsmæssige rammer og for gennemførelsen heraf (SEK(2004)1596).
Den 26. april 2005 vedtog Rådet desuden sine konklusioner, hvori det accepterede de overordnede retningslinjer, der var foreslået af Kommissionen, og godkendte de tre fastlagte mål for forenklingen af den fælles fiskeripolitik (8077/05):
– øget klarhed og forenkling af og lettere adgang til de gældende retsakter;
– reduktion af de offentlige myndigheders administrative byrde og administrationsomkostninger;
– reduktion af erhvervets administrative byrde og vanskeligheder.
Hvis disse mål realiseres, vil den fælles fiskeripolitik ikke blot kunne forenkles, den vil også kunne gøres mere effektiv.
II - Handlingsplanen 2006-2008
Kommissionen præciserer i meddelelsen, hvilke forenklingstiltag den agter at gennemføre fra 2006 til 2008 for fiskerisektoren. Kommissionen foreslår en særlig metode og angiver, hvilke initiativer der først bør forenkles og forbedres, og anfører i hvert enkelt tilfælde, hvilke forenklingstiltag der skal iværksættes.
Kommissionen angiver tre kategorier af retsakter, der skal forenkles:
- retsakter, der allerede er under revision, og for hvilke der anvendes visse forenklingsprincipper;
- nye retsakter, der skal udarbejdes i de kommende år, og for hvilke de fastsatte forenklingsmål systematisk skal overholdes;
- visse gældende retsakter, der skal forenkles allerførst, dvs. de retsakter, som forenklingsarbejdet ifølge Kommissionen skal koncentreres om hurtigst muligt.
Kommissionens handlingsplan er primært fokuseret på denne sidste kategori af retsakter.
For perioden 2006-2008 skønner Kommissionen, at forenklingen af den fælles fiskeripolitik primært skal omfatte visse forskrifter vedrørende forvaltnings- og kontrolforanstaltninger for fiskeriet.
Med henblik herpå finder Kommissionen, at det i hvert enkelt tilfælde - under overholdelse af proportionalitetsprincippet - vil være væsentligt:
– at revidere den gældende EU-lovgivning på grundlag af den fremgangsmåde, der er angivet i Kommissionens meddelelse af 25. oktober 2005 (KOM(2005)0535),
– at forbedre retsakternes læselighed og adgangen til informationer ved at udvikle instrumenter, der er afpasset efter fiskernes og de berørte myndigheders behov,
– at mindske byrderne, omkostningerne og begrænsningerne både for fiskerne og for alle de berørte myndigheder.
Hvad angår politikken for bevarelse af fiskeressourcerne, foreslår Kommissionen, at man prioriterer forenklingen af lovgivningsinstrumenter vedrørende:
– forvaltningen og bevarelsen af visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger - TAC/kvoter, fiskeriindsats (jf. oversigt 1),
– foranstaltninger til bevarelse af fiskeressourcerne gennem tekniske foranstaltninger til beskyttelse af unge marine organismer (jf. oversigt 2),
– indsamling og forvaltning af data, der er nødvendige til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik (jf. oversigt 3).
Med hensyn til kontrol finder Kommissionen, at forenklingen af kontrolforanstaltninger bør omfatte fire specifikke områder med sigte på:
– at tilpasse alle retlige bestemmelser om kontrol af fiskeriaktiviteter (jf. oversigt 4),
– i videst mulig udstrækning at datamatisere og udvikle hensigtsmæssige systemer til at forbedre gennemførelsen af foranstaltningerne til forvaltning og bevarelse af fiskeressourcerne (jf. oversigt 5),
– at mindske rapporteringsforpligtelserne, både for fiskerne og for de berørte myndigheder (jf. oversigt 6),
– at forbedre forvaltningen af fiskeritilladelser uden for Fællesskabets farvande (jf. oversigt 7).
III - Ordførerens bemærkninger
Ordføreren bifalder Kommissionens initiativ.
Ordføreren tilslutter sig fuldt ud de fastlagte mål og bifalder den metode, som Kommissionen har foreslået, især udarbejdelsen af en treårig handlingsplan for perioden 2006-2008 med angivelse af de prioriterede områder (politikken for bevarelse og kontrol af fiskeriaktiviteter) samt de overordnede retningslinjer for de aktioner, der skal iværksættes.
Ordføreren kan kun glæde sig over, at Kommissionen forpligter sig til at samarbejde med de berørte parter med henblik på at opnå deres tilslutning til alle de foreslåede initiativer.
Ordføreren er af den opfattelse, at de mest relevante aspekter i forbindelse med alle forenklingsmålene er følgende: styrkelse af de forudgående og tidlige høringer, bidrag fra sektorens rådgivende organer, især fra de regionale rådgivende råd og Den Rådgivende Komité for Fiskeri og Akvakultur, hyppigere anvendelse af konsekvensanalyser, gennemførelse af systematiske evalueringer af de vedtagne foranstaltningers effektivitet og gennemførelse på grundlag af objektive og klart definerede indikatorer samt revision af de gældende bestemmelsers juridiske struktur, især med henblik på at forenkle teksterne, forbedre læsbarheden og sammenhængen, fjerne forældede bestemmelser, omarbejde og konsolidere lovgivningsstrukturen inden for de enkelte dele af den fælles fiskeripolitik. Ordføreren mener dog, at det er nødvendigt at forlænge fristerne mellem tidspunktet for beslutningstagningen og anvendelsen, således at sektoren får mulighed for at tilpasse sig alle nye initiativer.
Den øgede brug af edb, informationsteknologier og automatisering er nyttig, i det omfang disse teknikker gør det nemmere at få adgang til fællesskabslovgivningen og forenkler og rationaliserer indsamlingen og overførslen af data både for de nationale myndigheder og fiskerne.
Disse teknikker skal imidlertid indføres gradvist under hensyntagen til de tekniske vanskeligheder og de hermed forbundne omkostninger, og der skal fastsættes særlige bestemmelser for de mindste fartøjer. Der bør ydes fællesskabsstøtte på dette område.
Ordføreren mener, at de indberetnings- og rapporteringsforpligtelser, der påhviler medlemsstaterne og sektoren, skal rationaliseres, når de er overflødige og unødvendige, uden at der dog må ske en svækkelse af forvaltningen og kontrollen. Visse rapporter fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet (f.eks. rapporter om alvorlige overtrædelser og resultatlister over overholdelse af den fælles fiskeripolitik (CFP Compliance Scoreboard)) er meget nyttige, men de kan sammenskrives eller rationaliseres.
Ud over de prioriterede områder, som Kommissionen har fastlagt, understreger ordføreren også behovet for at fortsætte bestræbelserne på at forenkle fiskeripartnerskabsaftalerne (færdiggørelse af en "aftalemodel", forbedring af forhandlings- og overvågningsprocessen).
Desuden mener ordføreren, at den praktiske gennemførelse af visse af forslagene i handlingsplanerne bør undersøges nøje i hvert enkelt tilfælde. Det drejer sig især om muligheden for at bemyndige medlemsstaterne til at vedtage visse foranstaltninger, der anvendes lokalt, i det omfang en sådan bemyndigelse kan give anledning til forskelsbehandling mellem de forskellige medlemsstater.
Ordføreren er også forbeholden over for forslaget om at adskille de generelle retningslinjer og de rent tekniske aspekter, således at der udarbejdes mere detaljerede kommissionsforordninger, "der er lettere at ajourføre", vedrørende disse tekniske aspekter. Selv om principperne om bedre lovgivning på den ene side opfyldes på denne måde, kan disse gennemførelsesforanstaltninger på den anden side ikke stride mod de begrænsninger og målsætninger, som EF-lovgivningsmyndigheden har fastsat.
Endelig mener ordføreren, at forenklingsmetoderne og -tiltagene ikke under nogen omstændigheder må erstatte eller bringe beslutningsprocessen og Fællesskabets institutionelle balance i fare, herunder især Europa-Parlamentets rolle og politiske ansvar.
Ordføreren er klar over, at forenklingen af den fælles fiskeripolitik skal ses i en større sammenhæng. I denne forbindelse minder ordføreren om Parlamentets tidligere beslutninger om spørgsmål relateret til forbedringen af fællesskabslovgivningens kvalitet[2], de vedtagne institutionelle aftaler[3], betydningen af de igangværende interinstitutionelle høringer, navnlig med henblik på at finde frem til en metode og en procedure i EU vedrørende iværksættelse af konsekvensanalyser og en reform af det aktuelle system til uddelegering af lovgivningsfunktionen (komitologisystemet), og de interne overvejelser om metoder til at forbedre og fremme de parlamentariske procedurer i forbindelse med behandlingen af forslagene til forenkling af gældende ret.
Bedre lovgivning er et fælles ansvar, der vedrører EU-institutionerne såvel som de rådgivende organer, medlemsstaterne og de berørte parter.
Ordføreren er enig i, at forenklingen af den fælles fiskeripolitik ikke er et mål i sig selv, og at denne proces skal føre til resultater, der er tilpasset de berørte parters behov, især de fiskere og myndigheder, der er involveret i forvaltningen og kontrollen af den fælles fiskeripolitik.
- [1] Som eksempler kan nævnes forslaget til forordning om oprettelse af den nye europæiske fiskerifond, der erstatter eller tilpasser bestemmelserne i fire gældende forordninger, og forslaget til forordning om bestemmelserne for EF-finansieringsforanstaltninger til gennemførelse af den fælles fiskeripolitik, der skal erstatte en lang række lovgivningsbestemmelser med henblik på at skabe en mere sammenhængende lovgivningsramme.
- [2] Navnlig Europa-Parlamentets beslutninger af 26.10.2000 om Kommissionens rapporter om bedre lovgivning 1998 - Et fælles ansvar - og bedre lovgivning 1999, af 29.11.2001 om Kommissionens hvidbog om nye styreformer i EU, af 8.4.2003 om Kommissionens rapporter om bedre lovgivning 2000 og bedre lovgivning 2001, af 26.2.2004 om Kommissionens rapport om bedre lovgivning 2002, af 9.3.2004 om Kommissionens meddelelse om forenkling og forbedring af lovgivningen og af 20.4.2004 om evaluering af indvirkningerne af fællesskabslovgivningen og høringsprocedurerne.
- [3] Navnlig den interinstitutionelle aftale om bedre lovgivning af 16.12.2003 mellem Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen (EUT C 321 af 31.12.2003, s. 1) samt de interinstitutionelle aftaler mellem de tre institutioner af 20.12.1994 om en hurtig arbejdsmetode ved officiel kodifikation af lovtekster (EFT C 102 af 4.4.1996, s. 2), af 22.12.1998 om fælles retningslinjer for kvaliteten af EF-lovgivningens affattelse (EFT C 73 af 17.3.1999) og af 28.11.2001 om en mere systematisk omarbejdning af retsakter (EUT C 77 af 28.3.2002, s.1).
PROCEDURE
|
Titel |
Handlingsplanen for 2006-2008 med henblik på at forenkle og forbedre den fælles fiskeripolitik | ||||||||||
|
Procedurenummer |
|||||||||||
|
Korresponderende udvalg |
PECH | ||||||||||
|
Rådgivende udvalg |
|
|
|
|
| ||||||
|
Ingen udtalelse |
|
|
|
|
| ||||||
|
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
| ||||||
|
Ordfører(e) |
Philippe Morillon |
| |||||||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
| |||||||||
|
Behandling i udvalg |
18.4.2006 |
2.5.2006 |
|
|
| ||||||
|
Dato for vedtagelse |
21.6.2006 | ||||||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
23 0 0 | |||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
James Hugh Allister, Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Iles Braghetto, Luis Manuel Capoulas Santos, David Casa, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Carmen Fraga Estévez, Ioannis Gklavakis, Alfred Gomolka, Pedro Guerreiro, Ian Hudghton, Heinz Kindermann, Rosa Miguélez Ramos, Philippe Morillon, Seán Ó Neachtain, Bernard Poignant, Dirk Sterckx, Struan Stevenson, Margie Sudre | ||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Duarte Freitas, James Nicholson | ||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Danutė Budreikaitė | ||||||||||
|
Dato for indgivelse |
26.6.2006 | ||||||||||
|
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
... | ||||||||||