BETÆNKNING om en temastrategi for bymiljøet

29.6.2006 - (2006/2061(INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Gyula Hegyi

Berigtigelser/tilføjelser

• ERR01 (PDF - 96 KB)
• ERR01 (DOC - 35 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om en temastrategi for bymiljøet

(2006/2061(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til sine beslutninger af 13. oktober 2005 om den urbane dimension i forbindelse med udvidelsen[1] og af 18. januar 2006 om miljøaspekter og bæredygtig udvikling[2],

– der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om en temastrategi for bymiljøet (KOM(2005)0718),

– der henviser til meddelelse fra Kommissionen til Rådet, Europa-Parlamentet, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget "På vej mod en temastrategi for bymiljøet" (KOM(2004)0060),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse nr. 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram,

– der henviser til forretningsordenens artikel 45,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelser fra Transport- og Turismeudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A6-0233/2006),

A.  der henviser til, at omkring 80 % af den europæiske befolkning lever i byer, og alligevel tages der ikke altid tilstrækkeligt hensyn til deres behov og interesser i EU's fonde, projekter, initiativer og strategier,

B.  der henviser til, at målet med temastrategien for bymiljøet er at bidrage til de europæiske byers generelle miljøresultater ved at nedbringe bureaukratiet og øge effektiviteten af gennemførelsen af miljøpolitikken og ved at tilskynde til en langsigtet miljøplanlægning på lokalt plan,

C.  der henviser til, at man bør overveje foranstaltninger, der kan standse det yderligere fald i anvendelsen af offentlig transport, da den offentlige transports andel i de nye medlemsstater, selv om den er faldende, stadig er højere end i de gamle medlemsstater,

D.  der henviser til, at det sjette miljøhandlingsprogram især slog til lyd for behovet for at håndtere de stigende trafikmængder og nå frem til en betydelig adskillelse af væksten i transporten og væksten i BNP,

E.  der henviser til, at EU's energiafhængighed også bør løses på byplan, da den største stigning i energiforbruget ligger inden for transportsektoren, og der henviser til, at politikker for andre sektorer som bolig og udvalget af energikilder til opvarmning hovedsagelig vedtages på lokalt plan,

1.  glæder sig over meddelelsen fra Kommissionen om en temastrategi for bymiljøet; mener dog ikke, at det er tilstrækkeligt at realisere de mål, der er fastsat i det sjette miljøhandlingsprogram;

2.  støtter navnlig, at meddelelsen også anerkender byernes vigtige rolle som økonomisk drivkraft;

3.  er enig i Kommissionens analyse, hvorefter miljøproblemer i byer er særlig komplekse, fordi årsagerne til dem er indbyrdes forbundne, og bekræfter Kommissionens advarsel om, at lokale initiativer til at løse et problem kan skabe nye problemer et andet sted;

4.  beklager, at Kommissionen i modsætning til intentionerne i det sjette miljøhandlingsprogram ikke har foreslået nogen juridisk bindende foranstaltninger og frister med henblik på at realisere de mål, der er fastsat i det sjette miljøhandlingsprogram;

5.  beklager ligeledes, at temastrategien for bymiljøet ikke forsøger at skabe balance mellem byområder og landdistrikter i de europæiske politikker såvel som mellem bycentre og forstæder;

6. opfordrer Kommissionen til at udstikke retningslinjer for anvendelsen af det kommende direktiv om luftkvaliteten og renere luft i Europa og til at sikre en korrekt håndhævelse af denne lovgivning;

7.  understreger, at fællesskabslovgivningen bør indeholde et krav om en plan for bæredygtig byforvaltning og en plan for bæredygtig bytransport – som det blev foreslået i Kommissionens tidligere meddelelse (KOM(2004)0060) – for alle bymæssige bebyggelser med over 100.000 indbyggere; mener, at en sådan lov bør omfatte klare frister og bindende mål fastsat på lokalt og europæisk plan, eftersom frivillige foranstaltninger ikke tidligere har vist sig at være effektive;

8.  kræver, at Kommissionens vejledningsdokument medtager fælles kerneindikatorer på linje med forpligtelser og mål under relevant eksisterende EU-miljøpolitik (f.eks. luft-, støj-, vand- og affaldsdirektiver, energieffektivitet og klimapolitik) for at muliggøre sammenligninger og opstilling af standarder (benchmarks)mellem europæiske byer;

9.  mener, at planen for bæredygtig byforvaltning bl.a. bør tage hensyn til følgende dokumenter:

- affaldsforvaltningsplan (direktiv 75/442/EØF, som ændret)

- støjkort og handlingsplaner, hvis de findes (direktiv 2002/49/EF)

- en plan eller et program for lokal luftforurening, hvis de findes (direktiv 96/62/EF)

- lokale miljøplaner og -programmer i henhold til direktiv 2001/42/EF;

10.  mener, at planerne for bæredygtig byforvaltning bør udformes således:

a)      Indsamling af data og relevant information om:

- de områder, der er nævnt i punkt 6 i denne beslutning,

- forholdet mellem bebyggede områder og landlige områder og det landlige miljø,

- fremtidsperspektiver ved befolkningsvækst og behov for nye boligområder i byerne,

- kommunikationsveje, mobilitet, integration i byerne og adgang til tjenesteydelser,

- lokale udledninger af drivhusgasser,

- bystruktur og andelen af grønne områder og byudvidelsesområder,

- lokal anvendelse af biocider,

- miljørelaterede sundhedsproblemer,

- muligheder for et miljø, der er fri for hindringer for handicappede, ældre og andre,

- vurdering af den kulturelle arv, det bebyggede landskab og det naturlige miljø såvel som lokaliteter af økologisk interesse og truslerne mod disse,

- vurdering af behovet for vand til menneskeligt forbrug i byområder og planlægning af vandrensnings- og vandbehandlingsforanstaltninger,

b)     mål vedrørende:

- forbedring af situationen på de områder, der er nævnt i punkt (a),

- indarbejdelse af bæredygtighed i alle dele af bypolitikken,

- harmonisering med planer for bæredygtig bytransport,

c)      praktiske foranstaltninger og aktioner, der skal gennemføres for at nå de mål, der er opstillet i punkt (b);

11.  understreger, at borgere, ngo'er, erhvervsforbund og andre berørte parter bør involveres i forberedelsen af planer for bæredygtig byforvaltning, der bør stilles til rådighed for offentligheden; mener endvidere, at en regelmæssig evaluering af de fremskridt, der gøres, og formidling af resultaterne af sådanne evalueringer også er vigtige elementer;

12.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre en midtvejsevaluering af gennemførelsen af de tekniske retningslinjer i forbindelse med høringen i 2009 og støtter Kommissionens arbejde i forbindelse med oprettelsen af en tematisk internetportal for lokale myndigheder;

13.  opfordrer Kommissionen til at fastsætte et mål for grønne områder pr. indbygger i forbindelse med ny byudvikling og mener, at målet bør medtages i planerne for bæredygtig byforvaltning for at forhindre enhver indskrænkning af de grønne områder i byområder, der ikke opfylder dette mål;

Bæredygtig byforvaltning

14.  opfordrer medlemsstaterne til i deres nationale strategiske referencerammer og deres operationelle programmer at prioritere finansiering af projekter, der gennemfører bæredygtige byforvaltnings- og transportplaner, såvel som projekter, der begrænser byggeri på grønne områder og fremmer udvikling af forladte erhvervsområder, og til at fremme plantning af vejtræer og udlægning af flere grønne områder;

15.  opfordrer medlemsstaterne til at fremme de lokale myndigheders brug af fællesskabsordningen for miljøstyring og miljørevision;

16.  opfordrer bymyndighederne til konsekvent at henvise til bæredygtighedskriterier i deres offentlige udbud og til at optage forpligtelse hertil i bæredygtige byforvaltningsplaner;

17.  støtter fremme af kompostering af vegetabilsk affald i stedet for afbrænding for at undgå lokal forurening;

18.  mener ligeledes, at det er vigtigt at involvere borgerne mere i den lokale beslutningstagning både ved hjælp af politiske og tekniske midler;

19.  mener, at der skal lægges større vægt på at forebygge og fjerne skidt, affald, graffiti, dyreekskrementer og overdreven støj fra private og mobile musikanlæg;

Bæredygtig bytransport

20.  støtter idéen om planer for bæredygtig bytransport som et instrument til forbedring af bymiljøet, men understreger behovet for at anvende dette instrument på en fleksibel måde for i tilstrækkelig grad at kunne tage hensyn til hver medlemsstats og deres byområders særlige behov og til de særlige behov i regioner, der er berørt af særlige begrænsninger;

21.  understreger, at planer for bæredygtig bytransport bør indeholde konkrete og målbare målsætninger, som kan fremlægges og kontrolleres ved hjælp af en resultattavle, hvilket ville øge udbredelsen af bedste praksis blandt medlemsstaterne, og påpeger, at planer for bæredygtig bytransport bør være så fleksible, at de kan tilpasses nye udviklinger;

22.  mener, at anvendelse af miljøvenlige transportformer og teknologier er en meget vigtig faktor til at opnå et renere bymiljø, og fremhæver i denne sammenhæng særligt anvendelse af biobrændstoffer, hybridbiler, cykler samt lastvogne og busser, der lever op til EU's standard "mere miljøvenligt køretøj (EEV)[3]"; vil følgelig med stor interesse studere Kommissionens forslag om at indføre rene offentlige transportmidler og foreslår, at de lokale energieffektivitetsmyndigheder tildeles et særligt aktivitetsområde vedrørende bytransport;

23.  støtter udviklingen af offentlig transport, der anvender vedvarende energikilder, og opfordrer til, at der findes en bedre balance mellem individuel og kollektiv transport i byområder;

24.  påpeger behovet for at fremme anvendelsen af offentlig og kollektiv transport i byområder; mener tillige, at transportydelser i byerne skal opfylde både kravene i forbindelse med arealplanlægning (gamle byområder, yderområder, forbindelser til lufthavne, stationer, industriområder, butiksområder osv.) og befolkningens behov, bl.a. som følge af demografiske ændringer (ældre mennesker, handicappede osv.);

25.  foreslår en 5 % ændring i passagerkilometer fra individuel transport/biler til bæredygtige transportformer som offentlig transport og cykling i perioden 2002-2012;

26.  understreger, at adgang til mobilitet for alle (også dem, der ikke har adgang til en privatbil) er en social faktor, der bør tages i betragtning;

27.  henviser til, at tilgængelighed er afgørende for bæredygtig udvikling og skal indgå i en helhedsorienteret bypolitik, og opfordrer på baggrund heraf EU-institutionerne til at fremme udveksling af bedste praksis mellem de lokale og nationale myndigheder og opfordrer Kommissionen til at overvåge håndhævelsen af den eksisterende EU-lovgivning for at øge tilgængeligheden for personer med handicap, navnlig reglerne om Fællesskabets særlige udbudsprocedurer, der udtrykkeligt kræver, at udformningen skal være tilpasset alle brugere;

28.  mener, at planer for bæredygtig bytransport bør omfatte de midler, de lokale myndigheder agter at tage i anvendelse for at:

- fremme ikke-motoriserede transportformer som cykling og spadseren ved at bygge et omfattende net af cykelstier og ved at anlægge sikre stier og kryds for fodgængere;

- fremme offentlig transport og udvikling af offentlige transportinfrastrukturer og ved at formidle information om gode eksempler som f.eks. indførelse af integrerede pris- og billetsystemer og udvikling af P+R-systemer (park and ride);

- håndtere den voksende individuelle brug af biler ved hjælp af parkeringsrestriktioner og vejafgifter;

29.  minder medlemsstaterne om, at de ved byplanlægning har pligt til at tage hensyn til de mest sårbare trafikanter, f.eks. ved at nedsætte den tilladte højeste hastighed eller ved at indføre bilfri zoner i bycentre eller boligkvarterer for at nedbringe antallet af trafikdrab med 50 % inden 2010, som det foreslås i hvidbogen om en europæisk transportpolitik;

30.  foreslår, at der udarbejdes logistiske byplaner for at nedbringe og forbedre transporten af varer i byerne, i hvilken forbindelse man særlig bør koordinere distributionen af varer i byerne;

31.  minder om, at luftforurening er en væsentlig årsag til helbredsproblemer i EU; understreger derfor, at byer med en høj luftforurening bør overveje at indføre vejafgifter og oprette områder med lave udledninger;

32.  går ind for at bekæmpe emissioner ved kilden og at satse på innovative foranstaltninger til at løse miljøproblemerne i byerne; understreger, at undersøgelser har vist, at glidende lastbiltransport forårsager indtil 38% mindre støvpartikelemission end lastbiltransport, der kører rykvis frem, og at der derfor må overvejes innovative foranstaltninger for at fremme glidende trafik;

33.  opfordrer indtrængende til bedre koordinering mellem lokale myndigheder for at sikre en vis grad af indbyrdes overensstemmelse; gør opmærksom på, at dårlig koordinering mellem lokale myndigheder medfører højere leveringsomkostninger, mere trafik og dermed mere miljøforurening;

Bæredygtig byplanlægning

34.  bemærker, at Kommissionen har påvist problemerne og den aktuelle situation på dette område; den har dog ikke foreslået nogen aktioner for at løse den;

35.  betoner betydningen af planlægning og udformning af boligbebyggelser og højhuse for forebyggelse af forbrydelser og også for offentlige områder som parkeringspladser og ruter til og fra jernbanestationer;

36.  betoner ligeledes den sociale dimension ved at indtage en holistisk (navnlig social, kulturel og miljømæssig) holdning;

37.  kræver for at fastholde de respektive omgivelsers identitet og særpræg, at man ved nyt boligbyggeri i byer og udvidelse af byområder bestræber sig på at bevare områdets topografi og naturlige struktur;

38.  foreslår, at der ved byplanlægning også tilvejebringes flere grønne områder, og at der ved udvidelse af byer og anlæg af nye boligområder bevares tilstrækkeligt med grønne områder, således at offentligheden kan få forbindelse til naturen;

39.  kræver, at der til opretholdelse af historiske centre eller naturlige leveområder, floder, søer og vådområder som forebyggende foranstaltning anlægges ringformede beskyttelsesområder omkring disse, der kun må bebygges i ringe omfang, så der ikke opstår noget bebyggelsestryk;

40.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme undersøgelse af forholdet mellem forskellige bybebyggelsesmodeller og social adfærd, samt hvilke betingelser der fremmer social harmoni og sundhed;

41.  understreger, at nogle historiske kvarterer i byerne (værdifulde dele af vores fælles arv) er blevet forladt for årtier siden; anbefaler, at der opstilles nationale, regionale eller lokale støtteprogrammer for at fremme en passende restaurering af disse områder, herunder arkitektur, åbne flader og pladser samt flodbredder, broer og andre offentlige bygningsværker;

42.  er af den opfattelse, at forskning i byklima bør indgå i byplanlægningen for at undgå vindtunneleffekten i forbindelse med høje bygninger med det formål at løse problemet med klimaændringer i byerne, som mangel på naturlig ventilation, hvilket resulterer i perioder med meget høje temperaturer og høj luftforurening; understreger, at tabet af grønne områder nedbringer den naturlige ventilation;

43.  opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at fremme projekter inden for udvikling og modernisering af fjernvarme, der medfinansieres af EU, og til at støtte en mere omfattende opførelse af fjernvarmeværker og anvendelse af fjernvarme; understreger i denne forbindelse, at det i tilfælde af en energikrise er lettere at gå over til en anden energikilde, hvis der anvendes fjernvarme;

44.  understreger, at der bør udvikles nye metoder til vandforvaltning i byerne, som sigter mod at bevare regnvandet i byerne i længere perioder i varme og tørre somre, forebygge pludselige oversvømmelser og undgå bebyggelse og anden udvikling på overløbsområder;

45.  foreslår, at der indføres fællesskabsretningslinjer til fremme og gennemførelse af bæredygtig forvaltning af vandressourcer i byer for at tage højde for virkningerne af klimaændringerne, herunder krav om vandeffektivitet i nye bygninger, vandopsamling i våde perioder til brug i tørre og varme perioder, bevarelse af vandforekomster som kølesystemer i varme perioder og bæredygtig bykloakering for at mindske risikoen for afstrømning og oversvømmelse, begrænse forsegling af jordarealer og øge vandbesparelse;

46.  mener, at der ved gennemførelsen af temastrategien ikke kun skal tages hensyn til vandkvantitet, men også vandkvalitet; opfordrer derfor Kommissionen til at fremme udbredelsen af bedste praksis på dette område og i den forbindelse søge tilslutning til net, der allerede er oprettet som led i gennemførelsen af vandrammedirektivet;

47.  betoner vigtigheden af at renovere forældede vandledninger og kloakledninger i byerne;

Bæredygtigt byggeri

48.  beklager, at selv om bæredygtigt byggeri blev identificeret som et af de fire fokusområder i "På vej mod en temastrategi for bymiljøet", mangler den foreslåede strategi enhver form for specifik aktion på dette område;

49.  understreger betydningen af at øge bygningers miljøresultater med en energieffektiv udformning af huse (isolering, anvendelse af vedvarende energi, grønne tage, passive/aktive solanlæg, lavenergihuse osv.); støtter brugen af vedvarende energi samt eventuelt lokalt forekommende energikilder i bymiljøet, såvel som vandeffektiv bygningskonstruktion (opsamling og genbrug af regnvand, rationelt toiletskyl, vandeffektive vaske- og opvaskemaskiner); anbefaler desuden benchmarking og udveksling af bedste praksis på EU-plan inden for forbedring af energieffektivitet, indførelse af vedvarende energi og fremskridt inden for bæredygtigt byggeri generelt;

Finansiering, forskning og udveksling af bedste praksis

50.  understreger nødvendigheden af, at EU yder tilstrækkelig økonomisk støtte til gennemførelse af sådanne initiativer, særligt gennem specifikke programmer og fonde som f.eks. CIVITAS[4], og støtter Kommissionens opfattelse af, at det er muligt at opnå økonomisk støtte til at behandle miljømæssige prioriteter i byområder under den foreslåede Life+ forordning, samhørighedsfonden, strukturfondene og rammeprogrammet for forskning; påpeger dog behovet for at finde yderligere finansieringskilder for at kunne imødegå de nye udfordringer i forbindelse med strategien for bymiljøet;

51.  tilslutter sig Kommissionens henstilling om, at der skal benyttes en integreret strategi for forvaltning af bymiljøet, og mener, at en sådan tilgang, hvis den benyttes på lokalt plan med støtte fra medlemsstaterne, skal udgøre et af kriterierne for at yde strukturfondsmidler og lån fra Den Europæiske Investeringsbank;

52.  opfordrer Den Europæiske Investeringsbank til at forbedre sine udlånsinstrumenter for at støtte bæredygtig byudvikling effektivt og til i eksisterende programmer at prioritere byprojekter, der gennemfører bæredygtige byforvaltningsplaner, særlig inden for energieffektivitet, vedvarende energi og bæredygtig bytransportinfrastruktur; opfordrer endvidere EIB til at sikre, at investeringer, den finansierer, ikke er i modstrid med målet om bæredygtig byforvaltning;

53.  understreger betydningen af forskning inden for bypolitik, herunder spørgsmål vedrørende elektricitets-, gas- og varmeforsyning, klimaanlæg og affaldshåndtering, og opfordrer Kommissionen til at genopføre særlige bestemmelser om dette spørgsmål i EU's syvende forskningsrammeprogram;

54.  anser støtten til et netværk af nationale indsatsområder vedrørende byspørgsmål, som f.eks. det europæiske urbane vidensnetværk (European Urban Knowledge Network), for yderst vigtig og bifalder den fortsatte støtte til URBACT-programmet inden for rammerne af den foreslåede samhørighedspolitik for 2007-2013;

55.  opfordrer desuden til AT fremme af udveksling af bedste praksis på EU-plan mellem bymyndigheder om gennemførelsen af strategien og bæredygtige byforvaltningsplaner og foreslår desuden, at der for at undgå fejl i forbindelse med byudvikling i fremtiden også tilskyndes til en ærlig og åben udveksling af negative erfaringer gennem kampagner – eventuelt tilrettelagt af kommuneforeninger – der henvender sig til både tjenestemænd og folkevalgte;

56.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at lægge større vægt på den betydning, som forholdet mellem byerne og deres omegn har for bæredygtig byudvikling og som bidrag til den generelle samhørighed i EU, og opfordrer i den forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en sådan afbalanceret byudviklingsstrategi;

Bedre lovgivning

57.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at indgå en interinstitutionel aftale med Parlamentet, hvori de tre institutioner udtrykker deres vilje til at gennemføre al eksisterende fællesskabslovgivning som nævnt i denne beslutning; er overbevist om, at en sådan aftale ville medvirke til at forbedre ansvarlighed og dermed til bedre lovgivning;

0

0 0

58.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, Den Europæiske Investeringsbank og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

• [1]  Vedtagne tekster, P6_TA-PROV(2005)0387.
• [2]  Vedtagne tekster, P6_TA-PROV(2006)0020.
• [3]  Direktiv 2005/55/EF om emission af forurenende luftarter og partikler.
• [4]  CIVITAS: CIty-VITAlity-Sustainability, CIVITAS I (2002-2006) og CIVITAS II (2005-2009) har et overordnet budget på mere end 300 millioner euro.

BEGRUNDELSE

Omkring 80 % af borgerne i Europa bor i byområder, men deres behov og interesser er stærkt underrepræsenteret i Unionens fonde, projekter, initiativer og strategier. Disse byboere er i det mindste, hvad angår omfanget af EU-finansieringen, andenrangsborgere i EU. Tilsidesættelse af problemerne i byerne og forstæderne fører til optøjer og kriser i nogle medlemsstater, herunder nogle medlemsstater, der går stærkt ind for høje subsidier til landbruget i stedet for en mere afbalanceret støttepolitik mellem landdistrikter og byområder.

Meddelelsen fra Kommissionen med titlen "På vej mod en temastrategi for bymiljøet" var meget mere ambitiøs end Kommissionens endelige forslag. Målet er at bidrage til udvikling af stærke rammer på EU-plan, der vil medføre lokale initiativer baseret på bedste praksis, idet valget af løsninger og mål overlades til de lokale beslutningstagere. Det centrale element i disse rammer er, at hovedstæder og bymæssige bebyggelser med over 100.000 indbyggere (dvs. de 500 største byer i EU-25) skal vedtage en plan for forvaltning af bymiljøet. Denne plan bør omfatte mål med henblik på at nå frem til et bæredygtigt bymiljø og bør gennemføre et passende miljøforvaltningssystem med henblik herpå. Ordføreren er fuldt overbevist om, at dette mål vil tjene byernes interesser og ikke vil begrænse deres ret til at vælge passende foranstaltninger inden for de fastsatte rammer.

Den demokratiske beslutningsproces i byerne kan forbedres både via politiske og tekniske midler. På det politiske plan bør (direkte) høring og repræsentativt demokrati kombineres. Der er behov for flere folkeafstemninger om lokale spørgsmål enten i byer eller områder eller i små lokale enheder afhængigt af spørgsmålets art. De lokale myndigheder kan høre borgerne via folkeafstemninger, elektroniske afstemninger eller via særlige høringer på lokalt plan. Online-tjenester kan levere reel og ajourført information om samfundets problemer, såsom miljøindikatorer, data om luftkvaliteten i realtid osv. Man må dog ikke glemme dem, der ikke har adgang til internettet og til medierne. Der bør anvendes mere traditionelle informationsmetoder over for dem.

Uddannelse af ansatte i de lokale myndigheder og beslutningstagende instanser for at øge deres kendskab til bæredygtighed er et centralt punkt, når der er tale om ændring af lokalpolitikken. Det er også hensigtsmæssigt at foretage koordinering på europæisk plan ved at stille undersøgelser af bedste praksis og kursusmateriale til rådighed og ved at udarbejde en europæisk læseplan. I denne henseende er Kommissionens forslag målrettet, men der mangler konkrete aktioner og frister. Da miljøpolitik omfatter alle politiske områder, bør forskellige politikområder koordineres gradvist via bæredygtige byforvaltningssystemer, der inddrager alle beslutningstagere på et bestemt niveau med det formål at indarbejde miljøhensyn på alle politikområder. Der er behov for koordinering og finansiering på europæisk plan for at nå dette mål.

Transport

Hastighedsgrænser i bycentre og andre boligområder (eller i hele byen) nedbringer antallet af ulykker (navnlig de alvorlige ulykker) og resulterer i lavere emissioner af luftforurenende stoffer og støj. Der bør fastsættes en passende hastighedsgrænse mellem 30 km/t og 50 km/t afhængigt af de lokale omstændigheder og traditioner. En streng hastighedskontrol redder menneskeliv og beskytter miljøet, mens manglende hastighedskontrol fører til tragiske dødsfald.

Der er behov for en begrænsning (og ikke etablering) af parkeringspladser i bycentrene. Der bør etableres nye parkeringspladser ved metroers og lokale eller nationale jernbaners endestationer.

Ikke-motoriseret transport bør prioriteres frem for enhver anden form for trafik, offentlig transport bør prioriteres frem for privatbiler, små og mindre forurenende privatbiler bør prioriteres frem for andre biler: Det er den grundlæggende regel i en bæredygtig transportpolitik. Der er behov for et omfattende net af cykelstier til ikke-motoriseret transport (spadseren og cykling). Fodgængere bør tilskyndes til at gå ved, at der etableres sikre stier og kryds. Ved kryds i to niveauer er det ikke fodgængerne, men bilerne, der bør køre under eller over gadeniveau. Parkering på fortove bør være strengt forbudt og straffes med bøde.

Ud over dyre undergrundssystemer (metro) findes der andre moderne, offentlige transportmuligheder. Sporvognene oplever en renæssance i hele Europa. Afhængigt af de lokale forhold kan nogle dele af sporet bygges under gadeniveau (præ-metro), og i byernes udkant kan de køre på lukkede spor som såkaldte hurtige sporvogne. Elektrificerede lokalbaner over jorden er også nyttige dele af de offentlige transportnet. Det er imidlertid næsten umuligt at forestille sig en moderne storby uden en egentlig metro (undergrundsbane).

Offentlig transport om natten har en vigtig funktion i det moderne byliv. Det giver de unge fra forstæderne mulighed for at deltage i bylivet og nedbringer antallet af ulykker på vejene, der involverer unge, som har været til fest.

Opkrævning af vejafgifter med elektroniske opkrævningssystemer er allerede en succes i såvel London som Stockholm og er den eneste mulige fremtid for andre europæiske byer. I nogle byer (f.eks. Budapest) kan et brotakstsystem af praktiske årsager tjene det samme formål via et langt billigere og nemmere system, da de fleste biler krydser en bro mindst to gange om dagen.

Den offentlige transports andel af den samlede transport er stadig højere i de 10 nye medlemsstater end i de gamle medlemsstater. Det er absolut nødvendigt, at denne andel bibeholdes gennem en forbedring af det offentlige transportsystem på grundlag af en fælles indsats på EU-plan, nationalt og lokalt plan.

Alle byer bør udarbejde en plan for nedbringelse af privatbilismen ved at fastsætte klare og måske bindende mål. Der er naturligvis behov for en effektiv og ren offentlig transport. EU-finansiering af udviklingen af den offentlige transport og nedbringelse af privatbilismen kan knyttes sammen, naturligvis med en realistisk tidsplan.

Der er behov for integrerede pris- og billetsystemer, ikke kun til en hel bys offentlige transportsystem, men også omfattende dens lokalbaner og relevante dele af det nationale jernbanesystem.

Hedebølger

Hedebølger gør mange byer til en kogekedel på varme sommerdage og i varme sommernætter. På grund af de globale klimaændringer kan vi forvente endnu varmere somre i fremtiden. Hedebølger dræber titusindvis af europæiske borgere sommer efter sommer, og de dør en pinefuld og uværdig død. Beredskabsplaner i forbindelse med hedebølger har stor betydning for alle europæiske byer, måske med undtagelse af visse nordiske byer. Den grundlæggende løsning i forbindelse med hedebølger er enkel: mere vand, flere grønne områder, reducerede udledninger fra biler og i visse tilfælde luftkonditioneringssystemer. Grønne tage og facader, frisk vand og naturlige afkølingssystemer er imidlertid langt bedre end luftkonditionering, der har en dårlig indvirkning på den enkeltes sundhed og på det globale klima. Lange, varme somre er på vej, og de spiller en vigtig rolle i bypolitikken.

Ved byplanlægningen bør man undgå varmeøer med indbyggede vindkanaler og sikre en ordentlig ventilation af byerne.

Grønne byer

Bycentrene skal være attraktive at bo i. Det kræver flere grønne områder i bycentrene. Blot 10 kvadratmeter grønne øer kan forbedre stemningen i et bycentrum, naturligvis i forening med større parker og haver i nærheden. Uden for bycentrum er større parker, byskove, søer og andre grønne områder vigtige dele af en by, hvor mennesker kan bo. Mange dyrearter lever også i byområderne, og biodiversiteten vokser endog nogle gange i vore byer nu om dage. Dyr vænner sig til en vis grad til byomgivelser. For de fleste børn i byerne repræsenterer de faunaen. Informationsplakater, livlige introduktioner af "dyrene i byen", udendørs biologitimer forestået af lærere og dyreeksperter kan resultere i mere miljøbevidste generationer.

Friluftsaktiviteter (udendørsaktiviteter) spiller en vigtig rolle i bylivet. De er traditionelle værdier i den sydeuropæiske levevis og bliver mere og mere populære i Vest- og Centraleuropa. Lukkede parker og haver kan gøre luften renere, men de opfylder ikke bybefolkningens reelle behov. Fra forår til efterår er kvaliteten af bylivet i vid udstrækning afhængig af udbuddet af friluftsarrangementer. Mennesker, der deltager i en friluftskoncert, kan virkelig forstå faren ved luftforurening og støj forårsaget af biler. Offentlige friluftsfilmforevisninger og andre offentlige shows giver unge, pensionister og turister gratis underholdning. Bystrande om sommeren (som i Paris, Bruxelles og Budapest i de senere år) er også nyttige projekter, der underholder hundredtusindvis af byboere. Byerne bør ikke være fængsler om sommeren, men behagelige og farverige steder for dem, der ikke kan forlade byen for at tage på lange ferier.

Genskabelse af flodbredder, gamle kajer og dokområder åbner nye muligheder for udfoldelse af bylivet, og fritlægning af vandløb genopliver også miljøet.

Økonomisk vandforbrug og -behandling, herunder oplagring og genbrug af regnvand og rationel udskylning af toiletter, er også vigtige elementer i en bæredygtig fremtid.

Byvækst og forstadsspørgsmål

I både de gamle og de nye medlemsstater bor millioner af mennesker i masseproducerede, præfabrikerede boligblokke. I mange vestlige byer er disse blevet ghettoer, både i ordets etniske og sociale forstand. Der er behov for komplekse sociale, kulturelle og miljømæssige programmer for at genoprette disse områder. Der er behov for gode skoler og erhvervsuddannelsesmuligheder, job med fastansættelse, forståelse for forskellige kulturer (både de lokale og oprindelseslandenes), god offentlig transport til bycentrum og til arbejdspladserne (skoler). I Centraleuropa er de fleste boligblokke endnu ikke blevet ghettoer, idet størstedelen af beboerne stadig tilhører den lavere middelklasse. Her er det husenes fysiske tilstand, der giver anledning til bekymring. I de 10 nye medlemsstater er reparation og restaurering af boligblokke et afgørende element i bevarelsen af social fred og forbedring af livet i byen.

I en levende by er bycentrum ikke blot et indkøbssted og et område med administrative kontorer. Uden beboere er bycentrum et dødt sted, og uden et levende bycentrum er hele byen et tomt sted til trods for de forskellige områders forskelligartethed. Gamle huse bør restaureres og forbedres, så de kan fungere som lejligheder for mennesker, herunder unge par med små børn. Bycentrums traditionelle struktur og arkitektoniske værdier bør respekteres. Historiske monumenter og såkaldte monumenter bør dog ikke lamme en sund udvikling af bycentrene. Der er behov for et fornuftigt kompromis mellem den arkitektoniske arv og genoplivningen af bycentrum. Der bør ikke gennemføres radikale ændringer, men der er et reelt behov for nye bygninger, nogle gange bag de gamle facader. Ud over nye lejligheder er der også behov for skoler, børnehaver, offentlige biblioteker, små offentlige haver og andre offentlige institutioner.

Ordføreren er også klar over den demografiske udfordring, vores samfund står over for, men denne betænkning har sine naturlige begrænsninger. Eftersom langt størstedelen af borgerne bor i byområder, afhænger en bæredygtig demografisk fremtid også af levevilkårene og miljøbetingelserne i vores byer.

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (24.4.2006)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om temastrategi for bymiljøet
(2006/2061(INI))

Rådgivende ordfører: Seán Ó Neachtain

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

Der henviser til Kommissionens meddelelse af 11. januar 2006 om temastrategi for bymiljøet (KOM(2005)0718),

1.      støtter ideen om planer for bæredygtig bytransport som et instrument til forbedring af bymiljøet, men understreger behovet for at anvende dette instrument på en fleksibel måde for i tilstrækkelig grad at kunne tage hensyn til hver medlemsstats og deres byområders særlige behov og til de særlige behov i regioner, der er berørt af særlige begrænsninger;

2.      understreger, at planer for bæredygtig bytransport bør indeholde konkrete og målbare målsætninger, som kan fremlægges og kontrolleres ved hjælp af en resultattavle, hvilket ville øge udbredelsen af bedste praksis blandt medlemsstaterne, og påpeger, at planer for bæredygtig bytransport bør være så fleksible, at de kan tilpasses nye udviklinger;

3.      mener, at anvendelsen af miljøvenlige transportformer og teknologier er en meget vigtig faktor til at opnå et renere bymiljø, og fremhæver i denne sammenhæng særligt anvendelsen af biobrændstoffer, hybridbiler, cykler samt lastvogne og busser, der lever op til EU's standard "mere miljøvenligt køretøj (EEV)[1]"; vil følgelig med stor interesse studere Kommissionens forslag om indførelse af rene offentlige transportmidler og foreslår, at de lokale energieffektivitetsmyndigheder tildeles et særligt aktivitetsområde vedrørende bytransport;

4.      henviser til, at tilgængelighed er afgørende for bæredygtig udvikling og skal indgå i en helhedsorienteret bypolitik og opfordrer på baggrund heraf EU-institutionerne til at fremme udveksling af bedste praksis mellem de lokale og nationale myndigheder og opfordrer Kommissionen til at overvåge håndhævelsen af den eksisterende EU-lovgivning for at øge tilgængeligheden for personer med handicap, især reglerne om Fællesskabets særlige udbudsprocedurer, der udtrykkeligt kræver, at udformningen skal være tilpasset alle brugere;

5.      støtter udviklingen af offentlig transport, der anvender vedvarende energi, og opfordrer til, at der findes en bedre balance mellem individuel og kollektiv transport i byområder;

6.      understreger nødvendigheden af, at EU yder tilstrækkelig økonomisk støtte til gennemførelse af sådanne initiativer, særligt gennem specifikke programmer og fonde som f.eks. Civitas[2], og støtter Kommissionens opfattelse af, at det er muligt at opnå økonomisk støtte til at behandle miljømæssige prioriteter i byområder under den foreslåede Life+ forordning, samhørighedsfonden, strukturfondene og rammeprogrammet for forskning; påpeger dog behovet for at finde yderligere finansieringskilder for at kunne imødegå de nye udfordringer i forbindelse med strategien for bymiljøet;

7.      bemærker med interesse, at forsøg i f.eks. London og Stockholm, har haft en gavnlig indvirkning på mobilitet, livskvalitet, miljøbeskyttelse og fordelingen mellem transportformer;

8.      påpeger behovet for at fremme anvendelsen af offentlig og kollektiv transport i byområder; mener tillige, at transportydelser i byerne skal opfylde både kravene i forbindelse med arealplanlægning (gamle byområder, yderområder, forbindelser til lufthavne, stationer, industriområder, butiksområder osv.) og befolkningens behov, bl.a. som følge af demografiske ændringer (ældre mennesker, handicappede osv.);

PROCEDURE

Titel	Temastrategi for bymiljøet
Procedurenummer	2006/2061(INI)
Korresponderende udvalg	ENVI
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	TRAN 16.3.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Seán Ó Neachtain 24.1.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	21.3.2006		18.4.2006
Dato for vedtagelse	19.4.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	41 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Margrete Auken, Inés Ayala Sender, Etelka Barsi-Pataky, Paolo Costa, Michael Cramer, Arūnas Degutis, Christine De Veyrac, Armando Dionisi, Saïd El Khadraoui, Emanuel Jardim Fernandes, Roland Gewalt, Luis de Grandes Pascual, Mathieu Grosch, Ewa Hedkvist Petersen, Stanisław Jałowiecki, Georg Jarzembowski, Dieter-Lebrecht Koch, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Jörg Leichtfried, Bogusław Liberadzki, Eva Lichtenberger, Erik Meijer, Robert Navarro, Janusz Onyszkiewicz, Willi Piecyk, Luís Queiró, Reinhard Rack, Luca Romagnoli, Gilles Savary, Ulrich Stockmann, Gary Titley, Marta Vincenzi, Corien Wortmann-Kool, Roberts Zīle
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Den Dover, Nathalie Griesbeck, Elisabeth Jeggle, Anne E. Jensen, Kathy Sinnott, Dominique Vlasto, Jan Marinus Wiersma
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

• [1]  Direktiv 2005/55/EF om emission af forurenende luftarter og partikler.
• [2]  CIVITAS: CIty-VITAlity-Sustainability, CIVITAS I (2002-2006) og CIVITAS II (2005-2009) har et overordnet budget på mere end 300 millioner euro.

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (1.6.2006)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om en tematisk strategi for bymiljøet
(2006/2061(INI))

Rådgivende ordfører: Gisela Kallenbach

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.      tilslutter sig Kommissionens henstilling om, at der skal benyttes en integreret strategi for forvaltning af bymiljøet, og mener, at en sådan tilgang, hvis den benyttes på lokalt plan med støtte fra medlemsstaterne, skal udgøre et af kriterierne for at yde strukturfondsmidler og lån fra Den Europæiske Investeringsbank;

2.      mener, at projektet for bæredygtig transport i byområder (Sustainable Urban Transport Project) skal omfatte fremme af offentlig transport gennem EU-støtte til projekter for infrastruktur til offentlig transport som f.eks. udbredelse af "park and ride"-systemer, indførelse af miljøvenlige transportmetoder og etablering af cykelstier;

3.      anmoder indtrængende Kommissionen om at forenkle den kommunale indberetningspligt i forbindelse med de gældende EU-miljøbestemmelser ved at indføre en fælles integreret EU-indberetningsformular og derved mindske bureaukratiet;

4.      anser det for tvingende nødvendigt, at Kommissionen udarbejder en liste over indikatorer i de tekniske retningslinjer på grundlag af de gældende forpligtelser og mål i den relevante eksisterende EU-miljølovgivning; er endvidere af den opfattelse, at de integrerede koncepter skal indeholde målbare mål;

5.      opfordrer medlemsstaterne til at vedtage foranstaltninger med henblik på at nedbringe arealanvendelsen, og navnlig begrænse inddragelsen af nye, ubebyggede arealer og udvide anvendelsen af gamle industrigrunde i deres byudviklingsprogrammer samt at beskytte eksisterende grønne områder som f.eks. byparker og naturreservater;

6.      bifalder Kommissionens hensigt om at fremme udvekslingen af bedste praksis i hele EU og foreslår, at der for at undgå fejl i forbindelse med byudviklingen i fremtiden også tilskyndes til en ærlig og åben udveksling af negative erfaringer gennem kampagner – eventuelt tilrettelagt af kommuneforeninger – der henvender sig til både tjenestemænd og folkevalgte, og støtter Kommissionens arbejde i forbindelse med oprettelsen af en tematisk internetportal for lokale myndigheder;

7.      understreger betydningen af forskning inden for bypolitik, herunder spørgsmål vedrørende elektricitets-, gas- og varmeforsyning, klimaanlæg og affaldshåndtering, og opfordrer Kommissionen til at genopføre særlige bestemmelser om dette spørgsmål i EU's syvende forskningsrammeprogram;

8.      anser støtten til et netværk af nationale indsatsområder vedrørende byspørgsmål, som f.eks. det europæiske urbane vidensnetværk (European Urban Knowledge Network), for yderst vigtig og bifalder den fortsatte støtte til URBACT-programmet inden for rammerne af den foreslåede samhørighedspolitik for 2007-2013;

9.      opfordrer indtrængende Kommissionen til at lægge større vægt på den betydning, som forholdet mellem byerne og deres omegn har for bæredygtig byudvikling og som bidrag til den generelle samhørighed i EU, og opfordrer i den forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at fremme en sådan afbalanceret byudviklingsstrategi;

10.    opfordrer Kommissionen til at gennemføre en midtvejsevaluering vedrørende realiseringen af de tekniske retningslinjer i forbindelse med høringen i 2009.

BEGRUNDELSE

Ca. 80 % af den europæiske befolkning lever i bymæssige områder. Dette er nødvendigvis forbundet med alvorlige miljøforringelser. Med forelæggelsen af den tematiske strategi for bymiljøet vil Kommissionen forbedre miljøforholdene i europæiske byer. Denne strategi er en af de syv strategier, der er indeholdt i det sjette miljøhandlingsprogram, ved hjælp af hvilket de mange allerede eksisterende enkeltplaner skal koordineres til en integreret indsats.

Byerne er lokomotiver for vækst og beskæftigelse.[1] I denne rolle konkurrerer byerne også indbyrdes i forbindelse med bosættelse af investorer og skabelse af attraktive boligejendomme. Det uhæmmede arealforbrug inden for EU på 120 ha/døgn modvirker en bæredygtig udvikling. Arealerne til udlignings- og erstatningsforanstaltninger i henhold til naturfredningslovgivningen bliver stadig færre i byerne. Der kan derfor anvendes strukturfondsmidler frem for alt i forbindelse med udnyttelsen af udnyttede arealer, eller arealer, der ligger brak. Dette miljørelevante aspekt skal der tages højde for, især i forbindelse med udarbejdelsen af nationale rammeplaner og operationelle programmer. Et integreret koncept for lokal miljøpolitik, inklusive en plan for bæredygtig nærtrafik i byerne, bør have høj prioritet i forbindelse med tildelingen af strukturfondsmidler.

For at måle resultaterne af den tematiske strategi er det tvingende nødvendigt, at Kommissionen indarbejder en liste over egnede kerneindikatorer i de tekniske retningslinjer. Indikatorer og evalueringssystemer for hele EU er nødvendige for at kunne sammenligne problemer og resultater. Ligeledes er de medvirkende til at definere den generelle tendens for fremtidige udgifter og for fremtidig planlægning og udvikling. En omfattende offentlig deltagelse i forbindelse med udarbejdelse og evaluering giver chance for at formidle mål og indhold i den europæiske politik.

Det er i denne forbindelse beklageligt, at Kommissionen ikke i tilstrækkeligt omfang nævner den vigtige rolle, som samfundets parter spiller for en vellykket realisering af et integreret koncept for den lokale miljøpolitik. Politiske mål har den største udsigt til succes, hvis disse opstilles og realiseres i samarbejde med de berørte borgere. Dette muliggør en stærkere identificering med aftalte mål og midler.

Kommissionen går i strategien heller ikke ind på betydningen af interaktionen mellem byerne og deres omgivelser. Denne sammenhæng er dog af symbiotisk karakter. En god tilknytning af omgivelserne i form af offentlige transportmidler reducerer den individuelle trafik i bykernen. Anlæggelsen af grønne områder inden for bykernen kan dæmme op for flugten fra by til land. Rekreative områder i nærområdet i byernes omgivelser øger livskvaliteten i hele regionen. Der er behov for heterogene strukturer med forretninger, boliger og arbejdsmuligheder i byområder og byernes yderzoner for at minimere strømmen af pendlere.

Generelt beklager udvalget, at Kommissionens slutdokument ikke mere indeholder mange af de positive anbefalinger i den første meddelelse.[2] Ikke desto mindre må man glæde sig over, at målene for denne strategi ikke skal nås via en ny retsforskrift. I de kommunale forvaltninger findes der ikke nogen mangel på mål, men en mangel på realisering i forbindelse med bestående forpligtelser. Derfor skal strategien bidrage til bekæmpelsen af bureaukratiet, idet den kommunale indberetningspligt sammenfattes og forenkles til en integreret indberetningspligt.

Udvalget bifalder, at erfaringsudvekslingen skal fremmes via skabelse af netværk. For ikke blot at føje flere databaser til det store antal bestående databaser vedrørende bedste praksis, bør det praksisorienterede samarbejde prioriteres højt. Derudover kan udvekslingen af negative erfaringer hjælpe med til, at fejl undgås.

I denne forbindelse spiller oprettelsen af netværk vedrørende bymiljøet en særlig rolle. Disse bør støttes i forbindelse med den nye politik for territorial samhørighed. Evalueringen af erfaringerne med URBACT, et pilotnetværk for nationale centre, kunne udnyttes til at lægge grundstenen til et "europæisk rammeprogram for erfaringsudveksling inden for byudvikling".

Byudvikling og miljøpolitik i byerne har nær tilknytning til sociale, økonomiske, regionale og demografiske udfordringer. Derfor er der behov for udvikling af nye løsningsforslag. Følgelig er genoptagelsen af forskningen inden for dette ved det syvende forskningsprogram [3] helt uundværlig.

Den midtvejsevaluering, der er planlagt til 2009, er en god lejlighed til både at evaluere forbedringen af miljøforholdene i byerne og også effekten af de hertil anvendte finansielle ressourcer samt til at drage konklusionerne heraf.

PROCEDURE

Titel	Tematisk strategi for bymiljøet
Procedurenummer	2006/2061(INI)
Korresponderende udvalg	ENVI
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	REGI 16.3.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet	-
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Gisela Kallenbach 22.2.2006
Oprindelig rådgivende ordfører	-
Behandling i udvalg	25.4.2006
Dato for vedtagelse	30.5.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	28 1 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Jean Marie Beaupuy, Jana Bobošíková, Graham Booth, Hanna Foltyn-Kubicka, Gerardo Galeote Quecedo, Eugenijus Gentvilas, Zita Gurmai, Marian Harkin, Konstantinos Hatzidakis, Alain Hutchinson, Mieczysław Edmund Janowski, Gisela Kallenbach, Constanze Angela Krehl, Jamila Madeira, Miroslav Mikolášik, James Nicholson, Lambert van Nistelrooij, Jan Olbrycht, Markus Pieper, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Elisabeth Schroedter, Grażyna Staniszewska, Margie Sudre
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Jan Březina, Den Dover, Mojca Drčar Murko, Emanuel Jardim Fernandes, Nikolaos Vakalis
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	-
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

• [1]  Arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene. Samhørighedspolitikken og byerne. 23.11.2005.
• [2]  KOM(2004) 60.
• [3]  KOM(2005)0119.

PROCEDURE

Titel

En temastrategi for bymiljøet

Procedurenummer

2006/2061(INI)

Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet   om tilladelse

ENVI 16.3.2006

Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet

TRAN 16.3.2006

REGI 16.3.2006

ITRE 16.3.2006

Ingen udtalelse(r)   Dato for afgørelse

ITRE 21.2.2006

Udvidet samarbejde   Dato for meddelelse på plenarmødet

Ordfører(e)   Dato for valg

Gyula Hegyi 29.11.2005

Oprindelig(e) ordfører(e)

Behandling i udvalg

22.2.2006

3.5.2006

Dato for vedtagelse

21.6.2006

Resultat af den endelige afstemning

+ - 0

33 4 13

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Adamos Adamou, Johannes Blokland, Frieda Brepoels, Dorette Corbey, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Edite Estrela, Jill Evans, Anne Ferreira, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Cristina Gutiérrez-Cortines, Gyula Hegyi, Mary Honeyball, Dan Jørgensen, Eija-Riitta Korhola, Holger Krahmer, Urszula Krupa, Aldis Kušķis, Peter Liese, Marios Matsakis, Roberto Musacchio, Riitta Myller, Dimitrios Papadimoulis, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Guido Sacconi, Richard Seeber, Kathy Sinnott, Bogusław Sonik, Antonios Trakatellis, Evangelia Tzampazi, Thomas Ulmer, Anja Weisgerber, Åsa Westlund, Anders Wijkman

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Margrete Auken, María del Pilar Ayuso González, Bairbre de Brún, Christofer Fjellner, Milan Gaľa, Genowefa Grabowska, Ambroise Guellec, Erna Hennicot-Schoepges, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Miroslav Mikolášik, Renate Sommer, Andres Tarand

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Sepp Kusstatscher

Dato for indgivelse

29.6.2006

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)