BETÆNKNING om temastrategi for luftforurening

30.6.2006 - (2006/2060(INI))

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Dorette Corbey

Procedure : 2006/2060(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0235/2006
Indgivne tekster :
A6-0235/2006
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om temastrategi for luftforurening

(2006/2060(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens meddelelse til Rådet og Europa-Parlamentet om temastrategi for luftforurening (KOM(2005)0446),

 der henviser Fællesskabet sjette miljøhandlingsprogram[1],

 der henviser til Lissabon-strategien (konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona, 15.-16. marts 2002),

 der henviser til meddelelse fra Kommissionen om Programmet Ren Luft i Europa (CAFE): mod en tematisk strategi for luftkvalitet (KOM(2001)0245),

 der henviser til konsekvensanalysen af temastrategien om luftforurening og af direktivet om luftkvaliteten og renere luft i Europa (SEK(2005)1133),

 der henviser til sundhedsaspekter ved luftforurening - resultater af WHO-projektet "Systematic Review of Health Aspects of Air Pollution" i Europa[2],

 der henviser til den politiske gennemgang ved Institute for European Environmental Policy (IEEP)[3],

 der henviser til Kommissionens forslag til et nyt direktiv om luftkvaliteten og renere luft i Europa (KOM(2005)0447),

 der henviser til den omfattende samling af eksisterende EU-lovgivning om luftkvalitet og luftemissioner, herunder rammedirektivet om luftkvalitet[4] og dets datterdirektiver, direktivet om nationale emissionslofter[5], direktivet om store fyringsanlæg[6], direktiverne om emissioner fra køretøjer og brændstofkvalitet, direktivet om emissioner af opløsningsmidler[7] og direktivet om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening[8],

 der henviser til konklusionerne fra Rådets (miljø) møde den 9. marts 2006,

 der henviser til forretningsordenens artikel 45,

 der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6‑0235/2006),

A. der henviser til, at luftforurening er en fremtrædende årsag til dødsfald og sygdom i Europa, der i gennemsnit betyder, at hver person mister mere end otte måneders forventet levetid; der henviser til, at børn, ældre, mennesker, der lider af luftvejs- og hjerte/kar-sygdomme, og mennesker, der bor i områder med høj eksponering som byområder (storbyer) og i nærheden af større veje, er udsat for en særlig sundhedstrussel,

B. der henviser til, at det generelle formål med temastrategien om luftforurening er at udvikle en langsigtet og integreret politik til bekæmpelse af luftforurening med henblik på at opfylde målene i det sjette miljøhandlingsprogram vedrørende beskyttelse af menneskets sundhed og miljøet,

C. der henviser til, at der i de seneste årtier allerede er gjort store fremskridt med hensyn til at reducere luftemissionerne af de forurenende stoffer, der er mest skadelige for helbredet,

D. der henviser til, at fine partikler PM2,5 og ozon ved jorden er de luftforurenende stoffer, der forårsager flest sundhedsproblemer,

E. der henviser til, at 55 % af de europæiske økosystemer er beskadiget som følge af luftforurening,

F. der henviser til, at luftforurening forekommer i alle medlemsstater og er et grænseoverskridende problem, idet partikler og andre forurenende stoffer bevæger sig over mange hundreder af kilometer, hvorfor der er behov for en europæisk løsning og mere vidtgående grænseoverskridende foranstaltninger; der henviser til, at dette ikke fritager visse medlemsstater fra deres særlige ansvar for at overholde grænseværdierne for luftkvalitet,

G. der henviser til, at luftforureningen kun kan bekæmpes effektivt gennem en koordineret pakke af foranstaltninger, som kombinerer tiltag på europæisk, nationalt og lokalt plan, og som primært fokuserer på at bekæmpe emissioner af forurenende stoffer ved kilden,

H. der henviser til, at det i artikel 7 i det sjette miljøhandlingsprogram hedder, at en af programmets målsætninger er at opnå et "luftkvalitetsniveau, der ikke medfører væsentlige negative virkninger og risici for sundhed og miljø",

I. der henviser til, at blandt de prioriterede tiltag, der er opført i artikel 7 i det sjette miljøhandlingsprogram, er udarbejdelse af en temastrategi om luftforurening samt gennemgang og opdatering af luftkvalitetsstandarderne og de nationale emissionslofter med henblik på at nå det langsigtede mål om ikke at overskride kritiske belastninger og niveauer; der henviser til, at luftforurening er et komplekst problem, som kun kan løses med en systematisk fremgangsmåde, som tager højde for samspil,

J. der henviser til, at effektiv gennemførelse af den eksisterende lovgivning er afgørende for at skabe forbedringer af luftkvaliteten frem til 2020, og der henviser til, at noget af den eksisterende lovgivning stadig er ved at blive gennemført,

K. der henviser til, at de ambitiøse mål for luftkvaliteten kun kan opfyldes, hvis den eksisterende lovgivning gennemføres konsekvent i alle medlemsstater, og hvis nye lovforslag fokuseres på at begrænse forurenernes emissioner,

L. der henviser til, at Kommissionen i sin konsekvensanalyse (KA) har skitseret tre scenarier (A, B og C), der afspejler forskellige ambitionsniveauer samt et scenario for den maksimale teknisk gennemførlige reduktion,

M. der henviser til, at KA viser, at de fleste europæiske borgere er tilhængere af en europæisk politik til forbedring af luftkvaliteten, der har et ambitionsniveau svarende til scenario C i strategien, men Kommissionen har valgt et lavere ambitionsniveau, der kan betegnes som A+,

N. der henviser til, at udgifterne til at nedbringe luftforureningsniveauet inden for alle scenarier er lavere end de økonomiske fordele; der henviser til, at ingen af scenarierne undergraver EU's overordnede konkurrenceposition, og at et ambitiøst scenario fører til oprettelse af flere arbejdspladser,

O. der henviser til, at Kommissionen har foretaget en grundig KO, som både tager højde for bedre regulering og strategien for bæredygtig udvikling, men at der stadig i høj grad mangler en systemtilgang i den foreslåede strategi og det dermed forbundne direktiv om luftkvalitet, eftersom der f.eks. ikke indgår yderligere reduktioner i CO2-emissionerne, hvilket uden tvivl medfører, at omkostningerne bliver overvurderet, og at fordelene for luftforureningsstrategien bliver undervurderet, eftersom fortsatte emissionsreduktioner efter 2012 blandt meget andet vil bidrage til en forbedring i luftkvaliteten,

P. der henviser til, at KA viser, at det optimale scenario - hvor marginalomkostningerne svarer til de marginale fordele - ligger et sted mellem scenario B og C, uanset at en fastsættelse af omkostningerne ved skader på økosystemerne, afgrøder samt andre sundhedsrisici ikke er medtaget i omkostningstallene,

Q. der henviser til, at CAFE-arbejdsgruppen om PM (fine partikler) bemærkede, at der findes en sundhedsrisiko ved PM2,5 ved koncentrationer under 10 µg/m3, og at grænseværdien ikke bør overstige 20 µg/m3,

R. der henviser til, at IEEP påpegede, at PM2,5-værdien på 25 µg/m3 som foreslået af Kommissionen ikke indebærer strengere krav til medlemsstaterne vedrørende PM, men snarere betyder en lempelse af kravene, idet der gives tilladelse til undtagelser,

S. der henviser til, at forbedringer af luftkvaliteten er en fordel for samfundet som helhed, mens udgifterne påhviler bestemte sektorer; der henviser til, at det derfor er nødvendigt at finde metoder til at dække disse udgifter, når anvendelsen af "forureneren betaler"-princippet medfører uacceptable udgifter for en bestemt sektor,

T. der henviser til, at alle sektorer skal bidrage til at forbedre luftkvaliteten med særligt fokus på de sektorer, som hidtil kun har ydet et ringe bidrag til bestræbelserne på at holde luften ren,

U. der henviser til, at bestemmelserne for det indre marked fremmer gennemførelsen af miljømål og grænseværdier inden for EU, så længe målene gennemføres ligeligt i alle medlemsstater,

V. der henviser til, at mange medlemsstater ikke overholder grænseværdierne under den gældende lovgivning for luftkvalitet - de fleste problemer findes i Nederlandene, Belgien, Tyskland, det nordlige Italien, Polen og i storbyerne; der henviser til, at de hidtidige foranstaltninger, der er rettet mod forureningskilderne, er utilstrækkelige til at nå grænseværdierne,

X. der henviser til, at manglende overholdelse af grænseværdierne ikke altid skyldes, at medlemsstaterne ikke træffer foranstaltninger, men også nogle gange at Fællesskabet mangler tilstrækkelige foranstaltninger,

Y. der henviser til, at der er behov for en strategi, der indeholder ambitiøse mål, som omsættes til ambitiøs luftkvalitetslovgivning, ledsaget af foranstaltninger, der er fokuseret på forureningskilderne, for at give medlemsstaterne mulighed for at overholde standarderne for luftkvalitet, mens man giver mere tid til medlemsstater, der har truffet alle passende foranstaltninger, men stadig har problemer med at overholde grænseværdierne,

Z. der henviser til, at direktivet om nationale emissionslofter for at sikre opfyldelsen af sundheds- og miljømålene skal suppleres med en blanding af emissionsreduktionstiltag på lokalt, nationalt, europæisk og internationalt plan,

Fastsættelse af det rette ambitionsniveau for bekæmpelse af luftforurening

1. glæder sig over Kommissionens temastrategi om luftforurening, hvori det understreges, at luftforurening er et alvorligt sundheds- og miljøproblem;

2. bemærker med bekymring, at temastrategien om luftforurening ikke viser, hvordan målene i det sjette miljøhandlingsprogram kan opfyldes; opfordrer derfor Kommissionen til at sigte mod et betydeligt højere ambitionsniveau med henblik på at reducere luftforureningen inden 2020 og dermed opfylde disse mål;

3. bemærker med beklagelse, at strategien ikke indeholder nogen obligatoriske krav om at reducere partikelemissioner, som det anbefales af Det Europæiske Miljøagentur, men blot foreslår vejledende mål;

4. opfordrer til, at der indføres en strategi med mere ambitiøse reduktionsmål, der svarer til scenario C for VOC'er (flygtige organiske forbindelser), PM2,5 og NOx, eftersom dette vil medføre større sundhedsfordele og beskæftigelsesfordele og samtidig opretholde en fornuftig balance mellem udgifter og fordele; opfordrer til, at der gennemføres reduktioner i henhold til nedenstående tabel:

 

2020 gældende lovgivning

2020 TSLF[9]

2020 EP-mål og tilhørende scenario

SO2

68 %

82 %

82 % (B)

NOx

49 %

60 %

65 % (C)

VOC'er

45 %

51 %

55 % (C)

NH3

4 %

27 %

27 % (A+)

PM2,5

45 %

59 %

61 % (C)

Udgifter

i alt (pr. år)

 

7,100 mia. ekstra

+/- 11,000 mia. ekstra

5. opfordrer Kommissionen til at opdatere de data, der er anvendt til den integrerede vurderingsmodel til at tage højde for strukturforanstaltninger med henblik på at tage fuld højde for potentialet for at reducere emissioner fra den internationale skibsfart, medtage al relevant eksisterende lovgivning i det såkaldte referencescenario og bruge et energiscenario, som er på linje med den ambitiøse EU-klimapolitik, før modellen anvendes til at forberede revisionen af direktivet om nationale emissionslofter; mener, at en sådan opdatering af de data, der er anvendt til analysen, samt medtagelse af yderligere ikke-tekniske strukturforanstaltninger til reduktion af emissioner ville reducere omkostningerne til opfyldelse af de fastlagte delmål betydeligt og resultere i et væsentligt større potentiale for emissionsreduktioner;

6. går ind for, at der indføres en årlig PM10-grænseværdi på 30 µg/m3 i 2010 og støtter Kommissionens forslag om at indføre en koncentrationsgrænse for PM2,5, da PM2,5-delen inden for PM10 er den mest sundhedsskadelige; opfordrer til, at der indføres en PM2,5-målværdi på 20 µg/m3 i 2010, der ændres til en grænseværdi i 2015, og i overensstemmelse med WHO's anbefaling en langsigtet målværdi for PM2,5 på 10 µg/m3; er enig i, at de medlemsstater, der kan påvise, at de har truffet alle mulige foranstaltninger, skal have mere tid til at nå grænseværdien;

7. anbefaler større ensartethed i de måle- og regnemetoder, der anvendes af de forskellige medlemsstater i forbindelse med småpartikelkoncentrationer; mener bl.a., at korrektionsfaktorerne bør anvendes korrekt;

8. er overbevist om, at de foreslåede forureningsreduktioner kun kan opnås, hvis EU styrker sin emissionslovgivning, og kræver, at der vedtages ambitiøse grænseværdier, som i højere grad er bindende;

9. støtter Kommissionens forslag om at indføre et reduktionsmål på 20 % for PM2,5 i 2020 sammenholdt med det gennemsnitlige eksponeringsindeks for 2010; opfordrer imidlertid til differentierede reduktionsmål, som tager højde for de forskellige indledende niveauer i medlemsstaterne og de foranstaltninger, der tidligere er truffet, med særlig henvisning til det større potentiale for reduktioner i stater, hvor det indledende eksponeringsniveau er højt;

10. opfordrer til, at der indføres smogadvarsler i tilfælde af høje smogniveauer og til, at folk tilskyndes til at undgå at bruge åbne ildsteder og mindske anvendelsen af biler på disse dage;

11. er overbevist om, at de foreslåede reduktioner kun kan opnås, hvis EU styrker sin emissionslovgivning; påpeger, at luftforureningen kun kan tackles, hvis de ambitiøse grænseværdier knyttes til en ambitiøs emissionspolitik;

Sektorbaserede foranstaltninger

12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til snarest mulig at træffe de nødvendige foranstaltninger for at begrænse emissionerne fra de forskellige sektorer, der bidrager til luftforureningen, i hvilken forbindelse der især bør fokuseres på de sektorer, som ikke tidligere er blevet reguleret, og hvor der kan opnås yderligere emissionsreduktioner til lavere omkostninger;

13. opfordrer Kommissionen til så snart som muligt at stille et forslag om revision af direktivet om nationale emissionslofter og om, at det skal stå i forhold til det ambitionsniveau, som Parlamentet ønsker;

14. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til straks at indføre foranstaltninger til at begrænse emissionerne fra skibsfarten, og opfordrer Kommissionen til at stille forslag om

-       fastlæggelse af NOx-emissionsstandarder for skibe, der benytter EU-havne,

-       udpegelse af Middelhavet og det nordøstlige Atlanterhav som svovlemissionskontrolområder (SECA) under MARPOL-konventionen,

-       reduktion af det maksimalt tilladte svovlindhold i skibsbrændstoffer, som anvendes i SECA-områder og af passagerskibe fra 1,5 % til 0,5 %,

-       indførelse af finansielle instrumenter som f. eks. skatter eller afgifter på SO2- og NOx-emissioner fra skibe,

-       tilskyndelse til indførelse af differentierede havne- og sejlløbsafgifter, som begunstiger fartøjer med lave emissioner af SO2 og NOx,

-       tilskyndelse til brug af strømforsyning i havn,

-       et EU-direktiv om kvaliteten af skibsbrændstoffer;

opfordrer endvidere Kommissionen til at fremsætte forslag til koordinerede foranstaltninger for at sikre ensartede regler og insistere på foranstaltninger inden for IMO; er overbevist om, at der er behov for en bedre balance mellem udgifterne ved reduktion af emissioner fra skibe og landbaserede emissioner;

15. bemærker, at selv om landbruget er en af de vigtigste kilder til luftforurening, der skyldes ammoniak, stilles der kun få krav til denne sektor om at nedbringe reduktionerne; glæder sig over indførelsen af konditionalitetsprincippet i landbrugsstøtten efter den seneste reform af den fælles landbrugspolitik, hvilket bør give anledning til en stor reduktion i emissionerne af miljøskadelige stoffer; opfordrer medlemsstaterne til at bekæmpe luftforurening fra kvægdrift, herunder især intensivt landbrug, brugen af gødningsstoffer og opvarmningsudstyr til drivhuse samt til at bruge landbrugsstøtten til at løse ammoniakproblemet; opfordrer til en ajourføring af reduktionsmålene for ammoniak i forbindelse med revisionen af den fælles landbrugspolitik; opfordrer Kommissionen til at medtage intensivt landbrug i IPPC-direktivet og opfordrer også Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte tiltag, som fremmer udviklingen af økologisk landbrug og integreret landbrug som del af en udviklingspolitik for landdistrikterne;

16. bemærker det store bidrag fra landbrugsaktiviteter til ammoniakemissionerne; er enig med Kommission i, at der er behov for at reducere disse emissioner; opfordrer Kommissionen til straks at stille specifikke forslag, som har til formål at reducere emissioner af ammoniak fra landbruget; opfordrer Kommissionen til at underlægge alle tilskud under den fælles landbrugspolitik strenge krav om, at der træffes foranstaltninger til at bekæmpe ammoniakemissioner fra landbruget;

17. bemærker, at det generelt lader til, at NH3-emissionsreduktionerne overvurderes, f.eks. Det Europæiske Miljøagenturs prognoser i forslaget til reform af den fælles landbrugspolitik, som regner med et lavere antal kvæg end CAFE-referenceprognoserne, som, hvis de er mere nøjagtige, også ville betyde, at omkostningerne til at opnå ammoniakemissionsreduktioner ville blive lavere;

18. opfordrer Kommissionen til at evaluere de tværgående virkninger af relevante miljødirektiver som f. eks. direktivet om nitrater, direktivet om vurdering af indvirkningen på miljøet og vandrammedirektivet; påpeger i denne forbindelse især incitamentet til at bruge mineralgødning (som er blevet udpeget som en betydelig kilde til ammoniakemissioner i landbrugssektoren) i stedet for animalsk gødning i direktivet om nitrater;

19. opfordrer Kommissionen til snarest mulig at fremsætte forslag om mulige foranstaltninger til at nedbringe missioner fra industrielle kilder, herunder en revision af IPPC-direktivet, som skal indebære en bedre præmiering af innovation og omfatte mindre forbrændingsanlæg under 50MWh;

20. anmoder Kommissionen om snarest mulig at fremsætte forslag til foranstaltninger til at begrænse emissioner fra boliger, herunder standarder for varmeanlæg; opfordrer medlemsstaterne til at indføre foranstaltninger og programmer til at nedbringe emissioner fra kilder i boligen som f.eks. ildsteder;

21. opfordrer indtrængende Kommissionen til i 2006 at foreslå de fremtidige Euro 6-standarder for personbiler med en yderligere reduktion af NOx-standarden for dieselbiler og varevogne fra 2011 og ligeledes angive retningen for Euro VII for tunge erhvervskøretøjer; opfordrer indtrængende Kommissionen til senest at indføre Euro VI-standarderne for tunge erhvervskøretøjer i 2012 med standarder, der svarer til de amerikanske; mener, at disse vil gøre medlemsstaterne i stand til at nå målene for luftkvalitet; opfordrer medlemsstaterne til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at udfase ældre, forurenende køretøjer eller - hvor det er relevant - at indføre incitamenter til modifikation; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og transportsektoren til at indlede grundlæggende drøftelser om bæredygtig mobilitet i det 21. århundrede;

22. opfordrer de nationale, regionale og lokale myndigheder til at revidere lokale transportsystemer og finde frem til nyskabende løsninger, der kan minimere brugen af biler i bycentrene; er overbevist om, at vejafgifter for belastning giver økonomiske og miljømæssige fordele, og at miljøzoner, der gør det vanskeligere for mere forurenende biler at komme ind i bycentrene, vil være et stærkt incitament til at modernisere bilparken; understreger, at lokale myndigheder kan skabe et stærkt incitament til innovation ved at anskaffe sig renere biler (EEV, Euro 6 og VI) til den offentlige og halvoffentlige bilpark og ved at træffe foranstaltninger til at støtte medarbejdere, der bruger mere bæredygtige transportmåder;

23. bemærker, at der ikke er forbindelse mellem udviklingen og brugen af alternative energikilder og en reduktion i luftforureningen, samt at der ikke fokuseres på behovet for at udvide den offentlige transport og udnytte alternative energikilder på grundlag af strategisk planlægning;

24. opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag til foranstaltninger til bekæmpelse af luftforureningen, som - i overensstemmelse med artikel 95, stk. 3, i EF-traktaten - sikrer en høj grad af miljøbeskyttelse; opfordrer Kommissionen til at tillade undtagelser fra bestemmelserne for det indre marked for medlemsstater, der ønsker at indføre mere vidtgående foranstaltninger end de nuværende EU-standarder; er overbevist om, at de medlemsstater, der indfører strengere standarder, skaber et vigtigt incitament til innovation;

Bedre lovgivning

25. opfordrer Kommissionen og Rådet til at indgå en interinstitutionel aftale med Parlamentet, hvori de tre institutioner udtrykker deres engagement over for luftkvalitetsmålene som opstillet i denne strategi, og til at foretage en tilsvarende ambitiøs revision af direktivet om nationale emissionslofter; mener, at aftalen skal omfatte en detaljeret liste over EU-foranstaltninger, der skal træffes for at sikre, at emissionsmålene i temastrategien opfyldes behørigt, herunder dem, der beskrives i punkt 13-24 ovenfor; mener, at listen skal være i overensstemmelse med andre fællesskabspolitikker, herunder klimahandlingsplanen; er overbevist om, at en sådan aftale vil bidrage til større ansvarlighed og derfor "bedre lovgivning";

26. opfordrer Kommissionen til i 2012 at gennemgå de fremskridt, der er gjort med hensyn til at nå målene i strategien, og vurdere potentialet i de forskellige sektorer for yderligere omkostningseffektive reduktioner;

o

o o

27. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

BEGRUNDELSE

Ren luft er vitalt for menneskers sundhed. Luftforurening forårsager betydelige skader på befolkningens sundhed. I Europa går 3,6 millioner leveår tabt på grund af luftforurening, eller med andre ord dør 360.000 mennesker 10 år for tidligt. Ud over, at folk dør, medfører forurenet luft også en lang række lidelser i form af sygdom eller begrænset lungefunktion. Sundhedsproblemerne påvirker ikke alle på samme måde; børn, ældre, mennesker, der allerede har en lungelidelse, og mennesker, der bor i byområder eller i nærheden af større veje, påvirkes mest. Det naturlige miljø lider også skade på grund af luftforureningen. Man skønner, at 55 % af de europæiske økosystemer påvirkes af forurenet luft. Konsekvenserne er forsuring af skove, eutrofiering og tab af biodiversitet. Problemerne forårsages primært af kvælstofoxider, svovldioxid, ammoniak og ligeledes ozon. Bygninger beskadiges også af luftforurening.

Luftforurening er et grænseoverskridende problem. Forurenende stoffer kan bevæge sig over hundreder og endda tusinder af kilometer. Et land som Det Forenede Kongerige producerer betydelige emissioner, men påvirkes kun selv af dem i begrænset omfang. Hyppig vestenvind betyder imidlertid, at andre medlemsstater i betydeligt omfang påvirkes af sådanne emissioner. Nederlandene importerer store mængder af forurenet luft fra Belgien, Tyskland og Det Forenede Kongerige, men eksporterer tre gange mere, end det importerer. De skandinaviske lande importerer forholdsvis store mængder forurenet luft.

Nuværende politik

Luftkvaliteten er til dels takket være EU-lovgivningen allerede blevet betydeligt bedre i de seneste 30 år. Der er fastsat standarder for luftkvalitet, som har ført til et drastisk fald i emissionerne af mange forurenende stoffer. Der findes europæiske direktiver, hvorved man løser emissionsproblemerne ved kilden, f.eks. store forbrændingsanlæg, biler og tunge erhvervskøretøjer. Men overholdelsen af luftkvalitetsstandarderne har ikke været nogen ubetinget succes, og der er navnlig fortsat betydelige problemer i større byområder. En analyse udarbejdet af Det Europæiske Miljøagentur viser, at 50 % af indbyggerne i europæiske byer mere end 35 gange om året er udsat for koncentrationer, der overstiger de daglige grænseværdier (State and Outlook 2005, s. 268). Og der er flere dårlige nyheder: Ikke en gang de nuværende regler er desværre tilstrækkelig vidtgående til at løse problemet og til at opfylde målsætningen i det sjette miljøhandlingsprogram om opnåelse af et "luftkvalitetsniveau, der ikke medfører væsentlige negative virkninger og risici for sundhed og miljø". Der er således brug for en overbevisende strategi: en strategi, hvor sundheden sættes i højsædet, og som også rummer løsningen på problemet med manglerne ved den nuværende politik og problemer med overholdelse af lovgivningen.

Temastrategien

Temastrategien er baseret på en omfattende konsekvensanalyse. Udgangspunktet for strategien var tre scenarier (A, B and C) og en maksimal teknisk gennemførlig reduktion. Følgende bemærkninger kan fremsættes med hensyn til konsekvensanalysen:

* Alle scenarier, herunder den maksimale teknisk gennemførlige reduktion, er omkostningseffektive, dvs. at fordelene i form af bedre sundhed er større end omkostningerne.

* Alle scenarierne er mere eller mindre neutrale hvad angår deres indvirkning på beskæftigelsen og konkurrenceevnen. Det skal imidlertid bemærkes, at scenario C vil medføre øget beskæftigelse inden for alle sektorer, undtagen inden for landbruget. Det betydelige antal mistede arbejdspladser inden for landbruget (73.000) vil blive mere end opvejet af øget beskæftigelse inden for andre sektorer.

* Nogle mener, at udgifterne ved gennemførelse af de forskellige scenarier undervurderes. Især bilindustrien fastholder, at den rent faktisk vil stå med højere udgifter. På den anden side vil udgifterne ved reduktion af landbaserede emissioner muligvis falde, hvis skibsfarten også nedsætter sine emissioner (ikke medtaget i beregningen af udgifterne). Desuden vil udgifterne muligvis falde yderligere, idet man naturligvis ikke har taget højde for de foranstaltninger, der er nødvendige for overholdelsen af forpligtelserne efter Kyoto (som endnu ikke er fastlagt).

* De skønnede fordele er på den lave side, idet der kun tages hensyn til sundheden i beregningerne, og desuden tildeler man et menneskeliv en langt lavere værdi end i beregninger foretaget i USA. Miljøfordelene og fordelene ved mindre skader på landbrugsafgrøder (skønnes at være 0,3 mia. euro om året) og mindre skader på bygninger er ikke medtaget i beregningerne. Forholdet mellem udgifter og fordele er således i virkeligheden langt mere gunstigt.

* De marginale udgifter og marginale fordele er naturligvis betydelige. I konsekvensanalysen beregnes det optimale scenario at ligge et sted mellem B og C baseret på et konservativt skøn over sundhedsfordelene.

* IEEP har evalueret konsekvensanalysen og konkluderet, at tallene og skønnene er troværdige.

Overvejelser

Kommissionen har valgt et ambitionsniveau, der ligger mellem scenario A og B. De samlede udgifter til dette scenario A+ beløber sig til 7,1 mia. euro. Fordelene beløber sig til 42 mia. euro. Det valgte scenario vil ikke føre til lavere beskæftigelse og vil ikke påvirke Europas konkurrenceposition i verden i negativ retning.

Ifølge høringer om konsekvensanalysen og efter at have lyttet til anbefalinger fra sundhedseksperter indtager ordføreren den holdning, at man bør lægge sig fast på et højere ambitionsniveau. Temastrategien for luftforurening er for snævert fokuseret på udgifterne og for lidt på sundhedsfordelene og de muligheder, som en mere ambitiøs metode vil indebære. I lyset af Lissabon-strategien og EU's ønske om at blive den mest konkurrencedygtige økonomi i verden, bør luftkvalitetsstandarderne som minimum svare til dem, der anvendes i USA. For koncentrationer af fine partikler (PM2,5) er grænseværdien i USA på 15 mg, selv om det skal bemærkes, at grænseværdien i USA er baseret på resultater af målinger foretaget over en treårig periode, og at målingerne ikke altid er fokuseret på de virkelige problemområder.

Hvis man vælger et mere ambitiøst scenario, og EU foretager et klart valg til fordel for sundheden, bliver der gode muligheder for at skabe nye arbejdspladser, hvilket også fremgår af konsekvensanalysen. Luftkvaliteten er et problem i alle verdens byer. Den teknologi og innovation, der udvikles i Europa, rummer potentialet til at kunne anvendes i andre dele af verden.

Strategien: ambitiøs, men også med hensyntagen til kravene til gennemførelsen

Ordføreren ønsker hurtigt at kunne se bedre resultater i kampen mod luftforurening. Derfor har man valgt scenario C for PM2,5, VOC'er og NOx. For ammoniak vil ordføreren foretrække scenario A+ og for SO2 scenario B. Ordførerens forslag vil koste omkring 11 mia. euro om året, dvs. mere end de 7,1 mia., som Kommissionen foreslår. Følgende argumenter kan fremføres til fordel for scenario C-:

* Større sundhedsfordele end ved scenario A+, idet PM2,5, VOC'er og NOx forårsager de største sundhedsskader;

* Scenario C- er fuldkommen omkostningseffektivt, men de samlede udgifter, 11 mia. euro om året, er betydeligt lavere end for scenario C (14,9 mia. euro);

* Favorabelt med hensyn til vækst i beskæftigelsen og innovationspotentiale. Scenario C- vil betyde mere end 40.000 nye arbejdspladser, eftersom kun et begrænset antal arbejdspladser vil gå tabt inden for landbruget, og mange nye arbejdspladser vil blive skabt inden for andre sektorer.

For ammoniaks vedkommende har ordføreren - i lighed med Kommissionen - valgt scenario A+ og for SO2 scenario B af følgende årsager:

* Merudgifterne ved scenario C er meget høje for ammoniak;

* Reformen af landbrugspolitikken er endnu ikke taget i betragtning, og indtil videre er virkningen uvis. Derfor opfordrer ordføreren til en revision og en mere ambitiøs fremgangsmåde til løsning af ammoniakproblemet, når reformen af den fælles landbrugspolitik begynder at tage form;

* Ammoniak bidrager kun i begrænset omfang til dannelsen af sekundære fine partikler, og de samlede udgifter til løsning af problemerne med primære og sekundære fine partikler på grundlag af ambitionsniveau C og ammoniak i henhold til A+ er omtrent de samme, som hvis man valgte scenario C for ammoniak;

* Scenario B er acceptabelt for SO2, idet scenario C vil medføre forholdsvis færre sundhedsfordele.

Ordføreren er naturligvis klar over, at disse målsætninger er ambitiøse og ikke bliver lette at nå. Nogle medlemsstater har allerede svært ved at opfylde de nuværende mål. Ordføreren går derfor ind for en midlertidig undtagelsesbestemmelse for medlemsstater, der kan påvise, at de har truffet alle mulige foranstaltninger for at nå de grænseværdier, der er fastsat under denne temastrategi, men alligevel er ude af stand til at overholde disse standarder. Det vil også udgøre et incitament til hurtig og fuldstændig overholdelse af grænseværdierne. At vi stadig venter på egnede foranstaltninger på europæisk plan rettet mod kilderne er naturligvis en hindring for de medlemsstater, der er nødt til at opfylde disse mål. Derfor har Kommissionen ansvaret for hurtigst mulig at fremlægge passende foranstaltninger rettet mod kilderne, og Rådet og Parlamentet har ansvaret for hurtigst mulig at vedtage sådanne foranstaltninger. Enhver forsinkelse i denne henseende vil betyde, at man forsinker indførelsen af en passende beskyttelse af borgernes sundhed og miljøet.

Ordføreren er også klar over, at samfundet ikke deles om udgifterne i samme udstrækning som fordelene. Generelt skal "forureneren betaler"-princippet anvendes. I de fleste tilfælde kan producenterne sende de højere udgifter videre til forbrugerne. I nogle tilfælde er det imidlertid vanskeligere, idet konkurrenter uden for EU ikke nødvendigvis har de samme udgifter. Derfor opfordrer ordføreren Kommissionen til at overveje mulighederne for at stille finansiering til rådighed i tilfælde, hvor udgifterne ikke kan sendes videre til forbrugerne, og hvor udgifterne for forurenerne er uacceptable. I den forbindelse gør ordføreren opmærksom på, at strukturfondene og EUGFL rummer muligheder for at yde støtte. Medlemsstaterne kan benytte disse samfinansieringsforanstaltninger (f.eks. til luftrensningsudstyr inden for kvægdrift). Derudover kan medlemsstaterne under visse omstændigheder yde virksomhederne statsstøtte.

Foranstaltninger

Der er behov for mange foranstaltninger inden for forskellige sektorer for at gennemføre målsætningerne i denne strategi. Her har Kommissionen en rolle (herunder også i forhold til foranstaltninger rettet mod kilderne inden for transportsektoren, mindre forbrændingsanlæg og varmesystemer), og det samme gælder medlemsstaterne (herunder i forhold til luftrensningsudstyr inden for landbruget samt skibsfarten) og decentrale myndigheder (i forbindelse med mobilitetsplaner, særligt belastede områder og smog-alarmer).

Endelig: bedre regulering og bedre lovgivning

Den Europæiske Union arbejder med rette hårdt på at sikre "bedre lovgivning", eftersom der er masser af muligheder for at forbedre lovgivningsprocessen. Temastrategien og det ledsagende direktiv om luftkvalitet er eksempler på "bedre lovgivning". Ordføreren har lyttet til synspunkterne fra repræsentanter for nationale og lokale myndigheder, virksomheder og ngo'er. Mange af samtalerne viste, at der hersker en vis irritation over den måde, som lovgivningen gennemføres på i Europa. Et klagepunkt, som høres igen og igen, er den manglende konkretisering af en hensigtsmæssig lovgivning samt usikkerheden på mellemlangt sigt. Denne usikkerhed er ikke blevet bortvejret gennem fremlæggelsen af de mulige foranstaltninger inden for strategien. Det ville lette kommunikationen med borgere, virksomheder og myndigheder på lavere niveauer (som skal gennemføre mange af foranstaltningerne), hvis det var klart, hvilket ambitionsniveau Kommissionen, Rådet og Parlamentet har til hensigt at stræbe efter med hensyn til luftkvalitet, samt hvilke foranstaltninger rettet mod kilderne man kan forvente og hvornår. Derfor anbefaler ordføreren en interinstitutionel aftale, hvori Kommissionen, Rådet og Parlamentet fastlægger ansvar og forpligtelser. En sådan aftale vil bidrage til "bedre lovgivning" og fremme den demokratiske proces.

PROCEDURE

Titel

Temastrategi for luftforurening

Procedurenummer

2006/2060(INI)

Korresponderende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet   om tilladelse

ENVI
16.3.2006

Rådgivende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

AGRI
16.3.2006

REGI
16.3.2006

TRAN
16.3.2006

ITRE 16.3.2006

 

Ingen udtalelse(r)
  Dato for afgørelse

AGRI
21.3.2006

REGI
21.3.2006

TRAN
11.10.2005

ITRE 21.2.2006

 

Udvidet samarbejde
  Dato for meddelelse på plenarmødet

 

 

 

 

 

Ordfører(e)
  Dato for valg

Dorette Corbey
29.11.2005

 

Oprindelig(e) ordfører(e)

 

 

Behandling i udvalg

24.4.2006

 

 

 

 

Dato for vedtagelse

21.6.2006

Resultat af den endelige afstemning

+

-

0

45

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Adamos Adamou, Margrete Auken, Johannes Blokland, Frieda Brepoels, Dorette Corbey, Chris Davies, Bairbre de Brún, Avril Doyle, Edite Estrela, Jill Evans, Anne Ferreira, Karl-Heinz Florenz, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Rebecca Harms, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Mary Honeyball, Dan Jørgensen, Eija-Riitta Korhola, Holger Krahmer, Urszula Krupa, Aldis Kušķis, Peter Liese, Marios Matsakis, Roberto Musacchio, Riitta Myller, Dimitrios Papadimoulis, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Guido Sacconi, Richard Seeber, Kathy Sinnott, Bogusław Sonik, Antonios Trakatellis, Thomas Ulmer, Anja Weisgerber, Åsa Westlund, Anders Wijkman

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Alfonso Andria, Giuseppe Castiglione, Henrik Lax, Ria Oomen-Ruijten, Andres Tarand

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Sepp Kusstatscher

Dato for indgivelse

30.6.2006

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)