BETÆNKNING om udarbejdelse af en europæisk referenceramme for kvalifikationer

18.7.2006 - (2006/2002(INI))

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Thomas Mann
Rådgivende ordfører (*):
Milan Gaľa, Kultur- og Uddannelsesudvalget
(*) Udvidet samarbejde mellem udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om udarbejdelse af en europæisk referenceramme for kvalifikationer

(2006/2002(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Towards a European Qualifications Framework for Lifelong Learning" (SEK(2005)0957),

– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om etablering af et integreret handlingsprogram inden for livslang læring (KOM(2004)0474),

– der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om nøglekompetencer for livslang læring (KOM(2005)0548),

– der henviser til Kommissionens meddelelse "Modernisering af almen uddannelse og erhvervsuddannelse: et afgørende bidrag til velstand og social samhørighed i Europa - Udkast til Rådets og Kommissionens fælles situationsrapport 2006 om gennemførelsen af arbejdsprogrammet for uddannelse og erhvervsuddannelse 2010" (KOM(2005)0549),

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 2241/2004/EF af 15. december 2004 om en samlet fællesskabsramme for større gennemsigtighed i kvalifikationer og kompetencer (Europass)[1],

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer[2],

– der henviser til fælleserklæringen fra de europæiske undervisningsministre, som blev vedtaget på deres møde i Bologna den 19. juni 1999, hvori de fastsætter målsætningen om at etablere et europæisk område for videregående uddannelse inden 2010 med henblik på at fremme de europæiske borgeres beskæftigelsesegnethed og det europæiske videregående uddannelsessystems internationale konkurrenceevne,

– der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Lissabon den 23. og 24. marts 2000, hvori man opstiller den strategiske målsætning om at gøre Den Europæiske Union til den mest dynamiske, videnbaserede økonomi i verden og navnlig til henvisningen til "uddannelse og erhvervsuddannelse for at kunne leve og arbejde i vidensamfundet",

– der henviser til Kommissionens meddelelse "Realiseringen af et europæisk område for livslang læring" (KOM(2001)0678),

– der henviser til Rådets resolution af 27. juni 2002 om livslang læring[3],

– der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Barcelona den 15. og 16. marts 2002, navnlig aftalen om at gøre uddannelses- og erhvervsuddannelsessystemerne i Europa til en kvalitetsreference på verdensplan inden 2010 og opfordringen til iværksættelse af yderligere foranstaltninger med henblik på at indføre instrumenter til sikring af gennemsigtighed for eksamensbeviser og kvalifikationer, herunder gennem fremme af foranstaltninger i lighed med Bologna-processen inden for erhvervsuddannelse,

– der henviser til erklæringen fra de europæiske ministre for erhvervsuddannelse og Kommissionen, som mødtes i København den 29. og 30. november 2002, om øget europæisk samarbejde inden for erhvervsuddannelse - "København-erklæringen" - der har til formål at fremme det frivillige samarbejde inden for erhvervsuddannelse med henblik på at øge den gensidige tillid, gennemsigtighed og anerkendelse af kompetencer og kvalifikationer og derved skabe et grundlag for at fremme mobiliteten og adgangen til livslang læring,

– der henviser til Rådets resolution af 19. december 2002 om fremme af et styrket europæisk samarbejde om erhvervsuddannelse[4],

– der henviser til Kommissionens meddelelse "Kommissionens aktionsplan vedrørende kvalifikationer og mobilitet" (KOM(2002)0072),

– der henviser til den fælles midtvejsrapport fra Rådet og Kommissionen af 26. februar 2004 om gennemførelsen af Lissabon-strategien med titlen "Almen & erhvervsrettet uddannelse 2010 - nødvendige reformer for at nå målene i Lissabon-strategien", hvori man opfordrer til etablering af en europæisk ramme som et væsentligt bidrag til gennemførelsen af Lissabon-strategien, der skal fungere som en fælles reference til muliggørelse og fremme af gennemsigtighed, overførsel og anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer,

– der henviser til Maastricht-kommunikéet af 14. december 2004 om fremtidige prioriteringer for et forstærket europæisk samarbejde inden for erhvervsuddannelse, hvor ministrene med ansvar for erhvervsuddannelse fra 32 europæiske lande, arbejdsmarkedets parter på europæisk plan og Kommissionen aftalte at prioritere udviklingen af en åben og fleksibel europæisk kvalifikationsramme baseret på gennemsigtighed og gensidig tillid, som skal fungere som en fælles reference, der skal lette anerkendelsen af og gøre det lettere at overføre kvalifikationer både inden for erhvervsuddannelser og almen uddannelse (sekundær og videregående),

– der henviser til konklusioner vedtaget af Rådet og repræsentanterne for medlemsstaternes regeringer, forsamlet i Rådet, på deres møde i Bruxelles den 27. og 28. maj 2004, om fælles europæiske principper for identifikation og validering af ikke-formel og uformel læring,

– der henviser til arbejdsdokument fra Kommissionens tjenestegrene med titlen "Progress towards the Lisbon objectives in education and training - 2005 report" (SEK(2005)0419),

– der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 22. og 23. marts 2005, hvori man påpeger betydningen af at vedtage en europæisk referenceramme for kvalifikationer (EQF) i 2006,

– der henviser til konferencen "European Qualifications Framework: Consultation to Recommendation Conference", som blev afholdt i Budapest den 27. og 28. februar 2006,

– der henviser til slutkommunikéet om resultaterne af drøftelserne den 17. marts 2006 ved IX konference for de europæiske undervisningsministre med titlen "Strengthening Education in Europe", som blev afholdt i Wien den 16. og 17. marts 2006, hvor ministrene på ny bekræftede, at EQF kan bidrage til gennemsigtighed, overførbarhed og anerkendelse af kvalifikationer på europæisk plan, og dens rolle som drivkraft bag reformer til støtte for livslang læring inden for det udvidede europæiske uddannelsesområde,

– der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 23. og 24. marts 2006, hvori man bekræfter, at almen og faglig uddannelse spiller en central rolle for udviklingen af EU's mulighed for at være konkurrencedygtigt på længere sigt samt for social og territorial samhørighed, og at der bør udarbejdes en EQF for at fremme øget mobilitet og et effektivt arbejdsmarked,

– der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets henstilling om tværnational mobilitet i Det Europæiske Fællesskab i uddannelsesøjemed: Det europæiske kvalitetscharter for mobilitet,[5]

– der henviser til forretningsordenens artikel 45,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelser fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (A6‑0248/2006),

A.  der henviser til, at et ensartet læringsklima og et fælles indre arbejdsmarked er vigtige faktorer for opfyldelsen af målene i Lissabon-strategien,

B.  der henviser til, at det er nødvendigt at indføre et europæisk system for anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer og samtidig respektere de enkelte landes rige mangfoldighed og særlige karakteristika,

C.  der henviser til, at udarbejdelsen af en EQF bl.a. baseret på de eksisterende kvalifikationsstrukturer fra Bologna- og København-processerne bør hilses velkommen som et hensigtsmæssigt instrument til fremme af åbenhed, overførbarhed, anerkendelse og brug af erhvervede kvalifikationer og kompetencer mellem forskellige medlemsstater og på forskellige niveauer og som et middel til at lette adgangen til livslang læring for alle borgere,

D.  der henviser til, at en fælles referenceramme (som hviler på kompetencer, niveauer og læringsresultater), dvs. EQF, vil kunne fremme indførelsen af redskaber, der kan fastsætte kompetencebehovene,

E.  der henviser til, at man ved "kvalifikation" bør forstå "alle de titler, kvalifikationer og uddannelses- og eksamensbeviser, der anerkendes i Den Europæiske Union, samt erhvervserfaring",

F.  der henviser til, at det i lyset af de nye udfordringer ved vidensamfundet og de demografiske forandringer er vigtigt at udarbejde en EQF, navnlig med henblik på at støtte både beskæftigelsesegnetheden og den geografiske mobilitet for arbejdsstyrken i EU, men ligeledes med henblik på at fremme af konkurrenceevne og social samhørighed i overensstemmelse med Lissabon-målene,

G.  der henviser til, at den erhvervsmæssige mobilitet, der er under udvikling i Fællesskabet (mobilitet af arbejdstagere og mobilitet af virksomheder), kræver, at et uddannelsesbevis opnået i en medlemsstat anerkendes og kan anvendes på et passende niveau i en anden medlemsstat,

H.  der henviser til, at den konstante ajourføring og udvidelse af viden, færdigheder og personlige og faglige kompetencer samt EQF skal bidrage til at modernisere det almene og faglige uddannelsessystem og som følge heraf forbedre chancerne for beskæftigelse, øge mobiliteten i det europæiske område og arbejdstagernes ansættelsestryghed, hvor EQF skal bidrage til mere gennemsigtighed i anerkendelsen af de kvalifikationer, der er opnået, og ligestilling af de kvalifikationer, der kan opnås, så der dermed opstår impulser til forbedring af systemerne for almen og faglig uddannelse, som også kan bidrage til en forbedring af de lærendes beskæftigelsesevne,

I.  der henviser til, at manglen på egnede mekanismer, netværk og samarbejde mellem uddannelsesudbyderne og nationale myndigheder, utilstrækkeligheden i de gældende retslige regler samt i mange tilfælde den begræsning, som de pågældende budgetmidler er underlagt, udgør hindringer for en effektiv gennemførelse af livslang læring, kobling mellem universitetsuddannelse og beskæftigelse, hurtigere udbredelse af ny videnskabelig-teknisk viden til arbejdstagerne samt en effektiv udnyttelse af opnåede kundskaber og kompetencer,

J.  der henviser til, at der eksisterer en mangel på gennemsigtighed med hensyn til kvalifikationerne og en lav anerkendelseskvote for "udenlandske" kvalifikationer,

K.  der henviser til, at det fælles mål for de 32 lande, der deltager i EQF, består i at tydeliggøre hovedvejene til bestemte kvalifikationer for eleverne og underviserne; der desuden henviser til, at det gælder om at vise dem, hvordan referenceniveauerne svarer til hinanden, i hvilket omfang overførsler er mulige, og på hvilket grundlag beslutninger om en anerkendelse af kvalifikationer træffes,

L.  der henviser til, at EQF i første omgang skal gennemføres på frivillig basis og ikke medfører retlige forpligtelser, men dog udgør en drivkraft for forandringen ved at støtte reformer på de relevante niveauer, og skal fremme gennemsigtighed og ligestilling af udstedte uddannelsesbeviser på nationalt og sektoralt plan,

M.  der henviser til, at de nationale kvalifikationsrammer ikke skal erstattes, men snarere suppleres af EQF; der desuden henviser til, at EQF skal udgøre en metaramme, som letter et samarbejde mellem medlemslande, arbejdsmarkedets parter og andre aktører på internationalt plan,

N.  der henviser til, at en anvendelse af EQF kun vil være vellykket, hvis der etableres et tillidsfuldt og gennemsigtigt samarbejde ved indplaceringen af de nationale kvalifikationer på et EQF-referenceniveau, og de enkelte medlemslandes særlige forhold og behov vurderes adækvat, og hvis EQF bliver et instrument for brugerne og aktørerne, så opnåede og opnåelige kvalifikationer kan beskrives til gavn for brugerne, og man derved bevarer egetansvaret og læringsautonomien,

1.  glæder sig over, at Kommissionen har taget et initiativ til modernisering, stadig forbedring og styrkelse af de europæiske almene og faglige uddannelsessystemer og til at indlede en høring med henblik på at skabe fælles referencerammer for de europæiske certificeringssystemer;

2.  bifalder, at EQF bygger på læringsresultater, afspejler kompleksiteten i livslang læring og stimulerer nationale og sektorbestemte reformprocesser;

3.  mener, at EQF er et nyttigt redskab, som kan forbedre og styrke tilliden mellem de forskellige systemer, og anerkender uforbeholdent målene om på europæisk plan at skabe gennemsigtighed for kvalifikationer og skabe erhvervsmæssig mobilitet samt livslang læring;

4.  godkender opbygningen af et system, der består af fælles niveauer, redskaber og principper og er fleksibelt, og som samtidig grundlæggende bygger på principperne om livslang læring, og opfordrer Kommissionen til tydeligere at fastslå forholdet mellem kvalifikationsniveauerne, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og bestemmelserne om anerkendelse af ikke-formelle og uformelle uddannelser, som allerede eksisterer eller er ved at blive indført på nationalt eller regionalt plan;

5.  fremhæver, at en af hovedopgaverne i EQF skal bestå i at lette og fremme en overførsel af kvalifikationer mellem de forskellige almene og faglige uddannelsessystemer for at muliggøre den transnationale erhvervsmæssige mobilitet samt bedre opfylde kravene vedrørende udbud og efterspørgsel på det europæiske arbejdsmarked; fremhæver desuden, at EQF er en egnet metaramme, som formår at stille et rimeligt oversættelses- og kommunikationsinstrument for tilvejebringelsen af fælles referencerammer for kvalifikationer inden for Europa til rådighed;

6.  konstaterer på dette grundlag, at Kommissionens forslag er et rigtigt og nødvendigt tiltag, selv om kravet om en gennemsigtig referenceramme for kvalifikationer til dels ikke bliver sikret; kræver, at de otte foreslåede referenceniveauer i EQF revideres og forbedres; er af den opfattelse, at deres deskriptorer bør formuleres mere præcist og mere dækkende, og at der skal lægges vægt på en entydig sondring mellem de forskellige referenceniveauer, således at der kan ske en klar indplacering af kvalifikationen;

7.  understreger, at de kompetencer, der beskrives inden for rammerne af deskriptorerne med 8 niveauer, ikke blot skal omfatte viden om sociale og etiske spørgsmål, men også om kulturelle;

8.  er af den opfattelse, at organiseringen og valideringen af livslang læring falder ind under medlemslandenes ansvar, og at EQF kun vanskeligt kan gribe ind i dette område;

9.  går ind for, at de tre horisontale områder ("viden", "færdigheder" og "personlige og faglige kompetencer") ligeledes undergår en revision med henblik på forståelighed og overskuelighed;

10.  understreger desuden, at de forskellige former for læringsresultater samlet set er en del af uddannelsesstrukturen og ikke kan vurderes alene ud fra det opnåede niveau på de enkelte områder;

11.  forholder sig kritisk til det tredje horisontale område "personlig og faglig kompetence", da den objektive bedømmelse og metodiske indplacering af "soft skills" ved hjælp af deskriptorer er yderst vanskelig, og den "personlige kompetence" egentlig udgør en merværdi i forhold til det pågældende grunduddannelsesniveau; opfordrer Kommissionen til at foretage en sådan forbedring;

12.  henviser til, at EQF's væsentligste funktion er indplaceringen af uddannelsesbeviser, som bygger på resultatet af den faglige uddannelse, og kræver i den forbindelse anvendelse af enkle og operationelle deskriptorer samt et reduceret antal af referenceniveauer; bemærker, at de hidtidige, komparative erfaringer viser, at jo mere niveauerne er underdelt, og jo flere kriterier der er, des sværere er det, at sætte dem i relation til hinanden;

13.  er af den opfattelse, at der for nærværende mangler en tilstrækkelig reference i EQF til arbejdsmarkedet, og at der, hvis EQF både skal forbedre det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne og hjælpe den enkelte med at udvikle sit potentiale med henblik på Lissabon-målene, skal lægges større vægt på at styrke borgernes evner til at finde en arbejdsplads og på at fremme arbejdstagernes ansættelsestryghed; understreger, at hvert enkelt af de otte trin bør lægge hovedvægten på kompetencer, som kan opnås på forskellig vis, og tilgodese faglige kompetencer og erfaringer samt den erhvervsmæssige brugbarhed; kræver derfor, at deskriptorerne ændres, og at man ikke kun tager hensyn til og bibeholder målsætningerne fra Bologna, der er tilkoblet den akademiske uddannelse, men også supplerer dem ved, at de i højere grad skal tilgodese erhvervsuddannelses- og efteruddannelsessystemer;

14.  kræver eftertrykkeligt, at den hidtidige automatiske indplacering af referenceniveau 6, 7 og 8 ændres til de tre akademiske grader i Bologna-kvalifikationsrammen (bachelor, master og doktor), idet den faktiske indplacering af individuelt opnået viden, individuelt opnåede færdigheder samt personlige og faglige kompetencer sker uafhængigt af, hvor disse er opnået;

15.  går ind for at forbedre tabel 2, der tjener som hjælp til forståelse af referenceniveauerne; er af den opfattelse, at den tydeligt bør underlægges det output-orienterede tiltag, da den fokuserer på formelle uddannelsesveje; glæder sog derfor over den anbefalede forsigtige omgang med tabel 2; er af den opfattelse, at EQF som generel metaramme skal overlade detailspørgsmål såsom udformningnen af tabel 2 til aktørerne på lokalt eller nationalt plan;

16.  kræver, at de fælles europæiske principper for identifikation og validering af ikke-formelle og uformelle læringsprocesser, af livslang læring, særlig inden for erhvervelsen af teknisk-videnskabelig viden og teknisk-videnskabelige færdigheder og under hensyntagen til de særlige forhold, der gælder de enkelte erhvervsgrene, regioner og medlemslande, støttes og fremmes i større omfang; er af den opfattelse, at det er nødvendigt at være særlig opmærksom på metoderne og systemerne til vurdering af læringsresultater, som blev erhvervet ad ikke-formel eller uformel vej, da udviklingen af kompetencer inden for rammerne af livslang læring finder sted i mange daglige arbejdssituationer;

17.  understreger, at der med udviklingen af EQF indføres fælles referencepunkter, som letter udformningen af den erhvervsmæssige løbebane inden for rammerne af livslang læring for de arbejdstagere, som videreuddanner sig;

18.  går ind for, at hvert land udarbejder egne nationale eller regionale referencerammer for kvalifikationer under medvirken af de ansvarlige myndigheder og institutioner og sikrer disses forenelighed med EQF; er af den opfattelse, at det i de lande, hvor der endnu ikke findes nationale referencerammer for kvalifikationer (NQF), og hvor uformelle og ikke-formelle kvalifikationer forsømmes, er formålstjenligt, at EQF indføres;

19.  opfordrer Kommissionen til at iværksætte en harmoniseringsproces for sprogbrug og brug af begreber;

20.  opfordrer Kommissionen til at tydeliggøre forholdet mellem den referenceramme for kvalifikationer, som er fastsat inden for rammerne af "Bologna-processen" og EQF og at angive, om de indikatorer, der er foreslået i EQF, udgør en entydig reference for et fælles europæisk område for livslang læring;

21.  afviser udarbejdelse af retningslinjer for uddannelsens retning og varighed og for uddannelsessted;

22.  er af den opfattelse, at instrumenter til støtte for EQF i øget grad skal fremmes for at gøre det muligt for borgerne at få adgang til EQF; er af den opfattelse, at resultaterne fra København og Bologna, som EQF skal udgøre et kohærent udformet tiltag til, i den forbindelse skal være i centrum; er desuden af den opfattelse, at det arbejde, som internationale organisationer og europæiske centre såsom Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) og Det Europæiske Center for Udvikling af Erhvervsuddannelse har ydet inden for uddannelse og tilegnelse af kvalifikationer og færdigheder, skal tillægges stor betydning; opfordrer Kommissionen til at fremskynde udbygningen af ECVET-systemet (European Credit of Vocational Education and Training), videreudvikle og fremme Europass og udbygge "Ploteus"-databasen samt yderligere fremme innovative tiltag til anerkendelse af uformel og ikke-formel læring;

23.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at styrke funktionerne og strukturen i National Europass Center (NEC) og at gøre det lettere for NEC at udføre de grundlæggende opgaver og at opfylde de mål, som EU har fastsat, særlig med henblik på udbredelse af de redskaber, som styres direkte af NEC (europæisk CV og Europass-mobilitetsbevis), samt en gradvis indførelse af Europass;

24.  understreger, at der ved gennemførelsen af EQF på frivillig basis er behov for støtte og engagement fra de berørte parter på nationalt og sektoralt plan;

25.  anerkender, at EQF i egenskab af oversættelsesværktøj mellem forskellige kvalifikationssystemer kræver konsekvens og gensidig tillid; anbefaler, at der udarbejdes principper for gennemsigtige og troværdige kvalitetssikringsmekanismer for at skabe mulighed for sammenligning og dermed for gensidig anerkendelse af EU-borgernes kvalifikationer;

26.  understreger, at EQF kan bidrage optimalt til mobiliteten på det europæiske arbejdsmarked, hvis beslutningen i en medlemsstat om at indplacere enkelte nationale kvalifikationer på bestemte EQF-niveauer accepteres af andre; er af den opfattelse, at den som led i en kvalitetssikring af Kommissionen foreslåede forpligtelse fra medlemsstaternes side til at overholde en række fælles principper er et vigtigt element i et vellykket samarbejde mellem aktørerne på forskellige planer; henviser dog til, at dette kun bliver tilfældet, hvis der ikke sker overlapninger af allerede eksisterende kvalifikationssikringssystemer såsom normer og retningslinjer for kvalitetssikring;

27.  er af den opfattelse, at gensidig tillid både skal være et resultat af det øgede samarbejde mellem medlemsstaterne inden for rammerne af EQF og en forudsætning for, at EQF fungerer effektivt; er desuden af den opfattelse, at en rimelig afprøvningsfase, en konsekvensvurdering samt en medfølgende evaluering er afgørende for en stadig forbedring og tilpasning af EQF; opfordrer Kommissionen til at udvikle og foreslå egnede metoder og strategier herfor;

28.  opfordrer indtrængende til, at EQF udvikles til i højere grad at imødekomme de berørte parters ønske om klarhed, som fremgik af høringsprocesserne;

29.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag på grundlag af Europa-Parlamentets kommentarer;

30.  påpeger vigtigheden af en bred og velstruktureret kommunikations- og formidlingsstrategi for at øge kendskabet til og interessen for fordelene ved EQF;

31.  er af den opfattelse, at det for at få succes med EQF absolut er nødvendigt at skabe konkrete fordele for slutbrugerne, dvs. både for borgerne, arbejdstagerne og arbejdsgiverne og også for uddannelsesinstitutionerne;

32.  anmoder Kommissionen om at underrette Europa-Parlamentet om resultaterne af de nationale høringer og om at fortsætte drøftelserne, inden den udarbejder sit endelige forslag;

33.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  EUT L 390, 31.12.2004, s. 6.
• [2]  EUT L 255, 30.9.2004, s. 22.
• [3]  EFT C 163, 9.7.2001, s. 1.
• [4]  EFT C 13, 18.1.2003, s. 2.
• [5]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

Dannelses- og uddannelsessystemerne i Europa må tage udfordringen op med globaliseringen for at gøre borgerne i stand til både at realisere sig selv og have andel i EU’s internationale konkurrenceevne. Kvalificerede uddannelses- og efteruddannelsessystemer er et svar på de tiltagende problemer med den demografiske udvikling. Inden for rammerne af den reviderede Lissabon-strategi har EU’s undervisningsministre i 2005 understreget nødvendigheden af en modernisering af det europæiske uddannelsessystem. Derved skal efterspørgslen på de internationale arbejdsmarkeder tilgodeses bedre.

Arbejdsmarkedsmobilitet på tværs af landegrænser skal fremmes, overgangen mellem de forskellige nationale uddannelsessystemer skal gøres lettere. EU’s medlemslande har i 1999 i Bologna sat sig som mål inden 2010 at skabe et fælles europæisk område for videregående uddannelse. Derefter etableredes European Credit Transfer System (ECTS) med henblik på transnational anerkendelse af studiepræstationer. Topmødet i Barcelona lagde i marts 2002 grundstenen til et tilsvarende system inden for erhvervsuddannelse (ECVET, European Credit System for Vocational Education and Training). I 2002 besluttede EU’s medlemslande på konferencen i København at styrke det europæiske samarbejde inden for erhvervsuddannelse yderligere.

I den fælles interimsrapport udarbejdet af Rådet og Kommissionen om gennemførelse af arbejdsprogrammet "Uddannelse og erhvervsuddannelse 2010" fra februar 2004 blev det krævet, at der udarbejdes en europæisk kvalifikationsramme, og det blev gentaget af undervisningsministrene fra 32 lande i december 2004 i Maastricht. Derudover understregede Det Europæiske Råd i marts 2005, at en EQF bør vedtages inden 2006. Kommissionen offentliggjorde derefter sit forslag "På vej mod en europæisk referenceramme for kvalifikation og livslang læring".

EQF skal skabe en metaramme, som opfylder tre funktioner:

For det første skal den forbinde nationale og sektorale kvalifikationsrammer, for det andet skal den sikre en anerkendelse, en sammenlignelighed og overførsel af kvalifikationer inden for uddannelse og erhvervsuddannelse, og for det tredje skal den sørge for mere gennemsigtighed, overgang og mobilitet.

Otte vertikale niveautrin (referenceniveauer) knyttes i EQF sammen med tre horisontale områder (viden, færdigheder, personlige og faglige kompetencer), således at mennesker bedre kan indplaceres på grundlag af læringsresultater.

Livslang læring spiller en afgørende rolle med henblik på at sikre en opretholdelse af konkurrenceevnen og det sociale sammenhold i EU. Gennemførelsen heraf bliver imidlertid gjort unødvendigt kompliceret på grund af manglende kommunikation og samarbejde mellem uddannelsesudbyderne og myndighederne på forskellige planer. Barriererne mellem institutioner og lande vanskeliggør adgangen til uddannelse samt en mere effektiv udnyttelse af den allerede erhvervede viden og kompetencer. Disse problemer opstår først og fremmest på grund af manglende gennemsigtighed i forbindelse med kvalifikationerne og ligeledes på grund af en lav anerkendelseskvote for "udenlandske" kvalifikationer samt manglende ordninger, som gør det muligt for borgerne at overføre deres kvalifikationer mellem nationale og sektorale kvalifikationssystemer. Det gælder om at reducere disse hindringer ved hjælp af EQF og sætte både arbejdstagere og arbejdsgivere i stand til bedre at udnytte deres kompetencer. Mobiliteten mellem medlemslandene og de forskellige uddannelsessystemer skal gøres nemmere.

I mange lande og sektorer i Europa og i hele verden indføres der for nærværende forskellige kvalifikationsrammer (OECD 2003, 2004), som er udformet forskelligt alt efter nationale eller sektorale særlige forhold. Den europæiske kvalifikationsramme skal principielt gennemføres på frivillig basis af medlemslandene. Deres ordfører opfordrer medlemslandene til at udarbejde et nationalt kvalifikationssystem (NQF) og sætte det i forhold til EQF. Mange af dem har hverken indført et NQF eller har til hensigt at gøre dette i fremtiden. NQF er altid frivilligt og skal hverken tilpasses eller erstattes af EQF. I betragtning af at nogle af de eksisterende NQF har et input-orienteret tiltag og dermed forsømmer uformelle og ikke-formelle kvalifikationer, bør Rådets beslutning fra maj 1994 om anerkendelse af ikke-formel og uformel læring i større omfang støttes og fremmes af medlemslandene. Det er absolut nødvendigt at give særlig opmærksomhed til metoderne og systemerne til vurdering af ikke-formel og uformel læring, da udviklingen af kompetencer efter grunduddannelsen hovedsagelig foregår i den daglige arbejdssituation.

Ved uformel læring forstås læring, som finder sted i hverdagen, på arbejdspladsen, i familien eller i fritiden. Hvad angår læringsmål, -tid eller -støtte, er den ikke struktureret og fører normalt ikke til en certificering, men kan dog være målrettet. Ikke-formel læring betyder læring, som ikke foregår i en uddannelses- eller erhvervsuddannelsesinstitution og normalt ikke fører til en certificering, men alligevel er systematisk og målrettet set fra elevernes synspunkt.

Ordføreren kritiserer:

· at en entydig reference til arbejdsmarkedet mangler. Hvis et af målene i EQF består i at forbedre konkurrenceevnen for det europæiske erhvervsliv, skal der i henseende til Lissabon-målene lægges større vægt på den enkeltes arbejdsevne;

· at kravet om et outcome-baseret tiltag, dvs. en ramme, som fokuserer på læringsresultater, kun kan sikres, hvis kvalifikationer indplaceres efter deres relevans for beskæftigelsesevnen. I den henseende skal forslaget om en EQF foruden formelle eksaminer, uformelle og ikke-formelle kvalifikationer især tilgodese erhvervserfaring og de udvidede kompetencer, som hører med hertil;

· at det af Kommissionen foreslåede udkast er ensidigt for så vidt, som det i overvejende grad vedrører akademisk uddannelse og forsømmer en inddragelse af erhvervsuddannelse. Deskriptorerne (beskrivelserne) af referenceniveau 6, 7 og 8 er stærkt orienteret efter målsætningerne fra Bologna og er således automatisk koblet til den akademiske uddannelse. EQF bør give impulser under præmissen om ligeværdighed mellem akademisk uddannelse og erhvervsuddannelse;

· at en gennemgående inddragelse af resultaterne fra Bologna og København ikke foretages. EQF bør udgøre et kohærent udformet tiltag for at skabe et system, som er afstemt indbyrdes;

· at kravet om en klar og forståelig kvalifikationsramme til dels ikke er sikret. Så nødvendige de otte vertikale trin i EQF er, bør deres deskriptorer formuleres mere prægnant;

· at de tre horisontale områder "viden", "færdigheder" og "personlige og faglige kompetencer" adskilles kunstigt. "Viden" og "færdigheder" kan lægges ind under "faglig og erhvervsmæssig kompetence", da alle tre områder tager sigte på kompetencer.

For at den europæiske kvalifikationsramme skal blive en succes, er det absolut nødvendigt, at medlemslandene og arbejdsmarkedets parter har et tillidsfuldt samarbejde i forbindelse med gennemførelsen af EQF, og at de konkrete fordele for slutbrugerne skabes, dvs. både for borgerne, arbejdstagerne og arbejdsgiverne og også for uddannelsesudbyderne.

UDTALELSE fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (29.5.2006)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om om udarbejdelse af en europæisk referenceramme for kvalifikationer
(2006/2002(INI))

Rådgivende ordfører (*): Milan Gaľa

(*)       Udvidet samarbejde mellem udvalg – forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Kultur- og Uddannelsesudvalget opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.   bifalder udarbejdelsen af en europæisk referenceramme for kvalifikationer (European Qualifications Framework - EQF), som har til formål at lette overdragelse og anerkendelse af erhvervede kvalifikationer og fremme livslang læring, gennemsigtighed, mobilitet og fleksibilitet i de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer;

2.   påskønner EQF's potentiale som overordnet ramme, oversættelsesværktøj og reference for nationale og sektorbestemte kvalifikationssystemer;

3.   bifalder, at EQF bygger på læringsresultater, afspejler kompleksiteten i livslang læring og stimulerer nationale og sektorbestemte reformprocesser;

4.   understreger, at der ved gennemførelsen af EQF på frivillig basis er behov for støtte og engagement fra de berørte parter på nationalt og sektoralt plan;

5.   opfordrer indtrængende til, at EQF udvikles til i højere grad at imødekomme de berørte parters anmodninger om klarhed, som fremgik af høringsprocesserne;

6.   anbefaler, at niveau-8 deskriptorerne gøres mere gennemskuelige, så de bliver mere brugervenlige og fuldt operationelle;

7.   understreger, at de kompetencer, der beskrives inden for rammerne af niveau-8 deskriptorerne, ikke blot skal omfatte viden om sociale og etiske spørgsmål, men også om kulturelle;

8.   anmoder om, at der medtages systemer til validering af ikke-formel og uformel læring i forbindelse med livslang læring;

9.   understreger, at EQF skal baseres på tidligere arbejde, der er udført inden for rammerne af Bologna- og Københavnsprocessen, og at der skal oprettes forbindelser til eksisterende EU-instrumenter, der støtter individuelle borgere, såsom Europass, Ploteus og det europæiske meritoverførselssystem;

10. påpeger vigtigheden af en bred og velstruktureret kommunikations- og formidlingsstrategi for at øge kendskabet til og interessen for fordelene ved EQF;

11. bemærker, at det vil være mest hensigtsmæssigt at indføre nationale referencerammer for kvalifikationer og forbinde disse med EQF for lettere at kunne rubricere nationale kvalifikationer i forhold til europæiske referenceniveauer;

12. anerkender, at EQF i egenskab af oversættelsesværktøj mellem forskellige kvalifikationssystemer kræver konsekvens og gensidig tillid;

13. anbefaler, at der udarbejdes principper for gennemsigtige og troværdige kvalitetssikringsmekanismer for at skabe mulighed for sammenligning og dermed for gensidig anerkendelse af EU-borgernes kvalifikationer.

BEGRUNDELSE

Målet med den planlagte europæiske referenceramme for kvalifikationer (EQF) er at skabe en overordnet ramme, som vil gøre det muligt at forbinde nationale og sektorbestemte kvalifikationssystemer med hinanden. En sådan referencestruktur vil gøre det nemmere at overføre og anerkende individuelle borgeres kvalifikationer.

Kommissionens arbejdsdokument blev offentliggjort i juli 2005. Kommissionen hørte de 32 lande, der deltog i arbejdsprogrammet "Uddannelse og Erhvervsuddannelse 2010", arbejdsmarkedets parter på EU-plan, berørte europæiske foreninger, ngo'er og netværk, europæiske industriorganisationer for bl.a. ikt, byggebranchen, marketing osv. Ordføreren påskønner, at der tages højde for svarene og Europa-Parlamentets betænkning i forbindelse med fastlæggelsen af EQF's endelige indhold og struktur, inden der fremlægges et formelt/endeligt forslag ved udgangen af 2006.

Gennemførelsen af EQF er et vigtigt skridt mod opnåelse af målet om at kunne tilbyde reelle og attraktive muligheder for livslang læring på alle niveauer. Den europæiske referenceramme for kvalifikationer vil skulle udvikles og gennemføres på frivillig basis og ikke indebære nogen form for juridiske forpligtelser. Ordføreren understreger i den forbindelse vigtigheden af aktiv støtte og engagement fra de berørte parter på nationalt og sektoralt plan, da dette er afgørende for en vellykket og operationel EQF.

EQF er ment som et oversættelsesværktøj, der skal øge gennemsigtigheden og fremme den gensidige tillid. Den vil gøre det muligt at forbinde referencerammer for kvalifikationer og kvalifikationssystemer på nationalt og sektoralt plan med hinanden. Denne proces vil i langt de fleste lande føre til udvikling af en overordnet national referenceramme for kvalifikationer.

En EQF skal indeholde tre hovedelementer. Det grundlæggende element er et sæt fælles referencepunkter, som refererer til læringsresultater inden for en struktur med otte niveauer. Disse referencestrukturer skal støttes af en række værktøjer og instrumenter, som imødekommer individuelle borgeres behov (et integreret europæisk overførsels- og akkumuleringssystem for undervisningsmeritter for livslang læring, Europass og Ploteus-portalen om læringsmuligheder). En EQF skal desuden indeholde et sæt fælles principper og procedurer vedrørende retningslinjer for samarbejde mellem de berørte parter på forskellige niveauer og navnlig fokusere på kvalitetssikring, validering, vejledning og nøglekompetencer. Det er i den forbindelse vigtigt at tage højde for erfaringerne og resultaterne fra Bologna- og Københavnsprocessen, samtidig med at der skal oprettes forbindelser mellem EQF og eksisterende/kommende værktøjer og instrumenter, der er udviklet på europæisk plan.

Kvalifikationerne på hvert niveau af EQF'en er opdelt i tre typer læringsresultater: viden, færdigheder og bredere kompetencer, som beskrives som personlige og faglige resultater.

Ordføreren opfordrer blandt andet til, at der inden for rammerne af livslang læring medtages metoder og systemer til validering af ikke-formel og uformel læring, og fremhæver vigtigheden af en bred og velstruktureret kommunikations- og formidlingsstrategi for at vække opmærksomhed og interesse hos elever og civilsamfundet som helhed og for at vise de konkrete fordele, som EQF medfører for individuelle borgere, arbejdsmarkedet og de almene og erhvervsfaglige uddannelsessystemer.

Ordføreren finder det nødvendigt, at der vedtages principper vedrørende kvalitetssikring, og påpeger, at medlemsstaterne er nødt til på gennemsigtig vis at forpligte sig helt og fuldt på disse principper, og mener, at det er nødvendigt løbende at opdatere og teste EQF med henblik på at fremme samarbejde og peer-læring.

EQF er uden tvivl et konstruktivt initiativ, som i høj grad vil kunne bidrage til at fremme gennemsigtighed samt overførsel og anerkendelse af kvalifikationer på europæisk plan. Den vil også kunne stimulere nationale og sektorale reformer til støtte for livslang læring og er vigtig for de studerendes og arbejdstagernes mobilitet.

PROCEDURE

Titel	Udarbejdelse af en europæisk referenceramme for kvalifikationer
Procedurenummer	2006/2002(INI)
Korresponderende udvalg	EMPL
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	CULT 19.1.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet	19.1.2006
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Milan Gaľa 7.2.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	20.3.2006
Dato for vedtagelse	29.5.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	23   1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Maria Badia I Cutchet, Christopher Beazley, Ivo Belet, Marie-Hélène Descamps, Milan Gaľa, Vasco Graça Moura, Lissy Gröner, Luis Herrero-Tejedor, Ruth Hieronymi, Manolis Mavrommatis, Marianne Mikko, Ljudmila Novak, Christa Prets, Karin Resetarits, Pál Schmitt, Nikolaos Sifunakis, Helga Trüpel, Thomas Wise, Tomáš Zatloukal
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Gyula Hegyi, Nina Škottová, Grażyna Staniszewska, Jaroslav Zvěřina
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Catherine Trautmann
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	__

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (22.6.2006)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om udarbejdelse af en europæisk referenceramme for kvalifikationer
(2006/2005(INI))

Rådgivende ordfører: Stefano Zappalà

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at et ensartet læringsklima og et fælles indre arbejdsmarked er vigtige faktorer for opfyldelsen af målene i Lissabon-strategien,

B. der henviser til, at det er nødvendigt at indføre et europæisk system for anerkendelse af kvalifikationer og kompetencer og samtidig respektere de enkelte landes rige mangfoldighed og særlige karakteristika,

C. der henviser til, at en fælles referenceramme (som hviler på kompetencer, niveauer og læringsresultater), dvs. EQF (European Qualification Framework), vil kunne fremme indførelsen af redskaber, der kan fastsætte kompetencebehovene,

D. der henviser til, at EQF udgør grænsefladen mellem "Brügge-København-processen" og "Bologna-processen", og at de foreslåede indikatorer med dette udgangspunkt beskriver kompleksiteten ved livslang læring (Lifelong Learning), herunder også "Dublin descriptors",

E. der henviser til, at man ved "kvalifikation" bør forstå "alle de titler, kvalifikationer og uddannelses- og eksamensbeviser, der anerkendes i Den Europæiske Union samt erhvervserfaring",

1. mener, at EQF er et nyttigt redskab, som kan forbedre og styrke tilliden mellem de forskellige systemer, og anerkender uforbeholdent målene om på europæisk plan at skabe gennemsigtighed for kvalifikationer og skabe erhvervsmæssig mobilitet samt livslang læring;

2. anerkender opbygningen af systemet, der består af niveauer, redskaber og fælles principper og er fleksibelt, og som samtidig grundlæggende bygger på principperne om livslang læring, og opfordrer Kommissionen til tydeligere at fastslå forholdet mellem kvalifikationsniveauerne, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer og bestemmelserne om anerkendelse af ikke-formelle og uformelle uddannelser, som allerede eksisterer eller er ved at blive indført på nationalt eller regionalt plan;

3. konstaterer, at der er nogle væsentlige mangler ved EQF, som skal afhjælpes:

− målgruppen er ikke klart defineret,

− opbygningen og sproget er for komplekst, hvilket betyder, at en del af borgerne i EU ikke vil kunne forstå indholdet,

− begrebet "kvalifikation" er tvetydigt og kan let forveksles med tilsvarende termer, og i det skema, hvor niveauerne er beskrevet, blandes uddannelsesmodeller og beskæftigelsesmodeller,

− fremstillingen af indikatorerne (og dermed resultaterne af læringen) efter type (kundskaber, færdigheder, kompetencer) kan være med til at "opdele" tilegnelsen af viden, hvorimod uddannelse tværtimod skal rettes mod integrering af viden ("evnen til at handle i en given kontekst");

4. finder, at fastlæggelsen af og indholdet i de foreslåede niveauer ikke er tilstrækkeligt præcise til at sikre opfyldelse af målsætningerne for EQF;

5. mener, at det, for at EQF fungerer optimalt, er nødvendigt i hver enkelt medlemsstat at udarbejde nationale systemer for kvalifikationer og uddannelses- og eksamensbeviser, som bygger på principperne om livslang læring;

6. opfordrer Kommissionen til at iværksætte en harmoniseringsproces for sprogbrug og brug af begreber;

7. opfordrer Kommissionen til at iværksætte en proces for harmonisering af metoder og tilnærmelse af uddannelsessystemerne for at lette den frie bevægelighed for personer;

8. opfordrer derfor Kommissionen til at tydeliggøre forholdet mellem den kvalifikationsramme, som er fastsat inden for rammerne af "Bologna-processen" og EQF og at angive, om de indikatorer, der er foreslået i EQF, udgør en entydig reference for et fælles europæisk område for livslang læring;

9. mener, at det er vigtigt at få fastsat fælles principper for finansiering og anerkendelse af opnåede kompetencer inden for ikke-formel og uformel læring for at tage hensyn til udviklingen inden for livslang læring;

10. afviser udarbejdelse af retningslinjer for uddannelsens retning og varighed og for uddannelsessted;

11. mener, at Kommissionen for at gøre kvalifikationerne mere konkrete og anvendelige må skabe en tæt forbindelse mellem EQF-systemet og Europass-bestemmelserne;

12. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at styrke funktionerne og strukturen i National Europass Center (NEC) og at gøre det lettere for NEC at udføre de grundlæggende opgaver og at opfylde de mål, som EU har fastsat, særligt med henblik på at udbrede de redskaber, som styres direkte af NEC (europæisk CV og Europass-mobilitetsbevis), samt en gradvis indførelse af Europass;

13. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag på grundlag af Europa-parlamentets kommentarer.

PROCEDURE

Titel	Udarbejdelse af en europæisk referenceramme for kvalifikationer
Procedurenummer	2006/2002(INI)
Korresponderende udvalg	EMPL
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	IMCO 19.1.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Stefano Zappalà 21.2.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	19.4.2006		29.5.2006	20.5.2006
Dato for vedtagelse	20.6.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: -: 0:	21 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Charlotte Cederschiöld, Janelly Fourtou, Evelyne Gebhardt, Małgorzata Handzlik, Henrik Dam Kristensen, Kurt Lechner, Lasse Lehtinen, Arlene McCarthy, Toine Manders, Zita Pleštinská, Giovanni Rivera, Luisa Fernanda Rudi Ubeda, Heide Rühle, Andreas Schwab, József Szájer, Bernadette Vergnaud, Jaroslav Zvěřina
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	André Brie, Benoît Hamon, Joseph Muscat, Stefano Zappalà
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

PROCEDURE

Titel	Udarbejdelse af en europæisk referenceramme for kvalifikationer
Procedurenummer	2006/2002(INI)
Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet   om tilladelse	EMPL 19.1.2006
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	CULT 19.1.2006			IMCO 19.1.2006
Ingen udtalelse(r)   Dato for afgørelse
Udvidet samarbejde   Dato for meddelelse på plenarmødet	CULT 19.1.2006
Ordfører(e)   Dato for valg	Thomas Mann 27.10.2005
Oprindelig(e) ordfører(e)
Behandling i udvalg	3.5.2006		22.6.2006
Dato for vedtagelse	11.7.2006
Resultat af den endelige afstemning	+ - 0	43 0 3
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Jan Andersson, Iles Braghetto, Philip Bushill-Matthews, Milan Cabrnoch, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Luigi Cocilovo, Jean Louis Cottigny, Harald Ettl, Ilda Figueiredo, Joel Hasse Ferreira, Roger Helmer, Stephen Hughes, Karin Jöns, Ona Juknevičienė, Jan Jerzy Kułakowski, Sepp Kusstatscher, Jean Lambert, Raymond Langendries, Bernard Lehideux, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Mario Mantovani, Ana Mato Adrover, Ria Oomen-Ruijten, Csaba Őry, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Pier Antonio Panzeri, Jacek Protasiewicz, José Albino Silva Peneda, Jean Spautz, Anne Van Lancker, Gabriele Zimmer
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Edit Bauer, Mihael Brejc, Udo Bullmann, Françoise Castex, Magda Kósáné Kovács, Lasse Lehtinen, Marianne Mikko, Luca Romagnoli, Agnes Schierhuber, Elisabeth Schroedter, Marc Tarabella, Patrizia Toia, Georgios Toussas
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Dato for indgivelse	18.7.2006
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)