BETÆNKNING om kvinders perspektiver i international handel
20.7.2006 - (2006/2009(INI))
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
Ordfører: Hiltrud Breyer
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om kvinders perspektiver i international handel
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Rådets forordning (EF) nr. 2836/98 af 22. december 1998 om integrering af kønsaspektet i udviklingssamarbejdet[1],
– der henviser til Rådets beslutning 2001/51/EF af 20. december 2000 om et EF-handlingsprogram vedrørende fællesskabsstrategien for ligestilling mellem mænd og kvinder (2001-2005)[2] og det dertil hørende arbejdsprogram,
– der henviser til FN’s konvention om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) fra 1979 og dens valgfrie protokol,
– der henviser til "Beijing-erklæringen og -handlingsplanen", som blev vedtaget i Beijing den 15. september 1995 på den fjerde verdenskonference om kvinder,
– der henviser til FN's resolution af juni 2000 om opfølgning på Beijing-handlingsplanen og gennemgang og vurdering heraf samt slutdokumentet fra den 23. særlige samling under FN's Generalforsamling i marts 2005,
– der henviser til Kommissionens grønbog af 18. juli 2001 "Fremme af en europæisk ramme for virksomhedernes sociale ansvar" (KOM(2001)0366),
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 22. marts 2006 "Gennemførelse af partnerskabet for vækst og beskæftigelse: At gøre Europa til et ekspertisecenter for virksomhedernes sociale ansvar" (KOM(2006)0136),
– der henviser til FN's normer for multinationale virksomheders og andre erhvervsvirksomheders ansvar over for menneskerettighederne, som blev godkendt den 13. august 2003 af et FN-underudvalg om fremme og beskyttelse af menneskerettighederne,
– der henviser til Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO) trepartserklæring om principperne for multinationale virksomheder og socialpolitik fra november 1977 samt OECD's retningslinjer for multinationale virksomheder af 27. juni 2000,
– der henviser til ILO's erklæring om grundlæggende principper og rettigheder på arbejdspladsen af 18. juni 1998, ILO's konvention R100 om beskyttelse af vandrende arbejdstagere i underudviklede lande og områder, ILO's konvention R 111 om forskelsbehandling med hensyn til beskæftigelse og erhverv, ILO's konvention R 156 om beskyttelse af arbejdstagere mod erhvervsulykker på arbejdspladsen som følge af luftforurening, støj og vibrationer og ILO's konvention R 191 om revision af konventionen om beskyttelse af gravide,
– der henviser til FN's millenniumerklæring fra september 2000 samt gennemgangen og opdateringen heraf på verdenstopmødet den 14.-16. september 2005,
– der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Bruxelles den 16.-17. december 2004, hvor EU forpligtede sig fuldt ud til at forfølge millenniumudviklingsmålene og politisk kohærens,
– der henviser til ånden i São Paulo-erklæringen, som blev vedtaget på FN's XI generalforsamling om handel og udvikling den 18. juni 2004,
– der henviser til sin beslutning af 15. november 2005 om den sociale dimension af globaliseringen[3],
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0254/2006),
A. der henviser til, at den internationale handel har potentialet til at bidrage til ligestilling mellem kønnene og fremme kvinders økonomiske, sociale og politiske indflydelse inden for både produktive og reproduktive områder; der dog også henviser til, at globaliseringen af handelen har bidraget til at gøre relationerne mellem arbejdsgiver og arbejdstager mindre formelle, at antallet af usikre ansættelsesforhold er steget, og at arbejdsløsheden i en lang række sektorer af økonomien i højere grad rammer kvinder,
B. der henviser til, at 70 % af de 1,3 milliarder mennesker, der lever i fattigdom i verden, er kvinder, at kvinder generelt har vanskeligere ved at få adgang til uddannelse, ejendom, kredit samt andre ressourcer og produktionsfaktorer og de politiske beslutningsorganer, at de begrænses af kønsroller, og at de på grund af disse uligheder kun i begrænset omfang kan gøre brug af de muligheder, som opstår i forbindelse med liberaliseringen af handelen; der henviser til, at kvinder i hele verden nægtes de muligheder, som de har brug for med henblik på at forbedre deres økonomiske og sociale forhold, samtidig med at kvinder også har ansvaret for at tage sig af børn og husholdning,
C. der henviser til, at den manglende ligestilling mellem kønnene, som berøver kvinderne den lige adgang til produktionsmidlerne og markedet, hindrer langsigtet vækst, idet kvinderne bruger forholdsvis mere af deres indtægt på uddannelse, sundhed og underhold, og den samlede befolknings økonomiske potentiale derfor ikke udnyttes fuldt ud,
D. der henviser til, at handelsaftaler fuldt ud skal være i overensstemmelse med den internationale lovgivning om menneskerettigheder, sociale rettigheder og arbejdsrettigheder og respektere eksisterende internationale konventioner om bæredygtig udvikling,
E. der henviser til, at ansvaret for reproduktion og pasning af hjemmet samt ansvaret for at sørge for familien og at yde social omsorg generelt betragtes som kvindens primære funktion i næsten alle samfund, men at disse funktioner i vid udstrækning hverken er anerkendt eller lønnet,
F. der henviser til, at medmindre der i forbindelse med markedsliberaliseringen tages hensyn til kønsspecifikke faktorer, bidrager denne til en forværring af fænomener som feminisering af usikre job, intensiveret udnyttelse af kvinder og kuldkastning af subsistensstrategierne for fattige kvinder i hele verden, herunder indvandrerkvinder,
G. der henviser til, at liberaliseringen har bidraget kraftigt til at øge kvinders deltagelse i den uformelle økonomi,
H. der henviser til, at ILO definerer den uformelle økonomi som en økonomi, der er baseret på ansættelsesforhold, som hverken omfatter aftaler, arbejdstagerrettigheder eller social beskyttelse, og at disse ansættelsesforhold findes såvel i som uden for uformelle virksomheder,
I. der henviser til, at feminiseringen af den internationale migration ikke tildeles nok opmærksomhed, og at vandrende arbejdstagere ofte er forhindret i at kræve rimelige arbejdsforhold og beskyttelse fra de stater, som modtager dem,
J. der henviser til, at aftalen om handelsrelaterede aspekter af intellektuel ejendomsret (TRIPS) i WTO's regi i 1995 har begrænset adgangen til generiske lægemidler i en grad, så der i 2005 i Hong Kong blev vedtaget en tilpasning af TRIPS,
1. understreger, at handelsliberaliseringen påvirker mænd og kvinder forskelligt, og påpeger behovet for sammenhæng mellem EU-politikkens mål for lighed mellem kønnene og målene for handels-, udviklings- og bistandspolitikken med det formål at fremme lighed mellem mænd og kvinder på disse politiske områder; understreger, at økonomisk deltagelse er afgørende for at styrke kvinder, så de bliver i stand til at overvinde den strukturelle forskelsbehandling, som de er genstand for, hvilket vil føre til forbedrede levevilkår for kvinder og deres familier og bidrage til at øge kvinders aktive engagement i politik og øge den sociale samhørighed; henviser til, at et af målene er ligelig fordeling af goder, ligeberettigelse og kvinders økonomiske uafhængighed;
2. konstaterer, at selv om mange kvinder også nyder godt af handelsliberaliseringen og de direkte udenlandske investeringer takket være de således opståede nye perspektiver for beskæftigelsen, bidrager liberaliseringen også til gøre forholdet mellem arbejdsgiver og arbejdstager mere uformelt, forværre arbejdsvilkårene og feminisere beskæftigelsen i hele sektorer af økonomien,
3. anmoder Kommissionen om at gøre sin indflydelse gældende over for internationale økonomiske institutioner for at få indført en handlingsplan for integration af ligestillingsaspektet i EU's internationale handelspolitikker, herunder klare overvågnings- og evalueringsmekanismer; anmoder om en snarlig omdannelse af de eksisterende politikker, regler og programmer til instrumenter og værktøjer, som kan fremme retfærdighed og lighed mellem kønnene;
4. anmoder Rådet og Kommissionen om at prioritere ophævelsen af alle forbehold mod konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder (CEDAW) højt, og opfordrer alle partnerstater til at ratificere dens valgfrie protokoller;
5. anmoder Kommissionen om to gange om året at forelægge en rapport for Europa-Parlamentets kompetente udvalg inden for kvinders rettigheder og international handel; mener, at rapporten skal undertegnes af ledelsen i donororganisationerne og i de organisationer, der modtager støtte til kvinderelaterede formål, og at den skal tjene som bevis for, at EU-støtten når frem, og at den ikke anvendes i modstrid med det oprindelige formål;
6. understreger behovet for forskning i, hvordan kvinderne kan drage nytte af handelsliberaliseringen og for systematisk indsamling af kønsspecifikke data for at afhjælpe den kønsblindhed, som præger de nuværende handelspolitikkers og de globale, økonomiske institutioners politikker; opfordrer Kommissionen til en gang om året at forelægge en rapport for Parlamentet om udviklingen på dette område; minder om, at en kønsspecifik analyse skal være en fast bestanddel af konsekvensanalyserne af bæredygtigheden af de handelsaftaler, som Kommissionen i øjeblikket gennemfører;
7. opfordrer Kommissionen til at gennemføre en kønsspecifik konsekvensanalyse, før den indgår handelsaftaler med tredjelande, og til at opstille reelle betingelsesklausuler for lande, hvor menneskerettighederne og især kvinders rettigheder i vid udstrækning krænkes;
8. anmoder Kommissionen om formelt at oprette et sekretariat for handels- og kønsspecifikke spørgsmål under Generaldirektoratet for Handel, som bl.a. skal have til opgave at kontrollere, om de lande, der har samhandel med EU, overholder menneskerettighederne, navnlig kvindernes, og at reagere aktivt i tilfælde af overtrædelse af menneskerettighederne;
9. anmoder Kommissionen om at analysere produktions- og fremstillingsmetoder (således som de er defineret af WTO) ud fra et kønsspecifikt perspektiv med henblik på at identificere de produktions- og fremstillingsmetoder, som i henhold til CEDAW og menneskerettighedspagterne er genstand for en specifik kønsrelateret forskelsbehandling, og at udarbejde strategier for at fremme respekten for international lovgivning i eksportlandene;
10. anmoder Kommissionen om at sikre, at europæiske virksomheder, som drager økonomisk fordel af EU's markedsadgangsprogrammer inden for rammerne af EU's samarbejdspolitik, ikke bidrager til udviklingen af metoder som f.eks. umenneskelig udnyttelse af arbejdstagere, især kvinder;
11. understreger, at fordelene ved at være beskæftiget i henholdsvis den formelle og den uformelle økonomi afhænger af en lang række faktorer, herunder løn, arbejdsforhold og sikkerhed på arbejdspladsen, og at kvinder fortsat bliver forskelsbehandlet, når det drejer sig om at nyde godt af disse goder; anmoder derfor Kommissionen om som led i udviklingssamarbejdspolitikken at skabe en særlig fond som en del af de fremtidige handels- og samarbejdsaftaler med tredjelande for at støtte kvinder ved at fremme deres adgang til kredit, uddannelse og erhvervsuddannelse for at nedbringe andelen af arbejdstagere inden for den uformelle økonomi; anmoder Kommissionen om at forelægge en rapport for Parlamentet, der er underskrevet af donorer og støttemodtagere, med henblik på at bevise, at den specifikke finansiering ikke anvendes til andet end sit oprindelige formål;
12. anmoder Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne om hurtigt at indføre principperne om ikke-forskelsbehandling og lighed mellem kønnene i bestemmelserne om Den Europæiske Fond for Globaliseringstilpasning og sikre, at støtte fra denne fond ikke erstatter udbetalingen af sociale sikringsordninger;
13. understreger, at det store tab af arbejdspladser i Europa bekræfter tendensen til stigende industrielle omstruktureringer; fastslår, at de mest berørte sektorer er forarbejdningsindustrien, transportsektoren, telekommunikationsområdet og finanssektoren; anmoder Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne om at tage behørigt hensyn til principperne om ikke-diskrimination og ligestilling mellem kønnene i forbindelse med Den Europæiske Globaliseringstilpasningsfond;
14. opfordrer Rådet, Kommissionen og medlemsstaterne til at garantere, at integration af kønsaspektet og lige muligheder er blandt målene for alle de europæiske fonde; understreger nødvendigheden af indikationer af fremskridt med hensyn til fremme af ligheden mellem mænd og kvinder og bekæmpelsen af enhver form for diskrimination; forlanger ligelig repræsentation af mænd og kvinder i overvågningsudvalget i overensstemmelse med artikel 35 i forordning (EF) nr. 1260/1999 om generelle bestemmelser for strukturfondene;
15. anmoder om, at der hvert år udarbejdes en rangliste over EU's medlemsstater som et led i at fremme lighed mellem kønnene på arbejdsmarkedet for at sikre et værdigt arbejde for alle gennem overholdelse af de væsentligste standarder for arbejdstagerrettigheder og andre ILO-konventioner; bemærker, at jobs, beskæftigelse og et værdigt arbejde bør være kernen i det niende millenniumudviklingsmål, som skal vedtages så hurtigt som muligt, og anmoder om, at de væsentligste standarder for arbejdstagerrettigheder indarbejdes i de multilaterale og bilaterale handelsaftaler, og at principperne om lighed mellem kønnene indarbejdes i alle millenniumudviklingsmålene;
16. påpeger, at universel og økonomisk overkommelig adgang til livsnødvendige ydelser som f.eks. vand, uddannelse, sundhed og energi er en forudsætning for at sætte kvinder i stand til at øge deres indflydelse; understreger dog, at liberaliseringen af tjenesteydelser inden for rammerne af den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) kun kan have en positiv indflydelse på dette mål, hvis GATS-principperne om national fleksibilitet og politisk råderum bevares fuldt ud i de igangværende bilaterale og multilaterale forhandlinger;
17. understreger, at det fremgår af TRIPs-aftalen, at den skal revideres to år efter, at den er gennemført, hvilket endnu ikke er sket, og opfordrer derfor til, at denne revision finder sted på grundlag af en konsekvensanalyse af, hvad omkostningerne ved dens gennemførelse har været for udviklingslandene;
18. anmoder Kommissionen om at vurdere om gennemførelsen af aftalen, som blev indgået på WTO's ministermøde i Hong Kong i december 2005 vedrørende obligatoriske licensaftaler for hiv/aids-antiviruslægemidler, reelt udmønter sig i en bedre adgang til lægemidler, og i forbindelse med denne kontrol at lægge vægt på kønsaspektet;
19. understreger, at kønsrelaterede forvridninger af handelen, som skyldes den traditionelle rollefordeling mellem mænd og kvinder i vise lande, og navnlig at det er kvindernes opgave med at garantere fødevaresikkerhed, rent vand og miljøbeskyttelse, ikke skal ses som tekniske handelshindringer eller underlægges internationale handelsregler;
20. anmoder om udvikling af nationale politikforanstaltninger, som kan fremme ligheden mellem kønnene, beskytte og fremme beskæftigelsen, fremme den sociale velfærd, forbedre mænds og kvinders sundhedstilstand og arbejdsvilkår, og som kan bidrage til bæredygtig udvikling; påpeger, at det er vigtigt at respektere den nationale fleksibilitet og det nationale politiske råderum i alle handels- og udviklingspolitiske forhandlinger; anmoder om, at udviklingslandene og de sårbare økonomier sikres deres ret til at vælge, om de ønsker at åbne op for deres tjenesteydelsessektorer og fritage dem for markedsliberaliseringen og i givet fald hvilke;
21. opfordrer Kommissionen til i sin dialog og sit samarbejde med tredjelande i særlig grad at rette sin opmærksomhed mod juridiske hindringer for kvinders adgang til produktionsmidler som kredit, ejendomsret og kapital;
22. understreger, at det på grund af den vigtige rolle, som kvinder spiller i små og mindre landbrugsbedrifter, er vigtigt at respektere og styrke udviklingslandenes ret til at udvikle og gennemføre landbrugspolitikker, der kan garantere deres suverænitet på fødevareområdet, navnlig i forbindelse med WTO-forhandlingerne og WTO's landbrugsaftale; understreger det enorme potentiale, der ligger i "mikrokreditter" som et uvurderligt værktøj til at afhjælpe fattigdommen; anmoder Kommissionen om at fremlægge en månedsrapport, der er underskrevet af donormyndigheder og støttemodtagende organisationer, og som skal tjene til bevis for, at støtten når frem;
23. anmoder Kommissionen og Rådet om at bistå udviklingslandene med at opbygge deres kapacitet ved at formulere, forhandle og gennemføre handelspolitikkerne på en måde, som er skræddersyet til hver enkelt lands behov og fremmer en bæredygtig økonomisk udvikling, som har ligelig deltagelse af mænd og kvinder; kræver, at al bistand, som ydes, har ligelig deltagelse af mænd og kvinder;
24. mener, at de kønsspecifikke konsekvensanalyser bør foretages på et tidligere tidspunkt i planlægningen og budgetteringen af støtten til udviklingslandene; mener, at det ville gøre det muligt for beslutningstagerne at vurdere mere præcist, hvordan en given politik påvirker mænd og kvinder, og at sammenligne og vurdere situationen og tendenserne med de forventede resultater af den foreslåede politik; mener, at den årlige rapport bør omfatte et afsnit om, hvordan der skal følges op på de kønsspecifikke konsekvensanalyser;
25. glæder sig over den norske regerings beslutning om ved lov at indføre en kvoteordning, hvorefter 40 % af alle bestyrelsesmedlemmer i aktieselskaber skal være kvinder; anmoder alle EU's medlemsstater om at følge det norske eksempel;
26. anmoder indtrængende om, at der udarbejdes en årlig klassifikation over EU's medlemsstater med hensyn til deres støtte til ligestilling mellem kønnene på arbejdsmarkedet for at sikre alle et værdigt arbejde med respekt for de grundlæggende arbejdsbestemmelser og andre ILO-konventioner;
27. anmoder om, at "støtte til handel"-programmerne målrettes mod at fremme lighed mellem kønnene og bæredygtig udvikling ved at finansiere dem gennem supplerende midler; understreger, at finansieringen af "støtte til handel" bør bidrage til opbygning af den forsyningskapacitet, som er nødvendig for at kunne engagere sig i handel, og at den ikke må gøres afhængig af modtagende regeringers politikker om at liberalisere landbruget, industrien eller markedet for tjenesteydelser;
28. påpeger vigtigheden af "ligestillingsbudgettering", dvs. offentlig budgettering ud fra et ligestillingsperspektiv, i EU’s handelspolitik som en strategi til at bidrage til lighed mellem kønnene; anmoder Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne om hurtigt at gennemføre "ligestillingsbudgettering" som et standardværktøj i budgetpolitikker på alle niveauer;
29. understreger, at det er af afgørende betydning, at kvinder deltager i økonomien for at kunne opbygge deres selvtillid og kompetencer og forbedre deres status i samfundet; påpeger ligeledes, at adgang til ressourcer gør det muligt for kvinderne at generere indtægter og aktiver, hvilket bidrager til at skabe et miljø, hvor fattige og lavtlønnede kvinder har mulighed for at etablere virksomheder, forbedre deres levevilkår, sikre mad og sundhed til deres familie, opdrage deres børn, skaffe sig den respekt, de fortjener i hjemmet og i samfundet, samt at deltage i politik; understreger det betydelige potentiale, der ligger i "mikrokreditter", med hensyn til at bekæmpe fattigdom, fremme selvforsyning og tilskynde til økonomisk aktivitet i nogle af de fattigste og mindst begunstigede lande i verden;
30. anmoder medlemsstaterne om at gøre deres yderste for at ansætte kvinder i deres handelsministerier på alle niveauer, herunder på ministerplan, for at sikre, at der tages hensyn til kønsaspektet i verdenshandelsforhandlingerne; opfordrer også medlemsstaterne til at tilskynde kvinderne til at søge stillinger i internationale organisationer som WTO, Verdensbanken, IMF og ILO og at støtte kvinderne i deres bestræbelser i den retning;
31. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt tiltrædelseslandene og Europarådet.
- [1] EFT L 354 af 30.12.1998, s. 5.
- [2] EFT L 17 af 19.1.2001, s. 22.
- [3] Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0427.
BEGRUNDELSE
Indledning
2005 var et vigtigt år for såvel den internationale udvikling som for kvinder og handel. Nogle af årets vigtigste begivenheder var femårsevalueringen af millenniumudviklingsmålene, Beijing + 10-konferencen, gennemgangen af EU's udviklingspolitiske erklæring, den 6. WTO-ministerkonference i Hongkong og de fortsatte forhandlinger mellem EU og AVS-landene om den økonomiske partnerskabsaftale. Forholdet mellem køn og handel (i begge retninger, fra køn til handel og fra handel til køn) er et nyt tema ikke kun for kvinder, men også for regeringerne og dem, som udarbejder handelspolitikkerne.
Man ved kun lidt om, hvad handelsliberaliseringen og den økonomiske globalisering betyder for kvinder. Dette skyldes dels, at der mangler kønsspecifikke data i handelsstatistikkerne, dels at de økonomiske analyser og modeller ikke tager højde for køn. Når det drejer sig om forholdet mellem køn og handel, er det ikke kun handelen, der påvirker mænd og kvinder forskelligt. Der synes også at være en sammenhæng den anden vej rundt, således at ulighed mellem kønnene også påvirker handelen.
I det følgende ses to eksempler på det komplekse forhold mellem køn og handel:[1]
I Sydasien er den industrielle eksport for en stor del afhængig af, at kvinder løndiskrimineres. "Takket" være kvinders lave lønninger (omkring 85 % af mændenes) kan lande som Korea, Taiwan og Singapore eksportere produkter til lave priser. Dette gør bogstaveligt talt forskelsbehandling til motoren i den økonomiske vækst, der ses i Sydasien.
I landene syd for Sahara påvirker uligheden mellem kønnene også handelen, men på en anden måde. I landene syd for Sahara er arbejdsfordelingen i landbruget skarpt opdelt efter køn. Kvinder dyrker afgrøder til fødevareformål, hvormed de kan ernære familien, mændene dyrker salgsgrøder for at tjene penge. Til Verdensbankens overraskelse forbliver eksporten af landbrugsvarer i Afrika lav på trods af de mange strukturtilpasningsprogrammer. Det tog år, før Verdensbanken indså, at kønsopdelingen i arbejdsfordelingen er den begrænsende faktor for vækst i Afrikas eksport af landbrugsprodukter.
Kvindelige landbrugere afviser at arbejde med deres mænds salgsafgrøder, for de får ingenting igen, samtidig med at deres egen fødevareproduktion lider under ekspansionen af salgsafgrøder på deres jordlod. Når det gælder landbrugseksport fra landene syd for Sahara forringer uligheden mellem kønnene altså chancen for at øge handelen. Havde der været større lighed mellem kønnene, ville eksporten både have været større og mere gavnlig for kvinder[2].
Betænkningen om perspektiverne for kvinder i international handel vil omhandle både de positive og de negative virkninger af handel og økonomisk globalisering og vil tage højde for kompleksiteten af disse spørgsmål og faktorer.
Kvinder betragtes somme tider som vinderne i den globale handel, fordi flere og flere bliver i stand til at finde beskæftigelse. Handelsliberaliseringen har rent faktisk åbnet op for nye muligheder, navnlig for yngre og uddannede kvinder med professionelle kvalifikationer i udviklede lande, og har ført til, at de har adgang til bedre betalte jobs og muligheder, som tidligere ikke fandtes for kvinder.
Kvinder, handel og arbejdsmarkedsforhold
Udviklingen af handelen har gjort det lettere og fremskyndet optagelsen af kvinder i den moderne, industrielle økonomi. Dette har stærke positive virkninger på ligheden mellem kønnene. Selv om kvinders arbejdsbetingelser er mindre gode end for mænd i lignende stillinger, har kvinder adgang til at tjene penge med den positive indflydelse på deres selvstændighed, som en stabil indkomst har.
Den indflydelse, som forøgelsen af handelen har på kvinders økonomiske aktivitet, har også mere vidtrækkende menneskelige og udviklingsmæssige fordele. Den giver kvinder en større kontrol over deres indkomst, om end de ikke altid har fuldkommen og individuel kontrol herover. Kvinder har en tendens til at have mere familieorienterede udgiftsmønstre end mænd, og kvindernes forbedrede indtjeningsevne har derfor bidraget til at øge investeringerne i børnene, deres uddannelsesmuligheder og deres eksistens i øvrigt.
I lande, hvor markederne er åbnet op for udenlandske handlende, store fødevarekæder og supermarkeder, udøver kommunerne en slags økonomisk udrensning af markedspladserne. Kvindelige gadesælgere, som i mange år har kæmpet for at få en plads på de lokale markeder, skubbes væk og fordrives, så kunderne har fri adgang til de store butikker og store butikscentre med kendte varemærker.
Dette betyder ikke, at der ikke findes et stort antal kvinder, som nyder godt af handelsliberaliseringen. Men samtidig er der millioner af kvindelige arbejdstagere, mindre landbrugere og småhandlende, som mister adgangen til produktive ressourcer og handelspladser, og for disse fattige arbejdere, navnlig kvinder, har handelsliberaliseringen ikke betydet nogen forbedring. Der er tværtimod sket det modsatte: Kvinders sociale og økonomiske rettigheder, som blev fastsat i Beijing-handlingsplatformen, ignoreres eller betragtes oven i købet som handelsbarrierer som følge af deregulering.
En af følgerne af den økonomiske globalisering, som har fundet sted i løbet af de sidste 20 år, er den stigende informalisering af arbejdet. ILO definerer uformel økonomi som "uformel beskæftigelse uden ansættelseskontrakt, arbejdstagerrettigheder eller social beskyttelse, som findes såvel i som uden for uformelle virksomheder[3]. ILO (1999) skelner mellem tre forskellige former for ansættelsesstatus i den uformelle økonomi. Der er for det første ejerne eller arbejdsgiverne i mikrovirksomheder, for det andet arbejdere, som arbejder for sig selv, eller som selvstændige, herunder gadesælgere og mindre landbrugere, og for det tredje ansatte, som arbejder på fuld tid eller som har tilfældige ansættelsesforhold.
Det er karakteristisk for den uformelle økonomi, at arbejdstagerne er lavt lønnet, at de har en større finansiel risiko, at de er omfattet af lavere standarder for menneskelig udvikling, og at de i højere grad er genstand for social udelukkelse end dem, som arbejder i den formelle økonomi[4]. Som det fremgår ovenfor, har det konkurrencemæssige pres på virksomhederne i en stadig mere globaliseret verden ført til en nedadgående udvikling i lønninger og driftsomkostninger. Arbejdskraften fås billigere i den uformelle økonomi, som ikke beskattes, og som er fri for statslig regulering. Globaliseringen er kun en af mange faktorer, som kan forklare væksten i den uformelle økonomi. Andre faktorer er privatisering, strukturelle tilpasningsprocesser, et fald i den sociale beskyttelse og kulturelle og sociale ændringer.
Kvinder i handel med tjenesteydelser (GATS)
Tjenesteydelsessektoren blev engang anset for at være en sektor, der ikke kunne gøres til genstand for handel. Under WTO har den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser (GATS) imidlertid fastsat globale regler for handel med og investering i tjenesteydelser. En faktor, som berettiger inddragelsen af tjenesteydelser i WTO-forhandlingerne, er væksten i tjenesteydelser som en økonomisk sektor i de sidste 20 år og den betydning, som denne sektor har for udviklingen af landene (f.eks. kommunikations-tjenester, turisme og tjenesteydelser knyttet til rejseaktiviteter, transporttjenester samt byggeri- og distributionstjenester[5]).
Kvinder, handel og internationale ejendomsrettigheder
TRIPs-aftalen er en overordnet ramme for en multilateral tilgang til intellektuelle ejendomsrettigheder og har været i kraft siden 1996. TRIPs betyder, at brugen af planter, mikroorganismer, bioteknologiske teknikker, fødevarer og livsvigtig medicin kan begrænses i form af patenter. Dette har alvorlige følger for fattige mennesker, navnlig kvinder under hensyn til, at 70 % af de 1,3 milliarder mennesker, der lever i fattigdom, er kvinder.
Der er mange aspekter i spørgsmålet om de intellektuelle ejendomsrettigheder[6]. Den grundlæggende gruppe af udfordringer er adgang til økonomisk overkommelige lægemidler mod hiv/aids, infektionssygdomme og reproduktiv sundhed. Den anden gruppe af udfordringer, som TRIPs udgør for kvinder, er adgang til frø til fødevareproduktion, fødevaresikkerhed og sund ernæring. Den tredje er adgang til og kontrol over jord, herunder brugen af naturens ressourcer og adgang til teknologi og gødning til forbedring af kvindelige landbrugeres kronisk lave produktivitet.
International handel og national kapacitetsopbygning
Det er på høje tid med et paradigmeskift i EU's handelspolitikker. Handelsaftalerne skal være bundet af de eksisterende, internationale aftaler om menneskerettigheder og kvinders rettigheder, om økologisk bæredygtighed og retten til udvikling og udryddelse af fattigdom.
Kønsspecifik konsekvensanalyse
En kønsspecifik konsekvensanalyse har relevans for de fleste politikker, da disse direkte eller indirekte har indflydelse på mænds og kvinders liv. I de senere år er det blevet stadig vigtigere at udvikle og udnytte kvalitative og kvantitative indikatorer for at forstå, hvordan kvindernes situation og forholdet mellem kønnene udvikler sig.
En kønsspecifik konsekvensanalyse giver mere effektive politikker, idet den kan overbevise de ansvarlige om at tage de forskellige virkninger, som politikkerne har på mænd og kvinder, i betragtning. Den gør det muligt for de politiske beslutningstagere at danne sig et mere præcist billede af, hvilke virkninger en given politik vil have og at sammenligne og vurdere den nuværende situation og de forskellige tendenser med det resultat, som forventes opnået med den foreslåede politik.
En kønsspecifik konsekvensanalyse kan anvendes på lovgivningsmæssige tiltag, politiske planer og programmer, budgetter, rapporter og eksisterende politikker. Den tjener dog sit formål mest optimalt, hvis den udføres på et så tidligt tidspunkt i beslutningsprocessen som muligt, så det er muligt at gennemføre ændringer eller at indrette politikkerne herefter[7].
- [1] WIDE, Netværket kvinder i udvikling, informationsblad, februar 2002.
- [2] WIDE, ibid.
- [3] Kvinder og mænd i den uformelle økonomi: Et statistisk billede, ILO, 2002.
- [4] SOLIDAR, Værdigt arbejde, værdigt liv, s. 11.
- [5] Europæiske Kvinders Lobby: Vedrører handel med tjenesteydelser også kvinder?, 6.6.2001.
- [6] ILO, Hvilken indflydelse har TRIPS på kønnene?, juli 2003.
- [7] Europa-Kommissionen, Enheden for kvinders ligestilling, Kønsspecifik konsekvensanalyse.
PROCEDURE
|
Titel |
Kvinders perspektiver i international handel og international politik |
|||||||||||
|
Procedurenummer |
||||||||||||
|
Korresponderende udvalg |
FEMM |
|||||||||||
|
Rådgivende udvalg |
|
|
|
|
|
|||||||
|
Ingen udtalelse |
|
|
|
|
|
|||||||
|
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
|
|||||||
|
Ordfører(e) |
Hiltrud Breyer |
|
||||||||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
|
||||||||||
|
Behandling i udvalg |
24.4.2006 |
2.5.2006 |
22.6.2006 |
|
|
|||||||
|
Dato for vedtagelse |
22.6.2006 |
|||||||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: -: 0: |
21 0 1 |
||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Edit Bauer, Hiltrud Breyer, Maria Carlshamre, Edite Estrela, Věra Flasarová, Nicole Fontaine, Zita Gurmai, Esther Herranz García, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Urszula Krupa, Angelika Niebler, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Christa Prets, Teresa Riera Madurell, Raül Romeva i Rueda, Amalia Sartori, Britta Thomsen, Corien Wortmann-Kool, Anna Záborská |
|||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Kartika Tamara Liotard |
|||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Guido Sacconi |
|||||||||||
|
Dato for indgivelse |
20.7.2006 |
|||||||||||
|
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
... |
|||||||||||