BETÆNKNING om opfølgning på rapporten om konkurrence i de liberale erhverv

14.9.2006 - (2006/2137(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Jan Christian Ehler

Procedure : 2006/2137(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0272/2006
Indgivne tekster :
A6-0272/2006
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om opfølgning på rapporten om konkurrence i de liberale erhverv

(2006/0000(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens meddelelse ”Rapport om konkurrencen inden for de liberale erhverv" (KOM(2004)0083),

 der henviser til Kommissionens meddelelse "Liberale erhverv - mulighed for flere reformer - Opfølgning på rapporten om konkurrence i de liberale erhverv" (KOM(2005)0405),

 der henviser til artikel 6, 43, 45, 49 og 81 i EF-traktaten,

 der henviser til sin beslutning af 18. januar 1994 om notarerhvervets situation og struktur i Fællesskabets tolv medlemsstater[1],

 der henviser til sin beslutning af 5. april 2001 om takstbaserede honorarer og bindende takster for visse liberale erhverv, især advokater, og om de liberale erhvervs særlige rolle og stilling i det moderne samfund[2],

 der henviser til sin beslutning af 16. december 2003 om markedsforordninger og konkurrenceregler for liberale erhverv[3],

 der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om juridiske erhverv og samfundets interesse i et velfungerende retssystem[4],

 der henviser til Rådets direktiv 77/249/EØF af 22. marts 1977 om lettelser med henblik på den faktiske gennemførelse af advokaters fri udveksling af tjenesteydelser[5],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/5/EF af 16. februar 1998 om lettelse af adgangen til varig udøvelse af advokaterhvervet i en anden medlemsstat end den, hvor beskikkelsen er opnået[6],

 der henviser til Rådets direktiv 2002/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art[7],

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september 2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer[8],

 der henviser til Domstolens retspraksis med hensyn til Fællesskabets konkurrencelovgivning og fri udveksling af tjenesteydelser, navnlig hvad angår nationale bestemmelser om minimumssalærer,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF[9] af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked,

 der henviser til undersøgelsen fra januar 2003 foretaget af Institut für Höhere Studien (IHS) på vegne af Kommissionen om den økonomiske virkning af regulering inden for de liberale erhverv i forskellige medlemsstater,

 der henviser til forretningsordenens artikel 45,

 der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6‑0272/2006),

A.  der henviser til, at Det Europæiske Råd i marts 2000 i Lissabon vedtog et reformprogram med det formål inden 2010 at gøre EU til verdens mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi med bæredygtig økonomisk vækst, flere og bedre job, større social samhørighed samt respekt for miljøet (Lissabon-dagsordenen),

B.  der henviser til, at Kok-rapporten fra november 2004 understregede vigtigheden af at liberalisere samtlige markeder og fjerne unødvendig regulering med henblik på at styrke konkurrencen,

C.  der henviser til, at det ved midtvejsrevisionen af Lissabon-dagsordenen blev fastlagt på ny at sætte gang i denne og prioritere beskæftigelse og vækst, og at medlemsstaterne blev opfordret til at fremlægge nationale reformprogrammer til fremme af vækst og beskæftigelse,

D.  der henviser til, at tjenesteydelserne som den vigtigste vækstmotor i EU har en betydelig rolle med henblik på at forbedre det europæiske erhvervslivs konkurrenceevne,

E.  der henviser til, at de liberale tjenesteydelser som en nøglesektor i det europæiske erhvervsliv og økonomi også skal omfattes af reformarbejdet,

F.  der henviser til, at det i medfør af nærhedsprincippet er op til medlemsstaterne at beslutte, om de ønsker at regulere erhvervene direkte gennem nationale bestemmelser eller at tillade selvforvaltning gennem brancheorganisationer,

G.  der henviser til, at Kommissionen i adskillige år har deltaget i en dialog med medlemsstaterne og brancheforeningerne om at afskaffe konkurrencemæssige forhindringer, hvilket har ført til liberaliseringstiltag og nye reformbestræbelser,

H.  der henviser til, at medlemsstaterne og deres brancheforeninger for liberale tjenesteudbydere i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet har en stor betydning for fortsættelsen af reformarbejdet,

I.  der henviser til, at brancheorganisationer, andre sammenslutninger, bruger- og forbrugerorganisationer og alle relevante aktører bør inddrages i processen på en afbalanceret måde,

J.  der henviser til, at en vis regulering er berettiget i betragtning af, at der er informationsasymmetrier mellem klienter og liberale tjenesteudbydere, at bestemte liberale tjenesteydelser kan betragtes som offentlige goder, og at leveringen af liberale tjenesteydelser kan være forbundet med eksterne virkninger,

K.  der henviser til, at den statusopgørelse inden for liberale tjenesteydelser, som i 2002/2003 blev bestilt af Kommissionen, ikke længere afspejler den aktuelle reguleringssituation i de enkelte medlemslande og derfor også vanskeliggør en evaluering af reformarbejdet,

L.  der henviser til, at Kommissionen ikke har gjort noget for at afhjælpe konsekvenserne af en systematisk konkurrencefremmende reform af sektoren for liberale tjenesteydelser, hvad angår oprettelse af nye arbejdspladser og yderligere vækst,

M.  der henviser til, at fastsættelsen af klare og videnskabeligt underbyggede målsætninger kan styrke forståelsen af nødvendigheden af reformtiltag blandt alle dem, der er involveret i reformprocessen,

N.  der henviser til, at reformens grundlæggende princip bør være udvidet og lettere adgang for forbrugerne, samtidig med at disse tjenesteydelsers kvalitet og omkostningseffektivitet bør garanteres,

O.  der henviser til, at der stadig er stor forskel på, i hvor høj grad det er lykkedes de forskellige liberale erhverv at åbne markedet,

P.  der henviser til, at direktiv 2005/36/EF indeholder bestemmelser for, hvordan værtsmedlemsstaterne gør adgang til eller udøvelse af et lovreguleret erhverv på deres område betinget af særlige erhvervsmæssige kvalifikationer,

1.  glæder sig over dialogen mellem Kommissionen, medlemsstaterne og brancheforeningerne for liberale tjenesteudbydere med det formål at afskaffe konkurrencemæssige forhindringer, der er uberettigede, eller som hindrer varetagelsen af den almene interesse, og regler, der er ugunstige for forbrugerne og i den sidste ende for tjenesteudbyderne selv;

2.  opfordrer alle, som er involveret i reformprocessen, til at fortsætte på konstruktiv vis;

3.  mener, at den traditionelle ret til regulering på grundlag af særlige traditionelle, geografiske og demografiske forhold bør begrænses og i sidste instans fjernes; fremhæver i denne forbindelse, at reglerne ikke må diskriminere på grundlag af køn, etnisk oprindelse eller nationalitet, og at de bør begrænse konkurrencen mest muligt af hensyn til Lissabon-målene;

4.  opfordrer medlemsstaterne til at forholde sig konstruktivt til de empiriske erfaringer med reformprocesser i andre medlemsstater inden for liberale tjenesteydelser for bedst muligt at kunne drage fordel af disse erfaringer i forbindelse med deres eget reformarbejde;

5.  anmoder Kommissionen om at garantere, at traktatens bestemmelser vedrørende beskyttelse af konkurrencen og det indre marked reelt overholdes i sektoren for de liberale erhverv;

6.  er af den opfattelse, at en effektiv og gennemsigtig selvforvaltning eller regulering for liberale tjenesteudbydere, som på forhånd vurderer virkningen af indgreb, kontrollerer følgerne og i givet fald korrigerer indgrebene, er hensigtsmæssig med henblik på at sikre overholdelse af kravene i henhold til Lissabon-strategien; mener, at medlemsstaterne bør være ansvarlige for kontrol med omfanget af national selvforvaltning for at forhindre, at den skader forbrugernes interesser eller forfølgelsen af en almen interesse;

7.  opfordrer medlemsstaterne til at sikre tilgængelighed og mobilitet, hvad angår de liberale erhverv, og lette overgangen fra universitets- og ph.d.-studier til erhvervslivet;

8.  betragter det som nødvendigt at fjerne begrænsningerne i samarbejdsmulighederne og fremme etableringen af tværfaglige servicevirksomheder for at styrke de små og mellemstore virksomheder og øge de liberale tjenesteydelsers innovations- og konkurrenceevne;

9.  mener, at det er vigtigt at forbedre de etiske standarder og forbrugerbeskyttelsen inden for de liberale erhverv, og at de liberale erhverv sammen med de berørte parter bør fastsætte en adfærdskodeks;

10.  understreger, at man i videst muligt omfang kan give afkald på særordninger inden for reklame, at videreførelsen af sådanne særordninger fremover bør begrænses til velbegrundede exceptionelle tilfælde, og at den begrænsede regulering bør sigte på at sætte fagfolk i stand til at informere brugerne af de tjenesteydelser, som de tilbyder gennem reklame, og oplyse forbrugerne om deres faglige kvalifikationer og specialiseringsområder og om beskaffenheden af og prisen på de tilbudte tjenesteydelser;

11.  opfordrer Kommissionen til at gøre rede for, hvilke effekter der kan forventes med hensyn til nye arbejdspladser og yderligere vækst ved en systematisk konkurrencefremmende reform af sektoren;

12.  anmoder Kommissionen om at foretage en grundigere analyse af forskellene, hvad angår åbning af markederne for de forskellige erhvervssektorer i de enkelte medlemsstater og den forventede virkning af, at unødvendige hindringer for konkurrence fjernes fuldstændigt, herunder en vurdering af den forventede indvirkning på erhvervssektorer, der har begrænsede ressourcer, eller som er begrænset til særlige regioner;

13.  opfordrer Kommissionen til at udvide sin analyse med hensyn til en underinddeling af reguleringsbeskyttelsen efter forskellige forbrugergrupper ved at der foretages mere præcise undersøgelser af de små og mellemstore virksomheder og ved at der tages hensyn til, og at det kontrolleres nøjere, at det offentlige ikke optræder som en homogen efterspørger, men i form af mange små enheder, som uafhængigt og med forskellig intensitet efterspørger liberale tjenesteydelser;

14.  gør opmærksom på, at en underinddeling af reguleringsbeskyttelsen efter forskellige forbrugergrupper medfører, at der ikke tages hensyn til, at en regulering får sin berettigelse ved, at der ved leveringen af liberale tjenesteydelser kan forekomme eksterne virkninger, og at bestemte liberale tjenesteydelser kan betragtes som offentlige goder;

15.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

  • [1]  EFT C 44 af 14.2.1994, s. 36.
  • [2]  EFT C 21 E af 24.1.2002, s. 364.
  • [3]  EUT C 91 E af 15.4.2004, s. 126.
  • [4]  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0108.
  • [5]  EFT L 78 af 26.3.1977, s. 17.
  • [6]  EFT L 77 af 14.3.1998, s. 36.
  • [7]  EUT L 26 af 31.1.2003, s. 41.
  • [8]  EUT L 255 af 30.9.2005, s. 22.
  • [9]  EUT L 149 af 11.6.2005, s. 22.

BEGRUNDELSE

I marts 2000 vedtog Det Europæiske Råd i Lissabon et reformprogram med det formål at gøre EU til den mest konkurrencedygtige og dynamiske videnbaserede økonomi inden 2010. Med Kok-rapporten, som blev fremlagt i november 2004, understregedes vigtigheden af at liberalisere samtlige markeder og afskaffe unødvendig regulering for at styrke konkurrencen. Ved en midtvejsrevision af Lissabon-dagsordenen og ved Rådets konklusioner blev det fastlagt på ny at sætte gang i dagsordenen og orientere den efter beskæftigelse og vækst. Medlemsstaterne blev opfordret til at fremlægge deres egen stats reformprogrammer til fremme af vækst og beskæftigelse.

I lyset af den økonomiske betydning, som de liberale erhverv har i Europa, skal disse medinddrages i reformprocessen. Som det fremgår af den aktuelle meddelelse fra Kommissionen om "Liberale erhverv – mulighed for flere reformer" af 5. september 2005 for året 2001, har "tjenesteydelser for virksomheder" en omsætning på mere end 1.281 milliarder euro, det svarer til ca. 8 % af den samlede omsætning i EU. Dette gav en merværdi på 660 milliarder euro. Ca. en tredjedel heraf tilskrives de liberale tjenesteydelser.

Kommissionen har foruden det aktuelle dokument "Liberale erhverv – mulighed for flere reformer" af 5. september 2005 allerede i 2004 forfattet en meddelelse ("Rapport om konkurrencen inden for de liberale erhverv" af 9. februar 2004). Denne meddelelse fulgte efter en statusopgørelse, som fandt sted i årene 2002/2003 om reguleringspraksis inden for de liberale erhverv (undersøgelse foretaget af IHS). I den nye meddelelse fra 2005 omfatter analysen for første gang alle medlemslande.

Kommissionen beskæftigede sig under sit arbejde især med seks erhverv, nemlig advokater, notarer, ingeniører, arkitekter, apotekere og revisorer (inkl. skatterådgivere), og undersøgte hovedsagelig fem konkurrencebegrænsninger (faste priser, vejledende priser, reklameregler, adgangsbetingelser og regulering af virksomhedsstrukturen inkl. tværfagligt samarbejde).

I 2004 indledte Kommissionen en struktureret dialog med de europæiske brancheforeninger. I den forbindelse konstaterede Kommissionen, at en accept af reformer afhænger af, hvor langt åbningen og reguleringen af det pågældende erhverv allerede er kommet. De fleste fremskridt i de seneste år er efter Kommissionens opfattelse blevet opnået i de lande, som har et struktureret program for en konkurrencefremmende reguleringsreform. Kommissionen vurderer det som opmuntrende, at over en tredjedel af medlemsstaterne beretter om løbende analytiske arbejder. I de andre syv lande er reformprocessen kun begyndt meget langsomt.

Kommissionen siger tydeligt i sin aktuelle meddelelse, at der i alle medlemsstater ses et yderligere behov for reformer, og at det forventes, at de regler, der forefindes på nationalt plan, også afskaffes dér.

Kommissionen gør det klart, at der inden for de liberale tjenesteydelser fortsat ses en særlig reguleringsbeskyttelse for forbrugerne. Som årsager nævnes informationsasymmetrier, muligheden for forekomst af "eksterne virkninger" og den delvist eksisterende egenskab for liberale tjenesteydelser som "offentlige goder".

Kommissionen kræver desuden af medlemsstaterne en analytisk undersøgelse af de eksisterende begrænsninger og ser især inden for reklamelovgivning eller inden for prisfastsættelse muligheder for på kort sigt at ophæve begrænsninger.

Som noget nyt i den aktuelle kommissionsmeddelelse skal fremhæves den foretagne analyse af markederne og konklusionen om, at reguleringen skal skabes i henseende til forskellige "forbrugerklasser". Således ser Kommissionen et meget lille behov for regulering for de offentlige budgetter og store virksomheder. For de små og mellemstore virksomheder har Kommissionen ikke foretaget en endelig positionering, og for den normale forbruger ser Kommissionen et større behov for regulering.

Med henblik på den yderligere reformproces har Kommissionen stillet i udsigt fortsat at ville påtage sig mæglerfunktionen.

Parlamentet har i forskellige beslutninger om de liberale erhverv og nyregulering udtalt sig på dette område. Senest var der beslutningen om en stillingtagen fra Europa-Parlamentets side til de juridiske erhverv ved "Europa-Parlamentets beslutning om juridiske erhverv og samfundets interesse i et velfungerende retssystem" af 23. marts 2006.

Med den nuværende initiativbetænkning bør Parlamentet bidrage til at sagliggøre den nuværende debat om de liberale erhvervs bidrag til Lissabon-strategien og kræve en konstruktiv fortsættelse af reformprocessen. Det gælder især om at arbejde hen imod at få fordelene ved reformer i bestående systemer frem for forbrugeren og også for medlemmerne af de liberale erhverv samt at tilskynde til at inddrage dem i dialogen. Parlamentet bør imidlertid i sin beslutning også gøre det klart, at der forventes et bidrag fra de liberale erhverv til at nå Lissabon-målene.

Ved udarbejdelsen af betænkningen måtte det konstateres, at der både mangler aktuelt talmateriale, som gør det muligt at udtale sig funderet om den økonomiske betydning af de liberale erhverv i EU, og økonomiske målsætninger for reformprocessen. Oplysninger for hele Europa er baseret på fremskrivninger af flere år gamle undersøgelser eller på den såkaldte IHS-undersøgelse. Mens fremskrivningen er problematisk på grund af de ændrede konkurrenceforhold, har IHS-undersøgelsen på grund af begrænsningen i de undersøgte lande og erhverv samt i udarbejdelsesperioden, som går tre og et halvt år tilbage, ikke stor relevans. Det forhold, at der mangler målsætninger (forventede vækst- og beskæftigelseseffekter) for en korrekt krævet systematisk konkurrencefremmende reform af sektoren, gør det vanskeligt at skabe det nødvendige positive reformklima. Kommissionens fremtidige undersøgelser bør tage højde for denne problematik og finde en løsning. Det skal blive muligt at få en klar økonomisk afvejning mellem risici og chancer ved en liberalisering og især af prissystemer (bindende faste priser, prissystemer, markedspriser).

Med det fremlagte udkast til betænkning opfordres der også til en udvidelse af kommissionsanalysen med hensyn til det forskellige reguleringsbehov for de forskellige forbrugergrupper. Da Kommissionen hidtil ikke har kunnet foretage en vurdering for de små og mellemstore virksomheder og 99 % af alle virksomheder i EU betragtes som små og mellemstore virksomheder, er relevansen stadig ikke så stor. Desuden vurderes det som problematisk, at den offentlige sektor betragtes som en homogen enhed. I Tyskland foretages for eksempel 50 % af de offentlige tildelinger på kommunalt plan af delvist meget små områdeenheder, hvor reguleringsbeskyttelsen ikke kan ligestilles med beskyttelsen i et ministerium.

Det fremhæves også i betænkningen, at Parlamentet anerkender den i mange medlemslande traditionelle selvforvaltning for de liberale erhverv. Der stilles imidlertid krav om gennemsigtighed, effektivitet, konsekvensvurdering og kontrol til selvforvaltningen. Medlemsstater, som ikke har etableret en selvforvaltning for de liberale erhverv, skal udtrykkeligt ikke opfordres til at skulle skifte system.

Parlamentet bør anerkende retten til en vis regulering på grundlag af særlige traditionelle (etableret forbrugerbeskyttelse), geografiske og demografiske forhold. Samtidig skal det med den fremlagte betænkning tydeliggøres, at denne regulering indplaceres som "særregulering" og derfor skal begrænses og vælges på en sådan måde, at den begrænser konkurrencen så lidt som muligt.

Betænkningen skal desuden tilskynde medlemsstaterne til at drage fordel af de empiriske erfaringer, som andre medlemsstater allerede har høstet i reformprocessen inden for de liberale tjenesteydelser. Det forskellige reformtempo i EU inden for de liberale erhverv og de derved allerede opnåede erfaringer kan hjælpe til at udligne hidtidige forsinkelser.

Hvad angår reklame og tværfagligt samarbejde (samarbejdsmuligheder), er der i mange medlemsstater fortsat store begrænsninger. Som begrundelse for begrænsningen af samarbejdsmulighederne anføres generelt en sikring af fagetiske standarder. Netop ved et samarbejde omkring liberale tjenesteydelser kan denne begrundelse ikke retfærdiggøres, da de alle er underlagt fagetiske standarder. Til sikring af disse standarder findes der andre instrumenter, som griber mindre stærkt ind i konkurrencen end forbuddet mod samarbejde. Parlamentet bør gøre det klart, at en reform på dette plan netop har betydning for en styrkelse af små og mellemstore virksomheder. Hvad angår reklameområdet, foreligger der allerede i forskellige medlemsstater erfaringer med afskaffelse af regulering. Parlamentet bør gøre det tydeligt, at det forventer, at der hurtigt opnås klarhed over effekterne af en lempelse af reklamebegrænsningerne. Medlemsstaternes erfaringer med en lempelse indikerer, at andre medlemslande ophæver de fleste begrænsninger på reklameområdet.

Europa-Parlamentet har tillid til, at de foreslåede tiltag stimulerer og sætter gang i den systematiske reformproces.

PROCEDURE

Titel

Opfølgning på rapporten om konkurrence i de liberale erhverv

Procedurenummer

2006/2137(INI)

Korresponderende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet   om tilladelse

ECON

15.6.2006

Rådgivende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

IMCO

15.6.2006

JURI

15.6.2006

 

 

 

Ingen udtalelse(r)
  Dato for afgørelse

IMCO

12.7.2006

JURI

30.1.2006

 

 

 

Udvidet samarbejde
  Dato for meddelelse på plenarmødet

 

 

 

 

 

Ordfører(e)
  Dato for valg

Jan Christian Ehler

25.10.2005

 

Oprindelig(e) ordfører(e)

 

 

Behandling i udvalg

30.5.2006

20.6.2006

11.9.2006

 

 

Dato for vedtagelse

12.9.2006

Resultat af den endelige afstemning

+

-

0

28

1

1

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Ieke van den Burg, Jan Christian Ehler, Elisa Ferreira, José Manuel García-Margallo y Marfil, Donata Gottardi, Gunnar Hökmark, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Sophia in 't Veld, Othmar Karas, Piia-Noora Kauppi, Kurt Joachim Lauk, Astrid Lulling, Cristobal Montoro Romero, Joseph Muscat, John Purvis, Alexander Radwan, Bernhard Rapkay, Dariusz Rosati, Manuel António dos Santos, Margarita Starkevičiūtė, Sahra Wagenknecht

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Harald Ettl, Satu Hassi, Vladimír Maňka, Thomas Mann, Giovanni Pittella

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

Dato for indgivelse

14.9.2006

Bemærkninger
(foreligger kun på ét sprog)