BETÆNKNING om Kommissionens hvidbog om forsyningspligtydelser

14.9.2006 - (2006/2101(INI))

Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Bernhard Rapkay
Rådgivende ordfører(*):
József Szájer, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
(*) Udvidet samarbejde mellem udvalg - Forretningsordenens artikel 47

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Kommissionens hvidbog om forsyningspligtydelser

(2006/2101(INI))

Europa-Parlamentet,

− der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Hvidbog om forsyningspligtydelser" (KOM(2004)0374),

− der henviser til Kommissionens meddelelse med titlen "Iværksættelse af Fællesskabets Lissabon-program – Socialydelser af almen interesse i Den Europæiske Union“ (KOM(2006)0177),

− der henviser til Kommissionens beslutning 2005/842/EF af 28. november 2005 om anvendelse af bestemmelserne i EF-traktatens artikel 86, stk. 2, på statsstøtte i form af kompensation for forsyningspligtydelser til visse virksomheder, der har fået overdraget at udføre tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse[1],

− der henviser til artikel 36 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, som vedrører adgangen til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse,

− der henviser til artikel 2, 5, 16, 73, 86, 87, 88 og 295 i EF-traktaten,

− der henviser til sine tidligere beslutninger om forsyningspligtydelser, især sin beslutning af 13. november 2001 om Kommissionens meddelelse "Forsyningspligtydelser i Europa"[2] og sin beslutning af 14. januar 2004 om Kommissionens grønbog om forsyningspligtydelser [3] og sin beslutning af 22. februar 2005 om statsstøtte i form af kompensation for levering af forsyningspligtydelser[4],

− der henviser til sin lovgivningsmæssige beslutning af 16. februar 2006 om forslaget til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked[5],

− der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd i Lissabon den 15. og 16. marts 2000, Det Europæiske Råd i Nice den 7., 8. og 9. december 2000, Det Europæiske Råd i Laeken den 14. og 15. december 2001 og Det Europæiske Råd i Barcelona den 15. og 16. marts 2002 om forsyningspligtydelser,

− der henviser til retspraksis fra EF-Domstolen med hensyn til forsyningspligtydelser, især "Teckal-dommen“ af 18. november 1999[6], "Chronopost-dommen“ af 3. juli 2003[7], "Altmark-dommen" af 24. juli 2003[8], "Enirisorse-dommen" af 27. november 2003[9], "Stadt-Halle-dommen“ af 11. januar 2005[10] og dommen af 13. januar 2005[11], "Corbeau-dommen" af 19. maj 1993 (sag C-320/91) og "Commune d'Almelo-dommen" af 27. april 1994 (sag C-393/92),

− der henviser til forretningsordenens artikel 45,

− der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, Kultur- og Uddannelsesudvalget, Retsudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Transport- og Turismeudvalget, Udvalget om International Handel, Udvalget om Industri, Forskning og Energi og Regionaludviklingsudvalget (A6‑0275/2006),

A.  der henviser til, at traktaterne foreskriver en åben social markedsøkonomi, og at bl.a. følgende principper er referencerammer og vigtige i denne sammenhæng:

– solidaritet, som fører sammen og er baseret på målene om social, økonomisk og territorial samhørighed og bæredygtig udvikling,

– samarbejde, som skal muliggøre en iværksættelse af de transnationale og europæiske bestræbelser i EU-traktaterne og -programmerne,

– åbne grænser og et indre marked med fri bevægelighed for personer, varer, tjenesteydelser og kapital med henblik på økonomisk og samfundsmæssig integration samt øget velstand og social velfærd blandt de europæiske borgere,

– konkurrence, som skal muliggøre en fuldførelse af det indre marked på grundlag af reglerne om social markedsøkonomi, og som reguleres af konkurrenceretten, som udgør en væsentlig demokratisk ret og frem for alt for at forhindre misbrug af monopoler og økonomisk magt og sikre innovation, høj kvalitet til overkommelige priser, diversifikation af forbrugernes valg og forbrugerretlig beskyttelse,

– subsidiaritetsprincippet, der bygger på artikel 5 i EF-traktaten, med henblik på at respektere de mange medlemsstater og de forskellige traditioner i EU, effektivisere EU's beslutningsprocesser og bringe dem så tæt på borgerne som muligt, når – og kun når – det vil føre til bedre resultater end nationale eller regionale aktioner,

– proportionalitet, som skal sikre, at Fællesskabet kun handler i det omfang, der er nødvendigt for at nå traktatens mål, og

– demokratiet, som gennem den almindelige valgret bemyndiger de nationale og lokale offentlige myndigheder, der fastlægger og tilrettelægger behovet for og tildelingen af forsyningspligtydelser, samt finansieringen af dem,

B.   der henviser til, at forsyningspligtydelser ikke kun er en væsentlig del af den sociale og økonomiske samhørighed, men også i høj grad bidrager til den europæiske økonomis konkurrenceevne,

C.  der henviser til, at konkurrencen, der skal muliggøre etableringen af det indre marked på grundlag af reglerne om en social markedsøkonomi, og som reguleres via konkurrencelovgivning, er en væsentlig demokratisk rettighed, der ikke kun begrænser bureaukratiets magt, men frem for alt hindrer misbrug af økonomisk magt og beskytter forbrugernes rettigheder,

D.  der henviser til, at retspraksis i De Europæiske Fællesskabers Domstol er blevet temmelig omfattende, at den er i konstant udvikling, og at den vedrører forskellige aspekter af tjenesteydelser af forsyningspligtydelser, herunder statsstøtte, ligebehandling og/eller konkurrenceforvridning,

E.   der henviser til udviklingen i de retssager, der indbringes for Domstolen om foreneligheden af forsyningspligtydelser og reglerne for det indre marked og den europæiske konkurrence, og nødvendigheden af at reagere på disse med en afklaring af den gældende EU-ret på området,

F.   der henviser til, at markederne og den måde, samfundene organiserer sig på, gennemgår en dynamisk udvikling, som er forskellig fra medlemsstat til medlemsstat, og at anvendelsen af strenge regler og definitioner ville hindre opfyldelsen af optimale økonomiske og samfundsmæssige resultater,

G.  der henviser til, at det i et samfundsmæssigt og økonomisk miljø, der er så forskelligartet som EU, er umuligt at fastlægge ensartede forsyningspligtydelser,

H.  der henviser til, at det at have rådighed over effektive forsyningspligtydelser er en fast bestanddel af de økonomiske, samfundsmæssige og sociale systemer i alle medlemsstater, og at de alt efter medlemsstat er udformet særdeles forskelligartet, og at målet om en vellykket fuldførelse af det indre marked skal give medlemsstaterne mulighed for at indføre effektive forsyningspligtydelser, der fuldt ud respekterer borgerens rolle som både forbruger af tjenesteydelser og skatteyder såvel som medlemsstaternes forpligtelser og ikke griber ind i de lokale og regionale myndigheders frihed til at tilrettelægge og gennemføre tjenesteydelser, der er af høj kvalitet, hyppige, til overkommelige priser og tilgængelige,

I.    der henviser til, at forsyningspligtydelser og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse skal leveres ligeligt i alle dele af EU; der henviser til, at målet med den økonomiske og sociale samhørighed er at nedbringe forskellene i regionernes udviklingsniveauer og fremme den overordnede harmoniske udvikling af EU, navnlig i de nye medlemsstater,

J.    der henviser til, at det under hensyntagen til subsidiaritetsprincippet i artikel 5, stk. 2 i EF-traktaten alene er medlemsstaternes og deres lokale myndigheders opgave at definere deres forsyningspligtydelser, bestemme, hvilke tjenesteydelser der bør være omfattet, og hvordan de tilrettelægges, finansieres, leveres, evalueres og kontrolleres, og at dette skal fuldt ud respekteres ved udarbejdelse af yderligere lovgivning,

K.  der henviser til, at der med hensyn til foreneligheden af regler om det indre marked og konkurrence med et velfungerende system af forsyningspligtydelser skal skabes mere retssikkerhed for at give de nationale, regionale og lokale myndigheder det nødvendige spillerum til at træffe beslutninger og undgå konflikter og retssager under behørig hensyntagen til det indre marked og Parlamentets ovennævnte lovgivningsmæssige beslutning om tjenesteydelser i det indre marked såvel som en klar gennemførelse af det indre marked og konkurrenceregler,

L.   der henviser til, at de sektorspecifikke EF-direktiver for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i netbundne brancher og i andre sektorer, hvor der er opnået eller indledt en åbning af markedet, har været vellykkede og har ført til bedre tjenesteydelser og lavere priser og udgør en pålidelig ramme,

M.  der henviser til, at de mange sektorspecifikke initiativer med henblik på at åbne det indre marked inden for tjenesteydelser og Parlamentets beslutning om tjenesteydelser i det indre marked[12] øger mulighederne for konkurrence og bedre tjenesteydelser, herunder på området for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, hvilket understreger behovet for retlig klarhed, hvad angår forsyningspligtydelser,

N.  der henviser til, at tjenesteydelser af almen økonomisk interesse har direkte indvirkning på det indre marked for tjenesteydelser, og at en række sektorer, som udbyder tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, med succes er blevet moderniseret og integreret i disse markeder for tjenesteydelser; der henviser til, at denne integrering blev opnået på en kontrolleret måde og ledsaget af beskyttelsesforanstaltninger for den almene interesse, navnlig begrebet "forsyningspligtydelser",

O.  der henviser til, at EF-traktaten i artikel 16 og artikel 86, stk. 2, anerkender betydningen af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, der henviser til, at EF-traktatens artikel 43-49 udgør retsgrundlaget for udarbejdelse af Fællesskabets indsats med hensyn til fri udveksling af tjenesteydelser, der henviser til, at EF-traktatens artikel 86 og 87 og Domstolens retspraksis klart indikerer, hvordan statsstøtte, ordninger og niveauer for finansiering af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse skal behandles, der henviser til, at EF-traktatens artikel 95 er det hensigtsmæssige retsgrundlag for at behandle spørgsmål om procedurer for offentlige indkøb og relaterede spørgsmål,

P.   der henviser til, at EF-traktaten i artikel 16 og artikel 86, stk. 2 ganske vist henviser til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, men at EF-traktaten ikke giver en definition på begrebet; der henviser til, at forsyningspligtydelser ikke omtales i EF-traktaten, men kun blev indført af Kommissionen inden for rammerne af en meddelelse, og at ifølge Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om tjenesteydelser i det indre marked bør tjenesteydelser af almen økonomisk interesse være fritaget fra anvendelsesområdet for artikel 16 i servicedirektivet, og at forsyningspligtydelser helt er undtaget fra direktivet,

Q.  der henviser til, at de forskellige former for administration og partnerskab mellem de økonomiske operatører, som har fået til opgave at tage sig af disse ydelser, bør fremmes, og at dette bør ske under overholdelse af medlemsstaternes kompetence for levering og tildeling af disse tjenesteydelser med henblik på at sikre effektive kvalitetsbaserede tjenesteydelser,

R.   der henviser til, at Fællesskabets målsætning om et højt forbrugerbeskyttelsesniveau samt en nøje overholdelse af subsidiaritetsprincippet her bør stå stærkere i fokus

S.   der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender og respekterer adgangen til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse med henblik på at fremme den sociale og territoriale samhørighed i Unionen,

1.   fastslår, at dets tidligere ovennævnte beslutninger om forsyningspligtydelser af 13. november 2001, 14. januar 2004 og af 22. februar 2005 stadig er gældende i betragtning af

- subsidiaritetsprincippet,

- liberaliseringen og

- indførelsen af det indre marked og behovet for at sikre tjenesteydelser af høj kvalitet;

minder om, at det ikke er afgørende, hvem der leverer forsyningspligtydelserne, men rettere at kvalitetsstandarder og en rimelig samfundsmæssig balance opretholdes, og at kriterierne baseres på pålidelighed i leveringen og kontinuitet; minder om, at Parlamentet mener, at tjenesteydelser af almen økonomisk interesse omfatter et meget bredt spektrum af brancher;

2.   bemærker, at det især er vigtigt, således at der kan sikres et maksimalt udbytte af fordelene ved det indre marked, at de betingelser og bestemmelser, der vedrører liberaliseringen af markederne, sikrer en loyal, gennemsigtig og effektiv konkurrence samtidig med opretholdelse af den sociale samhørighed og tjenester, der er tilgængelige for alle, og forhindrer misbrug af en dominerende stilling, samt at de ikke skaber nye monopoler, som vanskeliggør adgangen for nye markedsdeltagere;

3.   understreger, at forsyningspligtydelser bør være af høj kvalitet, almindelig udbredt tilgængelige, leveres til optimal pris, respektere den sociale balance og leveres på grundlag af vedvarende forsyningssikkerhed, og understreger, at hovedparten af forsyningspligtydelser kan udføres under forhold med loyal konkurrence, hvorved private og offentlige virksomheder principielt skal behandles ligeværdigt;

4.   anmoder om, at Kommissionen forelægger det en omfattende analyse af konsekvenserne af den hidtidige liberalisering, navnlig af situationen for forbrugerne og de berørte ansatte;

5.   understreger, at tjenesteydelser af almen økonomisk interesse leveres i et indre marked og derfor er underlagt bestemmelserne om det indre marked, offentlige indkøb, konkurrence og statsstøtte samt Kommissionens kontroller med misbrug for så vidt anvendelsen af denne lovgivning, som det fremgår af artikel 86, stk. 2, i traktaten, ikke retligt eller faktisk hindrer opfyldelsen af de særlige opgaver, som er betroet dem; understreger, at Fællesskabet og medlemsstaterne i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 16 vedrørende forsyningspligtydelser er ansvarlige for inden for deres respektive kompetenceområder at sikre, at leveringen af sådanne tjenester overholder principper og betingelser, der muliggør en gennemførelse af målet med disse tjenester;

6.   fremhæver, at der navnlig efter udvidelsen af Den Europæiske Union må sikres samhørighed i forbindelse med tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, og at medlemsstaternes infrastrukturer for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, der er baseret på netværker, bør sammenkobles som led i strukturpolitikken, ligesom det grænseoverskridende samarbejde bør intensiveres for at skabe et virkeligt indre marked og fremme standardisering;

7.   tager hensyn til den økonomiske betydning af disse tjenester og deres betydning for fremstillingen af andre varer og ydelse af andre tjenester; understreger, at den måde, hvorpå tjenesteydelserne af almen økonomisk interesse tilrettelægges, kan påvirke det indre marked, f.eks. ved et forbud mod etablering i det land, hvor tjenesterne ydes;

8.   er af den opfattelse, at målet med konkurrencereglerne bør være at forbedre kvaliteten, hvad angår tjenesteydelser og forbrugervalg, sikre overkommelige priser og opfylde andre målsætninger af almen interesse, herunder bæredygtig udvikling;

9.   opfordrer Kommissionen til at afklare sondringen mellem forsyningspligtydelser og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse ved at udvikle gennemførlige kriterier, som tager hensyn til medlemsstaternes nationale traditioner på grundlag af karakteren af kollektive goder og offentlig finansiering af forsyningspligtydelser via solidaritetsmekanismer; understreger, at det for mange forsyningspligtydelser er ekstremt vanskeligt at skelne mellem økonomiske og ikke-økonomiske aspekter på grund af disse tjenesteydelsers dynamiske karakter og deres hurtige udvikling; glæder sig derfor over, at Kommissionen i sin hvidbog om forsyningspligtydelser anfører, at det “i tilfælde af tvist er den faktiske udførelse af en forsyningspligtopgave, der har forrang frem for anvendelsen af traktatens bestemmelser"; anerkender, at en lang række af forsyningspligtydelser ikke bør udelukkes fra anvendelsesområdet for bestemmelserne vedrørende det indre marked og konkurrence i et forsøg på at definere forsyningspligtydelser; bemærker, at en præcis definition af tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og forsyningspligtydelser vil være i modstrid med medlemsstaternes ret til at fastsætte deres forsyningspligtydelser;

10. minder om, at EF-Domstolens retspraksis og Kommissionen via dens fortolkning i enkelte sager fastsætter de gældende regler for dette område, og at der derfor endnu ikke er blevet skabt den nødvendige retssikkerhed;

11. anmoder endvidere om en afklarende meddelelse fra Kommissionen om navnlig to spørgsmål: konsekvenserne af EF-Domstolens retspraksis på baggrund af en sektororienteret tilgang og anvendelse af konkurrenceretten på forsyningspligtydelser og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, navnlig med hensyn til finansiering af disse tjenester;

12. konstaterer, at de lokale og regionale myndigheder, som er ansvarlige for forsyningspligtydelser tæt på borgerne har levet op til forventningerne, og at de også i fremtiden i forbindelse med disse ydelser er i stand til at sikre medbestemmelsesret forbrugerbeskyttelse og almenvellets vel; mener, at der på EU-plan må bidrages til, at leveringen af sådanne ydelser på kommunalt og regionalt plan ikke kommer i fare;

13. er derfor af den opfattelse, at det er

– i de lokale, regionale og nationale myndigheders interesse, at de, hvor det er nødvendigt, i alle borgeres interesse kan tilbyde og sikre egnede tjenesteydelser inden for en behørig respekt af det indre marked og Parlamentets beslutning om tjenesteydelser i det indre marked,

– i de (offentlige, profit-orienterede eller ikke-profitorienterede) virksomheders interesse, som leverer sådanne tjenesteydelser eller tilbyder at levere dem, at disse ved, hvilke betingelser og forpligtelser der kan pålægges dem af myndighederne efter gældende lovgivning vedrørende det indre marked som følge af den forsyningspligt, de er blevet pålagt, og

– i tjenesteydelsesbrugernes interesse, at de kan have sikkerhed for, at de tjenesteydelser, som er fastsat og udviklet af medlemsstaterne og deres lokale myndigheder i overensstemmelse med lokale forhold, kan leveres under behørige betingelser med hensyn til konkurrence og om nødvendigt tilgængelighed, kvalitet, overkommelighed, innovation, tilpasning, kontinuitet, varighed, ligebehandling, langsigtet planlægning, sikkerhed og universalitet, etc.,

      mener, at Kommissionen bør forelægge forslag til retlige præciseringer, retningslinjer og principper for en række problematiske emner, herunder anvendelsen af reglerne for det indre marked og konkurrence i forbindelse med forsyningspligtydelser og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, samtidig med at det sikres, at medlemsstaterne, de regionale og lokale myndigheder har det demokratiske ansvar for anvendelsen af reglerne på forsyningspligtydelser og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse; bemærker, at der er behov for at præcisere, hvordan ansvaret er fordelt mellem EU og medlemsstaterne, og mener, at den sektorspecifikke tilgang, som tager hensyn til de særlige forhold i de enkelte sektorer, bør være et vigtigt element i denne forbindelse; understreger i denne forbindelse, at efter en behørig evaluering af traktaten og Domstolens retspraksis skal forsyningspligtydelser stadig fastsættes af medlemsstaterne; bemærker endvidere, at der ikke er noget retsgrundlag for et forslag om ikke at anvende de pågældende bestemmelser i EF-traktaten på visse tjenester;

14.  understreger behovet for eksisterende eller fremtidige sektorspecifikke bestemmelser, som bygger det indre markeds regler og overholdelse af subsidiaritetsprincippet, og at der ikke skal sættes spørgsmålstegn ved sektorspecifikke bestemmelser; minder om succesen med disse sektorspecifikke regler og opfordrer til, at den sektorspecifikke tilgang udvides til andre sektorer;

15. opfordrer Kommissionen til for området social- og sundhedsforsyningspligtydelser at skabe mere retssikkerhed og fremlægge et forslag til et sektorspecifikt direktiv fra Rådet og Parlamentet og for de områder, hvor det er nødvendigt;

16. opfordrer derfor Rådet til så hurtigt som muligt at nå frem til en fælles holdning om en ændring af forordning (EØF) nr. 1191/69 af 26. juni 1969 om medlemsstaternes fremgangsmåde med hensyn til de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser inden for sektoren for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje;

17. foreslår, at når en kompetent myndighed definerer en levering af en tjenesteydelse som en tjenesteydelse af almen økonomisk interesse bør den offentlige forsyningspligt pålægges enten gennem en retfærdig og åben udbudsprocedure eller gennem en passende officiel procedure, der opfylder gennemsigtighedskriterierne og er baseret på lige betingelser for alle deltagere;

18. glæder sig over forslaget til Fællesskabets retlige rammer for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste og beslutningen om at revidere gennemsigtighedsdirektivet;

19. foreslår, at en kompetent myndighed – hvis den påtænker at finansiere forsyningspligtydelser på anden vis end ved en direkte finansiering via dens almindelige budget – bør vælge en af følgende finansieringsformer under hensyntagen til bestemmelserne i EF-traktaten, især artikel 86, stk. 2: tildeling af eksklusive og særlige rettigheder, tildeling af kompensation for levering af offentlige tjenesteydelser eller oprettelse af en fond til levering af offentlige tjenesteydelser, bemærker, at i alle disse tilfælde vil dette forudsætte etablering af et gennemsigtigt takstsystem såvel som hensigtsmæssige og gennemsigtige finansieringsformer;

20. foreslår, at – hvis en kompetent myndighed overvejer at yde en kompensation for levering af offentlige tjenesteydelser for at sikre finansieringen af en forsyningspligtydelse – bør denne kompensation ikke betragtes som statsstøtte i medfør af artikel 87 i EF-traktaten, forudsat at

- modtageren overdrages en klart defineret offentlig tjenesteydelsesopgave

- parametrene til beregning af kompensationen fastsættes på forhånd på objektiv og gennemsigtig vis

- niveauet for kompensation ikke overstiger omkostningerne ved udførelsen af de offentlige tjenesteydelsesforpligtelser, idet der tillades en rimelig fortjeneste;

-   modtageren vælges ved en offentlig udbudsprocedure eller hvis kompensationen ikke overstiger omkostningerne i en velfungerende virksomhed, der er udstyret med de midler, der skal til for at yde tjenesten;

-   der er igangsat en udbudsprocedure;

understreger dog, at kompensationens størrelse ikke må overstige det beløb, der er nødvendigt for at udføre tjenesten, og at det ikke må bruges til at finansiere aktiviteter uden for rammerne af den pågældende tjeneste (krydssubsidiering); påpeger, at kompensation skal kunne ydes til alle operatører, der er blevet pålagt at yde forsyningspligtydelser, uanset deres juridiske status;

21. minder om vigtigheden af at anvende bestemmelserne i Kommissionens afgørelse 2005/842/EF af 28. november 2005 om anvendelse af artikel 86, stk. 2 i EF-traktaten på statsstøtte, der som kompensation ydes bestemte virksomheder, som har fået til opgave at levere tjenesteydelser af almen økonomisk interesse[13], skal gennemføres med klarhed; understreger dog, at betalingen af ren kompensation for offentlige tjenesteydelsesforpligtelser bør anses for statsstøtte, og at loven derfor bør ændres;

22. understreger, at det er op til den kompetente myndighed at påtage sig den direkte levering af en forsyningspligtydelse gennem dens enhed eller tildele leveringen til eksterne profit- eller non-profit tjenesteydere, der er underlagt tilsvarende kontrol som for de direkte leverede tjenesteydelser, hvis den kompetente myndighed beslutter sig til at tildele levering tjenesteydelserne til en ekstern leverandør, skal der igangsættes en udbudsprocedure; mener endvidere, at princippet om lokalt eller regionalt selvstyre bør respekteres, og at det giver de kompetente myndigheder ret til at vælge under hensyntagen til almenvellet, hvordan den enkelte tjenesteydelse skal leveres;

23. er af den opfattelse, at den eksterne levering af en forsyningspligtydelse normalt skal medføre for myndigheden, at denne tjenesteydelse tildeles på grundlag af en offentlig tjenesteydelseskontrakt efter en udbudsprocedure; mener imidlertid, at dette princip for at tildele en offentlig tjenesteydelseskontrakt stadig bør gøre det muligt for en kompetent myndighed at tildele en offentlig tjenesteydelseskontrakt i presserende tilfælde, opfordres Kommissionen sammen med medlemsstaterne og Europa-Parlamentet til i en forordning eller i direktiver om kontrakter at fastlægge de relevante kriterier; bekræfter i denne forbindelse, at lokale myndigheder bør kunne tildele tjenesteydelsesopgaver direkte til interkommunale virksomheder eller tilsvarende former for fælles foretagender eller til virksomheder, som de ejer eller kontrollerer, hvis disse enheder udfører den væsentligste del af deres aktiviteter for den eller de kontrollerende myndigheder, og hvis de ikke konkurrerer på eksterne markeder, men kun er del af national organisatorisk praksis, og at der må findes en løsning, som ikke kategorisk udelukker privat deltagelse fra starten;

24. kræver i denne sammenhæng og med henblik på at opnå effektivitetsfordele ved at inddrage nye leverandører og former for levering af forsyningspligtydelser, at der meget hurtigt skabes mere retssikkerhed for de forskellige organisationsformer mellem myndigheder (interkommunalt samarbejde, offentlig-privat partnerskab, tildeling af koncessioner), og opnås en afklaring på anvendelsesområdet for den europæiske konkurrence-, tildelings- og statsstøttelovgivning samt alment og i hele Europa gældende kriterier; understreger, at der bør være en juridisk afklaring af outsourcing af offentlige tjenesteydelser, der ikke svarer til offentlige udbud; anmoder Kommissionen om at præcisere reglerne for indgåelse af disse aftaler og utvetydigt adskille dem fra reglerne for offentlige udbud;

25. er af den opfattelse, at den kompetente myndighed bør sikre, at der i de sektorer, hvor den har fastlagt en ordning for forpligtelser for almenheden eller universalydelsesforpligtelser eller særlige mål, bliver anvendt de for den pågældende sektor egnede reguleringsformer og -instrumenter på grundlag af gennemsigtige regler;

26. er desuden af den opfattelse, at retningslinjer på nationalt og regionalt plan er nødvendige på følgende områder: af hensyn til gennemsigtighed og forbrugerbeskyttelse:

– fastlæggelse af adgang til de eksisterende net, såfremt adgangen er nødvendig for at levere tjenesteydelsen

– fastlæggelse af pris- og/eller takstbetingelser for levering af tjenesteydelsen

– sikring af konkurrence og muligheder for nye virksomheder, såfremt det er muligt

– ordning for udenretslig bilæggelse mellem leverandøren af tjenesteydelsen og brugeren uanset muligheden for at gøre brug af retsmidler og

– konsultation og evt. involvering af de myndigheder med ansvar for konkurrencespørgsmål, med enhver detalje, som kunne tyde på en overtrædelse af de nationale konkurrenceregler eller de konkurrenceregler, som er fastsat i EF-traktaten;

27. foreslår desuden med henblik på at få effektive forsyningspligtydelser af høj kvalitet på frivillig basis at fremme benchmarking og kvalitetsmålinger på nationalt og europæisk plan; mener, at udveksling af erfaringer og fremme af bedste praksis bør fremmes og omfatte alle berørte parter; foreslår, at disse foranstaltninger tager hensyn til følgende aspekter:

– udvikling af omfattende evalueringsmetoder, herunder økonomiske, sociale og miljømæssige kriterier

– beskyttelse og sikkerhed for brugerne af tjenesteydelsen,

– rimelighed og proportionalitet for standarden i forhold til de mål og omkostninger, som er knyttet til tjenesteydelsen,

– en så stor udbredelse og offentliggørelse som muligt af standarden og

– en let og effektiv kontrol af, om standarden er overholdt; hvilket kunne fastlægges på grundlag af et charter eller en adfærdskodeks;

28. understreger betydningen af at forbedre medlemsstaternes tilsynsmuligheder for at sikre, at målsætningerne for den offentlige politik rent faktisk nås, nemlig prismæssig overkommelighed og kvalitet; fremhæver desuden, at de relevante offentlige myndigheder nødvendigvis bør råde over hensigtsmæssige midler og ekspertise for at kunne håndhæve konkurrencen og sikre forbrugerbeskyttelse;

29. opfordrer Kommissionen til på grundlag af sin beslutning af 14. januar 2004, sin beslutning af 9. marts 2005 om en midtvejsevaluering af Lissabon-strategien[14], og den nærværende beslutning at fremlægge et forslag til egnede lovinitiativer og minder om, at retten til fælles beslutningstagning, som fastsat i traktaten, bør fuldt ud udøves af alle berørte parter i forbindelse med forsyningspligtydelser og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse;

30. minder om, at de internationale aftaler, som EU har indgået, og de dertil knyttede forpligtelser, skal være forenelige med Fællesskabets politikker og interne regler;

31. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  EFT L 312 af 29.11.2005, s. 67.
• [2]  EFT C 140 E af 13.6.2002, s. 153.
• [3]  EUT C 92 E af 16.4.2004, s. 294.
• [4]  EUT C 304 E af 1.12.2005, s. 117.
• [5]  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0061.
• [6]  Sag C-107/98, Teckal Srl/Comune di Viano und Azienda Gas-Acqua Consorziale (AGAC) di Reggio Emilia, Sml. 1999, I-8121.
• [7]  Forenede sager C-83/01 P, C-93/01 P og C-94/01 P, Chronopost m.m., Sml.. 2003, I-6993.
• [8]  Sag C-280/00, Altmark Trans GmbH og Regierungspräsidium Magdeburg/Nahverkehrsgesellschaft Altmark GmbH, Sml. 2003, I-7747.
• [9]  Forenede sager C-34-38/01, Enirisorse SpA v. Aministratione delle Finanze [2003] ECR I-14243.
• [10]  Sag C-26/03, Stadt Halle og RPL Recyclingpark Lochau GmbH/Arbeitsgemeinschaft Thermische Restabfall- und Energieverwertungsanlage TREA Leuna, Sml. 2005, I-1.
• [11]  Sag C-84/03, Kommissionen/Spanien, Sml. 2005, I-139.
• [12]  P6_TA(2006)0061) Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om tjenesteydelser i det indre marked
• [13]  EUT L 312 af 29.11.2005, s. 67.
• [14]  EUT C 320 E af 15.12.2005, s. 164.

BEGRUNDELSE

Offentlige tjenesters betydning

Adgang til offentlige tjenester af en høj kvalitet er et område af stor politisk betydning. Gode skoler og hospitaler, rent vand, sikker og pålidelig befordring og transport og energi figurerer f.eks. i de fleste definitioner af en god livskvalitet.

Offentlige tjenester udgør imidlertid ikke kun et væsentligt element i de enkelte borgeres livskvalitet. De spiller også en hovedrolle i EU's vigtige Lissabon-strategi, der sigter mod at udnytte styrkerne i EU's sociale og økonomiske model som fundament til etableringen af den mest dynamiske, sammenhængende og bæredygtige økonomi i verden. Gode offentlige tjenester kan hjælpe med at overvinde økonomisk stagnation, social udstødelse og isolation, styrke social og territorial sammenhæng og forbedre EU's indre markeds funktion og eksterne konkurrenceevne.

Offentlige tjenester af høj kvalitet - som er åbne og gennemsigtige med lige adgang for alle - er derfor væsentlige elementer i den europæiske samfundsmodel. Markedskræfterne alene matcher ikke altid i tilstrækkelig grad de offentlige tjenesters dynamiske karakter. Offentlige myndigheder på alle niveauer er derfor dybt involveret i at levere, tilrettelægge eller - i forskellig grad - finansiere eller støtte sådanne tjenester. Det er ikke EU's opgave at gribe ind i udførelsen af sådanne tjenester. I stedet bør EU ifølge ordføreren skabe mere retssikkerhed, som gør det muligt for de offentlige myndigheder på alle niveauer at udføre deres opgave med hensyn til at beskytte almenvellets interesse i forbindelse med leveringen af disse tjenester. Og EU har også en rolle at spille med hensyn til at sikre et fyldestgørende kvalitetsniveau i hele EU, idet EU-borgerne tilbydes gode og effektive offentlige tjenester af en høj kvalitet.

Hvad er offentlige tjenester?

Der hersker forskellige opfattelser af, hvad "offentlige tjenester" består i. Én teori går ud på, at offentlige tjenester er tjenester, der leveres eller finansieres af den offentlige sektor. Ifølge en anden teori er hovedkriteriet, om tjenesterne leveres "i almenvellets interesse" ... og i denne komplicerede debat er der fremsat mange andre definitioner.

Ifølge ordføreren bør der indledes et proces til afklaring af de forskellige opfattelser af offentlige tjenester med henblik på at sondre mellem forsyningspligtydelser, som på den ene side består af tjenesteydelser af kommerciel natur, der hovedsagelig finansieres af brugeren, og som EF-traktaten betegner som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, jf. traktatens artikel 16, og på den anden side udgøres af tjenesteydelser af ikke-kommerciel natur, der hovedsagelig finansieres via offentlige eller sociale midler, og som kan betegnes som tjenesteydelser af almen ikke-økonomisk interesse, f.eks. forsyningspligtydelser, der udelukkende udspringer af de offentlige myndigheders sociale funktioner eller beføjelser.

Sigtet med artikel 16 er at sondre mellem de tjenester, der i væsentlig grad kan indvirke på det indre markeds funktion, fordi de er af økonomisk karakter, og ikke-økonomiske tjenester. Ikke-økonomiske tjenester, som f.eks. omfatter politi og domstole, anses for områder, der fuldt og helt henhører under de nationale og subnationale myndigheder, hvor EU ikke har nogen kompetence. Desværre udstikker den nugældende EU-lovgivning ikke nogen klare retningslinjer for, hvorledes der skal sondres mellem tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, forsyningspligtydelser og andre tjenesteydelser - hvilket betyder, at det i de enkelte tilfælde ikke er klart, om og i hvilken udstrækning EU's regler for det indre marked finder anvendelse. Ordføreren ønsker derfor at starte en debat om en mulig afklaring i denne forbindelse.

Hensynet til forskellige nationale traditioner

Overalt i Europa anses gode offentlige tjenester for et væsentligt element i et civiliseret samfund. Men de nationale traditioner - hvad der udføres, hvorledes og af hvem - varierer betydeligt, hvilket skaber misforståelser og uklarhed med hensyn til, hvad der præcist menes med offentlige tjenester, og tilmed tilbageholdenhed med at forsøge at udvikle fælles EU-kriterier og -retningslinjer.

De nationale, regionale og lokale myndigheder lægger stor vægt på deres særlige beføjelse til at fastlægge egne politikker for borgerne. Men i praksis oplever de ofte indblanding fra Kommissionen eller EF-Domstolen, som har vurderet deres aktiviteter med udgangspunkt i reglerne for EU's indre marked - idet de f.eks. finder, at krydssubsidiering strider imod statsstøttereglerne, pålægger forpligtelser til bekostelige offentlige indkøbsprocedurer eller behandler visse forpligtelser til levering af offentlige tjenester som barrierer for EU's indre marked.

Efter ordførerens opfattelse er der på nuværende tidspunkt ingen garantier for en effektiv beskyttelse af det lokale selvstyre eller nogen retssikkerhed for offentlige tjenesteydere, offentlige myndigheder, private virksomheder og brugere af tjenesteydelser.

Sigtet med at skabe mere retssikkerhed bør være at afklare situationen med henblik på at beskytte det lokale selvstyre og nærhedsprincippet, idet man definerer forbindelsen mellem på den ene side reglerne for det indre marked og på den anden side opfyldelsen af målsætningerne af almen interesse i forbindelse med udførelsen af de forsyningspligtydelser, der ikke har en væsentlig økonomisk dimension, og som kunne indvirke på det indre markeds funktion.

Uklarhed og usikkerhed i den nuværende lovgivning

Selv om den foreslåede forfatningstraktat, når den først er ratificeret, vil yde en forfatningsmæssig sikkerhed for forsyningspligtydelser, giver en detaljeret lovgivning - der er akkumuleret over mange år - en stor usikkerhed i praksis, fordi traktaten kun fastsætter de mest almindelige principper for offentlige tjenester, mens der foreligger en detaljeret EU-lovgivning, som fortolker og gennemfører reglerne for det indre marked.

Det er uklart, i hvilket omfang forsyningspligtydelser eller tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er dækket af f.eks. konkurrenceretten, lovgivningen vedrørende det indre marked eller regler, der har til formål at regulere subsidier eller liberalisere offentlige indkøb. Udviklingen i lovgivningen sker ad Kommissionens og EF-Domstolens ofte uforudsigelige kringlede veje. Og liberaliseringen af de forskellige offentlige netværkstjenester - f.eks. telekommunikation, post, energi og jernbaner - er gennem årene blevet baseret på forskellige regler, hvilket har gjort lovgivningen endnu mere kompleks og uklar. Hertil kommer, at finansieringen og forvaltningen af de offentlige tjenester i EU afhænger af den uforudsigelige udvikling i retspraksis og retslig fortolkning.

Kommissionens seneste grøn- og hvidbøger om forsyningspligtydelser og den nye meddelelse vedrørende sociale forsyningspligtydelser har skuffet dem, der håbede på en ny, mere sikker lovgivningsmæssig situation for offentlige tjenester, idet Kommissionens dokumenter ikke giver større retssikkerhed for alle de nævnte aspekters vedkommende. Hertil kommer, at forslagene til et tjenesteydelsesdirektiv rejser nye spørgsmål vedrørende den fremtidige situation for dynamiske offentlige tjenester.

Opfordring til øget retssikkerhed for offentlige tjenester

For at beskytte forsyningspligtydelser og gøre en ende på retsusikkerheden bør EU straks og sideløbende med det nuværende arbejde på et bredere tjenesteydelsesdirektiv udstikke generelle lovgivningsmæssige rammer for offentlige tjenester, der supplerer de gældende sektorspecifikke og nationale bestemmelser, og som tager udgangspunkt i proceduren for fælles beslutningstagning med Europa-Parlamentet.

De nye lovgivningsmæssige rammer skal:

§ afklare ansvarsdelingen mellem EU og medlemsstaterne

§ indføre kriterier for en klar sondring mellem tjenesteydelser af almen "økonomisk" interesse og tjenesteydelser af almen "ikke-økonomisk" interesse, for hvilke der gælder forskellige lovbestemmelser

§ knæsætte de lokale myndigheders rettigheder med hensyn til udformning og forvaltning af de offentlige tjenester, som henhører under deres ansvarsområde

§ sikre borgere ret til lokale input, der medfører, at deres behov, krav og problemer undersøges hurtigt og direkte, og som beskytter forbrugerrettighederne og de borgerlige rettigheder

§ respektere behovet for en særlig sektorspecifik lovgivning for visse tjenester og etablere en klar forbindelse til en sådan lovgivning og til det tjenesteydelsesdirektiv, som på nuværende tidspunkt er til behandling i Parlamentet

§ sikre overholdelse af følgende principper: gennemsigtighed, åbenhed, solidaritet, en tjeneste af høj kvalitet, universalitet, lige adgang, partnerskab med civilsamfundet og inddragelse af arbejdsstyrken

§ afklare principperne for finansiering af de offentlige tjenester og af forpligtelserne til offentlige indkøb, navnlig vedrørende forskellige og nye former for udførelse og forvaltning i en dynamisk offentlig tjenesteydelsessektor.

Den faktiske definition, udformning, tilrettelæggelse og finansiering af forsyningspligtydelser, hvad enten disse er økonomiske eller ikke-økonomiske, bør fortsat varetages af medlemsstaterne og deres regionale og lokale myndigheder. Under forudsætning af at ovenstående hovedregler og -kriterier overholdes, efterlyser ordføreren et bredt spektrum af løsninger for udførelse af tjenester på lokalt plan, som opfylder de lokale behov.

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL (31.5.2006)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om Kommissionens hvidbog om forsyningspligtydelser
(2006/2101(INI))

Rådgivende ordfører: Françoise Castex

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  mener, at arbejdet i WTO's Doha‑forhandlingsrunde bør fokusere på udvikling, og at forhandlingerne om handel med tjenesteydelser derfor både bør være til gavn for EU's interesser og de fattigste landes økonomiske vækst;

2.  minder om, at GATS vækker bekymring hos de europæiske borgere; understreger derfor, at det er væsentligt, at der bliver åbenhed om forhandlingsforløbet og af vurderingen af liberaliseringens virkninger på de offentlige tjenesteydelser;

3.  støtter, med henblik på at fremme en større retssikkerhed i forbindelse med forsyningspligtydelser, den politiske målsætning, at forsyningen af tjenesteydelser bør være rettet mod frit valg på det kompetente regeringsniveau, hvad enten disse ydelser frembringes på eget initiativ, i samarbejde med private virksomheder eller af tredjepart; er af den opfattelse, at Kommissionens bør søge at nå denne målsætning i alle de forhandlinger, den fører inden for rammerne af verdenshandelen;

4.  understreger, at de grundlæggende målsætninger for forsyningspligtydelser (lige adgang, forsyningssikkerhed, høj kvalitet, forsyningspligt, kontinuitet, retssikkerhed, ansvarlighed samt forbruger‑ og brugerbeskyttelse) ofte kan opfyldes som led i en hensigtsmæssig reguleret konkurrence mellem private og offentlige udbydere af tjenesteydelser, og fremhæver, at medlemsstaternes unødvendigt restriktive holdning risikerer at udelukke de europæiske operatører fra at få adgang til visse internationale markeder for tjenesteydelser;

5.  fremhæver de fordele, som tjenesteydelser af almen interesse og ikke‑økonomiske tjenesteydelser rummer ved at fremme den sociale samhørighed og territoriale sammenhæng, befolkningens adgang til tjenesteydelser af høj kvalitet til rimelige priser, og ved at der tages særligt hensyn til landbruget, til regioner, der befinder sig i en industriel overgangssituation og til regioner, der står over for vedvarende og alvorlige naturlige problemer som de arktiske regioner, der er meget tyndt befolket, og ø‑, grænse‑ og bjergområder;

6.  fremhæver, at handel med forsyningspligtydelser skal tages i betragtning i alle forhandlinger og processer vedrørende handelsliberalisering, som EU deltager i;

7.  minder om, at der ikke kan indgås nye forpligtelser vedrørende sundheds- og uddannelsestjenester, og at det er nødvendigt at udelukke kulturelle tjenesteydelser, især de audiovisuelle tjenesteydelser, sådan som det har været tilfældet hidtil;

8.  understreger, at garantien for vandkvaliteten og generel adgang til drikkevand er væsentlig for de europæiske borgere og for befolkningerne overalt i verden, især for de mindst udviklede lande, og at vandsektoren ikke bør liberaliseres eller dereguleres;

9.  opfordrer Kommissionen til ikke at indgå nye forpligtelser angående infrastrukturtjenester af almen interesse såsom energi‑ og vandforsyning og spildevandsrensning, før det med et rammedirektiv er blevet defineret hvilke tjenesteydelser myndighederne på alle niveauer i medlemsstaterne har ret til at fastlægge som tjenesteydelser af almen interesse i henhold til målsætningerne af almen interesse;

10. minder om, at principperne i den almindelige overenskomst om handel med tjenesteydelser, GATS, ikke medfører hverken privatiseringer eller deregulering, og at de på ingen måde tilskynder til liberalisering eller udelukker, at der kan indføres tjenesteforpligtelser; minder desuden om, at medlemmer af WTO i GATS anerkendes retten til "(...) at regulere og indføre ny lovgivning om leveringen af tjenesteydelser på deres eget område for at nå nationale politiske mål (...)".

11. kræver ikke desto mindre, at Kommissionen præcist definerer grænserne for retten til at regulere med henblik på at vurdere, hvornår anvendelsen af handelsmæssige kriterier som "nødvendighedskriteriet" eller "den mindst restriktive foranstaltning" undergraver de offentlige myndigheders ret til at regulere;

12. er af den opfattelse, at de legitime krav, der stilles til ydelser af offentlig interesse, ikke bør være et påskud til uretmæssigt at udelukke internationale udbydere af tjenesteydelser fra markedet for tjenesteydelser, når disse forpligter sig til at opfylde kravene herfor og også er i stand til det;

13. minder om, at de internationale aftaler, som EU har indgået, og de dertil knyttede forpligtelser, skal være forenelige med Fællesskabets politikker og interne regler;

14. understreger derfor, at de specifikke forpligtelser, der er indgået i forbindelse med forhandlingerne vedrørende GATS, kun skal indebære, at udenlandske leverandører af tjenesteydelser skal have adgang til det samme marked og den samme behandling, som leverandører af tjenesteydelser fra EU, inden for rammerne af det indre marked og i de sektorer, der er åbne for konkurrence og under hensyntagen til den gældende lovgivning; mener dog, at det er nødvendigt at tage hensyn til liberaliseringens gennemførelse i det indre markeds forskellige sektorer og at udarbejde en forudgående vurdering af de økonomiske, sociale, og miljømæssige virkninger af liberaliseringsprocessen;

15. bemærker, at en afbalanceret liberalisering af den internationale handel forudsætter, at markederne for varer og tjenesteydelser samtidig åbnes, og fremhæver, at de tekniske kompetencer hos de udviklede landes store udbydere af tjenesteydelser bør være til gavn for udviklingslandene, hvilket forudsætter en vis form for gensidighed i åbningen af markederne for tjenesteydelser i og uden for EU;

16. minder om, at EU, for så vidt angår finansieringen af forsyningspligtydelser, som er omfattet af adgangsforpligtelser, har indført en begrænsning for at beskytte tildelingen af midler til den offentlige sektor; anmoder om, at denne mulighed bibeholdes under GATS-forhandlingerne;

17. fremhæver nødvendigheden af, at EU inden for rammerne af den nye metode med plurilaterale GATS‑ forhandlinger er opmærksom på, at den nye procedure lever op til den fleksibilitet, der er i GATS, særligt angående artikel XIX, som stipulerer, at liberaliseringen bør tage behørigt hensyn til målsætningerne i de nationale politikker og til medlemsstaternes udviklingsniveau, og at en hensigtsmæssig fleksibilitet bør tilpasses udviklingslandene, så de kan åbne færre sektorer og liberalisere færre typer af handel;

18. er af den opfattelse, at visse produkter, særligt vand og de dermed forbundne tjenesteydelser, er globale offentlige goder og har en særstilling, samt at de har en betydelig direkte indvirkning på befolkningens dagligliv, og at de derfor bør behandles særskilt med henblik på bæredygtig udvikling;

19. kræver, at EU forsvarer dette synspunkt i WTO-forhandlingerne og støtter princippet om, at åbningen af markederne for tjenesteydelser, der angår vand, vandforsyning og spildevandsrensning, lever op til målsætningerne for bæredygtig udvikling;

20. understreger, at de mindst udviklede lande ikke bør presses til at liberalisere deres tjenesteydelser og især pligtforsyningsydelser; mener, at hvis den nuværende multilaterale forhandlingsrunde slår fejl, vil det kunne indebære et yderligere pres på de fattige lande i de bilaterale forhandlinger for, at de åbner deres markeder og især markederne for tjenesteydelser;

21. understreger, at visse udviklingslande eller mindst udviklede lande støder på problemer i reguleringen af de tjenesteydelser, der før hørte under de offentlige myndigheders ansvar eller tilhørte staten; kræver derfor af Kommissionen, at kravene om liberalisering af forsyningspligtydelser i udviklingslandene ledsages af foranstaltninger for teknisk bistand og økonomisk samarbejde;

22. mener, at Kommissionens forslag, der vil blive fremsat i debatten om WTO-reformerne og især reformen angående tjenesteydelser, bør diskuteres grundigt med Europa‑Parlamentet og dets kompetente udvalg i tide;

23. glæder sig over, at Kommissionen har offentliggjort fællesskabets samlede udspil inden for de igangværende GATS-forhandlinger, men mener, at Kommissionen bør rådføre sig udførligere med Parlamentet og dets ansvarlige udvalg om de aktuelle udviklinger.

PROCEDURE

Titel	Kommissionens hvidbog om forsyningspligtydelser
Procedurenummer	2006/2101(INI)
Rådgivende udvalg	ECON
Udtalelse fra          Dato for meddelelse på plenarmødet	INTA 18.5.2006
Udvidet samarbejde - Dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører           Dato for valg	Françoise Castex 15.3.2005
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	3.5.2006
Dato for vedtagelse	30.5.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	20 2 1
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jean-Pierre Audy, Enrique Barón Crespo, Daniel Caspary, Françoise Castex, Giulietto Chiesa, Christofer Fjellner, Béla Glattfelder, Syed Kamall, Sajjad Karim, Caroline Lucas, Helmuth Markov, David Martin, Georgios Papastamkos, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Tokia Saïfi, Robert Sturdy, Johan Van Hecke, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Zbigniew Zaleski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Margrietus van den Berg, Saïd El Khadraoui, Elisa Ferreira, Mauro Zani
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

UDTALELSE FRA UDVALGET OM BESKÆFTIGELSE OG SOCIALE ANLIGGENDER (24.4.2006)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om Kommissionens hvidbog om forsyningspligtydelser
(2006/2101(INI))

Rådgivende ordfører: Proinsias De Rossa

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. konstaterer, at det under drøftelsen af grønbogen blev bekræftet, at forsyningspligtydelser er et grundlæggende element i den europæiske socialmodel, og at de er af afgørende betydning for at sikre social og territorial samhørighed samt for gennemførelsen af Lissabon-strategien, og at markedet for tjenesteydelser giver store muligheder for økonomisk vækst og jobskabelse;

2. understreger, at markedet alene ikke kan sikre universel adgang til kvalitative forsyningspligtydelser, som er af afgørende betydning for at sikre social, økonomisk og territorial samhørighed i EU; understreger endvidere, at offentlige tjenesteydelser og forsyningspligtydelser skal fornyes og udformes på grundlag af en europæisk socialmodel, og at en fællesskabsramme for forsyningspligtydelser vil styrke følgende mål:

· lige og universel adgang,

· garanti for fuldstændig geografisk dækning og geografisk og social tilgængelighed kombineret med tjenesteydelser af høj kvalitet til rimelige priser samt ensartede, høje kvalitetsnormer, uafhængig af den enkelte serviceudbyders udbytte, og

· socialt acceptable præferencepriser for visse befolkningsgrupper, såsom handicappede og lavindkomstgrupper, samt mekanismer til bekæmpelse af social udstødelse, foranstaltninger til at sikre en bæredygtig udvikling, høje miljøbeskyttelsesnormer og fjernelse af regionale skævheder, retssikkerhed og overensstemmelse med rammebetingelserne for levering af forsyningspligtydelser uafhængig af udbydernes identitet eller nationalitet;

3. gør opmærksom på, at forsyningspligtydelser, der kan henføres til en økonomisk aktivitet, er omfattet af forslaget til et direktiv om tjenesteydelser i det indre marked (tjenesteydelsesdirektivet), og at et stigende antal tjenesteydelser på baggrund af EF-Domstolens retspraksis betragtes som tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, og at det er tvingende nødvendigt at give en klar definition på tjenesteydelser af almen interesse og almen økonomisk interesse og få fastslået forskellen mellem disse to begreber; anmoder Kommissionen om at gennemføre en konsekvensanalyse af forsyningspligtydelser, der henhører under tjenesteydelsesdirektivets anvendelsesområde under særlig hensyntagen til følgerne for forbrugerne, arbejdsstyrken og miljøet;

4. er af den opfattelse, at forslaget om at anvende tjenesteydelsesdirektivet på forsyningspligtydelser af økonomisk interesse øger behovet for et rammedirektiv, der fastsætter kvalitetsnormer; mener, at EU og medlemsstaterne inden for deres respektive beføjelser og inden for traktatens anvendelsesområde skal sikre, at forsyningspligtydelser opererer på grundlag af de principper og vilkår, som gør det muligt for dem at opfylde deres formål; mener, at et rammedirektiv bør fastlægge disse principper og vilkår uden at gribe ind i den beføjelse, som medlemsstaterne har i henhold til traktaten, hvor hovedvægten lægges på den sociale dimension af universel adgang til kvalitative tjenesteydelser til rimelige priser; beklager, at Kommissionen ikke har afgivet et fast løfte om at udarbejde en juridisk ramme for forsyningspligtydelser;

5. mener, at fuld inddragelse af arbejdsmarkedets parter, de regionale og lokale myndigheder og civilsamfundet er afgørende for den bedst mulige udførelse og en vellykket regulering af forsyningspligtydelser;

6. hilser Kommissionens tilsagn om at forelægge en meddelelse om social- og sundhedsydelser velkommen;

7. glæder sig over Kommissionens tilsagn om, at den i år på ny vil vurdere situationen inden for forsyningspligtydelser og behovet for eventuelle horisontale foranstaltninger; opfordrer indtrængende Kommissionen til som en del af den løbende evaluering af forsyningspligtydelser at tage særligt hensyn til følgerne af denne situation for forbrugerne, arbejdsstyrken og miljøet; opfordrer Kommissionen til at forelægge en uafhængig beretning med en vurdering af følgerne af den handelsliberalisering, der allerede er gennemført takket være regionale, bilaterale og multilaterale handelsaftaler, for organiseringen af forsyningspligtydelser i medlemsstaterne, navnlig for tjenesteydelsernes kvalitet og pris, sektorens konkurrenceevne, lige adgang, forsyningssikkerhed, miljø og social samhørighed;

8. hilser det velkomment, at Kommissionen lover at præcisere, hvordan det kan undgås, at godtgørelse for offentlige tjenesteydelser betragtes som statsstøtte, jf. artikel 87, stk. 1, i EF-traktaten; bekræfter, at der på fællesskabsplan er behov for at definere de generelle karakteristika ved og principper for forsyningspligtydelser for at undgå muligheden af, at de tilsidesættes af konkurrenceregler; påpeger, at Kommissionens redegørelser herfor gengiver en forenklet opfattelse af den almene interesse og dermed af formålet med leveringen af grundlæggende tjenesteydelser, og at rammen for leveringen af grundlæggende tjenesteydelser skal defineres bredere, især med hensyn til tvingende almene hensyn, solidaritetssystemer, virksomhedernes særlige karakteristika og deres finansiering inden for sundhedsplejesektoren og den sociale sikringssektor;

9. opfordrer på baggrund af forsinkelsen i vedtagelsen af forfatningstraktaten på ubestemt tid Kommissionen til at forelægge et forslag til rammedirektiv på grundlag af traktatens nuværende bestemmelser om det indre marked (i dette tilfælde artikel 95 i EF-traktaten), hvori der på fællesskabsplan fastlægges principper og målsætninger for forsyningspligtydelser for derved at sikre, at de ikke kan forhindres udført som følge af de gældende konkurrenceregler, og som derefter skal gennemføres af medlemsstaterne i overensstemmelse med de eksisterende karakteristika og krav, der findes på nationalt, regionalt og lokalt plan;

10. påpeger især, at de grundlæggende tjenesteydelser skal omfatte en ret til adgang hertil under særlig hensyntagen til princippet om ikke-diskriminering, som er en grundlæggende værdi i EU, og at visse samfundsgrupper, som f.eks. handicappede, i fremtiden ikke må stilles dårligere.

PROCEDURE

Titel	Kommissionens hvidbog om forsyningspligtydelser
Procedurenummer	2006/2101(INI)
Korresponderende udvalg	ECON
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	EMPL 18.5.2006
Udvidet samarbejde	Nej
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Proinsias De Rossa 11.10.2004
Behandling i udvalg	1.2.2005	15.3.2005		21.3.2005	20.3.2006 20.4.2006
Dato for vedtagelse af forslag	21.4.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: -: 0:		23 0 16
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Jan Andersson, Roselyne Bachelot-Narquin, Jean-Luc Bennahmias, Milan Cabrnoch, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Jean Louis Cottigny, Proinsias De Rossa, Harald Ettl, Carlo Fatuzzo, Joel Hasse Ferreira, Stephen Hughes, Karin Jöns, Jan Jerzy Kułakowski, Sepp Kusstatscher, Bernard Lehideux, Elizabeth Lynne, Thomas Mann, Mario Mantovani, Jan Tadeusz Masiel, Ana Mato Adrover, Maria Matsouka, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Pier Antonio Panzeri, Jacek Protasiewicz, José Albino Silva Peneda, Kathy Sinnott, Jean Spautz
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Edit Bauer, Mihael Brejc, Françoise Castex, Marian Harkin, Anne E. Jensen, Jamila Madeira, Elisabeth Schroedter, Evangelia Tzampazi, Yannick Vaugrenard, Anja Weisgerber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INDUSTRI, FORSKNING OG ENERGI (31.5.2006)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om Kommissionens hvidbog om forsyningspligtydelser
(2006/2101(INI))

Rådgivende ordfører: Werner Langen

FORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at klarlægge behovet for regulering i henhold til udkastet til forfatningstraktatens artikel III-122;

2. glæder sig over Kommissionens hvidbog om forsyningspligtydelser, som Kommissionen har fremlagt, og de initiativer og gennemgangen af vigtige horisontale og sektorspecifikke bestemmelser, som omtales i denne;

3. bekræfter den opfattelse, at forsyningspligtydelser repræsenterer en af de grundlæggende søjler i den europæiske samfundsmodel, og at målet er på den ene side et åbent, konkurrencedygtigt indre marked, og på den anden side at udviklingen af alment tilgængelige forsyningspligtydelser af høj kvalitet er forenelig med et overkommeligt prisniveau;

4. finder det absolut nødvendigt at bekræfte og støtte en europæisk social model og offentlige tjenester af høj kvalitet med henblik på at opfylde befolkningernes behov og forventninger, og mener, at dette skaber et sådant klima, der er fremmende for den menneskelige udvikling, og også giver bedre økonomiske resultater;

5. understreger betydningen af forsyningspligtydelser for den europæiske sociale model, er dog betænkelig ved horisontale bestemmelser, som går i retning af en fælles europæisk social model og griber ind i medlemsstaternes beføjelser;

6. understreger, at det alene er medlemsstaternes og deres kompetente myndigheders opgave at definere og udarbejde ordninger for finansiering af forsyningspligtydelser;

7. påpeger, at levering af forsyningspligtydelser også har betydning for små og mellemstore virksomheder;

8. er af den opfattelse, at kernen i levering af forsyningspligtydelser skal være valgfrihed på det enkelte niveau, uafhængig af om den pågældende nationale, regionale eller lokale myndighed selv leverer ydelsen eller i samarbejde med private virksomheder eller den overdrages til andre enheder efter de gældende regler for offentlige indkøb; påpeger, at de lokale myndigheder frit kan bestemme, hvordan de forsyningspligtydelser, som de har ansvaret for i overensstemmelse med medlemsstaternes bestemmelser, kan forvaltes;

9. er af den opfattelse, at Kommissionen har ansvaret for tilsyn med overholdelsen af Fællesskabets konkurrenceregler, og at den aktivt må træffe foranstaltninger til at fjerne den eksisterende retlige usikkerhed;

10. glæder sig over forslaget til Fællesskabets retlige rammer for statsstøtte i form af kompensation for offentlig tjeneste og beslutningen om at revidere gennemsigtighedsdirektivet;

11. anser det for nødvendigt at udvikle en europæisk model, der bygger på den opfattelse, at forsyningspligtydelser bidrager til overordnede bæredygtige udviklingsstrategier, f.eks. i form af social og territorial samhørighed, miljøbeskyttelse og kulturel mangfoldighed;

12. understreger, at forsyningspligtydelser bør være af høj kvalitet, almindelig udbredt tilgængelighed, leveres til optimal pris, respektere den sociale balance og leveres på grundlag af vedvarende forsyningssikkerhed og understreger, at hovedparten af forsyningspligtydelser kan udføres under forhold med loyal konkurrence, hvorved private og offentlige virksomheder principielt skal behandles ligeværdigt;

13. forventer, at der gennemføres en udtømmende evaluering af forsyningspligtydelser, og at der tages hensyn til politiske, sociale og økonomiske samt miljømæssige kriterier; mener, at der hurtigst muligt bør udarbejdes forslag til ensartede evalueringsinstrumenter;

14. er af den opfattelse, at den gradvise liberalisering af servicesektoren i EU skal ledsages af en sikring af forsyningspligtydelser og overholdelse af europæiske mindstekrav;

15. anmoder om, at Kommissionen forelægger det en omfattende analyse af konsekvenserne af den hidtidige liberalisering, navnlig af situationen for forbrugerne og de berørte ansatte;

16. er af den opfattelse, at indføringen af yderligere sektorspecifikke forpligtelser på EU-plan ikke er nødvendig for øjeblikket, men at gennemførelsen af de eksisterende sektorspecifikke forpligtelser bør prioriteres; bemærker, at der samtidig skal holdes øje med udviklingen i de enkelte sektorer navnlig med hensyn til forsyningssikkerheden;

17. er af den opfattelse, at målet med konkurrencereglerne bør være at forbedre kvaliteten, hvad angår tjenesteydelser og forbrugervalg, sikre rimelige priser og opfylde andre målsætninger af almen interesse, herunder bæredygtig udvikling;

18. understreger kravet om et rammedirektiv for forsyningspligtydelser i sin beslutning af 9. marts 2005 om midtvejsevaluering af Lissabon-strategien[1].

PROCEDURE

Titel	Kommissionens hvidbog om forsyningspligtydelser
Procedurenummer	2006/2101(INI)
Korresponderende udvalg	ECON
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 18.5.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Werner Langen 2.2.2005
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	31.3.2005		26.4.2005	24.4.2006	30.5.2006
Dato for vedtagelse	30.5.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	37 5 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Jan Březina, Philippe Busquin, Jerzy Buzek, Joan Calabuig Rull, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Den Dover, Adam Gierek, Umberto Guidoni, András Gyürk, Fiona Hall, David Hammerstein Mintz, Rebecca Harms, Erna Hennicot-Schoepges, Ján Hudacký, Romana Jordan Cizelj, Werner Langen, Vincenzo Lavarra, Angelika Niebler, Reino Paasilinna, Umberto Pirilli, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Mechtild Rothe, Paul Rübig, Andres Tarand, Britta Thomsen, Patrizia Toia, Catherine Trautmann, Claude Turmes, Nikolaos Vakalis, Alejo Vidal-Quadras Roca
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	María del Pilar Ayuso González, Cristina Gutiérrez-Cortines, Edit Herczog, Peter Liese, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Vittorio Prodi, John Purvis
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Maria Badia I Cutchet, Giovanni Berlinguer
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

• [1]  Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0069.

UDTALELSE FRA UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE (13.6.2006)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om Kommissionens hvidbog om forsyningspligtydelser
2006/2101(INI))

Rådgivende ordfører (*): József Szájer

(*) Udvidet samarbejde mellem udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der henviser til, at der ikke findes særlige bestemmelser vedrørende tjenesteydelser af almen interesse (forsyningspligtydelser) og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i traktaten,

B. der henviser til, at der i forbindelse med tjenesteydelser af almen interesse bør tages hensyn til medlemsstaternes forskellige historiske og kulturelle traditioner; der henviser til, at tilrettelæggelse af og adgang til effektive tjenesteydelser af almen interesse er prioriterede målsætninger i medlemsstaternes økonomiske og sociale politik,

C. der henviser til, at tjenesteydelser af almen økonomisk interesse har direkte indflydelse på det indre marked for tjenesteydelser, og at Europa-Parlamentet derfor med et solidt flertal vedtog, at de skulle indgå i forslaget til et direktiv om tjenesteydelser i det indre marked,

D. der henviser til, at traktatens artikel 43-49 udgør retsgrundlaget for Fællesskabets foranstaltninger, hvad angår tjenesteydelser af almen økonomisk interesse,

E. der henviser til, at det af traktatens artikel 86 og Domstolens retspraksis klart fremgår, hvordan statsstøtte skal forvaltes, samt hvornår og hvor meget der skal ydes i støtte til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse,

F. der henviser til, at artikel 36 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder anerkender og respekterer adgangen til tjenesteydelser af almen økonomisk interesse som fastsat i nationale love og praksis,

G. der henviser til, at der i henhold til artikel 38 i charteret sikres et højt forbrugerbeskyttelsesniveau i Unionens politikker,

H. der henviser til, at det i Domstolens retspraksis fastslås, at kompensation for forpligtelser til offentlige ydelser ikke skal betragtes som statsstøtte, forudsat at de er veldefinerede, objektive, proportionale og indgår i et offentligt udbud,

I. der henviser til, at tjenesteydelser, som omfatter både økonomiske og ikke-økonomiske aktiviteter, der indgår i en uadskillelig helhed, bør betragtes som en økonomisk aktivitet,

Tjenesteydelser af almen økonomisk interesse

1. mener, at det kun kan sikres, at tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er effektive samt af høj kvalitet, hvis konkurrenceevnen i disse sektorer øges, og samarbejdet mellem medlemsstaterne forbedres, især med hensyn til de netværksbaserede industrier og etableringen af grænseoverskridende sammenkoblinger mellem tjenesterne, og adgangen for alle fremmes; glæder sig over Fællesskabets nye fælles politik inden for energisektoren;

2. bemærker, at nogle sektorer, der yder tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, og som har åbnet markedet for konkurrence, har opnået en forbedret kvalitet af deres tjenester, et øget antal konkurrenter og faldende priser og således moderniseret og integreret disse markeder, hvad der har været til gavn for forbrugerne; bemærker, at gennemførelsen af liberaliseringen blev kontrolleret, og at der blev fulgt op på den med foranstaltninger, der tilgodeser den almene interesse, navnlig princippet om universelle tjenester;

3. konstaterer, at liberaliseringen af visse tjenesteydelser af almen økonomisk interesse har været til gavn for forbrugerne i form af lavere priser, højere kvalitet og flere valgmuligheder;

4. tager hensyn til den økonomiske betydning af disse tjenester og deres betydning for fremstillingen af andre varer og ydelse af andre tjenester; understreger, at den måde, hvorpå tjenesteydelserne af almen økonomisk interesse tilrettelægges, kan påvirke det indre marked, f.eks. ved et forbud mod etablering i det land, hvor tjenesterne ydes;

5. bemærker, at det især er vigtigt, således at der kan sikres et maksimalt udbytte af fordelene ved det indre marked, at de betingelser og bestemmelser, der vedrører liberaliseringen af markederne, sikrer en fair, gennemsigtig og effektiv konkurrence samtidig med opretholdelse af den sociale samhørighed og tjenester, der er tilgængelige for alle, og forhindrer misbrug af en dominerende stilling, samt at de ikke skaber nye monopoler, som vanskeliggør adgangen for nye markedsdeltagere;

6. understreger, at det er vigtigt at tage højde for de nye medlemsstaters erfaringer, hvad angår overgangen til markedsøkonomi og liberaliseringen af markederne, og anmoder Kommissionen om at drage de nødvendige konklusioner heraf for yderligere at kunne forbedre de lovgivningsmæssige rammer;

7. mener, at traktatens artikel 86, stk. 2, rummer tilstrækkelige garantier for, at medlemsstaterne kan sikre, at der leveres tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i overensstemmelse med de forsyningspligter, der er fastsat af fællesskabsretten eller af medlemsstaterne; tilslutter sig Domstolens fortolkning, ifølge hvilken der er en sammenhæng mellem denne vurdering og vurderingen af proportionalitet som et led i traktatens artikel 49;

8. fremhæver, at der navnlig efter udvidelsen af Den Europæiske Union må sikres samhørighed i forbindelse med tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, og at medlemsstaternes infrastrukturer for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, der er baseret på netværker, bør sammenkobles som led i strukturpolitikken, ligesom det grænseoverskridende samarbejde bør intensiveres for at skabe et virkeligt indre marked og fremme standardisering;

9. bemærker, at tjenesteydelser af almen økonomisk interesse er omfattet af servicedirektivet; mener, at servicedirektivet skal fungere som en horisontal forordning for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og således supplere den eksisterende sektorspecifikke lovgivning; konstaterer, at servicedirektivet indeholder tilstrækkelige definitioner til, at der kan skelnes mellem økonomiske og ikke-økonomiske forsyningspligtydelser;

10. mener, at det er nødvendigt at skelne tydeligere mellem tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, eftersom sidstnævnte er underlagt samme bestemmelser vedrørende det indre marked som andre tjenester med undtagelse af anvendelsen af traktatens artikel 86, stk. 2; konstaterer, at tjenesteydelser af almen økonomisk interesse i medfør af traktatens artikel 86, stk. 2, skal behandles på samme måde som alle andre økonomiske forsyningspligtydelser med undtagelse af de tilfælde, hvor anvendelsen af disse bestemmelser ville skabe usikkerhed om leveringen af disse tjenesteydelser;

11. fremhæver, at for de sektorer, der ikke er omfattet af servicedirektivets anvendelsesområde, synes en sektorbestemt tilgang at være hensigtsmæssig, således at der kan tages hensyn til de særlige krav og vilkår i de relevante sektorer med henblik på at skabe et indre marked for disse tjenesteydelser; bemærker, at der til stadighed bør føres tilsyn med de eksisterende bestemmelser for de forskellige sektorer;

12. glæder sig over Kommissionens nye meddelelse om socialydelser af almen interesse og den systematiske indsats for at fastlægge de særlige karakteristika for sociale ydelser og sundhedsydelser;

13. henviser i denne forbindelse til, at opgavefordelingen mellem de kommunale institutioner, f.eks. på grundlag af love, forordninger eller offentlig-retlige aftaler eller gennem oprettelse af sammenslutninger til særlige formål, er underlagt den nationale lovgivning om organisering af den offentlige forvaltning;

Ikke-økonomiske forsyningspligtydelser

14. mener ikke, at der efter behørig evaluering af traktatens bestemmelser og Domstolens retspraksis er retsgrundlag for et rammedirektiv om tjenesteydelser af almen interesse, hvis et sådant rammedirektiv sigtede mod ikke at lade traktatens bestemmelser finde anvendelse for visse specifikke tjenesteydelser;

15. understreger, at der ikke kan findes generelle løsninger på specifikke problemer vedrørende tjenesteydelser af almen interesse, og at det derfor er at foretrække, at det i de enkelte tilfælde vurderes, hvordan staten bør gribe ind inden for rammerne af traktatens bestemmelser, eftersom en fuldstændig kodificering af Domstolens retspraksis af tekniske grunde ikke synes at være mulig;

16. understreger betydningen af at forbedre medlemsstaternes tilsynsmuligheder for at sikre, at målsætningerne for den offentlige politik rent faktisk nås, nemlig prismæssig overkommelighed og kvalitet; fremhæver desuden, at de relevante offentlige myndigheder nødvendigvis bør råde over hensigtsmæssige midler og ekspertise for at kunne håndhæve konkurrencen og sikre forbrugerbeskyttelse;

17. bemærker, at det ikke er nødvendigt at give EU yderligere retlige beføjelser, hvad angår tjenesteydelser af almen interesse; bemærker dog, at det er nødvendigt at præcisere, hvordan ansvaret skal fordeles mellem EU og medlemsstaterne, idet der kan forekomme forvridninger i den frie levering af tjenesteydelser mellem medlemsstaterne;

Konklusion

18. mener, at traktaten og Domstolens retspraksis giver medlemsstaterne rige muligheder for at sikre de altovervejende almene hensyn, hvad angår tjenesteydelser af almen interesse;

19. anmoder Kommissionen om at fremlægge en meddelelse for medlemsstaterne og de regionale og lokale myndigheder, der præciserer følgerne af Domstolens retspraksis, og fastsætte retningslinjer for anvendelsen af Fællesskabets bestemmelser vedrørende tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse;

20. opfordrer endvidere Kommissionen til at fremlægge en meddelelse, der præciserer, hvordan konkurrencelovgivningen skal anvendes, hvad angår tjenesteydelser af almen interesse og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og især finansieringen af disse tjenesteydelser;

21. er overbevist om, at benchmarking er et meget vigtigt instrument for at kunne bevare og udvikle tilgængelige, prismæssigt overkommelige og effektive tjenesteydelser af almen interesse og af høj kvalitet, og at en systematisk evaluering og overvågning af tjenesteydelser af almen interesse både på fællesskabsplan og på nationalt plan er af afgørende betydning og derfor bør tage udgangspunkt i fælles og brede kriterier; opfordrer derfor Kommissionen til at foreslå en ordning for benchmarking af tjenesteydelser af almen interesse som et led i Lissabon-processen.

PROCEDURE

Titel	Kommissionens hvidbog om forsyningspligtydelser
Procedurenummer	2006/2101(INI)
Korresponderende udvalg	ECON
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	IMCO 18.5.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet	18.5.2006
Rådgivende ordfører   Dato for valg	József Szájer 21.2.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	31.1.2006		21.3.2006	19.4.2006	3.5.2006
Dato for vedtagelse	12.6.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	19 15 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Charlotte Cederschiöld, Mia De Vits, Evelyne Gebhardt, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Edit Herczog, Anneli Jäätteenmäki, Pierre Jonckheer, Alexander Lambsdorff, Kurt Lechner, Lasse Lehtinen, Arlene McCarthy, Manuel Medina Ortega, Zita Pleštinská, Zuzana Roithová, Luisa Fernanda Rudi Ubeda, Heide Rühle, Leopold Józef Rutowicz, Andreas Schwab, Eva-Britt Svensson, József Szájer, Marianne Thyssen, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler, Glenis Willmott
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Ieke van den Burg, Simon Coveney, Benoît Hamon, Joel Hasse Ferreira, Othmar Karas, Anja Weisgerber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Roselyne Bachelot-Narquin, Sharon Bowles, Elisabeth Jeggle, Wolf Klinz
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

UDTALELSE FRA TRANSPORT- OG TURISMEUDVALGET (2.9.2005)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om Kommissionens hvidbog om forsyningspligtydelser
(2006/2101(INI))

Rådgivende ordfører: Emanuel Jardim Fernandes

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at den offentlige transport er en af de vigtigste sektorer for så vidt angår aktiviteterne på området for forsyningspligtydelser, som gør det muligt at dække EU-borgernes grundlæggende behov, både med hensyn til mobilitet og forsyning, og desuden i første række bidrager til at sikre den økonomiske, sociale og territoriale samhørighed inden for EU,

B.  der henviser til, at manglen på en præcis definition og beskrivelse af forsyningspligtydelser i fællesskabsretten i stigende grad medfører en juridisk usikkerhed, som ses af det faktum, at EF-Domstolens retspraksis undertiden viser sig at være selvmodsigende,

C. der henviser til, at der skal sikres en retfærdig balance mellem transportaktiviteterne og overholdelse af fællesskabsreglerne om konkurrence og det indre marked, når der er en risiko for, at de pågældende regler har en negativ indvirkning på transporttjenesternes funktion og navnlig på kvaliteten, tilgængeligheden, videreførelsen og effektiviteten af disse tjenester,

D. der henviser til, at transport siden Rom-traktaten har været omfattet af særlige bestemmelser, og navnlig anerkender artikel 73 statsstøtte som forenelig med traktaten, i det omfang den udgør godtgørelse for forpligtelser, der har "sammenhæng med begrebet offentlig tjenesteydelse",

E.  der henviser til, at kontrollen og evalueringen af tjenesterne på nationalt plan og på fællesskabsplan er af stor betydning for at kunne sikre, at tjenesteydelserne af almindelig økonomisk interesse er effektive og af høj kvalitet, også inden for transportsektoren,

1.  understreger behovet for at sikre afbalancerede og velfungerende transporttjenester ved at fremme forsyningspligtydelser, sikre at de modtager den fornødne finansielle støtte fra de offentlige myndigheder og stille høje krav til de offentlige tjenesteforpligtelser, således at de opfylder de forskellige befolkningsgruppers væsentlige behov;

2.   glæder sig over, at forslaget til direktiv om tjenesteydelser ikke kræver, at medlemsstaterne åbner markedet for forsyningspligtydelser for konkurrence, og at det ikke ændrer på den måde medlemsstaterne eller regionerne tilrettelægger eller finansierer sådanne tjenester;

3.   betoner, at fremme af adgangen til offentlige transporttjenester til en overkommelig pris for så mange mennesker som muligt også er i overensstemmelse med målene for begrænsning af drivhusgasser og eksterne transportomkostninger generelt; gør endvidere opmærksom på, at den offentlige transport har stor betydning på baggrund af de stigende oliepriser og risikoen for, at kapaciteten til raffinering af råolie i den nærmeste fremtid vil vise sig at være utilstrækkelig;

4.   mener, at der bør fastlægges særlige betingelser for forsyningspligtydelser inden for transport gennem sektorspecifik lovgivning, der er tilpasset denne sektor (bestemmelser vedrørende statsstøtte, offentlige indkøb osv.); bemærker dog, at der, eftersom transport er en forsyningspligtydelse, bør fastsættes generelle bestemmelser i en generel rammelovgivning, der definerer de begreber og kriterier, der skal gælde for økonomiske og ikke-økonomiske forsyningspligtydelser, såvel som de principper, der skal garantere, at disse aktiviteter er velfungerende (f.eks. kontinuitet, tilgængelighed og forbrugerbeskyttelse);

5.   opfordrer derfor Rådet til så hurtigt som muligt at nå frem til en fælles holdning om en ændring af forordning (EØF) nr. 1191/69 af 26. juni 1969 om medlemsstaternes fremgangsmåde med hensyn til de med begrebet offentlig tjeneste forbundne forpligtelser inden for sektoren for transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje (betænkning af Meijer - A5-0364/2001);

6.   mener, at en sådan generel rammelovgivning i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet også bør give de offentlige myndigheder, navnlig de lokale og regionale myndigheder, ret til at bestemme, hvilken form og struktur forsyningspligtydelserne på transportområdet skal have på deres område, især tjenesteudbyderens retsstilling under hensyntagen til de demografiske og geografiske forhold og regionens særtræk, og ret til at vælge ledelses-, finansierings- og evalueringsprocedurer;

7.  gør opmærksom på, at regionerne i EU's yderste periferi befinder sig i en særlig situation i kraft af de specielle begrænsninger, der er kendetegnende for dem i forbindelse med begreber vedrørende forsyningspligtydelser og anvendelse af fællesskabsregler for konkurrence og det indre marked; kræver, at begrebet forsyningspligtydelser udvides, og at der fastsættes bestemmelser for anvendelse af lovgivning, der er tilpasset disse regioners særlige forhold, især med hensyn til transportaktiviteter.

PROCEDURE

Titel	Kommissionens hvidbog om forsyningspligtydelser
Procedurenummer	2006/2101(INI)
Korresponderende udvalg	ECON
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	TRAN
Udvidet samarbejde	ja
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Emanuel Jardim Fernandes 23.11.2004
Behandling i udvalg	23.5.2005	29.8.2005
Dato for vedtagelse af forslag	30.8.2005
Resultat af den endelige afstemning	+: -: 0:		40 5 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Margrete Auken, Inés Ayala Sender, Etelka Barsi-Pataky, Philip Bradbourn, Paolo Costa, Michael Cramer, Arūnas Degutis, Christine De Veyrac, Petr Duchoň, Saïd El Khadraoui, Robert Evans, Emanuel Jardim Fernandes, Luis de Grandes Pascual, Mathieu Grosch, Ewa Hedkvist Petersen, Jeanine Hennis-Plasschaert, Stanisław Jałowiecki, Georg Jarzembowski, Dieter-Lebrecht Koch, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Jörg Leichtfried, Bogusław Liberadzki, Eva Lichtenberger, Patrick Louis, Erik Meijer, Robert Navarro, Josu Ortuondo Larrea, Willi Piecyk, Luís Queiró, Reinhard Rack, Luca Romagnoli, Gilles Savary, Renate Sommer, Dirk Sterckx, Gary Titley, Georgios Toussas, Corien Wortmann-Kool, Roberts Zīle
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Zsolt László Becsey, Johannes Blokland, Den Dover, Zita Gurmai, Elisabeth Jeggle, Anne E. Jensen, Zita Pleštinská
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

UDTALELSE FRA REGIONALUDVIKLINGSUDVALGET (21.6.2005)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om Kommissionens hvidbog om forsyningspligtydelser
(2006/2101(INI))

Rådgivende ordfører: Markus Pieper

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at den europæiske strukturpolitik og politikken for økonomisk og social samhørighed yder et vigtigt bidrag til vedvarende regionalt afbalanceret sikring af forsyningspligtydelser i medlemsstaterne, som f.eks. transportinfrastruktur og forsynings- og bortskaffelsestjenester,

1.  foreslår, at liberaliseringen inden for allerede åbnede sektorer sikres; fremhæver den vigtige betydning af det indre markeds funktion for den økonomiske, sociale og territoriale sammenhørighed og understreger betydningen af offentlige tjenesteydelser for den bæredygtige, økonomiske og sociale udvikling såvel som nødvendigheden af en social og regional tilgang til forsyningspligtydelser; henstiller til, at der foretages en økonomisk og social vurdering af fortsættelsen af liberaliseringsprocessen for visse sektorer;

2.  konstaterer, at de lokale og regionale myndigheder, som er ansvarlige for forsyningspligtydelser tæt på borgerne har levet op til forventningerne, og at de også i fremtiden i forbindelse med disse ydelser er i stand til at sikre medbestemmelsesret forbrugerbeskyttelse og almenvellets vel; mener, at der på EU-plan må bidrages til, at leveringen af sådanne ydelser på kommunalt og regionalt plan ikke kommer i fare;

3.  konstaterer, at det i mange medlemsstater er den kommunale myndighed, der sørger for forsyningspligtydelser og sikrer borgerne universel adgang til dem, idet den har ansvar for såvel forsyningssikkerhed såvel kvalitet som fastsættelse af rimelige takster; understreger, at princippet om kommunernes evne til at handle med hensyn til forsyningspligtydelser bør bevares i definitionen af EU-politikken på dette område;

4.  betragter en europæisk kontrolfunktion og passende beføjelser til de nationale myndigheder som centrale instrumenter, hvis man vil gennemføre bestemmelserne for de enkelte sektorer og tage højde for de forskellige branchers og regioners særlige karakteristika;

5.  opfordrer Kommissionens til snarest at skelne mellem forsyningspligtydelser og tjenesteydelser af almen økonomisk interesse og kræver særlige kriterier for dette, særlig i betragtning af, at der i forbindelse med den offentlige støtte skal tages udgangspunkt i sidstnævnte begreb;

6.  glæder sig over, at Kommissionen yderligere vil konkretisere de retlige rammer for støttens lovlighed, regulering af offentlige indkøb, gennemskueligheden af finansielle forbindelser mellem den offentlige og private sektor såvel som lovligheden af koncessionsaftaler, som vedrører EU's konkurrenceret, kræver dog, at koordineringen mellem de ansvarlige instanser i Kommissionen forbedres, for at man kan undgå modsætninger mellem de enkelte retsakter i forbindelse med forsyningspligtydelser;

7.  gør opmærksom på, at forfatningstraktaten nævner muligheden for et yderligere overordnet retsgrundlag, der kun gælder for tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, men hverken indeholder krav om eller legitimerer en europæisk model for ensartede tjenesteydelser inden for forsyningspligtområdet;

8.  frygter, at den standardisering af offentlige tjenesteforpligtelser, som Kommissionen foreslår, samt den ensartede definition på forsyningspligtydelser ikke tager højde for de forskellige historiske og sociale forhold i EU 25;

9.  er derfor af den opfattelse, at det under hensyntagen til nærhedsprincippet og EU's konkurrenceret er de nationale, regionale og lokale myndigheder, der har ansvaret for at definere, organisere, finansiere og kontrollere forsyningspligtydelser;

10.  opfordrer Kommissionen til snarest at tage stilling, om et overordnet rammedirektiv sammen med den allerede planlagte præcisering af begreb og fjernelse af retsusikkerhed kan bidrage til yderligere retssikkerhed for forsyningspligtydelser; mener, at et eventuelt rammedirektiv vil bidrage til en forbedret retssikkerhed ved at inddrage nærhedsprincippet og EU's konkurrenceret og dermed også fastslå, hvor EU-retten ikke anvendes.

PROCEDURE

Titel	Kommissionens hvidbog om forsyningspligtydelser
Procedurenummer	2006/2101(INI)
Korresponderende udvalg	ECON
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	REGI 0.0.0000
Udvidet samarbejde
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Markus Pieper 19.1.2005
Behandling i udvalg	30.3.2005
Dato for vedtagelse af forslag	16.6.2005
Resultat af den endelige afstemning	+: -: 0:		41 7 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Alfonso Andria, Stavros Arnaoutakis, Jean Marie Beaupuy, Rolf Berend, Jana Bobošíková, Graham Booth, Bairbre de Brún, Giovanni Claudio Fava, Iratxe García Pérez, Eugenijus Gentvilas, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Ambroise Guellec, Konstantinos Hatzidakis, Mieczysław Edmund Janowski, Gisela Kallenbach, Miloš Koterec, Constanze Angela Krehl, Miroslav Mikolášik, Francesco Musotto, Lambert van Nistelrooij, Jan Olbrycht, István Pálfi, Markus Pieper, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Bernard Poignant, Elisabeth Schroedter, Alyn Smith, Grażyna Staniszewska, Catherine Stihler, Kyriacos Triantaphyllides, Vladimír Železný
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Alfredo Antoniozzi, Inés Ayala Sender, Jan Březina, Simon Busuttil, Den Dover, Mojca Drčar Murko, Věra Flasarová, Karl-Heinz Florenz, Louis Grech, Ewa Hedkvist Petersen, Eluned Morgan, Mirosław Mariusz Piotrowski, Richard Seeber, Thomas Ulmer
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Sharon Margaret Bowles, Albert Deß, Herbert Reul

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET (11.9.2006)

til Økonomi- og Valutaudvalget

om Kommissionens hvidbog om forsyningspligtydelser
(2006/2101(INI))

Rådgivende ordfører: Gabriele Stauner

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  er af den opfattelse, at der hersker en betydelig tvivl om et muligt retsgrundlag for et initiativ fra Fællesskabets side med henblik på at indføre et rammedirektiv for området for forsyningspligtydelser;

2.  opfordrer derfor Kommissionen til detaljeret og klart at gøre rede for, på hvilket rets­grundlag den baserer kompetencen til at indføre en lovgivningsramme;

3.  opfordrer desuden Kommissionen til at gøre det klart, hvordan dens konstatering i hvidbogen om, at Fællesskabets beføjelser med hensyn til forsyningspligtydelser er tilstrækkelige og passende, er forenelig med den kompetence, der er tillagt Kommissionen i forfatnings­traktatens artikel III-122;

4.  understreger nødvendigheden af at overholde og anvende det i EF-traktatens artikel 5 fastsatte subsidiaritetsprincip inden for forsyningspligtydelser;

5.  gør det klart, at det alene er medlemsstaternes og deres kompetente myndigheders opgave at definere forsyningspligtydelser og fastlægge ordninger for deres finansiering; forsynings­pligtydelserne er i de 25 EU-medlemsstater med tiden opstået historisk og udformet meget forskelligt på grundlag af regionale traditioner; disse velfungerende strukturer må ikke ødelægges af en europæisk rammelovgivning;

6.  tvivler stærkt på, at en europæisk lovgivningsramme for tjenesteydelser vil kunne skabe en reel forbedring med hensyn til nærhed til borgerne og effektivitet i forsyningspligtydelserne;

7.  gør opmærksom på, at horisontale ordninger, som tilstræber en ensartet europæisk socialmodel, uretmæssigt griber ind i medlemsstaternes kompetence;

8.  opfordrer Kommissionen til meget nøjagtigt at begrunde og præcisere behovet for eventuelle yderligere planlagte sektorspecifikke forpligtelser på fællesskabsplan.

PROCEDURE

Titel	Kommissionens hvidbog om forsyningspligtydelser
Procedurenummer	2006/2101(INI)
Korresponderende udvalg	ECON
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 18.5.2006
Udvidet samarbejde - Dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Gabriele Stauner 30.5.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	11.7.2006
Dato for vedtagelse	11.9.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	12 11 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Maria Berger, Carlo Casini, Rosa Díez González, Bert Doorn, Giuseppe Gargani, Piia-Noora Kauppi, Klaus-Heiner Lehne, Katalin Lévai, Alain Lipietz, Hans-Peter Mayer, Viktória Mohácsi, Aloyzas Sakalas, Gabriele Stauner, Andrzej Jan Szejna, Diana Wallis
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Manuel Medina Ortega, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Michel Rocard
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Jens-Peter Bonde, Iles Braghetto, Esther Herranz García, Pierre Jonckheer, Aldo Patriciello, Bernard Piotr Wojciechowski
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

PROCEDURE

Titel	Kommissionens hvidbog om forsyningspligtydelser
Procedurenummer	2006/2101(INI)
Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet   om tilladelse	ECON 18.5.2006
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	DEVE 18.5.2006		EMPL 18.5.2006	ITRE 18.5.2006	IMCO 18.5.2006	INTA 18.5.2006
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	TRAN 18.5.2006		REGI 18.5.2006	CULT 18.5.2006	JURI 18.5.2006
Ingen udtalelse(r)   Dato for afgørelse	DEVE 5.10.2005		CULT 20.6.2006
Udvidet samarbejde   Dato for meddelelse på plenarmødet	IMCO 18.5.2006
Ordfører(e)   Dato for valg	Bernhard Rapkay 21.9.2004
Oprindelig(e) ordfører(e)
Behandling i udvalg	29.3.2005 31.1.2006		19.4.2006 30.5.2006	20.6.2006	11.7.2006
Dato for vedtagelse	12.9.2006
Resultat af den endelige afstemning	+ - 0	35 3 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Ieke van den Burg, David Casa, Jan Christian Ehler, Jonathan Evans, Elisa Ferreira, Jean-Paul Gauzès, Donata Maria Assunta Gottardi, Benoît Hamon, Gunnar Hökmark, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Ian Hudghton, Sophia in 't Veld, Othmar Karas, Piia-Noora Kauppi, Wolf Klinz, Christoph Konrad, Kurt Joachim Lauk, Astrid Lulling, Cristobal Montoro Romero, Joseph Muscat, John Purvis, Alexander Radwan, Bernhard Rapkay, Karin Riis-Jørgensen, Dariusz Rosati, Eoin Ryan, Antolín Sánchez Presedo, Manuel António dos Santos, Ivo Strejček, Sahra Wagenknecht
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Mia De Vits, Harald Ettl, Satu Hassi, Thomas Mann, Corien Wortmann-Kool
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Dato for indgivelse	14.9.2006
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)