BETÆNKNING om en EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010)
19.9.2006 - (2006/2046(INI))
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Ordfører: Elisabeth Jeggle
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om en EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Europa-Parlamentet og Rådet om en EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010) (KOM(2006)0013),
– der henviser til Kommissionens arbejdsdokument om handlingsplanen for dyrebeskyttelse og den dertil hørende konsekvensvurdering (KOM(2006)0014 - SEK(2006)0065),
– der henviser til protokollen til EF-traktaten (Amsterdam-traktaten) om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd,
– der henviser til Rådets direktiv 86/609/EØF af 24. november 1986 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om beskyttelse af dyr, der anvendes til forsøg og andre videnskabelige formål[1],
– der henviser til de fælles bestemmelser om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål,
– der henviser til Det Europæiske Fællesskabs syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling, som i øjeblikket er under udarbejdelse (KOM(2005)0119),
– der henviser til Kommissionens meddelelse til Det Europæiske Råds forårsmøde med titlen "Vækst og beskæftigelse: en fælles opgave - Et nyt afsæt for Lissabon-strategien"(KOM(2005)0024),
– der henviser til Kommissionens retningslinjer af 15. juni 2005 vedrørende konsekvensvurderinger (SEK(2005)0791),
– der henviser til det mandat, som Kommissionen fik i forbindelse med WTO-forhandlingerne inden for landbrug, og som er fastlagt i EU's forslag til modaliteter i landbrugsforhandlingerne i WTO (dokumentreference 625/02) af januar 2003,
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og udtalelser fra Udvalget om International Handel og Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (A6‑0290/2006),
A. der henviser til, at enhver aktivitet med henblik på dyrebeskyttelse og dyrevelfærd skal være baseret på det grundlæggende princip om, at dyr er sansende skabninger, og at der skal tages hensyn til deres specifikke behov, samt at dyrebeskyttelse også er et udtryk for en human indstilling i det 21. århundrede og en udfordring, som den europæiske civilisation og kultur står over for,
B. der henviser til, at Europa har udstedt en omfattende dyrebeskyttelseslovgivning i de senere år og således har opnået et af de højeste dyrebeskyttelsesniveauer i verden; der henviser til, at Europa-Parlamentet gentagne gange har gjort opmærksom på, at det anser denne proces for at være absolut nødvendig; der henviser til, at et højt dyrebeskyttelsesniveau opfylder offentlighedens ønske om etisk og socialt ansvarlige produkter,
C. der henviser til, at dyrebeskyttelse vedrører flere politikområder og en lang række etiske, sociale, politiske og økonomiske spørgsmål; der henviser til, at dyrebeskyttelse ikke må begrænse sig til forsøgsdyrs eller landbrugsdyrs beskyttelse og velfærd, men at den derimod også skal omfatte andre dyregrupper som f.eks. kæledyr, zoodyr, cirkusdyr og vildtlevende dyr,
D. der henviser til, at der er en sammenhæng mellem dyrebeskyttelse, dyresundhed og produktsikkerhed; der henviser til, at alternative testmetoder og et højt dyrebeskyttelsesniveau fra opdræt til slagtning kan have en positiv indflydelse på produktsikkerheden,
E. der henviser til, at en videreudvikling af dyrebeskyttelsen i Fællesskabet kræver øget forskning og integration af dyrebeskyttelse i alle relevante konsekvensanalyser samt inddragelse af alle interessegrupper i beslutningsprocessen; der henviser til, at gennemsigtighed og accept samt en fælles anvendelse og kontrol af eksisterende forskrifter på alle niveauer er en forudsætning for en vellykket dyrebeskyttelsesstrategi i Europa,
F. der henviser til, at målet med en dyrebeskyttelsesstrategi skal være, at øgede omkostninger i forbindelse med dyrebeskyttelse honoreres rimeligt; der henviser til, at en ambitiøs dyrebeskyttelsespolitik uden en europæisk og global dialog herom og uden en offensiv oplysningskampagne i ind- og udland om fordelene ved højere dyrebeskyttelsesstandarder kun kan blive en begrænset succes, hvis den forfølges ensidigt af EU,
G. der henviser til, at den europæiske dyrebeskyttelsespolitik skal ledsages af en sammenhængende handelspolitik og en politik, som erkender, at dyrevelfærd på trods af EU's anstrengelser hverken var omhandlet i rammeaftalen af juli 2004 eller i nogen andre af de vigtige dokumenter fra Doha-runden under WTO-forhandlingerne; der henviser til, at det derfor ikke er holdbart at indføre yderligere dyrevelfærdsstandarder, som kan påvirke producenternes internationale konkurrenceevne negativt, før EU's vigtigste partnere i WTO har ændret deres holdning grundlæggende,
H. der henviser til, at anerkendelse af de såkaldte "non-trade-concerns", som omfatter dyrevelfærd, ikke har været en prioritet for Kommissionen under WTO-forhandlingerne; der henviser til, at anerkendelse af "non-trade-concerns" derfor ikke forventes at udgøre en del af en endelig aftale, medmindre Kommissionen ændrer sin tilgang til forhandlingerne dramatisk,
I. der henviser til, at hvis en effektiv strategi til fremme af landbrugsdyrs velfærd begrænses til det europæiske marked, er der risiko for, at en del af de europæiske producenter forsvinder,
J. der henviser til, at enhver harmonisering af beskyttelsen af landbrugsdyr i EU skal ledsages af importreguleringer for at undgå at stille de europæiske producenter ufordelagtigt på det europæiske marked,
K. der henviser til, at gennemførelsen af 3R-pricippet (Replacement, Reduction, Refinement), som skal begrænse anvendelse af dyr i forbindelse med forskning, videnskab og produktgodkendelser, er en hjørnesten i den europæiske dyrebeskyttelsespolitik,
1. hilser Fællesskabets handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd for perioden 2006-2010 velkommen, med hvilken protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd til Amsterdam-traktaten gennemføres for første gang i et samlet, integreret koncept for videreudviklingen af dyrebeskyttelsen i Europa;
2. er bekymret over, at Kommissionen kun foreslår, at den vil "arbejde for at sikre", at der tages fuldt hensyn til dyrs velfærd i politikkerne på relaterede områder;
3. mener, at det er afgørende, at der indføres en proces til vurdering af, om EU's dyrevelfærdspolitik opfylder EU's lovbestemte forpligtelser, således som de er fastsat i protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd, der er knyttet som bilag til traktaten;
4. mener, at en forbedret dyrebeskyttelse er en varig forpligtelse for Fællesskabet, og opfordrer derfor Kommissionen til at informere om de opnåede resultater rettidigt og på denne baggrund fremlægge en meddelelse om en opdatering af handlingsplanen efter 2010;
5. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at videreudvikle dyrebeskyttelsen inden for rammerne af deres kompetenceområder og til i den forbindelse at tage omfattende hensyn til beskyttelse og velfærd for alle dyr; anmoder Kommissionen om at arbejde hen imod et paneuropæisk forbud mod kastration af pattegrise uden bedøvelse;
6. beklager, at de europæiske politikker om dyrevelfærd indtil nu næsten udelukkende har fokuseret på opdrættede dyrs velfærd og beskyttelse;
7. glæder sig over, at Kommissionen bestræber sig på udvikling og forbedring af retsforskrifterne om dyrebeskyttelse, øget integration af dyrebeskyttelse på alle fælles politikområder og anvendelse af hele paletten af mulige foranstaltninger (lovgivning, uddannelse, støtte, forskning og lign.) med det formål at sikre et højt dyrebeskyttelsesniveau på alle planer i omgangen med dyr;
8. mener, at da hver enkelt af disse mekanismer spiller en forskellig rolle, er det vigtigt at undersøge politikkerne for at identificere disse roller og formidle dem til interessenterne;
9. noterer sig, at mange EU-politikker omfatter dyrevelfærdsaspekter, som ikke indgår i handlingsplanen, såsom bæredygtig udvikling, CITES-konventionen samt standarder for handel og markedsføring, og understreger betydningen af fuldt ud at tage hensyn til dyrevelfærdsspørgsmål på alle relevante politikområder;
10. påpeger, at der ved indførelsen af højere dyrebeskyttelsesstandarder skal tages hensyn til de individuelle EU-regioners særlige situation;
11. understreger, at Kommissionen er garant for gennemførelsen af alle gældende dyrevelfærdsbestemmelser i EU's love, og at disse skal forblive i kraft;
12. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at være opmærksomme på en fælles anvendelse og kontrol i EU på grundlag af reglerne om krydsoverensstemmelse i forbindelse med alle forskrifter og til at gribe konsekvent ind ved konstaterede overtrædelser med henblik på at bevare borgernes tillid til de eksisterende bestemmelser og sikre en fair konkurrence i EU;
13. mener, at foranstaltninger til forbedring af dyrevelfærd skal ses ud fra den virkning, som de har på samfundsøkonomien;
14. opfordrer Kommissionen til på systematisk måde at integrere de relevante konsekvensanalyser for foranstaltninger til dyrebeskyttelse; mener, at alle konsekvensanalyser til nye dyrebeskyttelsesstandarder skal tage højde for helheden af etiske, sociale og økonomiske konsekvenser og orientere sig efter det nyeste videnskabelige niveau, praktiske erfaringer og udviklinger på internationalt niveau; mener, at de skal påvise de positive effekter og tage omfattende hensyn til vekselvirkninger mellem forskellige faktorer, f.eks. dyrebeskyttelse, bæredygtighed, dyresundhed, miljø og produktkvalitet;
15. erkender, at højere dyrevelfærdsstandarder vil medføre højere omkostninger for landbrugerne, og mener, at særlige foranstaltninger er nødvendige for at undgå, at produktionen flyttes til lande, som har lavere standarder; opfordrer derfor Kommissionen til at tage hensyn til aspektet om sikkerhed på arbejdspladsen i forbindelse med alle konsekvensanalyser; mener, at det er nødvendigt at foretage en nøjagtig analyse af omkostningerne ved de nye forslag og deres konsekvenser for de berørte erhvervs- og forskningskredses position i den internationale konkurrence i overensstemmelse med den reviderede Lissabon-dagsorden;
16. henviser til, at rimelige tilpasningsfrister, hensyntagen til bestands- og virksomhedsstørrelse eller undgåelse af unødvendige administrative udgifter til kontrol og dokumentation øger accepten af dyrebeskyttelse hos de ansvarlige parter; mener, at de muligheder, som anvendelsen af moderne teknologi og processer giver, skal undersøges i tilstrækkeligt omfang;
17. fremhæver, at der eksisterer tætte vekselvirkninger mellem dyrebeskyttelse og dyresundhed; mener, at gennemførelsen af handlingsplanen derfor så vidt muligt skal ske således, at der med mere dyrebeskyttelse opnås fordele for dyresundheden, og at dyresundhedspolitikken altid stiler mod forbedringer i dyrebeskyttelsen, og at sådanne forbedringer er målelige;
18. opfordrer Kommissionen til at tage større hensyn til dyrebeskyttelsesaspekter ved bekæmpelsen af smitsomme sygdomme hos dyr; mener, at regionale vaccinationer i nødstilfælde i princippet er at foretrække som bekæmpelsesstrategi frem for aflivning af store bestande af sunde dyr, men erkender, at hver enkelt medlemsstat har sin egen holdning til vaccination og dennes mulige effekt på handelen; mener endvidere, at forebyggende vaccinationer skal anvendes i større omfang, så vidt det er teknisk muligt; opfordrer Kommissionen til at øge indsatsen for at tilpasse relevante traktater fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE) hertil, så produkter fra vaccinerede dyr er omfattet af færre handelsrestriktioner;
19. hilser den større hensyntagen til dyrebeskyttelse i den fælles landbrugspolitik velkommen; henviser dog til, at de administrative følgeomkostninger allerede på nuværende tidspunkt er væsentligt for høje; beklager endvidere, at nedskæringen i midlerne til udvikling af landdistrikterne vil skabe praktiske hindringer for finansieringen af hjælp til opdrættere, således at disse kan tilpasse sig fællesskabsreglerne om dyrevelfærd; beklager, at der ikke ydes kompensation til opdrættere af fjerkræ og svin under krydsoverensstemmelsesordningerne for deres overholdelse af fællesskabslovgivningen om dyrevelfærd;
20. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at kontrollere anvendelsen af alle tilrådighedværende instrumenter til dyrebeskyttelse som et led i politikken for udvikling af landdistrikterne;
21. påpeger, at de europæiske bestemmelser om dyretransport (forordning (EF) nr. 1/2005 og direktiv 95/29/EF) i praksis ofte tilsidesættes, hvilket navnlig gælder reglerne om pauser og adgang til vand og foder; anmoder derfor Rådet og Kommissionen om at gennemføre foranstaltninger, der skal få medlemsstaterne til at forhøje antallet og effektiviteten af kontroller med anvendelse af de europæiske bestemmelser;
22. henviser til, at indførelse af og hensyntagen til videnskabeligt dokumenterede dyrebeskyttelsesindikatorer (adækvat teknik, tidsramme, uddannet personale) er absolut nødvendigt; når disse indikatorer er fastlagt, skal der tages højde for de klimatiske forskelle i medlemsstaterne med henblik på dyrenes varierende grad af tilpasning til miljøet; anmoder derfor Kommissionen om at fremme undersøgelser, som har til formål at definere og indføre objektive og specifikke tekniske parametre, som gør det muligt at definere dyrevelfærd under transport på en bedre måde, med det formål at definere integrerede certificeringssystemer, som også tager højde for den indflydelse, som forskellige klimatiske og strukturelle forskelle i Europas regioner har på dyrene under transport og på transportformerne og transporttiderne;
23. påpeger, at Kommissionen i 2010 skal fremlægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om arealkrav og maksimale transporttider for dyr under transport, som er ledsaget af passende lovgivningsforslag;
24. mener, at støtten til 3R-princippet og støtte til fremtidig forskning i dyrevelfærd er to forskellige ting, og at mål 4 skal opdeles i to mål for at afspejle dette;
25. hilser den bebudede forskningsindsats på dyrebeskyttelsesområdet velkommen; mener, at forskningen foruden den generelle udvidelse af vidensbasis skal koncentrere sig om let håndterbare og gennemsigtige dyrebeskyttelsesindikatorer, certificerings- og mærkningssystemer og alternativer til dyreforsøg (3R-princippet);
26. anmoder Kommissionen om at sikre, at videnskabeligt dokumenterede dyrebeskyttelsesindikatorer i videst mulig omfang vil blive indføjet i såvel den eksisterende som den nye lovgivning om dyrevelfærd, så snart de er udviklet; målet skal med andre ord gå forud for midlet;
27. anmoder Kommissionen om at sikre, at enhver fremtidig revision af reglerne om dyrevelfærd baseres på objektive indikatorer for at undgå, at vilkårlige beslutninger får urimelige økonomiske følger for opdrætterne;
28. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at sikre sig, at der er tilstrækkeligt med midler til rådighed til forskning i dyrebeskyttelse og dyrevelfærd inden for rammerne af det syvende forskningsrammeprogram med henblik på rent faktisk at nå målene i handlingsprogrammet; anmoder indtrængende om, at der lægges særlig vægt på forskning, der har til formål at fastsætte objektive indikatorer for dyrevelfærd, og at der ved fastlæggelsen af disse indikatorer tages hensyn til klimatiske forskelle inden for EU;
29. anmoder Kommissionen om at støtte forskning og udvikling inden for elektroniske systemer til identifikation af dyr med det formål at udvikle systemer til overvågning og kontrol af dyrevelfærd, som hurtigt og let kan anvendes under transporter, herunder transporter over lange afstande;
30. opfordrer Kommissionen til at sikre sig, at teknologiplatforme og forskningsarbejder fra det sjette forskningsrammeprogram, der ligesom "PredTox" yder et betydeligt bidrag til gennemførelsen af målene i handlingsplanen, også vil kunne videreføres på en ubureaukratisk måde under det syvende forskningsrammeprogram;
31. anser det for nødvendigt at tage omfattende hensyn til 3R-princippet; hilser Kommissionens bestræbelser på videreudvikling af dyreforsøgsdirektivet 86/609/EØF velkommen; støtter Kommissionen i at fremlægge de pågældende lovforslag allerede i indeværende år; forventer, at Kommissionen i denne sammenhæng forklarer, hvordan man kan sikre en fælles håndtering og kontrol af bestemmelserne;
32. mener, at den foreslåede ændring af EU's lovgivning om dyreforsøg skal sikre, at anvendelsesområdet for Rådets direktiv 86/609/EØF udvides til at omfatte grundforskning og forskning, hvor dyr anvendes til pædagogiske formål;
33. opfordrer Kommissionen til at lægge sig i selen internationalt, navnlig i WTO og i OIE, for en ensartet lovgivningsmæssig standard for kravene til dyrebeskyttelse og dyreforsøg i forbindelse med produktgodkendelser og anerkendelsen af alternative beskyttelsesmetoder, der er valideret i Europa; mener, at udviklingen, valideringen og accepten af metoder, hvor dyr ikke anvendes, skal fremskyndes, og at der skal ydes flere midler, personalemæssige ressourcer og administrativ støtte på alle niveauer for at sikre, at dyreforsøg hurtigst muligt erstattes af andre metoder;
34. opfordrer EU's tilsynsmyndigheder til omgående at acceptere de forsøgsmetoder uden dyr, som allerede er blevet valideret af ECVAM (Europæisk Center for Validering af Alternative Metoder);
35. erkender, at videnskabelige forsøg af dårlig kvalitet ikke kun er uetiske, men også spild af ressourcer, og at EU skal kræve, at alle nye, reviderede og eksisterende forsøg vedrørende menneskers og miljøets sikkerhed skal valideres i deres helhed i overensstemmelse med moderne standarder, før sådanne test kræves, anbefales eller godkendes i henhold til Fællesskabets lovgivning eller strategier;
36. opfordrer Kommissionen til at forbedre netværket af eksisterende fælles institutioner, som beskæftiger sig med dyrebeskyttelsesspørgsmål, før der etableres en ny fællesskabsinstitution med samme arbejdsområde;
37. hilser Kommissionens bestræbelser på udvikling af og forskning i dyrebeskyttelsesmærkning velkommen; mener, at dette gør det muligt for forbrugerne at træffe en informeret købsbeslutning; mener, at der skal tilstræbes en inddragelse af mærkning af forarbejdningsprodukter;
38. mener, at forbrugerne skal informeres og være parate til at betale højere priser for produkter, som kommer fra landbrug, der opfylder højere dyrevelfærdsstandarder, og at disse produkter skal forsynes med en hensigtsmæssig mærkning;
39. mener, at den til 2008 planlagte rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om muligheden for et obligatorisk mærkningssystem til fjerkræ og produkter af fjerkræ, som er baseret på overholdelse af dyrevelfærdsstandarder, navnlig skal koncentrere sig om overholdelse af dyrevelfærdsstandarder, der går ud over minimumskravene; mener, at et mærkningsprogram, som er baseret på standarder, der er højere end de lovbestemte minimumsstandarder, vil løse det erkendte problem med forbrugere, som gerne vil købe et produkt, der er fremstillet under hensyn til dyrevelfærd, men som ikke kan identificere disse varer i butikkerne;
40. opfordrer Kommissionen til at sikre, at mærkningen er gennemsigtig, let forståelig og pålidelig; mener, at en "EU-mærkning" allerede vil give en garanti for, at alle produkter, der sælges i Europa, overholder simple og obligatoriske dyrebeskyttelsesstandarder; hvad angår beskyttelse, som går ud over de fastsatte minimumskrav, kan en særlig ordlyd på mærket informere forbrugeren om, at producenten har overholdt yderligere krav, og øge presset på handelspartnerne for at overtage europæiske dyrebeskyttelsesstandarder og dermed gøre det muligt for Europa at eksportere sine dyrevelfærdsstandarder til hele verden; understreger den rolle, som private mærkninger spiller, navnlig hvad angår højere dyrevelfærdsstandarder;
41. anmoder om, at Kommissionens finansielle støtte til nationale oplysningskampagner og salgsfremstød for landbrugsprodukter i henhold til Kommissionens forordning (EF) nr. 1071/2005 af 1. juli 2005 ydes på grundlag af dyrevelfærdsrelaterede produktionsstandarder; mener derfor, at den europæiske kvalitetsstandard for produkter fremstillet i produktionssystemer, der overholder høje dyrevelfærdsstandarder, som Kommissionen har foreslået i sin handlingsplan, skal prioriteres højt;
42. glæder sig over forslaget om at gøre det lettere for forbrugerne at genkende de foreslåede markedsførings- og informationssystemer, men understreger samtidig nødvendigheden af at gøre det lettere at anvende dem til gavn for alle parter i fødevarekæden;
43. støtter principielt den bebudede udvikling af og forskning i integrerede og ensartede dyrebeskyttelsesindikatorer; mener, at disse skal hvile på et sundt videnskabeligt grundlag, være objektive, målelige og kunne gentages og bidrage til gennemsigtighed med hensyn til dyrebeskyttelsesstandarder; mener, at en integration af dyresundhedsaspekter er nødvendig; mener, at integrerede og ensartede indikatorer skal lette kontrollen, reducere de administrative udgifter og sikre videnskabelige resultater, som kan sammenlignes på tværs af alle medlemsstater;
44. anmoder Kommissionen om at afslutte udviklingen af og forskningen i integrerede dyrebeskyttelsesindikatorer inden for tre år;
45. opfordrer Kommissionen til at fremlægge den bebudede kommunikationsstrategi så hurtigt som muligt og gennemføre denne konsekvent; mener, at handlingsplanen kun vil blive en succes, hvis alle aktører er tilstrækkeligt informeret om fordelene ved det nuværende og fremtidige høje dyrebeskyttelsesniveau i Europa for dyr og produkter;
46. mener, at kvalitetssikringssystemer med særlig høje krav til dyrevelfærd ikke vil kunne forbedre dyrebeskyttelsen, fordi de undermineres af konkurrencen fra billigere produkter fra kvalitetssikringssystemer, hvor dyr holdes under overholdelse af standarder, som ikke er højere end de lovgivningsmæssige minimumsstandarder for dyrevelfærd, og at der derfor er behov for en retlig ramme, der fastsætter minimumsstandarderne for kvalitetssikring;
47. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at øge deres bestræbelser inden for forbrugeroplysning; mener, at eksisterende støtteinstrumenter skal undersøges med henblik på at lette gennemførelsen af passende marketing- og informationskampagner;
48. hilser etableringen af et dyrebeskyttelsesinformationsforum velkommen; mener, at dette skal fremme informationsudvekslingen om aktuelle udviklinger på dyrebeskyttelsesområdet, det videnskabelige vidensniveau og især af bedste praksis-eksempler;
49. er enig i, at en europæisk strategi for kommunikation om dyrevelfærd i og uden for EU er nødvendig for at sætte borgerne ind i de indbyrdes forskelle på de forskellige dyreproduktionssystemer og i udgifterne og fordelene ved højere dyrevelfærdsstandarder; mener, at en sådan strategi skal gennemføres uafhængigt under det foreslåede centers eller laboratoriums auspicier;
50. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at stille tilstrækkelige midler til rådighed til uddannelse, videreuddannelse og rådgivning, f.eks. midler fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne (EUFUL);
51. mener, at indførelse af nye og højere standarder i EU-25 uden standardisering under WTO på et tidspunkt, hvor en omfattende liberalisering af betingelserne for adgang til landbrugsmarkederne er planlagt, kan føre til et fald i EU-produktionens konkurrenceevne;
52. beklager, at dele af fødevareproduktionen flytter uden for EU som følge af de gældende dyrevelfærds- og dyrebeskyttelsesstandarder, og opfordrer derfor Kommissionen til at vurdere omfanget af denne udvikling;
53. anmoder Kommissionen om at yde kompensation til producenterne i Fællesskabet for de finansielle tab, de lider som følge af, at gennemførelsen af foranstaltningerne til dyrevelfærd bevirker en stigning i deres produktionsomkostninger;
54. henviser til, at højere dyrebeskyttelsesstandarder i mange tilfælde medfører meromkostninger; mener, at i den frie verdenshandel har dyrebeskyttelsesaspekter hidtil kun spillet en underordnet rolle, hvilket kan forårsage "dyrebeskyttelsesdumpning" og ulemper for europæiske producenter i Europa og på tredjelandsmarkeder; foreslår derfor et instrument til kvalificeret markedsadgang, som kan hindre, at EU's dyrevelfærdsstandarder undermineres, ved at pålægge produkter, som ikke opfylder EU-standarderne, en afgift;
55. hilser derfor alle foranstaltninger og initiativer fra Kommissionens side velkommen, som fremmer enigheden på internationalt plan om høje dyrebeskyttelsesstandarder; mener, at videreudviklingen af dyrebeskyttelsesstandarder inden for rammerne af OIE og dens juridiske opgradering ved WTO ubetinget skal tilstræbes og gøres til en prioritet; mener, at målet bør være et så højt og fælles dyrebeskyttelsesniveau som muligt på verdensplan; anmoder Kommissionen om i mellemtiden ikke at øge de konkurrenceforvridninger, som producenterne i Fællesskabet lider under, ved at indføre nye bindende, detaljerede og ensartede standarder;
56. anmoder Kommissionen om at fremme en udtrykkelig anerkendelse af de høje standarder for EU's bestemmelser om dyrevelfærd i den kommende revision af WTO's SPS-aftale og andre WTO-aftaler, hvor det er relevant;
57. beklager, at dyrevelfærd ikke er en del af de nuværende WTO-forhandlinger; insisterer på, at Kommissionen beskytter de europæiske standarder, og at den er bevidst om de meromkostninger, som producenterne i EU står over for i forbindelse med deres overholdelse af disse standarder;
58. kræver eftertrykkeligt en styrkelse af dyrebeskyttelsen inden for rammerne af WTO; opfordrer Kommissionen til inden for rammerne af Doha-runden at gå energisk i brechen for, at dyrebeskyttelse sættes på dagsordenen for forhandlingerne som "non-trade-concern", og at støtteforanstaltninger til fordel for dyrebeskyttelse som led i politikken for udviklingen af landdistrikterne uden undtagelse falder ind under den grønne boks;
59. anmoder Kommissionen om at gøre en indsats for, at "non-trade-concerns" anerkendes inden for rammerne af WTO, eller for at opnå yderligere enighed på internationalt plan om dyrebeskyttelsesstandarder, før lovgivningen om dyrebeskyttelse skærpes i EU;
60. påpeger, at WTO-handelsreglerne ikke begrænser valideringen af produktionssystemer, således som det fremgår af meddelelsens oprindelige ordlyd, og at det derfor er både muligt og ønskeligt at validere produktionssystemer, der anvender betydeligt højere velfærdsstandarder end minimumskravene;
61. støtter Kommissionens bestræbelser på som supplement til den multilaterale strategi at opnå en forankring af dyrebeskyttelsen i bilaterale handels- eller veterinæraftaler (f.eks. med Chile og Canada) og udbygge informationsudvekslingen med tredjelande og deres repræsentanter om dyrebeskyttelsesemner;
62. mener, at alle nuværende og fremtidige bilaterale aftaler med tredjelande, som omhandler sanitære og fytosanitære forhold, bør fastsætte mål for at sikre, både at animalske produkter fra tredjelande produceres, så de mindst lever op til dyrevelfærdsstandarder, der er sammenlignelige med dem i EU, og at europæiske forbrugere gøres opmærksom på disse standarder;
63. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at igangsætte aktiviteter, som skal opmuntre importører af animalske produkter i EU til at kræve, at deres leverandører som minimum overholder EU's dyrevelfærdsstandarder;
64. hilser den bebudede dialog med udviklingslandene om de yderligere markedsmuligheder velkommen, som giver dem høje dyrebeskyttelsesstandarder; anmoder Kommissionen om at hjælpe udviklingslandene til at overholde dyrebeskyttelsesstandarderne som led i såvel eksisterende som nye "støtte-til-handel"-programmer;
65. glæder sig over Kommissionens indsats for at hjælpe udviklingslandene med at bidrage til oprettelsen af internationale standarder ved at yde handelsrelateret bistand;
66. glæder sig over det arbejde, Kommissionen har udført via projekter med udviklingslande for handelsrelateret teknisk bistand (TRTA), f.eks. ved at støtte eksperter fra udviklingslande, så de har kunnet deltage i møder om fastsættelse af internationale standarder, og ved at sende tekniske eksperter fra EU til udviklingslandene; konstaterer, at repræsentanter for tredjelande allerede kan deltage i EU-uddannelseskurser tilrettelagt for medlemsstaternes kompetente myndigheder om gennemførelse af EU's bestemmelser om dyrevelfærd, og mener, at Fællesskabet for at sætte udviklingslandene i stand til at udnytte handelsmulighederne fuldt ud bør imødekomme anmodninger om at sørge for analyser, uddannelse, forskning og økonomisk støtte både gennem bilaterale og multilaterale udviklingsinitiativer; mener desuden, at forbedring af dyrevelfærd ofte direkte og finansielt vil kunne gavne disse landes fødevareproduktion og miljøbeskyttelse;
67. mener, at Fællesskabets beslutning om at forbyde import af hormonbehandlet oksekød er blevet underbygget fuldt ud af videnskabelige undersøgelser, og anmoder Canada og USA om uden yderligere forsinkelse at fjerne de uberettigede og WTO-stridige sanktioner på europæiske varer;
68. bifalder forslaget om at forbyde import af hunde- og katteskind og opfordrer Kommissionen til at stille forslag om et totalforbud mod sælprodukter og "dyremishandlingsprodukter" fra tredjelande såsom skind fra dyr, der er blevet flået levende, skind fra dyrefarme uden dyrlægekontrol og farmakologiske produkter baseret på truede dyrearter samt i alle tilfælde, hvor lave produktionsstandarder er en trussel mod miljøet og den biologiske mangfoldighed;
69. anmoder Kommissionen om at fremlægge et forslag om at gøre det midlertidige forbud mod import i EU af vilde fugle permanent af etiske, sundhedsmæssige og velfærdsrelaterede grunde;
70. er bekymret over, at handlen med eksotiske dyr truer både den biologiske mangfoldighed og dyrevelfærden; mener, at der bør tages hensyn til virkningerne for den biologiske mangfoldighed, når der udarbejdes en dyrevelfærdspolitik i forbindelse med de grænseoverskridende problemer, der omtales i meddelelsen;
71. er bekymret over de lidelser, som dyr, der deltager i kampe, udsættes for; anmoder Det Europæiske Fællesskab om at stoppe hunde-, tyre-, og hanekampe ved national lovgivning eller fællesskabslovgivning og ved at sikre, at de deltagende parter hverken modtager statsstøtte eller national støtte til deres aktiviteter;
72. mener, at den rapport til Europa-Parlamentet og Rådet om genetiske parametres betydning for slagtekyllinger og forældredyr til slagtekyllinger, som efter planen skal forelægges i 2010, skal ledsages af passende forslag til retsakter;
73. kræver, at Bulgarien og Rumænien allerede nu retter sig efter Fællesskabets mål for dyrebeskyttelse, og at de gennemfører og håndhæver al eksisterende EU-lovgivning om dyrevelfærd før januar 2007, eller, såfremt overgangsperioder er blevet aftalt som led i deres tiltrædelsestraktater, senest ved udløbet af disse perioder;
74. mener, at Kommissionen skal kontrollere, at EU's lovgivning om dyrevelfærd er behørigt gennemført, og at den nationale overvågning af, at lovene overholdes, er tilstrækkelig, før nye medlemsstater tiltræder EU;
75. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
- [1] EFT L 117 af 5.5.1987, s. 31.
BEGRUNDELSE
Indledning
Formålet med alle politikker om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (herefter kaldet: dyrebeskyttelse) er at behandle dyr som medskabninger i overensstemmelse med deres specifikke behov. Her kan de såkaldte fem friheder, som bl.a. omfatter artsspecifikke opdrætsbetingelser, inklusive tilstrækkelig forsyning med foder og drikkevand, eller forebyggelsen af smerter, sårdannelse og sygdomme tjene som grundlag for den aktuelle dyrebeskyttelsespolitik.
En universel dyrebeskyttelsespolitik må foruden nyttedyrene ikke undlade at tage hensyn til vildtlevende dyr, kæledyr og andre dyr i menneskelig varetægt.
I de senere år har Fællesskabet, medlemsstaterne og Europarådet udbygget dyrebeskyttelseslovgivningen kontinuerligt og øget deres forskningsindsats på dette område.
På fællesskabsniveau blev der etableret minimumsstandarder for dyreforsøg, avl, opdræt, transport og slagtning af nyttedyr til landbrugsformål samt detailbestemmelser for kalve, svin og liggehøner. Hvad angår Kommissionens forslag om minimumsforskrifter til beskyttelse af slagtekyllinger (KOM(2005)0221), som Parlamentet i princippet allerede godkendte i februar 2006 (A6-0017/2006), mangler der stadig en beslutning fra Rådet herom.
Ikke mindst på basis af protokollen om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd til Amsterdam-traktaten, som forpligter Fællesskabet til at tage hensyn til dyrebeskyttelsen på alle relevante politikområder, er der blevet skabt et meget højt dyrebeskyttelsesniveau, som ikke alene er meget højt i europæisk forstand, men også i en international sammenhæng.
Parallelt med de statslige bestræbelser har erhvervs- og forskningslivet også øget deres indsats på dyrebeskyttelsesområdet betydeligt i forbindelse med anvendelsen af dyr til videnskabelige formål. Dyrehold er blevet væsentligt forbedret i den videnskabelige forskning i de senere år. Derudover har erhvervs- og forskningslivet udviklet en lang række alternativer til dyreforsøg med henblik på at føre 3R-princippet ud i livet.
Inden for levnedsmiddelproduktionen og levnedsmiddelhandelen findes der forskellige dyrebeskyttelsesspecifikke certificerings- og mærkningssystemer, som delvist sikrer et dyrebeskyttelsesniveau, som ligger over den lovmæssigt krævede minimumsbeskyttelse.
Nye teknikker og processer eller intensivt dyrehold er ikke i sig selv en ulempe, men skaber derimod også nye muligheder for forbedring af dyrebeskyttelsen.
Den erhvervsmæssige udvikling, ændrede teknikker og processer eller ny viden om dyrenes adfærd og behov stiller til stadighed nye krav til dyrebeskyttelsen. Fællesskabets dyrebeskyttelsespolitik skal hele tiden tilpasse sig disse nye krav.
På internationalt plan bestræber man sig nu på at styrke dyrebeskyttelsen, f.eks. i Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE). Disse bestræbelser er dog langtfra nok. Således er der til dato praktisk talt ikke truffet nogen aftaler inden for Verdenshandelsorganisationen (WTO) herom. Desuden har de internationale drøftelser om undgåelse eller formindskelse af dyreforsøg som led i produktgodkendelsen endnu ikke båret den ønskede frugt.
Dyrebeskyttelse kan forårsage meromkostninger. Forbrugerne forventer, at Fællesskabet gennemfører høje dyrebeskyttelsesstandarder, men er imidlertid - enten af uvidenhed om eller på grund af manglende tillid til gennemførelsen af eksisterende standarder - stadigvæk alt for sjældent parat til at bære disse meromkostninger.
Handlingsplan
Målet for "EF-handlingsplanen for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010)" er at samle Fællesskabets aktiviteter, som hidtil har været fordelt over forskellige kommissionstjenestegrene, udvalg og politikområder, og strukturere disse efter fælles retningslinjer.
Handlingsplanen er inddelt i fem handlingsområder:
1. Forbedring af eksisterende minimumsstandarder for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (herefter kaldet: dyrebeskyttelse)
2. Forskning i dyrebeskyttelse og gennemførelse af 3R-princippet
3. Mærkning og fælles dyrebeskyttelsesindikatorer
4. Stærkere inddragelse af offentligheden og af dyreopdrættere/dyrepassere
5. Internationale bestræbelser.
Kommissionen har planer om at videreudvikle de eksisterende minimumsstandarder og foreslå minimumsstandarder for flere andre dyrearter i overensstemmelse med de aftaler, der er indgået på Europarådsniveau.
Den eksisterende forskningsindsats skal videreføres og udbygges. I tæt samarbejde med industri, beslutningstagere og Kommissionen skal der allerede i indeværende år fremlægges en handlingsplan for gennemførelsen af 3R-princippet.
Kommissionen vil øge sine bestræbelser på at etablere fælles dyrebeskyttelsesindikatorer. Disse skal gøre dyrebeskyttelsesniveauet i Europa mere gennemsigtigt, gøre kontrollen nemmere og tjene til at forberede en EU-dyrebeskyttelsesmærkning.
Forbrugerinformation og uddannelse/kurser for dyreopdrættere og dyrepassere skal udvides, og der skal udarbejdes en kommunikationsstrategi.
Dyrebeskyttelsesstrategien suppleres med en international komponent. Kommissionen vil således også fremover bestræbe sig på at inkorporere dyrebeskyttelse i multi- og bilaterale handels- og veterinæraftaler.
Enkelte af Fællesskabets fagopgaver på dyrebeskyttelsesområdet skal koncentreres hos et europæisk dyrebeskyttelseskompetencecentrum eller -laboratorium.
Vurdering
Handlingsplanen udgør et vigtigt skridt på vejen hen imod en fælles dyrebeskyttelsespolitik. Grupperingen og integrationen af Fællesskabets og medlemsstaternes opgaver med handlingsplanen som grundlag er nødvendig for at kunne gøre yderligere fremskridt på dyrebeskyttelsesområdet. Handlingsplanen skal fremskrives på basis af en vurdering af de opnåede resultater i perioden efter 2010.
Parlamentet er i vid udstrækning enig i redegørelserne i handlingsplanen. Der skal derfor kun fremhæves nogle enkelte aspekter her:
· Dyrebeskyttelse vedrører os alle. Ikke kun Kommissionen, men også medlemsstaterne, organisationerne, erhvervs- og forskningslivet skal yde et bidrag til gennemførelsen af handlingsplanen inden for rammerne af deres kompetenceområder.
Dyrebeskyttelse er kun troværdig, hvis den omfatter alle dyr. Der må ikke ske en begrænsning af dyrebeskyttelsen til kun at omfatte forskning og landbrug.
· Dyrebeskyttelsespolitikken kan kun videreudvikles i samspil med alle ansvarlige parter. Dette kræver en åben dialog på alle niveauer.
· Dyrebeskyttelse er et vigtigt fællesskabsmål. Der skal tages hensyn hertil på et tidligt stadie i planlægningen af relevante politikker og foranstaltninger. Hvor stor betydning dyrebeskyttelsen end har, må Fællesskabet ikke undlade at tage hensyn til vekselvirkninger og målkonflikter. Der skal tages højde for indvirkninger på arbejdspladser og placeringsfaktorer i overensstemmelse med Lissabon-strategien. Bureaukrati skal begrænses til det nødvendige omfang, og der skal evt. ydes hjælp til tilpasning til de nye standarder.
· Omgående udvikling af en kommunikationsstrategi har højeste prioritet. Dyrebeskyttelse kan kun fungere, hvis alle berørte parter og forbrugerne i ind- og udland er blevet tilstrækkeligt informeret om det europæiske dyrebeskyttelsesniveau og fordelene herved for dyr og produkter.
I den forbindelse skal man være opmærksom på balancen i kommunikationen, og at en diskriminering af bestemte holdningsformer uden saglig grund ville være kontraproduktiv.
God uddannelse og skoling af dyrepasserne på alle niveauer har i mange tilfælde større betydning for dyrebeskyttelsen end nye tekniske forholdsregler. Her kræves der især meget af medlemsstaterne.
· Den tilstræbte mærkning skal være gennemsigtig og let forståelig, da den ellers ikke vil nå ud til forbrugerne. Enkle informationer om overholdelsen af minimumsstandarder på alle produkter, som sælges i Europa, vil være at foretrække, med forbehold for særlige forhold som ved f.eks. æg, frem for kraftigere differentierede systemer. Dette ville samtidig lette gennemførelsen af disse minimumskrav i andre dele af verden. Derudover vil der til enhver tid kunne tilvejebringes yderligere og mere vidtgående dyrebeskyttelsesbestræbelser fra enkelte producenter inden for rammerne af særlige kvalitetsprogrammer. Forarbejdningsprodukter skal så vidt muligt inddrages.
· Kommissionen og medlemsstaterne skal ved hjælp af fælles anvendelse og streng kontrol af eksisterende normer og standarder forhindre, også på dyreforsøgsområdet, at "gratister" ødelægger tilliden til det niveau, der er opnået i Europa.
· Kun tilstrækkelige finansielle midler til forskning på alle områder vil kunne sikre handlingsplanens succes. Viden om dyrs adfærd og behov forekommer at være yderst ringe. Mærkning og dyrebeskyttelsesstandarder skal videreudvikles, og der skal findes alternativer til dyreforsøg.
· Det er vigtigt, at eksisterende forskningsprojekter og teknologiplatforme om nødvendigt bliver videreført, og at der sker en styrkelse af forskningen på de områder, som har afgørende betydning for gennemførelsen af handlingsplanen. Skiftet fra det sjette forskningsrammeprogram til det syvende skal gestaltes så ubureaukratisk som muligt med henblik på ikke at bringe forskningsarbejde, som er absolut nødvendigt for gennemførelsen af denne handlingsplan, i fare. Et eksempel herpå er projektet "PredTox", som akademiske institutioner og erhvervslivet styrer i fællesskab, og hvor man har sat sig det mål at forbedre alternative testmetoders forudsigelsesevne og stille de pågældende data og databaser til rådighed.
I denne sammenhæng er det desuden nødvendigt at tilpasse direktiv 86/609/EØF til det aktuelle vidensniveau og harmonisere bestemmelserne om dyreforsøg i Fællesskabet yderligere.
· Europæisk dyrebeskyttelsespolitik kan kun blive en succes, hvis den udvides med en international komponent. Europæiske producenter må ikke diskrimineres i konkurrencen med producenter fra regioner med lavere dyrebeskyttelsesstandarder.
På den internationale scene hersker der imidlertid endnu ikke udpræget enighed om dyrebeskyttelse. Kommissionens bestræbelser på i langt højere grad at inddrage dyrebeskyttelsen inden for rammerne af OIE og ganske særligt i WTO skal øges betydeligt. Siden Kommissionens meddelelse fra 2002 (KOM (2002) 626 endelig) om "lovgivningen om dyrevelfærd for opdrættede dyr i tredjelande og følgerne for EU" har situationen næsten ikke ændret sig. Der skal opnås en anerkendelse af dyrebeskyttelse som "non-trade-concern" og af den dyrebeskyttelsesspecifikke støtte som værende ubegrænset egnet til den grønne boks.
Væsentlige fremskridt på dyreforsøgsområdet forudsætter, at der som led i produktgodkendelsen sker en anerkendelse af alternativer til dyreforsøg, og at dette også sker på internationalt plan.
Importen af hunde- og katteskind samt sælprodukter til Fællesskabet skal forbydes så hurtigt som muligt. Kommissionen har bebudet dette gentagne gange, uden at der imidlertid er sket noget på området.
· På nuværende tidspunkt kan der overhovedet ikke træffes nogen beslutning med hensyn til forslaget om at etablere en ny fællesskabsinstitution, som skal beskæftige sig med dyrebeskyttelsesspørgsmål. EFSA (European Food Safety Authority), FVO (Food and Veterinary Office), ECVAM (European Center for the Validation of Alternative Methods) og teknologiplatforme varetager allerede nu en stor del af de mulige opgaver, som en ny fællesskabsinstitution skal beskæftige sig med ifølge rapporten. I stedet for at etablere en helt ny fællesskabsinstitution forekommer det således at være mere hensigtsmæssigt at forbedre netværket mellem de eksisterende institutioner.
UDTALELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL (20.6.2006)
til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010)
(2006/2046(INI))
Rådgivende ordfører: Caroline Lucas
FORSLAG
Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. erindrer om, at EU siden vedtagelsen af Amsterdam-traktaten har anerkendt betydningen af øget beskyttelse af og respekt for dyrevelfærd - dyr betragtes som sansende væsener - og mener, at Kommissionens handelspolitik bør støtte denne europæiske værdi;
2. opfordrer alle EU-institutioner til at anerkende dyrebeskyttelse som grundlæggende værdi i EU, således at det ikke længere er muligt under henvisning til grundlæggende frihedsrettigheder at modsætte sig eller blokere for lovgivninger, der forbyder dyremishandling under nogen form;
3. glæder sig over Kommissionens indsats for at fremme høje dyrevelfærdsstandarder i EU og på internationalt plan, herunder samarbejdet med udviklingslandene om at undersøge muligheder for handel baseret på dyrevenlige produktionssystemer, og mener, at dette mål bør supplere andre prioriteringer under WTO-forhandlingerne;
4. glæder sig over det arbejde, Kommissionen har udført via projekter med udviklingslande for handelsrelateret teknisk bistand (TRTA), f.eks. ved at støtte eksperter fra udviklingslande, så de har kunnet deltage i møder om fastsættelse af internationale standarder, og ved at sende tekniske eksperter fra EU til udviklingslandene; konstaterer, at repræsentanter for tredjelande allerede kan deltage i EU-uddannelseskurser tilrettelagt for medlemsstaternes kompetente myndigheder om gennemførelse af EU's bestemmelser om dyrevelfærd, og mener, at Fællesskabet for at sætte udviklingslandene i stand til at udnytte handelsmulighederne fuldt ud bør imødekomme anmodninger om at sørge for analyser, uddannelse, forskning og økonomisk støtte både gennem bilaterale og multilaterale udviklingsinitiativer; mener desuden, at forbedring af dyrevelfærd ofte direkte og finansielt vil kunne gavne disse landes fødevareproduktion og miljøbeskyttelse;
5. opfordrer Kommissionen til inden optagelsen af et nyt medlemsland i Den Europæiske Union at undersøge både den adækvate gennemførelse af EU-dyrevelfærdsstandarder og de planlagte nationale kontrolforanstaltninger i forbindelse med Unionens dyrevelfærdslovgivning; for at forberede tiltrædelseslandene på denne opgave skal Den Europæiske Union forud for udvidelsen afsætte økonomiske midler til uddannelse og information samt kontrol med gennemførelsen af EU's dyrevelfærdslovgivning;
6. mener, at Fællesskabets beslutning om at forbyde import af hormonbehandlet oksekød er blevet underbygget fuldt ud af videnskabelige undersøgelser, og anmoder Canada og USA om uden yderligere forsinkelse at fjerne de uberettigede og WTO-stridige sanktioner på europæiske varer;
7. anerkender, at højere velfærdsstandarder påfører landmænd og andre, som anvender eller producerer animalske produkter, ekstraomkostninger, og mener, at det for at forhindre, at disse industrier flyttes til områder med lavere standarder, er nødvendigt nøje at undersøge ethvert initiativ, der medfører et uberettiget tab af konkurrenceevne, og i givet fald kombinere det med den nødvendige kompensation;
8. mener, at EU-dyrevelfærdsstandarder bør hvile på et solidt videnskabeligt grundlag og en konsekvensanalyse, der ikke blot omfatter socioøkonomiske aspekter, men også spørgsmål som f.eks. folkesundhed, dyresundhed og miljøet;
9. påpeger, at udbetalinger til landmænd er omfattet af betingelseskriterier, herunder højere dyrevelfærdsstandarder; eftersom disse udbetalinger ikke er handelsforvridende og er inkluderet i den "grønne boks" til indenlandsk støtte, anmodes Kommissionen om at understrege de høje standarder for EU's dyrevelfærdsforanstaltninger under WTO-forhandlingerne;
10. anser fødevarer og andre animalske produkter, som produceres under høje velfærdsstandarder, for at være særskilte produkter, mener derfor, at WTO-bestemmelserne tillader, at disse importvarer er underlagt andre krav og forhold end de produkter, som ikke lever op til disse standarder, herunder importforbud om nødvendigt, og opfordrer Kommissionen til at forelægge forslag, der går i denne retning;
11. anmoder Kommissionen om at fremme en udtrykkelig anerkendelse af de høje standarder for EU's bestemmelser om dyrevelfærd i den kommende revision af WTO's SPS-aftale og andre WTO-aftaler, hvor det er relevant;
12. glæder sig over, at EU er begyndt at inkorporere dyrevelfærd i bilaterale aftaler med tredjelande (f.eks. Chile og Canada); mener, at alle nuværende og fremtidige bilaterale aftaler med tredjelande, som omhandler sanitære og fytosanitære forhold, bør fastsætte mål for at sikre, både at animalske produkter fra tredjelande produceres, så de mindst lever op til dyrevelfærdsstandarder, der er sammenlignelige med dem i EU, og at europæiske forbrugere gøres opmærksom på disse standarder;
13. noterer sig resultaterne af Kommissionens Eurobarometer-undersøgelser i 2005 om forbrugernes holdninger til dyrevelfærd, som viser, at oprindelsen og kvaliteten af fødevarer og andre produkter bliver stadigt vigtigere for europæiske forbrugere, og hvoraf det klart fremgår, at importerede fødevarer bør produceres under forhold med hensyn til dyrevelfærd, der er mindst lige så strenge som dem, der anvendes i Europa, og at over halvdelen af alle europæiske forbrugere er villige til at betale mere for fødevarer, der er produceret under forhold, hvor der er taget hensyn til dyrevelfærden; bemærker dog, at forbrugerne mener, at disse produkter kunne være lettere at identificere, og at de ønsker en klarere mærkning af fødevarer med hensyn til dyrevelfærdsstandarder, og mener derfor, at informationskravene, herunder obligatorisk produktmærkning, bør gælde ligeligt for produkter, som produceres i og uden for EU; opfordrer derfor Kommissionen til at arbejde for, at IOE's mindstestandarder indarbejdes i WTO's aftaler om sundheds- og plantesundhedsforanstaltninger (SPS) og tekniske handelshindringer (TBT);
14. mener, at informationsstrategierne over for forbrugerne ikke bør begrænses til kun at omfatte mærkning, og at der bør gennemføres en bredere kommunikations - og oplysningsstrategi parallelt hermed for at støtte markedet for produkter af høj velfærdsstandard;
15. glæder sig over beslutningen om at standse eksportrestitutioner på eksport af levende kvæg, men gør opmærksom på, at den fortsatte handel med levende dyr kan give anledning til velfærdsproblemer og øger risikoen for sygdomme, hvis transportørerne ikke er tilstrækkeligt uddannede; opfordrer derfor Kommissionen til at indføre uddannelsessystemer for transportoperatørerne og stille forslag om at forbedre deres kvalifikationer, øge deres viden om spørgsmål vedrørende dyrevelfærd og lette anvendelsen af den gældende lovgivning;
16. konstaterer, at den nye forordning om dyretransport ikke omfatter standarder for transport af fjerkræ som følge af mangel på videnskabelige data på det pågældende tidspunkt; konstaterer dog, at der i en udtalelse fra Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet om transport af fjerkræ, fisk og andre arter snart vil blive fremsat henstillinger om, på hvilke områder der er behov for at ajourføre den nuværende lovgivning, og opfordrer derfor Kommissionen til at indarbejde disse henstillinger ved først givne lejlighed;
17. anerkender betydningen af erstatning, begrænsning og forfining af dyreforsøg, og foreslår, at Kommissionen også lader dette princip gælde for tredjelande ved at fremme accepten af alternative forsøgsmetoder, der ikke involverer dyr, harmonisere informationskrav, så forsøg ikke gentages, når produkter importeres eller eksporteres, og udvide den gensidige anerkendelse af dataaftaler gennem bilaterale aftaler såvel som i de eksisterende OECD-bestemmelser;
18. deler den brede offentligheds bekymring over dyremishandling, der skyldes handel med skind fra vilde og opdrættede dyr, opfordrer til, at der indføres et forbud mod produktion og import af varer fremstillet af sælskind, hunde- og katteskind eller skind fra vilde dyr, og til en mere effektiv håndhævelse af de eksisterende importforbud;
19. erkender, at udbrud af dyresygdomme forekommer med jævne mellemrum overalt i verden, og at international handel med dyr og dyreprodukter kan forårsage, at de spredes; konstaterer, at der er iboende vanskeligheder ved regelmæssigt at vaccinere og opretholde vaccinationsfortegnelser for dyr med høj belægningsgrad under transport; mener, at handel med vilde fugle særlig set i lyset af spredningen af fugleinfluenzaviruset udgør en risiko for mennesker og dyrs helbred, den biologiske mangfoldighed såvel som for dyrevelfærd, og at det midlertidige forbud bør gøres permanent i overensstemmelse med WTO's bestemmelser; opfordrer samtidig medlemsstaterne til at koordinere og forbedre grænsekontrollen med henblik på at hindre ulovlig import af vilde fugle;
20. erkender, at kun den internationale handel med ulovlige narkotiske stoffer anslås at overstige værdien af den ulovlige handel med vilde dyrearter, og at graden af udnyttelse og handel med nogle arter er så høj, at deres populationer udtyndes i alvorlig grad; kræver forbedret overvågning af import af vilde dyr og produkter fra vilde dyr, så konventionen om international handel med udryddelsestruede vilde dyr og planter (CITES) overholdes, og håndhævelsen heraf forbedres for at redde dyr fra en truende udryddelse; mener, at EU kan spille en vigtig rolle i kontrollen med den internationale handel med vilde dyr, men denne kontrol må i højere grad afspejle den omfattende offentlige modstand mod den fornyede handel med elfenben i hele Europa og Europa-Parlamentets konsekvente støtte til, at elefanter i fuldt omfang beskyttes inden for rammerne af CITES;
21. glæder sig over den østrigske regerings beslutning om at følge det danske eksempel, hvor anvendelse af vilde dyr i cirkusser i lang tid har været forbudt, idet dette vil bidrage til at begrænse handlen med eksotiske arter;
22. konstaterer, at der i de senere år gradvis er fremkommet flere oplysninger om fisks føleevne, og at den fælles fiskeripolitik omfatter en strategi for bæredygtig udvikling af akvakulturen i EU, hvori det understreges, at der er behov for at forbedre opdrættede fisks velfærd; glæder sig over Europarådets henstillinger om behandlingen af opdrættede fisk og ser frem til retningslinjerne for opdrættede fisks velfærd fra Verdensorganisationen for Dyresundhed (OIE); udtrykker bekymring over den internationale handels indvirkning på akvariefisk, der kan medføre overfiskning af populære arter, skade skrøbelige koralrevsmiljøer på grund af anvendelsen af den ikke-selektive natriumcyanidteknik ved fangst af fisk og høj dødelighed blandt fisk i forbindelse med hårdhændet transport og ringe opdrætsmetoder i hele forsyningskæden; mener, at hvis akvarieindustrien forvaltes på rette måde, kan den støtte en langsigtet bevarelse og bæredygtig anvendelse af koralrev, og opfordrer derfor Kommissionen til at overveje, hvilke foranstaltninger der kan træffes for at mindske disse problemer;
23. mener, at Kommissionen inden for OIE bør rejse spørgsmålet om muligheden for at udforme retningslinjer for dyrevelfærd;
24. opfordrer Kommissionen til at udforme EU-mindstestandarder for dyrebeskyttelse og foreslå foranstaltninger til gennemførelse af disse standarder i fremtiden;
25. opfordrer Kommissionen til at foreslå foranstaltninger, der muliggør eller aktivt fremmer, at transporter af levende dyr belægges med højere skatter eller afgifter.
PROCEDURE
|
Titel |
Dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010) |
||||||
|
Procedurenummer |
|||||||
|
Korresponderende udvalg |
AGRI |
||||||
|
Rådgivende udvalg |
INTA |
||||||
|
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet |
Nej |
||||||
|
Rådgivende ordfører |
Caroline Lucas |
||||||
|
Oprindelig rådgivende ordfører |
|
||||||
|
Behandling i udvalg |
21.3.2006 |
30.5.2006 |
|
|
|
||
|
Dato for vedtagelse |
19.6.2006 |
||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
20 2 1 |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Francisco Assis, Jean-Pierre Audy, Enrique Barón Crespo, Béla Glattfelder, Jacky Henin, Syed Kamall, Sajjad Karim, Alain Lipietz, Caroline Lucas, Erika Mann, David Martin, Javier Moreno Sánchez, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Tokia Saïfi, Peter Šťastný, Robert Sturdy, Gianluca Susta, Zbigniew Zaleski |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Panagiotis Beglitis, Bastiaan Belder, Saïd El Khadraoui, Antolín Sánchez Presedo |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Marie Panayotopoulos-Cassiotou |
||||||
|
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
... |
||||||
UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED (14.7.2006)
til Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010)
(2006/2046(INI))
Rådgivende ordfører: Jonas Sjöstedt
FORSLAG
Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Landbrug og Udvikling af
Landdistrikter, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
A. der henviser til Kommissionens meddelelse af 23. januar 2006 til Europa-Parlamentet og Rådet om en EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010) (KOM(2006)0013),
1. bifalder Kommissionens handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010); mener, at mange dyr i EU behandles dårligt og i strid med EU's bestemmelser, og at hensynet til vækst og beskæftigelse ikke kan være de eneste faktorer, som konsekvensanalyser skal baseres på; mener, at dyr i EU skal behandles godt og have ret til at udvise deres naturlige adfærd; understreger også, at Kommissionen i denne forbindelse er retligt bundet af især artikel 37, artikel 95, stk. 1 og 3, samt artikel 174 og 175 i EF-traktaten og den til Amsterdam-traktaten knyttede protokol om dyrebeskyttelse og dyrevelfærd;
2. mener, at Kommissionen bør forelægge retligt bindende foranstaltninger, navnlig i forbindelse med følgende planlagte rapporter:
- gennemførelse af direktiv 98/58/EF om beskyttelse af dyr, der holdes til landbrugsformål (2006),
- ændring af beslutning 2000/50/EF om inspektion af bedrifter (2006),
- rapport om beskyttelse af kalve, der holdes til landbrugsformål (2008),
- rapport om beskyttelse af grise, der holdes til landbrugsformål (2009),
- rapport om genetiske parametres betydning for slagtekyllinger og forældredyr til slagtekyllinger (2010);
3. påpeger i lyset af de seneste sygdomsudbrud, at Kommissionen hurtigst muligt bør revidere fællesskabslovgivningen og detaljerede retningslinjer for beskyttelse af dyr på slagte- eller aflivningstidspunktet, herunder i forbindelse med aflivning som led i sygdomsbekæmpelsesforanstaltninger (først planlagt til 2007), og at den senest i 2010 bør forelægge en rapport om gennemførelse af lovgivning om pladsforhold og maksimal transporttid for dyr (Rådets forordning (EF) nr. 1/2005, Rådets forordning (EF) nr. 411/1998);
4. beklager, at Kommissionens handlingsplan ikke omfatter initiativer til beskyttelse af cirkusdyr og dyr i zoologiske haver;
5. beklager ligeledes, at Kommissionens handlingsplan ikke omfatter initiativer til forbedring af levevilkårene for dyr, der holdes til skindproduktion i EU, eller krav til skindprodukter, der importeres til EU;
6. mener, at EU's bestemmelser på dyrebeskyttelsesområdet skal være minimumsregler, der tillader medlemsstaterne at beholde eller indføre strengere nationale bestemmelser;
7. understreger, at der bør opstilles en prioriteringsliste over foranstaltningerne, som bør følges op med lovgivningsforslag, for forskellige dyrearter og problemområder; understreger, at en sådan liste bør omfatte malkekvæg, voksent kvæg, akvakulturdyr samt grise og kalkuner til opfedning;
8. mener, at den fælles landbrugspolitik skal udformes således, at overproduktion af kød undgås, og at god dyrevelfærd er en naturlig del af en produktion af høj kvalitet; anmoder derfor om, at alle relevante dyrevelfærdsdirektiver inddrages i de krydsoverensstemmelsesforanstaltninger, der indgår i Rådets forordning (EF) nr. 1782/2003 om den fælles landbrugspolitiks ordninger for direkte støtte; erindrer om, at undervisningsforanstaltninger rettet mod forbrugere og producenter vedrørende dyrevelfærd, skattemekanismer og forskningsbaserede foranstaltninger alle er vigtige redskaber til at opnå en bedre dyrevelfærd;
9. bifalder intentionen om større brug af satellitnavigationssystemer i køretøjer som led i beskyttelsen og realitetsovervågningen af dyrs velfærd under transport; men henviser til, at medlemsstaterne i forbindelse med vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 1/2005 netop valgte ikke at ændre på transporttid og arealkrav, selvom dette ville have haft meget gavnlige effekter på beskyttelsesniveauet; mener derfor, at flere konkrete initiativer i forhold til disse områder bør prioriteres i handlingsplanen;
10. understreger, at der senest i 2010 bør indføres en øvre tidsgrænse på i alt otte timer for transport af slagtedyr og dyr til videre opfedning; kræver samtidig et forbud mod transport af kalve, som er under 12 uger gamle;
11. påpeger, at de europæiske bestemmelser om dyretransport (forordning (EF) nr. 1/2005 og direktiv 95/29/EF) i praksis ofte tilsidesættes, hvilket navnlig gælder reglerne om pauser og adgang til vand og foder; anmoder derfor Rådet og Kommissionen om at gennemføre foranstaltninger, der skal få medlemsstaterne til at forhøje antallet og effektiviteten af kontroller med anvendelse af de europæiske bestemmelser;
12. mener, at målet må være, at al avl af æglæggende høner senest i 2016 foregår med et system for fritgående høns;
13. mener, at bestemmelserne om beskyttelse af svin skal gennemgås, og at den eksisterende lovgivning, som forbyder anvendelse af bindsler til søer og gylter, skal håndhæves i alle medlemsstater;
14. mener, at et forbud mod kastration af svin uden bedøvelse skal indføres;
15. mener, at søer skal gå løse i hele deres livscyklus;
16. mener, at et effektivt forbud mod halekupering skal indføres;
17. mener, at der skal være fri adgang til grovfoder;
18. mener, at bestemmelserne om opdræt af kyllinger til kødproduktion skal gennemgås, og at der bør indføres en maksimal belastningsgrænse på 25 kg pr. kvadratmeter;
19. mener, at det er af største betydning at få begrænset opdrætsmetoder, der i særlig grad forringer dyrenes velfærd, såsom tvangsfordring af gæs og ænder med henblik på fremstilling af foie gras; anmoder om, at de henstillinger om beskyttelse af ænder og gæs, der blev vedtaget i forbindelse med den europæiske konvention om beskyttelse af dyr under opdræt 1 1999, gennemføres;
20. bifalder forslaget om at forbyde import af hunde- og katteskind og opfordrer Kommissionen til at stille forslag om et totalforbud mod "dyremishandlingsprodukter" fra tredjelande såsom skind fra dyr, der er blevet flået levende, skind fra dyrefarme uden dyrlægekontrol og farmakologiske produkter baseret på truede dyrearter samt i alle tilfælde, hvor lave produktionsstandarder er en trussel mod miljøet og den biologiske mangfoldighed;
21. mener, at Parlamentets forkastelse den 13. december 2005 af Kommissionens forslag om indførelse af standarder for human fældefangst for visse dyrearter (KOM(2004)0532) (betænkning af Scheele - A6-3004/2005) ikke er nogen undskyldning for at udsætte et nyt forslag til 2009; anmoder derfor Kommissionen om at fremsætte et nyt forslag til retsakt;
22. anmoder EU om i WTO-regi at fremme, at kravet om dyrevelfærd anerkendes som et krav af ikke-handelsmæssig art;
23. er bekymret over, at handlen med eksotiske dyr truer både den biologiske mangfoldighed og dyrevelfærden; mener, at der bør tages hensyn til virkningerne for den biologiske mangfoldighed, når der udarbejdes en dyrevelfærdspolitik i forbindelse med de grænseoverskridende problemer, der omtales i meddelelsen;
24. påpeger, at handel med vilde fugle ofte finder sted under uacceptable vilkår, som fører til tusindvis af fugles død; mener, at denne handel udgør en risiko for menneskers og dyrs sundhed og for den biologiske mangfoldighed, og at det midlertidige forbud mod import af vilde fugle til EU derfor bør gøres permanent;
25. mener, at EU's oplysningskampagner på området specifikt skal rettes mod alle aktører fra producenter til forbrugere ved hjælp af en kommunikationsstrategi, der er tilpasset de enkelte interesserede gruppers behov;
26. mener, at der er behov for en europæisk strategi for kommunikation af dyrevelfærdsspørgsmål til forbrugere både i EU og i tredjelande med henblik på at gøre rede for såvel forskelle i dyreproduktionen som i omkostninger og fordele ved høje dyrevelfærdsstandarder; påpeger, at en sådan strategi kan gennemføres af det europæiske center eller laboratorium, der foreslås af Kommissionen;
27. anmoder om, at de relevante ngo'er både i EU og over hele verden inddrages i høringsaktiviteter og det forberedende lovgivningsmæssige arbejde, og anmoder om åbning af adgang til undervisningsprogrammer for disse ngo'er;
28. mener, at indsatsområde 5 i Kommissionens handlingsplan, der har til formål at øge bevidstheden om og undervisningen i dyrevelfærd, f.eks. i forbindelse med dyrehold og transport og slagtning af dyr, bør tage sigte på producenter i Sydøstasien så vel som på producenter i MEDA-landene;
29. er opmærksom på de vanskeligheder, der sandsynligvis vil møde udviklingslandene i forbindelse med en udvidelse af den dyrevenlige produktion, og opfordrer Fællesskabet til at bakke sådanne initiativer op med passende uddannelses- og forskningsmæssig samt finansiel bistand;
30. noterer sig, at mange EU-politikker omfatter dyrevelfærdsaspekter, som ikke indgår i handlingsplanen, såsom bæredygtig udvikling, CITES-konventionen samt standarder for handel og markedsføring, og understreger betydningen af fuldt ud at tage hensyn til dyrevelfærdsspørgsmål på alle relevante politikområder;
31. mener, at der i forbindelse med behandling af grænseoverskridende problemer på dyrevelfærdsområdet også må tages hensyn til bevarelse af vildtlevende dyr;
32. bifalder anvendelsen af 3R-princippet - reduction, replacement and refinement (begrænsning, erstatning og forbedring) - i forbindelse med dyreforsøg; mener, at dyreforsøg kun bør tillades, når der ikke er andre alternativer; mener, at støtte til 3R-princippet og støtte til ny udvikling inden for forskning i dyrevelfærd er to separate spørgsmål, og at indsatsområde 4 bør opdeles i to mål for at afspejle dette; understreger, at der er behov for bestemmelser, som sikrer offentligheden fuldt indblik i, hvornår der anvendes dyreforsøg;
33. opfordrer Kommissionen til at styrke håndhævelsen af direktiv 86/609/EØF om dyreforsøg ved at forlange, at artikel 7, stk. 2, i direktivet anvendes i fuldt omfang, og at 3R-princippet (replacement, reduction and refinement - erstatning, begrænsning og forbedring) anvendes, når som helst det er muligt; mener, at ny og eksisterende lovgivning, der kræver dyreforsøg, bør underkastes en grundig videnskabelig evaluering ved uafhængige eksperter for at sikre, at dyrebaserede oplysningskrav reduceres til et minimum;
34. mener, at Kommissionen skal sørge for, at de bidrag fra industrien til erstatning af dyreforsøg, som der opnås enighed om på grundlag af "3R-princippet", er bæredygtige og leveres i tide; påpeger, at partnerskabshandlingsprogrammet også skal kunne kontrolleres af repræsentanter for dyreværnsinteresser;
35. mener, at anvendelsesområdet for direktiv 86/609/EØF ("dyreforsøgsdirektivet") bør udvides til at omfatte beskyttelse af dyr, der anvendes til grundforskning og anvendt forskning, visse hvirvelløse dyr, anvendelse af dyr i forskningsundervisning og pattedyrsfostre efter halvdelen af drægtighedstiden;
36. mener, at udvikling, validering og accept af metoder uden dyreforsøg bør fremskyndes, og at der bør tilvejebringes en forøgelse af finansiering, personale og administrativ støtte i alle faser for at sikre, at dyreforsøg hurtigst muligt kan erstattes;
37. opfordrer EU's tilsynsmyndigheder til omgående at acceptere de forsøgsmetoder uden dyr, som allerede er blevet valideret af ECVAM (Europæisk Center for Validering af Alternative Metoder);
38. opfordrer Kommissionen til at sørge for, at al eksisterende lovgivning, der kræver anvendelse af dyreforsøg, revideres af ECVAM eller andre uafhængige eksperter med henblik på at finde metoder til at udveksle oplysninger, undgå dobbeltforsøg og reducere behovet for forsøg;
39. opfordrer Kommissionen til at forbedre bestemmelserne om fælles anvendelse af forsøgsresultater med hvirveldyr og eliminering af dobbeltforsøg og til at anvende disse bestemmelser på alle områder vedrørende dyreforsøg og på al lovgivning, der kræver dyreforsøg, herunder fælles anvendelse af oplysninger fra ikke-offentliggjorte og negative undersøgelser;
40. opfordrer Kommissionen til at sikre, at de bidrag fra industrien til erstatning af dyreforsøg, som der opnås enighed om via European Partnership on Alternative Approaches (EPAA), er effektive, tilgængelige for kontrol og leveres i tide af både industrien og ECVAM;
41. erkender, at forskning af dårlig kvalitet både er uetisk og et ressourcespild, og at EU bør forlange, at alle nye, reviderede og eksisterende sikkerhedsforsøg vedrørende mennesker/miljø fuldt ud skal valideres efter moderne standarder, før sådanne forsøg kræves, anbefales eller godkendes i EU's lovgivning eller fællesskabsstrategier;
42. mener, at der skal gives ret til national mærkning;
43. mener, at en frivillig ordning for mærkning af produkter, der er produceret med et højere niveau af dyrevelfærd end minimumsreglerne, skal indføres;
44. mener, at reglerne for fodring af kalve skal skærpes således, at der kommer et højt indhold af fiber i foderet, og at der derfor skal være fri adgang til grovfoder;
45. fremhæver behovet for at gennemføre en midtvejsrevision af handlingsplanen ved udgangen af 2008 med henblik på at evaluere, i hvor høj grad Fællesskabet har opfyldt sine forpligtelser;
46. mener, at handlingsplanen er et første skridt i en vedvarende proces med evaluering, planlægning og gennemførelse af foranstaltninger til forbedring af dyrevelfærden; anmoder derfor Kommissionen om regelmæssigt at revidere de fremskridt, der gøres med hensyn til målene i handlingsplanen, og forelægge en ny handlingsplan senest i 2011 på grundlag af denne revision.
PROCEDURE
|
Titel |
Dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010) |
||||||
|
Procedurenummer |
|||||||
|
Korresponderende udvalg |
AGRI |
||||||
|
Udtalelse fra |
ENVI 16.3.2006 |
||||||
|
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet |
|
||||||
|
Rådgivende ordfører: |
Jonas Sjöstedt 11.5.2006 |
||||||
|
Oprindelig rådgivende ordfører |
|
||||||
|
Behandling i udvalg |
20.6.2006 |
12.7.2006 |
|
|
|
||
|
Dato for vedtagelse |
13.7.2006 |
||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
49 2 1 |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Johannes Blokland, John Bowis, Frieda Brepoels, Dorette Corbey, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Edite Estrela, Anne Ferreira, Karl-Heinz Florenz, Alessandro Foglietta, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Satu Hassi, Marie Anne Isler Béguin, Dan Jørgensen, Christa Klaß, Holger Krahmer, Urszula Krupa, Marie-Noëlle Lienemann, Peter Liese, Linda McAvan, Roberto Musacchio, Péter Olajos, Adriana Poli Bortone, Frédérique Ries, Guido Sacconi, Karin Scheele, Carl Schlyter, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Kathy Sinnott, Jonas Sjöstedt, Bogusław Sonik, María Sornosa Martínez, Antonios Trakatellis, Thomas Ulmer, Anja Weisgerber, Åsa Westlund, Anders Wijkman |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Bairbre de Brún, Jutta D. Haug, Karin Jöns, Caroline Lucas, Justas Vincas Paleckis, Amalia Sartori, Renate Sommer, Bart Staes, Glenis Willmott |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Jens-Peter Bonde |
||||||
|
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
... |
||||||
PROCEDURE
|
Titel |
En EF-handlingsplan for dyrebeskyttelse og dyrevelfærd (2006-2010) |
|||||||||||
|
Procedurenummer |
||||||||||||
|
Korresponderende udvalg |
AGRI |
|||||||||||
|
Rådgivende udvalg |
INTA |
ENVI |
|
|
|
|||||||
|
Ingen udtalelse |
-- |
-- |
|
|
|
|||||||
|
Udvidet samarbejde |
-- |
-- |
|
|
|
|||||||
|
Ordfører |
Elisabeth Jeggle 26.1.2006 |
|
||||||||||
|
Oprindelig ordfører |
-- |
|
||||||||||
|
Behandling i udvalg |
25.4.2006 |
30.5.2006 |
22.6.2006 |
12.9.2006 |
|
|||||||
|
Dato for vedtagelse |
12.9.2006 |
|||||||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
37 -- -- |
||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Marie-Hélène Aubert, Peter Baco, Thijs Berman, Niels Busk, Luis Manuel Capoulas Santos, Giuseppe Castiglione, Joseph Daul, Albert Deß, Gintaras Didžiokas, Carmen Fraga Estévez, Duarte Freitas, Jean-Claude Fruteau, Ioannis Gklavakis, Lutz Goepel, Bogdan Golik, Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, Esther Herranz García, Elisabeth Jeggle, Heinz Kindermann, Stéphane Le Foll, Kartika Tamara Liotard, Albert Jan Maat, Mairead McGuinness, Rosa Miguélez Ramos, Neil Parish, María Isabel Salinas García, Agnes Schierhuber, Czesław Adam Siekierski, Csaba Sándor Tabajdi, Marc Tarabella, Kyösti Virrankoski, Janusz Wojciechowski, Andrzej Tomasz Zapałowski |
|||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Bernadette Bourzai, Jan Mulder, Zdzisław Zbigniew Podkański, Armando Veneto |
|||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
-- |
|||||||||||
|
Dato for indgivelse |
19.9.2006 |
|||||||||||
|
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
-- |
|||||||||||