BETÆNKNING om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2005

2.10.2006 - (2006/2117(INI))

Udvalget for Andragender
Ordfører: Andreas Schwab
PR_INI_AnnOmbud

Procedure : 2006/2117(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0309/2006
Indgivne tekster :
A6-0309/2006
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2005

(2006/2117 (INI))

Europa-Parlamentet,

–    der henviser til Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2005,

–    der henviser til EF-traktatens artikel 195,

–    der henviser til artikel 43 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder,

–    der henviser til Europa-Parlamentets afgørelse 94/262/EKSF, EF, Euratom af 9. marts 1994 vedrørende Ombudsmandens statut og de almindelige betingelser for udøvelsen af hans hverv[1],

–    der henviser til Kommissionens meddelelse af 5. oktober 2005, "Empowerment to adopt and transmit communications to the European Ombudsman and authorise civil servants to appear before the European Ombudsman" (SEK(2005)1227),

–    der henviser til sine tidligere beslutninger om Den Europæiske Ombudsmands virksomhed, især beslutningen af 4. april 2006 om særlig beretning fra Den Europæiske Ombudsmand efter forslag til henstilling til Rådet for Den Europæiske Union om offentlig adgang til Rådets møder i de tilfælde, hvor det optræder som lovgivende myndighed (klage 2395/2003/GG) [2],

–    der henviser til forretningsordenens artikel 195, stk. 2, 2. og 3. punktum,

–    der henviser til betænkning fra Udvalget for Andragender (A6‑0309/2006),

A. der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmands årsberetning for 2005 officielt blev sendt til formanden for Europa-Parlamentet den 13. marts 2006, og at ombudsmanden, Nikiforos Diamandouros, den 3. maj 2006 præsenterede sin beretning for Udvalget for Andragender i Bruxelles,

B. der henviser til, at Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder[3] blev proklameret ved Det Europæiske Råds møde i Nice den 7. december 2000, og at der er politisk vilje til at gøre det juridisk bindende,

C. der henviser til, at artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder bestemmer, at enhver person har ret til at "få sin sag behandlet uvildigt, retfærdigt og inden for en rimelig frist af Unionens institutioner og organer",

D. der henviser til, at det i artikel 195 i EF-traktaten og artikel 43 i chartret om grundlæggende rettigheder er fastsat, at enhver unionsborger samt enhver fysisk eller juridisk person med bopæl eller hjemsted i en medlemsstat har ret til at klage til Unionens ombudsmand over tilfælde af fejl og forsømmelser i forbindelse med handlinger foretaget af Fællesskabets institutioner eller organer med undtagelse af Domstolen og Retten i Første Instans under udøvelsen af deres domstolsfunktioner,

E. der henviser til, at det er yderst vigtigt, at de europæiske institutioner og organer råder over tilstrækkelige budgetmidler til at kunne opfylde deres forpligtelse til at sikre borgerne omgående og udtømmende svar på deres forespørgsler, klager og andragender,

F. der henviser til Ombudsmandens opfordring til, at alle de europæiske institutioner og organer fastlægger en fælles tilgang til en kodeks for god forvaltningsskik, og til Parlamentets beslutning af 6. september 2001 herom[4],

G. der henviser til, at Den Europæiske Ombudsmand i 2005 modtog det hidtil største antal klager[5],

H. der henviser til, at næsten 70 % af alle indkomne klager dog stadig ligger uden for Ombudsmandens kompetenceområde, og at dette for 93,7 procents vedkommende skyldes, at de ikke indholdsmæssigt falder ind under hans kompetenceområde, da de ikke er rettet mod en af Fællesskabets institutioner eller organer,

I. der henviser til, at Ombudsmandens og Udvalget for Andragenders aktiviteter kan overlappe hinanden, navnlig i tilfælde, hvor Ombudsmanden undersøger, om Kommissionen gennemfører en overtrædelsesprocedure mod en medlemsstat i overensstemmelse med fællesskabsrettens bestemmelser og god forvaltningsskik, og Udvalget for Andragender samtidig behandler andragender om samme emne med påstand om, at den pågældende medlemsstat overtræder fællesskabsretten,

J. der henviser til, at resultatet af de afsluttede undersøgelser viser, at der i 114 tilfælde (svarer til 36 % af de undersøgte klager) ikke kunne konstateres nogen administrative fejl eller forsømmelser,

K. der henviser til, at resultatet af Ombudsmandens undersøgelser ofte er positivt for klagerne og bidrager til at forbedre forvaltningens kvalitet, fordi de pågældende EU-institutioner og -organer vedtager og gennemfører hensigtsmæssige foranstaltninger,

L. der henviser til, at Ombudsmanden i 2005 har forelagt tre særlige beretninger for Parlamentet, og at forelæggelse af en særlig beretning for Europa-Parlamentet er et vigtigt middel, hvorved Ombudsmanden kan søge politisk støtte fra Europa-Parlamentet og dets Udvalg for Andragender med henblik på dels at give oprejsning til borgere, hvis rettigheder er blevet tilsidesat, og dels at fremme højnelsen af standarden i EU-forvaltningen,

M. der henviser til, at det mest gennemgående klagepunkt, i næsten en fjerdedel af de undersøgte sager (188 sager, 24 %), var manglende åbenhed,

N. der henviser til, at 68 % af Ombudsmandens undersøgelser vedrørte Kommissionen, og at Kommissionen den 4. oktober 2005 vedtog nye interne procedurer for opfølgning af Ombudsmandens undersøgelser,

O. der henviser til, at ombudsmandsinstitutionen i 2005 kunne markere sit 10-års-jubilæum, og at Ombudsmanden i den anledning koncentrerede sin informationsvirksomhed om at forbedre borgernes kendskab til deres rettigheder, den måde, hvorpå de kan gøre dem gældende, og Ombudsmandens mandat,

1. godkender den af Den Europæiske Ombudsmand forelagte årsberetning for 2005 og påskønner især den detaljerede inddeling af klagerne efter anvendt fremgangsmåde, arten af den formodede administrative fejl eller forsømmelse, den undersøgte institution osv.; gør imidlertid opmærksom på, at blandingen af absolutte tal og procentsatser i beretningens hoveddel undertiden er noget forvirrende;

2. mener, at Ombudsmanden fortsat på fyldestgørende vis forfølger målsætningen om at forbedre sin institutions effektivitet med hensyn til fremme af god forvaltningsskik og respekt for retsstatsprincippet og menneskerettighederne;

3. mener, at den rolle, Ombudsmanden spiller med henblik på at øge åbenheden og ansvarligheden i EU's beslutningsprocesser og forvaltning, bidrager væsentligt til en Union, hvor beslutningerne træffes "så åbent som muligt og så tæt på borgerne som muligt", jf. artikel 1, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Union;

4. vil hilse en strammere parlamentsintern procedure velkommen for i fremtiden at sikre en hurtigere behandling af Ombudsmandens årsberetning fra Udvalget for Andragender;

5. opfordrer samtlige europæiske institutioner og organer til at skaffe tilstrækkelige budgetmidler til at sikre borgerne omgående og udtømmende svar på deres forespørgsler, klager og andragender;

6. mener, at Udvalget for Andragender, som er det udvalg, der er ansvarligt for forbindelserne med Den Europæiske Ombudsmand, bør informeres om og tage del i processen for undertegnelse af interinstitutionelle aftaler mellem Europa-Parlamentet og Den Europæiske Ombudsmand; beklager, at dette ikke fandt sted i forbindelse med undertegnelsen af den nye interinstitutionelle aftale mellem Europa-Parlamentet og Ombudsmanden af 15. marts 2006, som trådte i kraft den 1. april samme år;

7. gentager sin opfordring fra tidligere beslutninger til, at alle EU's institutioner og organer vedtager en fælles tilgang til en kodeks for god forvaltningsskik på grundlag af Parlamentets ovennævnte beslutning af 6. september 2001;

8. er enig med Ombudsmanden i, at den måde, på hvilken en forvaltning reagerer på berettigede klager, er afgørende for graden af institutionernes og organernes nærhed til borgerne, og at der stadig er store muligheder for forbedringer;

9. hilser velkommen, at klagerne også i de tilfælde, hvor der ikke kunne konstateres nogen fejl eller forsømmelse i administrationen, blev hjulpet videre, og at undersøgelsen samtidig blev brugt som lejlighed til at forbedre kvaliteten af det administrative arbejde;

10. udtrykker tilfredshed med den offentlige profil, som Ombudsmanden har opnået gennem sin oplysningsvirksomhed over for borgerne, og finder, at bedre information kan bidrage til at nedbringe antallet af klager, der ikke henhører under Ombudsmandens mandat; opfordrer dog samtidig Ombudsmanden til omgående og via de mest hensigtsmæssige kanaler at henvise klager, der ikke henhører under hans mandat, til behandling på nationalt eller lokalt plan ifølge subsidiaritetsprincippet;

11. hilser ombudsmandens generelt konstruktive samarbejde med Fællesskabets institutioner og organer velkommen; bestyrker ham i hans rolle som ekstern kontrolmekanisme og derudover som værdifuld kilde til kontinuerligt at forbedre den europæiske forvaltning;

12. tager til efterretning, at Ombudsmanden har forelagt tre særlige beretninger, hvoraf to allerede er blevet behandlet parlamentarisk, og én endnu ikke er klar til afgørelse på grund af en løbende retslig og OLAF-intern efterforskning;

13. er af den overbevisning, at den nødvendige tilpasning af Ombudsmandens statut af 9. marts 1994, som allerede krævet i den seneste betænkning fra Udvalget for Andragender om Ombudsmandens årsberetning for 2004, bør gennemføres så snart som muligt, og glæder sig over, at Ombudsmanden den 11. juli 2006 forelagde et detaljeret forslag til en sådan tilpasning for Parlamentets formand;

14. påskønner det gode samarbejde med Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender;

15. insisterer dog på en klar definition og afgrænsning af Den Europæiske Ombudsmands rolle i forhold til den rolle, som Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender har; opfordrer Ombudsmanden til fortsat at holde sig inden for sit kompetenceområde i sine bestræbelser på at hjælpe borgerne videre;

16. er imidlertid af den opfattelse, at Ombudsmanden og Udvalget for Andragender kan skabe en nyttig synergi gennem et nært samarbejde, når de som led i deres respektive mandater og beføjelser behandler sager, der overlapper hinanden, som f.eks. på den ene side den måde, hvorpå Kommissionen har gennemført en overtrædelsesprocedure, og på den anden side selve den påståede overtrædelse;

17. hilser med tilfredshed den særlige beretning om offentlig adgang til Rådets møder i de tilfælde, hvor det optræder som lovgivende myndighed, og opfordrer Rådet til at følge Europa-Parlamentets ovennævnte beslutning af 4. april 2006 og i fremtiden at gøre alle møder, hvor det optræder som lovgivende myndighed, åbne og tilgængelige for offentligheden;

18. opfordrer de kommende rådsformandskaber til som led i bestræbelserne på at fremme åbenheden at sørge for, at deres internetsider helst findes på alle Den Europæiske Unions officielle sprog (jf. bilag I til konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde i Bruxelles den 15.-16. juni 2006) for at give adgang/lette adgangen til deres aktiviteter for så mange borgere som muligt;

19. foreslår desuden i bestræbelserne på at opnå mere nærhed at etablere indgangsportalen http://europa.eu som en fælles indgangsside for alle EU-institutioner for ved en så klar og enkel struktur som muligt at give borgerne et bedre overblik over institutionernes strukturer, kompetencefordeling og beslutningsprocesser inden for EU og undgå unødvendig forvirring ved parallelt eksisterende sider;

20. ser positivt på, at der i Kommissionen, som er genstand for de fleste klager, er indført nye interne procedurer for besvarelse af Ombudsmandens undersøgelser, idet individuelle kommissærer overtager ansvaret for en konkret sag; opfordrer Kommissionen til også at indføre en sådan procedure for behandlingen af andragender;

21. hilser det europæiske netværk af ombudsmænd og Den Europæiske Ombudsmands samarbejde med ombudsmændene og lignende instanser på nationalt, regionalt og lokalt plan i medlemsstaterne velkommen; opfordrer til yderligere at styrke udvekslingen af bedste praksis;

22. opfordrer Ombudsmanden til regelmæssigt at orientere Udvalget for Andragender om sin virksomhed i medlemsstaterne og sine kontakter med de nationale ombudsmænd;

23. hilser navnlig den særlige skriftlige procedure velkommen, hvormed nationale eller regionale ombudsmænd får skriftlige svar på forespørgsler om EU-lovgivning og fortolkningen heraf via Den Europæiske Ombudsmand; betragter denne procedure som et værdifuldt bidrag til en bedre gennemførelse og anvendelse af EU-lovgivning;

24. opmuntrer Den Europæiske Ombudsmand til fortsat selv at lægge betydelig vægt på arrangementer for borgerne og dermed potentielle klagere, da kompetencefordelingen og beslutningsprocesserne mellem det europæiske, nationale og regionale plan åbenbart stadig er for uigennemskuelige for mange borgere og virksomheder;

25. anerkender Ombudsmandens bestræbelser på at øge borgernes bevidsthed om deres ret til at indgive klage til Ombudsmanden; opfordrer ham dog i lyset af det store antal klager, som ligger uden for hans kompetenceområde, til at intensivere sine bestræbelser på mere regelmæssigt og i øget omfang at oplyse om sine beføjelser;

26. hilser med tilfredshed den omstændighed, at der er stadig større medieopmærksomhed omkring Ombudsmandens arbejde;

27. pålægger sin formand at sende denne beslutning og betænkningen fra Udvalget for Andragender til Rådet, Kommissionen, Den Europæiske Ombudsmand, medlemsstaternes regeringer og parlamenter og ombudsmændene eller de tilsvarende institutioner i medlemsstaterne.

  • [1]  EFT L 113 af 4.5.1994, s. 15. Ændret ved beslutning 2002/262/EF, EKSF, Euratom (EFT L 92 af 9.4.2002, s. 13).
  • [2]  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0121.
  • [3]  EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.
  • [4]  EUT C 72 E af 21.3.2002, s. 331.
  • [5]  I alt 3.920, hvilket svarer til en stigning på 5 % i forhold til året før. Dog omhandlede 335 af klagerne det samme emne, og de blev behandlet i en fælles undersøgelse.

BEGRUNDELSE

I 2005 fejrede institutionen Den Europæiske Ombudsmand 10-års-jubilæum. Efter at institutionen blev etableret ved Maastricht-traktaten, er der hele tiden sket en løbende udvikling, hvilket i det ydre giver sig udslag i både antallet af indkomne klager og antallet af medarbejdere og den ændrede strukturering af institutionen.

Som Ombudsmanden skriver i forordet til den 11. årsberetning til Europa-Parlamentet, er klager ofte et symptom på et mere alvorligt grundlæggende problem. I den henseende er bestræbelserne på at identificere problemerne og tilbyde løsninger et vigtigt bidrag på vej mod en EU-forvaltning, som er så tæt på borgerne som muligt.

Beretningen giver en god oversigt over Den Europæiske Ombudsmands aktiviteter i det forløbne år. På anskuelig vis og i form af eksempler gøres der rede for de forskellige undersøgelsesresultater, som præsenteres efter arten af den formodede fejl eller forsømmelse eller den undersøgte institution. Mens der i bilaget ganske vist anføres både absolutte tal og procenttal, er det i hoveddelen undertiden noget forvirrende, at absolutte tal og procentangivelser blandes sammen.

Desuden forekommer det uforståeligt, hvorfor beretningen allerede i marts officielt blev sendt til formanden for Europa-Parlamentet, mens Udvalget for Andragender som ansvarligt fagudvalg først fik forelagt beretningen næsten to måneder senere.

De undersøgte klager

Den kendsgerning, at 2005 med 3.920 klager var året med det hidtil største antal klager, gør det tydeligt, at Ombudsmandens tjenester bliver mere og mere kendt eller accepteret. Antallet af de klager, som blev indgivet i 2005, svarer til en stigning på 5 % i forhold til året før. (Ganske vist vedrørte 335 af klagerne det samme emne og blev behandlet i en fælles undersøgelse).

Resultatet af de afsluttede undersøgelser viser, at der i 114 sager (svarer til 36 % af de undersøgte klager) ikke kunne konstateres nogen administrativ fejl eller forsømmelse. Det betyder ikke, at klagen var uberettiget eller forgæves. Tværtimod får borgerne alligevel et svar, en forklaring eller også en undskyldning, hvis en situation ikke er forløbet optimalt, selv om der rent formelt ikke kunne påvises en dårlig forvaltningspraksis. Det er samtidig en bekræftelse på, at deres bekymringer tages alvorligt.

Det er glædeligt, at det pågældende problem i 89 sager (27,9 %) som følge af en klage til Ombudsmanden kunne bilægges af den relevante institution. Immervæk 29 sager (10,4 %) blev derimod afsluttet med en kritisk bemærkning til den pågældende institution. Det vil sige, at selv om det i den konkrete sag ikke længere var muligt at afhjælpe en dårlig forvaltningspraksis, blev klageren dog bekræftet i, at hans klage var berettiget, og at han har bidraget til at undgå lignende problemer i fremtiden.

Det viser, hvor vigtigt det er, at enhver undersøgelse samtidig benyttes som en lejlighed til at forbedre kvaliteten af forvaltningens arbejde for fremtiden – f.eks. ved en bemærkning til den pågældende institution; som f.eks. i EPSO-sagen, hvor Ombudsmanden opfordrede EPSO til i kommende meddelelser om udvælgelsesprøver på forhånd at gøre det klart, at en indbydelse til en forhåndsudvælgelsesprøve ikke automatisk betyder, at kandidaten opfylder samtlige ansøgningskriterier.

Kompetence

Generelt skal det hilses velkommen, at Ombudsmanden i 2005 kunne hjælpe over 75 % af klagerne videre – enten ved at indlede en undersøgelse, ved at give klagen videre til rette instans eller ved at oplyse, hvor klageren kan få en hurtig og effektiv løsning i den pågældende sag.

Alligevel taler også et andet tal et tydeligt sprog: Stadig næsten 70 % af alle indkomne klager ligger uden for Ombudsmandens kompetenceområde. Dette tal viser, at kompetencefordelingen og beslutningsprocesserne mellem det europæiske, nationale og regionale plan åbenbart stadig er for uigennemskuelige for mange borgere.

Ombudsmanden nævner selv, at de vigtigste udfordringer består i, at mange for det første ikke ved, hvad Den Europæiske Ombudsmand laver, og for det andet ikke ved, hvad EU laver. Dette fænomen er dog ikke noget nyt; i den henseende skal Ombudsmanden indtrængende opfordres til at koncentrere sig om sine kompetenceområder og tydeligt at kommunikere dem ud til borgerne.

Principielt skal det ganske vist påskønnes, når problemer og klager løses hurtigt og ubureaukratisk, eller når klagerne bliver henvist til den rette institution. Det egentlige mål bør dog være at undgå dette mellemled og straks at vise borgerne, hvem der er ansvarlig for hvad, og hvem borgerne kan henvende sig til i hvilken sag. Dette ville øge EU-forvaltningens legitimitet i borgernes øjne.

Gennemsigtighed og nærhed til borgere

I næsten en fjerdedel (24 %) af alle klager, som blev undersøgt i beretningsperioden, blev der klaget over manglende gennemsigtighed (inkl. afslag på oplysninger). På dette område er der åbenbart et stort behov for at gøre noget.

Et første skridt til at tackle dette problem er taget med den særlige beretning 2395/2003/GG til Europa-Parlamentet. Ombudsmanden har her udnyttet sin enestående stilling inden for EU's institutioner og i sin særlige beretning i særlig grad taget højde for borgernes interesser.

Den særlige beretning opfordrer Rådet til at afholde offentlige møder, når det træder sammen som lovgivende myndighed. I sin beslutning af 4. april 2006 om denne beretning udtaler Parlamentet sig klart til fordel for, at Ministerrådets møder, når det handler som lovgivende myndighed, er åbne og tilgængelige for offentligheden. Europa-Parlamentet betragter det som uacceptabelt, at det vigtigste lovgivningsorgan i EU stadig træder sammen bag lukkede døre, når det handler som lovgivende myndighed, for derved forringes især muligheden for borgernes deltagelse stærkt.

I sidste ende drejer det sig om at styrke befolkningens tillid til EU, dens repræsentanter og praksis og intensivere den offentlige diskussion om Europa samt borgernes nærhed til EU og dens organer.

Med henblik på at opnå mere gennemsigtighed og dermed nærhed til borgerne stiller ordføreren desuden følgende forslag:

1. Internetside for rådsformandskaber også på tysk

I bestræbelserne på at lette adgangen til informationer for borgere og virksomheder skal der også tages højde for ændringer i EU's aktuelle sprogstruktur. Hver tredje EU-borger taler nu tysk[1]. Denne kendsgerning bør også give sig udslag i sprogudbuddet på internetsiden. Indtil videre har de halvårligt skiftende rådsformandskaber dog sædvanligvis kun gjort deres internetside tilgængelig på engelsk, fransk og på sproget i det land, som har rådsformandskabet. I den forbindelse bliver der ikke taget hensyn til, at tysk (med 18 %) er det mest udbredte modersmål i EU og ikke mindst i lyset af udvidelsen efter engelsk (med 51 %) det mest udbredte sprog blandt alle EU's borgere (32 %).

2. Overskuelig internetportal for alle EU-institutioner

Med henblik på generelt at skabe mere klarhed og således mere nærhed til borgerne kræver ordføreren en enkel og overskuelig fælles internetportal for alle EU-institutioner. Man kan ganske vist allerede nu via portalen www.europa.eu nå frem til alle institutioner, dog kun ad en omvej. EU's struktur fremgår ikke ved første øjekast; de mange sidestillede internetadresser fører snarere til mere forvirring.

I overensstemmelse hermed foreslår ordføreren en enkel indgangsside for hele EU med 5 menupunkter: en forbindelse til Europa-Parlamentet, Kommissionen og Ministerrådet samt en side med informationer om EU's opbygning og et link til de andre institutioner.

Samarbejde med EU-instanser

Ombudsmandens konstruktive samarbejde med EU's institutioner og organer (i form af møder, arrangementer og seminarer) er en værdifuld kilde til kontinuerligt at forbedre den europæiske forvaltning. Europa-Parlamentet bestyrker Ombudsmanden i hans rolle som ekstern kontrolmekanisme for god forvaltningspraksis og hilser en række positive resultater velkommen, som allerede er kommet ud af dette samarbejde, som f.eks. anvendelsen af den nye interne procedure inden for Kommissionen, hvor enkelte kommissærer overtager ansvaret for de pågældende klager. En sådan procedure ville også være hensigtsmæssig ved behandlingen af andragender, hvorfor Kommissionen opfordres til at udvide anvendelsesområdet tilsvarende.

Derudover skal Den Europæiske Ombudsmands rolle over for Europa-Parlamentets Udvalg for Andragender klart defineres og afgrænses. Mens Udvalget for Andragender er en indikator for, hvordan EU's lovgivning generelt fungerer, og om den gennemføres og anvendes korrekt i medlemsstaterne, skal Ombudsmanden klart og entydigt begrænse sig til sin rolle som ekstern kontrolinstans for god forvaltning i EU's institutioner og organer. Ellers kan det skabe unødvendig forvirring blandt borgerne.

Samarbejde med instanser på nationalt, regionalt og lokalt plan

2005 blev domineret af institutionens 10-års-jubilæum, og for første gang deltog også ombudsmænd fra de nye medlemsstater samt fra Kroatien, Rumænien, Island og Norge i Den Europæiske Ombudsmands møder og arrangementer med ombudsmændene og lignende instanser på nationalt, regionalt og lokalt plan i medlemsstaterne.

Det europæiske netværk af ombudsmænd er en meget nyttig institution til udveksling af bedste praksis blandt instanser, som på forskellige planer konfronteres med de samme problemer og udfordringer. Europa-Parlamentet opfordrer til, at denne udveksling styrkes yderligere, og hilser især den specielle skriftlige procedure velkommen, hvor nationale eller regionale ombudsmænd får skriftlige svar på forespørgsler om EU's lovgivning og fortolkningen heraf via Den Europæiske Ombudsmand. For i sidste ende er forvaltningerne i medlemsstaterne de hovedansvarlige for inkorporeringen af EU-lovgivning i national ret.

Kommunikation

Den kendsgerning, at der stadig er næsten 70 % af klagerne, som ligger uden for Ombudsmandens kompetenceområde, bør give anledning til at gennemgå kommunikationsstrategien. Det er hensigtsmæssigt at vække borgernes bevidsthed omkring deres rettigheder. Dog skal de først og fremmest informeres om, hvori deres rettigheder præcis består. Da der netop ikke findes en ombudsmand i alle medlemsstater, henvender mange mennesker sig til Den Europæiske Ombudsmand, hvis de har problemer med en national, regional eller lokal forvaltning (93,7 % af klagerne uden for ombudsmandens mandat kan føres tilbage til denne årsag!). For at mindske det vedvarende store antal klager, som ikke hører ind under hans kompetenceområde, bør ombudsmanden altså ikke generelt opfordre til at klage, men snarere gøre det klart, hvad han kan gøre, og hvad han ikke kan gøre, og klart påvise og afgrænse sit kompetenceområde.

Det ville være en mulighed selv at lægge mere vægt på arrangementer for borgerne og således for potentielle klagere og ikke kun begrænse sig til en udveksling mellem ombudsmændene.

  • [1]  Kilde: Eurobarometer Spezial 243, undersøgelse november-december 2005, offentliggjort i februar 2006.

PROCEDURE

Titel

Den Europæiske Ombudsmands årsberetning 2005

Procedurenummer

2006/2117(INI)

Korresponderende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

PETI
1.6.2006

Ordfører
  Dato for valg

Andreas Schwab
23.2.2006

 

Oprindelig ordfører

 

 

Behandling i udvalg

10.7.2006

14.9.2006

 

 

 

Dato for vedtagelse

14.9.2006

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

10

0

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Marcin Libicki, Michael Cashman, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Maria Matsouka, Robert Atkins, Manolis Mavrommatis, Andreas Schwab, Rainer Wieland, Proinsias De Rossa, Alexandra Dobolyi, David Hammerstein Mintz,

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

 

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

Dato for indgivelse

2.10.2006

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

...