BETÆNKNING om anmodning om beskyttelse af Mario Borghezios immunitet og privilegier
10.10.2006 - (2006/2151 (IMM))
Retsudvalget
Ordfører: Maria Berger
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS AFGØRELSE
om anmodning om beskyttelse af Mario Borghezios immunitet og privilegier
(2006/2151 (IMM))
Europa-Parlamentet,
– der henviser til anmodning af 23. maj 2006 fra Mario Borghezio om beskyttelse af hans immunitet, hvorom der blev givet meddelelse på plenarmødet den 1. juni 2006,
– der har hørt Mario Borghezio, jf. forretningsordenens artikel 7, stk. 3,
– der henviser til artikel 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter samt artikel 6, stk. 2, i akten af 20. september 1976 om almindelige direkte valg af medlemmerne af Europa-Parlamentet,
– der henviser til De Europæiske Fællesskabers Domstols domme af 12. maj 1964 og 10. juli 1986[1],
– der henviser til artikel 68 i Den Italienske Republiks forfatning,
– der henviser til forretningsordenens artikel 6, stk. 3, og artikel 7,
– der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6‑0329/2006),
1. vedtager ikke at beskytte Mario Borghezios immunitet og privilegier;
- [1] Sag 101/63, Wagner mod Fohrmann og Krier, Sml. 1954-1964, s. 483, og sag 149/85, Wybot mod Faure m.fl., Sml. 1986, s. 2391.
BEGRUNDELSE
I. FAKTISKE OMSTÆNDIGHEDER
Med skrivelse af 7. juni 2006 henviste Europa-Parlamentets formand med henblik på behandling i Retsudvalget, jf. forretningsordenens artikel 6, stk. 3, en skrivelse fra medlem af Europa-Parlamentet Mario Borghezio, hvori denne anmoder om beskyttelse af sin immunitet.
I overensstemmelse med forretningsordenens artikel 6, stk. 3, tog Parlamentet anmodningen til efterretning på plenarmødet den 1. juni 2006 og henviste den til Retsudvalget.
I sin anmodning om beskyttelse af immuniteten henviser Mario Borghezio til en skrivelse, han har modtaget fra statsadvokaturen ved retten i Milano, om indledning af en straffesag (artikel 369 og 369a i den italienske strafferetsplejelov) og om afslutning af efterforskningen (strafferetsplejelovens artikel 415a). I skrivelsen oplyses det, at statsadvokaturen har foretaget en efterforskning vedrørende Mario Borghezio, og at den indledende efterforskning er afsluttet i relation til en overtrædelse af straffelovens artikel 639, stk. 2,[1] for så vidt som han den 25. januar 2005 skal have skrevet ordene "Forleo en skændsel" med en spraydåse på fortovet foran justitspalæet i Milano.
Retsudvalget har på mødet den 12. september 2006 hørt Mario Borghezio i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 7, stk. 3. Mario Borghezio gjorde navnlig gældende, at han under en demonstration i anledning af den kendte dom om terrorisme tilkendegav sin politiske mening, idet han med en spraydåse, som han havde lånt af en anden demonstrant, skrev ordet "skændsel" på fortovet. Han har herved alene givet udtryk for sin mening, men ikke forsætligt begået hærværk. Hvis der overhovedet er sket skade på fortovet, er den ubetydelig. Allerede det forhold, at en sådan bagatel strafforfølges, viser, at der foreligger "fumus persecutionis".
II. BESTEMMELSER OG GENERELLE BEMÆRKNINGER OM EUROPA-PARLAMENTSMEDLEMMERNES IMMUNITET
1. Artikel 9 og 10 i protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter lyder således:
"Artikel 9
Europa-Parlamentets medlemmer kan hverken eftersøges, tilbageholdes eller retsligt forfølges på grund af meningstilkendegivelser eller stemmeafgivelser under udøvelsen af deres hverv.
Artikel 10
Under Europa-Parlamentets mødeperioder nyder medlemmerne:
a) på deres eget lands område de immuniteter, der tilstås medlemmerne af deres lands lovgivende forsamling,
b) på en anden medlemsstats område fritagelse for enhver form for tilbageholdelse og retsforfølgning.
De er ligeledes dækket af immuniteten på vej til eller fra Europa-Parlamentets mødested.
Immuniteten kan ikke påberåbes af et medlem, som gribes på fersk gerning, og kan ikke hindre Europa-Parlamentets ret til at ophæve et af dets medlemmers immunitet."
2. Artikel 68 i Den Italienske Republiks forfatning er relevant i denne forbindelse. Bestemmelsen lyder således:
Artikel 68
Medlemmerne af parlamentet kan ikke retsforfølges på grund af meningsytringer eller stemmeafgivelse under udøvelse af deres hverv.
Et medlem af parlamentet kan ikke uden tilladelse fra det kammer, som vedkommende tilhører, underkastes visitation eller husundersøgelse, anholdes eller på anden måde berøves sin personlige frihed, medmindre der er tale om fuldbyrdelse af en endelig straffedom, eller medmindre han pågribes i færd med at begå en lovovertrædelse, for hvilken anholdelse på fersk gerning er obligatorisk.
En sådan tilladelse kræves også, hvis et parlamentsmedlems samtaler eller kommunikation under nogen som helst form ønskes aflyttet, eller vedkommendes post ønskes beslaglagt.
3. Europa-Parlamentets procedure er fastsat i forretningsordenens artikel 6 og 7. De relevante bestemmelser har følgende ordlyd:
"Artikel 6
Ophævelse af immunitet
1. Under udøvelsen af sine beføjelser vedrørende privilegier og immuniteter tilstræber Parlamentet først og fremmest at bevare sin integritet som demokratisk lovgivende forsamling og sikre medlemmernes uafhængighed under udførelsen af deres opgaver.
(...)
3. Enhver anmodning fra et medlem eller et tidligere medlem til formanden om beskyttelse af immunitet og privilegier meddeles på plenarmødet og henvises til det kompetente udvalg.
(...)"
"Artikel 7
Procedurer vedrørende immunitet
1. Det kompetente udvalg prøver straks anmodninger om ophævelse af immunitet eller beskyttelse af immunitet og privilegier i den rækkefølge, de fremsættes.
2. Udvalget fremsætter forslag til afgørelse, der blot skal anbefale godkendelse eller forkastelse af anmodningen om ophævelse af immunitet eller om beskyttelse af immunitet og privilegier.
3. Udvalget kan anmode den pågældende myndighed om enhver oplysning eller præcisering, som det finder nødvendig for at kunne tage stilling til, hvorvidt immuniteten bør ophæves eller beskyttes. Udvalget giver medlemmet mulighed for at blive hørt, og medlemmet kan forelægge ethvert dokument eller andet skriftligt materiale, som han måtte finde relevant for udvalgets stillingtagen. Medlemmet kan lade sig repræsentere ved et andet medlem.
(…)
6. I sager vedrørende beskyttelse af et privilegium eller af immunitet anfører udvalget, om der foreligger en administrativ eller anden form for begrænsning i den frie bevægelighed for medlemmer, der rejser til eller fra Parlamentets mødested, eller en meningstilkendegivelse eller en stemmeafgivelse under udøvelsen af hvervet, eller om der foreligger omstændigheder henhørende under dele af artikel 10 i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, som ikke er undergivet national ret, og udvalget fremsætter på baggrund heraf et forslag, hvori den pågældende myndighed opfordres til at drage de nødvendige konklusioner.
7. Udvalget kan afgive en begrundet udtalelse om den pågældende myndigheds kompetence og om, hvorvidt anmodningen kan tages under behandling, men udtaler sig under ingen omstændigheder om skyldspørgsmålet eller om det hensigtsmæssige i en strafferetlig forfølgelse på grundlag af de udtalelser eller handlinger, som medlemmet tillægges, selv ikke i tilfælde, hvor udvalget gennem prøvelsen af anmodningen opnår grundigt kendskab til selve sagen.
(…)"
4. Fra den første femårige valgperiode har Europa-Parlamentet i sin faste praksis udviklet visse generelle principper, der blev endeligt anerkendt i den beslutning[2], som Parlamentet vedtog på mødet den 10. marts 1987 på grundlag af Donnez-betænkningen om udkast til protokol til revision af protokollen af 8. april 1965 vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter, for så vidt angår Parlamentets medlemmer (dok. A2-121/86). Der synes at være grund til at erindre om nogle af disse principper, som er relevante i den foreliggende sag:
Formålet med den parlamentariske immunitet
Den parlamentariske immunitet er ikke et privilegium, der tildeles det enkelte medlem af Parlamentet, men en garanti for Parlamentets og dets medlemmers uafhængighed i forhold til andre myndigheder. Ifølge dette princip gælder det udelukkende om at beskytte den parlamentariske institution ved at beskytte institutionens medlemmer uanset datoen for de handlinger, der giver anledning til påtale. Disse handlinger kan have fundet sted før eller efter valget af medlemmet.
Den europæiske parlamentariske immunitets uafhængige karakter i forhold til national parlamentarisk immunitet
Den omstændighed, at artikel 10, stk. 1, litra a), i protokollen vedrørende De Europæiske Fællesskabers privilegier og immuniteter henviser til de immuniteter, der tilstås medlemmerne af de nationale lovgivende forsamlinger, betyder ikke, at Europa-Parlamentet ikke har kompetence til at udfærdige sine egne regler vedrørende ophævelsen af parlamentarisk immunitet.
Parlamentets afgørelser har gradvis skabt et sammenhængende europaparlamentarisk immunitetsbegreb, der principielt er uafhængigt af forskellig praksis i de nationale lovgivende forsamlinger. På den måde undgås forskelsbehandling af medlemmerne på grundlag af nationalitet. Selv om der tages hensyn til den immunitet, der foreligger i henhold til national lov, anvender Europa-Parlamentet sine egne ensartede principper, når det tager stilling til, hvorvidt et medlems immunitet skal ophæves.
Parlamentarisk immunitet eksisterer for at beskytte medlemmernes ytringsfrihed og den frie politiske debat. Parlamentets kompetente udvalg har derfor vedvarende anført, at det er et grundlæggende princip, at immuniteten i alle de tilfælde, hvor et anklaget medlems handlinger udgør en del af hans eller hendes politiske virksomhed eller direkte er forbundet med en sådan virksomhed, ikke vil blive ophævet.
Dette omfatter f.eks. meningstilkendegivelser, der antages at være omfattet af et medlems politiske virksomhed, og som er afgivet ved demonstrationer eller offentlige møder, i politiske tidsskrifter, i pressen, i en bog, i fjernsynet, ved underskrivelse af en politisk pjece og endda under en retssag.
Dette princip skal ses i sammenhæng med andre argumenter for eller imod ophævelse af immuniteten, navnlig "fumus persecutionis", dvs. formodningen om, at retsforfølgelsen hidrører fra et ønske om at skade medlemmets politiske virksomhed. Som det er defineret i Donnez-betænkningens begrundelse, betyder "fumus persecutionis"-begrebet i det væsentlige, at immuniteten ikke ophæves, når der foreligger en mistanke om, at retsforfølgelsen har til hensigt at skade medlemmets politiske virksomhed.
Når der f.eks. er foretaget retsskridt af en politisk modstander, skal immuniteten i mangel af bevis på det modsatte ikke ophæves, idet det skal antages, at retsskridtet er foretaget for at skade det pågældende medlem og ikke for at opnå skadeserstatning. Ligeledes skal immuniteten ikke ophæves, såfremt der er foretaget retsskridt under omstændigheder, der vækker en formodning om, at retsskridtet udelukkende er indledt for at skade det pågældende medlem.
III. BEGRUNDELSE FOR FORSLAGET TIL AFGØRELSE
Retsudvalget har indgående drøftet artikel 9 og 10 i protokollen om privilegier og immuniteter, som kan finde anvendelse.
Udvalget har først undersøgt, om protokollens artikel 9 er relevant. Artikel 9 handler om et medlems absolutte immunitet i relation til meningstilkendegivelser under udøvelsen af sit hverv. Mario Borghezio har gjort gældende, at han ved at spraye ordet "skændsel" på fortovet foran justitspalæet har givet udtryk for sin mening, som har forbindelse med hans hverv som medlem af Europa-Parlamentet. Det skal imidlertid bemærkes, at den strafbare handling, som Mario Borghezio hævdes at have begået, er hærværk, som efter den italienske straffelovs artikel 639, stk. 2, er undergivet offentlig påtale og straffes med frihedsberøvelse i indtil et år eller bøde. At spraye en tekst med en spraydåse kan ganske vist også være en meningstilkendegivelse, men den konkrete sag drejer sig netop ikke om selve meningstilkendegivelsen, men udelukkende om det hærværk, som spraymalingen har forårsaget på fortovet. Det drejer sig altså om omstændighederne omkring meningstilkendegivelsen, som muligvis har ført til hærværk.
Hvad angår spørgsmålet om anvendelse af artikel 10, stk. 1, litra a), i protokollen om privilegier og immuniteter synes der ikke at være grundlag for at antage, at der er tale om "fumus persecutionis".
Der er ingen holdepunkter for, at anklagen mod Mario Borghezio har til formål at skade hans politiske virksomhed som medlem af Europa-Parlamentet. Man kan gå ud fra, at en hvilken som helst anden italiensk borger, der benytter en spraydåse under tilsvarende omstændigheder, også vil blive retsforfulgt. Der ses heller ikke at være nogen holdepunkter for, at der er tale om, at en ren bagatel strafforfølges.
I henhold til forretningsordenens artikel 7, stk. 2, skal udvalgets forslag til afgørelse blot anbefale godkendelse eller forkastelse af anmodningen om beskyttelse af immunitet og privilegier.
IV. KONKLUSION
På grundlag af ovenstående betragtninger anbefaler Retsudvalget efter at have overvejet argumenterne for og imod beskyttelse af immuniteten, at anmodningen om beskyttelse af Mario Borghezios immunitet forkastes.
- [1] Artiklen har følgende ordlyd:
"Artikel 639
ØDELÆGGELSE OG BESKADIGELSE AF TING, DER TILHØRER EN ANDEN
Den, som, bortset fra de i artikel 635 nævnte tilfælde, ødelægger eller beskadiger rørlige ting eller fast ejendom, der tilhører en anden, straffes efter påtalebegæring fra den forurettede person med bøde på op til 200.000 lire.
Begås handlingen over for ting af historisk eller kunstnerisk interesse hvor som helst eller over for fast ejendom beliggende inden for det historiske centrum, straffes den med frihedsberøvelse indtil et år eller med bøde på op til to millioner lire og er undergivet offentlig påtale. (1)
_________
(1) Indsat ved artikel 13, stk. 2, i lov nr. 352 af 8.10.1997.
Artikel 639a
TILFÆLDE, HVOR DER IKKE KAN KRÆVES PÅTALEBEGÆRING
De i artikel 631, 632, 633 og 636 nævnte tilfælde er undergivet offentlig påtale, hvis der er tale om vandområder, arealer, ejendomme eller bygninger, der er offentlige eller er beregnet til offentlig brug." - [2] EFT C 99 af 13.4.1987, s. 44.
PROCEDURE
|
Titel |
Anmodning om beskyttelse af Mario Borghezios immunitet og privilegier |
|||||
|
Procedurenummer |
||||||
|
Anmodning om beskyttelse af immunitet |
|
|||||
|
Korresponderende udvalg |
JURI |
|||||
|
Ordfører |
Maria Berger |
|||||
|
Oprindelig ordfører |
|
|||||
|
Behandling i udvalg |
12.9.2006 |
|
|
|
|
|
|
Dato for vedtagelse |
3.10.2006 |
|||||
|
Resultat af den endelige afstemning
|
+: –: 0: |
17 |
||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Maria Berger, Carlo Casini, Rosa Díez González, Bert Doorn, Monica Frassoni, Giuseppe Gargani, Klaus-Heiner Lehne, Katalin Lévai, Antonio López-Istúriz White, Hans-Peter Mayer, Aloyzas Sakalas, Francesco Enrico Speroni, Diana Wallis, Rainer Wieland, Tadeusz Zwiefka |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Jean-Paul Gauzès, Luis de Grandes Pascual, Kurt Lechner, Marie Panayotopoulos-Cassiotou |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
|
|||||
|
Dato for indgivelse |
10.10.2006 |
|||||
|
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
... |
|||||