BETÆNKNING om forslag til Rådets beslutning om særprogrammet til gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område 2007-2011

10.10.2006 - (KOM(2005)0445 – C6‑0386/2005 – 2005/0190(CNS)) - *

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Umberto Guidoni

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets beslutning om særprogrammet til gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område 2007-2011

(KOM(2005)0445 – C6‑0386/2005 – 2005/0190(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2005)0445)[1],

–   der henviser til Euratom-traktatens artikel 7, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6–0386/2005),

–   der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelse fra Budgetudvalget (A6‑0333/2006),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  finder, at det vejledende finansielle referencegrundlag, der er angivet i lovgivningsforslaget, skal være foreneligt med loftet for udgiftsområde 1a i den nye flerårige finansielle ramme (FFR), og påpeger, at det årlige beløb vil blive fastsat under den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 38 i den interinstitutionelle aftale (IIA) af 17. maj 2006;

3.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. Euratom-traktatens artikel 119, stk. 2;

4.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

5.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

6.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ændringsforslag 1 Betragtning 12
(12) Desuden bør der træffes passende foranstaltninger til forebyggelse af uregelmæssigheder og svig, og de nødvendige skridt bør tages for at kræve tabte, uberettiget udbetalte eller forkert anvendte midler tilbagebetalt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen med senere ændringer, Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1074/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).	(12) Desuden bør der træffes passende foranstaltninger til forebyggelse af uregelmæssigheder og svig, og de nødvendige skridt bør tages for at kræve tabte, uberettiget udbetalte eller forkert anvendte midler tilbagebetalt i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fællesskabers almindelige budget, Kommissionens forordning (EF, Euratom) nr. 2342/2002 af 23. december 2002 om gennemførelsesbestemmelser til finansforordningen med senere ændringer, Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 2988/95 af 18. december 1995 om beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser, Rådets forordning (Euratom, EF) nr. 2185/96 af 11. november 1996 om Kommissionens kontrol og inspektion på stedet med henblik på beskyttelse af De Europæiske Fællesskabers finansielle interesser mod svig og andre uregelmæssigheder og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1074/1999 af 25. maj 1999 om undersøgelser, der foretages af Det Europæiske Kontor for Bekæmpelse af Svig (OLAF).
	Alle midler, der kræves tilbagebetalt på grundlag af de forordninger, som er nævnt i denne betragtning, bør afsættes til gennemførelse af aktiviteter under rammeprogrammet.
Ændringsforslag 2 Artikel 3, eneste stk., afsnit 1
I overensstemmelse med rammeprogrammets artikel 3 skønnes bevillingsbehovet til gennem­førelse af særprogrammet at være 2.553 EUR, hvoraf 15 % afsættes til Kommissionens admini­strative udgifter.	I overensstemmelse med rammeprogrammets artikel 3 skønnes bevillingsbehovet til gennem­førelse af særprogrammet at være 2.234 mio. EUR, hvoraf mindre end 15 % afsættes til Kommissionens admini­strative udgifter.
Begrundelse
Overførsel af forskning og administration til lande med lavere omkostninger betyder, at der inden for det samme budget kan afsættes flere midler til forskning og/eller udbygning af forskningsinfrastrukturer. 6 % er det beløb, der er afsat til administrative omkostninger under andre programmer.
Ændringsforslag 3 Artikel 3, stk. 1 a (nyt), efter tabellen
	Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at verificere, at de finansierede aktioner gennemføres effektivt og i overensstemmelse med finansforordningens bestemmelser.
Ændringsforslag 4 Artikel 3, stk. 1 b (nyt)
	De samlede administrative udgifter til programmet, herunder forvaltningsorganets interne udgifter og forvaltningsudgifter, bør stå i rimeligt forhold til de opgaver, der er omfattet af det pågældende program, og skal godkendes af budgetmyndigheden og den lovgivende myndighed.
Begrundelse
De bevillinger, som afsættes til forvaltningsorganer, bør være i overensstemmelse med bestemmelserne i adfærdskodeksen for oprettelse af forvaltningsorganer og Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer. Dette vil sikre tilstrækkelige bevillinger til programmernes aktioner.
Ændringsforslag 5 Artikel 3, stk. 1 c (nyt)
	Budgetbevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet og effektivitet samt proportionalitet.
Ændringsforslag 6 Artikel 4, stk. 1
1. Alle forskningsaktiviteter, der iværksættes under særprogrammet, gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper.	1. Alle forskningsaktiviteter, der iværksættes under særprogrammet, gennemføres under overholdelse af grundlæggende etiske principper. Aktiviteternes vigtigste mål er dels at øge sikkerheden i forbindelse med anvendelse af nuklear energi til fredelige formål og dels at bidrage til at forhindre misbrug af nuklear energi til militære formål.
Begrundelse
Det er i lyset af den seneste udvikling af største betydning, at forskningsaktiviteter inden for nuklear energi omfatter sikkerhed.
Ændringsforslag 7 Artikel 5 a (ny)
	Artikel 5a
	Hvis Kommissionen agter at ændre den fordeling af udgifterne, der er fastsat i anmærkningerne og bilaget til det årlige budget, underretter den på forhånd budgetmyndigheden herom.
Begrundelse
Denne procedure indførtes som følge af en aftale mellem Budgetudvalget og Kommissionen i oktober 1999. Ordføreren mener, at proceduren bør bevares for at forbedre opfølgningen af anvendelsen af bevillinger i særprogrammerne under det syvende rammeprogram.
Ændringsforslag 8 Artikel 6, stk. 3
3. I arbejdsprogrammet specificeres det nærmere, hvilke kriterier der vil blive anlagt ved bedømmelsen af forslag til indirekte aktioner under finansieringsordningerne og ved udvælgelsen af projekter. Kriterierne bliver kvalitet, virkning og gennemførelse, som i arbejdsprogrammet kan specificeres nærmere eller suppleres med yderligere krav, vægtninger og tærskler.	3. I arbejdsprogrammet specificeres det nærmere, hvilke kriterier der vil blive anlagt ved bedømmelsen af forslag til indirekte aktioner under finansieringsordningerne og ved udvælgelsen af projekter. Kriterierne bliver kvalitet, bidrag til bæredygtighed, virkning og gennemførelse, som i arbejdsprogrammet kan specificeres nærmere eller suppleres med yderligere krav, vægtninger og tærskler.
Begrundelse
De projekter, der udvælges, skal overholde bæredygtighedskriteriet og opfylde målene i EU's Lissabon-strategi.
Ændringsforslag 9 Artikel 7, stk. 1 a (nyt)
	1a. Kommissionen udarbejder en evalueringsrapport indeholdende en vurdering af, hvorvidt den økonomiske forvaltning har været forsvarlig, og hvorvidt den budgetmæssige og økonomiske forvaltning af programmet har været produktiv og formelt rigtig.
Ændringsforslag 10 Artikel 7, stk. 3
3. Kommissionen underretter regelmæssigt udvalget om, hvordan det går med gennemførelsen af særprogrammet som helhed, og om alle FTU-aktiviteter, som får tilskud under programmet.	3. Kommissionen underretter regelmæssigt udvalget om, hvordan det går med gennemførelsen af særprogrammet som helhed, og om alle FTU-aktiviteter, som får tilskud under programmet. Disse oplysninger skal til enhver tid være tilgængelige og skal på anmodning fremsendes til Europa-Parlamentet, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg eller Den Europæiske Ombudsmand.
Begrundelse
Det forekommer hensigtsmæssigt, at Den Europæiske Ombudsmand, der har til opgave at sikre EU-institutionernes funktion og gennemførelsen af deres politikker, pålægges ansvaret for at sikre den korrekte anvendelse af artikel 5 i rammeprogrammet vedrørende overholdelse af grundlæggende etiske principper i forbindelse med alle forskningsaktiviteter under rammeprogrammet. For at sikre størst mulig gennemsigtighed bør de øvrige institutioner, der nævnes, også underrettes om udviklingen og finansieringen af aktiviteterne under det pågældende program.
Ændringsforslag 11 Bilag, Del 1, Indledning, afsnit 1 a (nyt)
	Nuklear energi kan, uden at tilsidesætte EU's nuværende og kommende indsats inden for forskning i vedvarende energi, få afgørende betydning for opnåelsen af en sikker og bæredygtig energiforsyning i EU.
Begrundelse
Dette ændringsforslag har til formål at understrege EU's store forpligtelse til at støtte forskning i vedvarende energikilder, som kan og bør kombineres med indsatsen vedrørende produktion af energi fra rene og sikre energikilder, hvilket er gældende for den energi, der kan frembringes ved nuklear fusion under ITER-systemet.
Ændringsforslag 12 Bilag, Del 1, afsnit 2
På lang sigt skulle nuklear fusion kunne tilbyde en ren og næsten uudtømmelig energikilde, og ITER er det afgørende næste skridt på vejen frem mod dette endelige mål. ITER-projektets gennemførelse er derfor kernen i EU's nuværende strategi, men projektet må følges op med et solidt og fokuseret europæisk F&U-program,s om kan forberede driften af ITER og udvikle de teknologier og det videngrundlag, som bliver nødvendigt for driften og i tiden derefter.	På lang sigt skulle nuklear fusion kunne tilbyde en ren og næsten uudtømmelig energikilde, og ITER er et vigtigt næste skridt på vejen frem mod dette endelige mål. ITER-projektets gennemførelse er derfor kernen i EU's nuværende strategi, men projektet må følges op med et solidt og fokuseret europæisk F&U-program, som kan forberede driften af ITER og udvikle de teknologier og det videngrundlag, som bliver nødvendigt for driften og i tiden derefter.
Ændringsforslag 13 Bilag, Del 2, afdeling 2.1, "Aktiviteter", nr. ii, afsnit 1, indledning
Et fokuseret fysik- og teknologiprogram får som mål at konsolidere ITER-projektvalgene og forberede hurtig igangsætning af ITER's drift, således at ITER's basismålsætninger bliver nået væsentligt hurtigere og til betydeligt lavere omkostninger. Programmet skal gennemføres ved koordinering af eksperimenter, teoretisk arbejde og modelleringsaktiviteter ved JET-anlægget og andre anlæg i associeringerne, og det vil at sikre, at Europa kan gøre sig gældende i ITER-projektet, og bane vejen for, at Europa får en vigtig rolle ved driften af ITER. Programmet kommer til at bestå i følgende:	Et fokuseret fysik- og teknologiprogram får som mål at konsolidere ITER-projektvalgene og forberede hurtig igangsætning af ITER's drift, således at ITER's basismålsætninger bliver nået væsentligt hurtigere og til betydeligt lavere omkostninger. Programmet skal gennemføres ved koordinering af eksperimenter, teoretisk arbejde og modelleringsaktiviteter ved JET-anlægget, anlæg med magnetisk indeslutning (tokamakker, stellaratorer og RPF'er, som allerede findes, eller som er ved at blive opført i alle medlemsstater) og andre anlæg i associeringerne, og det vil sikre, at Europa kan gøre sig gældende i ITER-projektet, og bane vejen for, at Europa får en vigtig rolle ved driften af ITER. Programmet kommer til at bestå i følgende:
Begrundelse
Aktiviteterne under EU's fusionsprogram vil blive endeligt fastlagt, hvis teksten specifikt nævner anlæg med magnetisk indeslutning (tokamakker, stellaratorer og RPF'er).
Ændringsforslag 14 Bilag, Del 2, afdeling 2.1, "Aktiviteter", nr. v, led 3 a (nyt)
	- fremme af patenter.
Begrundelse
Fremme af forskning og uddannelse i menneskelige ressourcer kan medføre en stigning i antallet af patenter. Skulle dette blive tilfældet, vil det afspejle en korrekt gennemførelse af programmets målsætninger.
Ændringsforslag 15 Bilag, Del 2, afdeling 2.2, afsnit 1
Der skal gennemføres indirekte aktioner inden for de fem hovedområder, der er nærmere beskrevet nedenfor. Der er imidlertid vigtige forbindelser på tværs overalt i programmet, og der skal tages højde for vekselvirkninger mellem forskellige aktiviteter. I den forbindelse er støtte til uddannelse og forskningsinfrastruktur af største betydning. Behovet for uddannelse skal være et af nøgleaspekterne i alle de EU-støttede projekter i denne sektor, og det bliver sammen med støtte til infrastruktur en central komponent for løsningen af spørgsmålet om nuklear kompetence.	Sikkerhed vil være den væsentligste faktor i alle EU's aktiviteter i forbindelse med forskning i nuklear fission. Målet vil især være dels at gøre produktionsanlæg mere sikre og dels at forhindre misbrug til militære formål eller i forbindelse med terrorhandlinger. Der skal gennemføres indirekte aktioner inden for de fem hovedområder, der er nærmere beskrevet nedenfor. Der er imidlertid vigtige forbindelser på tværs overalt i programmet, og der skal tages højde for vekselvirkninger mellem forskellige aktiviteter. I den forbindelse er støtte til uddannelse og forskningsinfrastruktur af største betydning. Behovet for uddannelse skal være et af nøgleaspekterne i alle de EU-støttede projekter i denne sektor, og det bliver sammen med støtte til infrastruktur en central komponent for løsningen af spørgsmålet om nuklear kompetence.
Begrundelse
Det er nødvendigt at dække to aspekter: For det første sikkerhed i forbindelse med driften af anlæg og dernæst sikkerhed i forbindelse med afværgelse af enhver form for misbrug.
Ændringsforslag 16 Bilag, Del 2, afdeling 2.2, afsnit 1
Der skal gennemføres indirekte aktioner inden for de fem hovedområder, der er nærmere beskrevet nedenfor. Der er imidlertid vigtige forbindelser på tværs overalt i programmet, og der skal tages højde for vekselvirkninger mellem forskellige aktiviteter. I den forbindelse er støtte til uddannelse og forskningsinfrastruktur af største betydning. Behovet for uddannelse skal være et af nøgleaspekterne i alle de EU-støttede projekter i denne sektor, og det bliver sammen med støtte til infrastruktur en central komponent for løsningen af spørgsmålet om nuklear kompetence.	Der skal gennemføres indirekte aktioner inden for de fem hovedområder, der er nærmere beskrevet nedenfor. Der er imidlertid vigtige forbindelser på tværs overalt i programmet, og der skal tages højde for vekselvirkninger mellem forskellige aktiviteter. I den forbindelse er støtte til uddannelse, udveksling af videnskabelige og teknologiske oplysninger og forskningsinfrastruktur af største betydning. Behovet for uddannelse skal være et af nøgleaspekterne i alle de EU-støttede projekter i denne sektor, og det bliver sammen med støtte til infrastruktur en central komponent for løsningen af spørgsmålet om nuklear kompetence.
Begrundelse
Uddannelsesaktiviteter skal ledsages af informationsaktiviteter, herunder navnlig udveksling af videnskabelige og teknologiske oplysninger.
Ændringsforslag 17 Bilag, Del 2, afdeling 2.2, nr. ii, "Aktiviteter", led 1
- Nukleare anlægs sikkerhed: FTU om sikkerheden ved bestående og kommende nukleare anlægs drift, især vurdering og styring af anlægslevetiden, sikkerhedskultur, avancerede metoder til sikkerhedsvurdering, numeriske simuleringsværktøjer, instrumentering og regulering samt forebyggelse og afbødning af alvorlige ulykker, med dertil hørende videnhåndteringsoptimerende og kompetencebevarende aktiviteter.	- Nukleare anlægs sikkerhed: FTU om sikkerheden ved bestående og kommende nukleare anlægs drift, især vurdering og styring af anlægslevetiden, sikkerhedskultur (minimering af risikoen for menneskelige og organisatoriske fejl), avancerede metoder til sikkerhedsvurdering, numeriske simuleringsværktøjer, instrumentering og regulering samt forebyggelse og afbødning af alvorlige ulykker, med dertil hørende videnhåndteringsoptimerende og kompetencebevarende aktiviteter.
Begrundelse
Ud over risikoen for menneskelige fejl bør de såkaldte organisatoriske fejl ligeledes nævnes eksplicit, da det er påvist, at en fejl i den organisatoriske kæde i produktionsprocessen selv i meget pålidelige anlæg kan være skæbnesvanger og føre til ulykker.
Ændringsforslag 18 Bilag, Del 2, afdeling 2.2, nr. iii, "Formål", afsnit 2
Et vigtigt mål for denne forskning bliver at medvirke til at afklare det omstridte spørgsmål om risikoen ved strålingseksponering ved lave doser i lang tid. En afklaring af dette videnskabelige og politiske spørgsmål kan få store omkostnings- og/eller sundhedsmæssige konsekvenser for anvendelse af stråling inden for såvel medicin som industri.	Et vigtigt mål for denne forskning bliver at medvirke til at afklare det omstridte spørgsmål om risikoen ved strålingseksponering ved lave doser i lang tid. En afklaring af dette videnskabelige spørgsmål kan få store omkostnings- og/eller sundhedsmæssige konsekvenser for anvendelse af stråling inden for såvel medicin som industri.
Ændringsforslag 19 Bilag, Del 2, afdeling 2.2, nr. v, "Formål"
Som følge af at man i alle sektorer af nuklear fission og strålingsbeskyttelse er interesseret i at opretholde det krævede høje niveau for ekspertviden og menneskelige ressourcer, og at dette især kan få betydning for, om det høje nukleare sikkerhedsniveau kan fastholdes, er programmets formål at benytte en række forskellige foranstaltninger til at støtte, at videnskabelig kompetence og know-how udbredes over hele sektoren. Foranstaltningerne tager sigte på at sikre, at der er velkvalificerede forskere og teknikere til rådighed, f.eks. ved at forbedre koordineringen mellem EU's uddannelsesinstitutioner, således at kvalifikationerne er ækvivalente i alle medlemsstaterne, eller ved at forbedre studenters og forskeres adgang til uddannelse og mobilitet. Kun en ægte europæisk tilgang kan sikre det nødvendige incitament og den påkrævede harmonisering af de højere uddannelser og dermed give en ny generation af forskere større mobilitet og tilfredsstille det behov for uddannelse, som teknikere har gennem hele deres karriere, hvis de skal tage morgendagens videnskabelige og teknologiske udfordringer op i en mere og mere integreret nuklear sektor.	Som følge af at man i alle sektorer af nuklear fission og strålingsbeskyttelse er interesseret i at opretholde det krævede høje niveau for ekspertviden og menneskelige ressourcer, og at dette især kan få betydning for, om det høje nukleare sikkerhedsniveau kan fastholdes, er programmets formål at benytte en række forskellige foranstaltninger til at støtte, at videnskabelig kompetence og knowhow udbredes over hele sektoren. Foranstaltningerne tager sigte på at sikre, at der så hurtigt som muligt er velkvalificerede forskere og teknikere til rådighed, f.eks. ved at forbedre koordineringen mellem EU's uddannelsesinstitutioner, således at kvalifikationerne er ækvivalente i alle medlemsstaterne, eller ved at forbedre studenters og forskeres adgang til uddannelse og mobilitet. Kun en ægte europæisk tilgang kan sikre det nødvendige incitament og den påkrævede harmonisering af de højere uddannelser og dermed give en ny generation af forskere større mobilitet og tilfredsstille det behov for uddannelse, som teknikere har gennem hele deres karriere, hvis de skal tage morgendagens videnskabelige og teknologiske udfordringer op i en mere og mere integreret nuklear sektor.
Begrundelse
En socioteknisk tilgang vil uden tvivl bidrage til at øge sikkerheden i nukleare anlæg. For at opnå dette er det en forudsætning, at de nødvendige fagfolk er til rådighed.
Ændringsforslag 20 Bilag, Del 2, afdeling 2.2, nr. v, "Aktiviteter", led 1
- Uddannelse: Koordinering af nationale programmer og dækning af generelle uddannelsesbehov inden for nuklear forskning og teknologi ved hjælp af en række instrumenter, herunder konkurrence, som led i generel støtte til menneskelige ressourcer inden for alle forskningstemaer. Heri indgår også støtte til uddannelseskurser og uddannelsesnet.	- Uddannelse: Koordinering af nationale programmer og dækning af generelle uddannelsesbehov inden for nuklear forskning og teknologi ved hjælp af en række instrumenter, herunder konkurrence, som led i generel støtte til menneskelige ressourcer inden for alle forskningstemaer. Heri indgår også støtte til uddannelseskurser og uddannelsesnet. I lyset af målene i særprogrammet "Mennesker" og andre aktiviteter i forbindelse med uddannelse af fagfolk vil der desuden blive gjort en indsats for at sikre, at dygtige unge kommer til at betragte sektoren for nuklear energi som et attraktivt karriereområde.
Begrundelse
De mest talentfulde unge forskere har på nuværende tidspunkt en tendens til at foretrække andre arbejdsområder, som nyder større social anerkendelse end nuklear fission. Denne tendens skal ændres, da manglen på dygtige forskere kan føre til upålidelig drift af anlæggene og forårsage alvorlige sikkerhedsproblemer.
Ændringsforslag 21 Bilag, Del 3 a (ny)
	3a. FORMIDLING
	Det er nødvendigt at formidle information om nuklear energi blandt borgerne og deres repræsentanter gennem flerårige kampagner, som skal øge forståelsen for nuklear energi og fremme debatten og beslutningsprocessen. Kampagnerne vil blive udarbejdet ved hjælp af samfundsvidenskabelige metodologier for at sikre størst mulig effektivitet.
Begrundelse
For at give borgerne en bedre forståelse af de aktiviteter, der gennemføres under særprogrammet til gennemførelse af Euratom, skal disse aktiviteter formidles til offentligheden, betydningen af nuklear energi skal forklares, og der skal opfordres til en samfundsdebat om emnet. I andet afsnit i ændringsforslaget gøres der, med rette, opmærksom på EU's' store indsats for at fremme og udvikle vedvarende energikilder.

• [1]  EUT C ... / Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

Ordføreren glæder sig over Kommissionens forslag til dette særprogram, hvor aktiviteterne i forbindelse med indirekte forskningsaktioner er opdelt i to hovedaktiviteter:

1.  forskning i fusionsenergi og

2.  nuklear fission og strålingsbeskyttelse.

Retningslinjer for forskning i fusionsenergi

Ordføreren mener ligesom hovedordføreren for det syvende rammeprogram for forskning, at EU så vidt muligt bør udnytte mulighederne for på lang sigt at gøre fusion til en energikilde, som er praktisk talt ubegrænset, acceptabel for miljøet og økonomisk konkurrencedygtig, og som dermed bidrager til realiseringen af en bæredygtig og sikker energiforsyning. Til dette formål mener han, at der bør tages en hurtigere vej til fusionsenergi – herunder også yderligere frivillige budgetbidrag fra medlemsstaterne til specifikke projekter med henblik på så vidt muligt at forkorte den tid, det tager at udvikle et kommercielt fusionskraftværk.

Et grundlæggende skridt i denne retning mod fusionsenergi er ITER-faciliteten. I juni sidste år underskrev seks parter (EU, USA, Rusland, Japan, Kina og Korea) en international aftale om ITER efter lange forhandlinger om, hvor ITER skulle placeres.

Under disse vanskelige forhandlinger påtog alle de europæiske institutioner og medlemsstater sig store forpligtelser, hvad angår programmer og budgetter, i forhold til de andre parter for at støtte den europæiske placering (Cadarache i Frankrig). Udvalget om Industri, Forskning og Energi har flere gange på det seneste udtalt, at EU ufortrødent bør fortsætte sin reaktororienterede strategi og fastholde sin position som førende i verden inden for fusionsenergiforskning. I den forbindelse har Udvalget om Industri, Forskning og Energi gentagne gange opfordret Kommissionen og Rådet til at træffe alle de beslutninger, som er nødvendige for at sikre, at ITER-faciliteten faktisk bliver bygget i Europa (hvilket naturligvis omfatter tilstrækkelig finansiering af alle relevante aktiviteter og programmer).

Som følge af det positive udfald af forhandlingerne, nemlig at ITER bygges på den europæiske placering, skal der træffes sammenhængende beslutninger og foranstaltninger i dette og det næste rammeprogram.

Deling af omkostninger og tildelinger blandt parterne af indkøb af de forskellige dele af ITER som aftalt i den internationale aftale om ITER kræver veldefinerede forpligtelser fra værtsparten, dvs. EU. Det er derfor nødvendigt med et tilstrækkeligt budget for opførelsen af ITER som foreslået af Kommissionen.

Samtidig vil en fuldstændig og effektiv udnyttelse af ITER, når anlægget er bygget, kræve et tilstrækkeligt antal kvalificerede europæiske videnskabsmænd samt viden på højt plan om fysik og teknologi. Derfor skal der under opførelsen af ITER ydes tilstrækkelig støtte til det europæiske fusionsprogram, det såkaldte ledsageprogram, både i budgettet og forvaltningen.

I denne henseende anbefaler ordføreren følgende:

· Fuld støtte til hele det europæiske fusionsprogram. Det er nødvendigt at bevare et robust forskningsprogram for at sikre, at investeringen i ITER bliver omkostningseffektiv. Til dette formål bør Kommissionen undgå enhver væsentlig budgetnedskæring.

1. Et europæisk agentur for ITER er nødvendigt. Som foreslået af Kommissionen oprettes der et fællesforetagende under Euratom-traktaten. Ordføreren er enig i, at dette agentur giver mulighed for, at Euratom kan opfylde sine internationale forpligtelser i henhold til ITER-aftalen og yde bidraget til ITER og til "bredere strategi"-projekterne med Japan. Samme agentur bør ligeledes være ansvarligt for at forvalte og administrere alle aktiviteterne til støtte for opførelsen af ITER, som er indeholdt under underoverskriften "Virkeliggørelsen af ITER" i bilaget til Kommissionens forslag. Ordføreren er som næsten hele fusionsforskningsmiljøet overbevist om, at opførelsen af ITER er så udfordrende en opgave, at det – i hvert fald over det næste årti – fortjener en specifik struktur, hvor der udelukkende fokuseres på at realisere ITER hurtigst og bedst muligt.

2. Et stærkt ledsageforskningsprogram med et særskilt budget bør bevares. Med henblik på den bedst mulige udnyttelse af ITER, når det er bygget, og for at fastholde den europæiske førerposition inden for fusionsfysik og -teknologi skal der bevares et dristigt forskningsprogram (ledsageprogrammet) under opførelsen af ITER som fastlagt i bilaget til Kommissionens forslag. Ordføreren mener, at der bør ydes tilstrækkelig støtte til dette program med en øremærket tildeling inden for det samlede fusionsbudget som foreslået af hovedordføreren i hans udkast til betænkning om Euratoms syvende rammeprogram for forskning.

3. Ledsageforskningsprogrammet bør ikke forvaltes af agenturet for ITER. Ordføreren er enig med næsten hele fusionsmiljøet i, at alle aktiviteterne under ledsageforskningsprogrammet, herunder aktiviteter til forberedelse af den bedst mulige opførelse af en demonstrationsfusionsreaktor og andre faciliteter som fastlagt i Kommissionens forslag (dvs. alle de aktiviteter, der ikke er nævnt i punkt 1 ovenfor) bør gennemføres og forvaltes særskilt i forhold til agenturet for ITER. Alle disse aktiviteter bør forvaltes på samme måde som i de tidligere rammeprogrammer, herunder kontrakter med associeringer og den europæiske fusionsudviklingsaftale. Ordføreren er faktisk overbevist om, at den integrerede tilgang til fusionsforskningsaktiviteter og fuld inddragelse af fusionsassocieringerne i medlemsstaterne har haft held med indtil videre at etablere et reelt europæisk forskningsområde inden for fusionsforskning, hvilket gør EU til verdens førende inden for fusionsfysik og -teknologi.

4. JET, den største europæiske fusionsforskningsfacilitet, bør bevares fuldt ud funktionsdygtig. Da JET imidlertid optager næsten halvdelen af budgettet for ledsageprogrammet, er det vigtigt at garantere anlæggets driftssikkerhed gennem regelmæssige vurderinger af de videnskabelige resultater.

5. EU's globale førerposition inden for fusionsenergi bør bevares. EU's globale førerposition bevares ikke automatisk med opførelsen af ITER i Europa. En vellykket udnyttelse af ITER generelt og navnlig en effektiv deltagelse fra EU's side i forsøgsaktiviteterne på ITER forudsætter et stærkt og helt igennem europæisk F&U-program med deltagelse af alle medlemsstaterne. Ordføreren glæder sig over Kommissionens forslag om F&U-aktiviteter som forberedelse til driften af ITER på de toroidale forsøgsmaskiner for magnetisk indeslutning, som allerede findes eller er under opbygning i samtlige medlemsstater. Udnyttelsen af sådanne maskiner under opførelsen af ITER (som vil vare mindst ti år) vil øge kendskabet til en række ITER-relevante emner og være en nøglefaktor i forbindelse med vellykkede forsøgsaktiviteter på ITER. Ordføreren mener dog, at de faciliteter, der er omfattet af dette program, på baggrund af delte videnskabelige argumenter skal gennemgås i begyndelsen af det syvende rammeprogram for forskning.

6. Der bør sikres tilstrækkelige menneskelige ressourcer. Realiseringen af ITER kræver en betydelig styrkelse af Euratom-fusionsbudgettet samt en endnu vigtigere stigning i behovet for tilstrækkelig uddannet personale. Ordføreren mener, at EU for at imødekomme dette behov ikke kun bør tage højde for uddannelsesprogrammer på højt niveau, herunder en europæisk ph.d. i fusionsfysik og -teknik, men også bør fokusere på videnskabelige programmer, der kan sikre den rigtige uddannelse af en ny generation af fysikere og ingeniører.

7. En hurtigere vej til fusionsenergi bør i høj grad støttes. Ordføreren er overbevist om, at der bør tages en hurtigere vej til fusionsenergi for hurtigst muligt at nå målet om realisering af DEMO, en demonstrationsfusionsreaktor. I denne henseende mener han, at der i højere grad bør fokuseres på de forskningsaktiviteter, der er nævnt under underoverskriften "Reaktion på nye og uforudsete behov fra politikområderne" i bilaget til Kommissionens forslag. Ordføreren mener dog, at strategierne – herunder yderligere frivillige bidrag til budgettet fra medlemsstaterne til særlige projekter – skal fastlægges med henblik på at være klar til hurtigt at starte så mange forskningsaktiviteter som muligt op sideløbende hermed og dermed forkorte tiden til et kommercielt fusionskraftværk i tilfælde af en forværring af energikrisen.

Retningslinjer for nuklear fission og strålingsbeskyttelse

I tilfælde af begrænsede ressourcer til Euratom-budgettet mener ordføreren, at EU bør prioritere finansiering af forskningsaktiviteter vedrørende sikkerhed og affaldsforvaltning for at sikre en sikker udnyttelse af de eksisterende reaktorer.

Reaktorsystemer. Ordføreren mener, at inden for aktiviteten "Reaktorsystemer" bør målet om at undersøge, "om mere avanceret teknologi kan give en endnu sikrere og mere ressourceeffektiv og konkurrencedygtig kernekraftproduktion" nedprioriteres. Forskning i en ny generation af reaktorer kan bedre udføres af medlemsstaterne i tæt samarbejde med de private sektorer.

Fællesforetagender inden for nuklear fission og strålingsbeskyttelse. Ordføreren mener, at fællesforetagender i henhold til Euratom-traktaten bør hilses velkommen, når de rent faktisk kan medføre en mere effektiv forvaltning af aktiviteterne under deres ansvarsområde samt forbedre kvaliteten af de videnskabelige resultater. I denne forbindelse anerkender han, at fællesforetagendet inden for forvaltning af radioaktivt affald som foreslået af Kommissionen rent faktisk kan tilvejebringe et bedre miljø til udvikling af sikrere og mere effektive teknologier til forvaltning af nukleart affald.

UDTALELSE fra Budgetudvalget (23.6.2006)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om forslag til Rådets beslutning om særprogrammet til gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område 2007-2011
(KOM(2005)0445 – C6‑0386/2005 – 2005/0190(CNS))Rådgivende ordfører: Marilisa Xenogiannakopoulou

KORT BEGRUNDELSE

1. Hovedelementer i forslaget

Nærværende forslag til særprogram omfatter samme periode som rammeprogrammet (dvs. 2007-2011), som er baseret på artikel 7 i Euratom-traktaten. I overensstemmelse med denne artikels stk. 2 udarbejdes forskningsprogrammer for en periode på højst fem år. Dette forslag til Euratom-særprogram har derfor ikke samme varighed som EF-særprogrammerne.

Kommissionen foreslår, at disse Euratom-særprogrammer efter gældende lovgivningsprocedure forlænges for perioden 2012-2013, medmindre der opstår uforudsete omstændigheder.

I finansieringsoversigten, der er knyttet til dette forslag til beslutning, gøres der rede for de budgetmæssige virkninger og de menneskelige og administrative ressourcer, og der gives også vejledende tal for perioden 2012-2013.

Kommissionen agter at oprette et forvaltningsorgan, som skal have ansvaret for visse opgaver, der er nødvendige for at gennemføre særprogrammet.

Dette særprogram dækker følgende to udvalgte forskningstemaer:

· Fusionsenergiforskning: at tilvejebringe videngrundlaget for ITER og virkeliggøre ITER som et afgørende skridt fremad mod konstruktion af prototyper for kraftværksreaktorer, der er sikre, bæredygtige, miljøvenlige og økonomisk levedygtige. Dette udvalgte forskningstema omfatter følgende aktivitetsområder:

– Virkeliggørelse af ITER

– F&U til forberedelse af ITER’s drift

– Teknologiaktiviteter som forberedelse til DEMO

– Langsigtede F&U-aktiviteter

– Menneskelige ressourcer og uddannelse

– Infrastrukturer

– Reaktion på nye og uforudsete politiske behov.

· Nuklear fission og strålingsbeskyttelse: at fremme en sikker udnyttelse af nuklear fission og andre anvendelser af stråling i erhvervsliv og medicin. Dette udvalgte forskningstema omfatter følgende aktivitetsområder:

– Håndtering af radioaktivt affald

– Reaktorsystemer

– Strålingsbeskyttelse

– Støtte og adgang til forskningsinfrastruktur

– Menneskelige ressourcer og uddannelse, herunder mobilitet.

Dette særprogram rummer en række vigtige nyskabelser, hvis gennemførelse tiltrækker sig særlig opmærksomhed:

–    En styrket tilgang til koordinationen af nationale forskningsprogrammer inden for nuklear fission og strålingsbeskyttelse

–    Fælles gennemførelse af ITER i international sammenhæng, etablering af et fællesforetagende for ITER under Euratom og yderligere styrkelse af koordinationen af de integrerede europæiske forskningsaktiviteter inden for fusionsenergi

–    En mere målrettet tilgang til internationalt samarbejde inden for hvert tema med specifikke samarbejdsaktioner, som skal identificeres i arbejdsprogrammerne i overensstemmelse med den planlagte strategiske tilgang til internationalt samarbejde

–    Alle temaer vil indeholde en komponent, som gør det muligt at reagere fleksibelt på nye og uforudsete politiske behov, og gennemførelsen heraf vil bygge på erfaringerne med den videnskabelige støtte til politik og ordninger for ny videnskab og teknologi, der blev indført i sjette rammeprogram, samt ordningen for fremtidig og ny teknologi på IKT-området.

Under dette særprogram og dets forventede forlængelse indtil 2013 kan der opstå muligheder for at etablere hensigtsmæssige fællesforetagender, f.eks. inden for håndtering af radioaktivt affald. Kommissionens tjenestegrene vil, når tiden er inde hertil, forelægge Rådet forslag om oprettelse af sådanne foretagender.

2. Den rådgivende ordførers anbefalinger

Af hensyn til konsekvensen foreslår den rådgivende ordfører det samme sæt ændringsforslag til alle 7 særprogrammer.

Et standardændringsforslag henviser til den flerårige finansielle ramme og behovet for at overholde loftet over udgiftsområde 1a.

De følgende ændringsforslag vedrører princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning og effektiv gennemførelse af aktioner, der finansieres under et specifikt særprogram.

For at forbedre den finansielle kontrol med EU-finansierede forskningsaktiviteter mener den rådgivende ordfører, at Kommissionen regelmæssigt bør underrette budgetmyndigheden om gennemførelsen af særprogrammer og på forhånd oplyse, hvis den agter at ændre den fordeling af udgifterne, der er fastsat i det årlige budget.

ÆNDRINGSFORSLAG

Budgetudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Forslag til lovgivningsmæssig beslutning

Ændringsforslag 1 Punkt 1 a (nyt)

1a.      finder, at det vejledende finansielle referencegrundlag, der er angivet i lovgivningsforslaget, skal være foreneligt med loftet for udgiftsområde 1a i den nye flerårige finansielle ramme (FFR), og påpeger, at det årlige beløb vil blive fastsat under den årlige budgetprocedure i overensstemmelse med bestemmelserne i punkt 38 i den interinstitutionelle aftale (IIA) af 17. maj 2006;

Begrundelse

Standardændringsforslag.

Forslag til beslutning

Kommissionens forslag[1]	Ændringsforslag
Ændringsforslag 2 Artikel 3, stk. 1 a (nyt)
	Kommissionen træffer alle nødvendige foranstaltninger for at verificere, at de finansierede aktioner gennemføres effektivt og i overensstemmelse med finansforordningens bestemmelser.
Ændringsforslag 3 Artikel 3, stk. 1 b (nyt)
	De samlede administrative udgifter til et program, herunder forvaltningsorganets interne udgifter og forvaltningsudgifter bør svare til de opgaver, der er omfattet det pågældende program, og skal godkendes af budgetmyndigheden og den lovgivende myndighed.
Begrundelse
De bevillinger, som afsættes til forvaltningsorganer, bør være i overensstemmelse med bestemmelserne i adfærdskodeksen for oprettelse af forvaltningsorganer og Rådets forordning (EF) nr. 58/2003 om vedtægterne for de forvaltningsorganer, der skal administrere opgaver i forbindelse med EF-programmer. Dette vil sikre tilstrækkelige bevillinger til programmernes aktioner.
Ændringsforslag 4 Artikel 3, stk. 1 c (nyt)
	Budgetbevillingerne anvendes i overensstemmelse med princippet om forsvarlig økonomisk forvaltning, dvs. i overensstemmelse med principperne om sparsommelighed, produktivitet, effektivitet og proportionalitet.
Ændringsforslag 5 Artikel 5 a (ny)
	Artikel 5a
	Hvis Kommissionen agter at ændre den fordeling af udgifterne, der er fastsat i anmærkningerne og bilaget til det årlige budget, underretter den på forhånd budgetmyndigheden herom.
Begrundelse
Denne procedure indførtes som følge af en aftale mellem Budgetudvalget og Kommissionen i oktober 1999. Den rådgivende ordfører mener, at proceduren bør bevares for at forbedre opfølgningen af anvendelsen af bevillingerne i særprogrammerne under det syvende rammeprogram.
Ændringsforslag 6 Artikel 7, stk. 1 a (nyt)
	Evalueringsrapporten skal indeholde en vurdering af, hvorvidt den økonomiske forvaltning har været forsvarlig. Den skal endvidere indeholde en evaluering af, hvorvidt den budgetmæssige og økonomiske forvaltning af programmet har været produktiv og formelt rigtig.

PROCEDURE

Titel	Forslag til Rådets beslutning om særprogrammet til gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område 2007-2011
Referencer	KOM(2005)0445 – C6-0386/2005 – 2005/0190(CNS)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	BUDG 17.11.2005
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Marilisa Xenogiannakopoulou 20.9.2004
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	22.6.2006
Dato for vedtagelse	22.6.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	14 2 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Herbert Bösch, Simon Busuttil, Bárbara Dührkop Dührkop, Markus Ferber, Ingeborg Gräßle, Nathalie Griesbeck, Anne E. Jensen, Wiesław Stefan Kuc, Janusz Lewandowski, Vladimír Maňka, Antonis Samaras, Esko Seppänen, Nina Škottová, Helga Trüpel, Yannick Vaugrenard, Ralf Walter
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

• [1]  EUT C 49 af 28.2.2006, s. 37.

PROCEDURE

Titel	Forslag til Rådets beslutning om særprogrammet til gennemførelse af Det Europæiske Atomenergifællesskabs (Euratoms) syvende rammeprogram for forskning og uddannelse på det nukleare område 2007-2011
Referencer	KOM(2005)0445 – C6-0386/2005 – 2005/0190(CNS)
Dato for høring af EP	14.11.2005
Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 17.11.2005
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	BUDG 17.11.2005		EMPL 17.11.2005	ENVI 17.11.2005
Ingen udtalelse(r)   Dato for afgørelse	EMPL 5.10.2005		ENVI 29.11.2005
Udvidet samarbejde   Dato for meddelelse på plenarmødet
Ordfører(e)   Dato for valg	Umberto Guidoni 5.10.2005
Oprindelig(e) ordfører(e)
Forenklet procedure - dato for afgørelse  Dato for afgørelse
Anfægtelse af retsgrundlaget   Dato for udtalelse fra JURI
Ændring af bevillingsrammen   Dato for udtalelse fra BUDG
Høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - dato for afgørelse på plenarmødet
Høring af Regionsudvalget - dato for afgørelse på plenarmødet
Behandling i udvalg	31.1.2006		21.2.2006	3.5.2006	30.5.2006	19.6.2006
Dato for vedtagelse	3.10.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	38 4 2
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Šarūnas Birutis, Philippe Busquin, Jerzy Buzek, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Den Dover, Nicole Fontaine, Adam Gierek, Umberto Guidoni, András Gyürk, Fiona Hall, David Hammerstein Mintz, Rebecca Harms, Erna Hennicot-Schoepges, Ján Hudacký, Romana Jordan Cizelj, Werner Langen, Anne Laperrouze, Vincenzo Lavarra, Pia Elda Locatelli, Eluned Morgan, Reino Paasilinna, Umberto Pirilli, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Teresa Riera Madurell, Mechtild Rothe, Paul Rübig, Andres Tarand, Patrizia Toia, Catherine Trautmann, Claude Turmes, Nikolaos Vakalis, Alejo Vidal-Quadras Roca, Dominique Vlasto
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Jean-Pierre Audy, María del Pilar Ayuso González, Avril Doyle, Edit Herczog, Peter Liese, Erika Mann, Lambert van Nistelrooij, Vittorio Prodi, John Purvis
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Dato for indgivelse	10.10.2006
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...