INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (Media 2007)

11.10.2006 - (6233/2/2006 – C6‑0271/2006 – 2004/0151(COD)) - ***II

Kultur- og Uddannelsesudvalget
Ordfører: Ruth Hieronymi

Procedure : 2004/0151(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0337/2006
Indgivne tekster :
A6-0337/2006
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (Media 2007)

(6233/2/2006 – C6‑0271/2006 – 2004/0151(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets fælles holdning (6233/2/2006 – C6‑0271/2006),

–   der henviser til sin holdning ved førstebehandling[1] til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0470)[2],

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 67,

–   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Kultur- og Uddannelsesudvalget (A6‑0337/2006),

1.  godkender den fælles holdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

BEGRUNDELSE

Europa-Parlamentet udtalte sig allerede den 25. oktober 2005 om Kommissionens forslag til Media-programmet 2007. De langvarige uoverensstemmelser og de nationale regeringers forhandlinger om finansieringsrammen for perioden 2007-2013 forsinkede fremsendelsen af Rådets fælles holdning indtil den 7. september 2006. Europa-Parlamentet har endnu engang reageret særdeles hurtigt. Parlamentet vil under andenbehandlingen gå ind for vedtagelsen af afgørelsen om oprettelsen af Media-programmet for de kommende syv år. Det vigtigste er, at der med programmet sikres en rettidig afholdelse af udbudsproceduren, så potentielle støttemodtagere kan deltage i det nye program.

Europa-Parlamentet finder, at den fælles holdning er en afbalanceret tekst, om end det samlede beløb, der er afsat til Media-programmet for 2007-2013 i lyset af den interinstitutionelle aftale om finansieringsrammen, ikke er i overensstemmelse med de ambitioner og mål, der optræder i Kommissionens forslag. Europa-Parlamentet havde fuldt ud tilsluttet sig disse mål under førstebehandlingen.

Mellem vedtagelsen af Europa-Parlamentets betænkning under førstebehandlingen og vedtagelsen af Rådets fælles holdning, havde der været flere kontakter mellem ordføreren, grupperne og hhv. det østrigske og finske formandskab med henblik på at nå frem til kompromiser mellem Parlamentet og Rådet om nogle af ændringsforslagene.

Det skal understreges, at takket være Parlamentets ændringsforslag indeholder Media-programmet nu langt klarere referencer til europæisk films betydning for den tværkulturelle dialog, den kulturelle mangfoldighed, principperne vedrørende den menneskelige værdighed, lighed og ikke-forskelsbehandling. Media vil bidrage til at fremme disse principper.

Støtte til digitaliseringen er blevet et vigtigt træk i programmet med henblik på at imødegå opsplitningen af det europæiske marked og fremme kapaciteten til at skabe fornyelse i den europæiske audiovisuelle sektor. Digitale kataloger kan f.eks. bidrage til, at borgerne i Europa kan få bedre adgang til den europæiske filmiske kulturarv.

Der lægges nu større vægt på selskaber, der har specialiseret sig i lånefinansiering af den audiovisuelle sektor og det yderst vigtige spørgsmål om låneadgang, end det var tilfældet i Kommissionens oprindelige forslag.

Samarbejdet mellem Media-programmet og de øvrige EU-programmer inden for uddannelse og forskning samt med Europarådets "Euroimage-program" for produktionsstøtte er blevet udvidet.

Media er blevet forbedret og er nu mere tilgængeligt for de potentielle støttemodtagere. Programmet bør gennemføres på en mere gennemsigtig og brugervenlig måde.

Endelig har Europa-Parlamentet opnået, at der i programmet kan indføjes afholdelse af europæiske biografdage og uddeling af prisen til nye talenter. Disse begivenheder kan bidrage til et bedre kendskab til dette EU-program, som allerede klart har vist sig at være en succes.

PROCEDURE

Titel

Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om et støtteprogram for den europæiske audiovisuelle sektor (Media 2007)

Referencer

6233/2/2006 – C6 0271/2006 – 2004/0151(COD)

Dato for EP's førstebehandling - P[5]

25.10.2005

P6_TA(2005)0398

Kommissionens forslag

KOM(2004)0470 – C6-0093/2004

Kommissionens ændrede forslag

 

Dato for meddelelse på plenarmødet om modtagelse af den fælles holdning

 

Korresponderende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

CULT
7.9.2006

Ordfører(e)
  Dato for valg

Ruth Hieronymi
4.9.2006

 

Oprindelig(e) ordfører(e)

 

 

Behandling i udvalg

11.9.2006

9.10.2006

 

 

 

Dato for vedtagelse

10.10.2006

Resultat af den endelige afstemning

+:
–:

0:

22

1

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Maria Badia I Cutchet, Christopher Beazley, Ivo Belet, Guy Bono, Marie-Hélène Descamps, Věra Flasarová, Hanna Foltyn-Kubicka, Vasco Graça Moura, Lissy Gröner, Ruth Hieronymi, Bernat Joan i Marí, Manolis Mavrommatis, Ljudmila Novak, Doris Pack, Zdzisław Zbigniew Podkański, Christa Prets, Pál Schmitt, Nikolaos Sifunakis, Hannu Takkula, Henri Weber, Thomas Wise, Tomáš Zatloukal

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Reino Paasilinna

Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2,
til stede ved den endelige afstemning

 

Dato for indgivelse

11.10.2006

 

Bemærkninger
(foreligger kun på ét sprog)

...