BETÆNKNING om strategi for biomasse og biobrændstoffer

12.10.2006 - (2006/2082(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Werner Langen

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om strategi for biomasse og biobrændstoffer

(2006/2082(INI))

Europa-Parlamentet,

− der henviser til Kommissionens meddelelse "Handlingsplan for biomasse" (KOM(2005)0628),

− der henviser til Kommissionens meddelelse "En EU-strategi for biobrændstoffer" (KOM(2006)0034),

− der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/77/EF af 27. september 2001 om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder inden for det indre marked for elektricitet[1],

− der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport[2],

− der henviser til sin beslutning af 14. februar 2006 om opvarmning og afkøling fra vedvarende energikilder[3],

− der henviser til forretningsordenens artikel 45,

− der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Udvalget om International Handel og Transport- og Turismeudvalget (A6-0347/2006),

A. der henviser til, at bl.a. biomasse på lang sigt bør bruges i øget omfang som energikilde, og at energien skal udnyttes mest muligt, især inden for skovbrug, landbrug og affald,

B. der henviser til, at bæredygtige løsninger i forbindelse med de energimæssige krav skal findes ved hjælp af en markant og absolut nødvendig forbedring af energieffektiviteten, energibesparelser samt øget anvendelse af vedvarende energikilder,

C. der henviser til, at de vigtigste anvendelsesmuligheder for biomasse ligger inden for produktion af elektricitet, opvarmning og afkøling, fremstilling af hydrogen og metan, fremstilling af brændstoffer samt inden for den kemiske industri og fødevare-, papir- og træindustrien,

D. der henviser til, at biomasse er den eneste kulstofholdige energikilde blandt de vedvarende energikilder, og at der derfor bør tages højde for både energiudnyttelse og fremstilling af kulstofholdige produkter,

E. der henviser til, at en øget anvendelse af biomasse med en nedbringelse af drivhusgasemissionerne til følge kan bidrage til de tre hovedmål i energipolitikken, nemlig forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed,

F. der henviser til, at formen for bioenergiudnyttelse og valget af afgrøde er afgørende for, hvorvidt anvendelsen af bioenergi vil nedsætte produktionen af drivhusgasser,

G. der henviser til, at transportsektoren er ansvarlig for mere end 20 % af drivhusgasemissionerne, selv om denne sektor ikke er omfattet af emissionshandelsmekanismen, og at stigningen i disse emissioner forventes at fortsætte i fremtiden, og at biobrændstoffer er én måde, hvorpå sektorens miljøpræstation kan forbedres,

H. der henviser til, at biomasse ville kunne mindske afhængigheden af eksterne energikilder og give nye økonomiske udviklings- og beskæftigelsesmuligheder i landdistrikterne,

I. der henviser til, at nogle medlemsstater ikke opfylder bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport, og at deres målsætning sigter meget lavt,

J. der henviser til, at der ved anvendelsen af biomasse i dag stadig findes logistiske og tekniske hindringer, som kan henføres til det relativt lave energiindhold, den decentrale forekomst, forskelligheden af de anvendte stoffer og brændstofsyntesen,

K. der henviser til, at andengenerationsbiobrændstoffer ("Biomass-to-Liquid (BTL)" - brændstoffer) muliggør en betydeligt højere energiudnyttelse end førstegenerationsbiobrændstofferne (vegetabilsk olie, biodiesel og etanol),

L. der henviser til, at fællesskabslovgivningen om benzinkvalitet forbyder brug af blandinger med mere end 5 % bioetanol,

M. der henviser til, at teknologien til fremstilling af andengenerationsbiobrændstoffer står til rådighed, at der er et stigende behov for brændstoffer af god kvalitet, og at infrastrukturen og det motortekniske er på plads,

N. der henviser til, at det i hele verden er økonomisk muligt at gå ind i fremstilling af kulstofholdige produkter ved hjælp af syntetiske brændstoffer, som det er godtgjort ved eksempler fra Sydafrika og Trinidad, men at produktionen af andengenerationsbiobrændstoffer ikke må hindre produktionen af førstegenerationsbrændstof, som medlemsstaterne har sat i gang i henhold til direktiv 2003/30/EF,

O. der henviser til, at der ved fastlæggelsen af en EU-politik om fremme af biomasse kræves en integreret strategi, som åbner for konkurrence mellem alle anvendelsesformer,

P. der henviser til, at handlingsplanen for biomasse i henhold til subsidiaritetsprincippet skal give medlemsstaterne det nødvendige beslutningsspillerum og fleksibilitet til selv at kunne fastlægge såvel egne mål og politiske tiltag som instrumenter til fremme af bioenergi under forudsætning af, at disse politikker ikke fordrejer konkurrencen mellem medlemsstaterne,

Q. der henviser til, at omkostningseffektivitet og bæredygtighed er vigtige principper for den miljømæssigt set fornuftige fremme af bioenergi, som samtidig med at være miljøvenlig også er baseret på et økonomisk bæredygtigt langsigtet finansieringsgrundlag,

R. der henviser til, at det er nødvendigt at sikre, at den overordnede livscyklus for biobrændstoffer fra mark til brændstoftank, herunder al transport, resulterer i væsentligt mindre kulstofemissioner end de, der skabes af fossile brændstoffer, for at opfylde målene for bæredygtighed og opnå en nedbringelse af drivhusgasemissionerne,

S. der henviser til, at spørgsmålet om indenlandsk produktion og import af biomasse skal betragtes ud fra det synspunkt, at udviklingen af en selvstændig biomassesektor i EU er værd at fremme, også i betragtning af de ekstra indtægter, som det vil kunne betyde for landbruget,

T. der henviser til, at oprettelse af en europæisk sektor for biobrændstoffer skaber muligheder for overførsel af biobrændstofteknologi til udviklingslande, der er meget hårdt ramt af stigende oliepriser,

U. der henviser til, at manglen på klare miljøstandarder og miljøbeskyttelsesforanstaltninger, især med hensyn til biobrændstoffer, kunne få alvorlige negative konsekvenser, såsom øget rydning af tropiske skove, samtidig med at der ikke vil ske nogen væsentlig nedbringelse af drivhusgasemissionerne,

V. der henviser til, at de gældende forskrifter i EU skal gennemgås med henblik på en bedre udnyttelse af biomasse,

W. der henviser til, at der skal findes frem til et afbalanceret miks mellem vareproduktion og energiudnyttelse, og at energiudnyttelse kun er en af flere anvendelsesmuligheder for biomasse,

X. der henviser til, at en kemisk udnyttelse af produkter fra animalsk fedt og vegetabilske olier er en konkurrencedygtig branche, hvis eksistens der ikke må sættes spørgsmålstegn ved,

Y. der henviser til, at den industrielle anvendelse af træ og biprodukter af træ som materiale er en konkurrencedygtig sektor, der skaber arbejdspladser og værdi, og hvis eksistens ikke bør bringes i fare,

Z. der henviser til, at andre ikke-europæiske lande har truffet væsentlige foranstaltninger til fremme af biobrændstoffer, og at det allerede er lykkedes at slå godt igennem på brændstofmarkedet,

1. bifalder Kommissionens to meddelelser om handlingsplanen for biomasse og strategien for biobrændstoffer;

2. deler Kommissionens bedømmelse af den nuværende situation for anvendelsen af biomasse og af hindringerne for en yderligere udbredelse inden for energisektoren;

3. mener, at EU-strategien til fremme af biobrændstoffer netop på baggrund af Lissabon-strategien skal være orienteret mod effektivitet og bæredygtighed, og at initiativerne ikke må føre til uforholdsmæssigt store administrative omkostninger;

4. er af den opfattelse, at der på regionalt, nationalt og europæisk plan skal skabes gennemsigtige og åbne markeder for biomasse og biobrændstoffer, som opfylder standarder for bæredygtig produktion, og at disse markeder bør integreres i verdenshandelsorganisationen WTO's system og være forenelige med et fælles, gennemsigtigt og konkurrencedygtigt energimarked;

5. er af den opfattelse, at producenterne af biobrændstoffer har brug for en konsekvent investerings- og prispolitik på mellemlang sigt både på nationalt plan og på EU-plan, som vil gøre det muligt at få dækket deres investeringer inden for en rimelig periode;

6. opfordrer indtrængende Kommissionen til at bestræbe sig på at skabe et fælles europæisk marked for biomasse og opfordrer medlemsstaterne til at fjerne hindringer på nationalt plan og mellem medlemsstaterne;

7. går ud fra, at handlingsplanen for biomasse og den fremlagte meddelelse om strategien for biobrændstoffer er grundlag for konkrete og effektive tiltag;

8. opfordrer indtrængende Kommissionen til på ny at behandle de mål for produktion af varme, elektricitet og biobrændstoffer, der er fastsat i handlingsplanen for biomasse, med hensyn til konkurrence, effektivitet og energiproduktion inden for hver enkelt sektor;

9. mener, at Kommissionen bør tage alle aktionsplaner og direktiver op til fornyet overvejelse med henblik på at tillade en rationel produktion og anvendelse af bioenergi og biobrændstoffer, og at dette principielt bør finde sted inden for planteproduktion, skovbrug og affaldsforvaltning;

10. er enig med Kommissionen i, at anvendelsen af biomasse i stationære anlæg, f.eks. til produktion af kraft, opvarmning og afkøling, kan bidrage optimalt til opfyldelsen af EU's erklærede mål om nedsættelse af produktionen af drivhusgasser; kræver, at der ydes støtte til en omkostningseffektiv og bæredygtig produktion og anvendelse af biomasse inden for produktion af electricitet og hydrogen og metan, transport samt opvarmning og afkøling, om nødvendigt ved hjælp af relevante tiltag, der er forenelige med opfyldelsen af Kyoto-målene og den langsigtede målsætning om en klimaændring på højst 2°C; opfordrer i den forbindelse til, at der lægges særlig vægt på konvertering af fjernvarmenet;

11. mener, at støtte og bistand til vedvarende energi baseret på biomasse ikke bør forvride konkurrencen på råstofmarkederne på lang sigt;

12. går ud fra, at hurtigere udvikling og øget anvendelse af biomasse og biobrændstoffer også kan opnås ved hjælp af frivillige aftaler, og opfordrer medlemsstaterne og Kommissionen til at fremme anvendelsen af biomasse til energiproduktion, bl.a. ved at indføre miljøkrav for emissioner frem for valg af brændstoftype;

13. er af den opfattelse, at især træbiomasse i betragtning af markedets størrelse og de eksisterende anvendelsesmuligheder egner sig til at opbygge velfungerende markeder i hele Europa, men påpeger manglerne på de eksisterende markeder og de stigende priser; støtter derfor Kommissionens hensigt om så snart som muligt at fremlægge en handlingsplan for skovbruget;

14. er imidlertid af den opfattelse, at anvendelse af skovbiomasse ikke må føre til øget pres på naturskove, stoppe genvindingen af traditionelt overudnyttede skove eller føre til udvidelse af områderne med monokulturer eller plantning af eksotiske arter og altid bør fremmes på en måde, der er forenelig med forbedring af skovenes økologiske kvalitet;

15. opfordrer medlemsstaterne til at gøre den økonomiske støtte til biomasse afhængig af det pågældende anlægs effektivitet, og ikke dets størrelse, og af, at der eksisterer en klart positiv balance med hensyn til niveauet for drivhusgasser såvel som af de mærkbare fordele for miljøet og forsyningssikkerheden i overensstemmelse med additionalitetsprincippet og under hensyntagen til arten og størrelsen af den støtte, der er nødvendig for, at en given type biomasse kan slå igennem på markedet;

16. opfordrer medlemsstaterne til, som en prioriteret opgave, at skabe incitamenter til energiproduktion i henhold til forsyningskontrakter mellem landbrugere og virksomheder, der anvender biomasse til energiformål;

17. forventer, at medlemsstaterne yder den form for investeringsstøtte til produktion og anvendelse af biomasse og biobrændstoffer, som er den mest effektive set ud fra et klimamæssigt synspunkt, og som kan forenes med de struktur- og landbrugspolitiske ordninger under særlig hensyntagen til miljømæssigt forsvarlige, regionalt tilpassede og traditionelle ordninger; er af den opfattelse, at sådanne støtteordninger under ingen omstændigheder må føre til, at den bæredygtige lokale fødevareproduktion erstattes;

18. forventer, at medlemsstaterne udvikler nationale handlingsplaner for biomasse, rettidigt samordner disse planer med deres egne struktur- og landbrugspolitiske foranstaltninger og ajourfører sådanne nationale handlingsplaner med faste tidsintervaller, og forventer endvidere, at medlemsstaterne gør alt, hvad der står i deres magt, for at opfylde målene i direktiv 2003/30/EF;

19. opfordrer Kommissionen til - på grundlag af videnskabelige "well-to-wheel"-sammenligninger mellem forskellige former for importeret og EU-produceret biomasse - at undersøge biomassens og biobrændstoffernes bæredygtighed på alle anvendelsesområder og fremlægge en statusopgørelse over foreneligheden med fællesskabsbestemmelserne og sende en rapport til Parlamentet og Rådet inden udgangen af 2007;

20. opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til i forbindelse med øget anvendelse af biomasse til energiformål at sikre respekt for de interesser og begrænsninger, der gør sig gældende med hensyn til naturbeskyttelse, landskabsforvaltning og forvaltning af landdistrikter og forvaltning af skove;

21. forventer, at Kommissionen efter gennemførelse af en strategisk miljøvurdering fremsætter forslag til fremme af omkostningseffektiv og bæredygtig anvendelse af biomasse til opvarmnings- og afkølingsformål i både den offentlige og den private sektor;

22. mener, at det i lyset af de modstridende krav til biomasse produceret ved hjælp af affald er vigtigt, at bioenergi ikke vil blive brugt som et påskud til at fremme affaldsafbrænding i forhold til mere ressourcebesparende muligheder som f.eks. genanvendelse, genbrug eller kompostering;

23. forventer, at udnyttelse af affald, der ikke efterfølgende kan genbruges som materiale, herunder biprodukter fra landbrugets fødevareproduktion, bortset fra dem, der kommer fra områder med ørkendannelse, bliver gjort lettere i forbindelse med revisionen af rammedirektivet om affald under hensyntagen til energieffektiviteten; bemærker imidlertid, at dette bør betinges af, at det ikke skaber hindringer for genanvendelse eller genvinding af brugbare materialer;

24. anmoder Kommissionen om at fjerne eventuelle hindringer i EU-lovgivningen for således at muliggøre og fremme gæringen af gødning eller organisk affald til produktion af biogas;

25. kræver, at gasnettene åbnes for levering af biogas og transport heraf på et ikke-diskriminerende grundlag, hvor det er teknisk muligt at lede det ind i og transportere det i naturgassystemet på sikker vis;

26. forventer, at de administrative procedurer for produktion og anvendelse af bioenergi forenkles og udvides til at omfatte alle medlemsstater inden for rammerne af den fælles landbrugspolitik;

27. understreger, at der blev indført støtte til fremme af energiafgrøder som led i reformen af den fælles landbrugspolitik;

28. understreger, at man ved anvendelse af biomasse af hensyn til bæredygtigheden skal fremme den anvendelsesform, der ligger nærmest ved det sted, hvor landbrugets udgangsmaterialer opstår, således at transportbetingede energitab undgås; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at anvende den finansielle støtte til udvikling af landdistrikterne på en sådan måde, at offentlige anlæg i landdistrikterne omstilles til bioenergi som varmekilde;

29. kræver anerkendelse og fremme af afbrænding af helplanter som f.eks. afbrænding af korn;

30. glæder sig over, at Kommissionen lægger vægt på betydningen af fuld udnyttelse af Fællesskabets lagre af interventionskorn til produktion af bioenergi; understreger, at dette vil gøre det muligt at mindske mængden af interventionskorn, der er bestemt til eksport, og således gøre det lettere for EU at opfylde de forpligtelser, som det har påtaget sig inden for rammerne af WTO; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle passende incitamenter med henblik på at sikre, at en så stor mængde som muligt af interventionskornet anvendes til dette formål;

31. bifalder det mål, som ligger til grund for Kommissionens meddelelse om fortsat at fremme anvendelse af vedvarende energi, herunder biobrændstoffer, bl.a. anvendelse heraf til transportformål, uden at det begrænser medlemsstaternes ret til at vælge andre vedvarende energiteknologier og den sektor og anvendelse, hvor biomasse giver de største fordele med hensyn til drivhusgasser og energi;

32. opfordrer medlemsstaterne til at fremme anvendelse af biobrændstoffer gennem beskatnings- og punktafgiftssystemet, således at produktionen og anvendelsen af biobrændstoffer gøres mere attraktiv; opfordrer Kommissionen til at tilskynde medlemsstaterne til i højere grad at støtte en koordineret politik inden for dette område;

33. opfordrer Kommissionen til, i dialog med olie- og gasselskaberne samt bilfabrikanterne, at gøre miljøvenlige køretøjer lettere tilgængelige og forbedre distributionen af og forbrugernes adgang til biobrændstof;

34. opfordrer Kommissionen til at fjerne alle ubegrundede hindringer for markedsadgang for biomasse og biobrændstoffer uden at tilsidesætte hensynet til miljøet og sundheden, der danner grundlag for disse foranstaltninger;

35. støtter Kommissionens hensigt om at fremme forskning og udvikling, især med hensyn til andengenerationsbiobrændstoffer, og lette gennemførelsen i stort format; henviser til det syvende rammeprogram for forskning og opfordrer indtrængende Rådet og Kommissionen til at godkende Parlamentets forslag om, at to tredjedele af midlerne til energiforskning øremærkes til forskning i vedvarende energi;

36. mener, at andengenerationsbiobrændstoffer (BTL-brændstoffer) giver mulighed for en væsentligt større energiudnyttelsekapacitet end førstegenerationsbiobrændstoffer;

37. anser det for bydende nødvendigt så snart som muligt at fastlægge de tekniske standarder for biobrændstoffer og at revidere Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og sammenhængen med anvendelsen af biobrændstoffer, uden at tilsidesætte hensynet til miljøet og sundheden, der danner grundlag for disse foranstaltninger; understreger, at de gældende standarder først bør tilpasses, eller at direktiv 98/70/EF først bør ændres, når Kommissionen har afsluttet sin evaluering af indvirkningerne på luftkvaliteten ved anvendelse af en højere koncentration af biobrændstof i benzin og dieselolie;

38. kræver især en revision af den nuværende standard EN 14214 med henblik på at medtage flere former for biomasse;

39. mener, at der med hensyn til miljøindvirkningerne bør fastsættes en definition på forskellige typer andengenerationsbiobrændstoffer for at skelne mellem den produktion, der opnås fra skovbrug, i forhold til produktion på grundlag af celluloseholdige affaldsmaterialer, organisk affald fra lossepladser og vegetabilske og animalske råstoffer;

40. støtter, at der etableres en platform for biobrændstofteknologi sammen med alle de teknologiudbydere, der er involveret i udviklingen, produktionen, forarbejdningen og den endelige anvendelse af energiafgrøder;

41. forventer, at Kommissionen i forbindelse med dens forskningsstøtte tager det fornødne hensyn til målsætningen om at øge anvendelsen af biomasse i fjernvarme- og kølesystemer - i overensstemmelse med den holdning, som Parlamentet vedtog ved førstebehandlingen af det syvende rammeprogram for forskning;

42. opfordrer kraftigt medlemsstaterne til så snart som muligt at oplyse deres nationale mål for bioenergi, som bør være i overensstemmelse med deres nationale Kyoto-mål og EU's langsigtede mål om en klimaændring på højst 2°C;

43. anmoder Kommissionen om at indføre en obligatorisk og omfattende certificering, som tillader bæredygtig produktion af biobrændstoffer på alle stadier, herunder standarder for dyrknings- og forarbejdningsfaserne og for den samlede drivhusgasbalance i hele livscyklussen, og som både gælder for EU-producerede og importerede biobrændstoffer;

44. opfordrer Kommissionen til at støtte udviklingen og anvendelsen af observationssystemet GMES (Global Monitoring for Environment and Security) til overvågning af arealudnyttelse i forbindelse med produktion af bioetanol for at forhindre ødelæggelse af regnskove og andre alvorlige konsekvenser for miljøet;

45. erkender, at en yderligere stigning i produktionen af palmeolie kan få konsekvenser for naturskove og traditionel fødevareproduktion med forringet biodiversitet, konflikter om jord og store emissioner af drivhusgasser til følge; opfordrer derfor Kommissionen til at forbyde anvendelse af biobrændstof fra palmeolie i EU;

46. forventer, at et eventuelt mål for biomasse for hele EU fastsættes i overensstemmelse med EU's målsætning om 25% vedvarende energi inden 2020;

47. satser inden for transportsektoren på politikker og foranstaltninger samt alternative teknologier, der er i overensstemmelse med EU's målsætninger for klimaet;

48. opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger, der kan tilvejebringe et kompromis på biobrændstofområdet mellem bilindustrien og oliebranchen efter princippet om "biobrændstof til biler og ikke biler til biobrændstof";

49. mener, at man bør gennemføre CARS 21-gruppens 8. henstilling, der udpeger andengenerationsbiobrændstoffer som en særligt lovende teknologi til reduktion af CO2-udledningerne fra transportsektoren;

50. anbefaler, at man i forbindelse med produkt- og teknologistøtten tager hensyn til den eventuelle anvendelse af biobrændstoffer i alle transportformer;

51. er af den opfattelse, at fremme af biobrændstoffers anvendelse ved hjælp af langsigtede skattemæssige incitamenter for rene brændstoffer baseret på en hensigtsmæssig certificeringsordning kan være formålstjenlig for anvendelsen af biobrændstoffer inden for udvalgte sektorer som land- og skovbrug, skibsfart og offentlig nærtrafik;

52. opfordrer Kommissionen til gennem ændring af fællesskabsbestemmelserne om forbrugsafgifter at fremme tilsætning af biobrændstof til konventionelt brændstof i hver enkelt medlemsstat;

53. understreger, at det er vigtigt at anvende skattemæssige foranstaltninger, som f.eks. skattefritagelser, men opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på markedsforvridninger;

54. støtter Kommissionen i dens ønske om inden for rammerne af WTO-forhandlingerne at skabe klare regler, som gør det muligt at udvikle en europæisk sektor for biobrændstof, navnlig ved at skabe en hensigtsmæssig og sammenhængende ramme for handel og told;

55. opfordrer Kommissionen til at prioritere anerkendelsen af ikke-handelsmæssige forhold højere i fremtidige WTO-aftaler, og bemærker, at dette vil gøre det muligt for EU at sikre, at importerede biobrændstoffer navnlig på miljøområdet opfylder kravene om bæredygtighed;

56. bemærker, at biobrændstoffer nu handles på verdensmarkedet, og at EU endnu ikke er selvforsynende på dette område; mener imidlertid, at fremme af hjemmemarkedsproduktionen absolut bør prioriteres;

57. mener, at der bør fastsættes en acceptabel indtrængningsgrad for importen af bioethanol til EU for en given periode, der er forenelig med den gradvise udvikling af en fællesskabsproduktion i overensstemmelse med den europæiske strategi til fordel for en bæredygtig udvikling, især inden for energisektoren;

58. opfordrer Kommissionen til meget bestemt at forkaste alle forslag inden for rammerne af WTO-forhandlingerne om handel og miljø om at medtage bioethanol på en liste over "miljøprodukter", som måske kunne blive genstand for fritagelse fra eller sænkning af toldafgifter;

59. anser det for nødvendigt, at Kommissionen inden udgangen af 2007 fremlægger en rapport om produktions- og eksportbetingelser for biobrændstoffer i de vigtigste produktionslande;

60. opfordrer Kommissionen til i handlingsplanen for biomasse at fremme yderligere undersøgelser og forskning inden for biomassebaseret plast for at få en større forståelse for, hvordan det gennem dets livscyklus bidrager til besparelse af fossile brændstoffer, nedbringelse af drivhusgasemissionerne og energibesparelser i forbindelse med genvindingsaktiviteter bortset fra kompostering;

61. opfordrer Kommissionen til at overveje, som pilotprojekt, at etablere vedvarende energiparker, hvor energibehovet ville blive opfyldt ved hjælp af en kombination af forskellige vedvarende energikilder, som f.eks. biomasse, vind- og solenergi;

62. er overbevist om, at offentlig støtte til biobrændstoffer er yderst vigtig, og bemærker den udbredte bekymring i befolkningen med hensyn til den grønne genteknologi; er af den opfattelse, at udvikling af en energiintensiv biomasse skal være miljøvenlig og ikke må udgøre en reel eller formodet trussel mod produktionen af ikke-genmanipulerede fødevarer; er overbevist om, at MAS (Marker Assisted Selection), der giver mulighed for forbedring af afgrøder ved hjælp af "smart breeding", dvs. krydsning af planter fra nært beslægtede familier frem for genetisk ændring ved hjælp af fremmede gener, skal yde et væsentligt bidrag til udviklingen af en energiintensiv og samtidig miljøvenlig biomasse;

63. kræver, at der i alle medlemsstater skabes passende incitamenter til bæredygtig dyrkning af energiafgrøder, som kan lette bæredygtig adgang til og øge mængden af biomasse fra land- og skovbrug, uden at fødevareproduktionen bringes i fare;

64. opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på biobrændstofprojekter i lille målestok inden for den primære landbrugssektor som f.eks. mobil destillation og gæring, der kan få stor betydning for den fremtidige forarbejdning af vigtige biprodukter;

65. er af den opfattelse, at også midlerne fra budgettet til den fælles landbrugspolitik (§60) under udgiftsområde 2, søjle 1, og fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne skal øremærkes til energiudnyttelse af biomasse;

66. mener, at dette bør opnås ved at prioritere forskning, udvikling og demonstration med hensyn til de former for biomasseanvendelse, som har vist sig at give de største og mest omkostningseffektive resultater i forbindelse med reduktion af drivhusgasser og energibesparelse, og ved at skabe et særligt marked for at forbedre rentabiliteten ved hjælp af informationskampagner; foreslår, at der tages særligt hensyn til udvikling og fremme af win-win-løsninger, hvor biomasseproduktionen kan kombineres med genoprettelse af levesteder, ikke-intensivt landbrug og miljøvenlig arealforvaltning;

67. kræver, at støtteordningen til energiafgrøder, hvor man med garanti kan få en præmie for højst 1,5 mio. ha, hæves væsentligt, og at der ikke udelukkes nogen afgrøder fra støtteordningen til energiafgrøder, selv om der bør lægges særlig vægt på meget energieffektive energiafgrøder;

68. opfordrer indtrængende Kommissionen til at afskaffe braklægningsordningen og udvikle nye incitamenter for energiafgrøder;

69. gør opmærksom på, at også dyrkning af fornyelige råstoffer skal ske efter bedste praksis, og at reglerne om såkaldt krydsoverensstemmelse finder anvendelse på dyrkningen;

70. opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvide listen over afgrøder, der kan anvendes til fremstilling af biobrændstoffer inden for støtteordningerne, for at sikre, at der på lokalt og regionalt plan vælges de bedst egnede energiafgrøder, og til at fremme gæring af gødning;

71. opfordrer Kommissionen til at fjerne hindringer for udviklingen af energiafgrøder i de nye medlemsstater, der anvender en forenklet betalingsordning for enkeltarealer;

72. kræver, at der vedtages en ensartet ramme på europæisk plan, således at der også gives forrang til levering af biomasse til energiformål i selv de lande, hvor bioenergien endnu ikke spiller nogen rolle;

73. er af den overbevisning, at en bæredygtig produktion og anvendelse af biomasse, herunder dyrkning på små brug og som del af integrerede politikker for udvikling af landdistrikter, indebærer betydelige fordele for udviklingslande og teknologioverførsel med disse tredjelande og, at eksport af bioenergiteknologier skal støttes af EU; er ikke desto mindre af den opfattelse, at denne politik bør afbalanceres, og at disse bestræbelser bør koncentreres om lande, der opfylder deres eget energibehov, frem for kun at udvikle deres eksportkapacitet;

74. opfordrer Kommissionen til at udarbejde et konkret initiativ, der informerer, uddanner og øger kendskabet til anvendelse af biomasse og biobrændstoffer, og som henvender sig til landbrugssektoren, borgerne og de lokale myndigheder;

75. mener, at produktion af biomasse og biobrændstoffer kan yde et væsentligt bidrag til opfyldelsen af de europæiske mål om at begrænse klimaændringerne;

76. opfordrer Kommissionen til så hurtigt som muligt at fremsætte et forslag til direktiv om opvarmning og afkøling under anvendelse af vedvarende energikilder og minder om sin beslutning af 14. februar 2006 med henstillinger til Kommissionen om opvarmning og afkøling fra vedvarende energikilder[4];

77. understreger behovet for en EU-dækkende informationspolitik om biomasse og biobrændstoffer;

78. kræver, at der opstilles pålidelige rammebetingelser for investorer og producenter, der især baseres på afgiftsmæssige incitamenter, med henblik på at skabe en langsigtet strategi til fremme af et konkurrencedygtigt marked for biobrændstoffer i EU;

79. opfordrer til, at der lægges større politisk og økonomisk vægt på samarbejde og integration mellem EU's markeder for biobrændstoffer og dets europæiske nabostater, især som et led i de særlige partnerskabsaftaler;

80. mener, at programmet for intelligent energi i Europa vil bidrage til at støtte lokale projekter inden for energibesparelse og sikre hensigtsmæssig anvendelse af naturressourcerne;

81. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  EFT L 283 af 27.10.2001, s. 33.
• [2]  EUT L 123 af 17.5.2003, s. 42.
• [3]  Vedtagne tekster, P6_TA-PROV(2006)0058.
• [4]  Vedtagne tekster, P6_TA (2006)0058.

BEGRUNDELSE

I foråret 2006 fremlagde EU-Kommissionen en grønbog om energipolitik i EU. De vigtigste mål er: konkurrenceevne, bæredygtighed og forsyningssikkerhed.

Handlingsplanen for biomasse og EU-strategien for biobrændstoffer skal ses i denne større sammenhæng . Som en vigtig del af opfyldelsen af disse mål skal nævnes biomasse. Allerede i øjeblikket bliver ca. halvdelen af den vedvarende energi, som udnyttes i EU, produceres af biomasse.

Handlingsplanen for biomasse beskriver tiltag, der skal fremme udnyttelse af biomasse og produktion af el og opvarmning, tiltag inden for transport og andre tiltag vedrørende biomasseforsyning, forskning samt de økonomiske aspekter.

Sammen med handlingsplanen gennemføres en evaluering af virkningerne. I sidste instans fremsætter Kommissionen forslag i overensstemmelse med den specifikke evaluering af virkningerne og Parlamentets udtalelser.

EU dækker i øjeblikket 4 % af sit energibehov med biomasse. Dette skal i 2010 mere end fordobles fra 69 mtoe[1] i 2003, dvs. efter Kommissionens vurdering er det muligt at opnå en stigning i udnyttelsen af biomasse på ca. 150-187 mtoe.

Fremme af anvendelsen af biomasse er forbundet med målene om, at anvendelsen af vedvarende energi i EU skal udgøre 12 % inden 2010, hvoraf 21 % af denne energie skal komme fra elektricitetssektoren og 5,75 % fra biobrændstoffer.

Omkostninger og fordele ved anvendelse af biomasse

Biomasse er den eneste kulstofholdige energikilde blandt de vedvarende energiformer og er derfor særlig vigtig for fremstilling af kulstofholdige produkter. Derfor skal den energimæssige udnyttelse af dette alternativ overvejes. En energimæssig udnyttelse bidrager til en diversificering af energiforsyningen i Europa og kan nedsætte afhængigheden af importeret energi. Desuden må man antage, at der vil være en mærkbar nedbringelse af drivhusgasemissionerne, hvis biomasse anvendes til opvarmning og afkøling, transport og elproduktion. Dermed sikres muligheden for at skabe arbejdspladser, men vurderingerne af denne effekt varierer fra 200.000 til 300.000 arbejdspladser. Især landdistrikterne kan drage fordel af en større anvendelse. En hurtigere udvikling og en større anvendelse af biomasse er også mulig på grundlag af frivillige aftaler med energibranchen, olieindustrien, bilindustrien, landbruget, sektoren for affald og skovbruget. Konkrete målsætninger og lovbestemmelser virker efter al erfaring først efter en lang gennemførelsesfase i medlemsstaterne.

Biomasse til opvarmning

Anvendelse af biomasse til opvarmning i boliger og industrier kan nemt gennemføres og er billig sammenlignet med andre varmekilder - det gælder både med hensyn til anskaffelsen af anlæg og selve varmekilden. I mellemtiden er der udviklet teknikker til forarbejdning af træ og rent affald til standardiserede træpiller, som sikrer en passende forsyning til forbrugerne. Inden for opvarmning er der udviklingsmuligheder, som allerede i dag ses i væksten på markedet for biomasse. Kommissionen skal derfor sikre, at medlemsstaterne fremmer gennemførelsen af fællesskabslovgivningen om kraftvarmeproduktion i kraft af direktiv 2004/8/EF. En forbedring af ydelsen i kedler til biomasse i private husholdninger er tæt forbundet med tilpasningen af direktiv 2005/32/EF om miljøvenligt design.

Biomasse til fjernvarme

Mange millioner EU-borgere er tilsluttet et fjernvarmenet. Det er målet at udvikle nye fjernvarmeanlæg. EU-Kommissionen anmoder med rette medlemsstaterne om at optage leveringen af fjernvarmeydelser på listen over varer og tjenesteydelser med nedsat momssats (KOM(2003)397) som for eksempel naturgas og el, for hvilke momssatsen er nedsat. Derudover skal der skabes muligheder for at levere biogas til gasforsyningsnet med henblik på at fremme salget og udbygningen af biogasanlæg.

Biomasse til elproduktion

El kan fremstilles af biomasse ved hjælp af forskellige former for teknologi. Biomasse kan eksempelvis bruges som et supplerende fyringsmiddel til kul eller gas. Store centrale kraftværker som f.eks. dem i Danmark og Finland er i den forbindelse særdeles omkostningseffektive. Dog bør den varme, som opstår ved elproduktionen, udnyttes af kraftvarmeanlæg. Dette dobbelte pluspunkt bør derfor fremmes af medlemsstaterne og Kommissionen. Direktiv 2001/77/EF om fremme af elektricitet produceret fra vedvarende energikilder fastlægger rammen for biomasse til elproduktion.

Biobrændstoffer

Direktiv 2003/30/EF om biobrændstoffer fastlægger biobrændstoffers markedsandel til 2 % i 2005 og 5,75 % i 2010 som mål for alle EU's medlemsstater.

I øjeblikket bliver ca. 90 % af biobrændstofferne produceret af indenlandske råmaterialer, mens kun 10 % dækkes af import. Af de 97 mio. ha, som kan bruges til dyrkning inden for EU 25, anvendes kun 1,8 mio. ha til fremstilling af råmateriale til produktion af biobrændstoffer (2005). Andelen af biodiesel i det samlede forbrug af biobrændstoffer udgør 70-80 %.

De store forskelle med hensyn til i hvor stort omfang biobrændstofferne er slået igennem på markedet i de enkelte medlemslande er påfaldende, selv om det i den forbindelse skal bemærkes, at markedsandelen for biobrændstoffer i alle EU-25 udgjorde mindre end 2 % i 2005.

Nogle medlemsstater gør brug af muligheden for at blive fritaget for betaling af afgifter på brændstof med henblik på at fremme disse brændstoffer . Denne tendens er underlagt statskontrol, da der er tale om statsstøtte. Desuden har en række medlemsstater fastlagt krav om, at benzinselskaberne skal tilsætte en større procentdel biobrændstoffer til det almindelige brændstof. Dette viser, at medlemsstaterne bruger to mekanismer for at gennemføre biobrændstofdirektivet, nemlig afgiftsfritagelse og pligt til at tilsætte biobrændstoffer i normale brændstoffer.

Tilsætning af biobrændstoffer i almindelige brændstoffer indtil en vis procentsats kan være en løsning på problemerne med afgiftsfritagelse og bør derfor finde anvendelse i hele EU. Det skal principielt fastholdes, at andengenerationsbiobrændstoffer er at foretrække på lang sigt. Oprettelsen af en platform for biobrændstofteknologi sammen med industrien skal hilses velkommen.

Ligevægt mellem import og eksport

Biobrændstoffer handles nu på verdensmarkederne. EU er ikke selvforsynende. Dog skal der gøres opmærksom på, at fremme af indenlandsk produktion skal prioriteres meget højt.

Der findes forskellige tiltag til opnåelse af en markedsandel på 5,75 % for biobrændstoffer inden 2010.

Følgende tiltag kan anvendes:

1.  ændring af standard EN14214, således at det bliver muligt at anvende en bredere vifte af vegetabilske olier til produktion af biodiesel,

2.  fastlæggelse af betingelser for markedsadgang for importeret bioetanol således, at det bliver muligt at udvikle en selvstændig europæisk industri,

3.  ændring af biobrændstofdirektivet og tilpasning til det nuværende udviklingsniveau inden for forskning,

4.  støtte til udviklingslandene (inden for rammerne af WTO samt ved en europæisk teknologioverførsel).

Desuden skal der foretages en gennemgang af de relevante standarder for brændstofkvaliteten. Derudover skal tekniske hindringer fjernes (problemer med benzin blandet med etanol i olieledninger).

På lang sigt skal der tages hensyn til etanols potentielle bidrag til en reducering af efterspørgslen efter diesel i EU. Dette ville især være en fordel for det europæiske marked, da kapaciteten til at producere bioetanol er relativt større end ved produktionen af biodiesel. Anvendelse af etanol bør derfor fremmes for at bidrage til at imødekomme efterspørgslen efter diesel. Tilsvarende kan en dieselmotor ændres for at sikre en anvendelse af 95 % etanol i sådanne motorer. Hertil kræves en gennemgang af standard EN 14214.

Det skal principielt overvejes at tillade, at metanol erstattes af etanol ved produktionen af biodiesel, eftersom dette ville være muligt med en relevant tilpasning af standarden.

Kommissionen bør udvikle en certificeringsordning for at sikre en bæredygtig produktion af biobrændstoffer, uanset om disse er produceret i EU eller importeres. Desuden skal Kommissionen inden udgangen af 2007 fremlægge en rapport, som analyserer og vurderer produktions- og eksportbetingelserne for biobrændstoffer i de vigtigste produktionslande.

Den fælles landbrugspolitik

Reformen gjorde det også muligt at fremme produktionen af energiafgrøder (afgrøder, som ikke er bestemt til levnedsmidler). Der skal i fremtiden forskes endnu mere i sådanne afgrøder for at sikre en mere effektiv anvendelse af de dyrkede arealer (genteknologi). Den øgede dyrkning af energiafgrøder kan give ekstra indtægtsmuligheder for landmændene, men den erstatter ikke producenten af fødevarer eller fodermidler. Det afgøres på regionalt og lokalt plan, hvilke energiafgrøder der skal dyrkes.

Den Europæiske Landbrugsfond bør også anvendes med henblik på at fremme energimæssig anvendelse af biomasse, og støtteordningen for energiafgrøder, hvor man med garanti kan få en præmie for op til 1,5 mio. ha, bør forhøjes.

Skovbrug

I øjeblikket bliver der ikke gjort anvendelse af 35 % af den årlige trævækst i EU. Kommissionen bør derfor hurtigst muligt fremlægge handlingsplanen for skovbruget.

Affald

Rammedirektivet for affald er til revision. Det haster med at fremme teknikker til genbrug af affald og genvinding. Desuden skal det sikres, at det bliver lettere at bruge affald som brændstof. Dette gælder også for biprodukterne fra landbrugets fødevareproduktion.

Logistik

En forbedring af forsyningskæden og især handel med træpiller og spåner er allerede påbegyndt med støtte fra programmet "Intelligent energi". Der skal dog stadig gøres meget i medlemsstaterne for at opnå et velfungerende marked i EU på varig basis.

Medlemsstaterne bør fremlægge nationale handlingsplaner for biomasse for at sikre, at hver yder sit bidrag til at nå målene i den europæiske energipolitik, nemlig forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og bæredygtighed.

Finansiel støtte

EU's finansielle støtte til biomasse kan komme fra strukturfondene og Samhørighedsfonden i de regioner, der modtager støtte. Der er brug for en integreret indsats, som på optimal vis kombinerer EU-støtte med statsstøtten i medlemsstaterne.

Især støtte til forskning og udvikling skal sikres, således at biomasse på lang sigt kan udnyttes bedre og mere effektivt til brændstoffer, elproduktion, opvarmning og afkøling, i intelligente energinet, inden for biovidenskab og bioteknologi med hensyn til non-food-processer, i bioraffineringsplanlægning og til fremstilling af andengenerationsbiobrændstoffer.

Facit

Fremme og øget anvendelsen af biomasse i EU frembyder således mange muligheder. Biomasse kan dog ikke være et universalmiddel i forbindelse med spørgsmålet om EU's fremtidige energiforsyning.

Ud energimæssig udnyttelse bør alle de andre former for udnyttelse fremmes. Der findes ikke kun én vej til en øget anvendelse af biomasse og biobrændstoffer. Det er derfor EU's og medlemsstaternes opgave at lade den optimale anvendelse være op til konkurrencen og skabe ensartede rammebetingelser med henblik herpå.

• [1]  Megaton olieækvivalent

UDTALELSE FRA UDVALGET OM LANDBRUG OG UDVIKLING AF LANDDISTRIKTER (13.9.2006)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om EU's strategi for biomasse og biobrændstoffer
(2006/2082(INI))

Rådgivende ordfører: Willem Schuth

FORSLAG

Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  finder, at produktionen af biomasse og vedvarende energi bidrager til at reducere energiafhængigheden (for så vidt angår import af både olie og biomasse) og til at fremme diversificeringen af energikilderne som anført i Kommissionens grønbog med titlen ”På vej mod en europæisk strategi for energiforsyningsssikkerhed” (KOM(2000)0769), men at den også bør ledsages af mere generelle overvejelser over vort energiforbrug og dermed vor leve- og produktionsmåde for at udnytte energien bedre (gennem anvendelse af mere vedvarende energi), men frem for alt for at bruge mindre energi; understreger, at alle foranstaltninger inden for bioenergi skal have som mål at overvinde klimaændringerne;

2.  mener, at udskiftning af fossile brændstoffer medfører økonomiske muligheder og har økologiske og sociale aspekter;

3.  mener, at produktion af biomasse og biobrændstoffer kan yde et væsentligt bidrag til opfyldelsen af de europæiske mål om at begrænse klimaændringerne;

4.  understreger, at der blev indført støtte til fremme af energiafgrøder som led i reformen af den fælles landbrugspolitik;

5.  understreger det potentiale, som biprodukter fra landbruget, skovbrugsprodukter og affald har i forbindelse med opvarmning, afkøling og produktionen af brændstoffer og el; mener dog, at produktionen af biomasse og biobrændstoffer ikke må fortrænge landbrugets hovedfunktion, nemlig fødevareproduktion;

6.  finder det nødvendigt, at EU støtter fremme af biomasse og biobrændstoffer, der udvindes af forskelligt organisk affald, især affald fra skovbrug, affald fra behandling af spildevand, husholdningsaffald og spiseolier;

7.  anmoder Kommissionen om at fjerne eventuelle hindringer i EU-lovgivningen for således at muliggøre og fremme gæring af gødning eller organisk affald til produktion af biogas;

8.  understreger, at der skal tages hensyn til energieffektivitetsaspektet og den bæredygtige udvikling ved anvendelse af biprodukter fra landbruget, energiafgrøder og produkter og affald fra skovbruget; finder derfor, at disse produkter først og fremmest bør benyttes så effektivt som muligt til opvarmningsformål;

9.  understreger vigtigheden af markedsmekanismer, der gør det muligt for biomasseenergikilder at blive konkurrencedygtige på et bæredygtigt grundlag;

10.  opfordrer Kommissionen til at gøre en yderligere indsats for i hele EU at knytte produktstandarder til støtte til vedvarende råmaterialer for at fremme et internt marked for vedvarende energikilder;

11.  mener, at kvaliteten af biobrændstoffer, særlig dem, der benyttes i transportsektoren i stedet for olie, skal overvåges af kompetente laboratorier, og at der på europæisk plan skal investeres neutralt og uden egeninteresser i teknologisk modernisering af infrastrukturen i de laboratorier, der kontrollerer kvaliteten af brændstofferne;

12.  påpeger, at det er nødvendigt med specifikke tests for biobrændstoffer, hvilket kræver investeringer, og at der derfor skal anvendes midler fra strukturfondene og Samhørighedsfonden til investeringer ikke kun i investeringsprojekter, men også i infrastruktur til sikring af disse produkters kvalitet;

13.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte et forslag til direktiv om opvarmning og afkøling under anvendelse af vedvarende energikilder så hurtigt som muligt og minder om sin henstilling af 14. februar 2006 til Kommissionen om opvarmning og afkøling fra vedvarende energikilder[1] samt Økofin-Rådets afgørelse om at tillade medlemsstaterne at anvende en reduceret momssats for levering af fjernvarme fra vedvarende energikilder;

14.  understreger, at der bør skabes de bedst mulige lovgivningsrammer for anvendelse af biomasse for at øge produktionen af biomasse på bæredygtig vis med hensyn til økologi, rentabilitet og international ernæringssikkerhed og for at sikre, at den udnyttes mere effektivt, f.eks. ved at fremme kraftvarmeproduktion;

15.  er overbevist om, at de ressourcer, der er afsat til udviklingen af landdistrikterne i EU, kan bidrage til at fremme anvendelsen af vedvarende energi og vil bidrage til at bekæmpe klimaændringerne, men understreger dog, at midlerne til udvikling af landdistrikter står til rådighed for en helhedsindsats til økonomisk genopbygning og økologisk sikring af landdistrikterne og deres naturressourcer; understreger, at medlemsstaterne skal overveje støtteforanstaltninger eller skattebegunstigelser under deres nationale programmer for udvikling af landdistrikter og andre budgetbevillinger;

16.  støtter konklusionerne fra Det Europæiske Råd i marts 2006 om, at der skal tilstræbes en stigning i de vedvarende energikilders andel på 15 % og i biobrændstoffernes andel på 8 % inden 2015;

17.  opfordrer Kommissionen til at være særlig opmærksom på biobrændstofprojekter i lille målestok inden for den primære landbrugssektor som f.eks. mobil destillation og gæring, der kan få stor betydning for den fremtidige forarbejdning af vigtige biprodukter;

18.  mener, at der med hensyn til bioraffinaderier skal udformes mekanismer til fremme af etablering af infrastruktur, der hurtigt anvender midlerne til konverteringsanlæg eller, hvor bioraffinaderier er forbundet med dyrkning af energiafgrøder, mekanismer, der hurtigt stiller produkterne til rådighed for slutbrugerne;

19.  er overbevist om, at EU-markedet for biobrændstoffer vil mindske Europas afhængighed af energiforsyning udefra og give mulighed for at udvikle alternative indtægtskilder, ikke kun for landmændene, men også for landdistrikternes økonomier;

20.  understreger, at man ved anvendelse af biomasse af hensyn til bæredygtigheden skal fremme den anvendelsesform, der ligger nærmest ved det sted, hvor landbrugets udgangsmaterialer opstår, således at transportbetingede energitab undgås; opfordrer derfor Kommissionen og medlemsstaterne til at give finansiel støtte til udvikling af landdistrikterne med det formål, at offentlige anlæg i landdistrikterne omstilles til bioenergi som varmekilde;

21.  finder det vigtigt at harmonisere gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/30/EF af 8. maj 2003 om fremme af anvendelsen af biobrændstoffer og andre fornyelige brændstoffer til transport[2] (biobrændstofdirektivet) i alle medlemsstater;

22.  glæder sig over, at Kommissionen inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie[3] agter at revurdere de grænseværdier for indholdet af biobrændstoffer i benzin og dieselolie, der står i vejen for en bredere anvendelse af biobrændstoffer, inden udgangen af 2006;

23.  fremhæver vigtigheden af at gøre de vejledende mål i biobrændstofdirektivet obligatoriske, og opfordrer indtrængende til at fastsætte mere ambitiøse og langfristede mål frem til 2020 med henblik på at skabe tillid hos investorerne og give landmænd og erhvervsdrivende, der investerer i denne industri, langfristet støtte; mener, at de vejledende mål skal baseres på omhyggelige analyser af det bæredygtige produktionspotentiale for biobrændstoffer og være knyttet til effektive miljøbeskyttelsesforanstaltninger;

24.  understreger, at det er vigtigt, at de opstillede vejledende mål på 5,74 % i biobrændstofdirektivet bliver gjort bindende inden 2010;

25.  mener, at EU snarere bør tilstræbe en obligatorisk frem for en frivillig ordning for at fremme biobrændstoffer, og foreslår, at der indføres krav om at tilsætte en obligatorisk minimumsandel på 5,74 % biobrændstoffer til alle fossile brændstoffer;

26.  understreger, at indførelsen af en obligatorisk procentdel ikke må medføre, at eksisterende incitamenter til fremstilling af biobrændsel i EU forsvinder eller reduceres;

27.  mener, at foranstaltninger som f.eks. yderligere skattelettelser, investeringsstøtte og afgifter er lovende måder at fremme biobrændsel på, og opfordrer indtrængende til, at fremme af energiafgrøder ledsages af overvågning af deres virkninger på landbrugsmiljøet og den biologiske mangfoldighed, og at disse foranstaltninger skal indføres for en tilstrækkelig lang periode for at sikre industriens tillid og tilskynde til investering;

28.  mener, at det først og fremmest er nødvendigt at ændre de tekniske specifikationer i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/70/EF[4] af 13. oktober 1998 om kvaliteten af benzin og dieselolie og om ændring af Rådets direktiv 93/12/EØF[5] - særlig grænseværdierne for ethanol, æter, oxygenforbindelser, damptryk og volumenindhold af biodiesel - således at det bliver muligt at tilsætte mere end 5 % biobrændstof til almindeligt brændstof;

29.  opfordrer Kommissionen til gennem ændring af fællesskabsbestemmelserne om forbrugsafgifter at fremme tilsætning af biobrændstof til konventionelt brændstof i hver enkelt medlemsstat;

30.  understreger vigtigheden af at anvende skattemæssige foranstaltninger, som f.eks. skattefritagelser, men opfordrer Kommissionen til at være opmærksom på markedsforvridninger og at imødegå disse;

31.  opfordrer Kommissionen til at overveje at udvikle en gennemskuelig offentlig database på EU-niveau, der bør indeholde fortegnelser over bedste praksis vedrørende anvendelsen af biomasse (vedvarende råmaterialer og organisk materiale fra land- og skovbrug) til fremstilling af biobrændstoffer, varme og elektricitet, og vedrørende metodernes indvirkning på klimaet samt data om oprindelse og økologiske virkninger af dyrkningen af de anvendte råstoffer således, at det bliver muligt at undersøge ønskværdigheden af metoderne og i hele EU at udnytte de incitamenter, som har vist sig at være formålstjenlige;

32.  glæder sig over Kommissionens initiativ om at udvikle en "platform for biobrændstofteknologi" og over Kommissionens støtte til projekter som BioXchange, der er en internetbaseret handelsbørs for biomasse, hvor udbud og efterspørgsel efter biomasse i Europa samles;

33.  mener, at forskning og udvikling inden for biomasse og biobrændstof skal omfatte store projekter, der på mellemlang sigt har til formål at etablere demonstrationsenheder, men at det også skal gennemføres forskning i mere grundlæggende aspekter på mindre udforskede områder, der betragtes som lovende, særlig inden for pyrolyse og bioteknologi med genmutation;

34.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at afskaffe braklægningsordningen og udvikle nye incitamenter for energiafgrøder;

35.  bemærker, at også dyrkning af vedvarende råstoffer skal ske efter bedste praksis, og at reglerne om såkaldt krydsoverensstemmelse finder anvendelse på dyrkningen;

36.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at udvide listen over afgrøder, der egner sig til fremstilling af biobrændstoffer inden for støtteordningerne, for at sikre, at der på lokalt og regionalt plan vælges de bedst egnede energiafgrøder, og til at fremme gæring af gødning;

37.  mener, at der på dette område bør lægges stor vægt på at udvikle en strategi til fremme af energiafgrøder ved at skabe incitamenter til at anvende fornuftigt udvalgte plantesorter, der er forenelige med de særlige jordbunds- og klimaforhold og med hurtig vekseldrift, for at sikre spredningen i arealanvendelsen og dermed bevare princippet om det multifunktionelle landbrug;

38.  glæder sig over Kommissionens initiativ til at inddrage fremstillingen af sukker til bioethanol i støtteordningerne under den fælles landbrugspolitik;

39.  opfordrer Kommissionen til at fjerne hindringer for udviklingen af energiafgrøder i de nye medlemsstater, der anvender en forenklet betalingsordning for enkeltarealer;

40.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at der gives fuld støtte til forskning og udvikling af andengenerationsbiobrændstoffer sideløbende med forskning i f.eks. forædling af afgrøder og forbedrede metoder til dyrkning af afgrøder, der anvendes førstegenerationsbiobrændstoffer;

41.  mener ud fra den langsigtede betragtning, at hydrogen bliver et direkte alternativ til brug i elproducerende brændstofceller og som råstof i produktionen af flydende brændstoffer, at teknologiplatformene bør indbefatte valgmuligheder, der tager hensyn til de forskellige ressourcetyper;

42.  støtter indførelsen af en EU-certificeringsordning, ikke kun for at sikre produkternes kvalitet, men også minimumskrav om miljømæssigt og socialt ansvar, og foreslår, at en certificeringsordning skal finde anvendelse uden forskelsbehandling såvel på indenlandsk fremstillede som på importerede biobrændstoffer, og at fremstillingen og anvendelsen af biobrændstoffer samlet set bør være miljøevenlig;

43.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at sikre, at god social praksis i tredjelande overholdes nøje, særlig for at undgå udnyttelse af arbejdstagere og børn i sukkerrørsplantagerne;

44.  finder det særlig vigtigt, at der i tredjelande som Brasilien, hvor store naturlige levesteder ødelægges af sukkerrørsdyrkning, anvendes god økologisk praksis, f. eks. i de vitale økosystemer i Cerrado og Mata Atlântica, der anses for at være særdeles vigtige for opretholdelsen af arternes mangfoldighed;

45.  opfordrer Kommissionen til prioritere anerkendelsen af ikke-handelsmæssige forhold højere i fremtidige WTO-aftaler, og bemærker, at dette vil gøre det muligt for EU at sikre, at importerede biobrændstoffer opfylder kravene om bæredygtighed, navnlig på miljøområdet;

46.  understreger behovet for passende fællesskabsforvaltning af importen af biobrændstoffer, og anmoder Kommissionen om at overveje indførelse af en kvalificeret markedsadgangsordning for biobrændstoffer fra tredjelande for at gøre det muligt for biobrændstofsindustrien i EU at udvikle sig og blive konkurrencedygtig under anvendelse af høje miljøstandarder;

47.  finder det kun nødvendigt med en EU-beskatning af importen af biobrændstoffer, hvis den europæiske biobrændstofindustris konkurrenceevne trues af miljø- og socialdumping;

48.  opfordrer Kommissionen til at overvåge den virkning, som efterspørgslen efter biobrændstoffer, grøn elektricitet, varme- og køleenergi har på priserne for råvarer og biprodukter, deres tilgængelighed for konkurrerende industrier, samt virkningen på fødevareforsyningen og priserne i EU og i udviklingslandene og til at gribe ind øjeblikkeligt i tilfælde af prisforhøjelser, der fører til fødevareknaphed i fattige lande eller fattige befolkningsgrupper;

49.  opfordrer Kommissionen til gennem formålstjenlige incitamenter at gøre sit til, at biogas ledes ind i gasnettet, og at biogas anvendes som brændstof, og dermed yde et yderligere bidrag til at mindske afhængigheden af importeret energi;

50.  opfordrer generelt Kommissionen til ikke at anspore udvikling af intensiv dyrkning af energiafgrøder med ensidig fokusering på produktionsmængder, da dette ville få skadelige økologiske, økonomiske og sociale følger og være i strid med den europæiske strategi for bæredygtig udvikling;

51.  understreger behovet for en EU-informationspolitik om biomasse og biobrændstoffer;

52.  opfordrer Kommissionen til at udarbejde og støtte et pilotprogram for anvendelse af første- og andengenerationsbiobrændstoffer;

53.  mener, at der i lyset af sukkerreformens gennemførelse og indstillingen af sukkerroedyrkningen i EU bør foretages en analyse af, hvordan det nærmere bestemt kan lade sig gøre at forbedre de nuværende muligheder for fremstilling af biobrændstof af sukkerroer og andre alternative afgrøder;

54.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger, der kan tilvejebringe et kompromis på biobrændstofområdet mellem bilindustrien og oliebranchen efter princippet om "biobrændstof til biler og ikke biler til biobrændstof".

PROCEDURE

Titel	EU's strategi for biomasse og biobrændstoffer
Procedurenummer	2006/2082 (INI)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	AGRI 6.4.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet	-
Ordfører   Dato for valg	Willem Schuth 21.3.2006
Oprindelig rådgivende ordfører	-
Behandling i udvalg	25.4.2006		21.6.2006	12.9.2006
Dato for vedtagelse	12.9.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	38 - -
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Vincenzo Aita, Marie-Hélène Aubert, Peter Baco, Thijs Berman, Niels Busk, Luis Manuel Capoulas Santos, Giuseppe Castiglione, Joseph Daul, Albert Deß, Gintaras Didžiokas, Carmen Fraga Estévez, Duarte Freitas, Jean-Claude Fruteau, Ioannis Gklavakis, Lutz Goepel, Bogdan Golik, Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, Esther Herranz García, Elisabeth Jeggle, Heinz Kindermann, Stéphane Le Foll, Kartika Tamara Liotard, Albert Jan Maat, Mairead McGuinness, Rosa Miguélez Ramos, Neil Parish, María Isabel Salinas García, Agnes Schierhuber, Willem Schuth, Czesław Adam Siekierski, Csaba Sándor Tabajdi, Marc Tarabella, Kyösti Virrankoski, Janusz Wojciechowski, Andrzej Tomasz Zapałowski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Bernadette Bourzai, Zdzisław Zbigniew Podkański, Armando Veneto
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	-
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	-

• [1]  Vedtagne tekster, P6_TA (2006)0058.
• [2]  EFT L 123 af 17.5.2003, s. 42-46.
• [3]  EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58. Direktivet senest ændret ved direktiv 2000/71/EF (EFT L 287 af 14.11.2000, s. 46.).
• [4]  Direktiv 1998/70/EF (EFT L 350 af 28.12.1998), som ændret ved direktiv 2003/17/EF (EFT L 76 af 22.3.2003)
• [5]  EFT L 350 af 28.12.1998, s. 58. Direktivet senest ændret ved forordning (EF) 2003/1882 (EFT L 284 af 31.10.2003, s. 1.).

UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ, FOLKESUNDHED OG FØDEVARESIKKERHED (18.9.2006)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om strategien for biomasse og biobrændstoffer
(2006/2082(INI))

Rådgivende ordfører: Liam Aylward

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over handlingsplanen for biomasse og EU’s strategi for biobrændstoffer; understreger, at der er behov for at udvikle omkostningseffektive muligheder for øget anvendelse af biomasse inden for energianvendelse for at bekæmpe klimaændringer og drivhusgasemissioner, bidrage til at mindske afhængigheden af de begrænsede olieressourcer, fremme en bæredygtig og betalbar energiforsyning, forbedre forsyningssikkerheden og fremme den teknologiske og økonomiske udvikling i EU;

2.  er overbevist om, at produktion og videreudvikling af biomasse og biobrændstoffer vil virke stimulerende på konkurrenceevnen og arbejdsmarkedet i Europa;

3.  understreger, at fremme af biomasse og biobrændstoffer bidrager til at styrke landdistrikterne; understreger desuden, at anvendelse af biomasse til energiproduktion, navnlig for små og mellemstore virksomhedsstrukturer inden for land- og skovbrug, skaber nye muligheder ud over fødevareproduktion;

4.  mener, at dette bør opnås ved at prioritere forskning, udvikling og demonstration af de former for biomasseanvendelse, som har vist sig at give de største og mest omkostningseffektive resultater i forbindelse med reduktion af drivhusgasser og energibesparelse og ved at skabe et særligt marked for at forbedre rentabiliteten ved hjælp af informationskampagner; mener, at der bør tages særligt hensyn til udvikling og fremme af win-win-løsninger, hvor biomasseproduktionen kan kombineres med genoprettelse af levesteder, ikke-intensivt landbrug og miljøvenlig arealforvaltning;

5.  er enig med Kommissionen i, at anvendelsen af biomasse til stationær anvendelse som f.eks. energi, opvarmning og afkøling kan bidrage optimalt til opfyldelse af EU’s erklærede målsætninger om at begrænse afhængigheden af fossil energi og dannelsen af drivhusgasser;

6.  understreger, at dyrkningen af energiafgrøder ikke bør forringe europæiske landes og tredjelandes muligheder for at opfylde miljømæssige mål som f.eks. at forhindre tab af biodiversitet, fremme beskyttelse af skove, forhindre jordbundsforringelse og opnå en god økologisk tilstand i EU's vandområder;

7.  er bekymret over, at der er en fare for en øget efterspørgsel efter de billigste råvareafgrøder, som for øjeblikket findes på verdensmarkedet, hvilket kunne føre til en yderligere, betydelig stigning i rydning af tropiske skove og andre former for udryddelse af økosystemer med en rig biodiversitet; anmoder derfor om indførelse af en obligatorisk miljøcertificering af bæredygtig dyrkning og produktion af både indenlandsk og importeret bioenergi;

8.  understreger, at produktion af bioenergi altid skal være i overensstemmelse med god landbrugspraksis og ikke bør indvirke på den nationale fødevareproduktion i EU og tredjelande; mener, at incitamenter bør begrænses til de former for anvendelse af biomasse, som giver den højeste effektivitet og de største miljø- og klimafordele;

9.  opfordrer Kommissionen til, inden den fastsætter produktionskrav for importerede biobrændstoffer, at undersøge, om disse krav er i overensstemmelse med Verdenshandelsorganisationens bestemmelser;

10. påpeger, at anvendelsen af skovbiomasse ikke må føre til et øget pres på naturskove og skal fremmes på en måde, der er forenelig med en forbedring af skovenes økologiske kvalitet; understreger, at bæredygtighed inden for skovbrug ikke kan begrænses til, at man kun fælder mindre end den naturlige genvækst, samtidig med at biodiversiteten tilsidesættes; mener, at biomasseproduktionen ikke må føre til en udvidelse af kunstigt plantede skove på bekostning af levesteder med en høj naturværdi som f.eks. våde enge, moser, halvnaturlige stepper og middelhavsmakier;

11. opfordrer indtrængende Kommissionen og medlemsstaterne til at prioritere udvælgelsen og fremme af de biokomponenter, som sikrer den mest effektive kulstofbalance, og som er mest energieffektive; mener, at der er et presserende behov for, at Kommissionen foretager en undersøgelse af deres energimæssige livscyklus fra ”seed to wheel" og også prioriterer forskning inden for bioraffinering og andengenerationsbioafgrøder og optimering af afgrøder uden at begrænse førstegenerationsbiobrændstoffernes fortsatte beståen og videreudviklingen heraf;

12. understreger nødvendigheden af størst mulig udnyttelse af bioenergiprodukter, såvel til termisk som til elektrisk energiproduktion med høj virkningsgrad, der gavner miljøet;

13. opfordrer Kommissionen til at redegøre for de forventede fordele og ulemper ved tilskyndelse til biomasseproduktion i og uden for EU;

14. mener, at det i lyset af de modstridende krav til biomasse produceret ved hjælp af affald er vigtigt, at bioenergi ikke vil blive brugt som et påskud til at fremme affaldsafbrænding i forhold til mere ressourcebesparende muligheder som f.eks. genanvendelse, genbrug eller kompostering;

15. mener, at biobrændstoffer ikke bør være en erstatning for brændselseffektive normer for køretøjer; forventer, at bilindustrien gør sit til at opfylde målet på 140 g CO₂/km inden 2008/2009; opfordrer indtrængende Kommissionen til at følge udviklingen og træffe yderligere foranstaltninger til at opfylde EU’s mål på 120 g/km inden 2010;

16. understreger, at en effektiv og vellykket energipolitik, der kombineres med en åbning af de nationale energimarkeder, kun er mulig ved hjælp af en koordinering på europæisk og internationalt plan; glæder sig over Kommissionens signal om en koordineret tilgang; understreger behovet for, at medlemsstaterne får større frihed til at udforme deres egen politik i EU; opfordrer medlemsstaterne til at fremme udviklingen af nationale handlingsplaner, der afspejler hele spektret af muligheder for at omdanne biomasse til energi, opføre bygninger til kedler til biomasse og prioritere energirelaterede investeringer i forbindelse med strukturfondene og Samhørighedsfonden; erkender den betydning, som offentlige indkøb og afgiftsfritagelser har for fremme af biomasse og biobrændstoffer;

17. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at stræbe efter og sammenligne bedste praksis i forbindelse med fremme af produktion og anvendelse af biomasse og biobrændstoffer ved hjælp af den åbne koordinationsmetode;

18. opfordrer Kommissionen til at foreslå de nødvendige lovgivnings- og reguleringsmæssige foranstaltninger med henblik på at opfylde EU’s vedtagne mål om 25 % vedvarende energikilder inden 2020 og fjerne alle ubegrundede hindringer for markedsadgang for biomasse og biobrændstoffer uden at tilsidesætte hensynet til miljøet og sundheden, der danner grundlag for disse foranstaltninger;

19. mener, at programmet for intelligent energi i Europa vil bidrage til at støtte lokale projekter inden for energibesparelse og sikre hensigtsmæssig anvendelse af naturressourcerne.

KORT BEGRUNDELSE

For at øge andelen af vedvarende energi i Europa og begrænse olieafhængigheden opfordrer Kommissionen ved hjælp af EU’s handlingsplan for biomasse (KOM(2005)0628) og meddelelsen om en EU-strategi for biobrændstoffer (KOM(2006)0034) til, at produktionen og anvendelsen af bioenergi i Europa og i tredjelandene forbedres.

Handlingsplanen for biomasse har primært til formål at opfylde målet om 150 mtoe (millioner ton olieækvivalenter) inden 2010, hvilket er mere end det dobbelte af mængden i 2003 (69 mtoe).

Udviklingen af denne energiform, som hovedsagelig udvindes fra korn, sukker og olieplanter, spildolie, træ og affaldstræ vil ifølge handlingsplanen føre til en stigning på 5 % i anvendelsen af vedvarende energi i EU og til en reduktion på 6 % i afhængigheden af importeret energi og gøre det muligt at opnå en reduktion på 209 mio. ton i CO₂-emissioner årligt med betydelige fordele for luftkvaliteten.

Anvendelse og produktion af biomasse forventes at spille en betydelig rolle for beskæftigelsen (250.000 mennesker), hovedsagelig i landdistrikter, og for nedsættelsen af energiprisen.

EU’s handlingsplan indeholder en lang række foranstaltninger (31) til forbedring af udviklingen af biomasseproduktionen og -anvendelse inden for særlig tre områder, nemlig transport, elproduktion og opvarmning.

Medlemsstaterne bliver nødt til at spille en vigtig rolle i forbindelse med øget anvendelse af biomasse ved at udarbejde nationale handlingsplaner for biomasse og afgiftsfritagelse samt procedurer for offentlige indkøb.

EU-strategien for biobrændstoffer har til formål at fremme produktion af en lang række produkter, som er udvundet af biologiske materialer (vegetabilsk olie og animalsk fedt), som anvendes i flydende form, navnlig som en erstatning for fossile brændsstoffer, i EU og i tredjelande (også som et alternativ for udviklingslande, som er berørt af nedskæringerne i sukkerordningerne). Den indeholder en række foranstaltninger til forbedring af omkostningseffektiv produktion og navnlig andengenerationsråvarer til biobrændstoffer og til finansiering af forskning, der har til formål at optimere produktionen af afgrøder.

Kommissionens initiativ er hovedsagelig koncentreret om at øge efterspørgslen efter biobrændstoffer ved at fastsætte krav om, at benzinselskaberne skal tilsætte en vis procentdel biobrændstoffer til det brændstof, de markedsfører. Der er til det samme formål blevet foreslået, at medlemsstaterne skal indføre nationale mål for andelene og strengere overtrædelsesprocedurer.

Ordføreren glæder sig over Kommissionens tilgang med hensyn til det formål og de foranstaltninger, som indgår i strategien for biobrændstoffer og handlingsplanen for biomasse, og glæder sig navnlig over, at medlemsstaterne får mulighed for at samarbejde ved at udvise lederskab over for deres borgere i en tid, der er præget af usikkerhed med hensyn til energiforsyning og klimaændringer.

Der er nu brug for en formålstjenlig indsats for at udforme en effektiv alternativ og ren energipolitik for Europa, herunder en effektiv udnyttelse af bioenergien.

Dette ville medføre nogle vigtige miljøfordele, som f.eks. nedbringelse af drivhusgasemissionerne og mindskelse af afhængigheden af fossile brændsstoffer. Et andet vigtigt aspekt ved denne form for energiudvinding er, at der kan produceres energi ved hjælp af små forarbejdningsanlæg i byer og i landdistrikter. Denne vigtige karakteristika gør det muligt for små samfund i Europa og i tredjelande at producere deres egen energi ved at bruge naturressourcer, som findes i deres eget område.

Disse lokale anlæg medfører betydelige besparelser med hensyn til transportudgifter, der ikke er ret bæredygtige i visse udviklingslande uden for EU, og vil også give indirekte fordele med hensyn til luftforurening, som skyldes transport.

Som Kommissionen foreslår, er det vigtigt at gøre en indsats på efterspørgselssiden ved at øge behovet for bioenergi ved hjælp af fastsættelse af betingelser og mål i stedet for at yde generelle tilskud til ’energiafgrøder”.

For at sikre en mere effektiv produktion og anvendelse bør forskningen i andengenerations-biobrændstoffer fremmes. Disse nye teknologier giver mulighed for at anvende en bredere vifte af affaldsprodukter fra land- og skovbruget som f.eks. råmateriale og kan mindske presset på jorden og behovet for import af biobrændstoffer. Incitamenter og afgiftsfritagelser bør derfor anvendes i forbindelse med disse former for omkostningseffektive produktionsformer.

For fuldt ud at kunne drage fordel af bioenergien bør Kommissionen og alle relevante aktører ikke desto mindre tage hensyn til følgende alvorlige problemer:

Først og fremmest bør det sikres, at produktionen af bioenergi ikke skader miljøet. Denne strategi og den deraf følgende stigning i efterspørgslen efter bioenergi kan medføre risici såsom overudnyttelse af jorden, f.eks. ved at tilsidesætte god praksis som sædskifte, og ødelæggelse af skove og økosystemer, navnlig i tropiske områder i tredjelande. Monokulturer, som fremmes af udefrakommende efterspørgsel i udviklingslandene, kan medføre ødelæggende skovrydning med miljømæssige, men også socialt ødelæggende, følger, som det f.eks. var tilfældet i Sydøstasien inden for palmeolieindustrien, som beskrevet af adskillige ngo'er.

Der er derfor brug for en obligatorisk miljøcertificering, som kan være et hensigtsmæssigt instrument til at kontrollere de miljømæssige følger for plantager, for at sikre en bæredygtig produktion af bioenergi. Dette er muligvis den eneste måde, hvorpå vi kan undgå, at der skabes et marked, der udelukkende er baseret på omkostninger, som navnlig i tredjelande ville tilskynde til ødelæggende og ikke-bæredygtig praksis.

Desuden bør man ikke undervurdere, at miljøcertificering kan sikre, at EU's produktion ikke udsættes for illoyal konkurrence, der er baseret på miljømæssigt ikke-bæredygtige produktionsformer i tredjelande. EU bør øge indsatsen for at sikre, at man også internationalt og navnlig inden for rammerne af WTO bør anerkende en sådan form for certificering.

Et andet problem er den upræcise definition af biomasse i nogle medlemsstaters lovgivninger. Uorganisk affald kan betragtes som biomasse. Det bør gøres klart, at det simple biprodukt ved affaldsafbrænding ikke som sådan bør betragtes som biomasse.

Som et tredje aspekt bør det understreges for så vidt angår denne strategis indvirkning på reformen af den fælles landbrugspolitik, at der træffes nogle foranstaltninger for at fremme produktion af afgrøder til fremstilling af biodiesel, navnlig ved at tillade, at de dyrkes i ikke-braklagte områder og ved at anvende indtjeningen fra energiafgrøder til særlig investering i energiafgrøder, der dyrkes i ikke-braklagte områder.

Ikke desto mindre bør landbrugets produktion af biobrændstoffer ikke indvirke på jordens frugtbarhed og bør derfor altid være i overensstemmelse med god miljøpraksis og bæredygtige dyrkningsmetoder.

Ordføreren glæder sig over initiativet til afholdelse af den 15. europæiske konference og udstilling om biomasse i Berlin i maj 2007, hvilket er en enestående mulighed for at samle aktører, som beskæftiger sig med udvikling af den bæredygtige produktion af biomasse. Vi foreslår, at Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed deltager i denne vigtige workshop for at holde sig ajour med den seneste udvikling på dette område.

Endelig er projektet om vedvarende energi skræddersyet til EU. Ligesom det indre marked og indførelsen af euroen var nødvendige, men en ønskedrøm for mange på det tidspunkt, er den fælles politik for vedvarende energi nu den næste fase. I en verden med høje oliepriser, stigende afhængighed af få eksterne ustabile leverandører, nye problemer med tilgængeligheden af fossile brændsstoffer på langt sigt og det presserende problem med drivhusgasemissioner, kan det ikke længere være en ønskedrøm, men en presserende realitet. Vi har brug for en langsigtet, velovervejet bæredygtig politik for vedvarende energi, og vi skal nu udvise lederskab.

PROCEDURE

Titel	Strategi for biomasse og biobrændstoffer
Procedurenummer	2006/2082(INI)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	ENVI 6.4.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Ordfører   Dato for valg	Liam Aylward 25.4.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	12.7.2006
Dato for vedtagelse	13.9.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: 49 –: 1 0: 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Liam Aylward, Irena Belohorská, John Bowis, Frieda Brepoels, Martin Callanan, Dorette Corbey, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Edite Estrela, Anne Ferreira, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Gyula Hegyi, Caroline Jackson, Dan Jørgensen, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Holger Krahmer, Urszula Krupa, Aldis Kušķis, Marie-Noëlle Lienemann, Peter Liese, Jules Maaten, Linda McAvan, Marios Matsakis, Riitta Myller, Péter Olajos, Miroslav Ouzký, Dimitrios Papadimoulis, Vittorio Prodi, Dagmar Roth-Behrendt, Guido Sacconi, Richard Seeber, Kathy Sinnott, Jonas Sjöstedt, Bogusław Sonik, María Sornosa Martínez, Antonios Trakatellis, Thomas Ulmer, Anja Weisgerber, Anders Wijkman
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Bairbre de Brún, Hélène Goudin, Rebecca Harms, Jutta D. Haug, Miroslav Mikolášik, Bart Staes, Claude Turmes, Thomas Wise
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

UDTALELSE FRA UDVALGET OM INTERNATIONAL HANDEL (21.9.2006)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en handlingsplan for biomasse og biobrændstoffer
(2006/2082(INI))

Rådgivende ordfører: Jean-Pierre Audy

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at EU halter langt bagefter, både når det gælder anvendelse og produktion af biobrændstoffer, der er af afgørende betydning for den internationale handel;

2.  understreger det afgørende bidrag, som en virkelig strategi til fremme af en bæredygtig anvendelse af biomasse kan yde ved at nedbringe drivhusgasemissionerne, udvikle nye muligheder ved hjælp af industriel forarbejdning af landbrugsprodukter og andengenerationsbiobrændstoffer i særdeleshed, mindske EU’s energiafhængighed og fremme vækst og beskæftigelse både i EU og i andre dele af verden, især i udviklingslandene;

3.  mener, at der skal udformes en politik, der sigter mod at udvikle en europæisk industri for biobrændstoffer, og at anvendelsen af disse produkter i EU skal øges, hvis disse mål skal nås; påpeger imidlertid risikoen for uigenkaldelige følger for miljøet, som kan skyldes den hensynsløse, ukontrollerede og intensive dyrkning, produktion og import af biobrændstoffer;

4.  bemærker, at importeret bioethanol er et godt alternativ i betragtning af klimaændringerne;

5.  bemærker, at biobrændstoffer nu handles på verdensmarkedet, og at EU endnu ikke er selvforsynende på dette område; mener imidlertid, at fremme af hjemmemarkedsproduktionen absolut bør prioriteres;

6.  understreger, at det blandt de nødvendige forudsætninger for udvikling af en stærk og dynamisk europæisk biobrændstofindustri synes at være vigtigt at etablere en hensigtsmæssig og konsekvent handels-, afgifts- og toldramme, der giver garanti for, at de biobrændstoffer, der produceres i EU, er konkurrencedygtige;

7.  mener, at der bør fastsættes en acceptabel indtrængningsgrad for importen af bioethanol til EU for en given periode, der er forenelig med den gradvise udvikling af en fællesskabsproduktion i overensstemmelse med den europæiske strategi til fordel for en bæredygtig udvikling og især inden for energisektoren, og at handels- og toldpolitikken bør være forenelig med overholdelsen af denne indtrængningsgrad under hensyntagen til udviklingspolitikkens krav;

8.  bemærker, at udgifterne til bioethanolproduktionen i EU, som forholdene er nu, er højere end udgifterne i adskillige andre førende produktionslande, herunder Brasilien og USA; påpeger imidlertid, at disse landes konkurrenceevne skyldes omfattende støtte i årevis og offentlige støtteprogrammer og er også, f.eks. for Brasiliens vedkommende, baseret på tvivlsomme fremgangsmåder både set ud fra et socialt og miljømæssigt perspektiv;

9.  mener, at når der træffes foranstaltninger til at stimulere efterspørgslen efter bioethanol i EU, hvilket i visse tilfælde kræver anvendelse af offentlige midler eller har budgetmæssige følger for Fællesskabet og dets medlemsstater, må sådanne foranstaltninger ikke træffes alene til fordel for importen;

10.  understreger behovet for at vurdere, om bioethanol bør behandles som en ”følsom vare” i forbindelse med forhandlingerne om adgang til landbrugsmarkedet i Verdenshandelsorganisationen (WTO) og, for så vidt som det er hensigtsmæssigt, og om det bør udelukkes fra anvendelsen af den påtænkte ordning om toldnedsættelse;

11.  opfordrer Kommissionen til meget bestemt at forkaste alle forslag inden for rammerne af WTO-forhandlingerne om handel og miljø om at medtage bioethanol på en liste over "miljøprodukter", som måske kunne blive genstand for fjernelse eller sænkning af toldafgifter;

12.  bemærker, at visse udviklingslande har udmærkede konkurrencemuligheder på globalt plan med hensyn til produktion af og handel med biobrændstoffer, men at der samtidig bør fastsættes visse normer for brændstofkvaliteten; mener, at tekniske og andre handelsmæssige hindringer også bør fjernes, således at der kan opstå et virkeligt verdensmarked;

13.  opfordrer Kommissionen til at forhandle omhyggeligt i forbindelse med kravene om præferenceadgang til Fællesskabets marked for bioethanol for vore partnere i Mercosur under EU's biregionale forhandlinger med dette område; mener, at det er væsentligt, at alle spørgsmål vedrørende de internationale energimarkeder forhandles i multilaterale fora, såsom WTO, for at skabe størst mulig gennemsigtighed, og således at Unionens fælles interesse indtager en fortrinsstilling i overensstemmelse med den fremtidige fælles energipolitik;

14.  mener, at anvendelsen af den generelle præferenceordning GPS og GPS+ bør fremme målsætningen for den økonomiske udvikling i mere sårbare lande og, for så vidt som det gælder produktionen af bioethanol, være i overensstemmelse med målene for en fremtidig fælles energipolitik; opfordrer Kommissionen til, hver gang det er nødvendigt, at anvende passende gradueringsordninger under overholdelse af kriterierne i Rådets forordning (EF) nr. 980/2005 af 27. juni 2005 om anvendelse af et arrangement med generelle toldpræferencer[1].

15.  går ind for Kommissionens bestræbelser på at støtte bioethanolindustrien i udviklingslande og regioner, som har muligheder på det område, og hvor den lokale produktion kunne bidrage til en varig mindskelse af fattigdommen; mener imidlertid, at en sådan politik bør være afbalanceret, og at den først og fremmest bør tage sigte på at dække de pågældende landes energibehov på hjemmemarkedet frem for udelukkende at tage sigte på udviklingen af deres eksportkapacitet;

16.  mener, at EU inden for alle partnerskabs-, frihandels- og præferenceaftaler bør lægge større vægt på, at der dukker nye åbne markeder for biobrændstoffer op; mener, at gennemsigtige, integrerede og åbne nationale, europæiske og internationale markeder vil sikre en langsigtet bæredygtig udvikling inden for sektoren; opfordrer Kommissionen til at foretage en evaluering af alle præferenceaftaler med udgangspunkt heri;

17.  opfordrer til, at der lægges større politisk og økonomisk vægt på samarbejde og integration mellem EU's markeder for biobrændstoffer og dets europæiske nabostater, især som et led i de særlige partnerskabstaler;

18.  opfordrer Kommissionen til at foretage en seriøs undersøgelse af muligheden for at oprette en speciel toldposition eller en underposition for bioethanol og bioethanolbaserede produkter i et særligt kapitel om landbruget i den kombinerede nomenklatur for at få bedre forståelse for de virkelige statistikker inden for importen og sikre, at der anvendes en passende toldklassificering;

19.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at være særlig vagtsomme med hensyn til forsøg på bedrageri eller undgåelse af toldafgifter på bioethanol, idet det især tilstræbes at overholde oprindelsesregler og toldklassificering og forhindre misbrug af visse toldsuspensionsprocedurer;

20.  påpeger, at Fællesskabets industri om nødvendigt kan anvende handelsforsvarsinstrumenter (anti-dumping- og anti-subventionsprocedurer og kontrolforanstaltninger) for at beskytte sig selv mod illoyal eller overdreven konkurrence fra import; påpeger, at begrebet "omfattende forsinkelser i forbindelse med etablering af en industrigren" er særlig relevant for en nyoprettet industri, såsom bioethanolindustrien, når der foretages en vurdering af skaderne i forbindelse med sådanne procedurer;

21.  opfordrer Kommissionen til inden den 1. april 2007 at aflægge en rapport om bioethanolproduktionen og eksportvilkårene i de vigtigste produktionslande uden for EU, således at Parlamentet kan vurdere, hvorvidt konkurrencen mellem fællesskabsproduktionen og importen fra disse lande er fair; anmoder om, at der i denne rapport lægges vægt på støtteprogrammer og andre former for statsstøtte og på de sociale og miljømæssige aspekter ved denne industris virksomhed;

22.  opfordrer Kommissionen til at oprette et certificeringssystem for de biobrændstoffer, der anvendes i EU, med henblik på at sikre, at produktion heraf er i overensstemmelse med de gældende miljøstandarder, og sikre, at denne produktion ikke får negative følger for miljøet, især ved hjælp af det europæiske program for global miljø- og sikkerhedsovervågning (GMES);

23.  opfordrer Kommissionen til at udvikle en certificeringsprocedure, som tillader en bæredygtig produktion af biobrændstoffer uanset, om de produceres i EU eller importeres;

24.  påpeger, at EU er førende på verdensplan med hensyn til at fastlægge miljømæssige og sociale beskyttelsesstandarder og tilskynder Kommissionen til at fremme disse standarder inden for handel med tredjelande med henblik på at øge en bæredygtig produktion af biobrændstoffer mest muligt og at rationalisere produktionsomkostningerne i forbindelse med biobrændstofferne i disse lande;

25.  mener, at Kommissionen bør lægge særlig vægt på den logistiske dimension, herunder international logistik og sikkerhed; mener, at der bør tages hensyn hertil i vurderingerne af en bæredygtig udvikling i EU; opfordrer Kommissionen til rettidigt at forelægge en sådan evaluering;

26.  opfordrer Kommissionen til at præcisere reglerne for statsstøtte og tilskynde til afgiftsfritagelser for at støtte udviklingen af biobrændstoffer i EU;

27.  glæder sig over, at Kommissionen lægger vægt på betydningen af fuld udnyttelse af Fællesskabets lagre af interventionskorn til produktion af bioenergi; understreger, at dette vil gøre det muligt at mindske mængden af interventionskorn, der er bestemt til eksport, og således gøre det lettere for EU at opfylde de forpligtelser, det har påtaget sig inden for rammerne af WTO; opfordrer derfor Kommissionen til at udvikle passende incitamenter med henblik på at sikre, at en så stor mængde som muligt af interventionskornet anvendes til dette formål;

28.  mener, at Den Europæiske Landbrugsfonds aktiviteter bør udvides til at omfatte fremme af biomasse til energiformål, og at det fastlagte maksimale garantiareal under støtteordningerne til denne produktion bør forhøjes til mere end 1,5 mio. hektar;

29.  mener, at yderligere forskning inden for non-foodafgrøder i EU bør prioriteres for at sikre en effektiv og økonomisk anvendelse af landbrugsjord;

30.  mener, at Kommissionen bør tage alle aktionsplaner og direktiver op til fornyet overvejelse med henblik på at tillade en rationel produktion og anvendelse af bioenergi og biobrændstoffer, og at dette principielt bør finde sted inden for planteproduktion, skovbrug og affaldsforvaltning;

31.  mener, at behovet for at producere biobrændstoffer kun kan betragtes som en del af en sund og realistisk blanding af fødevareproduktion og energianvendelser; dette er særlig relevant i betragtning af, at fødevareproduktionen i fremtiden forventes at blive mindre på verdensplan; opfordrer Kommissionen til at gøre dette til genstand for en international debat.

PROCEDURE

Titel	Strategi for biomasse og biobrændstoffer
Procedurenummer	2006/2082(INI)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	INTA 6.4.2006
Rådgivende ordfører:   Dato for valg	Jean-Pierre Audy 25.9.2005
Behandling i udvalg	3.5.2006		19.6.2006	11.7.2006
Dato for vedtagelse	11.9.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	20 3 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Jean-Pierre Audy, Daniel Caspary, Giulietto Chiesa, Christofer Fjellner, Béla Glattfelder, Jacky Henin, Alain Lipietz, Caroline Lucas, Erika Mann, Helmuth Markov, Georgios Papastamkos, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Tokia Saïfi, Peter Šťastný, Johan Van Hecke, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Zbigniew Zaleski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Jorgo Chatzimarkakis, Robert Goebbels, Maria Martens, Antolín Sánchez Presedo, Margrietus van den Berg, Mauro Zani
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Filip Kaczmarek (for Robert Sturdy)

• [1]  EUT L 169 af 30.6.2005, s. 1.

UDTALELSE FRA TRANSPORT- OG TURISMEUDVALGET (15.9.2006)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om strategien for biomasse og biobrændstoffer
(2006/2082(INI))

Rådgivende ordfører: Marta Vincenzi

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

– mener, at der bør fastlægges retningslinjer for de fremtidige energipolitiske valg, idet det undgås at fremme sektoraktioner og at kanalisere investeringerne i selvmodsigende retninger;

– understreger, at man ved vurderingen af spørgsmålet om indenlandsk produktion og indførsel af biomasse ikke må se bort fra hensynet til at fremme udviklingen af en selvstændig biomassesektor i EU;

– kræver, at der fastsættes nye langsigtede mål frem til 2020 med hensyn til anvendelse og fremme af biobrændstoffer for at vinde investorernes tillid;

– mener, at EU-strategien til fremme af biobrændstoffer netop på baggrund af Lissabon-strategien skal være orienteret mod effektivitet og bæredygtighed, og at initiativerne ikke må føre til uforholdsmæssigt store administrative omkostninger;

– mener, at man bør gennemføre CARS 21-gruppens 8. henstilling, som udpeger andengenerationsbiobrændstoffer som en særligt lovende teknologi til reduktion af CO2-udledningerne fra transportsektoren;

– understreger, at der fortsat er behov for handling for at forbedre energieffektiviteten;

– understreger nødvendigheden af at indføre en CO₂-baseret brændstofafgift i EU for afgiftsmæssigt at begunstige de brændstoffer, som på grund af et bedre CO₂-regnskab yder et større bidrag til at mindske den samlede CO₂-udledning;

– mener, at der bør fastsættes en definition på forskellige typer andengenerationsbiobrændstoffer for med henblik på miljøindvirkningerne at skelne mellem den produktion, der opnås fra skovbrug, i forhold til produktion på grundlag af celluloseholdige affaldsmaterialer, organisk affald fra lossepladser og vegetabilske og animalske råstoffer;

– mener, at de tekniske standarder for biobrændstoffer skal fastlægges snarest muligt, og at det eksisterende direktiv om brændstofkvaliteten skal undersøges for at skabe mulighed for en større tilblanding af biobrændstoffer i benzin og dieselolie;

– mener, at andengenerationsbiobrændstoffer (BTL-brændstoffer) giver mulighed for en væsentligt større energetisk udnyttelsekapacitet end førstegenerationsbiobrændstoffer;

– mener, at man bør fremme en europæisk platform for anvendelse af biobrændstoffer inden for transport;

– forventer, at medlemsstaterne vil yde investeringsstøtte til fremstilling af biomasse på transportområdet, som er forenelig med de struktur- og landbrugspolitiske bestemmelser;

– anbefaler, at man i forbindelse med produkt- og teknologistøtten tager hensyn til den eventuelle anvendelse af biobrændstoffer i alle transportformer;

– understreger, at det er ønskeligt med en stabil referenceramme med henblik på at gøre biobrændstoffer konkurrencedygtige, og tillade udviklingen af et åbent marked, hvor forbrugerne kan træffe deres egne valg, som led i en overgangsperiode af flere årtiers varighed;

– kræver, at der med henblik på en langsigtet strategi til fremme af et konkurrencedygtigt marked for biobrændstoffer i EU, at der opstilles pålidelige rammebetingelser for investorer og producenter, der især baseres på afgiftsmæssige incitamenter;

– henstiller til, at man præciserer de forskellige metoder til landbrugets produktion af alternative brændstoffer, og de virkninger, som en mere intensiv produktion ville have;

– støtter udvikling og indførelse af et europæisk certificeringssystem for at sikre mindstestandarder for produktion af biobrændstoffer inden for økonomi, økologi og sociale forhold; understreger, at et sådant system ville skulle anvendes både for indenlandsk fremstillede biobrændstoffer og for indførsel fra tredjelande;

– understreger behovet for en informationspolitik om biomasse og biobrændstoffer på EU-plan;

PROCEDURE

Titel	Strategi for biomasse og biobrændstoffer
Procedurenummer	2006/2082(INI)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	TRAN 6.4.2006
Udvidet samarbejde - Dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Marta Vincenzi 22.2.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	2.5.2006		20.6.2006	12.9.2006
Dato for vedtagelse	13.9.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	39 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Gabriele Albertini, Margrete Auken, Philip Bradbourn, Michael Cramer, Arūnas Degutis, Christine De Veyrac, Petr Duchoň, Saïd El Khadraoui, Robert Evans, Emanuel Jardim Fernandes, Luis de Grandes Pascual, Ewa Hedkvist Petersen, Jeanine Hennis-Plasschaert, Stanisław Jałowiecki, Georg Jarzembowski, Dieter-Lebrecht Koch, Jörg Leichtfried, Fernand Le Rachinel, Bogusław Liberadzki, Eva Lichtenberger, Erik Meijer, Robert Navarro, Seán Ó Neachtain, Janusz Onyszkiewicz, Josu Ortuondo Larrea, Willi Piecyk, Luís Queiró, Reinhard Rack, Gilles Savary, Renate Sommer, Dirk Sterckx, Ulrich Stockmann, Armando Veneto, Marta Vincenzi
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Zsolt László Becsey, Helmuth Markov, Willem Schuth, Luis Yañez-Barnuevo García
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Brian Simpson
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

PROCEDURE

Titel

Strategi for biomasse og biobrændstoffer

Procedurenummer

2006/2082 (INI)

Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet   om tilladelse

ITRE 6.4.2006

Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet

AGRI 6.4.2006

ENVI 6.4.2006

INTA 6.4.2006

TRAN 6.4.2006

Ingen udtalelse(r)   Dato for afgørelse

Udvidet samarbejde   Dato for meddelelse på plenarmødet

Ordfører(e)   Dato for valg

Werner Langen 21.6.2006

Oprindelig(e) ordfører(e)

Behandling i udvalg

25.4.2006

13.7.2000

2.10.2006

Dato for vedtagelse

3.10.2006

Resultat af den endelige afstemning

+ - 0

28 0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Pilar del Castillo Vera, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, András Gyürk, David Hammerstein Mintz, Erna Hennicot-Schoepges, Fiona Hall, Rebecca Harms, Romana Jordan Cizelj, Werner Langen, Anne Laperrouze, Vincenzo Lavarra, Reino Paasilinna, Eugenijus Maldeikis, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Mechtild Rothe, Paul Rübig, Andres Tarand, Catherine Trautmann, Nikolaos Vakalis, Lambert van Nistelrooij, Alejo Vidal-Quadras,

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Pilar Ayuso, Manuel António dos Santos, Satu Hassi, Peter Liese, John Purvis

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Dato for indgivelse

12.10.2006

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)