BETÆNKNING om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2005
12.10.2006 - (2006/2206(INI))
Økonomi- og Valutaudvalget
Ordfører: Pervenche Berès
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2005
Europa-Parlamentet,
− der henviser til Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2005,
− der henviser til EF-traktatens artikel 113,
− der henviser til artikel 15 i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank,
− der henviser sin beslutning af 2. april 1998 om demokratisk ansvar i ØMU'ens tredje fase[1],
− der henviser til afstemningen den 5. juli 2005, hvori det forkastede forslaget til beslutning om Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2004[2],
− der henviser til sin beslutning af 4. april 2006 om den økonomiske situation i EU - foreløbig rapport om de overordnede retningslinjer for de økonomiske politikker for 2006[3],
− der henviser til sin beslutning af 17. maj 2006 om de offentlige finanser i Den Økonomiske og Monetære Union [4],
− der henviser til Kommissionens meddelelse af 12. juli 2006 om årlig redegørelse vedrørende euroområdet (KOM(2006)0392),
− der henviser til sin beslutning af 13. marts 2003 om ECB's henstilling om Rådets beslutning om ændring af artikel 10, stk. 2, i statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank[5]5,
− der henviser til sin beslutning af 14. marts 2006 revisionen af Den Internationale Valutafonds strategi [6]6,
− der henviser til Den Europæiske Centralbanks rapporter om finansiel stabilitet og finansiel integration i euroområdet,
− der henviser til skrivelsen af 5. maj 2006 fra formanden for Økonomi- og Valutaudvalget til formanden for Økofin-Rådet om proceduren for udnævnelse af medlemmer af Den Europæiske Centralbanks direktion,
− der henviser til de økonomiske prognoser for Eurosystemet fra juni 2006,
− der henviser til forretningsordenens artikel 106 og 112, stk. 1,
− der henviser til betænkningen fra Økonomi- og Valutaudvalget (A6‑0394/2006),
A. der henviser til, at Den Europæiske Centralbanks (ECB) og Det Europæiske System af Centralbanker (ESCB) er fuldstændig uafhængige,
B. der henviser til, at ECB's og ESCB's primære mål er at sikre prisstabilitet, samtidig med at Fællesskabs generelle økonomiske politikker støttes som fastsat i EF-traktatens artikel 2, og at den monetøre politik i henhold EF-traktatens artikel 105 bør "uden at målsætningen om prisstabilitet derved berøres" bidrage til gennemførelsen af Fællesskabets mål,
C. der henviser til, at BNP i euroområdet er steget med 1,4 % i 2005, hvilket er mindre end stigningen i 2004 på 1,8 %, hvorimod inflationen i euroområdet var på 2,2 %, hvilket var tæt på niveauet fra 2004 på 2,1 %,
D. der henviser til, at medlemsstaterne ikke i samme omfang har kunnet nyde godt af den kraftige internationale vækst i 2005, hvilket bl.a. kan skyldes stigningen i olieprisen og den ugunstige udvikling i valutakurserne, der bevirkede, at eurokursen var på over 1,17 USD i december 2005 (sammenlignet med dets højeste niveau - 1,36 USD - i december 2004), der henviser til, at vækstprognoserne peger i retningen af et vist økonomisk opsving, idet Kommissionen forventer en vækst på 2,5 % i 2006 og mellem 1,3 % og 2,3 % i 2007 samt en inflation på lidt over 2 %,
E. der henviser til, at ECB's Styrelsesråd efter at have fastholdt de officielle rentesatser uændrede i to et halvt år på 2 % forhøjede dem derefter med 25 basispoint den 1. december 2005, den 2. marts 2006, den 8. juni 2006, den 3. august 2006 og den 5. oktober 2005, og at renteniveauet stadig er lavt både i nominelle og reale termer,
F. der henviser til, at en række af tredjelandenes centralbanker i løbet af de sidste måneder har meddelt, at de agter at øge andelen af deres valutareserver i euro,
G. der henviser til, at den internationale ubalancer er øget i 2005 primært på grund af stigningen i underskuddet på betalingsbalancen i USA, som nåede op på 6,4 % af BNP,
H. der henviser til, at ECB's årsregnskab for 2005 ikke udviser noget nettooverskud, hvilket skyldes, at hele resultatet blev hensat,
I. der henviser til, at ECB har stor betydning for, at den europæiske valutakursmekanisme (ERM II) fungerer tilfredsstillende, og for bekæmpelsen af inflationen,
J. der henviser til Parlamentets vilje til at bidrage til styrkelse af ECB's rolle og internationale autoritet på den internatonale scene,
Økonomisk og pengepolitisk udvikling
1. understreger, at opsvinget er karakteriseret ved en årlig real BNP-vækst på 2,5 % og et bidrag på 2,1 % fra den indenlandske efterspørgsel i 2. kvartal af 2006, bemærker, at den seneste økonomiske vækst underbygges af nationale reformer og investeringsprogrammer på de finansielle markeder og varemarkeder; mener, at renteforhøjelser bør foretages med forsigtighed for ikke at bringe væksten i fare; henleder opmærksomheden på de risici, der er forbundet med stigningen i euroens valutakurs og olieprisen, hvilket er faktorer, som har spillet en rolle med hensyn til den svage vækst i 2005; glæder sig over ECB's politik, som er koncentreret om dens hovedmålsætninger, nemlig at sikre prisstabiliteten; mener endvidere, at ECB har reageret passende på den økonomiske og finansielle udvikling i 2005 ved at forhøje rentesatsen, efter at inflationen nåede op på 2,6 % i september 2005
2. understreger, at ECB skal dog være bevidst om de risici, som de gentagne renteforhøjelser har på væksten i forbindelse med det nylige økonomiske opsving; understreger, at medlemsstaterne for at støtte det økonomiske opsving skal gennemføre de nødvendige strukturreformer og investeringsaktiviteter; mener, at rentepolitikken påvirkes af fremskridtene med at forbedre den offentlige sektors finanser i medlemsstaterne;
3. påpeger, at renten fra 2003 til 2005 var på et historisk lavt niveau på 2 % for at støtte det økonomiske opsving; opfordrer ECB til fortsat gennem sin politik at udfylde sin opgave, som består i at sikre en fast forankring af mellem- og langsigtede inflationsforventninger, der er forenelige med prisstabilitet; understreger, at ECB fortsat skal være opmærksom på udviklingen i olie- og ejendomspriserne samt på den vedvarende overskudslikviditet;
4. bemærker, at det er vigtigt for at skabe basis for en langsigtet vækst, at medlemsstaterne går videre med konsolideringsprocessen, selv om investering i et samfund, som er i stand til at klare fremtidens udfordringer, ikke må tilsidesættes; minder om, at dette støttes af IMF's nuværende internationale økonomiske prognoser; mener, at yderligere fremskridt med at gennemføre reformer i euroområdets medlemsstater stadig er afgørende for at styrke grundlaget for en langsigtet vækst;
5. påpeger, at der i slutningen af 2001 og begyndelsen af 2003 var lignende signaler, som dem, der ses i dag, med hensyn til økonomisk opsving, men at disse ikke kom til udtryk i en varig vækst; påpeger, at der i skøn fra Kommissionen og Eurosystemet forudsiges et lille opsving i 2006 efterfulgt af en aftagen i 2007; mener, at stigningen i euroområdets vækstpotentiale først og fremmest afhænger af strukturreformer såvel som af omhyggeligt gennemførte investeringsaktiviteter i medlemsstaterne; erkender, at konkurrencen på EU-markederne og en høj kvalitet i beskæftigelsen er en drivkraft for den økonomiske vækst, og at dens indflydelse på udviklingen med hensyn til effektivitetsgevinster og innovation ikke bør hindres; påpeger det nylige opsving i 2006 og understreger, at en egentlig budgetkonsolidering er nødvendig for at kunne udnytte denne positive situation bedre; erkender, at konkurrencen på EU-markederne er en drivkraft for den økonomiske vækst, og at dens indflydelse på udviklingen med hensyn til effektivitetsgevinster og innovation ikke bør hindres;
6. mener, at en stigning i euroområdets vækstpotentiale hviler på en fortsat konsekvent gennemførelse af reformer; mener, at dette under alle omstændigheder i denne forbindelse bør omfatte fremtidsorienterede sociale sikringsordninger i lyset af de demografiske ændringer; mener, at en makroøkonomisk dialog på europæisk plan for at udvikle benchmark for nationale reformplaner og en afbalanceret makroøkonomisk politik stadig er en vigtig faktor; mener i denne forbindelse, at det er vigtigt, at ECB bevarer sin uafhængighed;
7. mener, at forskellene i euroområdet, hvor der findes vækstforskelle (på op til 4,5 % i 2005) og inflationsniveauer (på op til 2,7 % i 2005), på lang sigt udgør en stor risiko for ERM;
8. påpeger, at der er stigende risiko for en justering af ejendomspriserne for at afspejle den hurtige og uholdbare stigning i priserne i de seneste år; ønsker en præcisering af ECB's politik for udviklingen i priser på aktiver, særlig fast ejendom; mener, at en klar holdning på lang sigt vil medvirke til at undgå, at der opstår spekulationsbobler;
9. glæder sig over, at Cypern, Letland og Malta den 29. april 2005 og Slovakiet den 25. november 2005 tilsluttede sig ERM II, går ind for, at alle medlemsstater indfører euroen; mener, at hvad angår opfyldelse af konvergenskriterier, skal der lægges behørig vægt på nøjagtige og troværdige statistikker fra medlemsstaterne; opfordrer de andre medlemsstater til straks at træffe foranstaltninger for også at opfylde kriterierne for at blive medlemmer af euroområdet;
10. bemærker, at der er forskelle i transmissionsmekanismerne for pengepolitikken mellem medlemsstaterne i euroområdet, idet visse lande er betydeligt mere følsomme over for en fremherskende gældsætning med variabel rente; anmoder Den Europæiske Centralbank og Kommissionen om at præsentere en klar analyse af disse forskelle og eventuelle forbedringer for at gøre transmissionen af pengepolitikken lettere; mener, at udsigterne til et fornyet opsving i Europa kun kan styrkes, hvis det ledende princip om ”forenet i mangfoldighed” accepteres i både den sociale og den økonomiske politik
11. understreger, at risiciene ved hurtig tilpasning til internationale ubalancer kan resultere i en stigning i euroens valutakurs over for dollaren; påpeger i den forbindelse, at traktaten overdrager Rådet ansvaret for valutakurspolitikken, uden at det dog angives, hvordan denne beføjelse skal udøves; opfordrer Eurogruppen, Rådet og ECB til fuldt ud at udøve deres respektive beføjelser og styrke koordineringen af deres indsats inden for valutakurspolitikken;
12. konstaterer, at ECB er positivt indstillet over for at styrke stabilitets- og vækstpagtens (SVP) forebyggende rolle, selv om den ikke desto mindre gentagne har indtaget en kritisk holdning over for en eventuel opblødning af stabilitets- og vækstpagtens korrigerende element, en holdning, som er i overensstemmelse med holdningen hos alle andre centralbanker i euroområdet, hvoraf nogle har givet udtryk for stærk kritik i denne forbindelse;
Pengepolitik
13. mener, at der er behov for yderligere klarhed og sammenhæng i ECB's pengepolitik, særlig med hensyn til definitionen af den forholdsmæssige betydning af de to primære søjler i politikken og de indbyrdes forbindelser, idet disse søjler er pengemængden (M3) og alle andre relevante oplysninger om den fremtidige inflationsudvikling; mener, at klare og gennemsigtige regler for, på hvilken måde disse to søjler påvirker operationelle beslutninger om valutapolitik, ville gøre ECB's politikker mere forudsigelige og effektive;
14. understreger nødvendigheden af at formulere en klar fortolkning af ECB's mandat i henhold til EF-traktatens artikel 105, stk. 1; opfordrer navnlig ECB til at give en autoriseret og sammenhængende forklaring på, hvordan og med hvilke midler den agter at opfylde forpligtelsen i traktaten, dvs. støtte de generelle økonomiske politikker i Fællesskabet og samtidig bevare prisstabiliteten; påpeger, at der i EF-traktaten skelnes mellem målene om prisstabilitet og støtte til de generelle økonomiske politikker, og de to mål kan derfor ikke blot udskiftes indbyrdes, hvis artikel 105, stk. 1, skal have en reel betydning;
Finansiel stabilitet og integration
15. glæder sig over offentliggørelsen af ECB’s første rapport om finansiel integration i euroområdet, idet dette er væsentligt både for formidling af pengepolitikken og for den finansielle stabilitet; bemærker, at den finansielle integration ifølge Den Europæiske Central forudsætter en integration af markedets infrastrukturer, herunder afviklings- og leveringssystemer; konstaterer, at ECB agter at oprette sin egen afviklingsinfrastruktur;
16. beklager, at ECB har taget kontakt med Det Europæiske Værdipapirtilsynsudvalg (CERS) om niveau 2-foranstaltninger, inden lovgiveren er begyndt at foretage sig noget;
17. deler den bekymring, som Den Europæiske Centralbank har udtrykt i forbindelse med hedgefonde, og bemærker, at hedgefonde hovedsagelig overvåges direkte via bankerne, som er deres modparter; konstaterer, at der er lidt viden om, hvordan disse fonde fungerer, selv om de har ubegrænset adgang til markeder; bemærker, at værdiansættelsen af disse fonde ofte er meget vilkårlig og giver ikke investorerne et klart billede af deres besiddelser og resultater; mener, at EU bør tage initiativer til en debat, som er ved at blive indledt på verdensplan, navnlig i lyset af udviklingen i USA, om behovet for bedre at kontrollere hedgefondenes aktiviteter, for at EU kan spille en førende rolle; opfordrer derfor ECB til at foretage yderligere undersøgelser på dette område;
18. opfordrer Kommissionen til at være mere opmærksom på virkningen af finansielle markeders adfærd på den makroøkonomiske situation i euroområdet;
19. bemærker den trussel, som grænseoverskridende fusioner udgør for stabiliteten på de finansielle markeder; anmoder derfor Den Europæiske Centralbank om at foretage en undersøgelse af spørgsmålet om udlåneren i sidste instans og fremlægge tilsvarende undersøgelser i den pengepolitiske dialog for 2007;
20. ser frem til oprettelsen af et integreret system TARGET II til forbedring af forvaltningen af likviditeten i ESCB, som vil medføre betydelige effektivitetsgevinster; opfordrer indtrængende ESCB til at udarbejde en generel ramme, som er gennemsigtig og juridisk holdbar, for TARGET II's fremtidige funktion;
21. opfordrer ECB til at træffe foranstaltninger, når der vedvarende er en stor pengemængde M3 (8,8 % i maj 2006 sammenlignet med 7,4 % i december 2005) i forhold til den langsigtede referenceværdi på 4,5 %; gør særlig opmærksom på den betydelige stigning i seddelomløbet og anfordringsindskud; er bekymret over, at en sådan udvikling er uholdbar i det lange løb; opfordrer ECB til at undersøge udviklingen på realkreditmarkedet og M&A-lån (fusioner og overtagelser) nærmere og de mulige virkninger heraf i forhold til systemiske risici, forbrugerens tillid og renteudviklingen;
22. beklager, at ECB i lighed med Rådet ikke har anset det for hensigtsmæssigt at orientere Parlamentet om aftalememorandummet om forvaltning af finansielle kriser;
Euroens eksterne rolle
23. gentager sin anmodning om et initiativ til en fælles repræsentation for euroområdet i de internationale finansielle institutioner med henblik på at forsvare dets interesser virkningsfuldt i overensstemmelse med områdets økonomiske betydning;
24. ser med interesse, at en række centralbanker har meddelt, at de vil øge andelen af deres reserver i euro; anmoder ECB om nøje at overvåge disse initiativer og i sin årlige rapport om euroens internationale rolle at fremlægge en kvantificering og at undersøge konsekvenserne heraf, særlig med hensyn til valutakurser;
Pengesedler
25. bemærker, at værdien af eurosedlerne er fortsat med at stige hurtigt med en stigning på 12,8 % i 2005; påpeger, at denne fortsatte stigning først og fremmest har været inden for sedler med en høj pålydende værdi, især sedler på 500 EUR, hvor antallet i omløb er steget med 20,9 %; anmoder Den Europæiske Centralbank om at undersøge årsagerne til denne betydelige stigning samt arten af de gennemførte transaktioner med disse sedler og fordelingen pr. land i efterspørgslen for at identificere de potentielle risici;
26. mener, at den første generation af pengesedler, på hvilke enhver gengivelse af levende mennesker, landskaber eller eksisterende monumenter har været bandlyst, bidrager til at give et koldt billede af den pengepolitiske integration og medvirker til europæernes distancering over for euroen; opfordrer ECB til på den anden generation af pengesedler at gengive levende mennesker, landskaber, europæiske menneskeskabte værker eller europæiske personligheder, der er enighed om; opfordrer ECB til at fremlægge sine ideer til dette for Parlamentet;
Demokratisk kontrol
27. glæder sig over, at ECB klart har udtalt sig til fordel for ratificeringen af forfatningsudkastet, hvori væsentlige elementer i den politiske ramme for ØMU'en beskrives, både i den monetære søjle og i den økonomiske og finansielle søjle; understreger, at ratificeringsprocessen ikke har nogen indflydelse på, hvordan den monetære union fungerer, og ikke påvirker euroens stabilitet; opfordrer ECB til fortsat at sikre euroens troværdighed og prisstabiliteten, som er en afgørende forudsætning for et ikke-inflatorisk makroøkonomisk miljø, der fremmer økonomisk vækst og beskæftigelsen;
28. mener, at Den Europæiske Centralbanks uafhængighed samt proceduren for udpegelse af direktionsmedlemmer har bevist sin værdi; understreger, at det i traktatens artikel 112, stk. 2, litra b, foreskrives, at medlemmerne af ECB’s direktion vælges blandt personer med anseelse og professionel erfaring på det monetære område eller bankområdet, og understreger endvidere, at deres nationalitet ikke burde spille nogen rolle, og at de fortsat skal bedømmes i forhold til strenge kriterier i traktaten samt kvalifikationer; mener, at det er vigtigt at sikre en diversitet af de forskellige profiler, som er repræsenteret i direktionen for at gøre den efterfølgende kontrol af Den Europæiske Centralbank mere effektiv
29. opfordrer Rådet til at holde fast ved udvælgelsesproceduren af direktionsmedlemmerne; understreger sin vilje til sammen med de andre institutioner at gå i gang med at overveje eventuelle forbedringer inden den næste fornyelse af direktionen i 2010;
30. mener, at den pengepolitiske dialog mellem Parlamentet og ECB har været en succes, som skal konsolideres yderligere; understreger, at den efterfølgende kontrol af Den Europæiske Centralbank har afgørende betydning for de finansielle markedernes tillid og dermed stabilitet; mener, at det er vigtigt, at sammenhængen mellem direktionen og Styrelsesrådet fortsat sikres ved deres repræsentation over for offentligheden; støtter en målrettet informationspolitik fra ECB’s side over for Parlamentet, Rådet og Kommissionen; understreger på det kraftigste, at anmodningen om styrkelse af ECB's kommunikationspolitik ikke kan adskilles fra opretholdelsen af ECB's og dens organers uafhængighed; gentager imidlertid sit krav om, at der en gang om året offentliggøres ikke blot en oversigt fordelt pr. land, men også en regional og grænseoverskridende oversigt over de pågældende tendenser efter "Beige Book"-modellen fra den amerikanske centralbank, hvilket ville give ECB mulighed for at få indflydelse på debatten om udviklingen i produktiviteten og udsigterne vedrørende priser og lønninger; opfordrer indtrængende ECB til at undersøge muligheden for at offentliggøre kortfattede protokoller;
31. understreger, at ECB's troværdighed ligeledes afhænger af en optimal gennemsigtighed i dens beslutningsprocesser; gentager sin anmodning om, at der offentliggøres en kortfattet protokol kort efter hvert møde i ECB’s Styrelsesråd; mener, at de kortfattede protokoller bør offentliggøres med en klar redegørelse for argumenterne for og imod beslutningerne, årsagerne til, hvorfor disse beslutninger blev truffet; fastholder, at denne form for kommunikation ikke kan erstatte informationen fra formanden for ECB umiddelbart efter vedtagelsen af pengepolitiske beslutninger, som giver et uvurderligt og rettidigt fingerpeg til observatører og markedsaktører; mener, at denne gennemsigtighed er vigtig, fordi markedet på denne måde kan få et klarere billede af ECB’s pengepolitik;
32. minder om, at det har afvist det afstemningssystem med rotation, som anvendes ved beslutninger i Styrelsesrådet, og som blev vedtaget i 2003; mener med henblik på fremtidige udvidelser af euroområdet, at der bør indføres et system, der forbinder retfærdighed og effektivitet; minder om sin beslutning, i hvilken det anmodede om en bestyrelse for ECB på ni medlemmer, der skal stå for pengepolitikken, og som dermed erstatter det nuværende besværlige system, og hvorved man undgår den endnu mere indviklet fremtidig løsning; opfordrer indtrængende til, at traktaten ændres i overensstemmelse hermed;
33. opfordrer ECB til i sin kommunikationsstrategi at prioritere høringer af formanden i Parlamentets udvalg, som har ansvaret for økonomi og valutaspørgsmål;
Administration af Den Europæiske Centralbank
34. bemærker, at antallet af medarbejdere i Den Europæiske Centralbank er steget med 86 % siden 1999; påpeger, at ECB havde annonceret et midlertidigt stop for nye medarbejdere i nogle måneder i 2005, men at antallet af medarbejdere alligevel er steget med 3,5 % i 2005; gør opmærksom på, at Den Europæiske Centralbank har fremhævet sit ønske om at øge sin interne effektivitet; vurderer, at dette mål er prisværdigt og ønsker, at det reelt konkretiseres i længden, især ved en stabilisering af medarbejderantallet på lang sigt;
35. understreger den betydning, som ECB og de nationale centralbanker bør stræbe efter en dialog af høj kvalitet, gennemsigtighed i informationerne og anerkendelse af fagforeningers deltagelse i personaleudvalgets møder;
36. mener, at inddragelse af medarbejderne og deres fagforeninger i beslutningstagningen, som vedrører dem, og en social dialog på højt niveau vil bidrage til, at der opstår en fælles kultur i Eurosystemet og ESCB;
37. bemærker, at Den Europæiske Centralbanks samlede resultat på 992 millioner euro i 2005 er blevet hensat til dækning af valutakurs-, renterisikoen og risikoen svingninger i guldprisen, hvilket har resulteret i, at der ikke er noget nettooverskud; påpeger, at størrelsen af denne hensættelse bør revideres en gang om året; konstaterer samtidig, at udgifterne til bygningen af Den Europæiske Centralbanks nye hovedsæde er vurderet til 850 mio. EUR; anmoder Den Europæiske Centralbank om at præcisere sit mål for niveauet for egenkapital og hensættelser samt iværksætte en budgetpolitik, som samtidig med at den på en hensigtsmæssig måde dækker de risici, den udsættes for, gør det muligt at realisere et tilfredsstillende finansielt resultat;
o
o o
38. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Eurogruppens formand, Rådet, Kommissionen og Den Europæiske Centralbank.
- [1] EFT C 138 af 4.5.1998, s. 177
- [2] EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 19.
- [3] Vedtagne tekster af 4.4.2006, P6_TA(2006)0124.
- [4] Vedtagne tekster af 17.5.2006, P6_TA(2006)0214.
- [5] 5 EFT C 61 E af 10.3.2004, s. 374.
- [6] 6 Vedtagne tekster af 14.3.2006, P6_TA(2006)0076.
BEGRUNDELSE
I den beslutning, som Europa-Parlamentet vedtager om Den Europæiske Centralbanks årsberetning, evalueres ECB's handlinger. Efter syv år med euroen og gennemførelsen af en hel periode med fornyelse af Den Europæiske Centralbanks direktion, ønsker ordføreren i år at fremhæve behovet for at styrke den demokratiske ex ante- og ex post-kontrol af ECB.
Økonomisk og pengepolitisk udvikling i 2005
I 2005 er BNP steget med 1,4 %, hvilket ligger under den vækst, der blev registreret i 2004 på 1,8 %. I det første halvår af 2005 er den økonomiske aktivitet kun steget moderat og har derefter haft tendens til at accelerere i andet halvår. Inflationen nåede op på 2,2 % i 2005, dvs. et niveau, der kan sammenlignes med det i 2004 på 2,1 %. Prisstigningen på energi har ikke medført stort internt inflationspres takket være især de fortsat beskedne lønstigninger.
Efter en vedligeholdelse af en konstant rentesats på 2 % i to og et halvt år, har Styrelsesrådet besluttet at hæve interventionsrentesatsen med 25 basispunkter den 1. december og derefter den 2. marts, den 8. juni og den 3. august 2006. Disse beslutninger skyldes risikoen for, at fremtidige olieprisstigninger kunne resultere i et inflationspres på lønningerne i forbindelse med den hurtige stigning i udlån.
Eurosystemets økonomiske prognoser tager hensyn til et vist opsving mellem 1,8 % og 2,4 % i 2006 og mellem 1,3 % og 2,3 % i 2007. Dette opsving er temmelig sårbart, hvilket både det store interval i vurderingen og den sandsynlige tilbagegang i aktiviteten fra 2007 vidner om.
Ordføreren ønsker at fremhæve de erklæringer fra IMF og OECD, som maner til forsigtighed i fremtidige ændringer af rentesatsen i euroområdet, og som skulle tage hensyn til den nye karakter, kvaliteten og modstandsdygtigheden i det økonomiske opsving. Disse to institutioner nævner flere faktorer, som kan bringe det opsving, der stadig er på begynderstadiet, i fare, ligesom det pres, der er på euroens valutakurser og på oliepriserne, og som allerede har spillet en rolle i forbindelse med den svage vækst i 2005.
Den internationale økonomi har i 2005 været domineret af de tiltagende globale ubalancer, især det amerikanske underskud på betalingsbalancen, som har nået 6,4 % af BNP. Disse ubalancer udgør en stor risiko, idet foranstaltningerne til løsning af dem kunne hurtigt påvirke udviklingen i euroens vekselkurser i forhold til dollaren. En hurtig og stærk værdiansættelse af euroen kunne have en alvorlig indflydelse på den europæiske økonomiske vækst. Euroområdet skal forberede sig bedre på en sådan eventualitet. I denne forbindelse mener ordføreren, at eurokursens situation i forbindelse med gennemførelsen af valutapolitikken skal klarlægges, og at det også er passende at præcisere Rådets interventionsmidler for at materialisere de institutionelle ansvarsområder inden for dette område.
Styrkelsen af den økonomiske og pengepolitiske koordination er nødvendig, og ordføreren ønsker at minde om, at definitionen på et vedtaget "policy mix", som har manglet siden indførelsen af euroen, er en betingelse for at konsolidere det økonomiske opsving, der tegner sig. Stigningen i vækstpotentialet hviler ligeledes på en vedtaget makroøkonomisk finjustering. Ordføreren sætter pris på støtten til de foranstaltninger, som Eurogruppen har taget for at fremme en mere aktiv makroøkonomisk dialog mellem Rådet, Den Europæiske Centralbank og arbejdsmarkedets parter.
Finansiel stabilitet og integration
Ordføreren hilser Den Europæiske Centralbanks bidrag til overvågningen af den finansielle integration og stabilitet i euroområdet velkommen.
I 2005 har Den Europæiske Centralbank offentliggjort en ny rapport om finansiel integration i euroområdet, hvori den præsenterer en del indikatorer. Den viser, at graden af integration varierer stærkt i forhold til markedsdelene. Valutamarkederne, markedet for stats- og erhvervsobligationer udgør tilsyneladende en integreret enhed. Der er blevet registreret fremskridt på aktiemarkederne. Bankmarkederne, især detailbankforretningerne, er tilsyneladende i stor tilbagegang. Den Europæiske Centralbank understreger, at et finansmarked ikke kan være helt integreret uden integration af markedets infrastrukturer, især clearings- og afviklingsinfrastrukturer, og skønner, at væsentlige fremskridt på dette område er påkrævet, og den ønsker et lovgivningsinitiativ i den forbindelse. Ordføreren støtter fuldstændig denne holdning.
I forbindelse med finansiel stabilitet, mener Den Europæiske Centralbank, at solvensen i euroområdets finansielle system er blevet forbedret, men den understreger de risici, som er forbundet med hedgefonde, der er karakteriseret ved uklarhed og vilkårlig evaluering af deres situation, og som ikke giver investorerne et retvisende overblik over deres resultater. Ordføreren opfordrer Den Europæiske Centralbank til at forbedre overvågningen af hedge-fonde og vurderer, at bekymringerne for den finansielle stabilitet skal fremhæves i forbindelse med den lovgivningsmæssige udvikling for hedgefonde.
Ordføreren vurderer, at de overførsel af risici fra finanssektoren til privatpersoner, som har udviklet sig i de seneste år, skal overvåges nøje. Det er især vigtigt at evaluere de makroøkonomiske konsekvenser.
Pengesedler
Efter indførelsen a eurosedler er værdien af sedlerne fortsat med at stige med en meget høj hastighed, som har nået 12,8 % i 2005. Denne vækst er sket med sedler med en høj pålydende værdi, bl.a. 500 euro, hvor antallet er vokset med 20,9 % i 2005. Med hensyn til de risici, der er for hvidvaskning og skattesnyd i forbindelse med denne udvikling, vurderer ordføreren, at Den Europæiske Centralbank gør klogt i at analysere de faktorer, der er årsag til denne betydelige stigning og evaluere de risici, som er forbundet hermed.
Administration af Den Europæiske Centralbank
Ordføreren vurderer ligesom formanden i sine erklæringer, at administrationen af Den Europæiske Centralbank skal være eksemplarisk og hilser derfor den vilje, som Den Europæiske Centralbank udviser til at forøge sin interne effektivitet velkommen.
Hvad angår personalesituationen, er medarbejderantallet i Den Europæiske Centralbank vokset med 86 % siden 1999. En del af stigningen skyldes uden tvivl den nylige etablering af institutionen. Dog har det vist sig nødvendigt at begrænse tilgangen af medarbejdere, og dette er kommet til udtryk i en midlertidig fastfrysning af medarbejderantallet i 2005. Dog er medarbejderantallet fortsat med at vokse med 3,5 % i løbet af året. Ordføreren mener, at målet om, at den interne effektivitet skal øges i Den Europæiske Centralbank, reelt burde konkretiseres på længere sigt ved en stabilisering af medarbejderantallet og i en praksis, der afspejler en reel gennemsigtighed af den sociale dialog.
I forbindelse med finansielle resultater har Den Europæiske Centralbank ikke opnået et nettooverskud i 2005 pga. hnesættelser til dækning af valutakurs-, renterisikoen og risikoen for fluktuationer i guldpriserne. Samtidig er omkostningerne i forbindelse med bygningen af Den Europæiske Centralbanks hovedsæde vurderet til 850 millioner euro. Ordføreren ønsker, at Den Europæiske Centralbank iværksætter en budgetpolitik, som gør det muligt at opnå et tilfredsstillende finansielt resultat.
Demokratisk kontrol
ØMU'en har fungeret i 7 år, og hvad angår Den Europæiske Centralbank, og vi drager nytte af den nødvendige tid, der er gået, for at bedømme de nødvendige forbedringer af den demokratiske kontrol, som skal foretages af Parlamentet.
Den demokratiske kontrol udtrykkes på to niveauer: ex ante under udvælgelsesproceduren af Den Europæiske Centralbanks direktion og ex post i kontrollen af Den Europæiske Centralbanks beslutninger. Det er nødvendigt at styrke disse to områder. Ordføreren foreslår flere forbedringer af begrænset omfang, som behandles separat, men som sammen kan føre til reelle forbedringer i den demokratiske kontrolproces.
Hvad angår udvælgelsesprocessen af Den Europæiske Centralbanks direktion har hele fornyelsen af medlemmer vist, at de store lande (Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien) de facto har bemægtiget sig retten til et medlem. De to resterende tilhører de små lande. Denne praksis er ikke i overensstemmelse med traktatens ånd (artikel 112, stk. 2 ,litra b og artikel 11, stk. 2 i statutten for Det Europæiske system af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank).
Repræsentationen af de fire store lande begrænser faktisk Rådets valg i forslagsfasen. For at sikre udvælgelsen foreslår disse lande navne til en standardprofil, nemlig funktionærer eller centralbankchefer. Derfor er direktionen i Den Europæiske Centralbank mere ensartet end de andre centralbankers. Mangfoldigheden af de repræsenterede profiler i direktionen er én af betingelserne for en åben og frugtbar dialog i ex post-kontrolfasen.
Derfor er det hensigtsmæssigt at åbne forslagsfasen i Rådet ved at drøfte den mere og gøre den mere gennemsigtig. Man kan forestille sig flere tilgange hertil. Ordføreren vurderer, at det er muligt at opnå overensstemmelse med traktatens ånd. For at valget reelt skal kunne åbnes, skal der som minimum være et antal navne, som foreslås af et minimum af lande, på dagsordenen, og disse navne skal drøftes på gennemsigtig vis. Således ville Rådets forslag hvile på en debat, der er baseret på forslag til mindst tre navne fra flere lande.
Udover den nødvendige åbning og gennemsigtighed i Rådets forslagsfase, skulle Europa-Parlamentets rolle forstærkes ved en bemyndigelse til at bekræfte udvælgelsen af direktionsmedlemmer, der svarer til proceduren, som eksisterer i flere andre lande, især i USA. En sådan bemyndigelse bidrager til i endnu højere grad at motivere Rådet til at føre en diskussion, som virkelig er åben i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget.
Den demokratiske ex post-kontrol skal også forbedres. Den pengepolitiske dialog på baggrund af præsentationen af Den Europæiske Centralbanks årsberetning i Europa-Parlamentet ligesom høringen fire gange om året af formanden for Den Europæiske Centralbank i Økonomi- og Valutaudvalget har ganske rigtigt bidraget til at forpligte til at motivere de pengepolitiske beslutninger. De pressekonferencer, der er iværksat af Den Europæiske Centralbank i kølvandet på beslutningerne om valutapolitik, hilses ligeledes velkommen. Dog må man erkende, at disse mekanismer er meget mere en del af Den Europæiske Centralbanks kommunikationspolitik end en virkelig ansvarsudøvelse.
Den uafhængighed, som Den Europæiske Centralbank nyder, og som ikke findes magen til på verdensplan, kræver en større gennemsigtighed i den pengepolitiske beslutningstagning, både i relationerne mellem Den Europæiske Centralbank og Europa-Parlamentet og alle de kommunikationsformer, som Den Europæiske Centralbank kan benytte sig af til at redegøre for sine beslutninger. På dette område ønsker ordføreren at gentage anmodningen til Styrelsesrådet om at træffe beslutninger ved afstemning, ligesom det er underforstået i artikel 10 i protokollen og anmodningen om offentliggørelsen af en kort protokol efter hvert møde i Styrelsesrådet, som kaster lys over parternes holdninger for og imod samt over fordelingen af stemmer og minoritetsholdninger. Ordføreren kræver ligeledes, at Europa-Parlamentet bliver repræsenteret i møderne i Styrelsesrådet ligesom Rådet og Kommissionen.
Ordføreren minder om, at afstemningssystemet med rotation, der anvendes til beslutninger i Den Europæiske Centralbanks Styrelsesråd, og som blev vedtaget i 2003, ikke bør anvendes, da det er for komplekst, og kræver derfor, at der i forbindelse med fremtidige udvidelser af euroområdet bliver etableret et system, der forbinder retfærdighed og effektivitet.
Ordføreren mener i lyset af tidligere anmodninger fra Europa-Parlamentet, som ikke har haft nogen virkning, og den erfaring, som man har indsamlet i løbet af de syv år euroen har eksisteret, at der skal drages nytte af situationen i forbindelse med revideringen af forfatningstraktaten. Ordføreren mener derfor, at man i det reviderede udkast til forfatningstraktat skal tage hensyn til anmodningerne om gennemsigtighed i direktionens udvælgelsesprocedure, Europa-Parlamentets ret til samstemmende udtalelse, gennemsigtigheden i Den Europæiske Centralbanks beslutningsproces og Europa-Parlamentets repræsentation i Styrelsesrådet, og at de desuden bør gennemføres frivilligt af de nævnte institutioner.
PROCEDURE
|
Titel |
Den Europæiske Centralbanks årsberetning for 2005 |
|||||||||||
|
Procedurenummer |
||||||||||||
|
Korresponderende udvalg |
ECON |
|||||||||||
|
Rådgivende udvalg |
|
|
|
|
|
|||||||
|
Ingen udtalelse(r) |
|
|
|
|
|
|||||||
|
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
|
|||||||
|
Ordfører(e) |
Pervenche Berès |
|
||||||||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
|
||||||||||
|
Behandling i udvalg |
30.5.2006 |
20.6.2006 |
12.9.2006 |
2.10.2006 |
|
|||||||
|
Dato for vedtagelse |
10.10.2006 |
|||||||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+ - 0 |
23 0 15 |
||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Ieke van den Burg, David Casa, Jan Christian Ehler, Jonathan Evans, Jean-Paul Gauzès, Robert Goebbels, Donata Maria Assunta Gottardi, Benoît Hamon, Gunnar Hökmark, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Sophia in 't Veld, Wolf Klinz, Christoph Konrad, Guntars Krasts, Kurt Joachim Lauk, Andrea Losco, Astrid Lulling, Gay Mitchell, Joseph Muscat, John Purvis, Alexander Radwan, Bernhard Rapkay, Dariusz Rosati, Eoin Ryan, Antolín Sánchez Presedo, Manuel António dos Santos, Peter Skinner, Margarita Starkevičiūtė, Sahra Wagenknecht |
|||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Werner Langen, Alain Lipietz, Antonis Samaras, Charles Tannock, Corien Wortmann-Kool |
|||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
|
|||||||||||
|
Dato for indgivelse |
12.10.2006 |
|||||||||||
|
Bemærkninger |
|
|||||||||||