BETÆNKNING om forslag til Rådets afgørelse om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)

13.10.2006 - (KOM(2005)0230 – C6–0301/2005 – 2005/0103(CNS)) - *

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Carlos Coelho

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets afgørelse om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)

(KOM(2005)0230 – C6–0301/2005 – 2005/0103(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Kommissionens forslag (KOM(2005)0230)[1],

–   der henviser til EU-traktatens artikel 34, stk. 2, litra c),

–   der henviser til EU-traktatens artikel 39, stk. 1, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6–0301/2005),

–   der henviser til protokollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 93 og 51,

–   der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6–0353/2006),

1.  godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.  opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;

3.  opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;

4.  anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

UDKAST TIL RÅDETS AFGØRELSE OM OPRETTELSE, DRIFT OG BRUG AF ANDEN GENERATION AF SCHENGEN-INFORMATIONSSYSTEMET (SIS II)

RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR ‑

under henvisning til traktaten om Den Europæiske Union, særlig artikel 30, stk. 1, litra a) og b), artikel 31, stk. 1, litra a) og b), og artikel 34, stk. 2, litra c),

under henvisning til forslag fra Kommissionen[2],

under henvisning til udtalelse fra Europa-Parlamentet[3], og

ud fra følgende betragtninger:

(1)    Schengen-informationssystemet (i det følgende benævnt "SIS 1+"), der blev oprettet i medfør af bestemmelserne i afsnit IV i konventionen af 19. juni 1990 om gennemførelse af Schengen-aftalen af 14. juni 1985 mellem regeringerne for staterne i Den Økonomiske Union Benelux, Forbundsrepublikken Tyskland og Den Franske Republik om gradvis ophævelse af kontrollen ved de fælles grænser[4] (i det følgende benævnt "Schengen-konventionen"), udgør et væsent­ligt værktøj for anvendelsen af Schengen-reglernes bestemmelser som en integreret del af EU.

(2)    Kommissionen fik til opgave at udvikle anden generation af SIS (i det følgende benævnt "SIS II") i medfør af Rådets forordning (EF) nr. 2424/2001[5] og Rådets afgørelse 2001/886/RIA[6] af 6. december 2001 om udviklingen af anden generation af Schengen-infor­mationssystemet (SIS II). SIS II skal erstatte det ved Schengen-konventionen indførte SIS.

(3)  Denne afgørelse udgør det nødvendige retsgrundlag for forvaltningen af SIS II for så vidt an­går forhold, der er omfattet af anvendelsesområdet for traktaten om Den Europæiske Union (i det følgende benævnt "EU-traktaten"). Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/XX om oprettelse, drift og brug af SIS II[7] udgør det nødvendige retsgrundlag for for­valtningen af SIS II for så vidt angår forhold, der er omfattet af anvendelsesområdet for trak­taten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt "EF-traktaten").

(4)    Det forhold, at det nødvendige retsgrundlag for forvaltningen af SIS II består af særskilte in­strumenter, berører ikke princippet om, at SIS II udgør ét enkelt informationssystem, der skal fungere som sådant. Visse bestemmelser i disse instrumenter bør derfor være identiske.

(5)    SIS II bør udgøre en kompensationsforanstaltning, der bidrager til at opretholde et højt sikker­hedsniveau i et område (...) med frihed, sikkerhed og retfærdighed ved at støtte det opera­tionelle samarbejde mellem politimyndigheder og retslige myndigheder i straffesager.

(6)    Det er nødvendigt at specificere målene for SIS II og fastsætte bestemmelser vedrørende drif­ten og brugen af systemet samt ansvaret for det, herunder bestemmelser om systemets tekni­ske struktur og finansiering, de kategorier af oplysninger, der skal optages i systemet, formå­let med og kriterierne for optagelsen af disse oplysninger, de myndigheder, der har adgang til systemet, sammenkoblingen af indberetninger og yderligere regler for databehandling og be­skyttelse af personoplysninger.

(7)    Udgifterne til driften af den centrale SIS II og kommunikationsinfrastrukturen bør dækkes over EU's budget.

(8)    Det er nødvendigt at udarbejde en håndbog med detaljerede bestemmelser om udvekslingen af supplerende oplysninger i forbindelse med de forholdsregler, der skal træffes som følge af indberetningen. De nationale myndigheder i hver medlemsstat skal sikre udvekslingen af så­danne oplysninger.

(9)  Kommissionen bør i en overgangsperiode have ansvaret for den operationelle forvaltning af den centrale SIS II og dele af kommunikationsinfrastrukturen. Den kan dog, navnlig for at sikre en gnidningsløs overgang mellem SIS 1+ og SIS II, delegere dette ansvar eller dele heraf til to nationale offentlige organer. På lang sigt og på grundlag af en konsekvensanalyse, der indeholder en grundig analyse af alternativerne set fra et finansielt, operationelt og organisato­risk synspunkt, og lovgivningsforslag fra Kommissionen bør der oprettes en permanent for­valtningsmyndighed, der skal have ansvaret for disse opgaver. Overgangsperioden bør være på højst fem år fra datoen for denne afgørelses ikrafttræden.

(10)  SIS II bør indeholde indberetninger om eftersøgte personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse eller udlevering. Foruden indberetninger er det hensigtsmæssigt at give mulig­hed for udveksling af uddybende oplysninger, der er nødvendige for overgivelses- og udleve­ringsprocedurerne. Navnlig bør de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8 i Rådets ramme­afgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne[8], behandles i SIS II.

(11)  Det bør være muligt i SIS II at tilføje en oversættelse af de uddybende oplysninger, der er ind­læst med henblik på overgivelse inden for rammerne af den europæiske arrestordre og med henblik på udlevering.

(12)  SIS II bør omfatte indberetninger om forsvundne personer for at sikre beskyttelsen af dem eller forebygge trusler, om personer, der er eftersøgt med henblik på retsforfølgning, om per­soner og genstande, der skal kontrolleres diskret eller målrettet, og om genstande, der skal be­slaglægges eller anvendes som bevismateriale i straffesager.

(13)  Indberetninger bør ikke opbevares længere i SIS II end det er nødvendigt af hensyn til det for­mål, der ligger til grund for indberetningen. Generelt bør indberetninger om personer automa­tisk slettes i SIS II efter tre år. Indberetninger om genstande, der skal kontrolleres diskret eller målrettet, bør automatisk slettes i SIS II efter fem år. Indberetninger om genstande, der skal beslaglægges eller anvendes som bevismateriale i straffesager, bør automatisk slettes i SIS II efter ti år. Beslutningerne om at opbevare indberetninger om personer bør baseres på en sam­let individuel vurdering. Medlemsstaterne bør undersøge indberetninger om personer inden for undersøgelsesfristen og føre statistik over antallet af indberetninger om personer, hvis opbevaringstid er blevet forlænget.

(14)  (…)

(15)  SIS II bør gøre det muligt at behandle biometriske data for at sikre en pålidelig identifikation af de pågældende personer. SIS II bør i samme forbindelse også gøre det muligt at behandle oplysninger om personer, hvis identitet er blevet misbrugt, for derved at undgå de ulemper, en fejlidentifikation af dem giver, under hensyntagen til passende garantier, navnlig den pågæl­dende persons samtykke og en streng begrænsning af de formål, hvortil sådanne oplysninger lovligt kan behandles.

(16)  Det bør være muligt for en medlemsstat at indsætte en anmærkning, en såkaldt påtegning, på en indberetning om, at de forholdsregler, der skal træffes på grundlag af indberetningen, ikke vil blive truffet på dens område. Når der foretages indberetninger med henblik på overgivelse, bør intet i denne afgørelse opfattes således, at det fraviger eller hindrer anvendelsen af be­stemmelserne i rammeafgørelse 2002/584/RIA. (…) Beslutningen om at indsætte en påteg­ning på en indberetning bør (…) kun være baseret på de grunde til at afslå overgivelse, der er fastsat i nævnte rammeafgørelse.

(16A) Når der på en indberetning er blevet indsat en påtegning i overensstemmelse med arti­kel 14 C, stk. 2, og man får kendskab til opholdsstedet for den person, der begæres anholdt med henblik på overgivelse, bør opholdsstedet altid meddeles den indberettende retlige myn­dighed, som kan beslutte at fremsende en europæisk arrestordre til den kompetente retlige myndighed i overensstemmelse med bestemmelserne i rammeafgørelse 2002/584/RIA.

(17)  SIS II bør give medlemsstaterne mulighed for at sammenkoble indberetninger. Det forhold, at en medlemsstat sammenkobler to eller flere indberetninger, bør ikke have indflydelse på de forholdsregler, der skal træffes, opbevaringstiden eller adgangen til indberetningerne.

(18)  Oplysninger, der behandles i SIS II i medfør af denne afgørelse, bør ikke overføres til eller stilles til rådighed for et tredjeland eller en international organisation. Det er dog hensigts­mæssigt at styrke samarbejdet mellem EU og Interpol ved at fremme en effektiv udveksling af pasoplysninger. Når personoplysninger overføres fra SIS II til Interpol, bør de være garanteret et passende beskyttelsesniveau (…) på grundlag af en aftale, der indeholder nøje garantier og betingelser.

(19)  Alle medlemsstaterne har ratificeret Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyt­telse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplys­ninger. I medfør af artikel 9 i nævnte konvention er en række undtagelser og begrænsninger til de rettigheder og forpligtelser, der opstilles, mulige inden for visse grænser. De personoplys­ninger, der behandles i forbindelse med gennemførelsen af denne afgørelse, bør beskyttes i overensstemmelse med nævnte konventions principper. Principperne i konventionen bør om nødvendigt suppleres eller tydeliggøres i denne afgørelse.

(20)  Når personoplysninger i medfør af denne afgørelse behandles af politimyndigheder, bør der tages hensyn til principperne i anbefaling R(87) 15 fra Europarådets Ministerudvalg af 17. september 1987 om anvendelsen af personoplysninger i politisektoren.

(20A) Kommissionen har forelagt Rådet et forslag til en rammeafgørelse om beskyttelse af personoplysninger i forbindelse med politisamarbejde og retligt samarbejde i krimi­nalsager[9], som ifølge forslaget skal være vedtaget inden udgangen af 2006, og som finder anvendelse på personoplysninger, der behandles inden for rammerne af anden genera­tion af Schengen-informationssystemet og den dertil knyttede udveksling af supplerende oplysninger i henhold til denne afgørelse.

(21)  Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyt­telse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsin­stitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger[10], særlig artikel 21 og 22 vedrørende behandlingernes fortrolige karakter og behandlingssikkerhed, finder anvendel­se på Fællesskabets institutioner eller organers behandling af personoplysninger, når denne behandling sker som led i institutionernes eller organernes varetagelse af deres opgaver som ansvarlige for den operationelle forvaltning af SIS II i forbindelse med gennemførelsen af ak­tiviteter, der helt eller delvis falder ind under fællesskabsretten. En del af behandlingen af per­sonoplysninger i SIS II falder ind under fællesskabsretten. En sammenhængende og ensartet anvendelse af reglerne for beskyttelse af fysiske personers grundlæggende rettigheder og fri­heder for så vidt angår behandling af personoplysninger forudsætter, at det præciseres, at når Kommissionen behandler personoplysninger i medfør af denne afgørelse, finder forordning (EF) nr. 45/2001 anvendelse. Principperne i (…) forordning (EF) nr. 45/2001 bør i fornødent omfang suppleres eller tydeliggøres i denne afgørelse.

(21A) For så vidt angår fortrolighed finder de relevante bestemmelser i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i Fællesskaberne anvendelse på de tjenestemænd eller øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber, der er an­sat og arbejder i forbindelse med SIS II.

(22)  Det er hensigtsmæssigt, at nationale (…) tilsynsmyndigheder overvåger, at medlemsstaternes behandling af personoplysninger er lovlig, mens Den Europæiske Tilsynsførende for Databe­skyttelse, der blev udnævnt ved Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 2004/55/EF af 22. december 2003 om udnævnelse af den uafhængige kontrolmyndighed, der skal oprettes i medfør af EF-traktatens artikel 286[11], bør overvåge fællesskabsinstitutionernes og -organernes aktiviteter i forbindelse med behandling af personoplysninger under hensyntagen til fælles­skabsinstitutionernes og -organernes begrænsede opgaver vedrørende selve oplysningerne.

(23)  Fællesskabets erstatningsansvar i tilfælde af fællesskabsinstitutionernes eller -organernes overtrædelse af denne afgørelse er omfattet af EF-traktatens artikel 288, stk. 2.

(23A) Både medlemsstaterne og Kommissionen bør udarbejde en sikkerhedsplan for at lette den konkrete gennemførelse af sikkerhedsforpligtelser og bør samarbejde indbyrdes for at gribe sikkerhedsspørgsmål an ud fra et fælles perspektiv.

(24)  Bestemmelserne vedrørende databeskyttelse i konventionen om oprettelse af en europæisk politienhed[12] (i det følgende benævnt "Europol-konventionen") finder anvendelse på Europols behandling af SIS II-oplysninger, bl.a. hvad angår de beføjelser, den fælles kontrolinstans, der blev oprettet i medfør af Europol-konventionens artikel 24, har til at føre tilsyn med Europols aktiviteter, og erstatningsansvaret for Europols eventuelle ulovlige behandling af personop­lysninger.

(25)  Bestemmelserne vedrørende databeskyttelse i Rådets afgørelse 2002/187/RIA af 28. febru­ar 2002 om oprettelse af Eurojust for at styrke bekæmpelsen af grov kriminalitet[13] finder an­vendelse på Eurojusts behandling af SIS II-oplysninger, bl.a. hvad angår de beføjelser, den fælles kontrolinstans, der blev oprettet i medfør af nævnte afgørelses artikel 23, har til at føre tilsyn med Eurojusts aktiviteter, og erstatningsansvaret for Eurojusts eventuelle ulovlige be­handling af personoplysninger.

(26)  Af hensyn til gennemsigtigheden bør forvaltningsmyndigheden hvert andet år udarbej­de en rapport om den centrale SIS II's og kommunikationsinfrastrukturens tekniske funktion, herunder om dens sikkerhed, og om udvekslingen af supplerende oplysninger. Kommissionen skal hvert fjerde år udsende en samlet vurdering.

(27)  Visse aspekter af SIS II såsom tekniske regler for optagelse, herunder af oplysninger, der er nødvendige for at foretage en indberetning, ajourføring, sletning, søgning, regler for indberet­ningernes kompatibilitet og prioritet, indsættelse af påtegninger, sammenkobling af indberet­ninger og udveksling af supplerende oplysninger kan på grund af disse aspekters tekniske art, detaljeringsgraden og behovet for regelmæssig ajourføring ikke dækkes udtømmende i denne afgørelses bestemmelser. (...) Gennemførelsesbeføjelserne i forbindelse med disse aspekter bør derfor delegeres til Kommissionen. Der bør udformes tekniske regler for søgning af indberetninger med henblik på en tilfredsstillende afvikling af nationale applikationer. Efter en konsekvensanalyse fra Kommissionen vil det blive afgjort, i hvilket omfang den permanente forvaltningsmyndighed kan få ansvaret for gennemførelsesforanstaltningerne, så snart den er oprettet.

(28)  Denne afgørelse bør fastsætte proceduren for vedtagelse af de foranstaltninger, der er nødven­dige for dens gennemførelse. Proceduren for vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger i medfør af denne afgørelse og forordning (EF) nr. XX/2006 bør være den samme.

(29)  Det er hensigtsmæssigt at fastsætte overgangsbestemmelser vedrørende indberetninger foreta­get i SIS 1+ (...), som vil blive overført til SIS II (...). Nogle af bestemmelserne i Schengen-reglerne bør fortsat finde anvendelse i et begrænset tidsrum, ind­til medlemsstaterne har undersøgt, om disse indberetninger er kompatible med de nye retlige rammer. Undersøgelsen af kompatibiliteten af indberetninger om personer bør have førsteprioritet. Desuden bør en­hver ændring, tilføjelse, rettelse eller ajourføring af en indberetning, der er overført fra SIS 1+ til SIS II, samt ethvert hit i forbindelse med en sådan indberetning, udløse en øjeblikkelig undersøgelse af dens forenelighed med denne afgørelses bestemmelser.

(30)  Det er nødvendigt at fastsætte særlige bestemmelser for den resterende del af det budget, der er afsat til de SIS-foranstaltninger, der ikke indgår som en del af EU's budget.

(31)  Målene for den påtænkte handling, nemlig at oprette og regulere et fælles informationssystem, kan ikke i tilstrækkelig grad opfyldes af medlemsstaterne og kan derfor på grund af handlin­gens omfang og virkninger bedre gennemføres på EU-plan; Rådet kan derfor træffe foran­staltninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet, jf. EF-traktatens artikel 5 og EU-traktatens artikel 2. I overensstemmelse med proportionalitetsprincippet, jf. EF-traktatens arti­kel 5, går denne afgørelse ikke ud over, hvad der er nødvendigt for at nå disse mål.

(32)  Denne afgørelse overholder de grundlæggende rettigheder og de principper, som bl.a. aner­kendes i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder.

(33)  Det Forenede Kongerige deltager i denne afgørelse i overensstemmelse med artikel 5 i proto­kollen om integration af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til EU-traktaten og til EF-traktaten, og artikel 8, stk. 2, i Rådets afgørelse 2000/365/EF af 29. maj 2000 om anmodningen fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne[14].

(34)  Irland deltager i denne afgørelse i overensstemmelse med artikel 5 i protokollen om integra­tion af Schengen-reglerne i Den Europæiske Union, der er knyttet som bilag til EU-traktaten og til EF-traktaten, og artikel 6, stk. 2, i Rådets afgørelse 2002/192/EF af 28. februar 2002 om anmodningen fra Irland om at deltage i visse bestemmelser i Schengen-reglerne[15].

(35)  Denne afgørelse berører ikke arrangementerne vedrørende Det Forenede Kongeriges og Irlands delvise deltagelse i Schengen-reglerne, som fastlagt i henholdsvis afgørelse 2000/365/EF og afgørelse 2002/192/EF.

(36)  For Islands og Norges vedkommende er denne afgørelse et led i udviklingen af de bestemmel­ser i Schengen-reglerne, jf. aftalen indgået mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge om disse to staters associering i gennemførelsen, anvendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF af 17. maj 1999 om visse gennemfø­relsesbestemmelser til nævnte aftale[16].

(36A)Der skal udarbejdes en ordning, der giver repræsentanter for Island og Norge mulighed for at deltage som associeret i arbejdet i de udvalg, der bistår Kommissionen ved udøvelsen af dens gennemførelsesbeføjelser. En sådan ordning er omhandlet i den brevveksling mellem Rådet for Den Europæiske Union og Republikken Island og Kongeriget Norge vedrørende udvalg, der bistår Europa-Kommissionen i udøvelsen af dennes gennemførelsesbeføjelser[17], der er knyttet som bilag til ovennævnte aftale.

(37)  For Schweiz' vedkommende er denne afgørelse et led i udviklingen af de bestemmelser i Schengen-reglerne, jf. aftalen mellem Den Europæiske Union, Det Europæiske Fællesskab og Det Schweiziske Forbund om Det Schweiziske Forbunds associering i gennemførelsen, an­vendelsen og udviklingen af Schengen-reglerne, der falder ind under det område, der er nævnt i artikel 1, litra G, i Rådets afgørelse 1999/437/EF sammenholdt med artikel 4, stk. 1, i Rådets afgørelse 2004/849/EF om undertegnelse, på Den Europæiske Unions vegne, af og midlertidig anvendelse af visse bestemmelser i den aftale.[18]

(37A)Der skal udarbejdes en ordning, der giver repræsentanter for Schweiz mulighed for at deltage som associeret i arbejdet i de udvalg, der bistår Kommissionen ved udøvelsen af dens gen­nemførelsesbeføjelser. En sådan ordning er omhandlet i den brevveksling mellem Fællesska­bet og Schweiz, der er knyttet som bilag til ovennævnte aftale.

(38)  Denne afgørelse udgør en udbygning af Schengen-reglerne eller har på anden måde forbin­delse til dem, jf. artikel 3, stk. 2, i tiltrædelsesakten fra 2003.

(39)  Denne afgørelse bør finde anvendelse på de stater, der er omfattet af betragtning 33, 34, 37 og 38, fra datoer, der fastsættes efter procedurerne i de relevante instrumenter vedrørende anven­delsen af Schengen-reglerne på disse stater −

TRUFFET FØLGENDE AFGØRELSE:

KAPITEL I

Generelle bestemmelser

Artikel 1

Oprettelse af SIS II og generelle mål

1.      Anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II) (i det følgende benævnt "SIS II") oprettes hermed.

2.      SIS II har ved hjælp af oplysningerne i dette system til formål i overensstemmelse med denne afgørelse at sikre et højt sikkerhedsniveau i et område med frihed, sikkerhed og retfærdig­hed (…), herunder at bevare den offentlige sikkerhed og den offentlige orden og beskytte (…) sikkerheden på medlemsstaternes område og at sikre anvendelsen af bestemmelserne i afsnit IV i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (i det følgende benævnt "EF-traktaten") om persontrafik på deres område.

Artikel 2

Anvendelsesområde

1.      I denne afgørelse fastsættes betingelser og procedurer for behandling af indberetninger om personer og genstande i SIS II og udveksling af supplerende og uddybende oplysninger til brug i politisamarbejdet og det retlige samarbejde i straffesager.

2.      I denne afgørelse fastsættes også bestemmelser vedrørende navnlig SIS II's tekniske struktur, medlemsstaternes og den i artikel 12 omhandlede forvaltningsmyndigheds ansvar, behandling af generelle oplysninger, de berørte personers rettigheder samt erstatningsansvar.

Artikel 3

Definitioner

1.      I denne afgørelse forstås ved:

a)      "indberetning": et sæt oplysninger, der indlæses i SIS II, således at de kompetente myn­digheder kan identificere en person eller en genstand med henblik på at træffe en særlig forholdsregel

b)  "supplerende oplysninger": oplysninger, der ikke lagres i SIS II, men har tilknytning til indberetninger til SIS II, og som udveksles

–      for at gøre det muligt for medlemsstaterne at konsultere og informere hinanden i forbindelse med indlæsning af en indberetning

–      når en søgning har givet et positivt resultat, således at de rette forholdsregler kan træffes

–      når den påkrævede foranstaltning ikke kan træffes

–      i spørgsmål vedrørende kvaliteten af SIS II-oplysningerne

–      i spørgsmål vedrørende indberetningernes kompatibilitet og prioritet

–      i spørgsmål vedrørende udøvelsen af retten til adgang til systemet

c)      "uddybende oplysninger": oplysninger, der er lagret i SIS II og har tilknytning til indbe­retninger til SIS II, og som umiddelbart skal være til rådighed for de kompetente myn­digheder, når personer, som der er indlæst oplysninger om i SIS II, findes ved søgning heri

d)     "personoplysninger": enhver form for information om en identificeret eller identificer­bar fysisk person ("den registrerede"); ved identificerbar person forstås en person, der direkte eller indirekte kan identificeres

e)      "behandling af personoplysninger" ("behandling"): enhver operation eller række af ope­rationer - med eller uden brug af elektronisk databehandling - som personoplysninger gøres til genstand for, f.eks. indsamling, registrering, systematisering, opbevaring, til­pasning eller ændring, udlæsning, søgning, brug, videregivelse ved transmission, for­midling eller enhver anden form for overladelse, sammenstilling eller samkøring samt blokering, sletning eller tilintetgørelse.

2.        (…)

2a.    Enhver henvisning i denne afgørelse til bestemmelser i rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne skal forstås som omfattende de tilsvarende bestemmelser i aftaler indgået mellem Den Europæiske Union og tredjestater på grundlag af artikel 24 og 38 i traktaten om Den Europæiske Union med henblik på overgivelse af personer på grundlag af en arrestordre, der foreskriver transmission af en sådan arrestordre via Schengen-informationssystemet.

Artikel 4

SIS II's tekniske struktur og driftsmåder

1.        SIS II består af:

aa)    et centralt system (i det følgende benævnt "den centrale SIS II") bestående af:

–      en teknisk støttefunktion (i det følgende benævnt "CS-SIS"), der indeholder (...) SIS II-databasen

–      en ensartet national grænseflade (i det følgende benævnte "NI-SIS")

a)      en national del (i det følgende benævnt "N.SIS II") i hver enkelt medlemsstat, der består af de nationale datasystemer, der er i forbindelse med den centrale SIS II. En N.SIS II kan indeholde en datafil (i det følgende benævnt "national kopi"), som indeholder en fuldstændig eller delvis kopi af SIS II-databasen

b)          (flyttet til aa))

c)      en kommunikationsinfrastruktur mellem CS-SIS og NI-SIS (i det følgende benævnt "kommunikationsinfrastrukturen"), der sørger for et krypteret virtuelt netværk forbe­holdt SIS II-oplysninger og udveksling af data mellem Sirene-kontorer som omhandlet i artikel 7, stk. 2.

2.      SIS II-oplysninger indlæses, ajourføres, slettes og søges via N.SIS II. Der kan søges elektro­nisk i en national kopi på de enkelte medlemsstaters område. Der kan ikke søges i andre med­lemsstaters N.SIS II-filer.

3.      Det overordnede CS-SIS, der står for teknisk tilsyn og forvaltning, ligger i Strasbourg (Frankrig), og et backup-CS-SIS, der kan sikre alle funktioner i det overordnede CS-SIS i til­fælde af svigt, findes i Sankt Johann im Pongau (Østrig).

4.  CS-SIS stiller de tjenester til rådighed, der er nødvendige for ajourføring af og søgning i (...) SIS II-databasen. For de medlemsstater, der anvender en national kopi, sørger CS‑SIS for:

–       online-ajourføring af de nationale kopier

–       synkroniseringen og sammenhængen mellem de nationale kopier og (...) SIS II-databa­sen

–       operationen med henblik på initialisering og genopretning af de nationale kopier.

Artikel 5

Udgifter

1.      Udgifterne i forbindelse med oprettelse, drift og vedligeholdelse af den centrale SIS II og kommunikationsinfrastrukturen afholdes over EU's budget.

2.      Disse udgifter omfatter også det arbejde med CS-SIS, der sikrer, at de tjenester, der er om­handlet i artikel 4, stk. 4, stilles til rådighed.

3.      Udgifterne til oprettelse, drift og vedligeholdelse af hver N.SIS II dækkes af den pågældende medlemsstat.

4.      (…)

KAPITEL II

Medlemsstaternes ansvar

Artikel 6

Nationale systemer

Hver medlemsstat skal (…) være ansvarlig for at:

a)        oprette, drive og vedligeholde sin N.SIS II

b)        forbinde sin N.SIS II med NI-SIS.

Artikel 7

N.SIS II-kontoret og Sirene-kontoret

1.      a)      Hver medlemsstat udpeger en myndighed (i det følgende benævnt "N.SIS II-kontoret"), der har det overordnede ansvar for dens N.SIS II.

b)     Denne myndighed er ansvarlig for, at N.SIS II fungerer gnidningsløst og sikkert, sikrer, at de kompetente myndigheder har adgang til SIS II, og træffer de nødvendige foran­staltninger til at sikre overholdelse af bestemmelserne i denne afgørelse.

c)      Hver medlemsstat fremsender sine indberetninger via N.SIS II-kontoret.

2.      a)      Hver medlemsstat udpeger den myndighed, der sikrer udvekslingen af alle supplerende oplysninger (i det følgende benævnt "Sirene-kontoret"), i overensstemmelse med Sirene-Håndbogen, jf. artikel 8.

b)     Dette kontor samordner også kontrollen af kvaliteten af de oplysninger, der indlæses i SIS II (…).

c)      Med henblik herpå har det adgang til de oplysninger, der behandles i SIS II.

3.      Medlemsstaterne underretter den i artikel 12 omhandlede forvaltningsmyndighed om deres N.SIS II-kontor og deres Sirene-kontor. (...) Forvaltningsmyndigheden offentliggør listen over kontorerne sammen med den liste, der er omhandlet i artikel 40, stk. 7.

Artikel 8

Udveksling af supplerende oplysninger

1.      Supplerende oplysninger udveksles i overensstemmelse med Sirene-Håndbogen og ved hjælp af kommunikationsinfrastrukturen.

2.      Sådanne oplysninger anvendes kun til det formål, de blev meddelt til.

3.      Hvis kommunikationsinfrastrukturen ikke er til rådighed, kan medlemsstaterne anvende andre tilstrækkeligt sikrede tekniske midler til at udveksle supplerende oplysninger.

3aa.  Andre medlemsstaters anmodninger om supplerende oplysninger skal besvares snarest muligt.

3a.    Der skal efter proceduren i artikel 61 vedtages detaljerede bestemmelser for udvekslingen af supplerende oplysninger i form af en håndbog, der kaldes "Sirene-Håndbogen", med forbe­hold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af den i artikel 12 omhandlede forvaltnings­myndighed.

Artikel 9

Overholdelse af tekniske krav

1.      For at sikre en hurtig og effektiv overførsel af oplysninger skal hver medlemsstat ved oprettel­sen af sin N.SIS II overholde de protokoller og tekniske procedurer, der er fastsat for at sikre, at CS-SIS er kompatibel med N-SIS II. Disse protokoller og tekniske procedurer fastsættes efter proceduren i artikel 61, jf. dog bestemmelserne i retsakten om oprettelse af den i arti­kel 12 omhandlede forvaltningsmyndighed.

2.      Hvis en medlemsstat anvender en national kopi, skal den ved hjælp af de tjenester, som CS‑SIS stiller til rådighed, sikre, at oplysninger, der er lagret i den nationale kopi, via auto­matiske ajourføringer, omhandlet i artikel 4, stk. 4, er identiske og i overensstemmelse med SIS II-databasen, og (...) at en søgning i dens nationale kopi giver et søgeresultat, der svarer til en søgning i SIS II-databasen.

Artikel 10

Sikkerhed (...)

1.      Hver medlemsstat træffer i relation til sin N.SIS II de nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelse af en sikkerhedsplan, med henblik på:

aa)    fysisk at beskytte oplysninger, bl.a. ved at udarbejde beredskabsplaner for beskyttelse af kritisk infrastruktur

a)      at forhindre, at uautoriserede får adgang til de anlæg, der benyttes til behandling af per­sonoplysninger (kontrol med fysisk adgang til anlæggene)

b)     at forhindre, at databærerne kan læses, kopieres, ændres eller fjernes af uautoriserede personer (kontrol med databærere)

c)      at forhindre uautoriseret indlæsning af oplysninger samt uautoriseret læsning, ændring eller sletning af indlæste personoplysninger (kontrol med optagelse)

d)     at forhindre, at edb-systemerne kan benyttes af uautoriserede personer ved hjælp af datatransmissionsudstyr (brugerkontrol)

e)      at sikre, at autoriserede personer, hvad angår brugen af et edb-system, kun får adgang til de oplysninger, der henhører under deres kompetence, og kun med individuelle og enty­dige brugeridentiteter og fortrolige password (adgangskontrol)

(ea)   at sikre, at alle myndigheder med adgangsret til SIS II eller til anlæggene opretter pro­filer, der beskriver funktioner og ansvarsområder for de personer, som er autoriseret til at få adgang til, indlæse, ajourføre, slette og søge i oplysningerne, og øjeblikkelig stiller disse profiler til rådighed for de nationale tilsynsmyndigheder på deres anmodning (personaleprofiler).

f)      at sikre, at det er muligt at undersøge og fastslå, til hvilke myndigheder der kan vide­regives personoplysninger via datatransmissionsudstyr (kontrol med videregivelse)

g)      at sikre, at det er muligt efterfølgende at undersøge og fastslå, hvilke personoplysninger der er indlæst i edb-systemerne, hvornår, af hvem og med hvilket formål (efterfølgende kontrol med indlæsning)

h)      at forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger i forbindelse med overførsel af oplysninger, navnlig ved hjælp af hensigtsmæssige krypteringsteknikker (kontrol med overførsler)

(ha)  at kontrollere effektiviteten af de sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, og træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger vedrørende intern kontrol for at sikre overholdelsen af denne afgørelse (…) (egenkontrol).

2.      Medlemsstaterne træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår sikkerhed i forbindelse med udveksling af supplerende oplysninger.

3.      (...)

4.      (...)

Artikel 10 A

Fortrolighed

Hver medlemsstat anvender i overensstemmelse med national lovgivning sine egne regler for tavs­hedspligt eller tilsvarende fortrolighedskrav i forbindelse med alle personer og organer, der skal ar­bejde med SIS II-oplysninger og supplerende oplysninger. Denne pligt fortsætter med at bestå, efter at de pågældende personer er fratrådt deres stilling, eller det pågældende organs virksomhed er op­hørt.

Artikel 11

Opbevaring af registreringer på nationalt plan

1.      a)      Medlemsstater, der ikke anvender nationale kopier, påser, at hver adgang til og alle ud­vekslinger af personoplysninger med CS-SIS registreres i N.SIS II for at kontrollere, om søgningen er tilladt, og om databehandlingen er lovlig, samt for at udøve egenkontrol og derved sikre N.SIS II's korrekte funktion samt dataintegriteten og ‑sikkerheden.

         b)     Medlemsstater, der anvender nationale kopier, påser, at hver adgang til og alle udveks­linger af SIS II-oplysninger registreres med henblik på de formål, der er omhandlet i litra a), med undtagelse af udvekslinger i forbindelse med de i artikel 4, stk. 4, omhand­lede tjenester.

1a.    (flyttet til stk. 1, litra b)).

2.      Registreringerne skal navnlig vise indberetningernes hidtidige forløb, dato og tidspunkt for overførslen af oplysninger, de oplysninger, der er anvendt til en søgning, henvisning til de overførte oplysninger samt navnet på både den kompetente myndighed og den person, der er ansvarlig for behandlingen af oplysningerne.

3.  Registreringerne må kun anvendes til det i stk. 1 omhandlede formål og slettes tidligst ét år og senest tre år efter deres oprettelse. De registreringer, der indeholder indberetningernes hidti­dige forløb, slettes efter en periode på mellem et og tre år efter, at indberetningerne er slettet.

4.      Registreringerne kan opbevares længere, hvis der er brug for dem i forbindelse med kontrol­procedurer, som allerede er indledt.

4a.    De kompetente nationale myndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere, om søgningen er tilladt og om databehandlingen er lovlig, samt for at udøve egenkontrol og sikre N.SIS II's korrekte funktion samt dataintegriteten og -sikkerheden, skal inden for ram­merne af deres beføjelser og på anmodning have adgang til disse registreringer, således at det sikres, at de er i stand til at udføre deres opgaver.

Artikel 11 A

Egenkontrol

Medlemsstaterne sikrer, at enhver myndighed, der har ret til adgang til SIS II-oplysninger, træffer de foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre overholdelsen af denne afgørelse, og i nødvendigt omfang samarbejder med den nationale tilsynsmyndighed, jf. artikel 53.

Artikel 11 B

Uddannelse af personalet

Før personale i myndigheder med adgangsret til SIS II får tilladelse til at behandle oplysninger, der er lagret i SIS II, modtager det den relevante uddannelse i datasikkerheds- og databeskyttelsesregler samt orienteres om relevante lovovertrædelser og straffe.

Kapitel III

Forvaltningsmyndighedens ansvarsområder

Artikel 12

Operationel forvaltning

1.      En forvaltningsmyndighed, der finansieres over Den Europæiske Unions budget, har ansva­ret for den operationelle forvaltning af den centrale SIS II. Den har ligeledes ansvaret for følgen­de opgaver i forbindelse med kommunikationsinfrastrukturen:

         a)           tilsyn

         b)          sikkerhed

         c)           koordinering af forbindelserne mellem medlemsstaterne og udbyderen.

2.      Kommissionen har ansvaret for alle andre opgaver i forbindelse med kommunikationsinfra­strukturen, navnlig

         a)           budgetgennemførelsesopgaver

         b)          anskaffelse og fornyelse

         c)           kontraktforhold.

3.      I en overgangsperiode, indtil den i stk. 1 omhandlede forvaltningsmyndighed indleder sin virksomhed, er Kommissionen ansvarlig for den operationelle forvaltning af den centrale SIS II. Kommissionen kan, i overensstemmelse med Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1605/2002 af 25. juni 2002 om finansforordningen vedrørende De Europæiske Fælles­skabers almindelige budget[19], overlade udøvelsen af denne forvaltningsopgave og budget­gennemførelsesopga­verne til nationale offentlige organer i to forskellige lande.

3aa.  Hvert nationalt offentligt organ som omhandlet i stk. 3 skal navnlig opfylde følgende udvæl­gelseskriterier:

a)      det skal godtgøre lang erfaring med at drive et stort informationssystem med de i arti­kel 4, stk. 4, omhandlede funktioner

b)  det skal råde over ekspertise erhvervet over lang tid inden for de service- og sikkerheds­krav, der knytter sig til et informationssystem, der kan sammenlignes med de i artikel 4, stk. 4, omhandlede funktioner

c)      det skal have tilstrækkeligt og erfarent personale, der råder over den relevante faglige eks­pertise og de relevante sproglige færdigheder, som er nødvendige for at kunne sam­arbejde i et internationalt miljø, jf. artikel 4

d)     det skal råde over en infrastruktur med en sikker og særligt indrettet facilitet, der især er i stand til at fungere som backup for og garantere en kontinuerlig drift af store it-syste­mer, og

e)      det skal virke i et administrativt miljø, der sætter det i stand til at udføre sine opgaver kor­rekt og undgå enhver form for interessekonflikt.

3a.    Kommissionen skal forud for en sådan delegation af opgaver og med regelmæssige mellem­rum derefter underrette Europa-Parlamentet og Rådet om betingelserne for delegationen, det nøjagtige omfang af delegationen samt de organer, hvortil der delegeres opgaver.

3b.    Hvis Kommissionen i overgangsperioden uddelegerer sit ansvar i medfør af stk. 3, sikrer den, at denne delegation fuldt ud overholder de frister, der er fastsat af det institutionelle system, som er fastlagt i traktaten. Den sikrer navnlig, at denne delegation ikke negativt påvirker kon­krete kontrolmekanismer i henhold til EU-lovgivningen, uanset om det er drejer sig om kon­trol udøvet af Domstolen, Revisionsretten eller Den Europæiske Tilsynsførende for Data­beskyttelse.

4.      Den operationelle forvaltning af den centrale SIS II omfatter alle de opgaver, der er nødven­dige for, at den centrale SIS II kan fungere døgnet rundt alle ugens dage i overensstem­melse med denne afgørelse, navnlig den vedligeholdelse og den tekniske udvikling, der er nød­ven­dig for, at systemet kan fungere gnidningsløst.

5.      (udgår)

6.      Forvaltningsmyndigheden sikrer i samarbejde med medlemsstaterne, at den bedste disponible teknologi, med forbehold af en cost-benefit-analyse, til enhver tid anvendes til den centrale SIS II.

Artikel 13

Sikkerhed (...)

1.      Forvaltningsmyndigheden træffer i relation til den centrale SIS II og Kommissionen i relation til kommunikationsinfrastrukturen de nødvendige foranstaltninger, herunder vedtagelse af en sikkerhedsplan, med henblik på:

aa)  fysisk at beskytte oplysninger, bl.a. ved at udarbejde beredskabsplaner for beskyttelse af kritisk infrastruktur

a)      at forhindre, at uautoriserede får adgang til de anlæg, der benyttes til behandling af per­sonoplysninger (kontrol med fysisk adgang til anlæggene)

b)     at forhindre, at databærerne kan læses, kopieres, ændres eller fjernes af uautoriserede personer (kontrol med databærere)

c)      at forhindre uautoriseret indlæsning af oplysninger samt uautoriseret læsning, ændring eller sletning af indlæste personoplysninger (kontrol med optagelse)

d)     at forhindre, at edb-systemerne kan benyttes af uautoriserede personer ved hjælp af datatransmissionsudstyr (brugerkontrol)

e)      at sikre, at autoriserede personer, hvad angår brugen af et edb-system, kun får adgang til de oplysninger, der henhører under deres kompetence, og kun med individuelle og enty­dige brugeridentiteter og fortrolige password (adgangskontrol)

(ea)   at oprette profiler, der beskriver funktioner og ansvarsområder for de personer, som er au­toriseret til at få adgang til oplysningerne eller anlæggene, og øjeblikkelig stille disse profiler til rådighed for Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse på dennes anmodning (personaleprofiler)

f)      at sikre, at det er muligt at undersøge og fastslå, til hvilke myndigheder der kan videre­gives personoplysninger via datatransmissionsudstyr (kontrol med videregivelse)

fa)     at sikre, at det er muligt efterfølgende at undersøge og fastslå, hvilke personoplysninger der er indlæst i edb-systemerne, hvornår og af hvem (efterfølgende kontrol med indlæs­ning)

g)      at forhindre uautoriseret læsning, kopiering, ændring eller sletning af personoplysninger i forbindelse med overførsel af oplysninger eller transport af databærere, navnlig ved hjælp af hensigtsmæssige krypteringsteknikker (kontrol med overførsler).

ga)    at kontrollere effektiviteten af de sikkerhedsforanstaltninger, der er omhandlet i dette stykke, og træffe de nødvendige organisatoriske foranstaltninger vedrørende intern kon­trol for at sikre overholdelsen af denne afgørelse (…) (egenkontrol).

2.      Forvaltningsmyndigheden træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår sikkerhed (...) i forbindelse med udveksling af supplerende oplysninger gen­nem kommunikationsinfrastrukturen.

3.      (...)

Artikel 13 A

Fortrolighed

1.      Forvaltningsmyndigheden anvender de relevante regler for tavshedspligt eller tilsvarende for­trolighedskrav i forbindelse med alt personale, der skal arbejde med SIS II-oplysninger, efter standarder svarende til dem, der er fastsat i artikel 10 A, jf. dog artikel 17 i vedtægten for tje­nestemænd i De Europæiske Fællesskaber. Denne pligt fortsætter med at bestå, efter at de på­gældende personer er fratrådt deres stilling, eller deres virksomhed er ophørt.

2.      Forvaltningsmyndigheden træffer foranstaltninger svarende til dem, der er omhandlet i stk. 1, for så vidt angår (...) fortrolighed i forbindelse med udveksling af supplerende oplysninger gennem kommunikationsinfrastrukturen.

Artikel 14

Opbevaring af registreringer på centralt plan

1.      Forvaltningsmyndigheden påser, at hver adgang til og alle udvekslinger af personoplysninger inden for CS-SIS registreres til de formål, der er fastsat i artikel 11, stk. 1.

2.      Registreringerne skal navnlig vise indberetningernes hidtidige forløb, dato og tidspunkt for overførslen af oplysninger, de oplysninger, der er anvendt til en søgning, henvisning til de overførte oplysninger samt identiteten på den kompetente myndighed, der er ansvarlig for be­handlingen af oplysningerne.

3.      Registreringerne må kun anvendes til de i stk. 1 omhandlede formål og slettes tidligst ét år og senest tre år efter deres oprettelse. De registreringer, der indeholder indberetningernes hidti­dige forløb, slettes efter en periode på mellem et og tre år efter, at indberetningerne er slettet.

4.      Registreringerne kan opbevares længere, hvis der er brug for dem i forbindelse med kontrol­procedurer, som allerede er indledt.

4a.    De kompetente nationale myndigheder, der er ansvarlige for at kontrollere, om søgningen er tilladt, og om databehandlingen er lovlig, samt for at udøve egenkontrol, og sikre CS-SIS's korrekte funktion samt dataintegriteten og -sikkerheden, skal inden for rammerne af deres beføjelser og på anmodning have adgang til disse registreringer, således at det sikres, at de er i stand til at udføre deres opgaver.

Artikel 14 AA

Oplysningskampagne

Ved idriftsættelsen af SIS II gennemfører Kommissionen i samarbejde med de nationale tilsyns­myndigheder, jf. artikel 53, stk. 1a, og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, jf. arti­kel 53 A, stk. 1, en oplysningskampagne, som informerer offentligheden om formålene, de lagrede oplysninger, de myndigheder, der har adgang, og personers rettigheder. Efter oprettelsen gentager forvaltningsmyndigheden i samarbejde med de nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sådanne kampagner regelmæssigt. Medlemsstaterne skal i sam­arbejde med deres nationale tilsynsmyndigheder udarbejde og gennemføre de nødvendige politikker for at orientere deres borgere om SIS II generelt.

Kapitel III A

Kategorier af oplysninger og påtegninger

Artikel 14 A

Kategorier af oplysninger

1.      SIS II indeholder udelukkende de kategorier af oplysninger, der meddeles af medlemsstaterne, og som er nødvendige til de formål, der er fastsat i artikel 15, 23, 27, 31 og 35, jf. dog arti­kel 8, stk. 1, denne afgørelses bestemmelser vedrørende lagring af supplerende oplysnin­ger.

2.        Oplysningerne opdeles i følgende kategorier:

a)      indberettede personer

b)          genstande som omhandlet i artikel 31 og 35.

3.      Oplysningerne om indberettede personer må højst omfatte følgende:

a)      efternavn(e) og fornavn(e), fødenavn og tidligere anvendte navne og eventuelle særskilt registrerede kaldenavne

b)     særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende karakter

c)           fødested og fødselsdato

d)          køn

e)           fotografier

f)           fingeraftryk

g)           nationalitet(er)

h)           om vedkommende er bevæbnet, voldelig eller er flygtet

i) indberetningsgrund

j)           myndighed, der har foretaget indberetningen

k)     henvisning til den afgørelse, der ligger til grund for indberetningen (...)

l) forholdsregler

m)          sammenkobling med andre indberetninger, der er foretaget i SIS II, jf. artikel 46

n)           type af lovovertrædelse.

4.      (…)

5.  De tekniske bestemmelser, der er nødvendige for at indlæse, ajourføre, slette og søge i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2 og 3, fastsættes efter proceduren i artikel 61, med for­behold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af den i artikel 12 omhandlede forvalt­ningsmyndighed.

5a.    De tekniske bestemmelser, der er nødvendige for at søge i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 5, skal være enslydende med henblik på søgninger i CS-SIS, i nationale kopier og i tek­niske kopier omhandlet i artikel 40, stk. 2.

Artikel 14 AB

Proportionalitetsklausul

Den indberettende medlemsstat undersøger, om det pågældende tilfælde er så egnet, relevant og vigtigt, at indberet­ningen bør optages i SIS II.

Artikel 14 AC

Særlige regler for fotografier og fingeraftryk

Fotografier og fingeraftryk, jf. artikel 14 A, stk. 3, litra e) og f), anvendes på følgende betingelser:

a)      Fotografier og fingeraftryk må kun indlæses efter en særlig kvalitetskontrol for at sikre, at en minimumsstandard for datakvalitet er opfyldt. Specifikationen for den særlige kvalitetskontrol fastsættes efter proceduren i artikel 61, med forbehold af bestemmelserne i retsakten om op­rettelse af den i artikel 12 omhandlede forvaltningsmyndighed.

b)     Fotografier og fingeraftryk må kun anvendes til at bekræfte identiteten af en person, der er fundet som følge af en alfanumerisk søgning i SIS II.

c)      Så snart det er teknisk muligt, kan fingeraftryk også anvendes til at identificere en person på grundlag af vedkommendes biometriske identifikator. Inden denne funktion implementeres i SIS II, forelægger Kommissionen en rapport om den nødvendige teknologis tilgængelighed og umiddelbare anvendelighed, som forelægges Europa-Parlamentet til høring.

Artikel 14 AD

Minimumsoplysninger for optagelse af en indberetning

1.      Indberetninger om personer kan ikke foretages uden de oplysninger, der er omhandlet i arti­kel 14 A, stk. 3, litra a), d) og l), og, hvor det er relevant, litra k).

2.      Derudover indlæses alle de andre oplysninger, der er anført i artikel 14 A, stk. 3, i det omfang de er til rådighed.

Artikel 14 B

Almindelige bestemmelser om påtegning

1.      Hvis en medlemsstat finder, at det ikke er foreneligt med dens nationale lovgivning, dens inter­nationale forpligtelser eller væsentlige nationale hensyn, at lade en indberetning, der er foretaget i overensstemmelse med artikel 15, 23 eller 31 få virkning, kan den, efter at ind­be­retningen er foretaget, anmode om, at indberetningen forsynes med en påtegning om, at de forholdsregler, der skal træffes på grundlag af indberetningen, ikke vil blive truffet på dens område. Påtegningen indsættes af Sirene-kontoret i den medlemsstat, der har foretaget indbe­retningen.

2.      For at sætte medlemsstaterne i stand til at kræve, at der indsættes en påtegning på en indberet­ning foretaget i overensstemmelse med artikel 15, får alle medlemsstater automatisk besked om nye indberetninger i denne kategori via udveksling af supplerende oplysninger.

3.      (…)

4.      Hvis den indberettende medlemsstat i særligt hastende og alvorlige tilfælde anmoder om, at de nødvendige forholdsregler bliver truffet, undersøger den fuldbyrdende medlemsstat, om den kan tillade, at den påtegning, der er indsat på dens forlangende, trækkes tilbage. Hvis dette er tilfældet, tager den fuldbyrdende medlemsstat de nødvendige skridt til at sikre, at for­holdsreglerne træffes øjeblikkeligt.

Artikel 14 C

Påtegning på indberetninger om anholdelse med henblik på overgivelse

1.      Når rammeafgørelse 2002/584/RIA[20] finder anvendelse, kan en påtegning, der forhindrer anhol­delse, kun indsættes på en indberetning om anholdelse med henblik på overgivelse, så­fremt den judicielle myndighed, der i henhold til national lovgivning er kompetent for fuld­byrdelsen af en europæisk arrestordre, har nægtet at fuldbyrde en sådan (…), fordi der fore­ligger en grund til at afslå fuldbyrdelse, og (…) såfremt påtegningen er krævet indsat.

2.      E påtegning kan dog på forlangende af en i henhold til national lovgivning kompetent judiciel myndighed på grundlag af en generel instruks eller i et specifikt tilfælde også kræves indsat på en indberetning om anholdelse med henblik på overgivelse, hvis det står klart, at fuldbyr­delsen af den europæiske arrestordre vil skulle afslås.

KAPITEL IV

Indberetninger vedrørende personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse eller udlevering

Artikel 15

Formål med og betingelser for at foretage indberetninger

1.      Oplysninger om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse på grundlag af en europæisk arrestordre, eller som begæres anholdt med henblik på udlevering, optages i syste­met efter anmodning fra den indberettende medlemsstats judicielle myndigheder.

2.      Oplysninger om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse, optages også i systemet på grundlag af arrestordrer udstedt i overensstemmelse med aftaler indgået mellem Den Europæiske Union og tredjelande på grundlag af EU-traktatens artikel 24 og 38 med henblik på overgivelse af personer på grundlag af en arrestordre, der foreskriver transmission af en sådan arrestordre via Schengen-informationssystemet.

Artikel 16

Uddybende oplysninger om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse
eller udlevering

(…)

Artikel 17

Uddybende oplysninger om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse

1.      Hvis en person begæres anholdt med henblik på overgivelse på grundlag af en europæisk arrestordre, skal den indberettende medlemsstat indlæse en kopi af den originale europæiske arrestordre i SIS II.

2.      Den indberettende medlemsstat kan indlæse en kopi af en oversættelse af (...) den europæiske arrestordre til et eller flere af EU-institutionernes officielle sprog.

(...)

Artikel 17 A

Supplerende oplysninger om personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse

1.      Den medlemsstat, der har foretaget indberetningen i SIS II om anholdelse med henblik på overgivelse, skal meddele de oplysninger, der er omhandlet i artikel 8, stk. 1, i rammeafgø­relse 2002/584/RIA, ved udveksling af supplerende oplysninger til alle medlemsstater. (...)

Artikel 17 B

Supplerende oplysninger om personer, der begæres anholdt med henblik på udlevering

1.      Den medlemsstat, der har indlæst indberetningen i SIS II med henblik på udlevering, skal ved udveksling af supplerende oplysninger til alle medlemsstaterne afgive følgende oplysninger:

a)      hvilken myndighed der har anmodet om anholdelsen

b)     om der foreligger arrestordre eller en anden beslutning med samme retskraft eller en eksigibel dom

c)      hvilken strafbar handling der er tale om og henvisning til den relevante straffebestemmelse

d)     en beskrivelse af, under hvilke omstændigheder den strafbare handling er begået, herunder tidspunkt, sted og omfang af den indberettede persons deltagelse heri

e)      så vidt muligt følgerne af den strafbare handling

f)      eller andre oplysninger, der kan være nyttige eller nødvendige for at efterkomme indberetningen.

2.      De i stk. 1 omhandlede oplysninger meddeles ikke, hvis de i artikel 17 eller 17 A omhandlede oplysninger allerede er meddelt og betragtes som tilstrækkelige til at den fuldbyrdende med­lemsstat kan efterkomme indberetningen.

Artikel 18

Myndigheder med ret til adgang til indberetninger og uddybende oplysninger om personer,
der begæres anholdt

(...)

Artikel 19

Tidsrum for bevaring af indberetninger og uddybende oplysninger med henblik på anholdelse

(...)

Artikel 20

Konvertering af indberetninger om personer, der begæres anholdt med henblik

på overgivelse eller udlevering

Hvis den anmodede medlemsstat ikke kan foretage anholdelse, enten fordi (…) den afslår begærin­gen om anholdelse efter procedurerne om påtegning i artikel 14 B eller 14 C, eller, i tilfælde af en indberetning om anholdelse med henblik på udlevering, fordi undersøgelsen endnu ikke er afsluttet, skal den be­handle indberetningen som en anmodning om meddelelse af den på­gældende persons opholdssted.

Artikel 21

Påtegning på indberetninger med henblik på anholdelse og overgivelse

(...)

Artikel 22

Iværksættelse af forholdsregler på grundlag af en indberetning om en person, der begæres anholdt med henblik på overgivelse eller udlevering

1.      (...) En indberetning, der optages i SIS II i over­ensstemmelse med artikel 15 sammen med de uddybende oplysninger, der er omhandlet i artikel 17, udgør og har samme virkning som en europæisk arrestordre udstedt i overensstemmelse med (…) rammeafgørelse 2002/584/RIA, når denne rammeafgørelse finder anvendelse.

2.      Når rammeafgørelse 2002/584/RIA ikke finder anvendelse, sidestilles en indberetning i SIS II (…) i overensstemmelse med artikel 15 og 17 B med en begæring om foreløbig anholdelse og fængs­ling i henhold til artikel 16 i den europæiske konvention om udlevering af 13. decem­ber 1957 eller artikel 15 i Benelux-traktaten af 27. juni 1962 om udlevering og gensidig rets­hjælp i straffesager som ændret ved protokol af 11. maj 1974.

Kapitel V

Indberetninger om forsvundne personer (…)

Artikel 23

Formål med og betingelser for at foretage indberetninger

1.      Oplysninger om forsvundne personer (...), der (...) bør tages i varetægt, og/eller hvis op­holdssted skal fastslås, optages i SIS II på anmod­ning af den indberettende medlemsstats kompetente myndighed.

2.      Der kan optages følgende kategorier af forsvundne personer:

a)      forsvundne personer, der bør tages i varetægt

i)      af hensyn til deres egen sikkerhed

ii)      med henblik på forebyggelse af trusler

b)     forsvundne personer, der ikke bør tages i varetægt.

2a     Stk. 2, litra a), gælder kun personer, der skal tvangsanbringes på grundlag af en afgørelse truffet af en kompetent myndighed.

2b     Stk. 1-2a gælder i særdeleshed mindreårige.

2c     Medlemsstaterne sikrer, at oplysningerne i SIS II angiver, under hvilken af de i stk. 2 omhandlede kategorier den forsvundne person henhører.

Artikel 24

Myndigheder med adgang til indberetninger

(...)

Artikel 25

Tidsrum for opbevaring af indberetninger

(...)

Artikel 26

Iværksættelse af forholdsregler på grundlag af en indberetning

1.      Når personer, der er omhandlet i artikel 23, findes, underretter de kompetente myndigheder den indberettende medlemsstat om personens opholdssted, jf. dog stk. 2. De kan i de tilfælde, der er omhandlet i artikel 23, stk. 2, litra a), tage den på­gældende i varetægt for at for­hindre vedkommende i at fortsætte sin rejse, hvis den nationale lovgivning tillader det.

2.      Oplysninger om forsvundne personer, der er fundet, og som er myndige, må, bortset fra mel­lem kompe­tente myndigheder, kun videregives med de pågældendes samtykke. De kompe­tente myndigheder kan dog give en berørt person, der meldte den pågældende forsvundet, meddelelse om, at indberetningen er blevet slettet, fordi personen er fundet.

Kapitel VI

Indberetninger om personer, der eftersøges med henblik på at yde bistand
i forbindelse med retsforfølgning

Artikel 27

Formål med og betingelser for at foretage indberetninger

Med henblik på videregivelse af oplysninger om opholdssted eller bopæl optager medlemsstaterne på anmodning af en kompetent myndighed oplysninger i SIS II om

–         vidner

–       personer, der er indstævnet, eller som eftersøges med henblik på at blive indstævnet for en domstol som led i en straffesag på grund af handlinger, som de retsforfølges for

–       personer, der skal have forkyndt en strafferetlig dom eller andre dokumenter som led i en straffesag på grund af handlinger, som de retsforfølges for

–         personer, der skal have forkyndt en tilsigelse til afsoning af en frihedsstraf.

Artikel 28

Myndigheder med adgang til indberetninger

(...)

Artikel 29

Tidsrum for opbevaring af indberetninger

(...)

Artikel 30

Iværksættelse af forholdsregler på grundlag af en indberetning

De ønskede oplysninger videregives til den anmodende medlemsstat ved udveksling af supplerende oplysninger.

Kapitel VII

Indberetninger om personer og genstande med henblik på diskret kontrol

eller målrettet kontrol

Artikel 31

Formål med og betingelser for at foretage indberetninger

1.      Under overholdelse af den indberettende medlemsstats lovgivning optages oplysninger om personer eller motorkøretøjer, både, luftfartøjer og containere med henblik på diskret kontrol eller målrettet kontrol i overensstemmelse med stk. 32, stk. 4.

2.      En sådan indberetning kan foretages med henblik på retsforfølgning af strafbare handlinger og på forebyggelse af trusler mod den offentlige sikkerhed,

a)      når der foreligger konkrete indicier for, at en person er i færd med eller har til hensigt at begå en (…) grov strafbar handling, såsom de strafbare handlinger, der er omhand­let i artikel 2, stk. 2, i rammeafgørelse 2002/584/RIA, eller

b)     når det ud fra en samlet vurdering af en person, navnlig under hensyn til tidligere begå­ede strafbare handlinger, må formodes, at vedkommende også i fremtiden vil begå (…) grove strafbare handlinger.

3.      En indberetning kan endvidere foretages i overensstemmelse med national lovgivning på an­modning af de instanser, der har ansvaret for statens sikkerhed, når der foreligger konkrete in­dicier for, at de oplysninger, der er nævnt i stk. 32, stk. 1, er nødvendige for at forebygge en alvorlig trussel fra den pågældendes side eller andre alvorlige trusler mod statens sikkerhed indadtil eller udadtil. Den medlemsstat, der foretager indberetningen i henhold til dette stykke, (...) giver de andre medlemsstater underretning herom. Hver medlemsstat træffer afgørelse om, hvilke myndigheder der skal modtage disse oplysninger.

3a.    Indberetninger om motorkøretøjer, både, luftfartøjer og containere kan foretages, når der fore­ligger konkrete indicier for, at de har tilknytning til de grove strafbare handlinger, der er om­handlet i stk. 2, eller de alvorlige trusler, der er omhandlet i stk. 3.

Artikel 32

Iværksættelse af forholdsregler på grundlag af en indberetning

1.      Som led i en diskret kontrol eller en specifik kontrol kan alle eller en del af følgende oplys­ninger indsamles og videregives til den indberettende myndighed til brug for grænsekontrol­len eller for anden politi- og toldkontrol inde i landet:

a)      oplysning om, at den indberettede person eller det/den indberettede motorkøretøj, båd, luft­fartøj eller container er fundet

b)          sted og tidspunkt for kontrollen samt årsagen hertil

c)           rejserute og mål

d)     ledsagere eller passagerer, der med rimelighed kan formodes at være tilknyttet de på­gældende personer

e)           benyttet motorkøretøj, båd, luftfartøj eller container

f)           medbragte genstande

g)      under hvilke omstændigheder den pågældende person, båd eller container eller det på­gældende motorkøretøj eller luftfartøj er fundet.

2.      De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, videregives ved udveksling af supplerende oplys­ninger.

3.      Med henblik på indsamling af de oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, træffer medlemssta­terne de nødvendige foranstaltninger for ikke at skade kontrollens diskrete karakter.

4.      I forbindelse med den målrettede kontrol, der er omhandlet i artikel 31, kan der i overensstem­melse med national lovgivning foretages undersøgelser af personer, motorkøretøjer, både, luftfartøjer, containere og medbragte genstande med de i nævnte artikel omhandlede formål. Hvis målrettet kontrol ikke er tilladt ifølge en medlemsstats nationale lovgivning, ændres den automatisk i denne medlemsstat til diskret kontrol.

Artikel 33

Myndigheder med adgang til indberetninger

(...)

Artikel 34

Tidsrum for opbevaring af indberetninger

(...)

Kapitel VIII

Indberetninger om genstande, der skal beslaglægges eller anvendes

som bevismidler i straffesager

Artikel 35

Formål med og betingelser for at foretage indberetninger

1.      Oplysninger om genstande, der eftersøges med henblik på beslaglæggelse eller anvendelse som bevismidler i straffesager, optages i SIS II.

2.      Der optages oplysninger om følgende kategorier af let identificerbare genstande:

a)      motorkøretøjer med et slagvolumen på over 50 cc, både og luftfartøjer

b)     påhængsvogne med en egenvægt på over 750 kg, campingvogne, industriudstyr, på­hængsmotorer og containere

c)      skydevåben

d)     stjålne, ulovligt handlede eller forsvundne blankodokumenter

e)      stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldiggjorte udstedte identitetspapirer så­som pas, identitetskort, kørekort, opholdstilladelser og rejsedokumenter

f)      stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldiggjorte registreringsbeviser og nummerplader til køretøjer

g)      pengesedler (med registrerede numre)

h)      stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldiggjorte værdipapirer og betalingsmid­ler såsom checks, kreditkort, obligationer og aktier.

3.      De tekniske bestemmelser, der er nødvendige for at indlæse, ajourføre, slette og søge i de oplysninger, der er omhandlet i stk. 2, fastsættes efter proceduren i artikel 61, med forbehold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af den i artikel 12 omhandlede forvaltningsmyn­dighed.

Artikel 36

Iværksættelse af forholdsregler på grundlag af en indberetning

1.      Hvis der ved en søgning viser sig at foreligge en indberetning om en funden genstand, tager den myndighed, der har konstateret dette, kontakt til den indberettende myndighed for at af­tale, hvilke foranstaltninger der skal træffes. Med henblik herpå kan der også videregives per­sonoplysninger efter bestemmelserne i denne afgørelse.

2.      De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1, meddeles ved udveksling af supplerende oplys­ninger.

3.      De foranstaltninger, der skal træffes af den medlemsstat, som har fundet den pågældende gen­stand, skal være i overensstemmelse med dens nationale lovgivning.

Kapitel VIII A

Ret til adgang til og opbevaring af indberetninger

Artikel 37

Myndigheder med adgang til indberetninger

1.      Adgang til oplysninger, der er optaget i SIS II i overensstemmelse med denne afgørelse, samt ret til direkte søgning i disse oplysninger eller i en kopi af oplysningerne i CS-SIS er forbe­holdt myndigheder med ansvar for:

a)      grænsekontrol i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 562/2006 af 15. marts 2006 om indførelse af en fællesskabskodeks for personers grænsepassage (Schengen-grænsekodeks)

b)     anden politi- og toldkontrol inde i landet, (...) udpegede myndigheders koordinering heraf.

2.      De nationale judicielle myndigheder, herunder myndigheder med ansvar for indledning af of­fentlig retsforfølgning i straffesager og retslig efterforskning inden tiltale, samt deres koordi­nerende myndigheder har dog også adgang til oplysninger, der er optaget i SIS II, samt ret til direkte søgning i disse oplysninger i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver som fast­sat i national lovgivning.

3.      (flyttet til artikel 37 C)

3a     De i denne artikel omhandlede myndigheder skal optages på den liste, der er omhandlet i artikel 40, stk. 7.

Artikel 37 A

Europols adgang til SIS II-oplysninger

1.      Den Europæiske Politienhed (Europol) har inden for rammerne af sit mandat adgang til og ret til direkte søgning i oplysninger, der er optaget i SIS II i overensstemmelse med artikel 15, (...) 31 og 35.

2.      (flyttet til artikel 37 C)

3.  Såfremt en søgning foretaget af Europol viser, at der findes en indberetning i SIS II, underret­ter Europol ad de kanaler, der er fastlagt i Europol-konventionen, den indberettende medlems­stat.

4.      Brug af oplysninger, der er tilvejebragt gennem søgning i SIS II, kan kun finde sted med den pågældende medlemsstats samtykke. Hvis medlemsstaten giver tilladelse til at benytte så­danne oplysninger, skal behandlingen heraf finde sted i overensstemmelse med Europol-kon­ventionen. Europol kan kun meddele tredjelande og eksterne organisationer sådanne oplys­ninger med den pågældende medlemsstats samtykke.

5.      Europol kan anmode den pågældende medlemsstat om yderligere oplysninger i overensstem­melse med Europol-konventionens bestemmelser.

6.        Europol:

a)      registrerer ethvert besøg og enhver søgning, den foretager, i overensstemmelse med be­stemmelserne i artikel 11

b)     må ikke forbinde dele af SIS II eller overføre de deri indeholdte oplysninger, som det har adgang til, til noget computersystem til dataindsamling og databehandling, der an­vendes i eller af Europol, eller downloade eller på anden måde kopiere dele af SIS II, jf. dog bestemmelserne i stk. 4 og 5

c)      begrænser adgangen til oplysninger i SIS II til særligt bemyndiget Europol-personale

d)          vedtager og anvender foranstaltningerne omhandlet i artikel 10 og 10 A

e)      tillader Den Fælles Kontrolinstans, jf. artikel 24 i Europol-konventionen, at overvåge Europols virksomhed, når den udøver sin ret til adgang til og søgning i oplysninger i SIS II.

Artikel 37 B

Eurojusts adgang til SIS II-oplysninger

1.      De nationale medlemmer af Eurojust og de personer, der bistår dem, skal inden for deres re­spektive kompetence have adgang til og ret til søgning i oplysninger, der er optaget i SIS II i overensstemmelse med artikel 15, 23, 27 og 35.

2.      (flyttet til artikel 37 C)

3.  Såfremt en søgning foretaget af et nationalt medlem af Eurojust viser, at der findes en ind­beretning i SIS II, underretter den pågældende den indberettende medlemsstat. Videregivelse af oplysninger, der er skaffet ved en sådan søgning, må kun ske til tredjelande og eksterne or­ganisationer med den indberettende medlemsstats samtykke.

4.      Intet i denne artikel må fortolkes som en indskrænkning af bestemmelserne i Rådets afgørelse om oprettelse af Eurojust for så vidt angår databeskyttelse og det ansvar, som de nationale medlemmer af Eurojust eller de personer, der bistår dem, har for uautoriseret eller ukorrekt behandling af sådanne data, eller som en indskrænkning af de beføjelser, der er tillagt Den Fælles Kontrolinstans, der er oprettet i henhold til artikel 23 i ovennævnte rådsafgørelse.

5.      Ethvert besøg og enhver søgning foretaget af et nationalt medlem af Eurojust eller en person, der bistår det, registreres i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 11, og enhver an­vendelse af oplysninger, de har fået adgang til, registreres.

6.      Ingen dele af SIS II eller de heri indeholdte oplysninger, som de nationale medlemmer eller de personer, der bistår dem, har adgang til, må overføres til noget computersystem til dataind­samling og databehandling, der anvendes i eller af Eurojust, eller på anden måde downloades.

7.      Adgangen til oplysninger, der er optaget i SIS II, er begrænset til de nationale medlemmer af Eurojust og de personer, der bistår dem, og må ikke udvides til at omfatte Eurojust-personale.

8.        Der træffes og gennemføres foranstaltninger som omhandlet i artikel 10 og 10 A.

Artikel 37 C

Begrænsninger af adgangen

Brugerne samt Europol, de nationale medlemmer af Eurojust og de personer, der bistår dem, har kun adgang til de oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af deres opgaver.

Artikel 38

Opbevaringstid for indberetninger om personer

1.      Indberetninger om personer, der er optaget i SIS II i medfør af denne afgørelse, opbevares kun, så længe det er nødvendigt af hensyn til det formål, der ligger til grund for indberetnin­gen.

2.  Inden tre år efter, at der er foretaget en sådan indberetning til SIS II, undersøger den med­lemsstat, der har foretaget indberetningen, om den fortsat skal opbevares. For så vidt angår indberetninger om personer i medfør af artikel 31 er denne frist et år. (…)

2aa.  Hver enkelt medlemsstat fastsætter, hvor det er relevant, kortere undersøgelsesfrister i over­ensstemmelse med national lovgivning.

2a.    Den indberettende medlemsstat kan inden udløbet af undersøgelsesfristen efter en samlet in­dividuel vurdering, der skal (…) registreres, beslutte fortsat at opbevare indberetningen, hvis dette er nødvendigt af hensyn til det formål, der ligger til grund for indberetningen. I så fald finder stk. 2 tilsvarende anvendelse. Hvis det besluttes at opbevare indberetningen længere, skal det meddeles CS-SIS.

3.      Indberetninger slettes automatisk, når den i stk. 2 nævnte undersøgelsesfrist er udløbet. Dette gælder ikke, hvis den medlemsstat, der har foretaget indberetningen, har meddelt CS-SIS, at indberetningen opbevares længere, jf. stk. 2a. CS-SIS underretter automatisk med fire måne­ders varsel medlemsstaterne om en planlagt sletning af oplysninger.

4.      (flyttet til stk. 3)

4a.    Medlemsstaterne fører statistik over antallet af indberetninger, hvis opbevaringstid er blevet forlænget i overensstemmelse med stk. 2a.

5.      (…)

6.      (…)

Artikel 38 A

Opbevaringstid for indberetninger om genstande

1.      Indberetninger om genstande, der er optaget i SIS II i medfør af denne afgørelse, opbevares kun, så længe det er nødvendigt af hensyn til det formål, der ligger til grund for indberetnin­gen.

2.      Indberetninger om genstande, der er optaget i overensstemmelse med artikel 31, opbevares i højst fem år.

3.      Indberetninger om genstande, der er optaget i overensstemmelse med artikel 35, opbevares i højst ti år.

4.      De opbevaringstider, der er nævnt i stk. 2 og 3, kan forlænges, hvis det viser sig nødvendigt af hensyn til det formål, der ligger til grund for indberetningen. I så fald finder stk. 2 og 3 tilsva­rende anvendelse.

KAPITEL IX

Generelle regler for behandling af oplysninger

Artikel 39

Kategorier af oplysninger

(...)

Artikel 40

Behandling af SIS II-oplysninger

1.      Medlemsstaterne må kun behandle de oplysninger, der er omhandlet i artikel 15, 23, 27, 31 og 35, til de formål, der er fastsat for hver kategori af indberetninger, der er omhandlet i disse artikler.

2.      Oplysningerne må kun kopieres til tekniske formål, når dette er nødvendigt for, at de myn­digheder, der er nævnt i artikel 37, kan foretage en direkte søgning. Bestemmelserne i denne afgørelse finder anvendelse på disse kopier. Andre medlemsstaters indberetninger må ikke kopieres fra N.SIS II til andre nationale datafiler.

2A.   a)      Tekniske kopier, jf. stk. 2, som fører til offline-databaser, må kun eksistere i højst 48 timer. Dette tidsrum kan forlænges i nødsituationer. Kopierne skal destrueres, når nød­situationen ophører.

         b)     (...) Medlemsstaterne opbevarer en ajourført oversigt over disse kopier, stiller denne oversigt til rådighed for de nationale tilsynsmyndigheder, jf. artikel 53, stk.1a, og sikrer, at bestemmelserne i denne afgørelse, herunder navnlig dem, der er omhandlet i arti­kel 10, anvendes på disse kopier.

3.      Der gives kun adgang til SIS II-oplysninger inden for rammerne af den nationale myndigheds beføjelser og til behørigt autoriseret personale.

4.  For så vidt angår de indberetninger, der er nævnt i artikel 15, 23, 27, 31 og 35 i denne afgø­relse, er det kun tilladt at behandle oplysningerne deri til andre formål end dem, hvortil de er optaget i SIS II, hvis der er en sammenhæng med en specifik sag, og hvis det er nødvendigt for at forebygge en umiddelbar, overhængende trussel mod den offentlige orden og sikkerhed, af tungtvejende hensyn til statens sikkerhed eller til forebyggelse af en grov strafbar handling. I så fald skal der forinden indhentes tilladelse fra den indberettende medlemsstat.

5.      Oplysningerne må ikke anvendes til administrative formål.

6.      Enhver anvendelse af oplysninger i strid med stk. 1-5 betragtes som misbrug efter bestemmel­serne i den enkelte medlemsstats nationale lovgivning.

7.      Hver medlemsstat indgiver til forvaltningsmyndigheden en liste over, hvilke kompetente myndigheder der har tilladelse til direkte søgning i oplysningerne i SIS II i medfør af denne afgørelse, og ændringer af denne liste. For hver myndighed på denne liste skal det angives, hvilke oplysninger den må søge og til hvilke formål. Forvaltningsmyndigheden sørger for, at listen hvert år offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

Artikel 41

Indlæsning af referencenummer

(...)

Artikel 42

SIS II-oplysninger og nationale filer

1.      Artikel 40, stk. 2, berører ikke en medlemsstats ret til i sin nationale fil at opbevare SIS II-oplysninger, i forbindelse med hvilke der er truffet forholdsregler på dens område. Sådanne oplysninger opbevares i nationale filer i højst tre år, medmindre der i national lovgivning fin­des særlige bestemmelser om en længere opbevaringstid.

2.      Artikel 40, stk. 2, berører ikke en medlemsstats ret til i sin nationale fil at opbevare oplysnin­ger indeholdt i en bestemt indberetning, som den pågældende medlemsstat har foretaget til SIS II.

Artikel 42 A

SIS II-indberetninger og national lovgivning

1.        (...)

2.      For så vidt EU-lovgivningen ikke fastsætter særlige bestemmelser, finder den enkelte medlemsstats lovgivning anvendelse på oplysningerne i dens N.SIS II.

3.      Hvis den krævede forholdsregel ikke kan iværksættes, underretter den anmodede medlemsstat straks den indberettende medlemsstat herom.

Artikel 43

Kvaliteten af de oplysninger, der behandles i SIS II (…)

1.      Den indberettende medlemsstat har ansvaret for at sikre, at oplysningerne er korrekte og aktu­elle, samt at de er lovligt indlæst i SIS II.

2.      Kun den indberettende medlemsstat må ændre, supplere, rette, ajourføre eller slette de oplysninger, den har indberettet.

3.      Hvis en af de medlemsstater, som ikke har foretaget indberetningen, er i besiddelse af indi­cier, der lader formode, at en oplysning er ukorrekt eller er blevet ulovligt lagret, meddeler medlemsstaten ved udveksling af supplerende oplysninger den indberettende medlemsstat dette ved førstgivne lejlighed og senest ti dage, efter at den fik kendskab til disse indicier; den indberettende medlemsstat (...) kontrollerer denne meddelelse og retter eller sletter om nød­vendigt omgående oplysningen.

4.      Hvis medlemsstaterne ikke kan nå til enighed inden to måneder, forelægger den medlemsstat, der ikke har foretaget indberetningen, sagen for Den Europæiske Tilsynsførende for Databe­skyttelse, der skal fungere som mægler sammen med de berørte nationale tilsynsmyndigheder, jf. artikel 53, stk. 1a.

5.        (...)

5a.    Medlemsstaterne udveksler supplerende oplysninger, hvis en person hævder ikke at være den person, der er eftersøgt i en indberetning. Hvis resultatet af undersøgelsen er, at der faktisk er to forskellige personer, skal denne person underrettes om de i artikel 44 omhandlede bestem­melser.

6.  Når der allerede findes en indberetning om en given person i SIS II, aftaler den medlemsstat, der foretager en ny indberetning, nærmere om optagelsen af indberetningen med den med­lemsstat, der foretog den første indberetning. Aftalen indgås på grundlag af en udveksling af supplerende oplysninger.

Artikel 43 A

Sondring mellem personer med kendetegn, der ligner hinanden

Når det i forbindelse med optagelsen af en ny indberetning viser sig, at der i SIS II allerede figure­rer en person med samme identitetskriterium, skal følgende procedure følges:

a)      Sirene-kontoret optager kontakt med den anmodende myndighed for at afklare, om det drejer sig om samme person.

b)     Hvis undersøgelsen viser, at det faktisk drejer sig om samme person, iværksætter Sirene-kontoret proceduren for optagelse af flere indberetninger om samme person, jf. artikel 43, stk. 6. Hvis undersøgelsen viser, at det faktisk drejer sig om to forskellige personer, godken­der Sirene-kontoret anmodningen om optagelse af en anden indberetning ved at tilføje de nødvendige oplysninger for at forhindre fejlidentifikationer.

Artikel 44

Uddybende oplysninger med henblik på håndtering af misbrug af identitet

1.      Når der kan opstå forveksling mellem den person, der reelt er omfattet af en indberetning, og en person, hvis identitet er blevet misbrugt, skal den medlemsstat, der foretog indberetningen, med den pågældende persons udtrykkelige samtykke tilføje oplysninger vedrørende sidst­nævnte i indberetningen for at undgå de negative følger af fejlidentifikation.

2.      Oplysninger vedrørende en person, hvis identitet er blevet misbrugt, (…) må kun anvendes til følgende formål:

a)      at gøre det muligt for den kompetente myndighed at skelne mellem den person, hvis identitet er blevet misbrugt, og den person, der reelt er omfattet af indberetningen

b)     at gøre det muligt for den person, hvis identitet er blevet misbrugt, at bevise sin identitet og fastslå, at vedkommendes identitet er blevet misbrugt.

3.  Kun følgende personoplysninger må optages og behandles yderligere i SIS II ved anvendelse af denne artikel:

a)      efternavn(e) og fornavn(e), fødenavn og tidligere anvendte navne og eventuelt særskilt registrerede kaldenavne

b)          særlige fysiske kendetegn af objektiv og blivende karakter

c)           fødested og fødselsdato

d)          køn

e)           fotografier

f)           fingeraftryk

g)           nationalitet(er)

h)           identitetsdokumenters nummer og udstedelsesdato.

3a.    De tekniske bestemmelser, der er nødvendige for at indlæse, ajourføre og slette de oplysnin­ger, der er omhandlet i stk. 3, fastsættes efter proceduren i artikel 61, med forbehold af be­stemmelserne i retsakten om oprettelse af den i artikel 12 omhandlede forvaltningsmyndig­hed.

4.      De oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, slettes samtidig med den tilsvarende indberetning eller tidligere, hvis den pågældende person anmoder herom.

5.      Kun de myndigheder, der har ret til adgang til den tilsvarende indberetning, har adgang til de oplysninger, der er omhandlet i stk. 3, og udelukkende med henblik på at undgå fejlidentifi­kation.

Artikel 45

Påtegning

(...)

Artikel 46

Sammenkobling af indberetninger

1.      En medlemsstat kan sammenkoble indberetninger, den foretager til SIS II. Virkningen heraf er at skabe en forbindelse mellem to eller flere indberetninger.

2.      Sammenkoblingen påvirker ikke den særlige forholdsregel, der skal træffes på grundlag af hver enkelt sammenkoblet indberetning, eller det tidsrum, hver af dem skal opbevares.

3.  Sammenkoblingen påvirker ikke retten til adgang til systemet som fastsat i denne afgørelse. Myndigheder, der ikke har ret til adgang til bestemte kategorier af indberetninger, må ikke kunne se forbindelsen til en indberetning, som de ikke har adgang til.

3a.      En medlemsstat må kun sammenkoble indberetninger, når der er et klart operationelt behov.

3b.    En medlemsstat kan kun foretage en sammenkobling i overensstemmelse med sin nationale lovgivning, forudsat at de principper, der er fastsat i denne artikel, overholdes.

4.      Når en medlemsstat finder, at det er i strid med dens nationale lovgivning eller internationale forpligtelser, at en anden medlemsstat sammenkobler indberetninger, kan den træffe de nød­vendige foranstaltninger for at sikre, at der ikke er adgang til de sammenkoblede indberetnin­ger fra dens område eller for dens myndigheder etableret uden for dens område.

4a.    De tekniske bestemmelser om sammenkobling af indberetninger vedtages efter proceduren i artikel 61 med forbehold af bestemmelserne i retsakten om oprettelse af den i artikel 12 om­handlede forvaltningsmyndighed.

Artikel 47

Formålet med de supplerende oplysninger og opbevaringstid herfor

1.      Medlemsstaterne opbevarer en henvisning til de afgørelser, der giver anledning til en ind­beretning, i Sirene-kontoret for at støtte udvekslingen af supplerende oplysninger.

2.      Personoplysninger, som Sirene-kontoret opbevarer i filer som følge af en udveksling af oplys­ninger (...), opbevares kun, så længe det er nødvendigt af hensyn til det formål, hvortil de blev givet. De skal under alle omstændigheder slettes senest et år efter, at indberetningen om den pågældende person er slettet i SIS II.

3.      Stk. 2 berører ikke en medlemsstats ret til i nationale filer at opbevare oplysninger om en be­stemt indberetning, som den pågældende medlemsstat har foretaget, eller om en indberetning, i forbindelse med hvilken der er truffet forholdsregler på dens område. Bestemmelserne om, hvor længe sådanne oplysninger må opbevares i disse filer, er undergivet national lovgivning.

Artikel 48

Overførsel af personoplysninger til tredjeparter

1.      (…) Oplysninger, der er behandlet i SIS II i medfør af denne afgørelse, må ikke overføres el­ler stilles til rådighed for et tredjeland eller en international organisation.

2.        (…)

Artikel 48 AA

Udveksling af oplysninger om stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldige pas med Interpol

1.      Uanset artikel 48 kan oplysninger om pasnummer, udstedelsesland og dokumenttype i forbin­delse med stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldige pas, der er indlæst i SIS II, ud­veksles med medlemmer af Interpol ved etablering af en forbindelse mellem SIS II og Inter­pol-databasen over stjålne eller mistede rejsedokumenter, forudsat at der indgås en aftale mellem Interpol og Den Europæiske Union. Aftalen skal fastsætte, at overførsel af oplysnin­ger, som er indlæst af en medlemsstat, kun kan ske med denne medlemsstats samtykke.

2.      Den i stk. 1 omhandlede aftale skal indeholde en bestemmelse om, at kun medlemmer af Interpol fra lande, der sikrer en tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger, kan få adgang til de udvekslede oplysninger. Inden Rådet indgår aftalen, skal det indhente en udtalelse fra Kommissionen om, hvorvidt der er tilstrækkelig beskyttelse af personoplysninger og respekt for de grundlæggende rettigheder og friheder i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger hos Interpol og i de lande, der er medlemmer af Interpol.

3.      Den i stk. 1 omhandlede aftale kan også indeholde en bestemmelse om, at medlemsstaterne gennem SIS II kan få adgang til Interpols database om stjålne eller mistede rejsedokumenter i overensstemmelse med de relevante bestemmelser i denne afgørelse om indberetninger om stjålne, ulovligt handlede, forsvundne eller ugyldige pas, der er indlæst i SIS II.

KAPITEL X

Databeskyttelse

Artikel 48 A

Behandling af følsomme kategorier af oplysninger

Behandling af de kategorier af oplysninger, der er anført i artikel 6, første punktum, i Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger, er ikke tilladt.

Artikel 49

Anvendelse af Europarådets databeskyttelseskonvention

Personoplysninger, der behandles i medfør af denne afgørelse, er beskyttet i overensstemmelse med Europarådets konvention af 28. januar 1981 om beskyttelse af det enkelte menneske i forbindelse med elektronisk databehandling af personoplysninger og senere ændringer til denne.

Artikel 50

Ret til indsigt, rettelse af ukorrekte oplysninger og sletning af ulovligt lagrede oplysninger

1.      En persons ret til indsigt i oplysninger om sig selv, som er indlæst i SIS II i overensstemmelse med denne afgørelse, er undergivet lovgivningen i den medlemsstat, på hvis område denne ret gøres gældende. Hvis den nationale lovgivning tillader det, afgør den nationale tilsynsmyn­dighed, jf. artikel 53, stk. 1, om oplysningerne skal videregives og på hvilken måde. En med­lemsstat må ikke videregive oplysninger om en indberetning, den ikke selv har foretaget, medmindre den forinden har givet den indberettende medlemsstat lejlighed til at udtale sig herom. Dette skal ske ved udveksling af supplerende oplysninger.

2.  Den registrerede nægtes indsigt i oplysningerne, hvis dette er nødvendigt for varetagelsen af en lovlig opgave i tilknytning til indberetningen eller for beskyttelsen af tredjemands rettighe­der og frihedsrettigheder.

3.      Enhver person har ret til at få rettet oplysninger om sig selv, der er ukorrekte, eller få slettet oplysninger om sig selv, der lagres ulovligt.

3a.    (…) Den berørte person informeres snarest muligt og under ingen omstændigheder senere end 60 dage fra den dato, hvor vedkommende ansøger om indsigt. Hvis der er fastsat en kortere frist i national lovgivning, skal denne overholdes.

3b.    Den berørte person informeres snarest muligt og under ingen omstændigheder senere end tre måneder fra den dato, hvor vedkommende ansøger om rettelse eller sletning af oplysninger, om udfaldet af udøvelsen af denne ret til rettelse eller sletning. Hvis der er fastsat en kortere frist i national lovgivning, skal denne overholdes.

Artikel 51

Ret til indsigt, berigtigelse og sletning af oplysninger

(...)

Artikel 52

Klager

1.      Enhver indberettet person kan indbringe et spørgsmål for den domstol eller myndighed, der er kompetent ifølge den nationale lovgivning i enhver medlemsstat, med påstand om rettelse el­ler sletning af oplysningerne, aktindsigt eller skadeserstatning.

2.      Medlemsstaterne forpligter sig gensidigt til at fuldbyrde endelige afgørelser, der er truffet af de domstole eller myndigheder, der er omhandlet i stk. 1, jf. dog artikel 54.

3.      Kommissionen evaluerer klagereglerne i denne artikel to år efter denne afgørelses ikrafttræ­den.

Artikel 53

Tilsyn med N.SIS II

1a.    Hver enkelt medlemsstat sikrer, at en uafhængig myndighed (i det følgende benævnt "den nationale tilsynsmyndighed") uafhængigt overvåger lovligheden af behandlingen af SIS II-personoplysninger på eller fra deres område, herunder udveksling og yderligere behandling af supplerende oplysninger.

1b.    Den eller de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1a, sikrer, at der mindst hvert fjerde år foretages en audit af databehandlingsaktiviteterne i N.SIS II i overensstemmelse med interna­tionale standarder for audit.

1c.    Medlemsstaterne sikrer, at den eller de myndigheder, der er omhandlet i stk. 1a, har til­strækkelige ressourcer til at udføre de opgaver, der er pålagt dem ved denne afgørelse.

2.        (...)

3.        (...)

4.        (...)

5.        (...)

6.        (...)

Artikel 53 A

Tilsyn med forvaltningsmyndigheden

1.      Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse overvåger forvaltningsmyndighedens behandling af personoplysninger. De opgaver og beføjelser, der er omhandlet i artikel 46 og 47 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fælles­skabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger, finder tilsva­rende anvendelse.

2.  Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse sikrer, at der mindst hvert fjerde år fore­tages en audit af forvaltningsmyndighedens behandling af personoplysninger i overensstem­melse med internationale standarder for audit. Auditrapporten sendes til Europa-Parlamentet, Rådet, forvaltningsmyndigheden, Kommissionen og de nationale tilsynsmyndigheder (...). Forvaltningsmyndigheden skal have mulighed for at fremsætte bemærkninger, inden rappor­ten vedtages.

Artikel 53 B

Samarbejde mellem de nationale tilsynsmyndigheder og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse

1.      De nationale tilsynsmyndigheder (...) og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse, der hver især handler inden for deres respektive beføjelser, samarbejder aktivt inden for ram­merne af deres ansvarsområder og sikrer samordnet tilsyn med SIS II.

2.      Idet de hver især handler inden for deres respektive beføjelser, udveksler de relevante oplys­ninger, bistår hinanden med at gennemføre audit og inspektioner, undersøger vanskeligheder med fortolkningen eller anvendelsen af denne afgørelse, undersøger problemer med udøvelsen af uafhængigt tilsyn eller i forbindelse med udøvelsen af den registreredes rettigheder, udar­bejder harmoniserede forslag til fælles løsninger på eventuelle problemer og fremmer be­vidstheden om databeskyttelsesrettigheder alt efter behov.

3.      De nationale tilsynsmyndigheder (...) og Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse mødes med dette formål mindst to gange om året. Udgifter og service i forbindelse med disse møder påhviler Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse. Forretningsordenen vedtages på det første møde. De øvrige arbejdsmetoder udvikles i fællesskab efter behov. Der sendes en fælles aktivitetsrapport til Europa-Parlamentet, Rådet, Kommissionen og forvalt­ningsmyndigheden hvert andet år.

Artikel 53 C

Databeskyttelse i overgangsperioden

Såfremt Kommissionen i overgangsperioden delegerer sit ansvar i medfør af artikel 12, stk. 3, sikrer den, at Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse har ret til og mulighed for fuldt ud at udføre sine opgaver, herunder mulighed for at udføre kontrol på stedet eller (…) udøve enhver an­den beføjelse, der er tillagt Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse ved artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 45/2001 af 18. december 2000 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger i fællesskabsinstitutionerne og -organerne og om fri udveksling af sådanne oplysninger.

KAPITEL XI

Erstatningsansvar og sanktioner

Artikel 54

Erstatningsansvar

1.      Hver medlemsstat er ansvarlig i overensstemmelse med den nationale lovgivning for enhver skade, der tilføjes en person i forbindelse med brugen af N.SIS II. Dette gælder også, hvis skaden forvoldes af den indberettende medlemsstat, fordi denne har indlæst ukorrekte oplys­ninger eller lagret oplysninger ulovligt.

2.      Hvis den medlemsstat, mod hvilken der rejses sag, ikke er den samme som den indberettende medlemsstat, skal den indberettende medlemsstat efter anmodning godtgøre de beløb, der er udbetalt i skadeserstatning, medmindre den medlemsstat, der anmoder om godtgørelse, har benyttet oplysningerne i strid med denne afgørelse.

3.      Hvis en medlemsstats manglende overholdelse af sine forpligtelser i henhold til denne afgø­relse volder skade på SIS II, holdes den pågældende medlemsstat ansvarlig for skaden, med­mindre forvaltningsmyndigheden eller en anden (andre) medlemsstat(er), der deltager i SIS II, ikke har truffet rimelige foranstaltninger til at forhindre skaden i at ske eller til at begrænse dens omfang.

Artikel 55

Sanktioner

Medlemsstaterne sikrer, at misbrug af SIS II-oplysninger og udveksling af supplerende oplysninger i strid med denne afgørelse straffes med sanktioner, der er effektive, står i et rimeligt forhold til overtrædelsen og har en afskrækkende virkning i overensstemmelse med national lovgivning.

KAPITEL XII

Europols og Eurojusts adgang til SIS II

(...)

KAPITEL XIII

Afsluttende bestemmelser

Artikel 59

Overvågning og statistik

1.      Forvaltningsmyndigheden sørger for, at der indføres procedurer til kontrol af, hvordan SIS II fungerer set i forhold til de mål, der er fastlagt for resultater, omkostningseffektivitet, sikker­hed og tjenestens kvalitet.

2.      Med henblik på den tekniske vedligeholdelse, rapportering og statistik har forvaltnings­myndigheden adgang til de nødvendige oplysninger vedrørende behandlingsprocesserne i den centrale SIS II.

2a.    Forvaltningsmyndigheden offentliggør hvert år statistikker, der viser henholdsvis antallet af registeroplysninger pr. kategori af indberetning, antallet af hits pr. kategori af indberetning samt det antal gange, der er givet adgang til SIS II, såvel samlet som for hver enkelt medlems­stat.

3.      To år efter at SIS II begynder at fungere og derefter hvert andet år, forelægger forvaltnings­myndigheden Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om den centrale SIS II's og kommuni­kationsinfrastrukturens tekniske funktion, herunder dens sikkerhed, og den bilaterale og mul­tilaterale udveksling af supplerende oplysninger mellem medlemsstaterne.

4.      Tre år efter at SIS II begynder at fungere og derefter hvert fjerde år, foretager Kommissionen en overordnet evaluering af den centrale SIS II og den bilaterale og multilaterale udveksling af supplerende oplysninger mellem medlemsstaterne. Denne overordnede evaluering skal om­fatte en undersøgelse af de opnåede resultater i forhold til målene og en vurdering af de grundlæggende princippers fortsatte gyldighed, anvendelsen af denne afgørelse for så vidt an­går den centrale SIS II, sikkerheden i den centrale SIS II og eventuelle konklusioner for frem­tidige foranstaltninger. Kommissionen sender rapporterne om evalueringerne til Europa-Parlamentet og Rådet.

5.      Medlemsstaterne sender forvaltningsmyndigheden og Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde de rapporter, der er omhandlet i stk. 2a, 3 og 4.

5a.    Forvaltningsmyndigheden sender Kommissionen de oplysninger, der er nødvendige for at fo­retage de overordnede evalueringer, der er omhandlet i stk. 4.

(...)

Artikel 60

Rådgivende udvalg

(…)

Artikel 61

Forskriftsudvalg

1.      Når der henvises til denne artikel, bistås Kommissionen af et forskriftsudvalg, der består af repræsentanter for medlemsstaterne, og som har Kommissionens repræsentant som formand. Kommissionens repræsentant forelægger udvalget et udkast til de foranstaltninger, der skal træffes. Udvalget afgiver en udtalelse om dette udkast inden for en frist, som formanden kan fastsætte under hensyn til, hvor meget det pågældende spørgsmål haster. Det udtaler sig med det flertal, der er fastsat i artikel 205, stk. 2, i EF-traktaten for vedtagelse af de afgørelser, som Rådet skal træffe på forslag af Kommissionen. Under afstemninger i udvalget tillægges de stemmer, der afgives af repræsentanterne for medlemsstaterne, den vægt, der er fastlagt i nævnte artikel. Formanden deltager ikke i afstemningen.

2.      Udvalget fastsætter selv sin forretningsorden efter forslag fra formanden på grundlag af den standardforretningsorden, der er offentliggjort i Den Europæiske Unions Tidende.

3.      Kommissionen vedtager de planlagte foranstaltninger, hvis de er i overensstemmelse med ud­valgets udtalelse. Hvis de planlagte foranstaltninger ikke er i overensstemmelse med udval­gets udtalelse, eller hvis der ikke afgives nogen udtalelse, forelægger Kommissionen straks Rådet et forslag til de foranstaltninger, der skal træffes.

4.      Rådet kan træffe afgørelse om forslaget med kvalificeret flertal inden for to måneder fra da­toen for forslagets forelæggelse for Rådet. Hvis Rådet inden for denne frist med kvalificeret flertal har tilkendegivet, at det er imod forslaget, behandler Kommissionen forslaget på ny. Den kan forelægge Rådet et ændret forslag, forelægge sit forslag på ny eller fremsætte forslag til en retsakt. Hvis Rådet ved udløbet af denne frist hverken har vedtaget den foreslåede gen­nemførelsesretsakt eller tilkendegivet, at det er imod forslaget til gennemførelsesforanstalt­ninger, vedtager Kommissionen den foreslåede gennemførelsesretsakt.

5.  Det i stk. 1 omhandlede (…) udvalg udøver sin funktion fra denne afgørelses ikrafttrædelses­dato.

Artikel 62

Ændring af bestemmelserne i Schengen-reglerne

1.      I forhold, der er omfattet af EU-traktatens anvendelsesområde, erstatter denne afgørelse på den dato, der er omhandlet i artikel 65, stk. 1a, bestemmelserne i artikel 64 og artikel 92-119 i Schengen-konventionen med undtagelse af artikel 102 A.

2.      I forhold, der er omfattet af EU-traktatens anvendelsesområde, ophæver denne afgørelse på den dato, der er omhandlet i artikel 65, stk. 1a, også følgende bestemmelser i Schengen-reg­lerne om gennemførelse af disse artikler[21]:

·       Eksekutivkomitéens afgørelse af 14. december 1993 om finansieringsordningen for op­rettelses- og driftsudgifter for Schengen-informationssystemet (C.SIS) (SCH/Com‑ex (93) 16)

·       Eksekutivkomitéens afgørelse af 7. oktober 1997 udvikling af SIS (SCH/Com‑ex (97) 24)

·       Eksekutivkomitéens afgørelse af 15. december 1997 om ændring af finansieringsordnin­gen for C.SIS (SCH/Com-ex (97) 35)

·       Eksekutivkomitéens afgørelse af 21. april 1998 om C.SIS med 15/18 tilslutninger (SCH/Com-ex (98) 11)

·       Eksekutivkomitéens afgørelse af 25. april 1997 om indgåelse af en aftale om for­undersøgelsen vedrørende SIS II (SCH/Com-ex (97) 2, rev 2)

·       Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om udgifter til oprettelse af C.SIS (SCH/Com-ex (99) 4)

·       Eksekutivkomitéens afgørelse af 28. april 1999 om ajourføring af Sirene-Håndbogen (SCH/Com-ex (99) 5)

·  Eksekutivkomitéens erklæring af 18. april 1996 om definition af begrebet udlænding (SCH/Com-ex (96) decl. 5)

·       Eksekutivkomitéens erklæring af 28. april 1999 om SIS' struktur (SCH/Com-ex (99) decl. 2 rev.)

·       Eksekutivkomitéens afgørelse af 7. oktober 1997 om Norges og Islands andel i udgif­terne til oprettelse og drift af C.SIS (SCH/Com-ex (97) 18).

3.      I forhold, der er omfattet af EU-traktatens anvendelsesområde, anses henvisninger til de er­stattede artikler i Schengen-konventionen og relevante bestemmelser i Schengen-reglerne om gennemførelse af disse artikler, som henvisninger til denne afgørelse og læses i overensstem­melse med sammenligningstabellen i bilaget.

Artikel 63

Ophævelse

Afgørelse 2004/201/RIA, afgørelse 2005/211/RIA, (...) afgørelse 2005/719/RIA, afgørelse 2005/727/RIA, (...) afgørelse 2006/228/RIA, afgørelse 2006/229/RIA (...) og afgø­relse 2006/631/RIA ophæves på den dato, der er omhandlet i artikel 65, stk. 1a.

Artikel 64

Overgangsperiode og budget

1.      Indberetninger kan overføres fra SIS 1+ til SIS II. Medlemsstaterne, der giver indberetnin­ger om personer førsteprioritet, sørger for, at indholdet af de indberetninger, der overføres fra SIS 1+ til SIS II, opfylder bestemmelserne i denne afgørelse (…) snarest muligt og senest tre år efter den dato, der er omhandlet i artikel 65, stk. 1a. Medlemsstaterne kan i denne over­gangsperiode fortsat anvende bestemmelserne i artikel 94, 95, 97, 98, 99 og 100 (...) i Schengen-konventionen på indholdet af indberetninger, der er overført fra SIS 1+ til SIS II, efter følgende regler:

–  (…) når der (...) foretages en ændring af, tilføjelse til eller berigtigelse eller ajourføring af indholdet af en indberetning, der er overført fra SIS 1+ til SIS II, skal medlemssta­terne sikre, at indberetningen opfylder bestemmelserne i denne afgørelse fra og med tidspunktet for denne ændring, tilføjelse, rettelse eller ajourføring

–       når der forekommer et hit på en indberetning, der er overført fra SIS 1+ til SIS II, undersøger medlemsstaterne øjeblikkelig foreneligheden af denne indberetning med denne afgørelses bestemmelser, uden dog at forsinke den handling, der skal udføres på grundlag af denne indberetning.

1a.    (…)

2.      Det beløb, der på den dato, der er fastsat i overensstemmelse med artikel 65, stk. 1a, resterer på det budget, som er blevet godkendt i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 119 i Schengen-konventionen, tilbagebetales til medlemsstaterne. De beløb, der skal tilbagebetales, beregnes på grundlag af medlemsstaternes bidrag som fastsat i Eksekutivkomitéens afgørelse af 14. december 1993 om finansieringsordningen for oprettelses- og driftsudgifter for Schengen-informationssystemet.

3.      I den overgangsperiode, der er omhandlet i artikel 12, stk. 3, anses henvisninger i denne afgø­relse til forvaltningsmyndigheden som henvisninger til Kommissionen.

Artikel 65

Ikrafttræden, anvendelse og migration

1.      Denne afgørelse træder i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende.

1a.    Den finder anvendelse på de medlemsstater, der deltager i SIS 1+, fra en dato, der fastsættes af Rådet, som træffer afgørelse med enstemmighed blandt de medlemmer, der repræsenterer regeringerne for de medlemsstater, der deltager i SIS 1+.

2.        Den dato, der er omhandlet i stk. 1a, fastsættes, når:

(a)         de nødvendige gennemførelsesforanstaltninger er vedtaget

(b)    alle medlemsstater, der deltager fuldt ud i SIS 1+, har meddelt Kommissionen, at de har truffet de nødvendige tekniske og retlige foranstaltninger til behandling af SIS II-oplys­ninger og udveksling af supplerende oplysninger

(c)  Kommissionen har erklæret, at der med tilfredsstillende resultat er gennemført en samlet test af SIS II udført af Kommissionen i fællesskab med medlemsstaterne, og Rådets for­beredende organer har godkendt det foreslåede testresultat. Denne godkendelse skal be­kræfte, at SIS II's ydelsesniveau er mindst lige så højt som det, der opnås med SIS 1+

(d)    Kommissionen har truffet de nødvendige tekniske foranstaltninger, der gør det muligt at koble den centrale SIS II til N.SIS II i de berørte medlemsstater.

2a.    Kommissionen meddeler Europa-Parlamentet resultaterne af den test, der gennemføres i hen­hold til stk. 2, litra c).

3.      Enhver afgørelse, som Rådet træffer i overensstemmelse med stk. 1a, offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende.

4.      (udgår)

Udfærdiget i Bruxelles, den

                                                                                                         På Rådets vegne

                                                                                                               Formand

BILAG

Sammenligningstabel

Artikler i Schengen-konventionen[22]	Artikler i forordningen
Artikel 92.1	Artikel 1.1, artikel 2.1, artikel 4.1–3
Artikel 92.2	Artikel 4.1–3, artikel 5.2–3, artikel 6, artikel 9
Artikel 92.3	Artikel 4.1–3, artikel 5.1, artikel 12
Artikel 92.4	Artikel 3.1, artikel 7.2–3, artikel 8
Artikel 93	Artikel 1.2
Artikel 94.1	Artikel 40.1
Artikel 94.2	Artikel 15, artikel 23.1, artikel 27, artikel 31.1, artikel 35.1
Artikel 94.3	Artikel 39.1, artikel 44.3
Artikel 94.4	Artikel 45
Artikel 95.1	Artikel 15
Artikel 95.2	Artikel 16, artikel 17, artikel 45
Artikel 95.3	Artikel 20, artikel 21, artikel 45
Artikel 95.4	Artikel 45.5
Artikel 95.5	Artikel 20.1
Artikel 95.6	Artikel 22
Artikel 96.1
Artikel 96.2
Artikel 96.3
Artikel 97	Artikel 23, artikel 26
Artikel 98.1	Artikel 27
Artikel 98.2	Artikel 30
Artikel 99.1	Artikel 31.1
Artikel 99.2	Artikel 31.1
Artikel 99.3	Artikel 31.2
Artikel 99.4	Artikel 32.1–3
Artikel 99.5	Artikel 32.4
Artikel 99.6	Artikel 45
Artikel 100.1	Artikel 35
Artikel 100.2	Artikel 36
Artikel 100.3	Artikel 35
Artikel 101.1	Artikel 18.1 og 18.4, artikel 24,   artikel 28.1–2, artikel 33.1–2, artikel 37.1–2
Artikel 101.2
Artikel 101.3	Artikel 40.3
Artikel 101.4	Artikel 40.4
Artikel 101A.1	Artikel 18.2, artikel 33.3, artikel 37.3
Artikel 101A.2	Artikel 18.2, artikel 33.3, artikel 37.3
Artikel 101A.3	Artikel 57.1
Artikel 101A.4	Artikel 57.2
Artikel 101A.5	Artikel 57.7
Artikel 101A.6	Artikel 53.2, artikel 57.4–6
Artikel 101B.1	Artikel 18.3, artikel 28.3
Artikel 101B.2	Artikel 18.3, artikel 28.3,   artikel 58.8
Artikel 101B.3	Artikel 58.1–2
Artikel 101B.4	Artikel 53.2, artikel 58.3
Artikel 101B.5	Artikel 58.5
Artikel 101B.6	Artikel 58.6
Artikel 101B.7	Artikel 58.8
Artikel 101B.8	Artikel 58.4
Artikel 102.1	Artikel 40.1
Artikel 102.2	Artikel 42.1–2
Artikel 102.3	Artikel 40.2
Artikel 102.4
Artikel 102.5	Artikel 54.1
Artikel 103	Artikel 11
Artikel 104.1
Artikel 104.2
Artikel 104.3
Artikel 105	Artikel 43.1
Artikel 106.1	Artikel 43.2
Artikel 106.2	Artikel 43.3
Artikel 106.3	Artikel 43.4
Artikel 107	Artikel 43.6
Artikel 108.1	Artikel 7.1
Artikel 108.2
Artikel 108.3	Artikel 6, artikel 7.1,     artikel 9.1
Artikel 108.4	Artikel 7.3
Artikel 109.1	Artikel 50.1, artikel 51.1–3
Artikel 109.2	Artikel 51.4
Artikel 110	Artikel 51.1 och 51.5, artikel 53.1
Artikel 111.1	Artikel 52
Artikel 111.2
Artikel 112.1	Artikel 19.1–2, artikel 25.1–2, artikel 29.1–2, artikel 34.1–3, artikel 43.7
Artikel 112.2	Artikel 43.7
Artikel 112.3	Artikel 19.3, artikel 25.3, artikel 29.3, artikel 34.4, artikel 38.5
Artikel 112.4	Artikel 19.2, artikel 25.2, artikel 29.2, artikel 34.3, artikel 38.4
Artikel 112A.1	Artikel 47.1
Artikel 112A.2	Artikel 47.2
Artikel 113.1	Artikel 38.1–3
Artikel 113.2	Artikel 14.3–6
Artikel 113A.1	Artikel 47.1
Artikel 113A.2	Artikel 47.2
Artikel 114.1	Artikel 53.1
Artikel 114.2	Artikel 53
Artikel 115.1	Artikel 53.3
Artikel 115.2
Artikel 115.3
Artikel 115.4
Artikel 116.1	Artikel 54.1
Artikel 116.2	Artikel 54.2
Artikel 117.1	Artikel 49
Artikel 117.2
Artikel 118.1	Artikel 10.1
Artikel 118.2	Artikel 10.1
Artikel 118.3	Artikel 10.3
Artikel 118.4	Artikel 13
Artikel 119.1	Artikel 5.1, artikel 64.2
Artikel 119.2	Artikel 5.2–3

• [1]  EUT C ... / Endnu ikke offentliggjort i EUT.
• [2]               EUT C
• [3]               EUT C
• [4]               EFT L 239 af 22.9.2000, s. 19. Senest ændret ved afgørelse 2005/211/RIA.
• [5]               EFT L 328 af 13.12.2001, s. 4.
• [6]               EFT L 328 af 13.12.2001, s. 1.
• [7]               EUT L
• [8]               EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1.
• [9]                        KOM(2005) 475.
• [10]                       EFT L 8 af 12.1.2001, s. 1.
• [11]             EUT L 12 af 17.1.2004, s. 47.
• [12]             EFT C 316, af 27.11.1995, s. 2.
• [13]             EFT L 63 af 6.3.2002, s. 1.
• [14]             EFT L 131 af 1.6.2000, s. 43.
• [15]             EFT L 64 af 7.3.2002, s. 20.
• [16]                       EFT L 176 af 10.7.1999, s. 31.
• [17]             EFT L 176 af 10.7.1999, s. 53.
• [18]                       EUT L 368 af 15.12.2004, s. 26.
• [19]             EFT L 248 af 16.9.2002, s. 1-48.
• [20]             EFT L 190 af 18.7.2002, s. 1.
• [21]             EFT L 239 af 22.9.2000, s. 439.
• [22]             Artikler og stykker, der står med kursiv, blev tilføjet eller ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 871/2004 og Rådets afgørelse 2005/211/RIA om indførelse af nye funktioner i Schengen-informationssystemet, herunder i forbindelse med terrorismebekæmpelse.

BEGRUNDELSE

I. Indledning

For en generel præsentation af de tre forslag til retsakter om SIS II, en beskrivelse af den generelle strategi og en analyse af de spørgsmål, der er fælles for den foreliggende afgørelse og forordningen under første søjle, henvises der til del I – III i begrundelsen til betænkningen om forordningen[1].

Af principielle årsager foreslås der samme ændringer til forslagene under første og tredje søjle, når Kommissionens forslag er identiske.

II. Den foreliggende afgørelse

II.1 De forskellige indberetninger

Hvad angår indberetninger har Kommissionen i sit forslag til afgørelse gengivet ordlyden i Schengen-konventionen, særlig artikel 97-100. Orføreren foreslår alligevel en række ændringer med det formål at gøre teksten klarere. Oprettelsen af SIS II giver en god lejlighed til at forbedre den eksisterende lovgivning. Ordføreren har først og fremmest tilstræbt at foretage en klar sondring mellem personer, som registreres i SIS II som eftersøgte kriminelle og personer, som registreres af diverse grunde, som ikke er af kriminel art (vidner, savnede personer osv.). I forskellige tilfælde er der medtaget bestemmelser af normativ art, som indgår i Sirene-håndbogen. Endelig er der gjort et forsøg på at definere, hvilke myndigheder der har adgang som følge af anden lovgivning (f.eks. grænsekodeksen) eller at specificere opgaverne, f.eks. kun at tillade adgang for nationale retslige myndigheder i det omfang, det er foreneligt med det formål, som ligger til grund for indberetningen og er nødvendigt for udførelsen af deres opgaver).

Hvad angår "Indberetninger vedrørende eftersøgte personer, der begæres anholdt med henblik på overgivelse eller udlevering" (Kapitel IV), understreger ordføreren, at den europæiske arrestordres særlige beskaffenhed, som foreslået af Kommissionen, kræver en afvigelse fra de nuværende bestemmelser for SIS, hvorefter der kun indlæses de mininimumsdata, som er nødvendige for den umiddelbare foranstaltning. Kommissionen foreslår også udover de normale oplysninger indlæsning af den originale europæiske arrestordre. Ordføreren støtter denne idé, fordi indlæsningen af den originale europæiske arrestordre kan lette anvendelsen af den europæiske arrestordre betydeligt. For at sikre, at den europæiske arrestordre fungerer effektivt, foreslår ordføreren ligeledes, at medlemsstaterne indlæser oversættelser af den europæiske arrestordre til andre sprog.

Hvad angår "Indberetninger vedrørende eftersøgte personer med henblik på beskyttelse eller forebyggelse af trusler" (Kapitel V), tilstræber ordføreren at præcisere teksten ved at beskrive den nuværende praksis med et klarere ordvalg. Når teksten henviser til, at en person ”midlertidigt bør tages i varetægt”, betyder dette reelt, at en person skal indlægges på en psykiatrisk institution. For at undgå enhver form for usikkerhed på dette område er det nødvendigt at præcisere dette forhold. For at sikre en hensigtsmæssig behandling fra politiets side straks fra første kontakt (og ikke først efter udvekling af supplerende oplysninger, som kan vare flere timer) foreslår ordføreren, at der som uddybende oplysninger i SIS II indlæses enhver form for særlige oplysninger, som er nødvendige ud fra en lægelig betragtning. Hvad angår det meget følsomme spørgsmål om savnede mindreårige, forslår ordføreren, at der om muligt tilføjes en beskrivelse af de nærmere omstændigheder. Der er f.eks. en afgrundsdyb forskel på de foranstaltninger, som politiet skal træffe, alt efter om der er tale om en bortførelse foretaget af forældre, en bortførelse i kriminelt øjemed eller en mindreårig, der er på flugt.

Hvad angår "Indberetninger vedrørende personer, der er eftersøgt med henblik på en retssag” (Kapitel VI), foreslår ordføreren, at overskriften ændres til "Indberetninger om personer, der er eftersøgt i forbindelse med en retslig procedure”, for at afspejle det forhold, at de pågældende personer for størstedelens vedkommende ikker er ”eftersøgte” kriminelle. Derfor foreslås det ligeledes, at de indlæste indberetninger præcist angiver, hvilken kategori de indberettede personer tilhører.

Hvad angår "Indberetninger vedrørende personer og genstande med henblik på diskret overvågning eller særlig kontrol" (Kapitel VII), foreslår ordføreren ligeledes en ændring af den anvendte formulering for bedre at beskrive indberetningen og de foranstaltninger, der skal træffes som følge af en oplysning. Derfor ændres formuleringen til ”Indberetninger vedrørende personer og genstande med henblik på kontrol eller eftersøgning”. Ordet kontrol erstattter således udtrykket “diskret overvågning”, som er fejlagtigt: den beskrevne situation knytter sig ikke til en overvågning af en person gennem længere tid. Det handler snarere om en situation, hvor en person er underlagt kontrol, og hvor de oplysninger, som erhverves under kontrollen, videregives til den indberettende myndighed. For at sondre mellem ”kontrol” og ”særlig kontrol” foreslås formuleringen ”eftersøgning”, da det reelt er det, der er tale om.

Der tilføjes et særligt kapitel om diskret overvågning.

II.2 Tidsrum for opbevaring af indberetninger

De tidsrum for opbevaring, som anvendes i den gældende Schengen-konvention, giver anledning til mange misforståelser. Det fastsættes i artikel 112, at der skal foretages en revison af indberetninger vedrørende personer senest tre år efter optagelsen, men der fastsættes intet maksimalt tidsrum for opbevaring af oplysningerne. Kommissionen har forsøgt at afklare dette spørgsmål ved at foreslå maksimale tidsrum for opbevaring af oplysninger. For de fleste oplysningers vedkommende foreslår Kommissionen ti år. Tidsrummene for opbevaring af oplysningerne skal ses i sammenhæng med tidsfristerne for revision, da begge dele har til formål at sikre, at systemet kun indeholder de mest relevante og ajourførte oplysninger. Kommissionen foreslår at undersøge indberetningerne efter et år.

Databeskyttelsesmyndighederne kritiserer tidsrummene for opbevaring af oplysninger. Ti år anses af Den Fælles Tilsynsmyndighed for at være for lang tid (s. 11). Den Europæiske Tilsynsførende for Databeskyttelse kræver på sin side en seriøs begrundelse for en forlængelse af tidsrummet for opbevaring af oplysningerne. Hvis en sådan ikke foreligger, foreslår han, at tidsrummet nedbringes til den nuværende varighed. Samme argumentation anvendes af Artikel 29-Arbejdsgruppen (s. 15/16).

Ordføreren argumenterer for at forlænge fristen for revision til to år for at undgå for meget bureaukrati og samtidig at nedbringe tidsrummet for opbevaring af størstedelen af indberetningerne til fem år. Hvis betingelserne for indberetning stadig er til stede på det tidspunkt, bør der indlæses en ny indberetning. Ordføreren mener, at dette vil føre til et afbalanceret og klart kompromis.

III.3 Adgang til indberetningerne

Kommissionen har uden større ændringer medtaget Schengen-konventionens bestemmelser for de forskellige myndigheders adgang til SIS (artikle 101, 101, litra a), 101, litra b). Der er foretaget nogle præciseringer, som ordføreren glæder sig over (f.eks. udeladelse af myndigheder med ansvar for “samordning” af anden politi- og toldkontrol inde i landet, da det ikke var klart, hvilke myndigheder, der var tale om).

Ordføreren foreslår forskellige ændringer vedrørende Europols og Eurojusts adgang på grundlag af Parlamentets traditionelle holdning og de udtalelser, der er modtaget fra databeskyttelsesmyndighederne.

Hvad angår Europol, fremsætter ordføreren på ny Parlamentets holdning om, at Europol bør overføres til fællesskabssøjlen og finansieres over EF-budgettet. Det er en afgørelse, som kan træffes uafhængigt af forfatningens ikrafttræden (som det var tilfældet med Det Europæiske Politiakademi).

III.4 Bestemmelserne vedrørende databeskyttelse

Det foreliggende forslag henviser til Europarådets konvention fra 1981, da det var de gældende bestemmelser på det tidspunkt, forslaget blev forelagt (06/2005). Selv om dette formelt stadig er tilfældet i dag, har Kommissionen for nylig forelagt en ny samlet retlig ramme for databeskyttelse inden for tredje søjle (KOM(2005) 475), som for EU’s medlemsstater træder i stedet for bestemmelserne i Europarådets konvention fra1981. Sidstnævnte forslag til retsakt fastsætter udtrykkeligt i betragtning 22, at dets bestemmelser finder anvendelse på SIS II.

Ordføreren har foreslået en række ændringer på linje med ændringsforslagene til forordningen under første søjle og har ligeledes skrevet til kommissær Frattini og anmodet om, at Kommissionen ajourfører bestemmelserne på databeskyttelsesområdet i den foreliggende afgørelse om SIS II for at sikre kohærens med rammeafgørelsen om beskyttelse af personoplysninger. Det er af den yderste vigtighed, at de nye bestemmelser anvendes på SIS II.

For Parlamentet er Rådets vedtagelse af rammeafgørelsen om databeskyttelse af strategisk betydning.

III.5 Videregivelse af personoplysninger til tredjemand

Kommissionen foreslår i artikel 48, at der skabes hjemmel for videregivelse af personoplysninger fra SIS II til tredjelande eller til internationale organisationer uden at specificere, hvem disse tredjeparter er. Ordføreren foreslår en række ændringer af denne artikel. For det første vil ordføreren gerne understrege, at personoplysninger generelt ikke kan videregives. For det andet bør dette dog undtagelsesvis være muligt under særlige betingelser. Ordføreren foreslår, at de relevante bestemmelser i rammeafgørelsen om beskyttelse af personoplysninger finder anvendelse. Han insisterer ligeledes på et retsgrundlag, hvor Parlamentet i det mindste høres. Desuden bør kun oplysninger vedrørende genstande, jf. kapitel VIII, videregives, da der kun argumenteres for udveksling af oplysninger om dokumenter. Såfremt disse indeholder personoplysninger (f.eks. et stjåle pas), bør de ovenfor nævnte bestemmelser anvendes. I alle andre tilfælde bør de eksisterende retsinstrumenter (f.eks. på området retlige anliggender eller Interpol), anvendes.

III.6 Komitologiprocedure

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender anmodede ved skrivelse af 2. juni 2005 Parlamentets Juridiske Tjeneste om et responsum vedrørende anvendelse af komitologiprocedurer inden for tredje søjle. Juridisk Tjeneste udelukkede i sit responsum principielt anvendelse af komitologiprocedurerne her. Undtagelsesvis gav den dog mulighed for anvendelse af komitologiproceduren, idet Schengen-bestemmelserne er delt mellem første og tredje søjle. Som begrundelse for denne argumentation henvises der til funktionelle behov, ensartede procedurer og teknisk udelelighed. Den uløselige forbindelse mellem de to søjler anses for det afgørende element. Hvad angår den foreliggende afgørelse, foreslår ordføreren derfor at bevare komitologiproceduren for Sirene-håndbogen. Han foreslår dog en ændring af procedurerne, således at Parlamentet får en rolle, der er analog med Rådets. Ordføreren insisterer ligeledes på, at bestemmelserne i EU-traktaten skal anvendes i alle de tilfælde, hvor de afgørelser, der skal træffes, udelukkende hører under tredje søjle og ikke under Sirene-håndbogen. Dette aspekt omfatter bestemmelserne vedrørende indberetningernes og påtegningernes kompabilitet.

III. Afsluttende bemærkninger

En af grundene til SIS II-sagens juridiske kompleksitet er eksistensen af to forskellige søjler. Det foreliggende tilfælde er et eksempel på, at det er nødvendigt at overvinde denne kunstige sondring. Ordføreren anmoder derfor Rådet om, at det omgående anvender passerelle-bestemmelsen i EU-traktatens artikel 42 om overførsel fra søjle tre til søjle et.

• [1]  2005/0106 (COD).

PROCEDURE

Titel	Forslag til Rådets afgørelse om oprettelse, drift og brug af anden generation af Schengen-informationssystemet (SIS II)
Referencer	KOM(2005)0230 – C6 0301/2005 – 2005/0103(CNS)
Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	LIBE 29.9.2005
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	BUDG 29.9.2005
Ingen udtalelse   Dato for afgørelse	BUDG 22.11.2005
Udvidet samarbejde
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Carlos Coelho 13.6.2005
Behandling i udvalg	20.6.2005	23.11.2005		12.7.2006	18.4.2006 12.9.2006	4.5.2006
Dato for vedtagelse af forslag	5.10.2006
Resultat af den endelige afstemning	for: imod: hverken/eller:		35 3 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Alexander Alvaro, Edit Bauer, Johannes Blokland, Mihael Brejc, Maria Carlshamre, Michael Cashman, Jean-Marie Cavada, Carlos Coelho, Fausto Correia, Panayiotis Demetriou, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Kinga Gál, Patrick Gaubert, Elly de Groen-Kouwenhoven, Lilli Gruber, Adeline Hazan, Lívia Járóka, Barbara Kudrycka, Henrik Lax, Antonio Masip Hidalgo, Edith Mastenbroek, Hartmut Nassauer, Martine Roure, Inger Segelström, Ioannis Varvitsiotis, Manfred Weber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Roland Gewalt, Genowefa Grabowska, Luis Herrero-Tejedor, Sophia in 't Veld, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Viktória Mohácsi, Javier Moreno Sánchez, Hubert Pirker, Marie-Line Reynaud, Bogusław Sonik
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Jens Holm, Feleknas Uca
Dato for indgivelse	13.10.2006
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)