BETÆNKNING om offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner

16.10.2006 - (2006/2043(INI))

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
Ordfører: Barbara Weiler

Rådgivende ordfører (*): Werner Langen, Økonomi- og Valutaudvalget

(*) Udvidet samarbejde mellem udvalg - forretningsordenens artikel 47

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner

(2006/2043(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens grønbog om offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner (KOM(2004)0327),

– der henviser til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 5, stk. 2, om subsidiaritetsprincippet og artikel 43-49 om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser samt de deraf afledte principper om åbenhed, ligebehandling, proportionalitet og gensidig anerkendelse,

– der henviser til de gældende direktiver om offentlige kontrakter,

– der henviser til Europarådets konvention af 15. oktober 1985 om lokalt selvstyre,

– der henviser til artikel I-5 i traktaten om en forfatning for Europa,

– der henviser til forretningsordenens artikel 45,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Transport- og Turismeudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A6‑0363/2006),

A. der henviser til, at der er oprettet et stort antal offentlig-private partnerskaber (OPP'er) i mange medlemsstater i de seneste ti år,

B. der henviser til, at der aldrig har fandtes en definition, som gælder for hele Europa, samt at der inden for gældende fællesskabslovgivning heller ikke findes særlige retsregler, som omfatter alle de forskellige former for OPP'er,

C. der henviser til, at et OPP kan beskrives som et langsigtet aftalefæstet samarbejde mellem det offentlige og det private med det formål at udføre offentlige opgaver, hvor de nødvendige ressourcer placeres under fælles ledelse, og hvor der sker en passende fordeling af risiciene i forbindelse med de forskellige projekter på grundlag af projektparternes respektive risikostyringskompetencer;

D. der henviser til, at OPP'er ofte er retligt, finansteknisk og kommercielt komplicerede strukturer, som fører private foretagender og offentlige myndigheder sammen med henblik på i fællesskab at realisere og forvalte infrastrukturprojekter eller med henblik på at levere offentlige tjenesteydelser,

E. der henviser til, at det hovedsageligt er lokale myndigheder, der har ønsket at indgå i OPP-projekter, men at der også er behov for sådanne projekter på europæisk plan, ikke mindst i forbindelse med gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet,

F. der henviser til, at OPP'er ikke udgør et første skridt mod privatisering af offentlige opgaver,

G. der henviser til, at formålet med OPP-aftaler er at give de lokale myndigheder mulighed for at nyde godt af de private virksomheders design-, konstruktions- og ledelsessagkundskab og eventuelt deres økonomiske ekspertise,

H. der henviser til, at et samarbejde mellem offentlige myndigheder og erhvervslivet kan give en synergieffekt og være til fordel for det offentlige, kan muliggøre en mere effektiv omgang med offentlige midler og i perioder med knappe budgetmidler kan udgøre et alternativ til privatisering og ved erhvervelse af knowhow fra den private sektor kan bidrage til en modernisering af den offentlige forvaltning,

I. der henviser til, at OPP'er principielt er underlagt anvendelsesområdet for traktatens bestemmelser om det indre marked – især principperne om åbenhed, ligebehandling, proportionalitet og gensidig anerkendelse – samt de afledte fællesskabsregler om offentlige kontrakter,

J. der henviser til, at private investorer skal have sikkerhed for, at der ikke sker ændringer i aftaler i løbetiden,

K. de henviser til, at en retlig ordning for OPP'er skal respektere retten til lokalt og regionalt selvstyre, såfremt denne ret er forankret i medlemsstaternes nationale lovgivning,

L. der henviser til, at OPP'er udgør en mulig metode til at organisere de offentlige myndigheders opgaveløsning, og at de offentlige myndigheder også i fremtiden skal kunne beslutte, om de løser en opgave selv, ved hjælp af egne foretagender eller ved hjælp af private tredjemænd fra den private sektor,

M. der henviser til, at borgernes kendskab til OPP'ernes rolle skal styrkes,

Generelle bemærkninger

1.  hilser det velkommen, at Kommissionen har fremlagt grønbogen om offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner, en rapport om den offentlige høring vedrørende denne grønbog og endelig en meddelelse om mulige følgeforanstaltninger på OPP-området (KOM(2005)0569);

2.  mener, at det er for tidligt at bedømme resultaterne af direktiverne om offentlige kontrakter, og modsætter sig derfor en åbning af disse direktiver; vender sig således imod, at der skabes en selvstændig retlig ordning for OPP'er, men anser det for nødvendigt, at der gennemføres et lovgivningsmæssigt initiativ vedrørende koncessioner, som respekterer det indre markeds grundlæggende principper og tærskelværdier og indeholder klare regler om udbudsprocedurer, og at der foretages en præcisering af reglerne om institutionelle offentlig-private partnerskaber (IOPP'er);

3.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med reguleringen af fremtidige OPP'er og den aktuelle konsekvensanalyse af retsforskrifter vedrørende koncessioner at tage vidtrækkende hensyn til det regionale selvstyres interesser og at inddrage repræsentanter for regionale og lokale myndigheder i udarbejdelsen af fremtidige regler;

4.  går ind for overgangsfrister for eksisterende kontrakter, som er blevet indgået i god tro på grundlag af den nationale lovgivning, for at undgå retsusikkerhed;

5.  afviser enhver omgåelse af udbuds- og koncessionsbestemmelserne;

6.  anser principielt en anvendelse af udbudslovgivningen for at være nødvendig, så snart der skal vælges en privat partner; mener, at udbudslovgivningen må finde anvendelse i forbindelse med overdragelse af andele til en privat partner inden for rammerne af IOPP'er, når overdragelsen materielt og tidsmæssigt står i forbindelse med en offentlig kontrakt;

7.  mener, at outsourcing af levering af forsyningspligtydelser gør det påkrævet, at den udbydende myndighed tildeler kontrakten på grundlag af offentlige udbudsprocedurer;

8.  mener, at tilbageførsel til de lokale myndigheder af opgaver, som er udført tilfredsstillende sammen med den private sektor, ikke kan være et meningsfuldt alternativ til OPP'er, der er i overensstemmelse med konkurrenceprincipperne;

9.  mener, at de lokale myndigheder og disses driftsafdelinger kun må fravige konkurrencebestemmelserne, når de varetager rent lokale opgaver uden forbindelse med det indre marked;

10.  fremhæver betydningen af princippet om åbenhed, som skal respekteres i omgangen med offentlige midler, og som også bør indebære, at de folkevalgte repræsentanter har ret til at få indsigt i kontrakter og akter;

11.  henstiller, at medlemsstaterne indfører gennemskuelige ordninger, som sikrer, at private investorers juridiske og økonomiske interesser beskyttes under hele en kontrakts løbetid;

12.  er af den opfattelse, at gennemsigtige udbudsregler styrker en effektiv konkurrence og beskytter mod korruption til gavn for borgerne;

13.  understreger, at udtrykket "interessekonflikt" bør defineres på EU-plan for at sikre en rimelig og retfærdig risikodeling;

14.  anbefaler, at der ved iværksættelsen af OPP'er fastsættes bindende regler om, at de skal stå til ansvar over for borgerne med henblik på at garantere sikkerhed, effektivitet og kvalitetsstandarder;

15.  anbefaler medlemsstaterne at lette de offentlige myndigheders arbejde ved at forbedre uddannelsen af de beslutningstagere, som skal udvælge private partnere til OPP'er;

16.  forventer, at medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at der tages højde for konsekvenserne for arbejdstagerne hos de lokale myndigheder med omtanke og på et tidligt tidspunkt, samt at rimelige aftaler om overførsel af medarbejdere (i den offentlige eller den private sektor) og om deres arbejdsvilkår fremmes og respekteres i overensstemmelse med Rådets direktiv 2001/23/EF af 12. marts 2001 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder eller bedrifter eller af dele af virksomheder eller bedrifter[1];

17.  forventer, at bestemmelserne i direktiv 2001/23/EF overholdes af de offentlige myndigheder i medlemsstaterne;

18.  modsætter sig, at der etableres et europæisk agentur for OPP'er, men hilser andre former for udveksling af erfaringer med bedste og værste praksis velkommen, f.eks. et netværk af nationale og regionale myndigheder med ansvar for forvaltningen af OPP'er;

19.  tilskynder Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank til at kombinere deres ekspertise og formidle denne ekspertise, specielt i de medlemsstater, hvor de offentlige myndigheder ikke er fortrolige med OPP'er;

20.  understreger, at de indhøstede erfaringer med OPP'er vil bidrage til at forhindre gentagelser af fejl og fejlslagne metoder;

21.  er imod udarbejdelsen af lovgivning om tildeling af offentlige kontrakter under tærskelværdierne;

22.  anmoder Kommissionen om at føre fællesskabskontrol med statsstøtte for at sikre, at der ved tildelingen af støtte ikke finder forskelsbehandling af operatører sted, uanset om de er private, offentlige eller blandede;

OPP'er som offentlige kontrakter

23.  er enig med Kommissionen i, at udvælgelsen af og opgaveoverdragelsen til den private partner ved indgåelsen af offentlige bygge-, anlægs- eller tjenesteydelseskontrakter principielt bør foregå efter direktiverne om offentlige kontrakter, hvis udvælgelsen og indgåelsen af kontrakten følger umiddelbart efter hinanden;

24.  er af den opfattelse, at den offentlige myndighed skal kunne vælge mellem en offentlig og en begrænset procedure;

25.  er af den opfattelse, at forhandlingsproceduren af hensyn til åbenhedsprincippet skal være begrænset til de undtagelsestilfælde, som der er hjemmel for i de gældende udbudsdirektiver;

26.  går ind for, at indgåelsen af kontrakter af hensyn til fleksibiliteten sker via en konkurrencepræget dialog, når der er tale om en kontrakt af "retlig og økonomisk kompleksitet", og opfordrer Kommissionen til at konkretisere den fastsatte betingelse om "retlig og økonomisk kompleksitet" på en sådan måde, at der sikres den bredest mulige forhandlingsmargin; mener, at man kan gå ud fra, at der er tale om retlig og økonomisk kompleksitet i forbindelse med typiske OPP-karakteristika som f.eks. begrebet livscyklus og overdragelse af risici til private; er af den opfattelse, at det i forbindelse med en konkurrencepræget dialogprocedure skal være udelukket, at fortrolige informationer fra denne procedure offentliggøres;

OPP'er som koncessioner

27.  bemærker, at Kommissionen efter at have gennemført en dybtgående konsekvensanalyse ønsker at tage et lovgivningsinitiativ; er af den opfattelse, at, hvis Kommissionen foreslår en sådan lovgivning, bør den lade de offentlige myndigheder vælge den bedste partner ud fra på forhånd fastlagte kriterier gennem fleksible, gennemsigtige og ikke-diskriminerende procedurer;

28.  forventer, at en eventuel lovgivning klart definerer koncessioner med henblik på afgrænsning i forhold til offentlige kontrakter og fastsætter objektivt kontrollerbare udvælgelseskriterier;

29.  mener, at koncessioner skal have en begrænset løbetid - som imidlertid afhænger af afskrivningstiden for den private investering - således at konkurrenterne ikke er udelukket fra konkurrence i unødvendigt lang tid; mener, at varigheden af partnerskabsforholdet skal fastsættes således, at den frie konkurrence kun indskrænkes, for så vidt som det er påkrævet for at sikre, at investeringerne tjener sig ind, at der opnås en passende forrentning af den investerede kapital, og at finansieringen af nye investeringer er garanteret;

30.  mener, at åbenhedsprincippet nødvendiggør, at kriterierne for fastsættelsen af kontraktens løbetid offentliggøres i udbudsbilagene, så tilbudsgiveren kan tage hensyn til dem i forbindelse med udarbejdelsen af tilbuddet;

31.  mener, at en samlet tilgang til offentlige kontrakter (livscyklusbegrebet) og konkurrence mellem tilbudsgiverne om innovation kan indebære effektivitetsfordele, hvis der i forbindelse med den fælles gennemførelse af projekter sker en optimal risikofordeling, og hvis der sikres funktionelle ydelsesbeskrivelser og en betalingsmekanisme, der tilskynder til optimale præstationer;

32.  anmoder Kommissionen om at udlede konklusioner fra erfaringerne med den konkurrenceprægede dialog med henblik på at fremsætte henstillinger vedrørende en egnet udbudsprocedure ved indgåelse af koncessioner, da konkurrencepræget dialog er forbundet med en fleksibilitet, der normalt passer til koncessionernes komplekse karakter, uden at der sættes spørgsmålstegn ved principperne om åbenhed, ligebehandling og proportionalitet;

33.  støtter Kommissionen i dens undersøgelse af, om der for alle kontraktuelle OPP'er, uanset om de pågældende OPP'er defineres som offentlige kontrakter eller koncessioner, skal skabes ensartede udbudsregler;

IOPP'er og interne forbindelser

34.  går ind for Kommissionens bestræbelser på at tage et initiativ vedrørende institutionelle OPP'er (IOPP'er) i lyset af de klare tegn på retsusikkerhed på IOPP-området;

35.  erkender det praktiske livs ønske om af afklaring omkring udbudslovgivningens anvendelse på etableringen af blandede offentlig-private virksomheder, der har tilknytning til overdragelsen af en kontrakt eller koncession, og opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at sørge for en afklaring;

36.  mener ikke, at anvendelsesområdet for ”interne forbindelser” uden udbudsprocedurer bør udvides yderligere, da dette vil undtage visse områder fra kravet om at efterleve reglerne om det indre marked og konkurrencereglerne;

37.  anser det i betragtning af kravet om åbenhed og forbuddet mod diskriminering for at være nødvendigt, at lovgivningen om tildeling af offentlige kontrakter anvendes ved nystiftelse af et IOPP, såfremt denne nystiftelse står i materiel og tidsmæssig sammenhæng med tildeling af en offentlig kontrakt;

38.  forstår i lyset af den stadig mere omfattende retspraksis den generelle retsusikkerhed ved anvendelsen af interne kriterier og opfordrer derfor Kommissionen til på grundlag af EF-Domstolens gældende praksis at udvikle kriterier, som gør det muligt at etablere en stabil referenceramme for de beslutninger, der træffes hos de lokale forvaltningsmyndigheder;

39.  mener, at en hvilken som helst tærskelværdi for en offentlig udbydende myndigheds minimumsandel i en virksomhed, hvis kapital ejes i fællesskab med private partnere, vil resultere i visse permanent beskyttede andele, og at enhver grænse, der drøftes, derfor er forbundet med problemer;

40.  er af den opfattelse, at hvis det første udbud med henblik på at stifte et offentlig-privat foretagende er præcist og detaljeret, vil et yderligere udbud ikke være nødvendigt;

41.  opfordrer til en mere præcis definition af begrebet "tilsvarende kontrol", som den organiserende offentlige myndighed fører med tjenesteyderen, navnlig i tilfælde, hvor halvoffentlige virksomheder på vegne af den organiserende offentlige myndighed og i forbindelse med udførelsen af sine opgaver udfører tjenesteydelser, som hovedsagelig er finansieret eller garanteret af den organiserende offentlige myndighed;

Samarbejde mellem lokale myndigheder

42.  bifalder af hensyn til det lokale selvstyre og målsætningen om en effektiv forvaltning principielt en vis form for samarbejde mellem lokale myndigheder, ikke mindst for at opnå synergieffekter, så længe dette samarbejde ikke åbner op for misbrug, som kan føre til lukning af markedet;

43.  finder det nødvendigt, at Kommissionen afklarer situationen hvad angår den retsusikkerhed, der er opstået vedrørende samarbejde mellem lokale myndigheder på grund af EF-Domstolens retspraksis;

44.  deler EF-Domstolens standpunkt, der kommer til udtryk i dommen i sag C-84/03 (Kommissionen mod Spanien), og som går ud på, at samarbejdsaftaler mellem lokale myndigheder ikke generelt kan undtages fra lovgivningen om tildeling af offentlige kontrakter ved hjælp af en retsakt i national ret; er af den opfattelse, at det er nødvendigt at foretage en afgrænsning mellem rent forvaltningsmæssige og/eller organisatoriske tiltag og offentlige kontrakter, der indgås mellem forvaltningsmyndigheder;

45.  mener, at tilfælde af samarbejde mellem lokale myndigheder ikke har relevans i forhold til lovgivningen om offentlige kontrakter, når:

-    det drejer sig om et samarbejde mellem lokale myndigheder

-    de opgaver, som overdrages til disse lokale myndigheder, enten må betragtes som et led i en administrativ omstrukturering, eller når de pågældende lokale myndigheders kontrolbeføjelser svarer til de beføjelser, som de udøver i forhold til deres egne tjenestegrene

-    aktiviteterne i hovedsagen udføres for de pågældende lokale myndigheder;

46.  afviser en anvendelse af lovgivningen om offentlige kontrakter i de tilfælde, hvor lokale myndigheder inden for deres geografiske område ønsker at løse opgaver i fællesskab med andre lokale myndigheder som led i en administrativ omstrukturering uden at udbyde leveringen af de pågældende ydelser til tredjemand på det åbne marked;

47.  konstaterer, at uddelegeringen af ansvaret for offentlige opgaver fra en offentlig myndighed til en anden ikke falder ind under EU's bestemmelser om offentlige kontrakter;

48.  mener dog, at lovgivningen om offentlige kontrakter altid bør anvendes, når lokale myndigheder udbyder ydelser på markedet som private virksomheder inden for rammerne af et samarbejde mellem sådanne lokale myndigheder eller lader offentlige opgaver udføre af private virksomheder eller af andre lokale myndigheder;

o

o o

49.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

• [1]  EFT L 82 af 22.3.2001, s. 16.

BEGRUNDELSE

Generelle bemærkninger

I de seneste år er OPP'er i hele Europa blevet mere og mere populære. I den forbindelse er modellerne i medlemsstaterne udformet meget forskelligt alt efter den nationale lovramme og de sektorer, hvor OPP'er anvendes. Da der for nærværende ikke findes en ensartet europæisk definition af OPP, står begrebet for en generel beskrivelse af aftaler mellem offentlige institutioner og den private sektor. Aftalerne vedrører offentlige infrastrukturforanstaltninger eller offentlige tjenesteydelser.

Hvis OPP'er anvendes korrekt, fører de som regel til mindskede livscyklusomkostninger, en bedre risikofordeling, en hurtigere gennemførelse af offentlige arbejder og tjenesteydelser, en forbedret kvalitet og besparelser.

Hvis man betragter det nærmere, er det iøjnefaldende, at udviklingsstadiet for OPP'er inden for EU er temmelig forskelligt. Medlemsstaterne kan i hovedtræk inddeles i tre grupper:

En ledende gruppe bestående af Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Irland og Italien, et midterfelt samt en gruppe af stater med ringe erfaring på dette område. De central- og østeuropæiske stater udgør en selvstændig gruppe på grund af deres særlige økonomiske og politiske forhold. OPP'er spiller i disse stater en særlig vigtig rolle ved etableringen af en moderne infrastruktur.

Ovennævnte ledende gruppe af medlemsstater udmærker sig ved, at den har en bred erfaring inden for forskellige sektorer, lige fra infrastrukturprojekter i forbindelse med skinne og vej til projekter inden for sundhedsvæsenet samt på uddannelses- og fængselsområdet. Derudover har disse stater ofte en klar idé om fordelene og ulemperne ved OPP-projekter inden for de enkelte sektorer. Ikke sjældent er der allerede vedtaget specielle love på nationalt og regionalt plan, og der er blevet udviklet målrettede evalueringsmetoder til at måle resultatet. Andre stater som f.eks. Irland har dannet egne forvaltningsafdelinger, således at de får udviklet og centraliseret en "OPP-ekspertise".

Især af erfaringerne i Storbritannien, som man kan betegne som et "pionerland" med hensyn til anvendelse af OPP'er, men også i andre stater, kan man foreløbig drage følgende konklusioner:

- Nogle sektorer synes at egne sig bedre til OPP-modeller end andre. Infrastrukturprojekterne på skinne- og vejområdet har som regel givet en målbar merværdi. Nu afventer man, om man også kan opnå lignende resultater inden for sundheds- og uddannelsessystemet samt på andre områder. Da kontrakterne kun er kørt i kort tid, er det her endnu ikke muligt at komme med en endelig vurdering. Sektorer, som er underlagt en hurtig teknologisk forandring, som f.eks. it-området, synes i hvert fald ikke at egne sig til OPP-projekter. Det er næsten umuligt at fastlægge troværdige kvalitetsstandarder over en længere periode uden at hindre mulige innovationer og en forbedring i tjenesteydelsernes kvalitet.

- Det synes at være vigtigt at vælge de rigtige parametre for at måle cost-benefit-forholdet i et OPP-projekt.

- Det viser sig, at OPP-projekter ofte er den klassiske indgåelse af kontrakter i planlægnings- og byggefasen overlegen, men har til dels graverende problemer i driftsfasen.

- Derudover er det nødvendigt med bedre midler til effektivt at kontrollere og øve indflydelse på den private sektors udførelse af ydelserne. Hertil hører også troværdige sanktioner som f.eks. klausuler om et fradrag i betalingen eller en opsigelse af kontrakten.

- Endelig spiller også nationale politiske holdninger og eksisterende kompetencer en nøglerolle for udviklingen og resultatet af OPP'er. En etablering af specialiserede afdelinger inden for den offentlige forvaltning samt forbedrede managementkompetencer både inden for den private og den offentlige sektor vil sandsynligvis medføre bedre resultater i fremtiden. Mange steder vil det være nødvendigt med en ændring af mentaliteten inden for den offentlige forvaltning.

Det skal sammenfattende konstateres, at OPP'er ikke er et universalmiddel. OPP'er er svære at planlægge, gennemføre og drive. Der er brug for lang tid til at producere synlige resultater. Desto vigtigere er det derfor først nøje at undersøge, om de offentlige myndigheder skal indgå et OPP, og hvordan de udformer det. Regeringerne bør først og fremmest koncentrere sig om at forbedre deres administrative kvalifikationer og evalueringsmetoder i stedet for at udvide anvendelsen af OPP'er til også at omfatte andre sektorer. Det bør sikres, at risiciene ved OPP'er tildeles den part, som bedst kan håndtere dem, og at fordelene ved deltagelse af den private sektor udnyttes på effektiv vis. Uden denne indgangsvinkel risikerer den offentlige sektor at gennemføre OPP-projekter af de forkerte årsager som f.eks. en kortsigtet forbedring af budgetsituationen til skade for en langsigtet økonomisk soliditet.

Hvad angår den nuværende lovgivningsramme for OPP'er, må det konstateres, at der hverken for udvælgelsen af den private partner eller for implementeringsfasen forefindes specielle EU-retlige ordninger. For udvælgelsen af partneren gælder de generelle principper fra EF-traktaten samt de eksisterende direktiver om offentlige kontrakter. Ifølge EF-traktaten er alle aftaler, hvor en offentlig institution indgår en kontrakt, underlagt de generelle principper om etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser i henhold til artikel 43-49 i EF-traktaten. Følgelig skal OPP-kontrakter opfylde kravene til åbenhed, ligebehandling, proportionalitet og gensidig anerkendelse. Derudover er OPP-kontrakter, der skal henregnes som offentlige kontrakter, underlagt de generelle direktiver om offentlige indkøb. For koncessioner på bygge- og anlægsarbejde gælder nogle særbestemmelser, mens koncessioner på tjenesteydelser indtil videre ikke er dækket af afledt lovgivning. Hvad angår implementeringen af OPP'er, gælder de nationale regler, som skal være i overensstemmelse med de overordnede regler i EF-traktaten.

I lyset af en manglende ensartet lovgivningsramme for OPP'er på europæisk plan og af heterogeniteten i de nationale love rejser der sig det spørgsmål, om det er nødvendigt med ensartede ordninger for at sikre åbenhed og en effektiv konkurrence mellem aktørerne på markedet. Ved den høring, som fulgte efter grønbogen, var et lille flertal af deltagerne imod en horisontal ordning for OPP'er, men gik dog ind for initiativer vedrørende koncessioner, IOPP'er og interne forhold. Der blev ikke opnået enighed om udformningen af mulige initiativer, altså om man bør foretrække foranstaltninger af lovgivningsmæssig eller ikke-lovgivningsmæssig art.

OPP'er er principielt en form for offentlig indgåelse af kontrakter. Alligevel er der især på grund af den stadig mere omfattende retspraksis fra EF-Domstolens side opstået en situation af retsusikkerhed, som bør afklares. Det skal nøje undersøges, hvor man kan harmonisere regler uden at udviske graverende forskelle. Lovgivningsprocessen bør principielt varetages meget forsigtigt, fordi OPP'er ofte udgør komplekse aftaler, som kun kan bibeholde deres attraktivitet, hvis de fleksible ordninger bevares.

Juridisk set bør det klare standpunkt repræsenteres, at der alle de steder, hvor der udvælges en privat partner, skal vælges gennemsigtige procedurer. Foruden kravene om åbenhed og en fair konkurrence mellem aktørerne på markedet er begrundelsen den, at den private sektor og de offentlige myndigheder principielt er styret af forskellige interesser. Derimod skal samarbejdet mellem lokale myndigheder, som er udtryk for det lokale selvstyre, bedømmes anderledes. Da problemerne inden for OPP'erne er forskellige alt efter fagområde, skal de i det følgende også behandles separat.

OPP'er som offentlige kontrakter

For OPP'ernes vedkommende, som må karakteriseres som offentlige kontrakter, drejer det sig især om at anvende udbudsproceduren.

Med den konkurrenceprægede dialog er der kommet en ny udbudsprocedure til de allerede kendte procedurer, som er den offentlige procedure, den begrænsede procedure og forhandlingsproceduren for indgåelse af kontrakter over tærskelværdierne. Proceduren forbinder elementer i udbudsproceduren med elementer i forhandlingsproceduren. Den er underordnet i forhold til den offentlige og den begrænsede procedure, men samtidig overordnet i forhold til forhandlingsproceduren. Ved særligt komplekse kontrakter kan medlemsstaterne fastsætte bestemmelser om en indgåelse af kontrakter via den konkurrenceprægede dialog. Det er imidlertid vanskeligt nærmere at definere begrebet særlig kompleksitet. Særlig kompleksitet skal foreligge, hvis den ordregivende myndighed

- objektivt ikke er i stand til at angive de tekniske midler, som dens behov og dens mål kan opfyldes med og/eller

- objektivt ikke er i stand til at angive de retlige og/eller økonomiske betingelser for et projekt.

Således kan man stille sig det spørgsmål, om der ved OPP-projekter normalt foreligger særlig kompleksitet. Hertil skal siges, at OPP-projekter ganske vist ofte er særligt komplekse, men at de ikke altid behøver at være det. Dette skal snarere afgøres i det enkelte tilfælde. Det kan imidlertid konstateres, at proceduren med den konkurrenceprægede dialog principielt må foretrækkes til indgåelse af kontrakter på OPP-området, fordi den kombinerer fordelene ved den begrænsede procedure med dem ved forhandlingsproceduren. På grund af dens fleksibilitet bliver det muligt at udarbejde optimale løsninger samtidig med, at der er en hård konkurrence. Ulemperne i denne forbindelse er, at den er meget kompliceret og involverer store ressourcer for alle parter. Disse ulemper bliver dog udlignet af den større åbenhed i forhold til forhandlingsproceduren. Dermed mindskes risikoen for konkurrencebegrænsende adfærd. For at lette anvendelsen af proceduren bør Kommissionen specificere begrebet "retlig og økonomisk kompleksitet".

OPP'er som koncessioner

Et af hovedpunkterne i den aktuelle debat om OPP'er handler om, hvorvidt der for tjenesteydelseskoncessioner skal skabes en ordning, som gælder for hele EU, og hvis det er tilfældet, om denne ordning skal bestå separat eller kan sammenfattes med de offentlige kontrakter. For nogle år siden har Kommissionen allerede vedtaget en meddelelse om "fortolkningsspørgsmål på koncessionsområdet inden for fællesskabsretten". På grundlag af resultatet af høringen besluttede Kommissionen først at foretage en analyse af konsekvenserne, før den beslutter, om den offentliggør en yderligere fortolkningsmeddelelse eller et direktivforslag. Denne fremgangsmåde hilses velkommen.

Det forhold, at der på dette område ikke findes nogen forpligtelse til at koordinere lovgivningen, samt den kendsgerning, at de færreste medlemsstater ønsker at fastlægge regler for tjenesteydelseskoncessioner, gør det for alle EU-lande svært at åbne de pågældende markeder. Denne situation rummer ikke kun en fare for mindsket konkurrence, men medfører også retsusikkerhed. Denne retsusikkerhed er først og fremmest et resultat af problemerne med at foretage en afgrænsning, da det ved komplekse OPP-projekter ikke altid er enkelt at identificere dem som en tjenesteydelseskoncession eller tjenesteydelseskontrakt.

Således er den afgørende fordel ved en lovordning for udbudsproceduren for koncessioner, at man opnår en retssikkerhed i hele EU. Og retssikkerhed betyder investeringssikkerhed, som igen har en positiv virkning på konkurrencesituationen. En lovordning for koncessioner bør indeholde bestemmelser om en konkret udbudsprocedure, som tager højde for de særlige forhold, der gør sig gældende ved denne juridiske form. Den ville gøre det klart, at myndighederne ikke kan tildele en virksomhed en koncession, uden at der først har været en konkurrencepræget udvælgelsesprocedure. En sådan konkurrence fører som regel – til glæde for skatteborgerne – til lavere priser, mens kvaliteten i tjenesteydelsen er den samme eller sågar bedre. Men så længe der ikke er vedtaget en lovordning, vil der fortsat være en mistanke om, at tjenesteydelseskoncessioner tjener til at "flygte væk fra udbudslovgivningen".

Institutionelle OPP'er (IOPP'er) og interne forbindelser

For IOPP'ernes vedkommende er der tale om fælles "økonomiske enheder" mellem private og offentlige partnere. Opgaven for sådanne økonomiske enheder består i at stille til rådighed eller levere en tjenesteydelse af almen interesse, typisk inden for forsyningspligtydelser. Institutionelle OPP'er kan komme i stand ved nystiftelse af et blandingsøkonomisk foretagende, men også idet en privat overtager kontrollen i et tidligere offentligt foretagende, dvs. ved at ændre ejerforholdene.

Her rejses det spørgsmål, om disse to processer, nystiftelse og ændring af ejerforholdene, er relevant i udbudsretlig henseende. Efter Kommissionens opfattelse skal den private partner i dette foretagende med henblik på de pågældende opgaver udvælges på åben og ikke-diskriminerende vis og afhængig af kontraktens konkrete form i henhold til direktiverne om offentlige indkøb eller EF-traktaten. Kommissionens opfattelse skal følges, da kun en udvælgelse af den private partner efter objektive kriterier sikrer en fair konkurrence. Er den private partner i et blandingsøkonomisk foretagende udvalgt, ville yderligere licitationer for kontrakten kun være unødvendigt bureaukratisk besvær. Følgelig bør et dobbelt udbud undgås.

Et andet spørgsmål, som hører ind under samme emneområde, er, om en indgåelse af en offentlig kontrakt eller en koncession med et blandingsøkonomisk foretagende gør det nødvendigt at have et udbud (såkaldt in-house-problematik). Her har EF-Domstolens domme "Teckal" og "Stadt Halle" opstillet de relevante kriterier.

Ifølge Teckal-retspraksis retfærdiggør en deltagelse af den ordregivende myndighed i et blandingsøkonomisk foretagende ikke en undtagelse fra udbudsprincipperne. Det afgørende er indgåelsen af en kontrakt eller koncession med en selvstændig juridisk personlighed. Herefter anerkendes en undtagelse fra udbudslovgivningen kun, hvis den ordregivende myndighed underkaster det blandingsøkonomiske foretagende en kontrol, der svarer til den kontrol, den fører med sine egne tjenestegrene, og hvis foretagendet udfører hovedparten af sin virksomhed sammen med den offentlige myndighed, som det ejes af. Begge kriterier skal være opfyldt kumulativt, for at en ligestilling med den ordregivende myndigheds interne enheder foreligger. En yderligere afklaring kan findes i retspraksis fra sagen Stadt Halle. Her har EF-Domstolen bestemt, at offentlige myndigheder kun må indgå en aftale med et foretagende, som ejes af dem, uden at være bundet af udbudsreglerne, hvis de ejer virksomhedens kapital 100 %, dvs. at der ikke findes en nok så lille privat andel i foretagendet. Kun i det tilfælde har den ordregivende myndighed ifølge EF-Domstolen en kontrol over foretagendet, der svarer til den kontrol, den fører med sine egne tjenestegrene.

Denne retspraksis skal i princippet hilses velkommen af to årsager: For det første beror anbringelsen af privat kapital i et foretagende på overvejelser, som hænger sammen med private interesser, og har derfor andre mål end at være af almen interesse. For det andet ville en indgåelse af en offentlig kontrakt med et blandingsøkonomisk foretagende uden licitation forringe målet om fair konkurrence og princippet om ligebehandling af de interesserede parter. En sådan procedure ville give en privat virksomhed, som har kapitalinteresser i det blandingsøkonomiske foretagende, en fordel over for sine konkurrenter.

Samarbejde mellem lokale myndigheder

Ifølge EF-Domstolens dom af 13. januar 2005 (Kommissionen mod Spanien) kan samarbejdsaftaler mellem lokale myndigheder ved en national juridisk form ikke generelt undtages fra udbudslovgivningen. Udbudslovgivningen gælder altid, når to juridisk forskellige personer indgår en gensidigt bebyrdende aftale. Det er følgelig ikke afgørende, hvilken status de involverede personer har. Der kan også være tale om lokale myndigheder. Dommen har blandt de lokale myndigheder i Europa udløst en debat om, hvorvidt og i hvilke tilfælde forskellige former for samarbejde mellem lokale myndigheder er underkastet udbudslovgivningen.

Et svar på dette spørgsmål skal tage sit udgangspunkt i en beskrivelse af det offentlige. Kendetegnende for retssystemet i Europa og medlemsstaterne er, at der skelnes mellem stat og samfund. Mens samfundet, som også omfatter erhvervslivet, er kendetegnet ved frihed, privat autonomi og marked, skal i modsætning hertil staten med sine underinddelinger forstås som en organiseret magt- og beslutningsenhed. Det særlige ved en føderalt organiseret stat er, at dens statslige underinddelinger har en selvstændig juridisk personlighed, som adskiller sig fra den personlighed, som den overordnede stat har. Med henblik på en sondring over for samfundet forbliver de imidlertid en del af statsligheden. Regler for det indbyrdes samarbejde mellem de enkelte myndigheder er som offentligretlige aftaler en del af den nationale forvaltningsorganisation og skal derfor nøje adskilles fra de såkaldte subordinationsretlige aftaler mellem forvaltning og borgere.

På denne baggrund er der ved samarbejdet mellem lokale myndigheder principielt tale om en aftale om kompetencen inden for en medlemsstats forvaltningsorganisation. Ifølge Kommissionen foregår der "interne omstruktureringer af offentlige beføjelser". Ved overdragelse af opgaver mellem lokale myndigheder drejer det sig således ikke om bestillinger hos tredjemand, men om nationale organisationstiltag. En opgave bliver inden for staten overdraget til en anden myndighed. På dette område har EU efter princippet om begrænset bemyndigelse ingen kompetence. Den nationale forvaltningsorganisation er tværtimod efter princippet om proceduremæssig og organisatorisk autonomi unddraget EU, hvilket bekræftes af EF-Domstolens praksis. Hvis man virkelig ville se sådanne tilfælde af reorganisation af varetagelsen af opgaver inden for statens samlede organisation som værende underlagt udbudslovgivningen, ville dette være det samme som en indirekte pligt til privatisering. Dette kan imidlertid ikke have været hensigten, fordi det principielt står staten frit for, om den selv ønsker at levere ydelser eller vil overdrage dem til tredjemand på markedet. Desuden ville en sådan tanke stride mod EF-traktatens artikel 295, ifølge hvilken medlemsstaternes ejendomsretlige bestemmelser fortsat er uberørt af EF-traktaten.

Retten til lokalt selvstyre er både sikret på nationalt og på europæisk plan. Ud fra en europæisk synsvinkel fremgår det for det første af subsidiaritetstanken i henhold til artikel 5 i EF-traktaten, for det andet af artikel 2 og 4 i konventionen om lokalt selvstyre. Også i traktaten om en forfatning for Europa anerkendes nu udtrykkeligt det regionale og lokale selvstyre samt de dermed forbundne statsorganisatorisk-retlige strukturer i artikel I-5, når det dér hedder, at Unionen respekterer medlemsstaternes nationale identitet, som den kommer til udtryk i deres grundlæggende politiske og forfatningsmæssige strukturer, herunder regionalt og lokalt selvstyre.

Enhver aftale mellem myndigheder kan naturligvis ikke per se fritages for udbudslovgivningen. Tværtimod er det nødvendigt med en afgrænsning mellem rent forvaltningsorganisatoriske tiltag og aftaler mellem forvaltningsmyndigheder. Udbudslovgivningen finder anvendelse på sidstnævnte.

Heller ikke EF-Domstolens dom af 13. januar 2005 om samarbejdsaftaler i Spanien gør det nødvendigt at anlægge en anden betragtning. Dommen fastslår blot, at aftaler inden for statsorganisationen ikke samlet og generelt må være fritaget fra udbudslovgivningen.

Kommissionen bør på grundlag af denne betragtning udvikle kriterier, således at den eksisterende retsusikkerhed bliver fjernet.

UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (4.10.2006)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner
(2006/2043(INI)

Rådgivende ordfører (*): Werner Langen(*) Udvidet samarbejde mellem udvalg – forretningsordenens artikel 47

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget foreslår Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse følgende punkter til det fælles beslutningsforslag om offentlig-private partnerskaber (OPP’er):

A. der henviser til, at der er indgået et stort antal offentlig-private partnerskaber (OPP'er) i mange medlemsstater i de seneste 10 år,

B.  der henviser til, at den private sektor ved denne form for samarbejde og under hensyntagen til forskellige finansielle og andre materielle begrænsninger kan stille teknisk knowhow, en erhvervsøkonomisk orienteret arbejdsform og finansielle midler til rådighed for at udføre offentlige opgaver og derved bidrage til at sikre, at der på trods af budgetnedskæringer kan ydes tjenester af høj kvalitet til attraktive priser, og at de offentlige myndigheder kan varetage deres kerneopgaver effektivt,

C. der henviser til, at det hovedsageligt er lokale myndigheder, der har ønsket at indgå i OPP-projekter, men at der også er behov for sådanne projekter på europæisk plan, ikke mindst i forbindelse med gennemførelsen af det transeuropæiske transportnet,

D. der henviser til, at det i hvert enkelt tilfælde bør fastslås, om et OPP kan forventes at skabe en merværdi i forhold til andre instrumenter, som f.eks. traditionel indgåelse af offentlige kontrakter eller offentlige myndigheders egen udførelse af tjenesteydelser,

E.  der henviser til, at der ikke findes nogen standarddefinition af OPP på EU-plan, men at OPP-projekter har sammenlignelige karakteristika,

F.  der henviser til, at fjernelse af handelshindringer, etableringsfrihed, fri udveksling af tjenesteydelser og fri bevægelighed for varer, kapital og tjenesteydelser i henhold til EF-traktatens artikel 3 er generelle fællesskabsretlige principper, der finder anvendelse for OPP'er på det europæiske indre marked,

G. der henviser til, at tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse i henhold til EF-traktatens artikel 86 skal udføres i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler, som danner grundlag for det indre marked, for så vidt anvendelsen af disse regler ikke hindrer udførelsen af de særlige opgaver, som er pålagt de virksomheder, der har fået overdraget det praktiske ansvar for disse tjenesteydelser,

H. der henviser til, at det i henhold til subsidiaritetsprincippet i EF-traktatens artikel 5 påhviler de lokale myndigheder og medlemsstaterne at definere og finansiere tjenesteydelser af almindelig økonomisk interesse,

I.   der henviser til, at som følge af forskellige afgørelser fra Domstolen er samarbejde uden udbud i form af OPP’er underlagt betingelser; der henviser til det stigende antal sager om tildeling af tjenesteydelseskontrakter, der indbringes for Domstolen, fordi begreberne "interne forbindelser", offentlige bygge- og anlægskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og koncessioner i disses forskellige former er juridisk upræcise,

J.   der påpeger, at OPP-formen i visse nye medlemsstater vælges for at forsøge at dække over stigningen i den offentlige gæld, som er underlagt Maastricht-kriterierne; udtrykker bekymring over, at kompensationen til de private investorer for tab som følge af lav intern købekraft i disse tilfælde kan resultere i højere indfrielsesudgifter end den oprindelige ydelse på statsgaranterede lån, der optages med henblik på opførelsen af de samme faciliteter,

K. der henviser, at Domstolens praksis konsekvent er vag hvad angår den juridiske status for virksomheder, der drives af flere lokale myndigheder i fællesskab, og de aktiviteter, de kontrollerer, som både direkte ordregivende myndighed og leverandør af tjenesteydelser til de lokale myndigheder, som de er oprettet af,

L.  der henviser til de institutionelle OPP'ers usikre juridiske status i forhold til fællesskabsrettens generelle principper,

1.  glæder sig over forelæggelsen af grønbogen om koncessioner og institutionelle offentlig-private partnerskaber samt over, at Kommissionen efter den offentlige høring har udarbejdet en meddelelse med konkrete forslag;

2.  bifalder den af Kommissionen foreslåede sondring mellem kontraktuelle OPP'er og institutionelle OPP'er;

3.  støtter Kommissionens forslag om at tilstræbe et lovgivningsmæssigt initiativ om tildeling af koncessioner, der fastlægger en klar sondring mellem koncessioner og offentlige kontrakter efter gennemførelse af en konsekvensanalyse;

4.  forventer, at der vil blive fundet en ordning om brugsretten til anlæg og tjenesteydelser, den dermed forbundne risiko og sikkerheden for den investerede private kapital, da dette vil styrke de eksisterende incitamenter til OPP'er;

5.  opfordrer Kommissionen til inden udgangen af 2006 at forelægge en juridisk afklaring om institutionelle OPP'er efter EF-traktatens artikel 251, hvori det klart fremgår, hvorledes EU-reglerne skal anvendes ved valg af private partnere;

6.  mener, at en sådan juridisk afklaring af de institutionelle OPP'er skal præcisere en fælles, gennemsigtig og ikke-diskriminerende udvælgelsesprocedure, som skal følges for at oprette et institutionelt OPP og tildele det opgaver;

7.  mener, at Kommissionen for at sikre loyal konkurrence bør udsende en meddelelse, der klarlægger den nye procedure for konkurrencepræget dialog med angivelse af, hvordan intellektuelle ejendomsrettigheder beskyttes;

8.  er imod særlige regler for indgåelse af kontrakter, som ligger under tærskelværdien, da dette hører under medlemsstaternes kompetence, og disses egne retsinstanser også fremover skal regulere dette spørgsmål;

9.  opfordrer til lovgivningsinitiativer om institutionelle og kontraktuelle OPP’er for at afklare den juridiske status i forhold til fællesskabsretten for virksomheder under lokale myndigheder (virksomheder, der drives af flere lokale myndigheder i fællesskab) og give dem samme beføjelse til at indgå kontrakter som de offentlige myndigheder under udøvelsen af de beføjelser, de er tillagt, samt til at give de lokale myndigheder, som har oprettet dem, mulighed for at trække på deres tjenesteydelser på samme vilkår, som når de trækker på deres egne afdelingers;

10. opfordrer til klare regler for de lokale myndigheders formålsbestemte sammenslutninger, når disse udelukkende varetager opgaver inden for et snævert afgrænset lokalt ansvarsområde;

11. mener ikke, at anvendelsesområdet for ”interne forbindelser” uden udbudsprocedurer bør udvides yderligere, da dette vil undtage visse områder fra det indre marked og konkurrencen;

12. mener, at de to kriterier, der nu er fastslået i Domstolens praksis - nemlig at den kontrol, den offentlige myndighed fører med tjenesteyderen, svarer til den kontrol, den fører med den offentlige myndigheds egne tjenestegrene, og at den udfører hovedparten af sin virksomhed inden for den pågældende offentlige myndigheds område – bør inkorporeres i fællesskabslovgivningen;

13. opfordrer til en mere præcis definition af begrebet "tilsvarende kontrol", som den offentlige myndighed fører med tjenesteyderen, navnlig i tilfælde, hvor halvoffentlige virksomheder på vegne af den organiserende offentlige myndighed og i forbindelse med udførelsen af sine opgaver udfører tjenesteydelser, som hovedsagelig er finansieret eller garanteret af den organiserende offentlige myndighed;

14. bifalder i overensstemmelse med den åbne koordinationsmetode og udvekslingen af god praksis ideen om at oprette endnu et europæisk agentur, der fokuserer på europæiske OPP’er med henblik på udveksling af erfaringer;

15. glæder sig over, at Kommissionen på grundlag af eksisterende strukturer i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank har oprettet et europæisk ekspertisecenter for OPP'er;

16. mener, at dette center bør få til opgave at foretage regelmæssige vurderinger af fremskridt og resultater i forbindelse med OPP-projekter, at formidle ekspertise om god praksis for iværksættelse af OPP-aktiviteter inden for forskellige sektorer på alle EU’s officielle sprog og at varetage udveksling af informationer, der tilgår EU’s institutioner, og som kan være til nytte for medlemsstaterne og de lokale og regionale myndigheder;

17. mener efter moden overvejelse, at en hvilken som helst tærskelværdi for en offentlig udbydende myndigheds minimumsandel i en virksomhed, hvis kapital ejes i fællesskab med private partnere, vil kunne danne grundlag for permanent beskyttede områder, og at enhver grænse, der drøftes, derfor er forbundet med problemer;

18. mener, at outsourcing af levering af forsyningspligtydelser gør det påkrævet, at den udbydende myndighed tildeler kontrakten på grundlag af den offentlige udbudsprocedure;

19. foreslår, at halvoffentlige selskaber kun skal være forpligtet til at vælge deres private partnere på grundlag af licitationer, når den private partner leverer ydelser på vegne af og i forbindelse med udførelse af opgaver for den koncessionshavende myndighed, som kontrollerer, finansierer eller garanterer hovedparten af disse ydelser;

20. afviser enhver omgåelse af udbuds- og koncessionsbestemmelserne;

21. mener i den forbindelse – med henblik på potentielle effektivitetsfordele ved inddragelse af nye leverandører og nye former for levering af forsyningspligtydelser - at der er et påtrængende behov for større juridisk klarhed omkring de lokale myndigheders forskellige fælles organisationsformer (der omfatter samarbejde mellem lokale myndigheder, selvforsyning i forbindelse med intern levering, offentlig-private partnerskaber, tildeling af koncessioner), for klarlæggelse af anvendelsen af fællesskabsreglerne vedrørende konkurrence, offentlige aftaler og statsstøtte og for almengyldige kriterier, som gælder i hele EU;

22. mener, at urimeligt langvarige koncessioner virker konkurrenceforvridende, men at der på den anden side også skal være mulighed for at kunne afskrive private investeringer og få et rimeligt udbytte, da der ellers ikke vil være noget som helst incitament til at indgå i et OPP;

23. mener, at tilbageførsel til de lokale myndigheder af opgaver, som er udført tilfredsstillende sammen med den private sektor, ikke kan være et meningsfuldt alternativ til OPP'er, der er i overensstemmelse med konkurrenceprincipperne;

24. glæder sig over, at de lokale myndigheder kan vælge mellem to alternativer, idet kontrakter og koncessioner uden konkurrence ikke kan accepteres, medmindre offentligt ejede virksomheder næsten udelukkende fungerer som et redskab for de pågældende myndigheder og kontrolleres direkte af deres offentlige andelshavere, og deres aktiviteter er strengt lokale, uden forbindelse med det indre marked og begrænset til praktiske offentlige ansvarsområder;

25. anser det for rigtigt, at de lokale myndigheder og disses driftsafdelinger kun må fravige konkurrencebestemmelserne, når de varetager rent lokale opgaver uden forbindelse med det indre marked;

26. anbefaler imidlertid, at intern virksomhed gøres udbudspligtig, når de pågældende opgaver udføres af uafhængige driftsafdelinger, eller når disse udfører eksterne opgaver.

PROCEDURE

Titel	Offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner
Procedurenummer	2006/2043(INI)
Korresponderende udvalg	IMCO
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	ECON 16.2.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet	16.2.2006
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Werner Langen 21.9.2004
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	20.6.2006		4.9.2006	2.10.2006
Dato for vedtagelse	3.10.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	34 1 2
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Ieke van den Burg, Jan Christian Ehler, Elisa Ferreira, Jean-Paul Gauzès, Robert Goebbels, Donata Gottardi, Benoît Hamon, Gunnar Hökmark, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Sophia in 't Veld, Piia-Noora Kauppi, Wolf Klinz, Christoph Konrad, Guntars Krasts, Andrea Losco, Astrid Lulling, Cristobal Montoro Romero, John Purvis, Alexander Radwan, Eoin Ryan, Antolín Sánchez Presedo, Margarita Starkevičiūtė, Ivo Strejček, Lars Wohlin
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere	Satu Hassi, Sergej Kozlík, Alain Lipietz, Jules Maaten, Vladimír Maňka, Thomas Mann, Sérgio Marques, Gilles Savary, Andreas Schwab
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (31.8.2006)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncesssioner
(2006/2043(INI))

Rådgivende ordfører: Paolo Costa

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse som korresponderende udvalg til at indarbejde følgende forslag i sit beslutningsforslag:

A.  der henviser til behovet for tilpasninger af infrastrukturen i EU, især transport- og logistikinfrastrukturerne og -tjenesterne, lige fra de store net som TEN-T til enkeltstrukturer som havne og lufthavne, logistikcentre og intermodale udvekslingsstrukturer og strukturer i forbindelse med bytransport (parkeringspladser, lokalbaner, sporvogne, metro, busser og offentlige transporttjenester), der på grund af det betydelige finansieringsbehov lægger et stigende pres på medlemsstaternes budgetter,

B.  der f.eks. henviser til de enorme finansieringsbehov i de kommende år til TEN-T infrastrukturprojekter, som anslås til 600 mia. euro inden 2020 (herunder 225 mia. euro til 30 prioriterede projekter, heraf 140 mia. euro i perioden 2007-2013) - behov, som ikke kan dækkes, hvis der ikke anvendes ressourcer fra flere forskellige offentlige og private kilder og gives en økonomisk saltvandsindsprøjtning i form af fællesskabsstøtte,

C.  der henviser til forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for transeuropæiske transport- og energinet (KOM(2004)0475), der sigter mod at fremme offentlige investeringer i sektoren ved at forhøje satsen for Fællesskabets medfinansiering,

D.  der henviser til de erfaringer med offentlig-private partnerskaber, både "kontraktuelle" og "institutionelle", som gennem årene er gjort i nogle medlemsstaters forvaltninger, særligt inden for koncessionsbaserede transportprojekter, som et middel til, at de offentlige myndigheder kan få mest muligt ud af de offentlige midler og dele risiciene med private partnere,

E.  der henviser til, at dette fænomen optræder i forskellige skikkelser, som i voksende omfang taler for anvendelse af særlige fællesskabsprincipper og -bestemmelser, og som har ført til, at der er opstået en række regler, der i første omgang nødvendiggør fastsættelsen af en ramme herfor, selv om der bør være mulighed for yderligere udvikling af disse regler,

F.  der henviser til, at de offentlig-private partnerskaber kan og skal bidrage til at øge de offentlige tjenesters kvalitet og kontinuitet gennem en fordeling af risiciene mellem den offentlige og den private sektor,

G.  der henviser til, at det for at få så effektive resultater så muligt ud af infrastrukturomkostningerne under alle omstændigheder er nødvendigt at fremme en bred deltagelse af den private sektor i planlægningen, opførelsen, forvaltningen og finansieringen af infrastruktur, ved hjælp af gennemsigtige udbudsprocedurer samt gennemsigtige procedurer ved indhentning af bud og tildeling af kontrakter,

H.  der henviser til, at Eurostat gennem en analyse af fordelingen af de største risici (i forbindelse med opførelsen, tilgængeligheden og efterspørgslen) fastsætter kriteriet for OPP-projekternes indvirkning på medlemsstaternes nationalregnskab,

I.  der henviser til, at offentlige virksomheder og organer i OPP'er muligvis ikke er berettigede til at modtage fællesskabsstøtte, idet de ikke har nogen byggeomkostninger, mens private virksomheder og organer ikke er berettigede til at modtage denne form for støtte, fordi de modtager "rådighedspræmier", der skal dække deres byggeomkostninger,

J.  der henviser til, at planlægningen, beslutningstagningen og opførelsesfasen i forbindelse med TEN-T-projekter muligvis vil løbe længere end den finansielle ramme, hvorunder støtte bevilges,

1. mener, at Kommissionen bør vedtage et retligt instrument, som opstiller retningslinjer for, hvordan man kan kombinere eksisterende lovgivning og principper samt definitioner og grundlæggende begreber, der danner grundlag for de forskellige former for offentlig-private partnerskaber i Europa, og som finder anvendelse på både "kontraktuelle" og "institutionelle" OPP'er, for at sikre, at principperne om ligebehandling og ensartethed mellem medlemsstaterne respekteres, mens medlemsstaterne og deres lokale myndigheder får størst mulig frihed til at regulere de nærmere enkeltheder i de kontraktuelle eller institutionelle ordninger i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet;

2. mener, at der sammen med det retlige instrument for de institutionelle og kontraktuelle OPP'er bør fastsættes en liste over "bedste praksis" og en række "praksis, der forbydes" i forbindelse med OPP'er, navnlig vedrørende den fase, hvor tildelingen af kontrakter sker, uanset om det kontraherende selskab er privat, offentligt eller blandet, og at man bør definere de tilfælde, hvor en intern løsning kan anvendes;

3. mener, at det er nødvendigt at anvende en OPP-komparator og gennemføre en rentabilitetsanalyse før igangsættelsen af et OPP-projekt; mener endvidere, at denne kategori af OPP'er skal have en bredere betydning og ikke blot omfatte indgåelsen af koncessioner, men også kontrakter, der sigter på offentlige tjenester, som har nødvendiggjort opførelse af infrastruktur, og hvor størstedelen af de indtægter, som en partner har i forbindelse med en koncessionskontrakt, hidrører fra direkte betalinger fra de offentlige myndigheder; mener, at det retlige instrument, som opstiller retningslinjerne, skal gælde i den fase, hvor kontrahenten udvælges, ved at der opstilles en række eksempler på "bedste praksis" - som dog ikke skal være bindende - for de offentlige myndigheder og de private erhvervsdrivende; mener, at disse retningslinjer desuden skal indeholde de principper, som skal gælde for kontraktgrundlaget efter tildelingen, hvor der kan blive tale om udelukkelse med angivelse af den adfærd eller de bestemmelser i kontrakten, der strider mod eller eventuelt vil kunne stride mod principperne i fællesskabsretten; mener endvidere, at disse retningslinjer bør bidrage til en rimelig balance og fordeling mellem fortjeneste og risici mellem offentlige og private partnere for ikke at pådrage borgerne uacceptabel skade, og anser det endelig for hensigtsmæssigt, at Kommissionen angiver eksempler på "bedste praksis" ved fordelingen af risiciene mellem det offentlige og den private sektor;

4. understreger, at udtrykket "interessekonflikt" bør defineres præcist på EU-plan for at sikre en rimelig og retfærdig risikodeling;

5. mener, at det hvad angår de institutionelle OPP'er i betragtning af den nuværende retsusikkerhed som følge af De Europæiske Fællesskabers Domstols retspraksis vedrørende blandede selskaber (dom af 11. januar 2005 i sagen C-26/03, Stadt Halle og RPL Lochau) er nødvendigt på grundlag af visse medlemsstaters erfaringer på området at fastsætte et særligt retlig instrument, der sikrer juridisk klarhed omkring de gældende bestemmelser og sammenhængen mellem Fællesskabets bestemmelser og principper vedrørende selskabsret, konkurrenceret og tildeling af offentlige kontrakter og koncessioner, og at dette instrument bør overholde de kriterier, der blev fastsat i dommen af 18. november 1999 i sagen C-107/98, Teckal, princippet om de lokale myndigheders ret til at forvalte frit og medlemsstaternes enekompetence, især når det gælder bestemmelserne om ejendomsbestemmelserne; mener endvidere, at dette instrument ligeledes bør skelne mellem de bestemmelser, der gælder for blandede selskaber, når de opererer i offentlighedens interesse og de bestemmelser, der gælder, når de opererer på det private område;

6. ønsker, at krydssubsidiering af koncessioner - en metode, hvormed det er muligt at finansiere ikke-rentable infrastrukturer som led i regionaludvikling med overskuddet fra rentable infrastrukturer uden omfattende anvendelse af offentlig finansiering, og som der på nuværende tidspunkt er skabt usikkerhed om med direktivet om offentlige kontrakter - fuldt ud betragtes som en særskilt og original form for offentlig-privat partnerskab og i retlig henseende fastslås som værende et sådant;

7. håber, at det med den nationale regnskabsmæssige behandling af de offentlig-private partnerskabskontrakter vil være muligt under overholdelse af Maastricht-traktatens bestemmelser om underskud og gæld at fremme finansieringen af tilpasningen af infrastrukturerne i EU (pressemeddelelse STAT/STAT/18);

8. tilslutter sig, at valget af private partnere i forbindelse med institutionelle OPP'er (dvs. blandede selskaber) finder sted på basis af offentlige procedurer, og at der i denne procedure fastsættes kriterier for den efterfølgende samhandel mellem blandede selskaber og de private partnere (problemet med dobbelte tildelinger af bud);

9. anmoder Kommissionen om ved hjælp af fællesskabskontrol at overvåge, at der ved tildelingen af støtte ikke finder forskelsbehandling af operatører sted, uanset om de er private, offentlige eller blandede;

10. understreger, at der, ud over opfyldelse af kravene i henhold til Eurostats beslutning om den regnskabsmæssige behandling af offentlig-private partnerskaber, bør fastsættes yderligere retningslinjer hvad angår kvantificering af de risici, der er forbundet med projekter, for at forhindre muligheden for at omgå Maastricht-kriterierne;

11. mener, at løftestangseffekten af offentlig-private partnerskaber vil blive mærkbart styrket, når der i perioden for den kommende finansielle ramme (2007-2013) vil være 2.907 mio. euro fra Fællesskabet til rådighed årligt til finansiering af TEN-T i forhold til de 600 mio. euro under de nuværende finansielle overslag, kombineret med en særlig lånegarantifond, som er udformet specielt med henblik på OPP'ers behov og højere grænser for EU's bidrag til TEN-T-projekter;

12. tilskynder Kommissionen og Den Europæiske Investeringsbank til at kombinere deres ekspertise og formidle denne ekspertise, specielt i de lande, hvor forvaltningerne ikke er fortrolige med OPP'er;

13. mener, at det er nødvendigt at revidere de eksisterende bestemmelser vedrørende tildelingen af fællesskabsstøtte inden for rammerne af OPP'erne for at fjerne eventuelle hindringer for en effektiv anvendelse af denne form for støtte.

PROCEDURE

Titel	Offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner
Procedurenummer	2006/2043(INI)
Korresponderende udvalg	IMCO
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	TRAN 16.2.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet	16.2.2006
Ordfører   Dato for valg	Paolo Costa 23.11.2004
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	15.6.2005	29.8.2005
Dato for vedtagelse	30.8.2005
Resultat af den endelige afstemning	for: imod: hverken/eller:		45 1 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Inés Ayala Sender, Etelka Barsi-Pataky, Philip Bradbourn, Paolo Costa, Michael Cramer, Arūnas Degutis, Christine De Veyrac, Petr Duchoň, Saïd El Khadraoui, Robert Evans, Emanuel Jardim Fernandes, Luis de Grandes Pascual, Mathieu Grosch, Ewa Hedkvist Petersen, Jeanine Hennis-Plasschaert, Stanisław Jałowiecki, Georg Jarzembowski, Dieter-Lebrecht Koch, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Jörg Leichtfried, Bogusław Liberadzki, Evelin Lichtenberger, Patrick Louis, Erik Meijer, Robert Navarro, Josu Ortuondo Larrea, Willi Piecyk, Luís Queiró, Reinhard Rack, Luca Romagnoli, Gilles Savary, Renate Sommer, Dirk Sterckx, Gary Titley, Georgios Toussas, Marta Vincenzi, Corien Wortmann-Kool, Roberts Zīle
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Zsolt László Becsey, Johannes Blokland, Den Dover, Nathalie Griesbeck, Zita Gurmai, Elisabeth Jeggle, Anne Elisabet Jensen, Sepp Kusstatscher, Zita Pleštinská
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (28.4.2006)

til Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse

om offentlig/private partnerskaber og om fællesskabsretten om offentlige kontrakter og koncessioner
2006/2043(INI))

Rådgivende ordfører: Grażyna Staniszewska

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at EU's budget bliver stadigt mindre, samtidig med at omfanget af opgaver i forbindelse med regionaludvikling bliver stadigt større, og at det i takt hermed bliver vigtigere at skaffe private ressourcer,

B.  der henviser til, at det er muligt at øge støtten til regionaludviklingsprojekter ved hjælp af offentlig/private partnerskaber (OPP), som nogle medlemsstater har gode erfaringer med,

C.  der henviser til, at offentlig/private partnerskaber giver offentlige instanser mulighed for at drage fordel af private virksomheders erfaring og at anvende mekanismer for risikofordeling mellem offentlige og private sektorer, og at dette kan medvirke til såvel at øge offentlige tjenesteydelsers kvalitet og kontinuitet som at økonomisere med de begrænsede ressourcer, der er til rådighed for sådanne aktiviteter,

D.  der henviser til, at konceptet "offentlig/private partnerskaber" stadig ikke er særlig udbredt, og at der for at overvinde den tvivl, der findes, er behov for klare og gennemsigtige adfærdsregler og ekspertise på området, især hvad angår offentlige myndigheders og foretagenders aktiviteter,

1.  erkender, at der på nuværende tidspunkt er behov for, at begrebet offentlig/private partnerskaber defineres bedre, og at tildelingen af koncessioner for retssikkerhedens skyld reguleres med en klar differentiering mellem koncessioner og offentlige kontrakter, dog uden at lovgivningen om offentlig/private partnerskaber gøres mere kompleks;

2.  roser Kommissionen for de offentlige høringer, som den har foranstaltet i forbindelse med grønbogen, og finder det af afgørende betydning, at de forskellige berørte parters synspunkter høres, både på regionalt og lokalt plan;

3.  er af den opfattelse, at reglerne for etablering og drift af institutionaliserede offentlig/private partnerskaber, tildeling af opgaver samt den nye konkurrencebaserede dialogprocedure bør defineres nærmere under overholdelse af nærhedsprincippet i Kommissionens meddelelser, bl.a. med forklaringer om anvendelse af offentlig støtte i forbindelse med offentlig/private partnerskaber for at sikre loyal konkurrence;

4.  anfører, at den juridiske usikkerhed med hensyn til interne definitioner, der er opstået som følge af Domstolens dom i sagen "Stadt Halle inter alia"[1] hurtigt bør elimineres ved at supplere det eksisterende direktiv 2004/18/EF[2]; kræver, at alle retlige foranstaltninger tager sigte på at fremme etableringen af institutionaliserede OPP'er;

5.  opfordrer Kommissionen til omgående i samarbejde med Den Europæiske Investeringsbank at oprette et europæisk ekspertisecenter for offentlig/private partnerskaber om muligt på grundlag af eksisterende strukturer, som skal have til opgave at foretage regelmæssige evalueringer af de offentlig/private partnerskabers fremskridt og resultater, formidle ekspertise og forestå udveksling af erfaringer om bedste praksis med hensyn til etablering af offentlig/private partnerskaber inden for forskellige sektorer på alle EU’s officielle sprog, som fremsendes til EU’s institutioner og som såvel medlemsstaterne som lokale og regionale myndigheder vil kunne gøre brug af;

6.  finder det nødvendigt i forbindelse med det europæiske ekspertisecenter for offentlig/private partnerskaber at udarbejde modelprojekter vedrørende hyppigt forekommende situationer, hvor offentlig/private partnerskaber giver de bedste resultater; disse modelprojekter vil sammen med en fortegnelse over medlemsstaternes bedste praksis være til stor nytte, især for de medlemsstater, der er betænkelige ved at gøre brug af offentlig/private partnerskaber;

7.  opfordrer Kommissionen til i forbindelse med reguleringen af fremtidige OPP-projekter og den aktuelle konsekvensanalyse af retsforskrifter vedrørende koncessioner i udstrakt grad at tage vidtrækkende hensyn til det regionale selvstyres interesser og at inddrage repræsentanter for regionale og lokale myndigheder i udarbejdelsen af fremtidige regler;

8.  mener, at det vil være af afgørende betydning for offentlig/private partnerskaber at lade privat kapital indgå som en del af nationale bidrag til strukturfondene og at tilføje offentlig/private partnerskaber til listen over støtteberettigede i forhold disse fonde, da dette vil skabe større udvikling i alle regioner;

9.  er af den opfattelse, at den hurtige iværksættelse af JASPERS-programmet og brugen af offentlig/private partnerskaber i forbindelse med samhørighedspolitikken vil give mulighed for at finansiere komplicerede OPP-projekter og gøre det lettere at gennemføre velforberedte OPP-aktiviteter.

PROCEDURE

Titel	Offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner
Procedurenummer	2006/2043(INI)
Korresponderende udvalg	IMCO
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	REGI 16.2.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet	16.2.2006
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Grażyna Staniszewska 11.7.2005
Oprindelig rådgivende ordfører	-
Behandling i udvalg	22.2.2006
Dato for vedtagelse	20.4.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	35 7 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Alfonso Andria, Elspeth Attwooll, Jana Bobošíková, Graham Booth, Bairbre de Brún, Gerardo Galeote Quecedo, Iratxe García Pérez, Eugenijus Gentvilas, Lidia Joanna Geringer de Oedenberg, Ambroise Guellec, Pedro Guerreiro, Marian Harkin, Konstantinos Hatzidakis, Jim Higgins, Alain Hutchinson, Mieczysław Edmund Janowski, Gisela Kallenbach, Tunne Kelam, Miloš Koterec, Constanze Angela Krehl, Sérgio Marques, Miroslav Mikolášik, Lambert van Nistelrooij, Jan Olbrycht, Markus Pieper, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Elisabeth Schroedter, Alyn Smith, Grażyna Staniszewska, Margie Sudre, Salvatore Tatarella, Oldřich Vlasák
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Inés Ayala Sender, Bastiaan Belder, Thijs Berman, Simon Busuttil, Brigitte Douay, Louis Grech, Marcin Libicki, László Surján, Manfred Weber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Sharon Bowles
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	-

PROCEDURE

Titel	Offentlig-private partnerskaber og fællesskabslovgivningen om offentlige kontrakter og koncessioner
Procedurenummer	2006/2043(INI)
Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet   om tilladelse	IMCO 16.2.2006
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	ECON 16.2.2006			TRAN 16.2.2006		REGI 16.2.2006
Ingen udtalelse(r)   Dato for afgørelse	ITRE 17.3.2006
Udvidet samarbejde   Dato for meddelelse på plenarmødet	16.2.2006
Ordfører(e)   Dato for valg	Barbara Weiler 21.2.2006
Oprindelig(e) ordfører(e)
Behandling i udvalg	31.1.2006		29.5.2006		20.6.2006		4.9.2006		13.9.2006 4.10.2006
Dato for vedtagelse	10.10.2006
Resultat af den endelige afstemning	+ - 0	30 2 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Charlotte Cederschiöld, Mia De Vits, Janelly Fourtou, Evelyne Gebhardt, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Christopher Heaton-Harris, Anna Hedh, Edit Herczog, Kurt Lechner, Lasse Lehtinen, Arlene McCarthy, Toine Manders, Manuel Medina Ortega, Béatrice Patrie, Zita Pleštinská, Guido Podestà, Giovanni Rivera, Zuzana Roithová, Luisa Fernanda Rudi Ubeda, Heide Rühle, Leopold Józef Rutowicz, Andreas Schwab, Marianne Thyssen, Barbara Weiler, Glenis Willmott
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Simon Coveney, Donata Maria Assunta Gottardi, Joel Hasse Ferreira, Konstantinos Hatzidakis, Ian Hudghton, Filip Andrzej Kaczmarek, Othmar Karas, Horst Posdorf, Anja Weisgerber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Marian Harkin, Wolf Klinz, Toomas Savi, Willem Schuth
Dato for indgivelse	16.10.2006
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

• [1]  Domstolens dom af 11.1.2005 i sagen Stadt Halle inter alia v Arbeitsgemeinschaft Thermische Restabfall- und Energieverwertungsanlage TREA Leuna, 2005, Sml. I-0001, dom af 13.10.2005 i sag C-458/03 Parking Brixen GmbH v Gemeinde Brixen, Stadtwerke Brixen AG, [2005] Sml. 00000, dom af 21.7.2005 i sag C-231/03 Coname v Comune di Cingia de’ Botti, [2005] Sml. 00000 mfl.
• [2]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EFT L 134 af 30.4.2004, s. 114).