BETÆNKNING om hvidbogen om en europæisk kommunikationspolitik
16.10.2006 - (2006/2087(INI))
Kultur- og Uddannelsesudvalget
Ordfører: Luis Herrero-Tejedor
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om hvidbogen om en europæisk kommunikationspolitik
Europa-Parlamentet,
− der henviser til Kommissionens meddelelse om hvidbog om en europæisk kommunikationspolitik (KOM(2006)0035),
− der henviser til Del II i EF-traktaten,
− der henviser til EF-traktatens artikel 195, 211 og 308,
− der henviser til artikel 11, 41, 42 og 44 i charteret om grundlæggende rettigheder,
− der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1049/2001 af 30. maj 2001 om aktindsigt i Europa-Parlamentets, Rådets og Kommissionens dokumenter[1],
− der henviser til meddelelse til Kommissionen om aktionsplan til forbedring af Kommissionens kommunikation til Europa (SEK(2005)0985),
− der henviser til Kommissionens meddelelse "Kommissionens bidrag til tænkepausen og tiden derefter: Plan D for demokrati, dialog og debat" (KOM(2005)0494),
− der henviser til sin beslutning af 13. marts 2002 om Kommissionens meddelelse om nye rammer for samarbejde om aktiviteter vedrørende informations- og kommunikationspolitikken i Den Europæiske Union[2],
− der henviser til sin beslutning af 10. april 2003 om en informations- og kommunikationsstrategi for Den Europæiske Union[3],
der henviser til sin beslutning af 12. maj 2005 om gennemførelsen af Den Europæiske Unions informations- og kommunikationsstrategi[4],
der henviser til forretningsordenens artikel 45,
−
− der henviser til Kultur- og Uddannelsesudvalgets betænkning og udtalelserne fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6-0365/2006),
A. der henviser til, at kommunikation er et vigtigt element i både et repræsentativt og et participatorisk demokrati,
B. der henviser til, at en af EU's demokratiske elementers styrker derfor hænger sammen med kommunikationsstrukturerne på europæisk plan, som forbinder institutionerne med borgerne,
C. der henviser til, at informations- og udtryksfriheden bør være det centrale element i demokratiet i Europa og udgøre fundamentet for de politiske systemer på europæisk og nationalt plan, og at offentligheden - så vidt muligt - bør have adgang til informationer,
D. der henviser til, at erfaringerne fra europæiske valg og folkeafstemninger viser, at deltagelsen har været højere blandt borgere, som er opmærksomme på og interesserede i EU-relaterede spørgsmål, end blandt borgere, som ikke har modtaget informationer,
E. der henviser til, at der for øjeblikket ikke findes et konsolideret offentligt europæisk rum, men meget aktive offentlige nationale rum, og at det er meget forskelligt, i hvilket omfang europæiske anliggender debatteres, og hvilke anliggender der debatteres,
F. der henviser til, at det vil være en vigtig forbedring, hvis europæiske anliggender får en mere fremtrædende plads i de offentlige nationale rum,
G. der henviser til, at et første skridt i retning af et offentligt europæisk rum ville være at ophæve de nationale rums isolation gennem en europæisk kommunikationsaktion, og at dette er tæt forbundet med paneuropæiske, eller i det mindste fald transnationale, mediestrukturer,
H. der henviser til, at forskellige undersøgelser fra Eurobarometer klart viser, at borgerne ikke er tilstrækkeligt informeret om europæiske anliggender,
I. der henviser til, at kommunikation også er forbundet med gennemsigtighed, medborgerskab og fælles værdier,
J. der påpeger, at de europæiske anliggender og den merværdi, fællesskabslovgivningen tilfører, sjældent opnår anerkendelse i de nationale debatter, hvor de nationale politikere ofte tager æren for de europæiske succeser, medens de omvendt er hurtige til at kritisere EU - ofte for politiske forsømmelser på nationalt plan,
K. der henviser til, at Det Europæiske Råd i juni 2006 igen satte den institutionelle reform på dagsordenen,
L. der henviser til, at formålet med tænkepausen er at gøre Unionen mere demokratisk og effektiv og genskabe forbindelsen mellem den og borgerne,
Kommunikationspolitik og det europæiske offentlige rum
1. glæder sig over hvidbogens forelæggelse og tilslutter sig Kommissionens ønske om at ændre kommunikationspolitikken til en selvstændig politik med eget indhold;
2. mener, at der er behov for en forbedring af kommunikationen mellem EU og dets borgere; støtter derfor forsøget på at revidere den måde, hvorpå kommunikationen med borgerne er organiseret; understreger, at bedre kommunikation ikke kan kompensere for utilstrækkelige politikker, men kan bidrage til, at de politikker, der gennemføres, forstås bedre;
3. glæder sig over Kommissionens erkendelse af, at kommunikationen ikke kan adskilles fra sit emne, at den skal være tovejs, og at der skal lyttes til borgerne; beklager dog, at disse principper, der opstilles i hvidbogens indledning, ikke på nogen måde omsættes i praksis; opfordrer derfor Kommissionen til at oplyse, hvordan den vil tage hensyn til borgernes synspunkter, og foreslår i denne forbindelse at integrere de andre institutioners eventuelle initiativer som f.eks. Agora, et organ, der forhandler med repræsentanter for civilsamfundet, og som Parlamentet har besluttet at oprette;
4. anmoder indtrængende Kommissionen om at støtte oprettelsen af et offentligt europæisk rum, som primært skal struktureres gennem nationale, lokale og regionale medier, dog uden at miste den vigtige rolle af syne, som nationale og regionale aviser og tv-nyhedsprogrammer af høj kvalitet spiller i dækningen af de europæiske anliggender; opfordrer derfor medlemsstaterne til på passende vis at tilskynde de nationale offentlige audiovisuelle kanaler til at informere offentligheden om de politikker, der gennemføres på europæisk plan;
5. bemærker, at formålet med en europæisk kommunikationspolitik ikke bør være at skabe et kommunikationsrum, der konkurrerer med de offentlige nationale rum, men snarere en tæt tilpasning af de nationale debatter til debatterne på EU-plan;
6. opfordrer indtrængende Kommissionen til at tage de konkrete forslag i betragtning, som fremgår af Parlamentets beslutning af 12. maj 2005 om EU's informations- og kommunikationsstrategi, når den formulerer en kommunikationspolitik;
Definition af fælles principper
7. støtter ideen om at etablere en tovejskommunikation mellem EU og dets borgere, ved hjælp af hvilken EU kan og vil lytte nærmere til, hvad borgerne ønsker at sige om Europa; finder imidlertid ikke ideen om, at borgerne skal være drivkraften bag deltagelse og dialog, særlig fornuftig, da det ikke er borgerne, der skal opsøge informationerne, men informationerne, der skal tilflyde dem;
8. mener ikke, at det vil være hensigtsmæssigt at lade Europa-Parlamentet være omfattet af en adfærdskodeks, der regulerer dets kommunikation med EU-borgerne;
9. anmoder Kommissionen om at forelægge et forslag til en interinstitutionel aftale, der opstiller en række fælles principper for de europæiske institutioners samarbejde på kommunikationsområdet;
10. opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge, hvilke muligheder der er for at lancere et reelt fællesskabsprogram for information og kommunikation om Europa, som er baseret på EF-traktatens artikel 308, for at forbedre de eksisterende tværinstitutionelle partnerskabsmekanismer på dette område; mener, at Parlamentet, såfremt Kommissionen fremlægger et tilsvarende forslag, skal inddrages fuldt ud i definitionen og fastlæggelsen af programmets indhold og anvendelsesområde;
11. er af den opfattelse, at der ved fastlæggelsen af anvendelsesområdet for en europæisk kommunikationspolitik i højere grad bør henvises til principperne og værdierne i charteret om grundlæggende rettigheder;
12. minder om, at chartret om grundlæggende rettigheder allerede definerer borgernes rettigheder med hensyn til information, og at et eventuelt nyt instrument skal respektere det folkevalgte Parlaments beføjelser, herunder retten til frit at henvende sig til borgerne i hele Unionen; henstiller, at Parlamentets udvalg, der er kompetent i konstitutionelle anliggender, analyserer et sådant interinstitutionelt instruments art og indhold;
13. understreger vigtigheden af en forfatning for Europa, som ville give Unionen et mere politisk og mere demokratisk tilsnit og gøre den mere tiltrækkende i borgernes øjne; minder om det politiske ansvar, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bærer med hensyn til at støtte forfatningstraktatens ratificeringsprocedure;
Styrkelse af borgernes rolle
14. glæder sig over Kommissionens ønske om at drøfte europæiske anliggender på alle niveauer og kommunikere på nationalt, regionalt og lokalt niveau for at decentralisere budskabet; understreger behovet for, at en sådan kommunikation finder sted på et meget regelmæssigt grundlag; hilser Kommissionens handlingsplan velkommen og forventer, at den gennemføres straks;
15. mener, at udviklingen af en europæisk næradministration, der kan bistå de utallige nuværende EU-informationskontorer, vil kunne bidrage til at knytte vigtige direkte bånd mellem Unionen og dens borgere, bl.a. ved at fremme borgernes adgang til de europæiske initiativer og programmer, der vedrører dem; mener, at Kommissionens og Europa-Parlamentets informationskontorer i medlemsstaterne spiller en væsentlig rolle i denne forbindelse; mener i denne sammenhæng, at det er påkrævet at tage det arbejde, som disse informationskontorer hidtil har udført i medlemsstaterne, op til fornyet overvejelse, da deres pr-politik ikke tiltrækker sig borgernes opmærksomhed, og da de hertil anvendte midler kunne anvendes langt mere effektivt; ønsker følgelig, at de bliver mere aktive og mindre bureaukratiske;
16. glæder sig over det gennemskuelighedsinitiativ, Kommissionen indledte i november 2005, og i forbindelse med hvilket den understregede, at høje gennemskuelighedsstandarder udgør en del af enhver moderne forvaltnings legitimitet; mener, at den europæiske offentlighed kan have en berettiget forventning om effektive, ansvarlige og serviceorienterede offentlige institutioner;
17. mener, at regioner og byer er de mest velegnede platforme til fremme af ideen om Europa blandt borgerne, og anmoder Regionsudvalget om at engagere sig i gennemførelsen af en fremtidig kommunikationspolitik;
18. støtter tanken om at styrke debatten i de nationale og regionale parlamenter;
19. tilskynder de nationale parlamenter til at styrke deres regeringers tilsynsrolle, når de handler i Rådet, og således øge bevidstgørelsen og dermed EU-institutionernes demokratiske ansvar;
20. understreger, at de nationale parlamenter bør bestræbe sig på at være mere opmærksomme på den europæiske lovgivningsproces meget tidligere i beslutningsprocessen;
21. henleder opmærksomheden på formandskabets konklusioner fra konferencen af parlamentsformænd i EU den 6.-7. maj 2005, hvori de nationale parlamenter opfordres til hvert år og om muligt på et plenarmøde at behandle Kommissionens årlige lovgivnings- og arbejdsprogram;
22. understreger vigtigheden af de interparlamentariske fora om Europas fremtid, som afholdes for anden gang i anledning af Rom-traktaternes 50-års dag; opfordrer til, at der inden for rammerne af den europæiske kommunikationspolitik tages hensyn til drøftelserne mellem repræsentanterne for den europæiske befolkning;
23. understreger vigtigheden af borgeruddannelse om EU's integration; mener, at en vis grad af viden om Europa er en forudsætning for en vellykket interaktiv kommunikation med EU og for, at EU-borgerskabet kan give mening;
24. beklager, at støtte til sektorprogrammer med en stor multiplikatorvirkning som f.eks. Leonardo da Vinci, Sokrates og Erasmus er blevet skåret ned, da de understreger den europæiske dimension og fremmer etableringen af transnationale netværk;
25. er af den opfattelse, at det for at nå borgerne er vigtigt at kommunikere bedre og vise, at de beslutninger, der træffes i EU, er af relevans for og har indflydelse på livet i dagligdagen gennem samarbejde med regionale og lokale institutioner; foreslår, at der lægges vægt på løbende kommunikation med borgerne om relevante regionale og lokale projekter med EU-deltagelse med det formål at fremme et fælles europæisk projekt;
26. mener, at der under debatten bør tages hensyn til de handicappedes og mindretalsgruppernes såvel som de nationale og lokale gruppers og særlige målgruppers specifikke behov og aktiviteter; understreger, at der bør lægges mere vægt på at formidle relevante såvel som regionale oplysninger til definerede målgrupper og således skabe forbindelse mellem europæiske anliggender og borgernes dagligdag;
27. glæder sig over, at visse af Kommissionens repræsentationer og nationale forvaltninger har taget initiativ til et samarbejde om EU-relaterede informationskampagner; påpeger, at denne form for samarbejde kan bidrage til at skabe en mere direkte forbindelse mellem borgerne og institutionerne;
28. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der foretages en høring af de berørte parter og offentligheden på et tidligt tidspunkt i udformningen af politikken; mener, at de vigtigste forslag kan følges op med det nye punkt i konsekvensanalysen, hvori der redegøres for, hvorledes der er blevet taget hensyn til borgernes betænkeligheder i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget; påpeger, at de offentlige høringers betydning for EU's beslutningsproces bør præciseres;
29. opfordrer Kommissionen til at udvikle en dynamisk og reaktiv kommunikationspolitik, som - i stedet for hovedsageligt at aflægge beretning om den endelige opnåede konsensus - lægger større vægt på en beretning om udviklingen i de afgørelser, som træffes på forskellige stadier i beslutningsprocessen; mener, at formålet med Unionens kommunikationspolitik er at give borgerne en klar forståelse af, hvorledes den europæiske lovgivning udarbejdes;
Medier og ny teknologi
30. understreger vigtigheden af, at medierne fungerer som mellemmænd, meningsdannere og bærere af budskaber til borgerne i det offentlige europæiske rum, som det er Kommissionens mål at udvikle; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Kommissionen til at støtte konkrete initiativer såsom debatfora om europæiske kulturelle og politiske spørgsmål, hvor eventuelt materiale kan være tilgængeligt på flere sprog, således at mange europæiske borgere kan interagere og udveksle synspunkter;
31. understreger, at oplyste borgere er en forudsætning for, at et participatorisk demokrati kan fungere;
32. anmoder Kommissionen om at definere så præcist som muligt, hvilken rolle den ønsker at tildele medierne, og understreger behovet for at finde en formel, der i højere grad inddrager de nationale, regionale og lokale medier i kommunikationspolitikken; mener, at man til dette formål også bør overveje at anvende alternative medier såsom en kommunikationskanal;
33. mener, at regionale og lokale mediers samarbejde på tværs af grænserne om europæiske projekter bør intensiveres; mener, at et europæisk samarbejde mellem medier og journalister gavner formidlingen af nyheder om Den Europæiske Union; anmoder Kommissionen om som led i budgettet at oprette en europæisk fond for (undersøgende) journalistik, der støtter projekter, hvor journalister fra flere medlemsstater sammen udforsker et emne i dybden og sætter det i relation til de forskellige lokale og regionale forhold;
34. hilser tilbagetrækningen af forslaget om oprettelsen af et europæisk nyhedsbureau velkommen;
35. anbefaler Kommissionen at bruge et klart og præcist sprog, når den kommunikerer med medierne og borgerne, og systematisk bruge deres modersmål; mener, at EU-jargonen øger afstanden mellem EU's institutioner og borgere frem for at mindske den;
36. henstiller, at der sker en regelmæssig udveksling af synspunkter mellem de europæiske institutioner, især Parlamentet, og medierne;
37. betragter det som Kommissionens ansvar generelt og medlemsstaternes ansvar i særdeleshed at give objektive, troværdige og upartiske informationer om europæiske politikker som et grundlag for en velinformeret debat; opfordrer derfor sidstnævnte til i højere grad at bestræbe sig på at informere medlemsstaternes offentligt ansatte om de politikker, der gennemføres på europæisk plan;
38. glæder sig over, at hvidbogen for så vidt angår de nye teknologier er i overensstemmelse med Parlamentets seneste betænkning om EU's informations- og kommunikationsstrategi;
39. værdsætter Kommissionens forslag, der har til formål at udnytte de nye kommunikationsteknologier bedre, men opfordrer til, at der iværksættes foranstaltninger med henblik på at undgå, at den digitale kløft i endnu højere grad udelukker en del af borgerne fra at få adgang til oplysningerne om Unionen; understreger i denne forbindelse, at de institutionsspecifikke kommunikationsmidler som f.eks. Europa-Parlamentets kommende web-tv ud fra et overordnet synspunkt bør integreres med respekt for deres selvstændighed; understreger desuden, at de traditionelle massekommunikationsmidler som f.eks. fjernsynet skal anvendes;
Forståelse for den offentlige mening i Europa
40. anmoder Kommissionen om at informere Parlamentet om evalueringen af den høring, den har gennemført;
41. sætter spørgsmålstegn ved etableringen af et overvågningscenter for den offentlige mening i Europa på kort sigt og mener, at brugen af de data og ressourcer, der allerede eksisterer og allerede er tilgængelige, skal være mere koordineret, før et sådant projekt sættes i gang;
42. konstaterer, at der ikke kan føres en tilfredsstillende kommunikationspolitik uden eksakt viden om manglerne i den information, unionsborgerne har adgang til, hvad enten det drejer sig om indholdet i fællesskabsforanstaltningerne eller de institutioner og procedurer, der muliggør deres gennemførelse; opfordrer derfor til, at Eurobarometer får til opgave at gennemføre en specifik, udtømmende meningsmåling, som gør det muligt at danne sig et nøjagtigt og differentieret billede af unionsborgernes informationsniveau efter deres oprindelsesstat, deres faglige og sociale tilhørsforhold og deres politiske orientering;
Samarbejde
43. anmoder Kommissionen om at udarbejde konkrete forslag til gennemførelse af kommunikationspolitikken og om at evaluere dens retlige og finansielle konsekvenser;
44. mener, at den tværinstitutionelle informationsgruppes arbejde bør analyseres for at vurdere, om det kan forbedres; mener, at gruppens arbejde først og fremmest bør være af politisk art og fungere som garant, og at antallet af medlemmer i gruppen bør reduceres, så den kan arbejde mere effektivt;
45. understreger behovet for, at de paneuropæiske politiske parter inddrages i en nærmere dialog med deres valgkredse om EU's anliggender;
46. lægger særlig vægt på den rolle, de politiske partier spiller for det parlamentariske demokrati på alle niveauer; beklager, at de transnationale politiske partiers potentiale ikke er blevet udnyttet; beklager, at mange nationale politiske partier ikke er særligt tilbøjelige til at tilslutte sig en kohærent og overbevisende europæisk dimension; opfordrer indtrængende de politiske partier til at tage hensyn til de europæiske anliggender i deres beslutningstagning og valgkampagner og til at sikre, at borgerne tilbydes reelle politiske valgmuligheder vedrørende Europas fremtid;
47. understreger, at kommunikationspolitikken bør tage hensyn til det særlige tempo i EU-samarbejdet, som ofte er uden forbindelse til dagsordnerne i national politik, og ikke reelt kan udvikle sig uden for Den Europæiske Unions konkrete politikker og aktioner, som har deres egen tidsplan; mener derfor, at Kommissionen, Rådet og Parlamentet bør blive enige om en tidsplan for de store sager, der i særlig grad kan interessere den offentlige mening i Europa, med henblik på at koncentrere deres indsats omkring disse emner;
48. opfordrer institutionerne til at undersøge mulighederne for at oprette en niveau 2-koordineringsgruppe, hvori de forskellige institutioners kompetente generaldirektorater og repræsentanter for Parlamentets udvalg er repræsenteret, og som skal have til opgave at samordne de specifikke aktiviteter til gennemførelse af de retningslinjer, der er fastlagt af den tværinstitutionelle informationsgruppe;
49. gentager, at borgerne ofte ser Den Europæiske Union som en enhed, idet de ikke formodes at kende de institutionelle nuancer, og at institutionernes kommunikationspolitik derfor bør indgå i en fælles sammenhæng med respekt for de enkelte institutioners kompetencer og selvstændighed; gentager sin opfordring til, at der derfor bør afholdes en stor årlig interinstitutionel debat i plenarforsamlingen for at vedtage en fælles erklæring om politikkens mål og midler;
50. støtter udviklingen af dialogen og de i fællesskab afholdte offentlige debatter mellem de europæiske institutioner og de nationale og regionale institutioner; understreger vigtigheden af at lade kommunikationen tage udgangspunkt i initiativer, der er bygget op omkring kommunikationsmedier henvendt til det bredere publikum som f.eks. kulturelle programmer (litteratur- eller filmpriser), sportsbegivenheder osv.; mener, at kommunikationen bør omfatte en strategisk orientering mod målgrupper såsom universiteter, lokale myndigheder og faglige organisationer;
51. støtter en styrkelse af den rolle, som ombudsmanden spiller, idet han giver gennemsigtigheden større troværdighed;
52. påpeger, at Prince-programmet traditionelt har været baseret på et partnerskab mellem Kommissionen og medlemsstaterne; påpeger, at Parlamentet i sin seneste betænkning om EU's kommunikationsstrategi understregede behovet for parlamentarisk inddragelse i fastlæggelsen af Prince-programmets prioriteringer; mener derfor, at Europa-Parlamentets medlemmer bør inddrages fuldt ud i de arrangementer, der afholdes som led i dette programs gennemførelse;
53. anbefaler en forhøjelse af bevillingerne til eksisterende finansieringsprogrammer, der har til formål at forbedre kommunikationen i forbindelse med den europæiske integration såsom Livslang Læring, Unge, Borgere for Europa, Medier og Kultur, under den forudsætning, at de enkelte programmers målsætning respekteres fuldt ud;
54. går ind for at erstatte de fem nuværende budgetposter til Prince-programmet med et enkelt program ledet af Generaldirektoratet for Kommunikation, eftersom det vil give større fleksibilitet og en central samarbejdspartner;
55. understreger nødvendigheden af at gøre den finansielle støtte, Den Europæiske Union yder, så synlig som overhovedet mulig og dermed også den forpligtelse, samtlige institutioner, foreninger og aktiviteter, der modtager støtte under et af Unionens programmer, har til at gøre offentligheden opmærksom herpå;
56. understreger, at medlemsstaternes aktive deltagelse er afgørende for at opnå en vellykket kommunikation, og opfordrer derfor medlemsstaterne til at finde tekniske og finansielle midler, således at de kan bidrage til de fælles anstrengelser for at styrke kommunikationen i EU;
57. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til omgående og på hensigtsmæssig vis at implementere fællesskabslovgivningen for at sikre, at alle EU-borgere har samme rettigheder i medfør af fællesskabslovgivningen; opfordrer Kommissionen til mere aktivt at sikre, at bestemmelserne i fællesskabslovgivningen finder anvendelse; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaternes regeringer om at informere borgerne om deres adgang til klage og domstolsprøvelse, hvis deres rettigheder krænkes;
58. opfordrer Kommissionen til i højere grad at rangordne sine partnerskaber på kommunikationsområdet ved at styrke de privilegerede forbindelser med partnere med et tværnationalt sigte såsom organisationer i det stadigt mere strukturerede europæiske civilsamfund, europæiske politiske partier og journalister; bekræfter vigtigheden af at inddrage de kommunikationsmidler, der henvender sig til de unge, med henblik på at styrke et område med europæisk borgerskab;
59. understreger nødvendigheden af at tilpasse og videreudvikle hvidbogens strategier og indhold i henhold til den igangværende debat i det europæiske samfund og på tværs af medlemsstaterne;
60. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Regionsudvalget, Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg og medlemsstaternes regeringer og parlamenter.
BEGRUNDELSE
Kommissionen offentliggjorde i februar 2006 en hvidbog om en europæisk kommunikationspolitik. Formålet med hvidbogen var at imødegå den virkning, som Frankrig og Nederlandenes afvisning af forfatningstraktaten ved folkeafstemningen havde og at standse den generelle stigning i befolkningernes euro-skepsis.
I hvidbogen beskriver Kommissionen hovedtrækkene i en ny europæisk kommunikationspolitik, som har til formål at slå bro over afstanden mellem unionen og dens borgere. I denne betænkning giver ordføreren sine egne kommentarer til forslagene, som fremgår af Kommissionens hvidbog.
1. Fælles principper
Kommissionen har foreslået at udarbejde et adfærdskodeks om kommunikation, dvs. at udarbejde fælles regler for de europæiske institutioner, nationale organer osv., for derved at skabe et grundlag, som kommunikationspolitikkerne kan bygge på. Ordføreren mener, at denne ide ikke kun er grundlæggende forkert, men også uønskelig i det omfang, at den vil være en dårlig erstatning for et reelt retligt grundlag. De europæiske institutioner har reelt ikke noget retligt grundlag for at vedtage særlige regler om information og kommunikation. Som følge heraf må Kommissionen ofte stå model til anklager om, at den stikker sin næse i ting, som ligger uden for dens ansvarsområde, eller endog at den propaganderer. Den bedste måde at undgå denne faldgrube på er dog ikke at basere en kommunikationspolitik på et adfærdskodeks, men at søge at opnå en enstemmig afgørelse blandt medlemsstaterne i Det Europæiske Råd for at skabe et middel i henhold til traktatens artikel 308, hvorved der kan dannes et retligt grundlag i sin fulde betydning.
I tillæg hertil kan et adfærdskodeks, som skal overholdes af EU's institutioner, have negative konsekvenser i form af, at den uafhængige og selvstændig meningsdannelse begrænses. Ordføreren mener derfor ikke, at Parlamentet skal pålægges et adfærdskodeks, som bestemmer, hvordan det skal kommunikere med de europæiske borgere.
2. Borgerne skal rustes for at kunne deltage
Da der ikke findes noget offentligt europæisk rum, må institutionerne gøre brug af værktøjer, som gør det muligt for så mange europæiske borgere som muligt at få adgang til informationer. Hvis Unionen ønsker, at man lytter til den, bliver den nødt til at bringe de europæiske anliggender ned på nationalt, regionalt og lokalt plan. Det er imidlertid ikke fornuftigt at betragte borgerne som de primære drivkræfter bag deltagelse og dialog. Det vil ikke give nogen mening at lytte nøje til det, som borgerne måtte have at sige, hvis de er dårligt informerede. Før borgernes input kan tjene noget formål, er det nødvendigt, at de europæiske institutioner finder veje, hvorpå de kan formidle alle de informationer til borgerne, som det er nødvendigt, at de engagerer sig i, og at borgerne identificerer sig med det europæiske projekt. Informationerne skal komme først, ellers er det ikke muligt at danne sig en mening. Eller i hvert fald ikke nogen brugbar mening. Dette er grunden til, at EU's informations- og kommunikationspolitik skal bygge på det generelle princip om, at det ikke er borgerne, der skal opsøge informationerne, men informationerne, der skal tilflyde dem.
3. Medier og ny teknologi
Hvidbogen lægger for stor vægt på ideen om, at dialog og kommunikation med borgerne kan koordineres gennem initiativer fra institutionernes side. Den lægger større vægt på de nye teknologier end på de traditionelle massemedier. Ind imellem synes den at undervurdere den indflydelse, som massemedierne har på samfundet.
Ordføreren mener, at der bør udarbejdes en liste af prioriterede foranstaltninger, som fokuserer på f.eks. bedre arbejdsbetingelser for journalister i de europæiske institutioner, uddannelse af informationsmedarbejdere, bedre direkte kommunikationsmetoder og lign.
4. Forståelse for den offentlige mening i Europa
Kommissionen foreslår at oprette et netværk af nationale eksperter inden for opinionsforskning, så der lettere kan udveksles bedste praksis og udvikles synergieffekter. Ordføreren mener dog, at det vil være bedre at udnytte de eksisterende ressourcer på en mere koordineret måde for at opnå størst muligt udbytte heraf. Informationer og erfaringer om bedste praksis kan udveksles, uden at det er nødvendigt at oprette et nyt europæisk overvågningscenter for den offentlige mening i Europa. At oprette et overvågningscenter vil være en tvivlsom handling på kort sigt, da de data, der allerede er indsamlet, bør udnyttes fuldt ud, før man går i gang med et projekt af denne art.
5. Samarbejde
Det er af afgørende vigtighed, at medlemsstaterne inddrages i EU's informations- og kommunikationspolitik. Uden dem vil det være så godt som umuligt at få noget som helst budskab igennem. Opmærksomheden skal i højere grad henledes på, hvad der siges for at sikre, at budskaberne vinder gehør hos borgerne, fordi de vedrører det, de bekymrer sig om. Vi bliver nødt til at finde en måde, hvorpå vi kan forklare, hvad Europa kan gøre for den enkelte borger. Vi bliver nødt til at finde måder, hvorpå vi på en mere beslutsom måde kan formidle informations- og kommunikationspolitikken på regionalt og lokalt plan. Interessenter, som f.eks. de politiske partier, skal kunne bevæge borgerne til at støtte de europæiske politikker, og de spiller følgelig en væsentlig rolle.
Ordføreren mener, at Parlamentet, Kommissionen og Rådet skal intensivere dialogen imellem dem og i den forbindelse koordinere deres aktiviteter mere.
Det eneste forum, hvor Kommissionens og Parlamentets informations- og kommunikationstjenester kan samle deres ideer, er den tværinstitutionelle informationsgruppe (Interinstitutional Group on Information). Denne gruppes grundlæggende opgave er at fastsætte prioriteterne for PRINCE-programmet. Initiativer, som ikke er dækket af dette program, behandles som særlige foranstaltninger og forfølges på enten Kommissionens eller Parlamentets initiativ. Ordføreren mener, at PRINCE-programmet skal omfatte flere prioriterede områder, og at hver enkelt institution kun skal handle, når og hvis det er nødvendigt. Den tværinstitutionelle informationsgruppe skal endvidere hovedsagelig være politisk af natur, og dens antal af medlemmer skal reduceres for at gøre det lettere for den at arbejde effektivt.
UDTALELSE FRA UDVALGET OM BORGERNES RETTIGHEDER OG RETLIGE OG INDRE ANLIGGENDER (18.9.2006)
til Kultur- og Uddannelsesudvalget
om hvidbog om en europæisk kommunikationspolitik
(2006/2087(INI))
Rådgivende ordfører: Michael Cashman
FORSLAG
Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
A. der henviser til, at informations- og udtryksfriheden bør være det centrale i demokratiet i Europa og udgøre fundamentet for de politiske systemer på europæisk og nationalt plan, og at offentligheden - for så vidt som det er muligt - bør have adgang til informationer,
B. der henviser til, at demokratisk deltagelse er en hjørnesten i den politiske proces, og at den bør have direkte indvirkning på udformningen af Unionens politik,
C. der henviser til, at gennemsigtighed og åbenhed er forudsætninger for kommunikation, og at kommunikation er en tovejsdialog med de europæiske borgere, hvilket er et væsentligt element i demokratiet og absolut nødvendigt for at fremme den offentlige debat,
D. der henviser til, at formålet med "tænkepausen" er at gøre Unionen mere demokratisk og effektiv og "genskabe forbindelsen" mellem den og borgerne,
E. påpeger, at de europæiske anliggender og "merværdien" af fællesskabslovgivningen sjældent opnår anerkendelse i de nationale debatter, hvor de nationale politikere ofte tager æren for de europæiske "succeser", medens de nationale politikere omvendt er hurtige til at kritisere EU og ofte for politiske forsømmelser, som opstår på nationalt plan,
F. henleder opmærksomheden på formandskabets konklusioner fra konferencen mellem parlamentsformændene fra Den Europæiske Unions medlemsstater (den 6. og 7. maj 2005), hvori de nationale parlamenter blev opfordret til hvert år og om muligt på et plenarmøde at behandle Kommissionens årlige lovgivnings- og arbejdsprogram,
1. opfordrer Kommissionen til at sikre, at der foretages en høring af de berørte parter og offentligheden på et tidligt tidspunkt i udformningen af politikken; mener, at de vigtigste forslag kan følges op med det nye punkt i konsekvensanalysen, hvori der redegøres for, hvorledes der er blevet taget hensyn til borgernes betænkeligheder i forbindelse med udarbejdelsen af forslaget; påpeger, at betydningen af offentlige høringer om EU's beslutningsproces bør præciseres;
2. mener, at gennemsigtighed og adgang til dokumenter er en af hovedsøjlerne til sikring af kommunikationen med borgerne om EU og dens aktiviteter for at slå bro over den kløft, som findes på indeværende tidspunkt; opfordrer Kommissionen og det finske formandskab til at træffe de nødvendige foranstaltninger til en genbehandling af forordning (EF) nr. 1049/2001, hvilket Parlamentet har anmodet om, for at sikre, at juridiske udtalelser, holdninger og ændringsforslag offentliggøres i en offentlig database, inden de vedtages endeligt; mener, at de nuværende offentlige databaser skal kobles sammen med henblik på oprettelse af en fælles database og gøres så brugervenlige som muligt; finder, at Prelex-databasen, der indeholder oplysninger om overvågning af beslutningsprocessen mellem de forskellige institutioner, ville kunne anvendes til dette formål;
3. mener, at alle Rådets, Kommissionens og Europa-Parlamentets udvalgsdagsordener og ‑dokumenter såvel som letforståelige baggrundsoplysninger bør offentliggøres; understreger, at disse oplysninger bør være lettilgængelige for offentligheden, især via Internet, via offentliggørelse af sådanne dokumenter og direkte transmissioner og senere tilgængelige transmissioner af møder;
4. opfordrer Kommissionen til at udvikle en dynamisk og reaktiv kommunikationspolitik, som - i stedet for hovedsageligt at aflægge beretning om den endelige opnåede konsensus - lægger større vægt på en beretning om udviklingen i de afgørelser, som træffes på forskellige stadier i beslutningsprocessen; mener, at formålet med Unionens kommunikationspolitik er at give borgerne en klar forståelse af, hvorledes den europæiske lovgivning udarbejdes;
5. tilskynder de nationale parlamenter til at styrke deres regeringers tilsynsrolle, når de handler i Rådet, og således øge bevidstgørelsen og dermed EU-institutionernes demokratiske ansvar;
6. tilskynder medlemsstaterne til at medtage en europæisk dimension i de nationale debatter og dermed gøre borgerne opmærksom på den europæiske agenda;
7. mener, at der under debatten bør tages hensyn til de handicappedes og mindretalsgruppernes såvel som de nationale og lokale gruppers og særlige målgruppers specifikke behov og aktiviteter; understreger, at der bør lægges mere vægt på at formidle relevante såvel som regionale oplysninger til definerede målgrupper, hvorved der skabes forbindelse mellem europæiske anliggender og borgernes dagligdag;
8. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til omgående og på hensigtsmæssig vis at gennemføre en fællesskabslovgivning for at sikre, at alle EU-borgere har samme rettigheder i henhold til fællesskabslovgivningen; opfordrer Kommissionen til mere aktivt at sikre, at bestemmelserne i fællesskabslovgivningen anvendes; opfordrer Kommissionen til at samarbejde med medlemsstaternes regeringer med henblik på at informere borgerne om deres ret til adgang til klage og domstolsprøvelse i tilfælde af, at deres rettigheder krænkes.
PROCEDURE
Titel |
Hvidbog om en europæisk kommunikationspolitik |
||||||
Procedurenummer |
|||||||
Korresponderende udvalg |
CULT |
||||||
Udtalelse fra |
LIBE |
||||||
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet |
|
||||||
Ordfører |
Michael Cashman |
||||||
Oprindelig rådgivende ordfører |
|
||||||
Behandling i udvalg |
12.7.2006 |
13.9.2006 |
|
|
|
||
Dato for vedtagelse |
13.9.2006 |
||||||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
35 2 0 |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Alexander Alvaro, Alfredo Antoniozzi, Mihael Brejc, Michael Cashman, Charlotte Cederschiöld, Carlos Coelho, Fausto Correia, Panayiotis Demetriou, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Kinga Gál, Patrick Gaubert, Lilli Gruber, Timothy Kirkhope, Ewa Klamt, Magda Kósáné Kovács, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Barbara Kudrycka, Stavros Lambrinidis, Henrik Lax, Sarah Ludford, Jaime Mayor Oreja, Claude Moraes, Lapo Pistelli, Martine Roure, Ioannis Varvitsiotis, Stefano Zappalà, Tatjana Ždanoka |
||||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Marco Cappato, Bárbara Dührkop Dührkop, Maria da Assunção Esteves, Anne Ferreira, Ignasi Guardans Cambó, Sophia in 't Veld, Hubert Pirker, Antonio Tajani, Kyriacos Triantaphyllides |
||||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Thomas Wise |
||||||
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
|
||||||
UDTALELSE FRA UDVALGET OM KONSTITUTIONELLE ANLIGGENDER (5.10.2006)
til Kultur- og Uddannelsesudvalget
om hvidbog om en europæisk kommunikationspolitik
(2006/2087(INI))
Rådgivende ordfører: Gérard Onesta
FORSLAG
Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. glæder sig over hvidbogens forelæggelse og tilslutter sig Kommissionens ønske om at ændre kommunikationspolitikken til en selvstændig politik med eget indhold;
2. glæder sig over Kommissionens erkendelse af, at kommunikationen ikke kan adskilles fra sit emne, at den skal være tovejs, og at der skal lyttes til borgerne, men beklager, at disse principper, der opstilles i hvidbogens indledning, ikke på nogen måde omsættes i praksis; opfordrer derfor Kommissionen til at oplyse, hvordan den vil tage hensyn til borgernes synspunkter, og foreslår i denne forbindelse at integrere de andre institutioners eventuelle initiativer som f.eks. Agora, et organ, der forhandler med repræsentanter for civilsamfundet, og som Parlamentet har besluttet at oprette;
3. konstaterer, at der ikke kan føres en tilfredsstillende kommunikationspolitik uden eksakt viden om manglerne i den information, unionsborgerne har adgang til, hvad enten det drejer sig om indholdet i fællesskabsforanstaltningerne eller de institutioner og procedurer, deres gennemførelse er underlagt; opfordrer derfor til, at Eurobarometer får til opgave at gennemføre en specifik, udtømmende meningsmåling, som gør det muligt at danne sig et nøjagtigt, differentieret billede af unionsborgernes informationsniveau efter deres oprindelsesstat, deres faglige og sociale kategori og deres politiske orientering;
4. understreger vigtigheden af de interparlamentariske fora om Europas fremtid, som afholdes for anden gang i anledning af Rom-traktaternes 50-års dag; opfordrer til, at der inden for rammerne af den europæiske kommunikationspolitik tages højde for debatterne mellem repræsentanterne for den europæiske befolkning;
5. støtter overvejelserne om et nyt interinstitutionelt instrument, der er åbent for medlemsstaterne, og som definerer principperne for en europæisk kommunikationspolitik; mener imidlertid, at der skal foretages en grundig analyse af, hvilken form dette instrument skal have - charter eller adfærdskodeks - i forhold til de "garantier", det giver borgerne, og de forpligtelser, institutionerne og medlemsstaterne skal påtage sig;
6. minder om, at chartret om grundlæggende rettigheder allerede definerer borgernes rettigheder med hensyn til information, og at et eventuelt nyt instrument skal respektere det valgte Parlaments fortrinsrettigheder, herunder dets beføjelse til frit at henvende sig til borgerne i hele Unionen; opfordrer Parlamentets Udvalg om Konstitutionelle Anliggender til at analysere et sådant interinstitutionelt instruments art og indhold;
7. understreger, at der i kommunikationspolitikken bør tages hensyn til det særlige tempo i EU-samarbejdet, som ofte er uden forbindelse til dagsordnerne i national politik, og ikke reelt kan udvikle sig uden for Den Europæiske Unions konkrete politikker og aktioner, som har sin egen tidsplan; mener derfor, at Kommissionen, Rådet og Parlamentet skal blive enige om en tidsplan for de store sager, der i særlig grad kan interessere den offentlige mening i Europa, med henblik på at koncentrere deres indsats omkring disse emner;
8. gentager, at borgerne ofte ser Den Europæiske Union som en enhed, idet de ikke formodes at kende de institutionelle nuancer, og at institutionernes kommunikationspolitik derfor skal indgå i en fælles sammenhæng med respekt for de enkelte institutioners kompetencer og selvstændighed; gentager sin opfordring til, at der derfor bør afholdes en stor årlig interinstitutionel debat i plenarforsamlingen for at vedtage en fælles erklæring om politikkens mål og midler;
9. understreger nødvendigheden af at tilpasse og videreudvikle hvidbogens strategier og indhold i henhold til den igangværende debat i det europæiske samfund og på tværs af medlemsstaterne;
10. støtter udviklingen af dialogen og de i fællesskab afholdte offentlige debatter mellem de europæiske institutioner og de nationale og regionale institutioner; understreger vigtigheden af at lade kommunikationen tage udgangspunkt i initiativer, der er bygget op omkring kommunikationsmedier henvendt til det bredere publikum som f.eks. kulturelle programmer (litteratur- eller filmpriser), sportsbegivenheder osv.; mener, at kommunikationen skal tage hensyn til den strategiske orientering mod målgrupper såsom universiteter, lokale myndigheder og faglige organisationer;
11. understreger nødvendigheden af at gøre den finansielle støtte, Den Europæiske Union yder, så synlig som overhovedet mulig og dermed også den forpligtelse, samtlige institutioner, foreninger og aktiviteter, der modtager støtte under et af Unionens programmer, har til at gøre offentligheden opmærksom herpå;
12. værdsætter Kommissionens forslag om at udnytte de nye kommunikationsteknologier bedre, men opfordrer til, at der iværksættes foranstaltninger med henblik på at undgå, at den digitale kløft i endnu højere grad udelukker en del af borgerne fra at få adgang til oplysningerne om Unionen; understreger i denne forbindelse, at de institutionsspecifikke kommunikationsmidler som f.eks. Europa-Parlamentets kommende "Web TV" ud fra et overordnet synspunkt bør integreres med respekt for deres selvstændighed; understreger desuden, at de traditionelle massekommunikationsmidler som f.eks. fjernsynet skal anvendes;
13. beklager, at den aktuelle informationspolitik ikke opfylder sit mål og ikke når ud til de europæiske borgere; understreger derfor, at man må gå helt nye veje, bl.a. via et specifikt journalistisk tilbud på tv; er for ideen om information om Europa ifølge "Universum"-programmodellen;
14. opfordrer Kommissionen til i højere grad at rangordne sine partnerskaber på kommunikationsområdet ved at styrke de privilegerede forbindelser med tværnationale partnere som f.eks. organisationerne i det europæiske civilsamfund, der er ved at tage form, de europæiske politiske partier og journalisterne; bekræfter vigtigheden af at inddrage de kommunikationsmidler, der henvender sig til de unge, med henblik på at styrke et område med europæisk borgerskab;
15. lægger særlig vægt på den rolle, de politiske partier spiller for det parlamentariske demokrati på alle niveauer; beklager, at de tværnationale politiske partiers potentiale ikke er blevet udnyttet; beklager, at mange nationale politiske partier ikke er særligt tilbøjelige til at tilslutte sig en kohærent og overbevisende europæisk dimension; opfordrer indtrængende de politiske partier til at tage hensyn til de europæiske anliggender i deres beslutningstagning og valgkampagner og til at sikre, at borgerne tilbydes reelle politiske valgmuligheder vedrørende Europas fremtid;
16. understreger mediernes vigtige rolle i forbindelse med kommunikation om europæiske anliggender og fremhæver behovet for at indføre specifikke samarbejdsformer med disse med behørig respekt for deres uafhængighed og redaktionelle selvstændighed; mener, at der skal afsættes langt flere midler til at uddanne journalister, der er specialiseret i europæiske anliggender, især i regional- og lokalpressen; mener desuden, at den institutionelle reklame er et hensigtsmæssigt middel til at orientere offentligheden om den europæiske politiske fokusering og således er et vigtigt emne, der skal drøftes med medierne;
17. understreger, at det er vigtigt at knytte kommunikationspolitikken til de programmer om aktivt borgerskab, der modtager støtte fra Den Europæiske Union, og som tilfører denne proces en multiplikatoreffekt;
18. mener, at udviklingen af en europæisk næradministration, der kan bistå de utallige nuværende EU-informationskontorer, vil kunne bidrage til at knytte vigtige direkte bånd mellem Unionen og dens borgere, bl.a. ved at fremme borgernes adgang til de europæiske initiativer og programmer, der vedrører dem; mener, at Kommissionens repræsentationer og Europa-Parlamentets delegationer i medlemsstaterne spiller en væsentlig rolle i denne forbindelse; mener i denne sammenhæng, at det er påkrævet at tage det arbejde, som disse informationskontorer hidtil har udført i medlemsstaterne, op til fornyet overvejelse, da deres pr-politik ikke tiltrækker sig borgernes opmærksomhed, og da de hertil anvendte midler kunne anvendes langt mere effektivt;
19. understreger vigtigheden af en forfatning for Europa, som ville give Unionen et mere politisk og mere demokratisk tilsnit og gør den mere tiltrækkende i borgernes øjne; minder om det politiske ansvar, som Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen bærer med hensyn til at støtte forfatningstraktatens ratificeringsprocedure.
PROCEDURE
Titel |
Hvidbog om en europæisk kommunikationspolitik |
||||||
Procedurenummer |
|||||||
Korresponderende udvalg |
CULT |
||||||
Udtalelse fra |
AFCO |
||||||
Udvidet samarbejde - Dato for meddelelse på plenarmødet |
|
||||||
Rådgivende ordfører |
Gérard Onesta |
||||||
Oprindelig rådgivende ordfører |
|
||||||
Behandling i udvalg |
2.5.2006 |
12.7.2006 |
12.9.2006 |
|
|
||
Dato for vedtagelse |
5.10.2006 |
||||||
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
17 1 1 |
|||||
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Carlos Carnero González, Richard Corbett, Panayiotis Demetriou, Andrew Duff, Maria da Assunção Esteves, Ingo Friedrich, Bronisław Geremek, Genowefa Grabowska, Ignasi Guardans Cambó, Jo Leinen, Íñigo Méndez de Vigo, Rihards Pīks, Johannes Voggenhuber, Bernard Piotr Wojciechowski |
||||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Jean-Louis Bourlanges, Ashley Mote, Gérard Onesta, Georgios Papastamkos, Reinhard Rack, György Schöpflin |
||||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
|
||||||
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
|
||||||
PROCEDURE
Titel |
Hvidbogen om en europæisk kommunikationspolitik |
|||||||||||
Procedurenummer |
||||||||||||
Korresponderende udvalg |
CULT |
|||||||||||
Rådgivende udvalg |
LIBE 6.4.2006 |
AFCO |
|
|
|
|||||||
Ingen udtalelse(r) |
|
|
|
|
|
|||||||
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
|
|||||||
Ordfører(e) |
Luis Herrero-Tejedor |
|
||||||||||
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
|
||||||||||
Behandling i udvalg |
29.5.2006 |
|
|
|
|
|||||||
Dato for vedtagelse |
9.10.2006 |
|||||||||||
Resultat af den endelige afstemning |
+ - 0 |
29 1 0 |
||||||||||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Maria Badia I Cutchet, Ivo Belet, Guy Bono, Marielle De Sarnez, Marie-Hélène Descamps, Jolanta Dičkutė, Hanna Foltyn-Kubicka, Milan Gaľa, Vasco Graça Moura, Lissy Gröner, Luis Herrero-Tejedor, Ruth Hieronymi, Bernat Joan i Marí, Manolis Mavrommatis, Ljudmila Novak, Doris Pack, Zdzisław Zbigniew Podkański, Pál Schmitt, Nikolaos Sifunakis, Hannu Takkula, Helga Trüpel, Thomas Wise, Tomáš Zatloukal |
|||||||||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Ignasi Guardans Cambó, Gyula Hegyi, Mary Honeyball, Reino Paasilinna, Sérgio Sousa Pinto, Grażyna Staniszewska |
|||||||||||
+Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Harald Ettl |
|||||||||||
Dato for indgivelse |
16.10.2006 |
|||||||||||
Bemærkninger |
|
|||||||||||