BETÆNKNING om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi i forbindelse med den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik
18.10.2006 - (2006/2033(INI))
Udenrigsudvalget
Ordfører: Karl von Wogau
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi i forbindelse med den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik
Europa-Parlamentet,
– der henviser til den europæiske sikkerhedsstrategi, som blev vedtaget af Det Europæiske Råd den 12. december 2003,
– der henviser til traktaten om en forfatning for Europa, som blev underskrevet i Rom den 29. oktober 2004,
– der henviser til formandskabets konklusioner fra De Europæiske Råd den 16.-17. juni og 15.-16. december 2005, særligt formandskabets redegørelser om den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP),
– der henviser til sin beslutning af 14. april 2005 om den europæiske sikkerhedsstrategi[1],
– der henviser til EU's strategi for bekæmpelse af spredningen af masseødelæggelsesvåben, som Rådet vedtog den 9. december 2003,
– der henviser til rapporten fra maj 2006 fra det forhenværende kommissionsmedlem Barnier om en europæisk civil beredskabsstyrke: Europe Aid,
– der henviser til sin beslutning af 2. februar 2006 om Rådets årlige redegørelse til Europa-Parlamentet om de vigtigste aspekter og grundlæggende valg i forbindelse med den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, inklusive de finansielle konsekvenser for De Europæiske Fællesskabers almindelige budget - 2004[2],
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget (A6‑0366/2006),
Generelle overvejelser
A. der henviser til, at den europæiske sikkerhedsstrategi udgør en del af den samlede fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP) og den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik (ESFP), hvor samtlige EU's aktionsmuligheder af diplomatisk, økonomisk og udviklingspolitisk art kan bringes i anvendelse,
B. der henviser til, at meningsmålinger i de seneste ti år konsekvent har vist en udbredt støtte blandt borgerne til en fælles EU-udenrigspolitik og en fælles EU-forsvarspolitik på henholdsvis 60 % og 70 %; der ligeledes henviser til, at andre meningsmålinger har vist, at der ikke er opbakning til forhøjelse af militærudgifterne,
C. der henviser til, at sikkerheden og bekæmpelsen af den internationale terrorisme anses som en prioritet for EU; der ligeledes henviser til, at der er behov for en fælles tilgang og en fælles strategi inden for rammerne af ESFP,
D. der henviser til, at kontrollen med våbeneksport skal skærpes både i Den Europæiske Union og i verden generelt,
1. konstaterer, at den europæiske sikkerhedsstrategi af december 2003, der bygger på et initiativ fra det græske formandskab, indeholder en fremragende analyse af den moderne verdens farer og fastsætter de grundlæggende principper i EU's udenrigspolitik; understreger imidlertid behovet for en regelmæssig overvågning af gennemførelsen af strategien for at kunne reagere på de geopolitiske udviklinger;
2. bemærker, at international terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, regionale konflikter, mislykkede stater og organiseret kriminalitet, som anført i den europæiske sikkerhedsstrategi, i dag udgør de vigtigste trusler mod Den Europæiske Union og dens borgere; understreger, at løsningen på de geopolitiske og geoøkonomiske udfordringer, som udspringer af den øgede konkurrence om vandforsyning og energi på verdensplan, samt naturkatastrofer og sikring af EU's ydre grænser skal indgå som en strategisk målsætning i forbindelse med udviklingen af den europæiske sikkerhedsstrategi; er bekymret over udsigterne til et nyt våbenkapløb både på verdensplan og på regionalt plan og over den igangværende spredning af konventionelle våben;
3. erkender imidlertid, at kampen mod den internationale terrorisme ikke udelukkende kan føres med militære midler, og at forebyggelsen og bekæmpelsen af terrorisme forudsætter en lang række ikke-militære tiltag som f.eks. udveksling af efterretningsoplysninger, politi- og domstolssamarbejde, hvor der er behov for et fuldstændigt samarbejde mellem institutionerne og mellem de forskellige søjler, og at der ligeledes er behov for at opbygge demokratiske institutioner, infrastrukturer og et civilt samfund i stater, der er brudt eller er ved at bryde sammen; understreger, at et af EU's største bidrag til at forebygge den internationale terrorisme er dets evne til at gå ind i en effektiv opbygning eller genopbygning af demokratiske institutioner og sociale og økonomiske infrastrukturer, sikring af god regeringsførelse og fremvæksten af et civilt samfund, samt en vellykket bekæmpelse af racisme og fremmedhad;
4. gør opmærksom på, at EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik skal beskytte EU-borgerne mod disse risici, repræsentere EU's berettigede interesser effektivt og fremme opfyldelsen af målsætningerne for FN's charter ved at optræde som en ansvarlig part i bestræbelserne for fred og demokrati i verden; støtter i fuld udstrækning ideen bag den europæiske sikkerhedsstrategi om, at den bedste metode til virkeliggørelse af disse målsætninger er et effektivt multilateralt system, hvilket indebærer internationale institutioner og folkeretlige bestemmelser;
5. gentager sin holdning gående ud på, at Unionen gennem sin udenrigs- og sikkerhedspolitik i første række skal udføre sine opgaver med fredelige midler og kun med militære midler, hvis alle forhandlingsmuligheder er blevet udforsket og har ført ind i en blindgyde; mener, at det ved gennemførelsen af disse legitime opgaver i første række gælder om at sikre en fuldstændig respekt for menneskerettighederne og borgernes grundlæggende frihedsrettigheder inden for og uden for EU's grænser;
6. henviser til, at der er sket meget med hensyn til de geopolitiske udfordringer siden den europæiske sikkerhedsstrategi blev vedtaget i 2003, og at det derfor er nødvendigt at revidere strategien senest i 2008; mener, at strategien bør revideres hvert femte år, og at den bør fremlægges til drøftelse i Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter;
7. påpeger, at det er af allerstørste betydning, at der finder en effektiv samordning sted mellem de civile og de militære elementer under det internationale samfunds reaktion på en krise; mener i den forbindelse, at EU navnlig bør udbygge sit strategiske partnerskab med NATO og forsøge at styrke mulighederne for en fælles indsats sammen med NATO under operationer og missioner gennem en intens politisk dialog om en lang række spørgsmål;
8. opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at støtte etableringen af en parlamentarisk dimension i forbindelse med ESFP, hvor udviklingen på det institutionelle og finansielle plan går hånd i hånd med en udvidelse af den parlamentariske kontrolret; erindrer om, at ansvaret for den parlamentariske kontrol med ESFP deles mellem medlemsstaternes parlamenter og Europa-Parlamentet i overensstemmelse med deres respektive ansvarsområder i henhold til gældende traktater og forfatninger;
9. slår til lyd for initiativer, der kan skabe tættere forbindelser og en udvidet udveksling af oplysninger mellem Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter i forbindelse med spørgsmål vedrørende ESFP for derved at muliggøre en mere omfattende dialog mellem parlamenterne;
10. understreger, at EU skal være i stand til at yde et væsentligt bidrag med henblik på:
a) at forsvare sig mod enhver reel og utvetydig trussel mod sin sikkerhed,
b) at sikre fred og stabilitet først og fremmest i sit geografiske nabolag og andre dele af verden i overensstemmelse med principperne i FN-chartret,
c) at gennemføre humanitære interventioner og redningsaktioner,
d) at forebygge og styre konflikter samt fremme demokrati og respekten for menneskerettigheder,
e) at fremme regional og global nedrustning;
11. understreger, at NATO i tilfælde af angreb fra et tredjelands styrker på EU's territorium fortsat er garanten for vores kollektive forsvar; glæder sig over NATO's forøgede kapacitet til at spille en rolle uden for de traditionelle opgaveområder; mener også, at NATO er et velegnet forum for den transatlantiske dialog om sikkerhedsspørgsmål;
12. erkender, at medlemsstaternes væbnede styrkers kapacitet og deres disponibilitet for EU er påvirket af, at de fleste medlemsstater både er medlemmer af EU og NATO og opretholder et sæt væbnede styrker, som står til rådighed for begge organisationer; kræver derfor, at EU skal fortsætte sit snævre samarbejde med NATO, navnlig om kapacitetsudvikling;
13. advarer mod en overlapning mellem NATO's og EU's og mellem EU-medlemsstaternes indsats;
14. henviser til, at ESFP i dag kun råder over begrænsede ressourcer til civile og militære operationer; anmoder derfor om, at EU - for at øge sin troværdighed som global partner - koncentrerer sin kapacitet om det geografiske nabolag og navnlig Balkan;
Integreret civilt og militært samarbejde
15. glæder sig over, at EU lægger vægt på en styrkelse af det civile og militære samarbejde om krisestyring, og erkender, at udviklingen af mulighederne for civil krisestyring har været et særligt kendetegn, som bidrager til udviklingen af ESFP og generelt til aktiviteter omkring konfliktforebyggelse, humanitær indsats, post-konflikt genopbygning og fredsskabende aktiviteter og øger værdien heraf;
16. glæder sig ligeledes over de seneste bestræbelser på gennem Civilian Headline Goal 2008 at rette op på den hidtidige mangel på indsats for at udvikle den civile kapacitet; glæder sig endvidere over mulighederne for, at Den Civile og Militære Celle og Operationscentret kan komme til at spille en vigtig rolle i forbindelse med udviklingen af Unionens tilgang til et integreret civilt-militært samarbejde og en integreret civil-militær samordning; henstiller derfor at Den Civile og Militære Celle og Operationscentret udbygges til et Europæisk Hovedkvarter for gennemførelse af civile og militære operationer;
17. erkender, at operativ kapacitet inden for satellitbaseret og luftbårne efterretningssystemer, integrerede telekommunikationssystemer og strategiske luft- og søtransportfaciliteter er af afgørende betydning for både civil og militær krisestyring; opfordrer Det Europæiske Forsvarsagentur til sammen med Kommissionen at indlede en integreret forsknings- og udviklingsproces på områder, hvor der kan tilvejebringes en styrkelse af integrerede og samordnede civil-militære tilgange, navnlig inden for satellit- og flybaserede efterretningssystemer og integrerede telekommunikationssystemer;
Krisestyring
18. glæder sig over oprettelsen af et verdensomspændende katastrofevarslings- og samordningssystem "Global Disaster Alert and Coordination System", der finansieres af Kommissionen i nært samarbejde med De Forenede Nationer; henviser til, at dette system vil forbedre EU's aktionsmuligheder betydeligt;
19. henviser til arbejdet i Kommissionens Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme; understreger dette centers betydning ikke blot på grund af den viden og de data, det ligger inde med, men også fordi det vil være i stand til at advare om pandemier og epidemier og om trusler som følge af biologiske eller kemiske stoffer; opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at skabe de nødvendige forudsætninger for, at Kommissionen bliver inddraget i samordningen af tiltag i tilfælde af sundhedskriser og grænseoverskridende biologiske terrorangreb;
20. glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at få indført fælles procedurer i forbindelse med katastrofebeskyttelse - herunder i forbindelse med alvorlige terrorangreb; tager til efterretning, at denne procedure i første række bygger på oplysninger i en databank, som indeholder oplysninger om, hvilke ressourcer til katastrofebekæmpelse der befinder sig i medlemsstaterne; konstaterer, at denne databank kunne blive endnu mere tidsbesparende og i endnu højere grad fremme synergien, hvis den kom til at omfatte den databank, som er opbygget af EU's militærstab, og som indeholder oplysninger om alle de ressourcer, der forefindes til krisestyring; opfordrer derfor Rådet og Kommissionen til at indlede de nødvendige forhandlinger og træffe foranstaltninger til, at dette bliver iværksat;
21. glæder sig over Rådets bestræbelser på at sikre en hurtig og effektiv indsats af de mangfoldige ressourcer, der står til rådighed under ESFP i tilfælde af katastrofer; understreger i den forbindelse, hvor presserende det er at rette op på manglerne ved den strategiske (luft)transportsamordning; opfordrer derfor indtrængende medlemsstaterne til så hurtigt som muligt at afsætte de nødvendige bevillinger til løsning af dette problem; opfordrer desuden Rådet til seriøst at behandle forslagene i den beretning, som det forhenværende kommissionsmedlem Barnier forelagde i maj 2004;
22. mener, at udviklingen af ESFP har ført til, at der er opstået "gråzoner" med hensyn til henholdsvis Rådets og Kommissionens kompetence i forbindelse med gennemførelsen af missioner af hovedsagelig civil karakter; forventer, at vedtagelsen af stabilitetsinstrumentet vil skabe en vis klarhed, uden at dette dog bør føre til en begrænsning af den fleksibilitet, som hidtil har været til stede i praksis;
23. glæder sig over de fremskridt, der er gjort under Civilian Headline Goal 2008, og navnlig udviklingen af planerne bag de civile beredskabsteams og integrerede politigrupper; tager også indsamlingen af ekspertviden om bekæmpelse af organiseret kriminalitet og menneskehandel til efterretning; glæder sig ligeledes over oprettelsen af en kriseenhed i Kommissionen, der har sat sig som mål yderligere at fremskynde ankomsten af ESFP-missioner; opfordrer Rådet og Kommissionen til at samordne deres indsats og foreslår derfor indførelse af et fælles træningsprogram for alt personale, som er beskæftiget med planlægningen af missioner;
Forsvar af hjemlandet
24. påpeger, at sikring af eget territorium er enhver sikkerhedspolitiks primære opgave; er klar over, at borgerne først og fremmest forventer af en sikkerheds- og forsvarspolitik, at den yder et væsentligt bidrag til beskyttelse af deres personlige sikkerhed ledsaget af respekt for deres grundlæggende menneskerettigheder;
25. gør opmærksom på, at EU er nødt til at sikre sine ydre grænser og beskytte sine livsvigtige infrastrukturer, tilintetgøre internationale terroristiske finansieringsnet og bekæmpe organiseret kriminalitet; opfordrer i den forbindelse Kommissionen og medlemsstaterne til at udvikle et system til integreret forvaltning af EU's ydre grænser, uden at det medfører en begrænsning af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder eller af humanitærretlige bestemmelser, navnlig om flygtninge;
26. påpeger, at EU skal:
- sikre den fri bevægelighed af forsyninger til industrien og de enkelte forbrugere, herunder navnlig carbonhydrider, hvilket indebærer sikring af søfart, luftfart og rørledninger,
- forsvare sig selv mod et cyberangreb, som i alvorlig grad vil kunne forstyrre livsvigtige kommunikations-, finans- og energisystemer;
Hurtig reaktion på basis af FN-chartret
27. tilslutter sig, at det af den europæiske sikkerhedsstrategi fremgår, at EU på baggrund af de nye trusler skal være i stand til at handle, før en krise bryder ud, og til at forebygge konflikter og trusler på et tidligt tidspunkt, men understreger, at EU uden undtagelse skal tage udgangspunkt i FN-chartret, der indeholder grundprincipperne for de internationale forbindelser;
Adfærdsregler/uddannelse
28. konstaterer, at personalets adfærd i forbindelse med samtlige ESFP-operationer er fastlagt i retningslinjer og generelle adfærdsregler, som er nedfældet i en lang række dokumenter; glæder sig over indholdet i disse retningslinjer og bestemmelser, da de tilskynder til respekt for menneskerettighedsstandarder og -bestemmelser; henviser endvidere med tilfredshed til, at der i forbindelse med de fremtidige politikker, programmer og initiativer under ESFP i højere grad vil blive taget hensyn til de kønsspecifikke aspekter;
29. tager til efterretning, at Rådet bestræber sig på at videreudvikle det målrettede ESFP-uddannelsesprogram - både på strategisk og operationelt plan - for både diplomatisk, militær og civilt personale; forventer, at det vil blive muligt for Europa-Parlamentets eksperter at deltage i disse programmer; er enig i, at der skal fastsættes mindstenormer for uddannelsen af udstationeret ESFP-personale, og opfordrer Rådet til sammen med Kommissionen og medlemsstaterne at arbejde hen imod en standardisering af uddannelsesindsatsen på alle niveauer;
30. er af den opfattelse, at soldater udsættes for unødvendige risici, hvis ledelsesstrukturen eller udrustningen og bevæbningen ikke svarer til de krav, der følger af opgaverne; det er derfor særligt vigtigt at være opmærksom på, at de styrker, som står under EU's kommando, er passende udrustet;
31. mener ikke, at det vil være muligt at udnytte den militære kapacitet effektivt uden en væsentlig forøgelse af Europas magtprojektionsmuligheder, herunder sø- og lufttransport; anerkender i den forbindelse forskellige landes bestræbelser på at forøge deres luft- og søtransportkapacitet samt planerne om at anskaffe flere hangarskibe;
32. noterer sig, at der i forbindelse med multinationale indsatser opstår omkostningsstigninger og effektivitetsforringelser som følge af, at de deltagende styrkers udrustning og bevæbning er forskellige og ofte heller ikke er kompatible med hinanden; mener derfor, at EU bør fremme tiltag til harmonisering af udstyr og våben med henblik på at optimere ressourceudnyttelsen og effektiviteten i internationale operationer;
Efterretning
33. kritiserer det særligt alvorlige forhold, at de kampgrupper, der for tiden er under udvikling, ikke har samme adgangsmuligheder til den luft- og satellitstøttede efterretningstjeneste, og beklager, at resultaterne af de nationale satellitefterretningssystemer Helios, SAR-Lupe og Cosmo-Skymed ikke står til fælles rådighed for alle medlemsstater;
34. fremsætter, for at afhjælpe disse mangler, følgende synspunkter:
a) anbefaler på det kraftigste, at de kampgrupper, der er under udvikling, får ens eller i det mindste kompatibelt efterretnings- og telekommunikationsudstyr;
b) anmoder om, at den næste generation af satellitefterretningssystemer integreres i et europæisk system, hvis resultater vil blive stillet til rådighed for militæret, politiet og katastrofeberedskabet under anvendelse af satellitcentret i Torrejón;
35. gør opmærksom på, at NATO i øjeblikket er ved at udvikle det flystøttede efterretningssystem AGS (Airborne Ground Surveillance) som supplement til de nationale systemer, der allerede findes eller er under udvikling; kræver, at dette system stilles til rådighed for alle EU-medlemsstater, og især når det gælder kampgrupperne;
36. henviser til, at det inden for telekommunikation er nødvendigt at udvikle et fælles system for ledelsen af multinationale styrker; mener derfor, at militærets, politiets og katastrofeberedskabets udstyr bør opfylde samme tekniske standard, som det f.eks. er tilfældet i Finland;
Grænseovervågning
37. er især bekymret over den dårlige kvalitet af udstyret til overvågning af grænserne og dets inkompatibilitet og anmoder atter en gang om, at industrien fremlægger et sammenhængende forslag for at afhjælpe denne situation;
Transport
38. mener at transport og navnlig strategiske transportfaciliteter er en afgørende mangel ved EU's krisestyringsindsats, hvorfor det vil være meget interessant med en autonom europæisk ordning, som giver adgang til konventionel civil multimodal transport, bygger på en integreret civil-militær tilgang og sikrer stordriftsfordele for alle europæiske partnere i forbindelse med krisestyring både under ESFP og i forbindelse med katastrofebistand;
Svagheder i ESFP-beslutningsprocessen
39. mener, at den politiske beslutningsproces i forbindelse med vedtagelsen af en ESFP-mission udviser en række svagheder, hvilket var tilfældet under Congo-missionen; opfordrer derfor Rådet til at tage de forskellige etaper i beslutningsprocessen op til revision og til i givet fald at afhjælpe svaghederne; minder Rådet og navnlig dets Politiske Sikkerhedsudvalg om, at det i den forbindelse har pligt til at aflægge beretning til Parlamentet;
40. bekræfter sit krav om ubegrænset inddragelse og sin ret til hvert år på forhånd at blive hørt om forestående tiltag og optioner under ESFP, således som det er fastsat i de gældende traktater; opfordrer kraftigt Rådet til at føre en meget mere åben og gennemskuelig informationspolitik med hensyn til FUSP og ESFP over for Parlamentet; kritiserer i den forbindelse den gældende procedure for Parlamentets adgang til Rådets "fortrolige dokumenter", som i de fleste tilfælde blot indeholder generelle oplysninger;
41. anmoder om, at udgifter til militær udrustning og bevæbning vedtages i budgetter, som er underlagt parlamentarisk kontrol; mener derfor, at skyggebudgetter og mekanismer, som ikke kan kontrolleres effektivt hverken af de nationale parlamenter eller af Europa-Parlamentet, bør undgås;
42. bemærker, at EU's budget indeholder forskellige udgiftsområder med sikkerhedsaspekter, som f.eks. budgetmidler til kriseindsatser, sikring af de ydre grænser og de livsvigtige infrastrukturer, sikkerhedsforskning og gennemførelse af programmerne Galileo og GMES;
43. opfordrer især til, at budgetmidlerne til kriseindsatser, sikkerheden ved de ydre grænser, sikkerhedsforskning og Galileo øges; på lang sigt bør forskningen på sikkerhedsområdet tilpasses de finansieringsbehov, som den højtstående gruppe for sikkerhedsforskning er nået frem til;
44. anmoder også om, at militære krisestyringsoperationer finansieres over EU's budget, samt at medlemsstaterne med henblik herpå stiller yderligere ressourcer til rådighed for EU;
45. kritiserer det forhold, at Europa-Parlamentet på grund af Athena-mekanismen og andre ad hoc-mekanismer, som finansieres af medlemsstaterne eller endog Den Europæiske Udviklingsfond, ikke kan gennemføre budgetmæssige undersøgelser af ESFP-operationer; gør opmærksom på, at der også er behov for gennemsigtighed i civil-militære operationer (f.eks. politimissioner), som befinder sig i en gråzone mellem ad hoc-indsatser og finansiering under budgettet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik;
46. opfordrer derfor til, at der indføres en ny budgetmetodologi med henblik på at øge gennemsigtigheden i ESFP-udgifterne og støtte udviklingen af den nødvendige militære og civile kapacitet til at opnå målene for den europæiske sikkerhedsstrategi:
a) i en startfase, som begynder i 2007 og højst skal vare to år, bør Rådet udarbejde et budgetdokument, som afspejler medlemsstaternes tilsagn for at opfylde Civilian Headline Goal 2008 og Military Headline Goal 2010 på basis af de allerede eksisterende kataloger (Requirements Catalogue, Force Catalogue og Progress Catalogue);
b) derefter bør medlemsstaterne forpligte sig til ESFP gennem et virtuelt "budget", hvor de på en flerårig basis indestår for de nødvendige midler til at finansiere det nødvendige udstyr og personel til ESFP-operationer; henviser til, at selv om dette dokument ikke ville være juridisk bindende, ville det ikke desto mindre få politisk betydning som en supplerende tekst til EU/EF-budgettet, og det ville anføre de beløb, som medlemsstaterne er indstillet på at bruge på ESFP; understreger endvidere, at det ville lette byrdefordelingen mellem medlemsstaterne ved at skabe større gennemsigtighed om militærudgifterne, og det bør hvert år drøftes i fællesskab af Europa-Parlamentet og EU's nationale parlamenter;
Det europæiske marked for forsvarsmateriel og samarbejde om forskning
47. mener, at det, for at der kan opstå et fælles marked på forsvarsområdet, er nødvendigt at anvende dispensationsbestemmelsen for forsvarsområdet i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (artikel 296) mindre ekstensivt; ser frem til, at Kommissionen fremlægger en fortolkende meddelelse om anvendelsen af artikel 296 og et forslag til et særskilt direktiv om offentlige indkøb af forsvarsmateriel; glæder sig over Det Europæiske Forsvarsagentur EDA’s adfærdskodeks for indkøb af forsvarsmateriel og opfordrer alle medlemsstater til at følge den; kræver, at fremgangsmåden med udligningsordninger og rimelig modydelse indstilles; finder det nødvendigt at intensivere arbejdet i Det Europæiske Forsvarsagentur som led i ESFP;
48. anerkender betydningen af forskningssamarbejde for den europæiske industris konkurrenceevne; kræver derfor større komplementaritet mellem Kommissionens og EDA’s arbejde gennem en mere effektiv dialog om civil forskning, sikkerheds- og forsvarsrelateret forskning i Europa; understreger, at udviklingen af teknologi med dobbelt formål og kapacitet, som kan indsættes i forskellige øjemed, samt fjernelse af skellet mellem civil og militær forskning bør indgå i EU's målsætninger; finder det i betragtning af de mange forskellige virksomhedsstrukturer i denne sektor sammenlignet med andre forskningsområder nødvendigt at tilpasse definitionen på små og mellemstore virksomheder inden for europæisk sikkerhedsforskning;
49. opfordrer til, at adfærdskodeksen for våbeneksport fra 1998 får retskraft i alle medlemsstater, og at den også anvendes og gennemføres effektivt; mener, at vurderingen af, hvilke modtagerlande der opfylder forudsætningerne i kodeksen, bør ske på fælles grundlag; anmoder endvidere om, at reglerne for transport af forsvarsmateriel internt i Fællesskabet forenkles; opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremskynde sin indsats på dette område;
Masseødelæggelsesvåben/Iran
50. erkender, at der ikke er nogen garanti for, at bestræbelserne på at få Iran til at afstå fra at fremstille våbenberiget uran vil lykkes; anser dog det fælles forhandlingstilbud fra EU-3, USA samt Rusland og Kina for at være det mest lovende vej; glæder sig over den multilaterale tilgang, som ligger bag dette tilbud; glæder sig over det europæiske bidrag til udformningen af tilbuddet; glæder sig over, at USA er rede til at deltage i forhandlingerne med Iran;
På vej mod en sikkerheds- og forsvarsunion
51. henviser til, at EU er på vej til også at udvikle sig til en sikkerheds- og forsvarsunion, som omfatter den eksterne sikkerhed samt forskellige aspekter af intern sikkerhed, bekæmpelse af alle former for terrorisme samt risikostyring af naturkatastrofer, og som indeholder følgende elementer:
a) en forpligtelse for medlemsstaterne til at være i stand til at:
- sende 60.000 soldater af sted inden for 60 dage og lade dem være udstationeret i et år til fredsbevarende og fredsskabende operationer som vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Helsinki; oprette 13 kampgrupper, som kan sættes ind med kort varsel, og hvoraf to skal være i fast beredskab fra 2007;
- udvikle kapaciteter til civil krisestyring inden for området politioperationer, retsstaten, civil administration og civil beskyttelse som vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Feira;
b) en europæisk kommandostruktur bestående af en Politisk Sikkerhedskomité, en militær komité, en militærstab (der har været operationelle siden 2001) og en civil-militær celle med et begyndende operationscenter;
c) den europæiske gendarmeristyrke med hovedkvarter i Vicenza, som bør anvendes til den kommende politimission i Kosovo;
d) Det Europæiske Forsvarsagentur, som blev foreslået af Det Europæiske Råd, og som har været operationelt siden 2004;
e) Europol og den europæiske arrestordre;
f) fælles regler for indkøb af våben og våbeneksport;
g) et europæisk sikkerhedsforskningsprogram som selvstændigt prioriteret tematisk punkt inden for rammerne af det syvende forskningsprogram;
52. er af den opfattelse, at denne proces bør styrkes ved hjælp af følgende elementer:
a) etablering af et fælles marked på forsvarsområdet som et middel til at skabe et virkeligt integreret europæisk forsvarsmæssigt og teknologisk grundlag i overensstemmelse med principperne om indbyrdes afhængighed og specialisering mellem EU-medlemsstaterne;
b) et fælles system for satellit- og luftstøttet efterretning og fælles standarder for telekommunikation, som skal stå til rådighed for militæret, politiet og katastrofeberedskabet;
c) oprettelse af en permanent europæisk flådestyrke i Middelhavet for at demonstrere europæisk tilstedeværelse og øge EU’s krisestyringsmuligheder i denne region, der er største betydning for Unionens sikkerhedsinteresser;
d) et europæisk budget, som ikke blot dækker de civile sikkerhedsaspekter, men også de militære;
e) en europæisk viceudenrigsminister med ansvar for sikkerheds- og forsvarspolitik;
f) hyppigere møder mellem EU’s forsvarsministre;
g) en europæisk civilbeskyttelsesstyrke som foreslået i Barnier-rapporten fra maj 2006 og et europæisk civilt fredskorps sammen med det fredsskabende partnerskab;
h) en disponibel europæisk kapacitet til luft- og søtransport til brug ved katastrofehjælp, redningsoperationer og forsvarsoperationer (multimodal transport med kombinering af de mest hensigtsmæssige midler);
i) passende parlamentarisk kontrol udført af medlemsstaternes parlamenter og af Europa-Parlamentet;
53. understreger betydningen af traktaten om en forfatning for Europa, som vil udvirke væsentlige fremskridt i retning af en sikkerheds- og forsvarsunion, og navnlig gennem:
a) en europæisk udenrigsminister, der samtidig er næstformand i Kommissionen;
b) en solidaritetsbestemmelse i tilfælde af, at en medlemsstat rammes af et terrorangreb, en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe;
c) en bestemmelse om gensidig bistand mellem medlemsstaterne i tilfælde af et væbnet angreb på en medlemsstats territorium;
54. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til de nationale parlamenter, FN's generalsekretær, NATO, OSCE og Europarådet.
- [1] EUT C 33 E af 9.2.2006, s. 580.
- [2] Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0037.
BEGRUNDELSE
Den 12. december 2003 vedtog Det Europæiske Råd den europæiske sikkerhedsstrategi for ”et mere sikkert Europa i en bedre verden” foreslået af Javier Solana, EU's højtstående FUSP-repræsentant. Strategien er en omfattende analyse af truslerne mod den moderne verden og opstiller de grundlæggende principper for EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik. Strategien indgår som led i EU’s overordnede eksterne forbindelser, udenrigs og sikkerhedspolitik og dækker hele spektret af Unionens politiske aktionsmuligheder, herunder diplomatiske, økonomiske og udviklingspolitiske foranstaltninger. Eftersom de geopolitiske udfordringer har ændret siden denne strategis vedtagelse, er det vigtigt at tage strategien op til nyvurdering hvert femte år ledsaget af en debat i Europa-Parlamentet og medlemsstaternes parlamenter.
Offentlig tilslutning til europæisk sikkerhed og forsvar
Ifølge Eurobarometer har den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik tilslutning fra 70 % af EU-borgerne, som er klar over, at de alle står over for samme trusler såsom terrorisme, organiseret kriminalitet eller regionale konflikter, og de finder, at svaret kun kan være af europæisk art. Denne tilslutning må håndteres på mere effektiv vis med de i øjeblikket disponible midler og ressourcer, eftersom der ikke er offentlig tilslutning til forhøjelse af militærudgifter i Europa.
Trusler mod Unionen
Verden af i dag er blevet farligere end for ti år siden. Den Europæiske Union må være klar til at påtage sig sin del af ansvaret for at beskytte sine værdier og interesser og sikre fred og stabilitet først og fremmest i det geografiske nabolag samt i andre dele af verdens i overensstemmelse med FN-chartret.
Som anført i strategien er international terrorisme, spredning af masseødelæggelsesvåben, regionale konflikter, fejlslagne stater og organiseret kriminalitet nu til dags hovedtruslerne mod Den Europæiske Union og dens borgere. Øget verdensomspændende konkurrence om vand og energi, trusler mod sikkerheden ved Unionens ydre grænser, spredningen af konventionelle våben samt naturkatastrofer bør også indgå i betragtningerne ved den videre udvikling af strategien.
Med hensyn til kampen mod den internationale terrorisme er det ikke muligt at opnå succes udelukkende med militære midler. Der er behov for opbygning eller genopbygning af demokratiske institutioner, social og økonomisk infrastruktur, god regeringsførelse og et civilt samfund, succesrig bekæmpelse af racisme og fremmedhad samtidig med en lang række ikke-militære tiltag som f.eks. udveksling af efterretningsoplysninger, politi- og domstolssamarbejde, og der er ligeledes er behov for at opbygge demokratiske institutioner, infrastrukturer og et civilt samfund i stater, der er brudt eller er ved at bryde sammen.
Ved sikringen af de ydre grænser må Unionen udvikle et system til integreret forvaltning af EU's ydre grænser, uden at det medfører begrænsning af respekten for menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder eller af humanitærretlige bestemmelser.
Strategiens mål og midler
EU's udenrigs- og sikkerhedspolitik skal beskytte EU-borgerne mod ovennævnte risici, repræsentere EU's berettigede interesser effektivt og fremme opfyldelsen af målsætningerne for FN's charter ved at optræde som en ansvarlig part i bestræbelserne for fred og demokrati i verden.
For at kunne udføre denne opgave skal EU være i stand til yde et væsentligt bidrag med henblik på at forsvare sig mod enhver reel og utvetydig trussel mod sin sikkerhed, sikre fred og stabilitet først og fremmest i sit geografiske nabolag og andre dele af verden i overensstemmelse med principper i FN-chartret, gennemføre humanitære interventioner og redningsaktioner, forebygge og styre konflikter samt fremme demokrati og respekten for menneskerettigheder og fremme regional og global nedrustning.
EU skal være i stand til at handle, før en krise bryder ud, og til at forebygge konflikter og trusler på et tidligt tidspunkt. I sådanne tilfælde skal EU tage udgangspunkt i FN-chartret, der indeholder grundprincipperne for de internationale forbindelser.
Som anført i strategien er den bedste metode til virkeliggørelse af disse målsætninger et effektivt multilateralt system, hvilket indebærer internationale institutioner og folkeretlige bestemmelser. Unionen skal første række udføre sine opgaver med fredelige midler og kun med militære midler, hvis alle forhandlingsmuligheder er blevet udforsket og har ført ind i en blindgyde. Ved gennemførelsen af disse legitime opgaver gælder det i første række om at sikre en fuldstændig respekt for menneskerettighederne og borgernes grundlæggende frihedsrettigheder inden for og uden for EU's grænser.
Parlamentarisk kontrol med europæisk sikkerhed og forsvar
Der mangler parlamentarisk kontrol med FUSP og ESFP både fra de national parlamenters side og fra Europa-Parlamentets side. Af hensyn til fortsat opbakning fra den europæiske offentlighed til ideen med sikkerhed og forsvar på europæisk niveau er det nødvendigt at udbygge den demokratiske kontrol med FUSP og ESFP, som udføres i medlemsstaternes parlamenter og i Europa-Parlamentet.
Medlemsstaterne bør støtte den parlamentariske dimension af ESFP, hvori udviklingen på det institutionelle og finansielle plan sker sideløbende med en udbygning af de parlamentariske kontrolbeføjelser.
Europa-Parlamentet bør tage initiativer til tættere forbindelser og en mere intensiv informationsudveksling mellem de nationale parlamenter om spørgsmål vedrørende ESFP for at sikre en ordentlig kontrol med ESFP.
Civilt og militært samarbejde
Udviklingen af Unionens muligheder for civil krisestyring og styrkelse af det civile og militære samarbejder om krisestyring bidrager til udviklingen af ESFP og til aktiviteter omkring konfliktforebyggelse, humanitær indsats, post-konflikt genopbygning og fredsskabende aktiviteter og øger værdien heraf. De nylige forsøg på gennem Civilian Headline Goal 2008 at afhjælpe den hidtidige mangel på indsats for at udvikle den civile kapacitet er et skridt i den rigtige retning.
Mulighederne i Den Civile og Militære Celle og Operationscentret, der vil indlede arbejdet den 1. januar 2007, kan komme til at spille en vigtig rolle i forbindelse med udviklingen af Unionens tilgang til et integreret civilt-militært samarbejde og en integreret civil-militær samordning. Det vil derfor være på sin plads, at Den Civile og Militære Celle og Operationscentret udbygges til et Europæisk Hovedkvarter for gennemførelse af civile og militære operationer.
Operativ kapacitet inden for satellitbaserede og luftbårne efterretningssystemer, integrerede telekommunikationssystemer og strategiske luft- og søtransportfaciliteter er af afgørende betydning for både civil og militær krisestyring.
Krisestyring
Efter en anmodning fra formanden for Det Europæiske Råd og Kommissionens formand udfærdigede Michel Barnier, tidligere fransk udenrigsminister og tidligere kommissionsmedlem, i maj 2006 en rapport om oprettelse af en europæisk civil beskyttelsesstyrke. Denne rapport er et vigtigt skridt i retning af at forbedre de europæiske reaktionsmuligheder på internationale kriser i tilfælde af naturkatastrofer, omfattende angreb og pandemier. Foruden oprettelsen af en europæisk civil beskyttelsesstyrke slår rapporten til lyd for oprettelse af et europæisk civilt sikkerhedsråd, en integreret europæisk indfaldsvinkel til forebyggelse af kriser, sammenlægning af eksisterende nationale ressourcer og oprettelse af europæiske konsulater, som skal bistå EU-borgere i udlandet. Ordføreren finder, at de i rapporten indeholdte forslag bør gøres til et prioriteret anliggende af medlemsstaterne og Kommissionen med henblik på gradvis gennemførelse heraf.
Af andre initiativer til forbedring af Unionens aktionsmuligheder kan nævnes det verdensomspændende katastrofevarslings- og samordningssystem "Global Disaster Alert and Coordination System", der finansieres af Kommissionen i nært samarbejde med de Forende Nationer, det af Kommissionen oprettede Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme, der skal advare om pandemier og epidemier og om trusler som følge af biologiske eller kemiske stoffer, Kommissionens bestræbelser på at få indført fælles procedurer i forbindelse med katastrofebeskyttelse - herunder i forbindelse med alvorlige terrorangreb, Rådets bestræbelser på at sikre en hurtig og effektiv indsats af de forskellige ressourcer, der står til rådighed under ESFP, i tilfælde af katastrofer og endelig oprettelsen af en kriseenhed i Kommissionen med det mål yderligere at fremskynde ankomsten af ESFP-missioner.
Denne udvikling har ført til, at der er opstået "gråzoner" med hensyn til henholdsvis Rådets og Kommissionens kompetence i forbindelse med gennemførelsen af missioner af hovedsagelig civil karakter. Vedtagelsen af stabilitetsinstrumentet bør tilvejebringe en vis klarhed uden at få negativ indvirkning på fleksibiliteten i krisestyringen. Rådet og Kommissionen bør koordinere deres bestræbelser på dette område yderligere.
Adfærdsregler/uddannelse/ledelsesstruktur
Personalets adfærd i forbindelse med samtlige ESFP-operationer er nedfældet i retningslinjer og generelle adfærdsregler, som på udmærket måde beskriver respekt for menneskerettighedsstandarder og – bestemmelser. I forbindelse med de fremtidige politikker, programmer og initiativer under ESFP vil der i kraft af Rådets nylige bestræbelser i højere grad blive taget hensyn til de kønsspecifikke aspekter.
Målrettede ESFP-uddannelsesprogrammer - både på strategisk og operationelt plan - for diplomatisk, militær og civilt personale er under udvikling, og det bør gøres muligt for Europa-Parlamentets eksperter at deltage i disse programmer. Der skal fastsættes mindstenormer for uddannelsen af udstationeret ESFP-personale. Rådet bør sammen med Kommissionen og medlemsstaterne arbejde hen imod en standardisering af uddannelsesindsatsen på alle niveauer.
Ordføreren glæder sig over etableringen af det europæiske sikkerheds- og forsvarskollegium, der er baseret på et netværk af eksisterende nationale forsvarskollegier, og som Europa-Parlamentet er aktivt inddraget i. Rådet opfordres til at omdanne dette ”virtuelle” kollegium til et virkeligt europæisk kollegium.
Soldater udsættes for unødvendige risici, hvis ledelsesstrukturen eller udrustningen og bevæbningen ikke svarer til de krav, der følger af opgaverne. De styrker, som står under EU's kommando, skal derfor være passende udrustet.
Det europæiske marked for forsvarsmateriel, forskningssamarbejde og kontrol med våbeneksport
I forbindelse med multinationale indsatser opstår der omkostningsstigninger og effektivitetsforringelser som følge af, at de deltagende styrkers udrustning og bevæbning er forskellige og ofte heller ikke er kompatible med hinanden. EU bør derfor fremme tiltag til harmonisering af udstyr og våben med henblik på at optimere ressourceudnyttelsen og effektiviteten i internationale operationer.
For at der kan opstå et fælles marked på forsvarsområdet, er det nødvendigt at anvende dispensationsbestemmelsen for forsvarsområdet i traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab (artikel 296) mindre ekstensivt. Kommissionens fremlæggelse af en fortolkende meddelelse om anvendelsen af artikel 296, Kommissionens arbejde med forenkling af fællesskabsintern overførsel af forsvarsmateriel samt Det Europæiske Forsvarsagentur EDA’s adfærdskodeks for indkøb af forsvarsmateriel er alle skridt i den rigtige retning. Medlemsstaterne bør følge denne kodeks og indstille fremgangsmåden med udligningsordninger og rimelig modydelse.
Samarbejde om sikkerheds- og forsvarsforskning er afgørende for den europæiske industris konkurrenceevne. Derfor bør der tilvejebringes større komplementaritet mellem Kommissionens og EDA’s arbejde gennem en mere effektiv dialog om civil forskning, sikkerheds- og forsvarsrelateret forskning i Europa. Desuden bør skellet mellem civil og militær forskning fjernes.
Adfærdskodeksen for våbeneksport fra 1998 skal gives retskraft i alle medlemsstater, og vurderingen af, hvilke modtagerlande der opfylder forudsætningerne i kodekset, bør ske på fælles grundlag.
Efterretning
De kampgrupper, der for tiden er under udvikling, har ikke har samme adgangsmuligheder til den luftbårne og satellitstøttede efterretningstjeneste. Resultaterne af de nationale satellitefterretningssystemer Helios, SAR-Lupe og Cosmo-Skymed bør stilles til fælles rådighed for alle medlemsstater. Den næste generation af satellitefterretningssystemer bør integreres i et europæisk system, hvis resultater vil blive stillet til rådighed for militæret, politiet og katastrofeberedskabet under anvendelse af satellitcentret i Torrejón. NATO’s flystøttede efterretningssystem AGS (Airborne Ground Surveillance) bør stilles til rådighed for alle EU-medlemsstater, og især når det gælder EU-kampgrupperne.
Inden for telekommunikation er nødvendigt at udvikle et fælles system for ledelsen af multinationale styrker. Militærets, politiets og katastrofeberedskabets udstyr bør opfylde samme tekniske standarder.
Svagheder i ESFP-beslutningsprocessen
Den politiske beslutningsproces i forbindelse med vedtagelsen af en ESFP-mission udviser en række svagheder, hvilket var tilfældet under Congo-mission. Rådet bør derfor tage de forskellige etaper i beslutningsprocessen op til revision, afhjælpe svaghederne og høre Europa-Parlamentet herom.
Europa-Parlamentet skal inddrages, og dets ret til hvert år på forhånd at blive hørt om forestående tiltag og optioner under ESFP, således som det er fastsat i de gældende traktater, skal respekteres. Rådet bør føre en åben og gennemskuelig informationspolitik med hensyn til FUSP og ESFP over for Parlamentet. I den forbindelse er den gældende procedure for Parlamentets adgang til Rådets "fortrolige dokumenter" ikke tilfredsstillende, da den i de fleste tilfælde blot indeholder generelle oplysninger
Udgifter til militær udrustning og bevæbning bør vedtages i budgetter, som er underlagt parlamentarisk kontrol. Såkaldte skyggebudgetter og mekanismer, som ikke kan kontrolleres effektivt hverken af de nationale parlamenter eller af Europa-Parlamentet, bør undgås. EU's budget for kriseindsatser, sikring af de ydre grænser, sikkerhedsforskning og gennemførelse af programmerne Galileo og GMES bør forøges yderligere. Militære krisestyringsoperationer bør finansieres over EU's budget, og medlemsstaterne bør med henblik herpå stille yderligere ressourcer til rådighed for EU.
På grund af Athena-mekanismen og andre ad hoc-mekanismer, som finansieres af medlemsstaterne eller endog Den Europæiske Udviklingsfond, kan Europa-Parlamentet ikke gennemføre budgetmæssige undersøgelser af ESFP-operationer. Der er også behov for gennemsigtighed i civil-militære operationer, som befinder sig i en gråzone mellem ad hoc-indsatser og finansiering under budgettet for den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik;
Der bør indføres en ny budgetmetodologi med henblik på at øge gennemsigtigheden i ESFP-udgifterne og støtte udviklingen af den nødvendige militære og civile kapacitet til at opnå målene for den europæiske sikkerhedsstrategi.
På vej mod en sikkerheds- og forsvarsunion
EU er på vej til at udvikle sig til en sikkerheds- og forsvarsunion, som omfatter både eksterne og interne sikkerhedsaspekter, kampen mod international terrorisme samt risikostyring af naturkatastrofer, og som indeholder følgende elementer: en forpligtelse for medlemsstaterne til at være i stand til at sende 60.000 soldater af sted inden for 60 dage og lade dem være udstationeret i et år til fredsbevarende og fredsskabende operationer som vedtaget på Det Europæiske Råds møde i Helsinki; oprette 13 kampgrupper, som kan sættes ind med kort varsel; udvikle kapaciteter til civil krisestyring inden for området politioperationer, retsstaten, civil administration og civil beskyttelse; en europæisk kommandostruktur bestående af en Politisk Sikkerhedskomité, en militær komité, en militærstab og en civil-militær celle med et begyndende operationscenter; den europæiske gendarmeristyrke; Det Europæiske Forsvarsagentur; Europol og den europæiske arrestordre; fælles regler for indkøb af våben og våbeneksport og et europæisk sikkerhedsforskningsprogram.
Traktaten om en forfatning for Europa vil udvirke væsentlige fremskridt i retning af en sikkerheds- og forsvarsunion, og navnlig gennem indsættelse af en europæisk udenrigsminister, en solidaritetsbestemmelse i tilfælde af, at en medlemsstat rammes af et terrorangreb, en naturkatastrofe eller en menneskeskabt katastrofe samt en bestemmelse om gensidig bistand mellem medlemsstaterne i tilfælde af et væbnet angreb på en medlemsstats territorium.
Denne proces bør styrkes ved hjælp af følgende elementer: etablering af et europæisk marked for forsvarsmateriel; et fælles system for satellit- og luftstøttet efterretning og fælles standarder for telekommunikation, som skal stå til rådighed for militæret, politiet og katastrofeberedskabet; oprettelse af en permanent europæisk flådestyrke i Middelhavet; et europæisk budget, som ikke blot dækker de civile sikkerhedsaspekter, men også de militære; en europæisk viceudenrigsminister med ansvar for sikkerhed og forsvar; hyppigere møder mellem EU’s forsvarsministre; en europæisk civilbeskyttelsesstyrke og et europæisk civilt fredskorps sammen med det fredsskabende partnerskab; en disponibel europæisk kapacitet til luft- og søtransport til brug ved katastrofehjælp, redningsoperationer og forsvarsoperationer. Alle disse elementer bør være underlagt passende parlamentarisk kontrol udført af medlemsstaternes parlamenter og af Europa-Parlamentet.
MINDRETALSUDTALELSE FRA GUE/NGL – DEN EUROPÆISKE VENSTREFLØJS FÆLLESGRUPPE /NORDISK GRØNNE VENSTRE
Rapporten mangler krav vedrørende fred og fokuserer i stedet på forberedelse til militarisering af EU. Vi fordømmer:
· den fortsatte militarisering af FUSP, hvilket udgør en global trussel;
· den globale rækkevidde af den europæiske sikkerhedsstrategi, der forleder til strategier med forebyggende krigsførelse (som anført i oplægget);
· den bevidste sammenblanding af civile og militære missioner;
· gennemførelsen af militæroperationer under humanitært dække;
· oprettelsen af EU-kampgrupper, en gendarmeristyrke, interventionsstyrker, indførelsen af autonome EU-ledelsesstrukturer med NATO som forbillede;
· militariseringen af EU’s eksterne grænse og brugen af militære metoder til behandling af flygtningeproblemer;
· det nuværende system med skjulte militærbudgetter under civile budgetposter;
· udbetalingen af ukendte beløb til NATO som vederlag fra EU for brugen af NATO-strukturer;
· oprettelsen af det europæiske våbenagentur, hvormed der skabes et fælles marked for militært materiel til styrkelse af et militærindustrielt kompleks i EU;
· anvendelsen af konkurrence om energikilder som begrundelse for militære indgreb;
vi kræver:
· et civilt EU;
· nøje overholdelse af folkeretten og FN-chartret;
· etablering af et EU-nedrustningsagentur;
· anvendelse af militærudgifter til civile formål:
· en bindende adfærdskodeks for våbeneksport i hele EU.
Tobias Pflüger, Athanasios Pafilis, Willy Meyer Pleite, Jaromír Kohlícek og Erik Meijer.
PROCEDURE
Titel |
Gennemførelsen af den europæiske sikkerhedsstrategi i forbindelse med den europæiske sikkerheds- og forsvarspolitik |
|||||||||||
Procedurenummer |
||||||||||||
|
|
|||||||||||
Korresponderende udvalg |
AFET 16.2.2006 |
|||||||||||
Rådgivende udvalg |
|
|
|
|
|
|||||||
Ingen udtalelse(r) |
|
|
|
|
|
|||||||
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
|
|||||||
Beslutningsforslag, der indgår i betænkningen |
|
|
|
|||||||||
Ordfører(e) |
Karl von Wogau 25.1.2006 |
|
||||||||||
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
|
||||||||||
Behandling i udvalg |
24.4.2006 |
4.5.2006 |
20.6.2006 |
12.7.2006 |
4.10.2006 |
|||||||
Dato for vedtagelse |
5.10.2006 |
|||||||||||
Resultat af den endelige afstemning |
for: imod: hverken/eller: |
30 9 0 |
||||||||||
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Bastiaan Belder, Elmar Brok, Simon Coveney, Véronique De Keyser, Giorgos Dimitrakopoulos, Camiel Eurlings, Alfred Gomolka, Richard Howitt, Ioannis Kasoulides, Bogdan Klich, Helmut Kuhne, Vytautas Landsbergis, Willy Meyer Pleite, Francisco José Millán Mon, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Baroness Nicholson of Winterbourne, Raimon Obiols i Germà, Cem Özdemir, Tobias Pflüger, Hubert Pirker, Bernd Posselt, Michel Rocard, Raül Romeva i Rueda, György Schöpflin, Gitte Seeberg, Marek Siwiec, Hannes Swoboda, István Szent-Iványi, Charles Tannock, Geoffrey Van Orden, Ari Vatanen, Karl von Wogau, Luis Yañez-Barnuevo García |
|||||||||||
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Alexandra Dobolyi, Árpád Duka-Zólyomi, Jaromír Kohlíček, Erik Meijer, Jean Spautz |
|||||||||||
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Viktória Mohácsi, José Javier Pomés Ruiz |
|||||||||||
Dato for indgivelse |
18.10.2006 |
|
||||||||||
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
|
|
||||||||||