BETÆNKNING om en strategi for Østersøregionen inden for den nordlige dimension
18.10.2006 - (2006/2171(INI))
Udenrigsudvalget
Ordfører: Alexander Stubb
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om en strategi for Østersøregionen inden for den nordlige dimension
Europa-Parlamentet,
− der henviser til sin beslutning af 16. november 2005 om den nordlige dimension[1],
− der henviser til retningslinjerne for udarbejdelse af en politisk erklæring og et politisk rammedokument for politikken for den nordlige dimension fra 2007,
− der henviser til Kommissionens årlige fremskridtsrapport for 2005 af 2. juni 2006 om gennemførelsen af handlingsplanen for den nordlige dimension[2] (SEK(2006)0729),
− der henviser til den anden handlingsplan for den nordlige dimension 2004-2006 som godkendt af Det Europæiske Råd i Bruxelles den. 16.-17. oktober 2003,
− der henviser til formandens konklusioner fra det 6. Østersøtopmøde i Reykjavik den 8. juni 2006,
− der henviser til Det Rådgivende EØS-udvalgs resolution og betænkning af 25. juni 2006 om fremtiden for politikken for den nordlige dimension,
− der henviser til arbejdet i den tværpolitiske gruppe om Baltikum i Europa-Parlamentet,
− der henviser til Europas strategi for Østersøregionen vedtaget af den tværpolitiske gruppe om Baltikum i Europa-Parlamentet,
− der henviser til forretningsordenens artikel 45,
− der henviser til betænkning fra Udenrigsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6-0367/2006),
A. der henviser til, at den nordlige dimension udgør en vid ramme, der omfatter alle de nordlige regioner - Østersøregionen og Barentsregionen og det arktiske område - og alle politikområder, både eksterne og interne,
B. der henviser til, at politikken for den nordlige dimension vil kunne være med til at fremme et regionalt samarbejde på tværs af grænserne med henblik på at øge den økonomiske vækst og finde fælles løsninger på fælles udfordringer, men at man indtil videre ikke har været i stand til fuldt ud at udnytte dens potentiale for løsning af forskellige problemer i regionen,
C. der henviser til, at Østersøregionen historisk set er en vigtig passage, der forbinder Øst og Vest og som sådan bør være kernen i den nye politik for den nordlige dimension,
D. der henviser til, at Østersøen næsten er blevet et indre EU-farvand, et mare nostrum, efter udvidelsen i 2004, og at strategien for Østersøregionen kan bidrage betydeligt til at reevaluere omfanget af aktiviteterne i den nordlige dimension og dermed afspejle de ændringer, der er sket siden udvidelsen,
E. der henviser til, at strategien for Østersøregionen vil kunne bidrage betydeligt til at opnå en bedre koordinering mellem de regionale organer i Østersøområdet,
Sigtet med denne beslutning
1. tilstræber med denne beslutning at:
a. støtte politikken for den nordlige dimension og definere Østersøregionen som sit prioritetsområde for denne politik, idet det dog understreger sin vedvarende støtte til den arktiske politik, herunder samarbejde med Norge og Island; fremme en større regional integration i Østersøregionen som en bæredygtig og dynamisk del af et større europæisk økonomisk og politisk område;
b. få mest muligt ud af de muligheder, som de dynamiske økonomier i Østersøregionen tilbyder og systematisk skabe et brand for regionen som et af de mest attraktive og konkurrencedygtige områder i verden;
c. være med til at forbedre Østersøens økologiske status, som for tiden er et af de mest forurenede have i verden; reducere forurening og eutrofiering og undgå yderligere udslip af olie og andre giftige og skadelige stoffer;
fremsætter på denne baggrund følgende forslag:
2. tilskynder Kommissionen til at udarbejde et forslag til en EU-strategi for landene omkring Østersøen med henblik på at styrke den interne søjle i den nordlige dimension, dække forskellige horisontale aspekter ved det regionale samarbejde, fremme synergier og undgå overlapning mellem forskellige regionale myndigheder og organisationer; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tilpasse deres forvaltningers ansvar for at få dem til at anvende en horisontal tilgang i udformningen og gennemførelsen af politikken for den nordlige dimension;
3. støtter Østersørådets arbejde; foreslår, at der afholdes et Østersøtopmøde inden Det Europæiske Råds sommertopmøde; støtter arbejdet i den parlamentariske konference om samarbejde i Østersøområdet, det årlige møde mellem repræsentanter for de nationale parlamenter i regionen og det kommende parlamentariske forum for den nordlige dimension;
4. understreger, at Østersø-strategien både omfatter foranstaltninger, der skal gennemføres af Den Europæiske Union og dens medlemsstater, og foranstaltninger, der skal gennemføres i samarbejde med Rusland;
5. efterlyser, med henblik på at opnå gennemsigtighed og sammenhæng, at Østersø-strategien får sin egen EU-budgetpost, eventuelt under Det Europæiske Naboskabs- og Partnerskabsinstrument, der kan supplere den nuværende finansiering af den nordlige dimension, som varetages af EU, medlemsstaterne, tredjelande, Den Europæiske Bank for Genopbygning og Udvikling, Den Europæiske Investeringsbank, Den Nordiske Investeringsbank og andre; understreger, at strategien skal have tildelt tilstrækkelige midler fra samtlige relevante budgetposter for at kunne opfylde målsætningen;
6. bemærker, at ansvaret for forureningen af Østersøen ligger hos både Rusland og medlemsstaterne; understreger, at beskyttelsen af havmiljøet, især med henblik på at reducere eutrofiering, er et af de vigtigste aspekter i forbindelse med gennemførelsen af EU's landbrugs- og strukturprogrammer i regionen; bemærker med tilfredshed, at det meste af Østersøregionen af Den Internationale Søfartsorganisation har fået status som særligt følsomt havområde; foreslår, at der oprettes et netværk af hav- og kystområder, som er økologisk repræsentative, værdifulde og beskyttede.
7. påpeger, at en større oliekatastrofe, som enten skyldes transport, udforskning eller udnyttelse, reelt vil kunne udrydde størstedelen af livet i Østersøen; efterlyser en større koordinering med henblik på at forhindre sådanne ulykker og, såfremt en ulykke alligevel sker, at nå til enighed om en fælles mekanisme til at bekæmpe virkningerne heraf; mener, at der i klassifikationsstandarderne for olietankere skal tages hensyn til forholdene i regionen, f.eks. isens tykkelse om vinteren;
8. understreger nødvendigheden af at beskytte og styrke fiskebestandene i Østersøregionen; opfordrer Kommissionen til at forberede en omfattende plan for bevarelse og genoprettelse af den naturlige laksebestand i Østersøens vandsystem ved at opgradere alle vandløb, hvor laksen gyder;
9. understreger behovet for at mindske regionens afhængighed af russisk energi og opfordrer medlemsstaterne i regionen til at undersøge muligheden for et fælles energimarked; opfordrer Kommissionen, medlemsstaterne og partnere til at fremme fællesprojekter vedrørende effektiv energianvendelse og vedvarende energikilder set i lyset af regionens potentiale som bioenergikilde og til at tilskynde til brugen af biomasse, sol-, vind- og vandenergi; støtter Østersøregionens energisamarbejde;
10. efterlyser en strategi, der bygger på fairness og fælles ansvar i forbindelse med gennemførelsen af energipolitikken på nationalt plan, så strategiske afgørelser såsom etableringen af nye energinetværker træffes efter høring af de partnere blandt EU-medlemsstaterne, der måtte blive berørt af disse afgørelser;
11. understreger, at rigtige miljøindvirkningsvurderinger bør være en forudsætning for alle miljørelaterede infrastrukturprojekter med henblik på at sikre, at de internationale standarder for miljøbeskyttelse opfyldes; opfordrer i den forbindelse Rusland til at ratificere Espoo-konventionen om vurdering af virkningerne på miljøet på tværs af landegrænserne;
12. minder om Østersøens rolle som en forenende faktor i regionen; foreslår et nyt program, der skal hedde "Østersøen uden Grænser", der er udformet til at lette gnidningsløs overskridelse af grænserne i regionen, herunder mellem medlemsstaterne og Rusland; støtter oprettelsen af en "sømotorvej i Østersøen", der senest i 2010 skal forbinde Østersøregionen med medlemsstaterne i Central- og Vesteuropa;
13. mener, at medlemsstaterne for at efterkomme deres ansvar for at mindske forureningen af Østersøen bør have ret til at opretholde eller indføre mere restriktive beskyttelsesforanstaltninger end dem, der er foreslået af EU;
14. erkender stigningen i søfarten, som hovedsageligt skyldes den kraftige økonomiske vækst i Rusland; betragter søfartssikkerheden som et af de mest presserende problemer i regionen; foreslår en gradvis udvidelse af det fælles skibstrafikstyrings- og skibsinformationssystem (VTMIS) til at omfatte hele Østersøen og ikke kun Den Finske Bugt; understreger behovet for et fælles engagement for, at Den Internationale Søfartsorganisation hurtigt kan gennemføre klassificeringen af Østersøregionen som særligt følsomt havområde (PSSA), hvilket blandt andet indebærer forbud mod olietankskibe med enkeltskrog;
15. foreslår, at det tværeuropæiske netværk Den Nordiske Trekant udvides til at omfatte hele regionen, og at vej- og jernbanestrækningerne, som indgår i Barents-korridoren og den botniske korridor, indføres i TEN-systemet; opfordrer til at realisere projektet "Rail Baltica"; forestiller sig en højhastighedstogforbindelse, der forbinder hele regionen;
16. opfordrer til fuldendelsen af Via Baltica-motorvejen inden 2013 som et prioriteret projekt, der forbinder Østersøregionen med medlemsstaterne i Central- og Vesteuropa; understreger betydningen af EU-finansiering for gennemførelsen af projektet;
17. erkender, at de fleste nationale markeder i regionen er relativt små, hvilket i mange tilfælde har resulteret i et lavt konkurrenceniveau; påpeger medlemsstaternes særlige, gensidige økonomiske afhængighed i regionen; opfordrer til fuldstændig gennemførelse af de fire grundlæggende friheder (fri bevægelighed for personer og varer, etableringsfrihed og fri bevægelighed for kapital) for EU-medlemsstaterne i regionen;
18. bemærker, at den status, som enklaven Kaliningrad Oblast, som er omgivet af Den Europæiske Union, har, forudsætter et reelt samarbejde mellem de regionale myndigheder, Den Russiske Føderation og EU; opfordrer Den Russiske Føderation og EU til at undersøge muligheden for at gøre Kaliningrad Oblast til en mere åben og mindre militariseret pilotregion med øget adgang til det indre marked; understreger, at det er nødvendigt i fuldt omfang at indføre retten til fri sejlads i Østersøen, herunder i Vistula-lagunen og Kaliningradzkij Zaliv, og fri passage gennem Pilava-strædet /Baltijskij Proliv;
19. understreger, at partnerskabet Den Nordlige Dimension på området for offentlig sundhed og social velfærd bør gøres mere virkningsfuld med henblik på bekæmpelse af alvorlige sygdomme samt øge og fremme sundhed og socialt givende livsvilkår; opfordrer Den Russiske Føderation og EU til at undersøge mulighederne for i praksis at inddrage Kaliningrad-regionen i disse aktiviteter;
20. understreger, at Kaliningrad-regionen stadig er en enklave, der er tynget af mange sociale og økonomiske problemer samt miljøproblemer, såsom den alvorlige miljørisiko som følge af tilstedeværelsen af militærbaser og våben i regionen, den alvorlige sundhedsrisiko og den omfattende organiserede kriminalitet og stofmisbruget;
21. opfordrer Østersøregionen til aktivt at støtte programmer, der tager sigte på at skabe nye former for kunst og kommunikation og fremme multinational mobilitet og kulturelle udvekslingsprogrammer;
22. støtter udveksling af studerende i regionen; foreslår, at universiteterne i regionen danner netværk og indgår aftale om en arbejdsdeling med henblik på at oprette ekspertisecentre, der kan konkurrere på internationalt plan;
23. er bekymret over, at regionens østlige grænse fungerer som kanal for omfattende organiseret kriminalitet og narkotika- og menneskesmugling, hvilket giver anledning til særlig bekymring; opfordrer til at styrke Europol's rolle og til et styrket samarbejde på både EU-plan og mellemstatsligt plan i forbindelse med disse problemer;
24. understreger behovet for at yde en ekstraordinær indsats for at gøre grænsekontrollen ved den østlige grænse mere effektiv, særligt i forbindelse med forbedringen af den eksisterende infrastruktur og fremme af legale grænseovergange, og opfordrer til, at der øremærkes tilstrækkelige midler hertil fra Den Europæiske Fond for De Ydre Grænser;
°
° °
25. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.
- [1] Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0430.
- [2] SEK(2006)0729.
BEGRUNDELSE
Den nordlige dimension blev lanceret af Finland og udgjorde et af hovedpunkterne under det finske formandskab i sidste halvdel af 1999. Den nordlige dimension kunne fortsat betragtes som en prioritet under det danske formandskab i 2002, men den mistede noget af sin betydning under de efterfølgende formandskaber, hvor fokus mere var lagt på Middelhavsområdet end på Norden.
Målene for den nordlige dimension fremgår af handlingsplanen for den nordlige dimension. Den første handlingsplan blev vedtaget i juni 2000 af Det Europæiske Råd i Feira og omfattede perioden 2000-2003. Fokus var lagt på miljø, nuklear sikkerhed, bekæmpelse af organiseret kriminalitet og Kaliningrad.
Den anden handlingsplan for den nordlige dimension blev vedtaget i oktober 2003 og omfattede perioden 2004-2006. Den indeholder frem brede prioriterede emner: økonomi, menneskelige ressourcer, miljø, grænseoverskridende samarbejde samt retlige og indre anliggender. Kaliningrad og den arktiske region nævnes som regioner med særlige behov.
I sidste halvdel af 2006 er den nordlige dimension igen sat højt på EU's dagsorden, og det finske formandskab har givet den topprioritet på deres udenrigspolitiske program. I denne periode skal der foretages en gennemgang af den nordlige dimensions politiske og institutionelle strukturer, eftersom den anden handlingsplan udløber i slutningen af 2006, og et rammedokument, som fastlægger en ny politik for den nordlige dimension efter 2006, skal træde i kraft. Politikken skal frem for alt også tilpasses til de fire fælles rum, som blev vedtaget på topmødet mellem EU og Rusland i maj 2005 i Moskva. En aftale om den nye nordlige dimensions erklæring og et rammepolitisk dokument ventes indgået på topmødet EU-Rusland den 24. november 2006 i Helsingfors og ventes at træde i kraft i 2007.
Den nordlige dimension kan være med til at fremme strategisk regionalt samarbejde og økonomisk vækst i det udvidede område for den nordlige dimension. Hidtil har politikken dog hovedsageligt koncentreret sig om områder uden for Den Europæiske Union, især Rusland og miljøpartnerskabet. (Vandrensningsprojektet i St. Petersborg kan ses som en af dens store succeser).
Østersøområdet
Efter EU's udvidelse i 2004 er Østersøen næsten blevet et indre farvand, et Unionens mare nostrum. Ni lande grænser op til Østersøen, nemlig otte EU-lande, Kaliningrad-enklaven og den russiske St. Petersborg-region. Tilsammen udgør de otte EU-medlemsstater en tredjedel af Unionens befolkning og en tredjedel af BNP.
Økonomi: Østersøregionen kan blive Europas mest dynamiske region
Ifølge Baltic Development Forum fører Østersøregionen i indekset over konkurrenceevne sammenlignet med tre andre regioner af næsten samme størrelse: Centraleuropa (Østrig, det sydøstlige Tyskland, Den Tjekkiske Republik, Ungarn, Slovenien, Slovakiet og den sydlige del af Polen), de britiske øer og Den Iberiske Halvø. De seneste år har regionen overgået lignende europæiske regioner, hvad angår nøgletal som øget velstand, øget arbejdsproduktivitet og videnskabelig innovation. Vigtige fordele er en udbygget fysisk infrastruktur, kvalificeret arbejdskraft, lav grad af korruption, stærke forskningsklynger og et stærkt forskningssystem.
Konkurrencepotentialet er imidlertid ikke fuldt udnyttet. Velstanden i området er lavere end i lignende regioner. Kun 27 af de 500 hurtigt voksende virksomheder, som optræder på "Europe 500" er placeret i området. Denne andel udgør kun halvdelen af områdets 10,5 % af BNP i EU-25.
Som følge af den historiske opdeling gennem det sidste århundrede er der i dag bemærkelsesværdige og betydelige økonomiske forskelle mellem landene omkring Østersøen. Afskaffelsen af disse store forskelle bør være et af strategiens hovedformål, og såfremt dette problem ikke bliver løst, kan hjerneflugt fra disse lande seriøst true den videre udvikling.
Det har vist sig, at områdets største svaghed er det lave indre konkurrencepres. Ingen af landene i området har alene et marked, som er stort nok til at fremme den nødvendige konkurrenceånd. Den eneste løsning på problemet er at udvide integrationen i regionen.
Miljø: redde Østersøen
Østersøens økosystem er yderst sårbart, eftersom havet er lavvandet, vandet udskiftes langsomt og er stærkt forurenet. Den menneskelige belastning af havet er intensiv, idet der bor 85 millioner mennesker i afvandingsområdet, og søtransporten er en af de mest intensive i verden. Østersøen er et hav af brakvand. Der lever både ferskvandsarter og saltvandsarter i Østersøen, og for mange af disse arter er forholdene ved at være så ekstreme, at de nærmer sig overlevelsesgrænsen. De største miljømæssige udfordringer for Østersøen er eutrofiering, persistente forurenede stoffer som for eksempel dioxin, PCB, organiske tinforbindelser, indtrængende fremmede arter, bevidste ulovlige uledninger fra skibe, større risiko for olieulykker fra oliefelter og hurtigt voksende olietransport samt den nukleare sikkerhed. At redde Østersøen er af største betydning for alle lande i regionen.
Kultur og uddannelse
For at Østersøregionen kan betragtes som en harmonisk og kohærent region inden for EU, er det vigtigt at være opmærksom på kultur og det civile samfund. Uddannelse er et område af afgørende betydning for den bæredygtige udvikling i regionen, og som kan vise de stærke forbindelser i regionen og viljen til at samarbejde. Oprettelse af videnscentre og fremme af forsknings- og udviklingscentre i hele regionen skal være med til at danne grundlaget for yderligere fremgang for at opnå de målsætninger for Europas økonomi, som blev fastsat i Lissabon-strategien. Der bør lægges særlig vægt på at tilskynde til forskningsinnovation.
Der er behov for, at EU gør mere opmærksom på den rige kulturarv i hele regionen for at skabe en mere udadvendt region.
Sikkerhed
Sikkerheden i Østersøområdet er blevet væsentlig forbedret. Det skyldes dels udvidelserne af EU og NATO og dels den relative stabilisering af Ruslands indenrigspolitik samt landets økonomiske vækst. Der er imidlertid fortsat spændinger mellem Rusland og de baltiske lande, hvilket er en direkte konsekvens af det totalitære styre i Sovjetunionen gennem et halvt århundrede. Det ville være ønskeligt, hvis disse politiske forskelle blev mindsket.
Mens konventionelle sikkerhedstrusler er mindsket i området, udgør de såkaldte bløde sikkerhedsrisici den største sikkerhedstrussel. De mest akutte sikkerhedsproblemer er af miljømæssig, økonomisk og social art, men den organiserede kriminalitet må heller ikke glemmes.
Et tæt samarbejde mellem EU's medlemsstater, hvad angår energiforsyningssikkerhed er også nødvendigt.
En Østersøstrategi for den nordlige dimension
Ordføreren mener, at Østersøregionen, som historisk set er en vigtig passage, der forbinder Øst og Vest, bør være i centrum i den nye politik for den nordlige dimension. Den foreslåede strategi for Østersøregionen kan styrke EU's nuværende politiske program for den nordlige dimension og kan bidrage betydeligt til at reevaluere omfanget af aktiviteterne i den nordlige dimension og dermed afspejle de ændringer, der er sket i det politiske miljø, og tackle Østersøregionens specifikke udfordringer.
Den foreslåede strategi kan endvidere fungere som en paraply for de mange organisationer, som arbejder i regionen, og dermed skabe bedre synergier. På trods af de nuværende anstrengelser er der for meget overlapning, og det er vigtigt med en bedre koordinering mellem de regionale organer.
Strategien har tre hovedformål: at støtte den nordlige dimension, at sætte Østersøen i centrum i politikken for den nordlige dimension og at skabe større opmærksomhed om Østersøen og især de miljømæssige forhold.
Ordføreren foreslår forskellige konkrete initiativer for at opnå disse mål, og disse består især i at:
1) opfordre Kommissionen til at forelægge et forslag om en EU-strategi for Østersøen;
2) forelægge et forslag om et årligt topmøde om Østersøen, som skal afholdes før Det Europæiske Råds sommermøde;
3) opfordre til, at Østersøstrategien får sin egen EU-budgetpost, eventuelt under Det Europæiske Naboskabs- og Partnerskabsinstrument;
4) opfordre til at beskytte havmiljøet, når unionens landbrugs- og strukturprogrammer skal gennemføres i regionen;
5) opfordre til indførelse af en fælles mekanisme for at undgå og håndtere store olieulykker;
6) forelægge et forslag om at oprette et netværk af hav- og kystområder, som er økologisk repræsentative, værdifulde og beskyttede;
7) opfordre til at mindske regionens afhængighed af russisk energi og at undersøge muligheden for et fælles energimarked og for fælles projekter om energieffektivitet og vedvarende energi;
8) foreslå et nyt program, der skal hedde "Østersøen uden Grænser", som er udformet til at lette gnidningsløs overskridelse af grænserne i regionen;
9) støtte oprettelsen af vigtige infrastrukturprojekter såsom en "sømotorvej i Østersøen", gennemførelse af projektet Rail Baltica og Via Baltica-motorvejen;
10) opfordre til at sikre fri bevægelighed for varer, tjenesteydelser, personer og kapital mellem medlemsstaterne;
11) opfordre Den Russiske Føderation og EU til at undersøge mulighederne for at gøre Kaliningrad Oblast til en pilotregion med øget adgang til det indre marked;
12) opfordre til aktivt at støtte udveksling af studerende, kulturelle udvekslingsprogrammer og universitetsnetværk;
13) opfordre til at styrke Europol's rolle og til et styrket samarbejde på områder som organiseret kriminalitet og narkotika- og menneskesmugling.
10.10.2006
UDTALELSE
fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi
til Udenrigsudvalget
om en østersøstrategi for den nordlige dimension
Rådgivende ordfører: Giles Chichester
PA_NonLeg
FORSLAG
Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udenrigsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. mener, at Østersøregionens energisamarbejde (BASREC) er et hensigtsmæssigt forum til gennemførelse af den nordlige dimensions foranstaltninger på energiområdet, især vedrørende:
- transit og levering af olie og gas fra den nordlige dimensions leverandørstater til EU-medlemsstater
- udnyttelse af regionens omfattede gasressourcer
- evaluering af henholdsvis omkostninger og udbytte ved de to gasprojekter, North Transgas pipeline og Yamal-Europe pipeline, der er klassificeret som projekter af europæisk interesse
- udarbejdelse af miljøkonsekvensanalyser af de to projekter, ikke kun hvad angår EU's, men også Ruslands område;
- sikring af energiforsyningen gennem en styrkelse af forbindelserne med tredjelande
- integration af den nordlige dimensions nye stater, Rusland, Norge og Island, i EU's indre markeder for energi;
- fremme af energibesparelser og korrekt udnyttelse af den eksisterende vandkraftenergi i form af en gradvis omlægning af direkte elektriske opvarmningssystemer i bygninger til vandvarmesystemer, biomasseopvarmning og varmepumper;
2. understreger, at der på energiområdet især er to teknologiske udfordringer, der er af stor betydning for den nordlige dimensions stater, nemlig udnyttelsen af oliereserverne i det høje Nord med en forventet normalpris på olie på omkring USD 50 pr. tønde og opsamlingen og lagringen af kuldioxid, herunder anvendelsen kuldioxid ved olieindvinding;
3. understreger, at den videre udnyttelse af offshore-vindenergi samt yderligere test og demonstration af forskellige typer af bølgeenergikoncepter ligeledes er af stor betydning;
4. tilslutter sig køreplanen for implementering af videnskabelig forskning, som kommissæren med ansvar for videnskab og forskning, Janez Potočnik, og den russiske minister for uddannelses og videnskab, Andrei Fursenko, er nået til enighed om med det formål at udvide det fælles område;
5. opfordrer alle parter og aktører, der er involveret i udviklingen af den nordlige dimension, og især Rusland til at tage hensyn til to væsentlige EU-programmer, nemlig Galileo-programmet vedrørende det europæiske satellitnavigationsprojekt og Sesar-projektet til udvikling af en ny generation europæisk trafikstyringssystem; mener, at et tilsagn fra den nordlige dimensions parter om at deltage i begge disse projekter ville fremme en bæredygtig udvikling og konkurrencedygtigheden i den nordlige dimensions område;
6. kræver, at der udvikles en strategi for udbygning af samarbejdet med Rusland, herunder Østersøregionen, der henhører under den nordlige dimension, på energiområdet, som sikrer overholdelse af principperne om gensidighed og gennemskuelighed, og at Rusland ratificerer energichartertraktaten og transitprotokollen;
7. er alvorligt bekymret for, at gasleverancerne fra Rusland vil være manglefulde efter 2010, fordi Rusland ikke har foretaget de investeringer, der nødvendige for, at landet kan levere de mængder til EU, det har forpligtet sig til; frygter, at der ikke bliver foretaget investeringer af denne art, så længe, der ikke findes en bedre investeringssikring og ikke-diskriminerende behandling af EU-selskaber.
PROCEDURE
|
Titel |
Østersøstrategi for den nordlige dimension |
||||||
|
Procedurenummer |
|||||||
|
Korresponderende udvalg |
AFET |
||||||
|
Udtalelse fra |
ITRE |
||||||
|
Udvidet samarbejde - dato for meddelelse på plenarmødet |
|
||||||
|
Rådgivende ordfører |
Giles Chichester |
||||||
|
Oprindelig rådgivende ordfører |
|
||||||
|
Behandling i udvalg |
|
|
|
|
|
||
|
Dato for vedtagelse |
10.10.2006 |
||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: -: 0: |
34 0 0 |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Joan Calabuig Rull, Pilar del Castillo Vera, Giles Chichester, Lena Ek, Adam Gierek, Norbert Glante, András Gyürk, Fiona Hall, David Hammerstein Mintz, Rebecca Harms, Ján Hudacký, Romana Jordan Cizelj, Werner Langen, Anne Laperrouze, Pia Elda Locatelli, Nils Lundgren, Eugenijus Maldeikis, Eluned Morgan, Reino Paasilinna, Miloslav Ransdorf, Herbert Reul, Mechtild Rothe, Paul Rübig, Esko Seppänen, Britta Thomsen, Catherine Trautmann, Claude Turmes, Nikolaos Vakalis |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Alexander Alvaro, Jan Christian Ehler, Lambert van Nistelrooij, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Vittorio Prodi |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Rosa Miguélez Ramos |
||||||
|
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
... |
||||||
PROCEDURE
|
Titel |
En strategi for Østersøregionen inden for den nordlige dimension |
|||||||||||
|
Procedurenummer |
||||||||||||
|
Korresponderende udvalg |
AFET |
|||||||||||
|
Rådgivende udvalg |
ITRE |
|
|
|
|
|||||||
|
Ingen udtalelse(r) |
REGI |
|
ENVI |
|
|
|||||||
|
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
|
|||||||
|
Ordfører(e) |
Alexander Stubb |
|
||||||||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
|
|
||||||||||
|
Behandling i udvalg |
12.9.2006 |
|
10.10.2006 |
|
|
|||||||
|
Dato for vedtagelse |
10.10.2006 |
|||||||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+ - 0 |
55 0 1 |
||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Angelika Beer, Panagiotis Beglitis, Marco Cappato, Simon Coveney, Ryszard Czarnecki, Giorgos Dimitrakopoulos, Jas Gawronski, Maciej Marian Giertych, Ana Maria Gomes, Alfred Gomolka, Richard Howitt, Jana Hybášková, Ioannis Kasoulides, Bogdan Klich, Helmut Kuhne, Joost Lagendijk, Vytautas Landsbergis, Edward McMillan-Scott, Willy Meyer Pleite, Francisco José Millán Mon, Pasqualina Napoletano, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Raimon Obiols i Germà, Tobias Pflüger, Mirosław Mariusz Piotrowski, Lydie Polfer, Michel Rocard, Raül Romeva i Rueda, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Emil Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Gitte Seeberg, Konrad Szymański, Antonio Tajani, Charles Tannock, Paavo Väyrynen, Inese Vaidere, Ari Vatanen, Jan Marinus Wiersma, Luis Yañez-Barnuevo García, Josef Zieleniec |
|||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Alexandra Dobolyi, Árpád Duka-Zólyomi, Hélène Flautre, Michael Gahler, Tunne Kelam, Miguel Angel Martínez Martínez, Yiannakis Matsis, Achille Occhetto, Rihards Pīks, Aloyzas Sakalas |
|||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Elspeth Attwooll, Christopher Beazley, Hanna Foltyn-Kubicka, Toomas Savi, Diana Wallis |
|||||||||||
|
Dato for indgivelse |
18.10.2006 |
|||||||||||
|
Bemærkninger |
|
|||||||||||