BETÆNKNING om realkredit i EU

    19.10.2006 - (2006/2102(INI))

    Økonomi- og Valutaudvalget
    Ordfører: John Purvis
    Rådgivende ordfører (*): Manuel Medina Ortega, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse
    (*) Udvidet samarbejde mellem udvalg - forretningsordenens artikel 47

    Procedure : 2006/2102(INI)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    A6-0370/2006
    Indgivne tekster :
    A6-0370/2006
    Vedtagne tekster :

    FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

    om realkredit i EU

    (2006/2102(INI))

    Europa-Parlamentet,

     der henviser til Kommissionens grønbog om realkredit i EU (KOM(2005)0327),

     der henviser til hvidbogen om politikken for finansielle tjenesteydelser 2005-2010 (KOM(2005)0629),

     der henviser til Den Europæiske Centralbanks (ECB) Styrelsesråds svar af 1. december 2005 til grønbogen om realkredit i EU,

     der henviser til Rådets andet direktiv 89/646/EØF af 15. december 1989 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og om ændring af direktiv 77/780/EØF[1],

     der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut[2] (kapitalkravsdirektivet) og om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag[3],

     der henviser til direktiv 2002/65/EF[4] om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne,

     der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/31/EF af 8. juni 2000 om visse retlige aspekter af informationssamfundstjenester, navnlig elektronisk handel i det indre marked[5],

     der henviser til det ændrede forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om forbrugerkreditaftaler og ændring af Rådets direktiv 93/13/EF (KOM(2005)0483),

     der henviser til Kommissionens ændrede forslag til Europa-Parlamentet og Rådets direktiv om fri etableringsret og fri udveksling af tjenesteydelser på realkreditområdet (KOM(1987)0255),

     der henviser til forretningsordenens artikel 45,

     der henviser til betænkning fra Økonomi- og Valutaudvalget og udtalelser fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Retsudvalget (A6-0370/2006),

    A.  der henviser til, at realkredit udgør et stor og hurtigt ekspanderende marked og er en afgørende del af EU’s økonomiske og sociale struktur,

    B.  der henviser til, at der i nogle af EU's medlemsstater kan konstateres en hidtil uset vækst på ejendomsmarkedet, hvor det har været muligt at gøre byggesektoren til en konjunkturudjævnende sektor, som har været af afgørende betydning for væksten og beskæftigelsen under den recession, som Europa har oplevet i perioden fra 2000 til 2005,

    C.  der henviser til, at historisk lave renter har ført til et meget omfattende realkreditudlån, navnlig i de lande, hvor grundlaget har været en tillid, der har ført til økonomisk vækst,

    D.  der henviser til, at beskyttelsen af de europæiske forbrugere bør være et afgørende element i enhver lovgivningsforanstaltning om realkredit, der for de fleste EU-borgere udgør den største finansielle forpligtelse i deres liv og har langvarige følger for deres levestandard og finansielle stabilitet,

    E.  der henviser til, at øget gennemsigtighed med hensyn til vigtige egenskaber ved tilgængelige realkreditprodukter ikke blot vil forbedre markedseffektiviteten, men også øge tilliden blandt EU-låntagere, der undersøger realkreditmuligheder i andre medlemsstater, og sætte dem i stand til at træffe en velunderbygget beslutning,

    F.  der henviser til, at forbrugernes adgang til så omfattende og så enkle oplysninger som muligt, der forelægges i de enkelte tilfælde i ensartede formater, i sig selv fører til sammenlignelige undersøgelser i medlemsstaterne, for at de på mere effektiv vis kan gøre brug af deres valgmuligheder ved optagelse af realkredit på tværs af grænserne,

    G.  der henviser til, at målrettede foranstaltninger for at opnå et forbedret udvalg af produkter og tjenester, bredere adgang og et integreret finansieringsmarked kunne forbedre markedseffektiviteten, stordriftsfordelene og diversificeringen, mindske låneomkostningerne og dermed være til fordel for den europæiske økonomi,

    H.  der henviser til, at indførelse af adgang til databaser over låntagerkunder for virksomheder, der tilbyder realkredit på tværs af grænserne, er afgørende for en styrkelse af konkurrencen for låneaktiviteter i forbindelse med realkredit og for, at der kan skabes et fælles realkreditmarked;

    I.  der henviser til, at et integreret realkreditmarked vil fremme arbejdstagernes bevægelighed,

    J.  der henviser til, at der overraskende er lidt pres fra realkreditlångivere eller forbrugerorganisationer for at etablere långivning over grænserne på andre måder end ved fysisk at etablere sig på de separate nationale markeder,

    K.  der henviser til, at omfattende markedshindringer hidtil har forhindret en stigning i antallet af grænseoverskridende realkredittilbud, der indtil videre tegner sig for under 1 % af det samlede realkreditmarked i EU,

    L.  der henviser til, at Fællesskabet ikke eller kun i begrænset omfang har beføjelser på en række vigtige områder, og at nærheds- og proportionalitetsprincippet skal overholdes,

    M.  der henviser til, at realkreditmæglere kan spille en vigtig rolle ved at udnytte deres ekspertise vedrørende realkreditprodukter på deres hjemmemarked, men også på markeder i andre medlemsstater og derved støtte grænseoverskridende aktiviteter og fungere som bindeled mellem forbrugere og både udenlandske og lokale finansieringsinstitutter,

    N.  der henviser til, at der findes betydelige forskelle i produkters udvalg og karakteristika, distributionsstrukturer, lånenes løbetider og finansieringsmekanismer mellem medlemsstaterne som følge af forskelligartede forhold med hensyn til lovgivning, skatteforhold, regulering og forbrugerbeskyttelse,

    O.  der henviser til, at realkreditmarkeder er særdeles komplekse, og at retssystemer og finansieringskulturer såvel som lovgivning om fast ejendom og ordninger for tingbøger, tinglige rettigheder, lovgivning om kreditaftaler, vurderingspraksis, lovgivning om tvangssalg, refinansieringsmarkeder etc. på nationalt plan er særdeles forskellige, og at der samtidig er en indre sammenhæng mellem de enkelte områder,

    P.  der henviser til, at der stadig er diskriminerende skattemæssige hindringer, som forhindrer udnyttelsen af fordelene ved et indre marked for realkredit, og som i nogle tilfælde også kan være i modstrid med fællesskabsretten,

    Q.  der henviser til, at der er en direkte forbindelse mellem realkreditmarkedet og den makroøkonomiske politik og navnlig pengepolitikkens gennemførelse,

    R.  der henviser til, at volatiliteten på realkreditmarkedet kan påvirke boligmarkedet og de økonomiske konjunkturer og dermed føre til systemisk risiko,

    S.  der henviser til, at det for at gøre EU's realkreditmarked mere effektivt og konkurrencedygtigt kunne være hensigtsmæssigt først at se på, hvordan Kommissionens henstilling af 1. marts 2001 om oplysninger forud for kontraktindgåelse, der skal gives til forbrugerne af långivere, der tilbyder boliglån[6] (adfærdskodeks), gennemføres og dens effektivitet, og på brugen af det standardiserede europæiske informationsblad, der har til formål at sikre, at forbrugerne modtager gennemskuelige og sammenlignelige oplysninger om boliglån,

    T.  der henviser til, at den ovennævnte adfærdskodeks om boliglån ser ud til være blevet gennemført med vekslende held i medlemsstaterne, uden at det generelle problem med den manglende fælles juridiske ramme er blevet løst,

    Indledning

    1. erkender de fordele for forbrugerne, som vil blive opnået ved en yderligere, målrettet integration af EU's realkreditmarked;

    2. mener, at enhver indsats på EU-plan i forbindelse med det europæiske realkreditmarked først og fremmest direkte skal være til gavn for offentligheden som realkreditlåntagere, og at realkreditmarkedet bør være tilgængeligt for et større antal af mulige låntagere, herunder dem med en ringe eller ufuldstændig kreditprofil, arbejdstagere med tidsbegrænsede ansættelseskontrakter og førstegangskøbere;

    3. glæder sig over Kommissionens omfattende høring og insisterer på, at alle specifikke forslag forudgående bør være genstand for en grundig økonomisk og social konsekvensanalyse;

    4. glæder sig over Kommissionens hidtidige bestræbelser på at opfylde reguleringskravene bedre; minder imidlertid Kommissionen om, at enhver konklusion altid bør være resultatet af en omfattende høringsprocedure;

    5. bemærker de utallige forhindringer for at skabe et indre detailmarked for realkredit i EU, som fremhæves i grønbogen, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fokusere på målrettede foranstaltninger, som giver de største fordele og fremmer markedsbaserede initiativer, når det er muligt;

    6. advarer Kommissionen om, at forsøg på at harmonisere selve produkterne måske kan føre til juridiske uoverensstemmelser og således få negative følger for sektoren;

    7. insisterer på, at EU's indsats ikke bør hindre konkurrence og innovation, navnlig med hensyn til produkter, accessoriske tjenesteydelser og finansieringsteknikker;

    Adfærdskodeks og oplysninger forud for kontraktindgåelse

    8. opfordrer til bestræbelser i retning af harmonisering af bestemmelserne om oplysninger forud for kontraktindgåelse, som er nødvendige, for at gøre det muligt for låntageren at træffe en velunderbygget beslutning om mulige realkreditaftaler;

    9. understreger, at disse oplysninger forud for kontraktindgåelse skal være nøjagtige og forståelige for at muliggøre et begrundet valg, og at de bør give forbrugerne et så forståeligt og omfattende helhedsbillede som muligt på baggrund af de tilgængelige oplysninger, som realkreditkontraktaten er baseret på; understreger, at sådanne oplysninger, såfremt långiveren tager initiativ til at tilbyde en kredit i an anden medlemsstat, skal forelægges låntageren så hurtigt som muligt på de officielle sprog, der er anerkendt i det land, hvor låntageren har bopæl;

    10. mener, at adfærdskodeksen og det standardiserede europæiske informationsblad er et vigtigt, men utilstrækkelige instrumenter til beskyttelse af de økonomiske interesser, som borgere har, der flytter mellem medlemsstaterne, og som sandsynligvis erhverver ejendom i andre medlemsstater; tilskynder Kommissionen til at overveje at gøre adfærdskodeksen, som for øjeblikket er frivillig, obligatorisk i fremtiden;

    Finansiering

    11. mener, at indførelsen af et fælles, åbent og kompatibelt finansieringsmarked har førsteprioritet, idet det vil øge effektiviteten, gøre international diversificering af kreditrisikoen mulig, optimere finansieringsbetingelserne og kapitalallokeringen og mindske låneomkostningerne; anerkender betydningen af og potentialet for integrering af markedsbaserede initiativer på dette område;

    12. fremhæver, at etableringen af et fælles sekundært realkreditmarked kun kan gennemføres ved en gradvis tilnærmelse mellem de nationale aftaleregler;

    13. glæder sig over nedsættelsen af ekspertgruppen om realkreditfinansiering og kræver, at der foretages en dybtgående analyse af forskelle i national regulerings- og retspraksis, som indvirker på realkreditprodukter;

    14. mener, at bestemmelserne i kapitalkravsdirektivet om sikrede obligationer og værdipapirer med sikkerhed i fast ejendom giver betydelige finansieringsmuligheder;

    15. foreslår, at en række standardiserede pakker af europæiske realkreditprodukter kunne blive handlet på kapitalmarkederne med kreditvurderinger svarende til deres karakteristika og dermed fremme sekundære markeder i værdipapirbaserede realkreditprodukter;

    16. opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til det voksende marked for realkredit, som følger sharialovgivningen, og sikre, at lovgivningen ikke på nogen måde er i modstrid med reglerne på dette marked;

    17. erkender den betydelige betydning af realkreditforsikring for at mindske långiveres risikoeksponering og give adgang for et bredere spektrum af låntagere;

    Detailmarkedet

    18. opfordrer Kommissionen til at undersøge de hindringer, som begrænser långiveres ret til fri udveksling af tjenesteydelser eller fri etableringsret i andre medlemsstater, og om bestemmelsen om ”almenvellet” anvendes til at begrænse grænseoverskridende aktiviteter;

    19. støtter Kommissionens indsats for at lette grænseoverskridende fusioner og overtagelser inden for finansielle tjenesteydelser, samtidig med at det sikres, at distributionsnettene tager hensyn til regionale forhold og mindre markeder, men bemærker, at grænseoverskridende fusioner og overtagelser ikke alene vil fremme en integrering af markedet på dette område;

    20. mener, at åbningen af realkreditmarkedet for ikke-kreditinstutter med en tilsvarende tilsynsordning vil øge konkurrencen og produktudvalget;

    21. anerkender den positive rolle, som kreditformidlere, som f.eks. realkreditmæglere, kan spille for at hjælpe kunder med at få adgang til konkurrencedygtig realkredit fra inden- og udenlandske långivere, og opfordrer indtrængende Kommissionen til at gennemføre en høring om en passende regulering af disse operatører og til at udarbejde et forslag;

    22. opfordrer Kommissionen til at undersøge hindringerne for at overføre lån over grænserne og yderligere at undersøge muligheden for Eurorealkredit som et instrument til sikkerhedsstillelse, herunder behandling af tilhørende garantier;

    23. opfordrer Kommissionen til at undersøge hindringerne for at overføre lån over grænserne og at udarbejde foranstaltninger med henblik på at fremme overførslen af realkreditlån;

    24. mener, at et sådant forslag bør være ledsaget af en konsekvensanalyse af de retlige aspekter og omhyggelige undersøgelser af komparativ ret og de økonomiske og sociale aspekter i overensstemmelse med den tilgang, der fremgår af den vejledning om konsekvensanalyser, som Rådet (konkurrenceevne) vedtog den 29. maj 2006;

    25. opfordrer Kommissionen til at tilskynde til, at der på nationalt plan indføres ordninger for belåning af friværdi og uendelige annuiteter som realkreditlån, som opfylder alle krav med hensyn til offentlighed og retsvirkning over for tredjemand;

    26. mener, at långivere vil mere tilbøjelige til at komme ind på et marked, hvis de nationale bestemmelser giver dem mulighed for at tilbyde betingelser for førtidig indfrielse til en pris, som svarer til udgifterne, eller for at ændre rentesatserne i overensstemmelse med markedsforholdene og risikoen, og at begrænsningerne med hensyn til disse aspekter sandsynligvis vil svække udviklingen af markedet med hensyn til finansiering, nye produkter og långivning til låntagere med en højere risiko;

    27. mener, at en EU-standard, som definerer omfanget og beregningen af den årlige procentsats, kun bør omfatte de udgifter, som afholdes af långiveren, og sikre deres sammenlignelighed med produkter, som tilbydes i andre medlemsstater, med den samme løbetid; mener imidlertid, at låntagere på forhånd også bør informeres om alle relevante omkostninger, når oplysninger om disse er offentligt tilgængelige som f.eks. notar- og tingbogsgebyrer og udgifterne til retsprocesser og vurderinger; mener, at der i de tilfælde, hvor disse oplysninger ikke er offentligt tilgængelige, bør forelægges et skøn over de anslåede omkostninger;

    28. fastholder, at långiverne bør være i stand til at stille alle de nødvendige oplysninger til rådighed for forbrugerne vedrørende transaktionerne og de juridiske forpligtelser, som påhviler låntageren (advokatsalærer, registrerings- eller administrationsgebyrer, sagsbehandlingsgebyrer, osv.);

    29. går ud fra, at långiverne – ud over oplysninger om de årlige omkostninger i procent – forelægger oplysninger om andre former for gebyrer eller omkostninger, som der kunne blive tale om, f.eks. omkostninger i forbindelse med behandlingen af en ansøgning, garantiprovision, indfrielsesgebyrer ved hel eller delvis førtidig indfrielse;

    30. erkender internettets potentiale som markedsføringsinstrument for realkredit og henstiller til, at Kommissionen undersøger dette yderligere;

    Retlige, skattemæssige og operationelle hindringer

    31. opfordrer indtrængende Kommissionen til at undersøge de retlige og reguleringsmæssige hindringer for en markedsbaseret udvikling af et fælleseuropæisk finansieringsmarked for realkredit;

    32. anmoder Kommissionen om at præcisere anvendelsesområdet for sine fremtidige forslag og at begrænse dem til boliglån og de tilhørende garantier (sikkerhedsstillelse for fast ejendom) for at undgå enhver overlapning med (KOM(2005)0483);

    33. opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at sikre et velfungerende sekundært realkreditmarked og indføre en retlig ramme for at gennemføre effektive porteføljetransaktioner, navnlig ved at præcisere i hvilket omfang de nuværende retlige refinanseringsinstrumenter ikke gør det muligt at nå dette mål, og ved at tage hensyn til forskellige retlige traditioner og forskellige modeller for tinglig sikkerhed;

    34. støtter holdningen fra forumgruppen om realkredit om, at lovvalget vedrørende realkreditaftaler, som falder ind under den kommende forordning om lovvalgsregler for kontraktlige forpligtelser (ROM I) (2005/0261/COD)) ikke behøver at blive tilnærmet lovvalget vedrørende pantebreve, og at lex rei sitae finder anvendelse i forbindelse med pantebreve;

    35. deler Kommissionens opfattelse af, at lovvalget vedrørende realkreditaftaler bør behandles i forbindelse med revisionen af Rom-konventionen fra 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser;

    36. understreger betydningen af omfattende og pålidelige databaser over kunder og opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme udviklingen af redskaber til en overgang til et ensartet format i alle medlemsstater;

    37. opfordrer indtrængende Kommissionen til at fremme grænseoverskridende adgang til databaser over låntagerkunder som en prioritet for at tilskynde långivere til at komme ind på nye markeder;

    38. erkender, at det under hensyntagen til beskyttelse af privatlivets fred er hensigtsmæssigt at give adgang til både positive og negative kreditoplysninger;

    39. glæder sig over bestræbelserne på at forbedre og tilpasse lovgivningen om tvangssalg;

    40. støtter Kommissionens forslag til en resultattavle over tidsforbrug og omkostninger ved tvangssalgsprocedurer;

    41. foreslår, at vurderingsmænds brancheorganisationer bør kombinere og vedtage fælles EU-normer for ejendomsvurdering, som er af høj kvalitet og sammenlignelige;

    42. understreger betydningen af, at långivere har let adgang til fuldstændige og præcise oplysninger om sikkerhedsstillelsen for realkreditlån og ejendomsretten;

    43. går ind for fremme af adgangen til tingbøger, for så vidt som den eksisterende lovgivning ikke er til hinder herfor, og støtter alle bestræbelser på at harmonisere registrenes informative værdi via nationale foranstaltninger og tilskynder til, at det nuværende European Land Information Service (EULIS) system udbygges;

    44. støtter, at der træffes foranstaltninger til at afskaffe diskriminerende skattemæssige hindringer som f.eks. forskellig skattemæssig behandling af lokale og udenlandske långivere og statslige afgifter;

    45. opfordrer indtrængende Kommissionen til i forbindelse med grænseoverskridende realkredit at overveje, hvordan man kan tilnærme de forskellige fremgangsmåder for skattefradrag for renter på realkreditlån i EU;

    Systemiske, makroøkonomiske og tilsynsmæssige spørgsmål

    46. opfordrer indtrængende Kommissionen og ECB til at overvåge og analysere de potentielle risici ved stigende niveauer for restgæld på realkreditlån og de realkreditlån, som finansieres via kapitalmarkederne;

    Konklusion

    47. konkluderer, at der er potentielle fordele for forbrugerne og økonomiske fordele ved en yderligere, velovervejet integrering af EU's realkreditmarked;

    *         *

    *

    48. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, ECB og medlemsstaternes regeringer.

    • [1]  EFT L 386 af 30.12.1989, s. 1.
    • [2]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.
    • [3]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.
    • [4]  EFT L 271 af 9.10.2002, s. 16.
    • [5]  EFT L178 af 17.7.2000, s. 1.
    • [6]  EFT L 69 af 10.3.2001, s. 25.

    BEGRUNDELSE

    REALKREDITMARKEDER

    I slutningen af 2004 udgjorde de udestående realkreditlån 4,7 trillion EUR, eller 45 % af EU’s BNP[1]. I løbet af de sidste fem år har den gennemsnitlige årlige vækst i realkreditudlån været på 8,5 %. Dette har finansieret et blomstrende ejendomsmarked og har i nogle lande frigjort kapital til at finansiere f.eks. faldende pensionsindbetalinger. Realkreditsektoren er en af de sektorer, som forventes at vokse mest i løbet af de næste 15 år.

    INTEGRATIONSSPØRGSMÅLET

    Blandt de potentielle fordele ved en større integration af EU’s realkreditmarked vil være, at realkreditlångivere og dem, som finansierer lån, vil opnå stordriftsfordele og muligheder for diversificering. Dette burde øge konkurrencen og forbrugeres valgmuligheder og mindske omkostningerne. Der bør være flere muligheder for at komme ind på markedet for de personer, som for øjeblikket ikke er i stand til at komme ind på ejendomsmarkedet. Et mere integreret realkreditmarked i EU kunne bidrage til arbejdskraftens bevægelighed og finansiering af pensioner.

    Et hjem udgør det største køb, som mange nogensinde foretager, og det tilknyttede realkreditlån er ofte deres største finansielle forpligtelse. Restgælden på realkreditlån indvirker på forbrugeres efterspørgsel og den samlede økonomi via husholdningers udgifter. En øget integration kunne samlet påvirke EU’s økonomi og balancen mellem husholdningers udgifter og andre forbrugs- og investeringsvalg; Ved at øge kapitaleffektiviteten og mindske kreditrisikoen er der en forbindelse til Lissabon-strategiens økonomiske og sociale mål.

    MANGLENDE INTEGRATION

    Ifølge grønbogen er EU’s realkreditmarkeder dårligt integreret, hvilket fremhæves af den manglende långivning over grænserne og variationen i udbuddet af produkter fra et land til et andet. Tidligere bestræbelser har gjort det lettere for banker at foretage grænseoverskridende operationer (f.eks. ved oprettelse af filialer), men integrationen på detailmarkedet er begrænset. Handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser har primært fokuseret på engros-markedet.

    Der er betydelige forskelle mellem medlemsstater, som afspejler de forskellige sociale, kulturelle, retlige og skattemæssige forhold. Ejerandelen synes at være højere i de sydlige og østlige lande[2]. Realkreditudlånet i de nye medlemsstater er forholdsvist begrænset, selv om der er ved at opstå et dynamisk ejendomsmarked. Restgælden på realkreditlån som en andel af BNP (EU-25) varierer fra 111 % i Nederlandene til 2,3 % i Slovenien[3].

    I en undersøgelse fra London Economics fremhævedes problemet med at definere realkreditlån eller boliglån på en tilfredsstillende måde i alle medlemsstater. I nogle lande defineres realkreditlån som lån med sikkerhed i ejendom, mens andre anvender personlig sikkerhedsstillelse til at sikre lån i forbindelse med ejendomskøb.

    Produkternes omfang, distributionsstrukturer, lånenes varighed og finansieringsmekanismerne varierer. Usammenlignelige skatteforhold såvel som yderligere regulerings- og tilsynsmæssige krav fra de nationale reguleringsmyndigheder gør det indviklet og dyrt at komme ind på et nyt marked. Desuden har de nationale ejendomsmarkeder udviklet sig med betydelige sociale og kulturelle forskelle.

    Finansiering

    Der findes ikke for øjeblikket noget paneuropæisk finansieringsmarked. Det er opsplittet som følge af retlige, skatte- og reguleringsmæssige forskelle. Boligerne finansieres oftest ved hjælp af privatpersoners opsparing. Mindre end 40 % finansieres via kapitalmarkederne, selv om denne andel på det seneste er steget betydeligt[4]. Sverige og Tyskland har et betydeligt marked for realkreditobligationer, og i Danmark udsteder realkreditinstitutter obligationer på grundlag af hele realkreditlånets værdi. Markeder for værdipapirer med sikkerhed i fast ejendom er mest udbredt i Nederlandene, Spanien, Italien, Det Forenede Kongerige, Irland og Belgien, men findes ikke i visse andre lande[5].

    Handlingsplanen for finansielle tjenesteydelser har vist sig at være et godt grundlag for et mere dynamisk og konkurrencepræget europæisk sektor for finansielle tjenesteydelser med forbedrede og mere opdaterede regler om investorbeskyttelse og gennemsigtighed. Euroområdet er et valutaområde, hvor der ikke findes nogen valutarisiko for låntagere og långivere, og kapitalmarkederne har hurtigt udviklet sig til at være betydelige, fleksible og likvide.

    GRØNBOGEN

    I grønbogen behandles de potentielle fordele ved en yderligere integration, og der fokuseres på fire hovedområder, som blev fremhævet i forumgruppens rapport, navnlig forbrugerbeskyttelse, retlige spørgsmål (herunder beskatning), sikkerhedsstillelse og finansiering.

    Kommissionen agter at offentliggøre en hvidbog i starten af 2007 med høringsresultater og mulige forslag til initiativer. Forslagene vil have til formål at øge konkurrencen og markedseffektiviteten. De vil ikke favorisere nogen finansieringssystemer, produkter eller institutioner.

    ORDFØRERENS HOLDNING

    Det fremgik klart af udvalgets workshop den 22. februar, at hverken branchen eller forbrugerorganisationer er store tilhængere af øget grænseoverskridende udbud af realkredit. Det er usandsynligt, at låntagere vil tage til udlandet for at optage boliglån med en långiver, der etableret i udlandet, medmindre deres produkter markedsføres i eller er omfattet af almindelig kendte bestemmelser i deres hjemland. Långivere har udvist begrænset interesse i grænseoverskridende långivning, idet de understreger betydningen af kendskab til det lokale marked.

    Der er heller ikke noget reelt ønske om et fælles harmoniseringsdirektiv. Den lokale kultur og traditioner har bidraget til at udforme de produkter, som findes på nationale markeder, og det er usandsynligt, at forbrugere ønsker en gennemgribende ændring af markedet og bestemt ikke færre valgmuligheder eller ringere standarder for forbrugerbeskyttelse, som en harmonisering eventuelt ville kunne medføre. Efter branchens mening ville en fuldstændig harmonisering være dyr, navnlig med hensyn til forbrugerinformation og rådgivning. Der er også modstand mod at basere integration på gensidig anerkendelse uden mere ensartede regler. Kommissionens forslag, som blev forelagt for 20 år siden, og som havde til formål at skabe et frit marked for realkredit på grundlag af gensidig anerkendelse, blev aldrig vedtaget som følge af uenighed i Rådet.

    Ifølge undersøgelsen fra London Economics[6] var långiverne dog interesseret i at udvide på udenlandske markeder ved at bruge mæglere eller ved at oprette datterselskaber eller filialer. Tekniske barrierer afholder imidlertid også långivere fra at drage fordel af det indre marked på denne måde.

    EU’s indsats skal være til gavn for offentligheden enten direkte som realkreditlåntagere eller via en forbedret økonomi. Vi bør stræbe efter at skabe betingelser, som vil tilskynde til øget konkurrence mellem långivere, som er etableret i forskellige medlemsstater for at udvikle et europæisk realkreditmarked med en bred vifte af produkter til konkurrencedygtige priser. Vi skal passé på ikke at handle på en sådan måde, som ville være til gene for denne sektor i kraftig vækst. Vi bør kun fremme lovgivning, når der er en betydelig udsigt til reelle forbedringer, og når fordelene opvejer ulemperne. Der bør derfor foretages flere konsekvensanalyser af specifikke foranstaltninger, som vil blive foreslået i fremtiden.

    Ordføreren vil være tilhænger af målrettede foranstaltninger, som har til formål at fjerne specifikke hindringer for långivere, som søger at komme ind på andre EU-landes markeder. Selvregulering bør, når det er muligt, foretrækkes frem for lovgivning, og både branchen og forbrugergrupper bør fuldt ud inddrages i initiativerne.

    Finansiering

    Det sekundære marked for værdipapirer med sikkerhed i fast ejendom bør prioriteres i forbindelse med indsatsen på EU-plan. Hvis et indre finansieringsmarked indføres vil det have hurtige og betydelige resultater, og det lader til at have bred tilslutning. Der er et stort vækstpotentiale for finansiering fra kapitalmarkederne, navnlig i visse medlemsstater. Øget volumen, likviditet, omfang og specialisering vil føre til billigere realkreditlån samt mere fleksible og varierede produkter.

    Ekspertgruppen om realkreditfinansiering har allerede indledt sit arbejde og regner med at forelægge sine konklusioner i november 2006. En af dens opgaver vil være at vurdere, i hvilket omfang nationale bestemmelser hindrer, at der kan indføres et paneuropæisk finansieringsmarked i EU. Væksten i sikrede obligationer og værdipapirer med sikkerhed i fast ejendom i de seneste år har vist, at markedet allerede er ved at bevæge sig i denne retning. En indsats på EU-plan kunne imidlertid tilskynde til en større anvendelse af kapitalmarkederne. Ordføreren foreslår, at ekspertgruppen ser på, hvordan man kan udvikle standardiserede pakker af blandede europæiske realkreditprodukter med kendte karakteristika, og som kunne kreditvurderes og handles på kapitalmarkederne.

    Detailmarkedet

    For øjeblikket kan kun "banker” i nogle medlemsstater låne på kapitalmarkedet og/eller tilbyde realkreditprodukter. Ordføreren mener, at ordningerne bør liberaliseres for at give institutter, der ikke modtager indskud, mulighed for at komme ind på markedet. I Det Forenede Kongerige har de haft en positiv indvirkning på konkurrencen og markedsfuldstændigheden. Tilsynsspørgsmål bør imidlertid inddrages, og alle regler skal være hensigtsmæssige og ikke-diskriminerende.

    Eurorealkredit giver mulighed for at gøre forbindelsen mellem sikkerheden for realkreditlån og realkreditlåneaftalen mindre. Det kunne udvikles som et muligt paneuropæisk instrument for at fremme långivning over grænserne, og det kunne omfatte flere ejendomme. Dens gennemførlighed bør derfor undersøges mere indgående.

    Betingelserne for og udgifterne til førtidig indfrielse varierer fra et land til et andet. Regler, som begrænser långiveres og låntageres mulighed for at aftale betingelser og gebyrer for førtidig indfrielse, kunne svække konkurrencen og forhindre udviklingen af et paneuropæisk finansieringsmarked. Lofter over rentesatser og variable renter kunne også begrænse udviklingen af nye produkter eller långivning til låntagere med en højere risiko.

    Låntagere har brug for at kende de faktiske omkostninger og betingelser for at kunne sammenligne produkter. I direktiv 2002/65/EF om fjernsalg af finansielle tjenesteydelser til forbrugerne kræves, at leverandøren præsenterer forbrugeren for den samlede pris samt underretter denne om enhver yderligere omkostning, som ikke betales via eller påføres af leverandøren. En aftale om en EU-standard for den årlige procentsats for gebyrer (APRC) bør prioriteres.

    Brugen af internetbanker udvikler sig hurtigt. Deres rolle i forbindelse med realkredit har hidtil været begrænset, men dette vil sandsynligvis ændre sig. Vi bliver derfor nødt at være opmærksomme på de retlige barrierer, som kunne forhindre den fremtidige udvikling. Ifølge direktivet om elektronisk handel skal nationale myndigheder sikre, at aftaler, som er indgået elektronisk, faktisk er lovlige, men dette omfatter ikke aftaler om indgåelse eller overdragelse rettigheder inden for fast ejendom.

    Retlige, skattemæssige og operationelle hindringer

    Der bør være mere klarhed om, hvilken lovgivning der gælder for kreditaftaler og pantebreve. I forbindelse med pantebreve finder lex rei sitae anvendelse.

    Långivere er mere tilbøjelige til at komme ind på et marked, hvis de har adgang til kundeoplysninger såvel som bedre adgang til og mere præcise oplysninger om sikkerhedsstillelsen for realkreditlån og ejendomsret. Det bør være lettere at få lige adgang til både positive og negative kreditoplysninger om kunder under hensyntagen til behørig beskyttelse af privatlivets fred.

    Forsinkelser i forbindelse med tvangssalg skaber problemer for långivere, og det er derfor særdeles vigtigt at tilskynde til kortere og mindre omkostningskrævende procedurer for tvangssalg. En ordning, som er baseret på en resultattavle, kunne have en positiv virkning.

    Det er afgørende for långivere, at der gennemføres en ejendomsvurdering af god kvalitet ud fra en konsekvent standard. Det ville derfor være optimalt, hvis man kunne nå frem til fælles vurderingstandarder. De relevante faglige organer bør opfordres til at udvikle dem på EU-plan.

    De skattemæssige hindringer for grænseoverskridende levering af realkreditprodukter bør identificeres og behandles. Den fremtrædende forskel er muligheden for at kunne fratrække renter på realkreditlån i den skattepligtige indkomst. Hvis der ikke kan opnås enighed om dette grundlæggende spørgsmål, bør man i det mindste udvide skattefordelen til at omfatte renter på realkreditlån, der betales til andre långivere i andre medlemsstater for de ejendomme, som er beliggende i den primære medlemsstat.

    Systemiske, makroøkonomiske og tilsynsmæssige spørgsmål

    Den nuværende udbredelse af realkreditfinansiering, for ikke at tale om dens potentiale, gør den til en betydelig faktor i EU's økonomiske og sociale struktur. Det er indlysende, at de berørte myndigheder (f.eks. ECB, Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og reguleringsmyndigheder) bliver nødt til at overvåge udviklingen, som kunne føre til systemiske vanskeligheder af finansiel eller social karakter. En sådan overvågning vil ikke desto mindre primært fokusere på et effektivt marked for at opretholde den nødvendige balance. De bureaukratiske og lovgivningsmæssige gener bør begrænses til det mindst mulige.

    6.10.2006

    UDTALELSE fra UDVALGET OM DET INDRE MARKED OG FORBRUGERBESKYTTELSE (*)

    til Økonomi- og Valutaudvalget

    om grønbogen om realkredit i EU

    (2006/2102(INI))

    Ordfører (*): Manuel Medina Ortega

    (*)       Udvidet samarbejde mellem udvalg – forretningsordenens artikel 47

    FORSLAG

    Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

    A. der henviser til, at Kommissionen i sin grønbog om realkredit i EU (KOM(2005)0327) vurderer behovet for fællesskabslovgivning, der sigter mod en yderligere integration af de europæiske realkreditmarkeder med henblik på at øge EU’s vækst, beskæftigelse og konkurrencedygtighed,

    B. der henviser til, at et stærkere integreret realkreditmarked giver mulighed for en mere effektiv anvendelse af stordriftsfordele, medfører en sænkning af udgifterne, som i sidste instans kommer forbrugerne til gode, og også ville sætte yderligere gang i udviklingen i den europæiske økonomi, hvilket markerer endnu et skridt i retning af gennemførelsen af Lissabon-strategiens målsætninger,

    C. der henviser til, at et åbent, effektivt og mere integreret realkreditmarked ville være en reaktion på arbejdskraftens og borgernes øgede mobilitet inden for det indre marked,

    D. der henviser til, at beskyttelsen af de europæiske forbrugere bør være et afgørende element i enhver lovgivningsforanstaltning om realkredit, der for de fleste EU-borgere udgør den største finansielle forpligtelse i deres liv og har langvarige følger for deres levestandard og finansielle stabilitet,

    E. der henviser til, at øget gennemsigtighed med hensyn til vigtige egenskaber ved tilgængelige realkreditprodukter ikke blot vil forbedre markedseffektiviteten men også øge tilliden blandt EU-låntagere, der undersøger realkreditmuligheder i andre medlemsstater, og sætte dem i stand til at træffe en velunderbygget beslutning,

    F. der henviser til, at forbrugernes adgang til så omfattende og så enkle oplysninger som muligt, der er udformet ved hjælp af homogene elementer fra sammenlignelige undersøgelser i Den Europæiske Unions forskellige medlemsstater, er en nødvendig betingelse for, at de på mere effektiv vis kan gøre brug af deres valgmuligheder ved optagelse af realkredit på tværs af grænserne,

    G. der henviser til, at der stadig findes betydelige forskelle mellem medlemsstaternes retssystemer og virksomhedskulturer, navnlig vedrørende regulering af områder, der ikke er omfattet af EU-lovgivningen (som f.eks. håndhævelsesprocedurer, ejendomslovgivning, matrikelbøger, kontraktbetingelser, osv.),

    H. der henviser til, at omfattende markedshindringer hidtil har forhindret en stigning i antallet af grænseoverskridende realkredittilbud, der indtil videre tegner sig for under 1 % af det samlede realkreditmarked i EU,

    I. der henviser til, at realkreditmæglere kan spille en vigtig rolle ved at udnytte deres ekspertise vedrørende realkreditprodukter på deres hjemmemarked, men også på markeder i andre medlemsstater og derved støtte grænseoverskridende aktiviteter og fungere som bindeled mellem forbrugere og både udenlandske og lokale finansieringsinstitutter,

    J. der henviser til, at det for at gøre EU's realkreditmarked mere effektivt og konkurrencedygtigt kunne være hensigtsmæssigt først at se på, hvorledes Kommissionens henstilling af 1. marts 2001 om oplysninger forud for kontraktindgåelse, der skal gives til forbrugerne af långivere, der tilbyder boliglån[7] (adfærdskodeksen for boliglån), gennemføres og fungerer, og på brugen af det standardiserede europæiske informationsblad, der har til formål at sikre, at forbrugerne modtager gennemsigtige og sammenlignelige oplysninger om boliglån,

    K. der henviser til, at den ovennævnte adfærdskodeks om boliglån ser ud til være blevet gennemført med vekslende held i medlemsstaterne, uden at det generelle problem med den manglende fælles juridiske ramme har kunnet løses,

    1. erkender de fordele for forbrugerne, som en yderligere, målrettet integration af EU's realkreditmarked kunne medføre;

    2. deler Kommissionens opfattelse af, at spørgsmålet om den lovgivning, der skal anvendes ved realkredit, bør behandles i forbindelse med revisionen af Rom-konventionen fra 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser;

    3. opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger til oprettelse af et fungerende sekundært marked i realkredit og etablere en juridisk ramme for en effektiv porteføljehandel, f.eks. ved at adskille lån og sikkerhedsstillelse;

    4. glæder sig over bestræbelserne på at forbedre og tilpasse lovgivningen om tvangssalg;

    5. opfordrer til bestræbelser i retning af harmonisering af bestemmelserne om oplysninger forud for kontraktindgåelse, som er nødvendige for, at gøre det muligt for låntageren at træffe en begrundet beslutning om den realkreditaftale, han er ved at optage;

    6. understreger, at disse oplysninger forud for kontraktindgåelse skal være nøjagtige og forståelige for at muliggøre et begrundet valg, og at de bør give forbrugerne et så forståeligt og omfattende helhedsbillede som muligt på baggrund af de tilgængelige oplysninger, som realkreditkontraktaten er baseret på; understreger, at sådanne oplysninger, såfremt långiveren tager initiativ til at tilbyde en kredit i an anden medlemsstat, skal forelægges låntageren så hurtigt som muligt på de officielle sprog, der er anerkendt i det land, hvor låntageren har bopæl;

    7. mener, at den eksisterende frivillige adfærdskodeks om boliglån og det standardiserede europæiske informationsblad er et vigtigt, men utilstrækkeligt instrument til behørig beskyttelse af de økonomiske interesser, som borgere har, der flytter mellem medlemsstaterne, og som sandsynligvis erhverver ejendom i andre medlemsstater; tilskynder Kommissionen til at overveje at gøre den frivillige adfærdskodeks obligatorisk i fremtiden;

    8. advarer Kommissionen om, at forsøg på at harmonisere selve produkterne måske kan føre til juridiske uoverensstemmelser og således få negative følger for sektoren;

    9. opfordrer navnlig til, at der udarbejdes fælles EU-standarder for beregningsgrundlaget for de årlige omkostninger i procent, der er et vigtigt element, når forbrugerne skal gives en brugbar måde at sammenligne de samlede omkostninger ved realkreditlån på; mener imidlertid, at der i forbindelse med angivelsen af de samlede omkostninger kun skal opføres de omkostninger, som påhviler långiveren;

    10. går ud fra, at långiverne – ud over oplysninger om de årlige omkostninger i procent – forelægger oplysninger om andre former for gebyrer eller omkostninger, som der kunne blive tale om, f.eks. omkostninger i forbindelse med behandlingen af en ansøgning, garantiprovision, indfrielsesgebyrer ved hel eller delvis førtidig indfrielse, osv.;

    11. hævder, at långiverne bør være i stand til at stille alle de nødvendige oplysninger til rådighed for forbrugerne vedrørende transaktionerne og de juridiske forpligtelser, som påhviler låntageren (advokatsalærer, registrerings- eller administrationsgebyrer, osv.);

    12. erkender, at spørgsmålet om førtidig indfrielse kræver yderligere behandling; opfordrer Kommissionen til at udarbejde yderligere forslag om, hvorledes oplysningerne til forbrugerne om førtidig indfrielse og førtidsindfrielsesgebyrer kan forbedres;

    13. opfordrer Kommissionen til at se nærmere på udviklingen af mellemleds rolle (realkreditmægler) som et middel til at bistå forbrugerne med at få adgang til nøjagtige og detaljerede oplysninger;

    14. opfordrer til, at alle bestemmelser i EU’s gældende databeskyttelseslovgivning overholdes nøje i forbindelse med enhver risikovurdering af låntagerens kreditværdighed, og til at sådanne data gemmes i en database;

    15. går ind for fremme af adgangen til tingbøger, for så vidt som den eksisterende lovgivning ikke er til hinder herfor, og støtter alle bestræbelser på at harmonisere registrenes informative værdi via nationale foranstaltninger og tilskynder til, at det nuværende EULIS-system udbygges;

    16. opfordrer medlemsstaterne til at vedtage en differentieret fremgangsmåde i forbindelse med gennemførelsen af nationale håndhævelsesprocedurer i tilknytning til realkreditaftaler, således at der tages hensyn til forbrugernes personlige og sociale situation; støtter Kommissionens forslag om at oprette en "resultattavle", der opdateres regelmæssigt, med oplysninger om omkostningerne ved og varigheden af tvangssalgsprocedurer i medlemsstaterne og opfordrer Kommissionen til regelmæssigt at kontrollere effektiviteten af denne foranstaltning;

    17. glæder sig over Kommissionens hidtidige bestræbelser på at opfylde reguleringskravene bedre; minder imidlertid Kommissionen om, at enhver konklusion altid bør være resultatet af en omfattende høringsprocedure;

    18. opfordrer Kommissionen til at undersøge, hvorledes der kan foretages en yderligere tilpasning af vigtige aspekter af realkreditmarkedet, der er særligt relevante for EU’s forbrugere, herunder fælles EU-standarder for beregningsgrundlaget for de årlige omkostninger i procent og en liste over obligatoriske oplysninger, der skal indgå i ethvert realkredittilbud, som forelægges en potentiel låntager.

    PROCEDURE

    Titel

    Grønbogen om realkredit i EU

    Procedurenummer

    2006/2102(INI)

    Korresponderende udvalg

    ECON

    Udtalelse fra
      Dato for meddelelse på plenarmødet

    IMCO

    18.5.2006

    Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet

    18.5.2006

    Rådgivende ordfører:
      Dato for valg

    Manuel Medina Ortega

    7.3.2006

    Oprindelig rådgivende ordfører

     

    Behandling i udvalg

    20.2.2006

    18.4.2006

    30.5.2006

    19.6.2006

    11.7.2006

     

    13.9.2006

    5.10.2006

     

     

     

     

     

    Dato for vedtagelse

    5.10.2006

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    -:

    0:

    33

    0

    0

    Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

    Charlotte Cederschiöld, Janelly Fourtou, Evelyne Gebhardt, Malcolm Harbour, Anna Hedh, Kurt Lechner, Arlene McCarthy, Toine Manders, Manuel Medina Ortega, Béatrice Patrie, Zita Pleštinská, Giovanni Rivera, Zuzana Roithová, Luisa Fernanda Rudi Ubeda, Heide Rühle, Andreas Schwab, József Szájer, Marianne Thyssen, Jacques Toubon, Bernadette Vergnaud, Glenis Willmott

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Maria Badia I Cutchet, Simon Coveney, Benoît Hamon, Joel Hasse Ferreira, Filip Andrzej Kaczmarek, Gisela Kallenbach, Syed Kamall, Othmar Karas, Joseph Muscat, Gary Titley, Diana Wallis

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

    Sharon Bowles, Den Dover, Harald Ettl, John Purvis

    Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

    ...

    • [1]  Pressemeddelelse fra European Mortgage Federation af 12/10/05.
    • [2]  Ibid.
    • [3]  Pressemeddelelse fra European Mortgage Federation af 12/10/05.
    • [4]  Rapport fra forumgruppen om realkredit, 2004.
    • [5]  Undersøgelse fra London Economics, august 2005.
    • [6]  Undersøgelse fra London Economics, august 2005.
    • [7]  EFT L 69 af 10.3.2001, s. 25.

    UDTALELSE fra Retsudvalget (4.10.2006)

    til Økonomi- og Valutaudvalget

    om realkredit i EU (grønbog)
    (2006/2102(INI))

    Rådgivende ordfører: Kurt Lechner

    FORSLAG

    Retsudvalget opfordrer Økonomi- og Valutaudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

    A. der henviser til, at realkreditmarkeder er særdeles komplekse, og at retssystemer og finansieringskulturer såvel som lovgivning om fast ejendom og ordninger for tingbøger, tinglige rettigheder, lovgivning om kreditaftaler, vurderingspraksis, lovgivning om tvangssalg, refinansieringsmarkeder etc. på nationalt plan er særdeles forskellige, og at der samtidig er en indre sammenhæng mellem de enkelte områder,

    B. der henviser til, at Fællesskabet ikke eller kun i begrænset omfang har beføjelser på en række vigtige områder, og at nærheds- og proportionalitetsprincippet skal overholdes,

    C. der henviser til, at isolerede bestemmelser kan føre til betydelige forstyrrelser i det samlede system, der er præget af særlige nationale forhold,

    D. der henviser til, at en høj lovgivningsmæssig fleksibilitet, der er nødvendig for et innovativt realkreditmarked, bedre kan sikres på nationalt plan,

    1.  glæder sig over, at Kommissionen i grønbogen behandler spørgsmålet om og i hvilket omfang, der bør og kan træffes lovgivningsforanstaltninger;

    2.  mener, at adfærdskodeksen på nuværende tidspunkt ikke bør erstattes af bindende EU-lovgivning;

    3.  mener ikke, at EU-lovgivning om informationspligt og rådgivning til forbrugere er hensigtsmæssig som følge af forskellige kreditbehov;

    4.  mener, at en tilnærmelse af bestemmelserne om førtidsindfrielse truer produktdiversiteten og ikke er i forbrugernes interesse;

    5.  foretrækker, at der indføres lovgivning om den årlige procentsats;

    6.  er enig i, at spørgsmålet om, hvilken lovgivning der skal anvendes på realkredit, bør behandles i forbindelse med revisionen af Romkonventionen af 1980, som fastsætter, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser;

    7.  glæder sig over de bestræbelser, der gøres for at forbedre og tilnærme lovgivningen om tvangssalg;

    8.  er tilhænger af en forbedret adgang til tingbøger, såfremt dette ikke forhindres af retlige bestemmelser;

    9.  opfordrer Kommissionen til at træffe foranstaltninger for at sikre et velfungerende sekundært realkreditmarked og indføre en retlig ramme for at gennemføre effektive porteføljetransaktioner, navnlig ved at præcisere i hvilket omfang de nuværende retlige refinanseringsinstrumenter ikke gør det muligt at nå dette mål, og ved at tage hensyn til forskellige retlige traditioner og forskellige modeller for tinglig sikkerhed.

    PROCEDURE

    Titel

    Realkredit i EU (grønbog)

    Procedurenummer

    2006/2102(INI)

    Korresponderende udvalg

    ECON

    Udtalelse fra
      Dato for meddelelse på plenarmødet

    JURI
    18.5.2006

    Udvidet samarbejde - Dato for meddelelse på plenarmødet

     

    Rådgivende ordfører
      Dato for valg

    Kurt Lechner
    30.1.2006

    Oprindelig rådgivende ordfører

     

    Behandling i udvalg

    21.6.2006

    12.9.2006

     

     

     

    Dato for vedtagelse

    3.10.2006

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    20

    0

    0

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Maria Berger, Rosa Díez González, Bert Doorn, Monica Frassoni, Giuseppe Gargani, Piia-Noora Kauppi, Klaus-Heiner Lehne, Katalin Lévai, Antonio López-Istúriz White, Hans-Peter Mayer, Aloyzas Sakalas, Francesco Enrico Speroni, Andrzej Jan Szejna, Diana Wallis, Rainer Wieland, Jaroslav Zvěřina, Tadeusz Zwiefka

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Jean-Paul Gauzès, Luis de Grandes Pascual, Kurt Lechner, Toine Manders, Marie Panayotopoulos-Cassiotou

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

     

    Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

    ...

     E. 

    PROCEDURE

    Titel

    Realkredit i EU

    Procedurenummer

    2006/2102(INI)

    Korresponderende udvalg

    ECON

    Dato for meddelelse på plenarmødet om tilladelse (artikel 45)

    18.5.2006

    Dato for meddelelse på plenarmødet om tilladelse (artikel 39)

     

    Rådgivende udvalg
      Dato for meddelelse på plenarmødet

    EMPL
    18.5.2006

    IMCO
    18.5.2006

    JURI
    18.5.2006

     

     

    Ingen udtalelse(r)
      Dato for afgørelse

    EMPL
    14.9.2005

     

     

     

     

    Udvidet samarbejde
      Dato for meddelelse på plenarmødet

    IMCO
    18.5.2006

     

     

     

     

    Ordfører(e)
      Dato for valg

    John Purvis

    5.9.2005

     

    Oprindelig(e) ordfører(e)

     

     

    Behandling i udvalg

    18.4.2006

    20.5.2006

    12.9.2006

     

     

    Dato for vedtagelse

    10.10.2006

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    41

    1

    0

    Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

    Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Ieke van den Burg, David Casa, Jan Christian Ehler, Jonathan Evans, Jean-Paul Gauzès, Robert Goebbels, Donata Maria Assunta Gottardi, Benoît Hamon, Gunnar Hökmark, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Sophia in 't Veld, Wolf Klinz, Christoph Konrad, Guntars Krasts, Kurt Joachim Lauk, Andrea Losco, Astrid Lulling, Gay Mitchell, Joseph Muscat, John Purvis, Alexander Radwan, Dariusz Rosati, Eoin Ryan, Antolín Sánchez Presedo, Manuel António dos Santos, Peter Skinner, Margarita Starkevičiūtė, Sahra Wagenknecht

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Katerina Batzeli, Harald Ettl, Ona Juknevičienė, Werner Langen, Alain Lipietz, Baroness Sarah Ludford, Charles Tannock, Corien Wortmann-Kool

    Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2,
    til stede ved den endelige afstemning

    Christopher Heaton-Harris, Luis Herrero-Tejedor

    Dato for indgivelse

    19.10.2006

    Bemærkninger
    (foreligger kun på ét sprog)