BETÆNKNING om forslag til Rådets forordning om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiskelufttrafikstyringssystem (SESAR)

27.10.2006 - (KOM(2005)0602 – C6‑0002/2006 – 2005/0235(CNS)) - *

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Erna Hennicot-Schoepges
Rådgivende ordfører (*):
Philip Bradbourn, Transport- og Turismeudvalget
(*) Udvidet samarbejde mellem udvalg, jf. forretningsordenens artikel 47

BEGRUNDELSE

Baggrund

Lovgivningen om det fælles europæiske luftrum blev vedtaget i 2004 og udgør det institutionelle og forskriftsmæssige grundlag for en integreret, interoperabel lufttrafikkontrol.

Vi er i øjeblikket i det fælles luftrums gennemførelsesfase, og det er derfor vigtigt at løse de problemer, der er forbundet med udvikling af de nødvendige teknologier.

Kommissionen har i denne forbindelse iværksat et projekt for modernisering af den europæiske flyvekontrol i samarbejde med Den Europæiske Organisation for Luftfartssikkerhed (Eurocontrol) og i princippet med finansiel støtte fra den private sektor. Denne konstellation er et offentligt-privat partnerskab (OPP) med finansielle bidrag, der hviler på en trepartsaftale.

SESAR er et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem

Hvorfor er SESAR nødvendigt?

Det skønnes, at lufttrafikken vil blive fordoblet eller endog tredoblet inden 2025. Sektoren bidrager i øvrigt med 220 mia. euro til det europæiske og beskæftiger 3,1 mio. mennesker.

Flaskehalsproblemerne i lufttrafikinfrastrukturen, navnlig inden for lufttrafikstyring, er uundgåelige. Disse problemer forværres af, at de nuværende ATM-systemer er baseret på teknikker udviklet for 20 år siden eller tidligere. I en tid, hvor der kommunikeres via satellit, Galileo og bredbånd, kommunikerer piloterne og flyvelederne altid via radio.

Lufttrafikstyringen kan fungere sikkert med det nuværende system, men det er åbenlyst, at systemet er ved at nå sine grænser. Lufttrafikinfrastrukturen, der ikke er integreret, og som kun er delvis interoperabel, kan ikke imødegå fremtidens udfordringer som f.eks. øget sikkerhed, stigende trafik, energieffektivitet og miljøkrav. Der er et presserende behov for innovation.

SESAR, der udgør det teknologiske element af det fælles europæiske luftrum, skal:

•  tilpasse lufttrafikstyringen til nye teknologier,

•  sikre flyvesikkerheden og reguleringen,

•  organisere luftfartstjenesterne,

•  fordele opgaver og ansvarsområder mellem tilsynsmyndigheder og        luftfartstjenesteudøvere.

Det drejer sig i dag om at udvikle navigationssystemerne med automatiseret realtidsstyring af flyveruter. Ordføreren går imidlertid videre, idet han understreger, at de to systemer, SESAR og Galileo, skal være interoperable.

Ud over den store indvirkning på sikkerheden, er miljøindvirkningen også betydelig. Kommissionen vurderer, at der vil kunne opnås en nedbringelse af drivhusgasemissionerne på mellem 4 og 6 % pr. flyvning.

SESAR:

Den nye generation af lufttrafikstyringssystemer integrerer komplekse forbindelser mellem jorden og flyet samt automatiserede redskaber til brug for flyvelederne og piloterne. Da luftfarten er international, skal gennemførelsen synkroniseres. Der er 60 forskellige jordbaserede ATM-systemer og ca. 5.000 fly. SESAR vil således udfylde et hul i lovgivningen, der vil gøre det muligt for EU af synkronisere gennemførelsen af den nye teknologi på en effektiv måde på grundlag af det fælles europæiske luftrums lovgivningsinstrumenter. Det skal understreges, at SESAR tilfører en europæisk merværdi, da ingen medlemsstat vil kunne udvikle et sådant system på egen hånd.

SESAR-fællesforetagendet er indtil videre det første europæiske offentligt-private partnerskab med deltagelse af Kommissionen.

Projektet er opdelt i tre faser.

Under definitionsfasen, der blev lanceret i 2005, og som afsluttes ved udgangen af 2007, defineres køreplanen (ATM-masterplanen), dvs. de teknologier, der skal udvikles, og organisationsformer. Finansieringen på 60 mio. euro finansieres af EU-budgettet og Eurocontrol (50/50).

I udviklingsfasen (2008-2013) udvikles systemerne med særlig fokus på de kritiske elementer. Budgettet er anslået til ca. 300 mio. euro pr. år (en tredjedel finansieres via EU's budget, en tredjedel af Eurocontrol og en tredjedel af den private sektor).

Det fremgår af Kommissionens meddelelse, at implementeringsfasen (2014-2020) vil blive finansieret af den private sektor, og at systemerne vil blive installeret i stor målestok i Europa og i de deltagende lande.

Ordførerens holdning:

Ordføreren ønsker at understrege, at det er af afgørende betydning for programmets indvirkning, at denne tidsplan overholdes.

USA er også ved at udvikle en ny generation af lufttrafikstyringssystemer. Af hensyn til konkurrencesituationen i Europa er det vigtigt at fastholde vores teknologiske fremskridt.

Kommissionen lader imidlertid visse grundlæggende problemer stå åbne i sin meddelelse om oprettelse af SESAR-fællesforetagendet som f.eks. en klar definition af faserne, garantier for den private sektors finansielle deltagelse, intellektuelle rettigheder, potentielle interessekonflikter, fællesforetagendets vedtægter og vedtægtsændringer, procedurer for nye medlemmers tiltrædelse, stemmeret i bestyrelsen og endelig Parlamentets inddragelse.

Ordføreren mener, at det er nødvendigt at definere de enkelte faser mere præcist. De tre faser i SESAR fastlægges klart i ændringsforslagene, der begrænser fællesforetagendets rolle til anden fase. Kommissionen bør forelægge et lovforslag om etablering af tredje fase.

Ordføreren understreger også, at det er vigtigt at indføre en revisionsklausul med henblik på ændring af fællesforetagendets målsætning, ledelse eller varighed. I lyset af problemerne med iværksættelsen af Galileo er det afgørende at tage højde for sådanne hindringer.

For så vidt angår nye medlemmers tiltrædelse af fællesforetagendet, foreslår ordføreren, at dette sker efter godkendelse fra Parlamentet og Rådet. Da fællesforetagendet er et offentligt-privat partnerskab, skal der også fastlægges særlige tiltrædelsesbetingelser. Det skal sikres, at de nye medlemmer allerede har indgået en aftale om lufttransport med Det Europæiske Fællesskab. De bør også fremlægge dokumentation for deres erfaringer med ATM, deres bidrag til gennemførelsen af masterplanen, deres finansielle bidrag og potentielle interessekonflikter.

Finansiering:

Da projektets første fase finansieres fuldt ud af EU og Eurocontrol, skal det fastlægges, hvordan den private sektors bidrag under den anden fase skal opkræves. I Kommissionens forslag om oprettelse af SESAR-fællesforetagendet angives det, at den private sektors deltagelse i programmets udviklingsfase skal ske gennem opkrævning af en eventuel andel af luftfartsafgifterne.

Fase	År	Finansiering	Aktører
Definition	2005-2007	60 mio. EUR: Eurocontrol (30 mio. EUR) Fællesskabet (30 mio. EUR)	Eurocontrol
Udvikling	2008-2013	300 mio. EUR pr. år: Fællesskabet (100 mio. EUR) Eurocontrol (100 mio. EUR) Industrien og andre (100 mio. EUR)	Fællesforetagendet
Implementering	2014-2020	Industrien	Industrien

(Kilde KOM(2005)0602, s. 9)

Ovenstående viser, at private virksomheders tiltrædelse af fællesforetagendet kan skabe interessekonflikter. Der opstår også interessekonflikter, når et medlem af fællesforetagendet fra enten den private eller offentlige sektor har mulighed for at udnytte sin faglige eller officielle kapacitet. Den offentlige og den private sektors interesser er også grundlæggende forskellige. Den private sektor har primært kommercielle interesser i programmet. Den offentlige sektor skal derimod opfylde andre målsætninger af almen interesse, og det er bydende nødvendigt, at den handler uafhængigt af industrielle eller kommercielle interesser.

En af fællesforetagendets vigtigste opgaver er at udarbejde og gennemføre de nødvendige udbud i udviklingsfasen. Det må sikres, at der ikke kan opstå interessekonflikter i forhold til medlemmerne af fællesforetagendet. Når proceduren er afsluttet, overdrager fællesforetagendet de specifikke kontrakter med de nærmere indholdsmæssige, tekniske og finansielle enkeltheder til medlemmerne.

Eurocontrol er et af de stiftende medlemmer i fællesforetagendet, og dens rolle præciseres ligeledes. De særlige aftaler, der indgås med fællesforetagendet, bør indeholde de nærmere vilkår for udveksling og udnyttelse af definitionsfasens resultater.

Parlamentets inddragelse:

Ordføreren gør opmærksom på, at forslaget ikke indeholder henvisninger til budgetkontrolmyndigheden, selv om en stor del af fællesforetagendets aktiviteter skal finansieres via EU's budget. Da fællesforetagendet ansætter personale og modtager fællesskabsstøtte, vil det være rimeligt, hvis fællesforetagendet overholder de almindelige budgetprocedurer, således at det er nemmere at kontrollere dets aktiviteter og forbedre tilsynet med de administrative udgifter. Parlamentet bør således høres i forbindelse med udnævnelse af den administrerende direktør, vedtægtsændringer og eventuel forlængelse af finansieringen af fællesforetagendet og bør deltage i bestyrelsens møder som observatør.

I lyset af bestyrelsens mange vigtige opgaver skal repræsentationen være mere afbalanceret ud fra følgende kriterier: offentlige organer, mellemstatslige organisationer, den private sektor. Stemmeretten skal fordeles ligeligt og vægtes i forhold til den finansielle deltagelse.

I forbindelse med udnævnelsen af den administrerende direktør skal Kommissionen efter høring af Parlamentets repræsentant fremlægge en liste over mindst tre kandidater for bestyrelsen. Mandatperioden er fem år og kan fornyes for en periode på indtil tre år.

Konklusioner:

· SESAR vil være det første fællesforetagende baseret på et offentligt-privat partnerskab (OPP) og vil i denne betydning skabe præcedens.

· SESAR og Galileo er tvillingeprojekter med mellem- og langsigtede målsætninger og finansielle resultater.

· SESAR og lovgivningen om det fælles europæiske luftrum kan sikre mange stabile arbejdspladser, og denne mulighed er et yderligere argument for gennemførelse af projektet.

UDTALELSE FRA RETSUDVALGET OM RETSGRUNDLAGET

Giles Chichester

Formand for

Udvalget om Industri, Forskning og Energi

BRUXELLES

Om:                Retsgrundlaget for forslag til Rådets forordning om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR) (KOM(2005)0602 – C6‑0002/2006 – 2005/0235(CNS))[1]

Med skrivelse af 26. marts 2006 anmodede De i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 35, stk. 2, Retsudvalget om at udtale sig om holdbarheden og relevansen af retsgrundlaget for Kommissionens ovennævnte forslag.

Udvalget behandlede spørgsmålet på mødet den 20. april 2006.

Deres skrivelse har følgende ordlyd:

"Med nærværende skrivelse skal jeg hermed i overensstemmelse med forretningsordenens artikel 35, anmode Deres udvalg om en udtalelse om relevansen af det retsgrundlag, som Kommissionen har foreslået for ovennævnte forslag om udvikling af SESAR.

ITRE-udvalgets ordfører, Erna Hennicot-Schoepges, og ordføreren for TRAN-udvalgets udtalelse, Philip Bradbourne, har drøftet relevansen af det foreslåede retsgrundlag, nemlig EF-traktatens artikel 171 (høring), og de bestrider Kommissionens valg både på grund af hensigten med forslaget og formålet med det.

For det første har forslaget en eneste hensigt, nemlig "at sikre moderniseringen af det europæiske lufttrafikstyringssystem" (art. 1, stk. 2). Denne hensigt er imidlertid den samme, som er indeholdt i forordning (EF) nr. 551 af 10. marts 2004 om organisation og udnyttelse af det fælles europæiske luftrum[2]. De fire forordninger om det europæiske luftrum har imidlertid EF-traktatens artikel 80, stk. 2, (fælles beslutningstagning) som retsgrundlag.

Både SESAR-forslaget og luftrumsforordningen har en fælles underordnet målsætning om modernisering. Det er omstruktureringen af det europæiske luftrum for at sikre en mere rationel og omkostningseffektiv afvikling af lufttrafikken. De har imidlertid ikke det samme proceduremæssige retsgrundlag. SESAR-forslaget behandles efter høringsproceduren, mens luftrumsforordningen behandledes efter proceduren med fælles beslutningstagning.

For det andet foreslås gennemførelsen af den overordnede målsætning gennemført ved at låne metoder og ressourcetilvejebringelse fra forslaget om Galileo-programmet for så vidt angår gennemførelse af etablerings- og ibrugtagningsfasen samt driftsfasen (se KOM(2004)0477).

Med hensyn til metode skal SESAR gennemføres i tre faser: definitionsfasen (2005-2007), udviklingsfasen (2008-2013) og implementeringsfasen (2014-2020). Galileo-programmet indeholder de samme faser blot med forskellige tidsintervaller. SESAR skal imidlertid vedtages efter høringsproceduren, mens Galileo-programmet skal vedtages efter den fælles beslutningsprocedure.

Med hensyn til ressourcetilvejebringelse skal SESAR finansieres fra tre kilder: EF-budgettet, Eurocontrol og den private sektor. Galileo skal finansieres over EF-budgettet og fra den private sektor. SESAR skal finansieres over budgetposterne vedr. 7. rammeprogram (06.06.01) og de transeuropæiske net (06.03.01). Alligevel er retsgrundlaget for Galileo det samme som for de transeuropæiske net (EF-traktatens artikel 156), hvilket indebærer fælles beslutningstagning, mens SESAR skal vedtages efter høringsproceduren.

Koordinatorerne i ITER-udvalget har enstemmigt besluttet, at Retsudvalget bør anmodes om en udtalelse om retsgrundlaget for SESAR-forslaget. ITER-udvalget har ligeledes bekræftet Parlamentets traditionelle standpunkt, som går ud på, at Parlamentets rettigheder i forbindelse med fælles beslutningstagning ikke må bringes i fare ved at skabe et præcedenstilfælde gennem accept af retsgrundlaget for SESAR."

Evaluering

Det foreslåede retsgrundlag for direktivet er artikel 171:

Artikel 171

Fællesskabet kan oprette fællesforetagender eller enhver anden struktur, der er nødvendig for korrekt gennemførelse af programmerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Fællesskabet.

Endvidere hedder det i artikel 172, stk. 1:

Rådet vedtager med kvalificeret flertal på forslag af Kommissionen og efter høring af Europa-Parlamentet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg de i artikel 171 omhandlede bestemmelser.

ITER-udvalget foreslår, at artikel 80, stk. 2, der omhandler den fælles transportpolitik, anvendes som retsgrundlag:

Artikel 80

1.        Bestemmelserne i dette afsnit finder anvendelse på transporter med jernbane, ad landeveje og sejlbare vandveje.

2.        Rådet kan med kvalificeret flertal træffe beslutning om, hvorvidt, i hvilket omfang og på hvilken måde passende bestemmelser vil kunne fastsættes for sø- og luftfart.

Procedurebestemmelserne i artikel 71 finder anvendelse.

De relevante traktatbestemmelser vedrørende transeuropæiske net (idet Galileo har artikel 156 som retsgrundlag) er som følger:

Artikel 155

1.         Med henblik på virkeliggørelsen af målene i artikel 154:

—        skal Fællesskabet opstille et sæt retningslinjer omfattende mål og prioriteter samt hovedlinjerne i de aktioner, der påtænkes gennemført for transeuropæiske net; i disse retningslinjer fastlægges projekter af fælles interesse

—         skal Fællesskabet iværksætte enhver form for aktion, som måtte være nødvendig for at sikre nettenes interoperabilitet, navnlig inden for harmonisering af tekniske standarder

—        kan Fællesskabet støtte projekter af fælles interesse, der støttes af medlemsstater, og som fastlægges inden for rammerne af de retningslinjer, der er omhandlet i første led, navnlig i form af forundersøgelser, lånegarantier eller rentegodtgørelser; Fællesskabet kan også gennem den samhørighedsfond, der er oprettet i overensstemmelse med artikel 161, bidrage til finansieringen af specifikke projekter i medlemsstaterne på transportinfrastrukturområdet.

I Fællesskabets indsats tages der hensyn til projekternes økonomiske levedygtighed.

2.        Medlemsstaterne samordner indbyrdes, i kontakt med Kommissionen, den politik, der føres på nationalt plan, og som kan få væsentlig indflydelse på gennemførelsen af målene i artikel 154. Kommissionen kan i snævert samarbejde med medlemsstaterne tage ethvert egnet initiativ for at fremme denne samordning.

3.        Fællesskabet kan beslutte at samarbejde med tredjelande for at fremme projekter af gensidig interesse og sikre nettenes interoperabilitet.

Artikel 156

De i artikel 155, stk. 1, omhandlede retningslinjer og andre foranstaltninger vedtages af Rådet efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget.

Retningslinjer og projekter af fælles interesse, der vedrører en medlemsstats område, kræver den pågældende medlemsstats godkendelse.

Generelle bemærkninger om retsgrundlaget

Alle fællesskabsretsakter skal have hjemmel i traktaten (eller i en anden retsakt, som de skal gennemføre). Retsgrundlaget definerer Fællesskabets kompetence i sagen og fastlægger, hvordan denne kompetence skal udøves, nemlig de retsakter, der kan anvendes, og hvilken procedure der skal anvendes i forbindelse med beslutningstagningen.

På grund af konsekvenserne af valget af retsgrundlag er dette valg meget vigtigt navnlig for Parlamentet, da det er bestemmende for, hvilken indflydelse, hvis overhovedet nogen, Parlamentet har i lovgivningsprocessen. Ifølge Domstolen er valg af retsgrundlag ikke et subjektivt valg, "men skal foretages på grundlag af objektive forhold, som Domstolen kan efterprøve"[3], som f. eks. den pågældende retsakts formål og indhold[4]. Desuden er det en retsakts formål, der er bestemmende.[5] Det betyder, at den kendsgerning, at Parlamentet foretrækker den fælles beslutningsprocedure, ikke har forrang frem for det, der fremgår af en analyse af formålet med og indholdet af den foreslåede retsakt.

I henhold til Domstolens praksis udgør en generel artikel i traktaten et tilstrækkeligt retsgrundlag, selv om der gennem retsakten også søges opnået en underordnet målsætning, som er indeholdt i en artikel med et mere specifikt sigte[6].

Analyse

Det første spørgsmål, der skal besvares, er, hvad er formålet med og indholdet af den foreslåede forordning.

Betragtning 1 henviser blot til de fire forordninger, som omhandles i skrivelsen fra ITER-udvalget, og som omhandler oprettelsen af et fælles europæisk luftrum.

I betragtning 2 beskrives SESAR-projektet for modernisering af lufttrafikstyringen i Europa som "det teknologiske aspekt af det fælles europæiske luftrum".

I betragtning 3 fastslås det, at "formålet med SESAR-projektet er at samle og koordinere aktiviteter, som tidligere blev iværksat på en spredt og usynkroniseret måde i Fællesskabet".

I betragtning 4, 5 og 6 fastslås det, at definitionsfasen af SESAR-projektet allerede er i gang, idet arbejdet udføres af Eurocontrol og finansieres af EU over kontoen for transeuropæiske net og af Eurocontrol. Definitionsfasen skal efterfølges af en udviklingsfase og en implementeringsfase.

I betragtning 7 beskrives, hvordan en route-afgifter kan anvendes til finansiering af projekter.

I betragtning 8 fastslås det, at EU vil bidrage til udviklingen af ruminfrastruktur.

I betragtning 9 forklares det, at SESAR-projektet vil ikke medføre en forøgelse af luftrumsbrugernes samlede bidrag til indsatsen inden for forskning og udvikling, i og med at der som led i projektet undgås overlapninger på dette område.

I betragtning 10 fastslås det, at der efter EF's tiltrædelse af Eurocontrol blev undertegnet en rammeaftale om samarbejde vedrørende oprettelsen af det fælles europæiske luftrum og forsknings- og udviklingsaktiviteter inden for flyvekontrol.

I betragtning 11 fastslås det, at den private sektor bør bidrage til SESAR-projektets gennemførelsesfase.

I betragtning 12 fastslås det, at det i betragtning af de mange aktører, der skal involveres i processen, og de nødvendige finansielle midler og den nødvendige ekspertise er nødvendigt, at der oprettes en juridisk enhed, "som er i stand til at sikre en fælles forvaltning af SESAR-projektets midler i gennemførelsesfasen".

I betragtning 13 og 14 fastslås det, at denne enhed skal anses som et internationalt organ for så vidt angår moms og punktafgifter, mens det i betragtning 14 foreslås, at den skal være undtaget fra national beskatning bortset fra moms og punktafgifter, og at dens personale skal være fritaget for national indkomstbeskatning.

I betragtning 15 bestemmes det, at SESAR er et forsknings- og udviklingsprojekt, som gør det berettiget at anvende midler fra Fællesskabets rammeprogrammer for forskning og udvikling, hvorfor det er "nødvendigt at oprette et fællesforetagende i henhold til artikel 171 i traktaten for at gøre det muligt at foretage betydelige fremskridt i udviklingen af teknologier inden for flyvekontrolsystemerne, for så vidt angår udviklingsfasen (2008-2013)".

I betragtning 16 henvises der til, at "artikel 4, litra g), i Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 1692/96/EF af 23. juli 1996 om Fællesskabets retningslinjer for udvikling af det transeuropæiske transportnet[7] nævner muligheden for at finansiere forsknings- og udviklingstiltag".

Betragtning 17 omhandler fællesforetagendets hovedopgave, nemlig at organisere og koordinere SESAR-projektet ved at samle offentlige og private midler, idet man udnytter eksterne tekniske ressourcer, navnlig fra medlemmerne, og især bygger på Eurocontrols erfaringer".

Betragtning 18 omhandler fællesforetagendets hjemsted.

Betragtning 19 omhandler repræsentation af luftrumsbrugerne i fællesforetagendet, da de betaler en route-afgifterne og dermed bidrager finansielt til forsknings- og udviklingsindsatsen inden for lufttrafikstyring.

Betragtning 20, 21 og 22 omhandler henholdsvis fællesforetagendets vedtægter, komitologi og nødvendigheden af at oprette det inden udløbet af definitionsfasen.

Med hensyn til de operative bestemmelser omhandler artikel 1 oprettelsen af fællesforetagendet. Stk. 2 er mere specifik med hensyn til formål:

Fællesforetagendet har til opgave at sikre moderniseringen af det europæiske lufttrafikstyringssystem ved at samle forsknings- og udviklingsindsatserne i Fællesskabet. Det har navnlig ansvaret for gennemførelsen af følgende opgaver:

– organisation og koordination af gennemførelsen af SESAR-projektet i overensstemmelse med den moderniseringsplan for lufttrafikstyringen i Europa, i det følgende benævnt ”planen”, der udarbejdes af Den Europæiske Organisation for Luftfartens Sikkerhed (Eurocontrol), gennem en sammenlægning af offentlige og private midler

– ajourføring af ”planen” og kontrol med gennemførelsen heraf

– organisation af det tekniske forsknings- og udviklingsarbejde og af det validerings- og undersøgelsesarbejde, som det har ansvaret for

– tilsyn med aktiviteter med henblik på udvikling af fælles produkter, som er behørigt identificerede i ”planen”, og eventuelt iværksættelse af specifikke udbud

Artikel 2 vedrører fællesforetagendets juridiske status, artikel 3 dets vedtægter, artikel 4 finansieringskilder og artikel 5 komitologi. Artikel 6 indeholder en evalueringsbestemmelse, mens artikel 7 omhandler ikrafttrædelsesdato. Bilaget indeholder fællesforetagendets vedtægter.

Konklusion

Den vurdering, som ordførerne fra Industriudvalget og Transportudvalget er nået frem til, bygger tilsyneladende på en misforståelse. Det fremgår klart af betragtning 2 og artikel 1, stk. 2, at det ikke er formålet med forslaget at "sikre moderniseringen af det europæiske lufttrafikstyringssystem", selv om det vil medvirke til dette, men at oprette et fællesforetagende med ansvar for "at samle forsknings- og udviklingsindsatserne i Fællesskabet". Dette fremgår klart af artikel 1, stk. 2, og fra fællesforetagendets opgaver, som er anført i dette stykke (se ovenfor)

Dette fremgår også af betragtningerne. Mens baggrunden og målsætningen for SESAR beskrives i betragtning 1 og 11, ligesom det fastslås, at der ikke vil ske en forhøjelse af brugernes bidrag til forskning og udvikling, så er dette ikke afspejlet i de operative bestemmelser. På den anden side gør de efterfølgende bestemmelser det klart, at formålet og hensigten med fællesforetagendet er at sikre en fælles forvaltning af SESAR-projektets midler i gennemførelsesfasen (betragtning 12), at forvalte et offentligt forskningsprojekt af europæisk interesse (betragtning 13), at gøre det muligt at foretage betydelige fremskridt i udviklingen af teknologier inden for flyvekontrolsystemerne (betragtning 15) og at organisere og koordinere SESAR-projektet ved at samle offentlige og private midler, idet man udnytter eksterne tekniske ressourcer, navnlig fra medlemmerne, og især bygger på Eurocontrols erfaringer (betragtning 17), og alt dette beskrives som fællesforetagendets hovedopgaver.

Selv om det ikke kan benægtes, at fællesforetagendet er et positivt instrument til at sikre moderniseringen af det europæiske lufttrafikstyringssystem, så er det ikke det umiddelbare formål med det foreliggende forordningsforslag om oprettelse af et fællesforetagende. Dette kan ses i forhold til forordning nr. 551/2004, som der henvises til i skrivelsen fra formanden for Industriudvalget, hvis målsætning og hensigt er at organisere og udnytte luftrummet.

Hovedsigtet med forslaget som defineret i retspraksis er hverken mere eller mindre end at oprette et fællesforetagende, som skal sikre en effektiv gennemførelse af Fællesskabets forskning og teknologiske udvikling (se bl.a. betragtning 9).

Derfor er artikel 171 det eneste mulige retsgrundlag (Fællesskabet kan oprette fællesforetagender eller enhver anden struktur, der er nødvendig for korrekt gennemførelse af programmerne for forskning, teknologisk udvikling og demonstration i Fællesskabet), da det er den eneste bestemmelse i EF-traktaten, som giver hjemmel for oprettelse af fællesforetagender til forskning og teknologisk udvikling. At denne bestemmelse kun muliggør høringsproceduren og ikke en fælles beslutningsprocedure er irrelevant.

På mødet den 20. april 2006 vedtog Retsudvalget enstemmigt[8] at indstille, at EF-traktatens artikel 171 udgør det korrekte retsgrundlag.

Med venlig hilsen

Giuseppe Gargani

• [1]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.
• [2]  Det fælles europæiske luftrum er omfattet af fire forordninger (EF): nr. 549/2004 (rammeforordningen), 550/2004 (serviceforordningen), 551/2004 (luftrumsforordningen) og 552/2004 (forordningen om interoperabilitet).
• [3]  Sag C-45/86, Kommissionen mod Rådet [1987] ECR 1439, s. 5.
• [4]  Sag C-300/89 Kommissionen mod Rådet [1991] ECR I-287, s. 10.
• [5]  Sag C-377/98 Nederlandene mod Europa-Parlamentet og Rådet [2001] ECR I-7079, pkt. 27.
• [6]  Sag C-377/98 Nederlandene mod Europa-Parlamentet og Rådet [2001] ECR I-7079, pkt. 27-28; sag C-491/01 British american Tobacco (Investment) and Imperial Tobacco [2002] ECR I-11453, pkt. 93-94.
• [7]               EFT L 228 af 9.9.1996, s. 1. Ændret ved beslutning nr. 884/2004/EF (EUT L 167 af 30.4.2004, s. 1).
• [8]  Til stede under afstemningen var: Giuseppe Gargani (formand), Andrzej Jan Szejna (næstformand), Katalin Lévai (næstformand), Diana Wallis (rådgivende ordfører), Maria Berger, Rosa Díez González, Adeline Hazan (for Nicola Zingaretti), Hans-Peter Mayer, Aloyzas Sakalas og Jaroslav Zvěřina.

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (20.9.2006)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om forslag til Rådets forordning om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR)
(KOM(2005)0602 – C6‑0002/2006 – 2005/0235(CNS))

Rådgivende ordfører: Philip Bradbourn

(*)  Udvidet samarbejde mellem udvalg – forretningsordenens artikel 47

am

KORT BEGRUNDELSE

Kommissionens forslag

Det skønnes, at flytrafikken i Europa vil blive mere end fordoblet i løbet af de kommende 20 år, i nogle områder endog tredoblet. Udvikling af passende infrastrukturer til luftfarten er blevet en stor udfordring for Europa: Den hurtigt voksende flytrafik allerede i løbet af de seneste årtier er ikke blevet ledsaget af en grundlæggende modernisering af flyvekontrollen.

Med den lovgivning om det fælles europæiske luftrum, der blev vedtaget i 2004, blev organiseringen af flyvekontrollen ændret radikalt: der er fastlagt en klar fordeling af roller og ansvarsområder mellem tilsynsmyndigheder og luftfartstjenesteudøvere, og der er indført bestemmelser om grænseoverskridende luftrumsblokke. Dette indebærer en grundlæggende reform af sektoren.

Kommissionen har nu forelagt et forslag om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem ("SESAR"). SESAR er det teknologiske element i det fælles europæiske luftrum.

Forslaget sigter mod at udvikle teknologier, organisationsformer og industrielementer, som er i stand til at garantere en sikker lufttrafik i de kommende 20 år. SESAR er primært et forsknings- og udviklingsprojekt, som skal integrere forsknings- og udviklingsaktiviteter. Det giver mulighed for at standardisere flyvesikringsudstyret i Den Europæiske Union. Kommissionen sigter mod dette mål inden for rammerne af et offentligt-privat partnerskab, hvor ressourcer kombineres for at nå et fælles mål, og foreslår, at der oprettes et fælles foretagende (EF-traktatens artikel 171).

Gennemførelsen af SESAR sker i tre faser:

1. Definitionsfasen (2005-2007)

I denne fase skal planen for modernisering af lufttrafikstyringen i Europa udarbejdes: de teknologiske etaper, der skal gennemføres, defineres, lige som moderniseringsprioriteterne med tilhørende tidsplaner. Denne fase vil kræve et budget på 60 mio. euro, hvoraf halvdelen stilles til rådighed af Fællesskabet over TEN-T-budgettet. Den anden halvdel skal komme fra Eurocontrol.

2. Udviklingsfasen (2008-2020)

I denne fase etableres det teknologiske grundlag for den nye generation af systemer. Denne fase kræver 300 mio. euro årligt: 100 mio. euro fra Fællesskabet (denne fase slutter med de finansielle overslag 2007-2013), 100 mio. euro fra Eurocontrol og 100 mio. euro fra industrien. Fællesskabets midler tages over rammeprogrammerne for forskning og udvikling og over de transeuropæiske net.

3. Implementeringsfasen (2014-2020)

I implementeringsfasen sker der installering af nye systemer i stor målestok og gennemførelse af dermed forbundne funktioner. I implementeringsfasen har industrien det fulde ansvar for finansieringen.

Bemærkninger

Ordføreren glæder sig i princippet over Kommissionens forslag. SESAR er et nødvendigt element i det fælles europæiske luftrum. Visse dele af forslaget til forordning og af vedtægterne kræver imidlertid nogen præcisering og omformulering.

For det første konstateres det, at industrien gentagne gange har udtrykt sit engagement til SESAR som en integreret indfaldsvinkel til modernisering af lufttrafikstyringen i Europa. Skal SESAR blive en succes, må det sikres, at alle parter arbejder snævert sammen, og at industrien inddrages passende i alle faser. SESAR skal være et erhvervsinitiativ, og den private sektor må derfor have mulighed for at få et tilstrækkeligt antal stemmer i bestyrelsen. Derfor foreslår ordføreren at reducere antallet af stemmer til Fællesskabet: dette antal bør begrænses til 25 % af det samlede antal stemmer. For så vidt angår Eurocontrol, bør dens rolle revideres: Eurocontrol bør kun være medlem af bestyrelsen med teknisk/rådgivende funktion.

For det andet foreslår Kommissionen en finansiering bestående af 1/3 fra Fællesskabet, 1/3 fra Eurocontrol og 1/3 fra industrien i udviklingsfasen. Ordføreren finder, at finansieringen af denne fase bør udgøres ligeligt af offentlige og private midler og stiller et ændringsforslag herom. For så vidt angår implementeringsfasen, er Kommissionens koncept rimeligt - denne fase bør finansieres af industrien alene.

Tanken om en yderligere forhøjelse af luftfartsafgifterne bør opgives. Ordføreren finder, at brugerafgifterne er tilstrækkeligt høje. Via midlerne fra Eurocontrol bidrager brugerafgifter allerede til finansiering af SESAR. Bliver definitionsfasen vellykket, vil det være muligt at rejse tilstrækkelige midler fra den private og den offentlige sektor uden at indføre endnu en afgift.

Der bør tilføjes, at der næres betænkeligheder, for så vidt angår forslagets retsgrundlag: Kommissionen har valgt traktatens artikel 171 (høringsprocedure), fordi forslaget til retsakt vedrører etablering af et fællesforetagende. På den anden side skal forslaget sikre modernisering af den europæiske lufttrafikstyring og er dermed snævert forbundet med lovgivningen om det fælles europæiske luftrum, som blev vedtaget i den fælles beslutningsprocedure. Mens Parlamentets retsudvalg (JURI) ikke så tilstrækkelige årsager til at ændre retsgrundlaget til fælles beslutningstagning, har ordføreren til hensigt at behandle dette spørgsmål nærmere i snævert samarbejde med Hennicot-Schoepges, der er ordfører for det korresponderende udvalg, Udvalget om Industri, Forskning og Energi (ITRE).

Endelig foreslår ordføreren nogle ændringsforslag, der vedrører udnævnelsen af den administrerende direktør, muligheden for at indkalde til ekstraordinære møder i bestyrelsen og definitionen af flertal i bestyrelsen. I betragtning af SESAR-projektets vigtighed foreslås det også at styrke Europa-Parlamentets rolle ved eksplicit at kræve situationsberetninger af Kommissionen hvert tredje år.

ÆNDRINGSFORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Kommissionens forslag[1]	Ændringsforslag
Ændringsforslag 1 Henvisning 1
under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 171,	under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 171 og 173,
Begrundelse
I overensstemmelse med gældende retspraksis, navnlig Domstolens dom af 26. marts 1987 (sag 45/86, Kommissionen mod Rådet, samling, 1493), 11. februar 1991 (sag 300/89, Kommissionen mod Rådet, samling, I-2867) og 26. april 1996 (sag C-271/94, Parlamentet mod Rådet, samling, I-1689) giver tilføjelse af artikel 173 mulighed for at inddrage Parlamentet tættere i forbindelse med oprettelse og igangsættelse af det europæiske fællesforetagende (SESAR).
Ændringsforslag 2 Betragtning 3
(3) Formålet med SESAR-projektet er at samle og koordinere aktiviteter, som tidligere blev iværksat på en spredt og usynkroniseret måde i Fællesskabet.	(3) Formålet med SESAR-projektet er at samle og koordinere aktiviteter, som tidligere blev iværksat på en spredt og usynkroniseret måde i Fællesskabet, herunder i afsides beliggende og ultraperifere områder, jf. EF-traktatens artikel 299, stk. 2.
Begrundelse
Juridisk tydeliggørelse, jf. traktaten.
Ændringsforslag 3 Betragtning 7
(7) I overensstemmelse med artikel 15, stk. 3, i forordning (EF) nr. 550/2004 kan indtægter fra en route-afgifter anvendes til at finansiere projekter, som tager sigte på at støtte specifikke kategorier af luftrumsbrugere og/eller luftfartstjenesteudøvere med henblik på at forbedre de kollektive luftfartsinfrastrukturer, udøvelsen af luftfartstjenester og udnyttelsen af luftrummet.	udgår
Begrundelse
Yderligere luftfartsafgifter bør undgås. Brugerafgifter bidrager allerede til programmet via Eurocontrol. En vellykket definitionsfase vil være et klart projektargument, som kan udløse de nødvendige private investeringer (og offentlige bidrag).
Ændringsforslag 4 Betragtning 11
(11) De offentlige myndigheders bidrag til SESAR-projektets gennemførelsesfase vil skulle suppleres af bidrag fra den private sektor.	(11) De offentlige myndigheders bidrag til SESAR-projektets gennemførelsesfase vil skulle suppleres af bidrag fra den private sektor. I udviklingsfasen (2008-2013) bør disse bidrag andrage 50 % af budgettet.
Begrundelse
SESAR bør gøre det muligt for industrien at anvendes dens fulde ekspertise. Men skal SESAR være et erhvervsstyret initiativ, må dette også genspejles i finansieringen af udviklingsfasen.
Ændringsforslag 5 Betragtning 14
(14) Desuden er det hensigtsmæssigt, at denne enhed af medlemsstaterne tilstås skatte- og afgiftsfritagelse for andre former for beskatning og afgifter end moms og punktafgifter, og at personalets løn fritages for enhver form for national indtægtsbeskatning.	(14) Desuden er det hensigtsmæssigt, at denne enhed af medlemsstaterne tilstås skatte- og afgiftsfritagelse for andre former for beskatning og afgifter end moms og punktafgifter, og at personalets løn fritages for enhver form for national indtægtsbeskatning i overensstemmelse med ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber.
Begrundelse
Med henblik på juridisk og social konsistens må det gøres klart, at lønordningen for de ansatte i fællesforetagendet skal være i overensstemmelse med ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber.
Ændringsforslag 6 Betragtning 15
(15) SESAR er et forsknings- og udviklingsprojekt, som gør det berettiget at anvende midler fra Fællesskabets rammeprogrammer for forskning og udvikling. Det er derfor nødvendigt at oprette et fællesforetagende i henhold til artikel 171 i traktaten for at gøre det muligt at foretage betydelige fremskridt i udviklingen af teknologier inden for flyvekontrolsystemerne, for så vidt angår udviklingsfasen (2008-2013).	(15) SESAR er et forsknings- og udviklingsprojekt, som gør det berettiget at anvende midler fra Fællesskabets rammeprogrammer for forskning og udvikling. Det er derfor nødvendigt at oprette et fællesforetagende i henhold til artikel 171 og 173 i traktaten for at gøre det muligt at foretage betydelige fremskridt i udviklingen af teknologier inden for flyvekontrolsystemerne, for så vidt angår udviklingsfasen (2008-2013).
Begrundelse
Med sigte på konformitet med det foreslåede dobbelte retsgrundlag, nemlig EF-traktatens artikel 171 og 173.
Ændringsforslag 7 Betragtning 17 a (ny)
	(17a) Det er ønskeligt, at den private sektor inddrages passende i alle faser, navnlig i udviklingsfasen (2008-2013), for således at sikre de private aktørers ansvar i gennemførelsesfasen (2014-2020).
Begrundelse
Erhvervslivet kan have visse problemer med deres ansvar, når der installeres nye systemer, hvis det ikke på passende vis inddrages i den teknologiske basis.
Ændringsforslag 8 Artikel 2, stk. 3
3. Fællesforetagendet fritages af medlemsstaterne for andre former for skatter og afgifter end moms og punktafgifter. Det fritages bl.a. for betaling af registreringsafgifter og selskabsskat eller lignende afgifter. Lønningerne til fællesforetagendets personale er fritaget for enhver form for national indkomstbeskatning.	3. Fællesforetagendet fritages af medlemsstaterne for andre former for skatter og afgifter end moms og punktafgifter. Det fritages bl.a. for betaling af registreringsafgifter og selskabsskat eller lignende afgifter. Lønningerne til fællesforetagendets personale udbetales i overensstemmelse med bestemmelserne i ansættelsesvilkårene for øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber.
Begrundelse
Med henblik på juridisk og social konsistens må det gøres klart, at lønordningen for de ansatte i fællesforetagendet skal være i overensstemmelse med ordningen for øvrige ansatte i De Europæiske Fællesskaber.
Ændringsforslag 9 Artikel 4, stk. 1, litra b
b) en eventuel andel af luftfartsafgifterne i henhold til artikel 15, stk. 3, litra e), andet led, i forordning (EF) nr. 550/2004. Kommissionen fastlægger i overensstemmelse med proceduren i artikel 15, stk. 4, i forordning (EF) nr. 550/2004, hvordan de pågældende andele skal opkræves og bruges.	udgår
Begrundelse
Yderligere luftfartsafgifter bør undgås. Brugerafgifter bidrager allerede til programmet via Eurocontrol. En vellykket definitionsfase vil være et klart projektargument, som kan udløse de nødvendige private investeringer (og offentlige bidrag).
Ændringsforslag 10 Artikel 4, stk. 2
2. Fællesskabets bidrag stammer navnlig fra budgettet for rammeprogrammerne for forskning og udvikling og de transeuropæiske net.	2. Fællesskabets bidrag stammer navnlig fra budgettet for rammeprogrammerne for forskning og udvikling.
Begrundelse
De transeuropæiske transportnet er et vigtigt redskab til at opfylde Lissabon-strategien og målsætningerne i hvidbogen om transportpolitik. Det aftalte budget til TEN-T er allerede nu ikke tilstrækkeligt til at kunne gennemføre alle de nuværende prioriterede projekter.
Ændringsforslag 11 Artikel 6
Hvert tredje år regnet fra det tidspunkt, hvor fællesforetagendets aktiviteter starter, og frem til det tidspunkt, hvor fællesforetagendet ophører, foretager Kommissionen evalueringer af gennemførelsen af denne forordning og af fællesforetagendets resultater og arbejdsmetoder.	I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 173 foretager Kommissionen regnet fra det tidspunkt, hvor fællesforetagendets aktiviteter starter, og frem til det tidspunkt, hvor fællesforetagendet ophører, evalueringer af gennemførelsen af denne forordning og af fællesforetagendets resultater og arbejdsmetoder. Hvert tredje år regnet fra det tidspunkt, hvor fællesforetagendets aktiviteter starter, og frem til det tidspunkt, hvor fællesforetagendet ophører, foretager Kommissionen evalueringer af gennemførelsen af denne forordning og af fællesforetagendets resultater og arbejdsmetoder. Kommissionen forelægger Europa-Parlamentet og Rådet beretninger om resultaterne af disse evalueringer og om de konklusioner, der må drages heraf.
Begrundelse
Det må sikres, at Europa-Parlamentet og Rådet fortsat informeres udførligt om resultaterne af fællesforetagendets arbejde.
SESAR-fællesforetagendet er et langsigtet projekt, som må evalueres regelmæssigt for at identificere mangler og forsinkelser tidligst muligt. Parlamentets deltagelse i denne proces bør tydeliggøres.
Ændringsforslag 12 Bilag, artikel 3, stk. 1, litra (f a) (nyt)
	(fa) en repræsentant for de berørte videnskabelige institutioner eller videnskabssamfund, der udpeges af den repræsentative organisation på europæisk plan.
Begrundelse
Denne tilføjelse foretages af nærliggende årsager for at sikre den nødvendige videnskabelighed.
Ændringsforslag 13 Bilag, artikel 4, stk. 2
2. Fællesforetagendets medlemmer har et antal stemmer, der er proportionelt med deres bidrag til fællesforetagendets midler. Fællesskabet og Eurocontrol råder dog hver over mindst 30 % af det samlede antal stemmer, og repræsentanten for luftrumsbrugerne, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), råder over mindst 10 % af det samlede antal stemmer.	2. I overensstemmelse med artikel 4, stk. 1, har Fællesforetagendets medlemmer et antal stemmer, der er proportionelt med deres bidrag til fællesforetagendets midler. Fællesskabet og Eurocontrol råder dog hver over mindst 30 % af det samlede antal stemmer, repræsentanten for luftrumsbrugerne, jf. artikel 3, stk. 1, litra b), råder over mindst 10 % af det samlede antal stemmer, lige som repræsentanten for luftfartstjenesteudøverne, jf. artikel 3, stk. 1, litra c), ligeledes råder over mindst 10 % af det samlede antal stemmer.
Begrundelse
Med henblik på juridisk tydelighed.
I betragtning af den vigtige opgave, repræsentanterne for luftfartstjenesteudøverne udfører, er det vigtigt, at de råder over mindst 10 % af det samlede antal stemmer.
Ændringsforslag 14 Bilag, artikel 4, stk. 5 a (nyt)
	5a. I forbindelse med afgørelser om godkendelse af den generelle flyvekontrolplan og eventuelle ændringer hertil kræves samtlige stiftende medlemmers samtykke. Med forbehold af bestemmelserne i stk. 1 kan sådanne afgørelser ikke træffes, hvis de i artikel 3, stk. 1, litra c) til og med fa) anførte repræsentanter enstemmigt stemmer imod.
Begrundelse
Denne tilføjelse er nødvendig for at sikre konsistens i beslutninger om eventuelle ændringer af den generelle flyvekontrolplan.
Ændringsforslag 15 Bilag, artikel 5, stk. 1, litra (c)
c) at udnævne den administrerende direktør og godkende organisationsplanen	c) at udnævne den administrerende direktør, jf. artikel 6, stk. 1, og godkende organisationsplanen
Begrundelse
Juridisk tydeliggørelse med sigte på konsistens i forbindelse med foreslåede ændringer.
Ændringsforslag 16 Bilag, artikel 5, stk. 2, afsnit 1
Bestyrelsen afholder mindst to møder om året. Ekstraordinære møder afholdes enten efter anmodning fra en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne, som repræsenterer mindst 30 % af stemmerne, eller efter anmodning fra Fællesskabet eller den administrerende direktør.	Bestyrelsen afholder mindst to møder om året. Ekstraordinære møder afholdes enten efter anmodning fra en tredjedel af bestyrelsesmedlemmerne, som repræsenterer mindst 30 % af stemmerne, eller efter anmodning fra den administrerende direktør.
Begrundelse
Muligheden for at indkalde til ekstraordinære møder efter anmodning fra en tredjedel af bestyrelsens medlemmer bør være tilstrækkeligt for Fællesskabet. Der er ikke behov for yderligere bestemmelser.
Ændringsforslag 17 Bilag, artikel 6, stk. 1
1. Den administrerende direktør varetager den daglige ledelse af fællesforetagendet og repræsenterer det i retlig henseende. Han eller hun udnævnes af bestyrelsen efter forslag fra Kommissionen. Han eller hun udfører sine opgaver i fuld uafhængighed.	1. Den administrerende direktør varetager den daglige ledelse af fællesforetagendet og repræsenterer det i retlig henseende. Han eller hun udnævnes af bestyrelsen efter forslag fra Kommissionen på grundlag af resultaterne af en offentlig udvælgelsesprøve. Han eller hun udfører sine opgaver i fuld uafhængighed.
Begrundelse
Målet med denne tilføjelse er at sikre åbenhed og transparens i forbindelse med ansættelsesprocedurer, der må sigte mod udvælgelse af den bedste kandidat, idet kvalifikationerne må være den afgørende faktor.
Ændringsforslag 18 Bilag, artikel 11, stk. 3, afsnit 2
For virksomheder, som tiltræder individuelt eller i fællesskab og kan betegnes som små eller mellemstore virksomheder i henhold til Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 vedrørende definitionen af små og mellemstore virksomheder, nedsættes dette beløb til 250 000 euro, uanset tidspunktet for deres tiltrædelse.	For virksomheder, som tiltræder individuelt eller i fællesskab og kan betegnes som små eller mellemstore virksomheder i henhold til Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 vedrørende definitionen af små og mellemstore virksomheder, nedsættes dette beløb til EUR 250 000, uanset tidspunktet for deres tiltrædelse. Stiftende medlemmer kan inden for en periode, der træffes afgørelse om, sprede deres bidrag over flere betalinger.
Begrundelse
Der er små og mellemstore virksomheder, der ikke kan tilvejebringe 250.000 euro på én gang. Sådanne virksomheder må eventuelt gribe til lån på kapitalmarkedet. Da små og mellemstore virksomheders kreditrating gennemgående er lavere end store virksomheders, bør deres maksimale bidrag eventuelt kunne spredes over flere betalinger, således at de lettere kan opnå ekstern finansiering, hvilket kan lette deres likviditet på kortere sigt og sikre, at de kan fungere mere rentabelt på længere sigt.
Ændringsforslag 19 Bilag, artikel 11, stk. 6
6. Bestyrelsen fremsætter forslag til Kommissionen om niveauet og beregningsgrundlaget for den i stk. 1 omhandlede andel af luftfartsafgifterne.	udgår
Begrundelse
Yderligere luftfartsafgifter bør undgås. Brugerafgifter bidrager allerede til programmet via Eurocontrol. En vellykket definitionsfase vil være et klart projektargument, som kan udløse de nødvendige private investeringer (og offentlige bidrag).

PROCEDURE

Titel	Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR)
Referencer	KOM(2005)0602 – C6-0002/2006 – 2006/0235(CNS)]
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	TRAN 17.1.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet	18.5.2006
Ordfører   Dato for valg	Philip Bradbourn 6.2.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	20.6.2006		13.9.2006
Dato for vedtagelse	13.9.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	37 0 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Gabriele Albertini, Margrete Auken, Philip Bradbourn, Michael Cramer, Arūnas Degutis, Christine De Veyrac, Petr Duchoň, Saïd El Khadraoui, Robert Evans, Emanuel Jardim Fernandes, Luis de Grandes Pascual, Mathieu Grosch, Ewa Hedkvist Petersen, Jeanine Hennis-Plasschaert, Stanisław Jałowiecki, Georg Jarzembowski, Dieter-Lebrecht Koch, Jörg Leichtfried, Fernand Le Rachinel, Bogusław Liberadzki, Eva Lichtenberger, Erik Meijer, Robert Navarro, Janusz Onyszkiewicz, Josu Ortuondo Larrea, Willi Piecyk, Luís Queiró, Reinhard Rack, Renate Sommer, Dirk Sterckx, Ulrich Stockmann, Marta Vincenzi
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Zsolt László Becsey, Guy Bono, Helmuth Markov, Willem Schuth, Luis Yañez-Barnuevo García
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Brian Simpson
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

• [1]  EUT C ... / Endnu ikke offentliggjort i EUT.

PROCEDURE

Titel	Forslag til Rådets forordning om oprettelse af et fællesforetagende til udvikling af en ny generation af det europæiske lufttrafikstyringssystem (SESAR)
Referencer	KOM(2005)0602 – C6-0002/2006 – 2005/0235(CNS)
Dato for høring af EP	4.1.2006
Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 17.1.2006
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	BUDG 17.1.2006		TRAN 17.1.2006	JURI 17.1.2006
Ingen udtalelse(r)   Dato for afgørelse	BUDG 23.3.2006
Udvidet samarbejde   Dato for meddelelse på plenarmødet	TRAN 18.5.2006
Ordfører(e)   Dato for valg	Erna Hennicot-Schoepges 26.1.2006			Philip Bradbourn 6.2.2006
Oprindelig(e) ordfører(e)
Forenklet procedure - dato for afgørelse  Dato for afgørelse
Anfægtelse af retsgrundlaget   Dato for udtalelse fra JURI			/	JURI 20.4.2006
Ændring af bevillingsrammen   Dato for udtalelse fra BUDG
Høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - dato for afgørelse på plenarmødet
Høring af Regionsudvalget - dato for afgørelse på plenarmødet
Behandling i udvalg	19.4.2006		30.5.2006	11.9.2006	9.10.2006
Dato for vedtagelse	23.10.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	38 0 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	John Attard-Montalto, Jan Bøezina, Jerzy Buzek, Joan Calabuig Rull, Pilar del Castillo Vera, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Lena Ek, Nicole Fontaine, Norbert Glante, Umberto Guidoni, András Gyürk, Fiona Hall, David Hammerstein Mintz, Rebecca Harms, Erna Hennicot-Schoepges, Ján Hudacký, Romana Jordan Cizelj, Pia Elda Locatelli, Eluned Morgan, Reino Paasilinna, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Herbert Reul, Teresa Riera Madurell, Paul Rübig, Andres Tarand, Britta Thomsen, Patrizia Toia, Catherine Trautmann, Claude Turmes, Nikolaos Vakalis, Alejo Vidal-Quadras, Dominique Vlasto
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Den Dover, Jan Christian Ehler, Lambert van Nistelrooij, Vittorio Prodi
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Dato for indgivelse	27.10.2006
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...