BETÆNKNING med henstillinger til Kommissionen om forældelsesfrister i forbindelse med grænseoverskridende tvister om personskader og dødsulykker

23.11.2006 - (2006/2014(INI))

Retsudvalget
Ordfører: Diana Wallis
(Initiativ - forretningsordenens artikel 39)

Procedure : 2006/2014(INL)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0405/2006
Indgivne tekster :
A6-0405/2006
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med henstillinger til Kommissionen om forældelsesfrister i forbindelse med grænseoverskridende tvister om personskader og dødsulykker

(2006/2014(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til EF-traktatens artikel 192, stk. 2,

 der henviser til forretningsordenens artikel 39 og 45,

 der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6‑0405/2006),

A. der henviser til, at der i Europa findes forskelle med hensyn til forældelsesfrister, det tidspunkt, hvor forældelsesfristen begynder at løbe, datoen for kendskab til kravet, mulighed for afbrydelse og udskydelse af forældelsesfristen samt bevisførelse og påberåbelse af forældelsesindsigelsen,

B. der henviser til, at omfanget af disse forskelle kan give anledning til uønskede følger for ofre for ulykker i grænseoverskridende tvister, da det sætter hindringer i vejen for skadelidte, når de udøver deres rettigheder i andre medlemsstater end deres egen, og i nogle tilfælde muligvis også i deres eget hjemland, når de er omfattet af udenlandsk lovgivning,

C. der henviser til, at tværnationale ulykker navnlig rejser følgende problemer: mindreårige og handicappede personer er i nogle lande ikke indrømmet nogen særlig beskyttelse med hensyn til forældelsesfrist, og de kan således miste retten til at fremsætte erstatningskrav, som de ellers ville have, når de skades i en anden medlemsstat end deres egen; forældelsesfristen kan i nogle lande kun afbrydes ved, at der anlægges sag, hvilket kan give anledning til problemer i grænseoverskridende tvister, da forhandlingerne nødvendigvis vil tage længere tid, og den manglende mulighed for at afbryde forældelsesfristen kan sætte offeret i den ufordelagtige situation at skulle afholde betydelige omkostninger på et tidligt tidspunkt ved at anlægge sag, før det er muligt at afslutte forhandlingerne,

D. der henviser til, at det i betragtning af forskellene på forældelsesfristerne i grænseoverskridende sager om personskade ville være formålstjenligt, at der opstilles nogle grundprincipper, der er begrænset til det væsentlige,

E. der henviser til, at betingelsen i forretningsordenens artikel 39, stk. 2, om, at der ikke må være forslag under udarbejdelse, er opfyldt,

1.  opfordrer Kommissionen til at foretage en undersøgelse af virkningerne af, at der findes forskellige forældelsesfrister på det indre marked, navnlig i forhold til borgere, der udøver deres frihedsrettigheder i henhold til traktaten; undersøgelsen bør navnlig sigte mod at få fastlagt, hvor mange sager om personskade der indeholder grænseoverskridende elementer, og vurdere, hvilke vanskeligheder og/eller urimeligheder skadelidte udsættes for som følge af de forskellige forældelsesfrister, under hensyntagen til de i punkt B nævnte forhold;

2.  opfordrer Kommissionen til, efter at have evalueret undersøgelsen, at udarbejde en rapport om forældelsesfrister, som navnlig beskæftiger sig med de mulige løsninger, fra en begrænset harmonisering af forældelsesfristerne til anvendelse af en lovvalgsregel;

3.  anmoder Kommissionen om, om fornødent, på baggrund af den i overensstemmelse med punkt 1 foretagne undersøgelse og efter at have hørt Parlamentet, på grundlag af EF-traktatens artikel 65, litra c), og artikel 67, stk. 5, andet led, at forelægge Parlamentet et lovgivningsforslag om forældelsesfrister i forbindelse med erstatningskrav vedrørende personskader og dødsulykker i grænseoverskridende tvister i overensstemmelse med nedenstående detaljerede henstillinger;

4.  konstaterer, at disse henstillinger respekterer subsidiaritetsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder; anmoder Kommissionen om at kontrollere grundigt, at subsidiaritetsprincippet og proportionalitetsprincippet nøje overholdes; navnlig er det vigtigt, at udformningen af retsakter sikrer mindst mulig indgriben, samt at undersøge, om problemet ikke løses bedst ved f.eks. at indføre oprindelseslandsprincippet;

5.  finder, at forslaget skal være uden finansielle følgevirkninger;

6.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

BILAG TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING


DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DET FORSLAG, DER ANMODES OM

Henstilling 1 (om form og rækkevidde af den retsakt, der skal vedtages)

Parlamentet er af den opfattelse, at der i en passende form, og i det omfang Fællesskabet har beføjelser til at lovgive herom, bør opstilles nogle grundprincipper for forældelsesfrister for erstatningskrav, som

-   følger af personskade

-   fremsættes af skadelidtes arvinger eller

-   fremsættes af en anden person, når skadelidte er blevet påført personskade, eller der er tale om en dødsulykke,

når sagen involverer parter med bopæl eller sædvanligt opholdssted i forskellige medlemsstater eller en part med bopæl eller sædvanligt opholdssted i et ikke-EF-land, eller når der skal vælges mellem forskellige landes lovgivninger.

Henstilling 2 (om minimumsindholdet af den retsakt, der skal vedtages)

Længde, beregning, begyndelsestidspunkt, suspension og afbrydelse af forældelsesfristen

-   Den generelle forældelsesfrist bør være fire år uanset forpligtelsens karakter, grundlaget for søgsmålet og sagsøgtes identitet, medmindre der er fastsat en længere frist i den lovgivning, der finder anvendelse på kravet, hvorved det er sagsøgeren, der har bevisbyrden for, at der gælder en sådan længere frist. Forældelsesfristen for fuldbyrdelse af et erstatningskrav fastslået ved en endelig dom eller voldgiftskendelse bør være ti år. Der bør ikke gælde nogen forældelsesfrist for skader som følge af terrorhandlinger, tortur eller slaveri.

-    Forældelsesfristen bør udløbe ved udgangen af fristens sidste dag. Den bør beregnes i overensstemmelse med den normale kalender i den medlemsstat, hvor sagsøgeren anlægger sag, og den dag, hvor søgsmålsgrundlaget opstår, bør ikke medregnes. Hvis en forældelsesfrist forlænges, bør den nye forældelsesfrist beregnes fra den dag, hvor den tidligere forældelsesfrist udløb.

-   Forældelsesfristen bør begynde at løbe

1)  fra den dag, hvor søgsmålsgrundlaget i forbindelse med personskade opstod, eller fra den dag, hvor skadelidte fik (faktisk eller formodet) kendskab til kravet (hvis senere)

2)  når der er tale om krav fra arvinger, fra dødsdagen eller fra den dag, hvor arvingerne eller boet fik (faktisk eller formodet) kendskab til kravet (hvis senere)

3)  når der er tale om krav fra sekundære skadelidte, fra dødsdagen eller fra den dag, hvor den sekundære skadelidte fik (faktisk eller formodet) kendskab til kravet (hvis senere) (dødsulykker), eller fra den dag, hvor søgsmålsgrundlaget opstod, eller fra den dag, hvor skadelidte fik (faktisk eller formodet) kendskab til kravet (hvis senere) (andre ulykker end dødsulykker).

-   Forældelsesfristen bør suspenderes, når sagsøgte forsætligt, på uredelig eller urimelig vis eller som følge af en fejltagelse har fortiet faktiske oplysninger eller forhold, der medfører, at han er ansvarlig. Den bør også suspenderes, så længe der verserer straffesager eller foretages efterforskning med forbindelse til samme sag, eller når der foreligger udestående krav i henhold til det fjerde direktiv om motorkøretøjsforsikring.

-   Forældelsesfristen bør afbrydes ved, at der indledes en retssag, ved enhver handling fra sagsøgerens side, hvorom der gives meddelelse til sagsøgte, og som har til formål at indlede en udenretslig procedure, ved enhver handling fra sagsøgerens side, hvorom der gives meddelelse til sagsøgte, og som har til formål at indlede forhandlinger, og ved enhver anden handling fra sagsøgerens side, hvorom der gives meddelelse til sagsøgte, og hvorved denne underrettes om sagsøgerens erstatningskrav.

Der bør medtages relevante bestemmelser om forældelsesindsigelser, rettens skønsbeføjelse i forbindelse med anvendelsen af forældelsesfristen, virkningerne af, at der gives medhold i forældelsesindsigelser, og sager med flere sagsøgere/sagsøgte.

Endvidere bør det kræves, at medlemsstaterne opretter nationale informationscentre med henblik på at føre et register over al strafferetlig efterforskning og alle verserende straffesager, der involverer udenlandske skadelidte, og med henblik på skriftligt at besvare begrundede anmodninger om oplysninger fra eller på vegne af udenlandske skadelidte.

PROCEDURE

Titel

Betænkning med henstillinger til Kommissionen om forældelsesfrister i forbindelse med grænseoverskridende tvister om personskader og dødsulykker

Procedurenummer

2006/2014(INI)

Korresponderende udvalg

JURI

Dato for meddelelse på plenarmødet om tilladelse (artikel 45)

19.1.2006

Dato for meddelelse på plenarmødet om tilladelse (artikel 39)

19.1.2006

Rådgivende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

 

 

 

 

 

Ingen udtalelse(r)
  Dato for afgørelse

 

 

 

 

 

Udvidet samarbejde
  Dato for meddelelse på plenarmødet

 

 

 

 

 

Ordfører(e)
  Dato for valg

Diana Wallis

12.12.2005

 

Oprindelig(e) ordfører(e)

 

 

Behandling i udvalg

23.2.2006

21.3.2006

3.5.2006

30.5.2006

21.11.2006

Dato for vedtagelse

21.11.2006

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

20

0

0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Maria Berger, Carlo Casini, Rosa Díez González, Giuseppe Gargani, Klaus-Heiner Lehne, Antonio López-Istúriz White, Achille Occhetto, Aloyzas Sakalas, Gabriele Stauner, Diana Wallis, Jaroslav Zvěřina

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Nicole Fontaine, Jean-Paul Gauzès, Othmar Karas, Eva Lichtenberger, Arlene McCarthy, Manuel Medina Ortega

Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2,
til stede ved den endelige afstemning

Sharon Bowles, Albert Deß, Ewa Klamt

Dato for indgivelse

23.11.2006

Bemærkninger
(foreligger kun på ét sprog)

...