BETÆNKNING om forslag til Rådets beslutning om ændring af beslutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet
23.11.2006 - (KOM(2006)0273 – C6‑0199/2006 – 2006/0098 (CNS)) - *
Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter
Ordfører: Ilda Figueiredo
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Rådets beslutning om ændring af beslutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet
(KOM (2006)0273 – C6‑0199/2006 – 2006/0098 (CNS))
(Høringsprocedure)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens forslag til Rådet (KOM(2006)0273)[1],
– der henviser til EF-traktatens artikel 37, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6–0199/2006),
– der henviser til forretningsordenens artikel 51,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter (A6‑0409/2006),
1. godkender Kommissionens forslag som ændret;
2. opfordrer Kommissionen til at ændre sit forslag i overensstemmelse hermed, jf. EF-traktatens artikel 250, stk. 2;
3. opfordrer Rådet til at underrette Parlamentet, hvis det ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
4. kræver, at der indledes samrådsprocedure, jf. fælleserklæringen af 4. marts 1975, hvis Rådet ikke agter at følge den tekst, Parlamentet har godkendt;
5. anmoder Rådet om fornyet høring, hvis det agter at ændre Kommissionens forslag i væsentlig grad;
6. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.
| Kommissionens forslag | Ændringsforslag |
Ændringsforslag 1 BETRAGTNING 8 A (ny) | |
|
|
(8a) Der vides kun lidt om, hvad der er sket med programmer for bekæmpelse, udryddelse og overvågning af visse dyresygdomme i de forskellige medlemsstater. |
Ændringsforslag 2 BETRAGTNING 8 B (ny) | |
|
|
(8b) Der er forskellige holdninger til og måder at behandle de samme sygdomme i forskellige medlemsstater, endog nabomedlemsstater, og dette kan påvirke de trufne foranstaltningers effektivitet. |
Ændringsforslag 3 BETRAGTNING 8 C (ny) | |
|
|
(8c) Der bør særligt fokuseres på nødsituationer, som kræver øjeblikkelig og uplanlagt udbetaling af meget store finansielle ressourcer. |
Ændringsforslag 4 ARTIKEL 1, NR. 2 Artikel 16, stk. a a (nyt) (beslutning 90/424/EØF) | |
|
|
(aa) Støtte til foranstaltninger til at formidle god praksis og opmuntre til to eller flere medlemsstaters og grænseregioners indgivelse af fælles programmer, hvor dette viser sig at være vigtigt for forebyggelse, bekæmpelse, udryddelse og overvågning af smitsomme dyresygdomme, herunder zoonoser. |
Ændringsforslag 5
ARTIKEL 1, NR. 4
Artikel 24, stk. 1, afsnit 2 (beslutning 90/424/EØF)
|
Listen i bilaget kan ændres efter proceduren i artikel 41, især i forbindelse med nye sygdomme, der udgør en risiko for dyresundheden og - indirekte - folkesundheden. |
Listen i bilaget kan kun opdateres efter specifik udtalelse fra Europa-Parlamentet og Rådet. Den kan i undtagelsestilfælde ændres efter proceduren i artikel 41, såfremt der er tale om nye sygdomme, der udgør en risiko for dyresundheden og - indirekte - folkesundheden. |
|
Begrundelse
Slettelse af en sygdom fra listen skal fortsat henhøre under Rådets og Europa-Parlamentets beføjelser.
Ændringsforslag 6 ARTIKEL 1, NR. 4 | |
|
|
Medlemsstaterne kan dog som følge af deres specifikke situation forelægge nationale programmer, der finansieres af Den Eurpæiske Union, til bekæmpelse, udryddelse og overvågning af smitsomme dyresygdomme, herunder zoonoser. |
Ændringsforslag 7 ARTIKEL 1, NR. 4 Artikel 24, stk. 2, afsnit 1 (beslutning 90/424/EØF) | |
|
Senest den 31. marts hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen de årlige eller flerårige programmer, som skal iværksættes i det følgende år, og som de ønsker at få EF-tilskud til. |
Senest den 30. april hvert år forelægger medlemsstaterne Kommissionen de årlige eller flerårige programmer, som skal iværksættes i det følgende år, og som de ønsker at få EF-tilskud til. |
Ændringsforslag 8 ARTIKEL 1, NR. 4 Artikel 24, stk. 2, afsnit 2 (beslutning 90/424/EØF) | |
|
Programmer, der forelægges efter den 31. marts, kan ikke komme i betragtning med hensyn til tilskud i det følgende år. |
Programmer, der forelægges efter den 30. april, kan ikke komme i betragtning med hensyn til tilskud i det følgende år. |
Ændringsforslag 9 Artikel 26, stk. 1 a (nyt) (beslutning 90/424/EØF) | |
|
|
Nødsituationer, som kræver øjeblikkelig og uplanlagt udbetaling af meget store finansielle ressourcer, accepteres altid og er ikke underlagt de tidsfrister, der er nævnt i nærværende beslutning. |
Ændringsforslag 10 Artikel 43 a (beslutning 90/424/EØF) | |
|
|
7a) Artikel 43 a |
|
|
”Artikel 43 a |
|
|
Hvert fjerde år sender Kommissionen en rapport til Europa-Parlamentet of Rådet om dyresundhedssituationen og omkostningseffektiviteten af gennemførelsen af programmer i de forskellige medlemsstater, herunder en redegørelse for de vedtagne kriterier.” |
Ændringsforslag 11 ARTIKEL 2 | |
|
Rådets beslutning 90/638/EØF ophæves med virkning fra datoen for ikrafttrædelsen af beslutningen om fastsættelse af de kriterier, der er omhandlet i artikel 24, stk. 2, tredje afsnit, i beslutning 90/424/EØF, og de gennemførelsesbestemmelser, der er omhandlet i samme beslutnings artikel 24, stk. 10. |
Rådets beslutning 90/638/EØF ophæves med virkning fra datoen for ikrafttrædelsen af beslutningen om fastsættelse af de kriterier, der er omhandlet i artikel 24, stk. 2, tredje afsnit, i beslutning 90/424/EØF, og de gennemførelsesbestemmelser, der er omhandlet i samme beslutnings artikel 24, stk. 10, idet dog den procedure, der er fastlagt i artikel 41 i beslutning 90/424/EØF, opretholdes, og Europa-Parlamentet først skal udtale sig i tilfælde af ændringer i de kriterier, der i øjeblikket er i kraft. |
Ændringsforslag 24 BILAG, LED 20 A TIL 20 H (nye) | |
|
|
- Kvægleukose |
|
|
- Newcastle disease |
|
|
- Aujeszkys sygdom |
|
|
- Svinebrucellose |
|
|
- BHV1 |
|
|
- Maedi/Visna |
|
|
- Paratuberkulose |
|
|
- Mycoplasma gallisepticum |
- [1] EUT C ... / Endnu ikke offentliggjort i EUT.
BEGRUNDELSE
I – Kommissionens forslag
Kommissionen påpeger udtrykkeligt, at dens hensigt i dette forslag ikke er at foretage nogen ændringer i politikken om "udryddelse, bekæmpelse og overvågning af dyresygdomme og zoonoser", men ganske enkelt at opdatere nogle af de instrumenter, der ledsager Fællesskabets politik vedrørende dyresundhed. Kommissionen har senere bekendtgjort, at den snart vil fremsende en fuldstændig rapport om dyresundhedspolitik, således at der derefter kan foretages en samlet vurdering eventuelt med henblik på mere vidtgående ændringer i de gældende retsforskrifter. I betragtning af den nye finansielle rammes ikrafttræden understreger Kommissionen indtil videre behovet for visse øjeblikkelige ændringer af specifikke aspekter for at forbedre procedurerne.
Den fremhæver tre ændringer i Rådets beslutning 90/424/EØF:
- ændring af procedurerne for Fællesskabets finansiering af nationale programmer for udryddelse og overvågning af dyresygdomme vedrørende visse udgifter på veterinærområdet;
- indførelse af muligheden for, at Fællesskabet godkender og finansierer flerårige udryddelses-, bekæmpelses- og overvågningsprogrammer for dyresygdomme og zoonoser, med forslag til ændring af artikel 24;
- opdatering af omfanget af de nuværende finansielle foranstaltninger, der har til formål at forbedre informationspolitikken inden for områderne dyresundhed og sikkerheden i fødevarer af animalsk oprindelse, for det første ved at anvende de integrerede veterinærinformationssystemer Traces (system til overvågning af dyretransporter og overvågning af import til EU), idet artikel 37a ændres, så der tages højde for den tekniske justering af Animo-systemet og dets integrering i det nye Traces-system, og for det andet ved at ændre artikel 16 for at udvide omfanget af informationspolitikken.
Det skal påpeges, at ændringerne også er foretaget i bilaget til ovennævnte beslutning om smitsomme dyresygdomme, hvorved den nuværende liste på 23 endemiske dyresygdomme og 8 zoonoser eller epizootier, hvortil der kan ydes finansiel støtte fra Fællesskabet, reduceres til 20.
For at forenkle de gældende retsforskrifter foreslår Kommissionen også, at Rådets beslutning 90/638/EØF, som fastlægger Fællesskabets kriterier for udryddelse og overvågning af visse dyresygdomme, ophæves, idet disse kriterier erstattes af nye tekniske kriterier angivet i bilagene til den nye beslutning, der i øjeblikket er ved at blive gennemgået, som Kommissionen har til hensigt efterfølgende at omdanne til kriterier og standardkrav for indholdet af programmer gennem en kommissionsbeslutning, som derefter kunne ændres, som Kommissionen finder det passende, uden at Parlamentet inddrages.
II - Ordførerens vurdering og ændringsforslag
Der er nogle positive aspekter ved dette kommissionsforslag, navnlig vedrørende muligheden for at godkende flerårlige programmer, selv om denne udvikling naturligvis er uundgåelig i betragtning af ikrafttrædelsen af forordning (EF) nr. 882/2004 af 29. april 2004 (artikel 41), hvis tidsplan for gennemførelse i denne sammenhæng vil være 2008. Det kan derfor forekomme sandsynligt, at det nuværende ændringsforslag kun vil være i kraft et år. Der er derfor en vis tvivl om den bedste måde at gå videre på: at ændre beslutning 90/424/EØF eller at forberede sig på at anvende forordning nr. 882/2004, hvilket synes at være yderst kompliceret?
Udvidelse af tildelingskriterierne for udgifter inden for (elektroniske) informationssystemer er i det store og hele en rimelig foranstaltning. Overvågning af dyretransporter (intern EU-handel) er et vigtigt redskab til forebyggelse af indslæbning af nye smitsomme sygdomme til et bestemt territorium. En europæisk database installeret på en server med tilstrækkelig kapacitet, således at den kan anvendes af alle europæiske operatører samtidig (Traces-system), ville være en yderst nyttig ressource til bekæmpelse af udbredelsen af sygdomme. Ifølge eksperter har det nuværende Traces-system mange tekniske begrænsninger: Det er langsomt; det mangler statistiske moduler; det har ikke noget automatisk filter til at forhindre dyretransporter mellem områder, der er underlagt hygiejnemæssige restriktioner, og områder uden restriktioner.
Dette er et presserende problem, og der er helt klart mangler. Der er derfor stærkt brug for at finde en finansieringskilde for at muliggøre en passende udvikling af Traces-systemet. Denne finansieringskilde kunne imidlertid findes i en kontekst, der er adskilt fra denne beslutning.
Desuden betyder en udvidelse af beslutning 90/424/EØF's anvendelsesområde til at omfatte "fødevaresikkerhed i produkter af animalsk oprindelse" og "informationspolitik inden for dyrebeskyttelse" inden for rammerne af udfærdigelsen af en beslutning, som ændrer en anden (tidligere) beslutning, som udelukkende vedrørte støtte til udgifter afholdt til bekæmpelse af smitsomme dyresygdomme, en fuldstændig ændring af den oprindelige beslutnings ånd (90/424/EØF).
Faktisk vedrørte beslutning 90/424/EØF's anvendelsesområde udelukkende økonomisk støtte ydet til lande, der var ramt af smitsomme sygdomme med alvorlige konsekvenser for dyreproduktionen. I en overgangskontekst forekommer det ikke berettiget at forvride retsforskrifternes oprindelige ånd. De nye regler om støtteberettigede udgifter gør de allerede komplicerede retsforskrifter til en endnu mere omstændelig bureaukratisk proces.
Emnerne "dyrevelfærd" og "fødevaresikkerhed" er virkelig vigtige, men ikke inden for rammerne af bekæmpelse af smitsomme dyresygdomme. Der er nogle smitsomme dyresygdomme, som overføres gennem fødevarer (brucellose, tuberkulose, salmonellose og colibacillose), men tanken bag finansieringen af foranstaltninger til bekæmpelse af dyresygdomme var frem for alt at bidrage til at minimere den skade, som landmænd lider, når deres dyr skal destrueres, fordi de lider af en sygdom, som nemt kan sprede sig. Det er klart, at dette også indirekte giver en garanti med hensyn til fødevaresikkerhed, men kun som en sekundær hensigt. Endvidere er der specifikke programmer til støtte for dyrebeskyttelsesforanstaltninger og foranstaltninger til fremme af sundhed og sikkerhed inden for fødevarer.
Udligningsstøtte forbundet med emnerne "dyrevelfærd" og "fødevaresikkerhed" bør derfor fjernes fra dette forslag om ændring af beslutning 90/424/EØF. Der er ingen definition på det kriterium, i henhold til hvilket listen over støtteberettigede sygdomme indeholdt i bilaget kan ændres, særligt med hensyn til anvendelsen af begrebet "nye dyresygdomme". Hvis der for eksempel er et pludseligt udbrud af mund- og klovsyge i en medlemsstat, vil dette så blive anset for at være en ny sygdom eller ej? Det kunne anses for en ny sygdom, hvis det forudsættes, at sygdommen ikke i øjeblikket findes i EU, men der har været udbrud i alle medlemsstaterne i de sidste hundrede år. Denne yderst alvorlige sygdom nævnes ikke i bilaget.
Der er ingen definition på de betingelser, der skal opfyldes af sygdomme eller lande, således at flerårige eller årlige planer kan indgives. Under hvilke omstændigheder skal den ene eller den anden slags planer indgives?
Der bør særligt lægges vægt på nødsituationer, som kræver øjeblikkelig og uplanlagt udbetaling af meget store finansielle ressourcer. Et eksempel er udbruddet af mund- og klovsyge i Det forenede Kongerige i 2000. For sygdomme af denne art vil foranstaltningerne være mere effektive, jo hurtigere de anvendes, og jo mere radikale de er. For at dette kan være muligt, er der behov for, at der etableres en finansiel minimumsreserve, så der kan reageres på katastrofer, der opstår pludseligt, snigende og uforudsigeligt.
Listen over smitsomme dyresygdomme, der er angivet i bilaget, adskiller sig fra listen i den oprindelige beslutning. Følgende er blevet fjernet: mund- og klovsyge, kvægleukose, hestepest, Aujeszkys sygdom, Newcastle disease og Teschenersyge.
Mindst tre af disse sygdomme, der er fjernet, er væsentlige for Portugal. Kvægleukose er en sygdom, som der har været kørt udryddelsesprogrammer for i omkring 20 år, og sygdommen er nu i slutfasen af endelig udryddelse. Der blev konstateret meget få tilfælde af leukose i Portugal sidste år, og det skønnes, at sygdommen definitivt kan udryddes i løbet af et års tid. Hvis sygdommen ikke gøres støtteberettiget til midler, kunne det bringe alle de bestræbelser, der er gjort, i fare og føre til, at sygdommen ukontrolleret dukker op igen.
Newcastle disease er endemisk blandt vilde fugle i Portugal og kunne overføres til ikke-vaccineret fjerkræ når som helst. De økonomiske konsekvenser af denne sygdom for fjerkræavlen er ødelæggende.
Aujeszkys sygdom hos svin, som nu er fjernet, er også genstand for et planlagt program for Portugal, hvor manglende held med at udrydde sygdommen betyder, at det er umuligt at eksportere svin til nogle markeder (EU og tredjelande).
Svinebrucellose er en anden sygdom, der ikke er medtaget på den nuværende liste, som kan give anledning til samme type problemer for handelen, og som er endemisk i Portugal og Middelhavsområdet. For eksempel kunne salget af svin af Alentejana-racen (en vigtig indkomstkilde i dette område) påvirkes af manglen på et overvågnings- eller udryddelsesprogram.
På den anden side tilføjes der i forslaget visse nye sygdomme, navnlig zoonotiske sygdomme (salmonellose, campylobacteriose og listeriose). Campylobacteriose er en meget almindelig sygdom blandt mennesker i den nordlige del af Europa, men forekommer ikke i væsentlig grad i den sydlige del af Europa. De fleste arter af husdyrbestande er sunde bærere af den agens, der forårsager denne sygdom blandt mennesker, og det er ikke muligt at udforme noget kontrol- eller udryddelsesprogram for dyr.
I betragtning af dette scenario forekommer det os, at listen blev udfærdiget på en sådan måde, at der blev taget hensyn til interesser, som ikke fuldt ud falder sammen med de sydlige landes interesser. Dette gør den i hvert fald ubalanceret. Listen kunne reduceres til de sygdomme, der er fælles for alle medlemsstaterne, idet der gives mulighed for en grad af fleksibilitet, så der kan tages højde for mere regionale sundhedsproblemer eller de problemer, der er specifikke for hvert enkelt land.
Der er en række andre bekymringer, som bør huskes, nemlig:
- manglen på viden om, hvad der skete med programmerne for udryddelse, bekæmpelse og overvågning af visse dyresygdomme i de forskellige medlemsstater, hvilket betyder, at der er behov for en regelmæssig rapport om situationen og de tilsvarende programmers omkostningseffektivitet;
- de forskellige holdninger til de samme sygdomme i forskellige medlemsstater, endog i nogle nabostater, hvilket kan udgøre en hindring for situationens forbedring eller udryddelse af en sygdom, som understreget af Forbundet for Dyrlæger i Europa (FVE). Idet FVE tager sagen om klassisk svinepest som eksempel, hvor lande som Tyskland, Tjekkiet og Slovakiet indgav et program og anmodede om støtte til udryddelse af sygdommen, men hvor Polen ikke gjorde det, sætter forbundet spørgsmålstegn ved effektiviteten af sådanne programmer, da det er en kendt sag, at denne dyresygdom kan overføres af vilde dyr, der indlysende ikke anerkender grænser;
- programmernes uensartede natur, som måske heller ikke tager højde for nabolandes behov;
- oplysninger til husdyrbrugere om deres egne gårde, som kan bidrage til at begrænse spredningen af dyresygdomme, men med en stigning i de til rådighed værende midler, da den nuværende finansiering gør dette vanskeligt;
- den tidsfrist, der er fastsat for indgivelse af programmer (31. marts), vil være vanskelig at overholde. Datoen i den oprindelige beslutning bør opretholdes, nemlig 31. maj;
- behovet for at holde Parlamentet informeret om udviklingen i situationen og behovet for en ny beslutning, hvis der foretages nogen ændringer i de kriterier, der er fastsat i bilagene til nærværende beslutning;
- en afklaring af de udtryk, der er anvendt i de forskellige sprogversioner, idet kun det udtryk, som vi anser for mest korrekt, anvendes: "smitsomme dyresygdomme, herunder zoonoser", da alle zoonoser er smitsomme dyre- og menneskesygdomme, og denne beslutning kun gælder for smitsomme dyresygdomme med en alvorlig indvirkning på folkesundheden og økonomien.
PROCEDURE
|
Titel |
Forslag til Rådets beslutning om ændring af Rådets beslutning 90/424/EØF om visse udgifter på veterinærområdet |
|||||||
|
Referencer |
KOM(2006)0273 – C6‑0199/2006 – 2006/0098(CNS) |
|||||||
|
Dato for høring af EP |
22.6.2006 |
|||||||
|
Korresponderende udvalg |
AGRI |
|||||||
|
Rådgivende udvalg |
BUDG |
ENVI |
|
|
|
|||
|
Ingen udtalelse |
BUDG |
ENVI |
|
|
|
|||
|
Ordfører(e) |
Ilda Figueiredo |
|
||||||
|
Behandling i udvalg |
2.10.2006 |
22.11.2006 |
|
|
|
|||
|
Dato for vedtagelse |
22.11.2006 |
|||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
30 0 0 |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Vincenzo Aita, Thijs Berman, Giuseppe Castiglione, Joseph Daul, Albert Deß, Gintaras Didžiokas, Michl Ebner, Carmen Fraga Estévez, Jean-Claude Fruteau, Friedrich-Wilhelm Graefe zu Baringdorf, Ioannis Gklavakis, Lutz Goepel, Bogdan Golik, Esther Herranz García, Gábor Harangozó, Heinz Kindermann, Albert Jan Maat, Diamanto Manolakou, Mairead McGuinness, Rosa Miguélez Ramos, María Isabel Salinas García, Brian Simpson, Witold Tomczak, Kyösti Virrankoski, Andrzej Tomasz Zapałowski |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – stedfortrædere |
Pilar Ayuso, Bernadette Bourzai, Ilda Figueiredo, Wiesław Stefan Kuc, Jan Mulder |
|||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
|
|||||||
|
Dato for indgivelse |
23.11.2006 |
|||||||
|
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
... |
|||||||