BETÆNKNING om Grønbog: En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed

28.11.2006 - (2006/2113(INI))

Udvalget om Industri, Forskning og Energi
Ordfører: Eluned Morgan

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om Grønbog: En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed

(2006/2113(INI))

Europa-Parlamentet,

– der henviser til Kommissionens grønbog – en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed (KOM(2006)0105)[1],

– der henviser til Kommissionens og den højtstående repræsentants fælleserklæring om de eksterne aspekter af energipolitik,

– der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved andenbehandling den 8. marts 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om betingelserne for adgang til net til transmission af naturgas[2],

– der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved førstebehandling den 26. oktober 2005 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om generelle regler for Fællesskabets finansielle støtte inden for det transeuropæiske transport- og energinet og om ændring af Rådets forordning (EF) nr. 2236/95[3],

– der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved andenbehandling den 13. december 2005 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester, samt om ophævelse af Rådets direktiv 93/76/EØF[4],

– der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved andenbehandling den 4. april 2006 med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning om retningslinjer for de transeuropæiske net på energiområdet og om ophævelse af beslutning nr. 96/391/EF og nr. 1229/2003/EF[5],

– der henviser til sin holdning, der blev vedtaget den 18. maj 2006 om forslag til Rådets afgørelse om Det Europæiske Fællesskabs indgåelse af energifællesskabstraktaten[6],

– der henviser til sin holdning, der blev vedtaget den 16. november 2005 om forslag til Rådets forordning om gennemførelse af protokol nr. 9 til akten vedrørende vilkårene for Tjekkiets, Estlands, Cyperns, Letlands, Litauens, Ungarns, Maltas, Polens, Sloveniens og Slovakiets tiltrædelse af Den Europæiske Union, om Bohunice V1-kernekraftværket i Slovakiet[7],

– der henviser til sin beslutning af 16. november 2005 om anvendelsen af de finansielle ressourcer beregnet til nedlukning af kernekraftværker[8],

– der henviser til sin beslutning af 16. november 2005 om at vinde kampen mod den globale klimaændring[9],

– der henviser til sin holdning af 14. december 2004 om forslag til Rådets direktiv om forpligtelse for medlemsstaterne til at opretholde minimumslagre af mineralolie og/eller mineralolieprodukter (kodificeret udgave)[10],

– der henviser til sin holdning, der blev vedtaget ved førstebehandling den 5. juli 2005 om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om foranstaltninger til fremme af elforsyningssikkerhed og infrastrukturinvesteringer[11],

– der henviser til sin holdning af 5. juli 2006 om forslag til Rådets direktiv om overvågning af og kontrol med overførsel af radioaktivt affald og brugt brændsel[12],

– der henviser til sin beslutning af 14. februar 2006 med henstillinger til Kommissionen om opvarmning og afkøling fra vedvarende energikilder[13],

– der henviser til sin beslutning af 29. september 2005 om den vedvarende energis andel i EU og forslag til konkrete foranstaltninger[14],

– der henviser til sin beslutning af 23. marts 2006 om EU's energiforsyningssikkerhed[15],

– der henviser til sin beslutning af 1. juni 2006 om energieffektivitet - eller hvordan vi kan få mere ud af mindre - grønbog[16],

– der henviser til formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råd den 23.-24. marts 2006 om Det Europæiske Råds godkendelse af grønbogen om en europæisk energipolitik og den 15.-16. juni 2006 om Kommissionens og den højtstående repræsentants fælleserklæring om de eksterne aspekter af forsyningssikkerhed,

– der henviser til overvejelser fra den offentlige høring om emnet den 12. september 2006, organiseret af Udvalget om Industri, Forskning og Energi,

– der henviser til traktaten om en forfatning for Europa, i hvilken energi er et område, hvor medlemsstaterne har fælles kompetencer,

– der henviser til forretningsordenens artikel 45,

– der henviser til betænkning fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi og udtalelser fra Udenrigsudvalget, Udviklingsudvalget, Udvalget om International Handel, Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, Transport- og Turismeudvalget og Regionaludviklingsudvalget (A6‑0000/2006),

1.  udtrykker tilfredshed med Kommissionens grønbog om en europæisk energistrategi, der skal sikre bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed, men understreger, at man er nødt til at erkende, at vilkårene på verdensenergimarkedet i dets helhed stadig ændrer sig, og at det er vigtigt at udvide producentperspektivet til en systematisk indfaldsvinkel, hvor der tages hensyn til produktion, distribution og forbrug, for at udvikle en europæisk energipolitik, som sikrer økonomisk overkommelig energi, der så vidt mulig og under hensyntagen til markedsmekanismerne stammer fra kilder med et lavt kulstofindhold på kortere sigt og på længere sigt fra kulstoffri kilder og indenlandske ressourcer, mens miljøet beskyttes og klimaændringerne bekæmpes og energieffektiviteten fremmes;

2.  fremhæver, at Kommissionen i sin grønbog anførte, at der skal investeres 1000 mia. euro i det europæiske energimarked for at sikre energiforsyningen i Europa på lang sigt; bemærker endvidere, at det ikke kan antages, at disse ressourcer kan finansieres med offentlige midler, og at det derfor er vigtigt at involvere energiindustriens aktører i Den Europæiske Union i videreudviklingen af konsensussen om energipolitikken;

3.  opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til på sit forårsmøde i 2007 at vedtage en handlingsplan, som mindst skal indeholde følgende elementer: at forbrugerne skal være centrale i energipolitikken, en radikal reform af EU's ordning for handel med emissioner, som skal få markedet til at investere i en lavkulstoføkonomi, som bør styres af et fastsat mål for EU's kulstofemissioner i 2020, herunder et mål om, at 25 % af energien skal stamme fra vedvarende ressourcer i 2020, og et bindende mål for bilemissioner, et stort fremskridt i energieffektiviteten, styrket lovgivning med hensyn til konkurrencepolitikken og fuld uafhængighed i ejerskabet i energinetværk, bindende minimumsretningslinjer for tilsynsmyndigheder, herunder en procedure for udvælgelse af tilsynsmyndigheder, uafhængighed, gennemsigtighed og ansvarlighed, en ambitiøs F&U-strategi om rene energiteknologier, en fælles ekstern energipolitisk strategi og fuld gennemførelse af hele den aktuelle EU-energilovgivning;

Bæredygtighed

Klimaændringer

4.  erkender, at klimaændringer forårsager alvorlige miljøproblemer, der kræver omgående foranstaltninger på EU-plan og på internationalt plan, og er endvidere overbevist om, at en overvældende del af EU's energi i 2050 bliver nødt til at komme fra kulstoffrie kilder, eller skal produceres ved hjælp af teknologier, der tilbageholder drivhusgasemissioner med fokus på energibesparelser, effektivitet og vedvarende energi, og at det derfor er nødvendigt med en klar handlingsplan for at nå dette mål; opfordrer indtrængende EU-lederne til inden for det næste år at blive enige om en bindende aftale for CO₂-målsætningen for 2020 og skal komme med en indikation af CO₂-målsætningen for 2050, og mener endvidere, at:

a.  Kommissionen bør foreslå en revision af emissionshandelsordningen, herunder en økonomisk forsvarlig forvaltning af emissionskreditter f.eks. en gradvis overgang til auktion eller benchmarking baseret på output. Emissionshandelsordningen bør være baseret på en omhyggelig evaluering af de økonomiske og miljømæssige følgevirkninger, en samlet vurdering af tildelingsmetodologien, omfattende anvendelse af fleksible mekanismer og revision af sanktionsordningen,

b.  i emissionshandelsordningens anden finansieringsperiode (2008-2012) bør midlerne tildeles på en måde, der fremmer foranstaltninger for at nedbringe CO₂-emissionerne og energiforbruget gennem modernisering af energiproduktionsanlæg;

c.  et 'cap and trade' system for emissioner bør udvides internationalt og bør køre over en længere periode end nu er tilfældet;

d.  emissionshandelsordningen bør inkludere yderligere sektorer, der står for store emissionsmængder, inklusive alle former for; der bør udvikles en strategi for at nedbringe emissioner fra skibe på grundlag af en indvirkningsvurdering, og der bør snarest muligt etableres et separat system for luftfart;

e.  i lyset af de svingende priser på emissionscertifikater opfordres Kommissionen til at overveje afbødningsmuligheder, herunder styrkelse af markedets tillid ved at øge markedsgennemsigtigheden, f.eks. gennem rettidig og ensartet offentliggørelse af emissionsdata i hele EU samt en større brug af de fleksible mekanismer i Kyoto-protokollen (fælles gennemførelse og bæredygtig udvikling) for at øge markedets likviditet;

f.  Kommissionen opfordres til i 2007 at undersøge, hvordan nationale tildelingsmetoder kan harmoniseres yderligere og hvordan emissionshandelsordningens metodologi kan forenkles og gøres mere gennemskuelig på linje med reglerne for børshandlen;

5.  minder om ovennævnte beslutning om "At vinde kampen mod den globale klimaændring", hvori der kræves betydelige emissionsreduktioner – 30 % i 2020 og 60-80 % i 2050, som de udviklede lande skal forpligte sig til; fremhæver, at EU's strategi om klimaændringer bør bygge på bindende mål for drivhusgasemissioner; opfordrer indtrængende medlemsstaterne til at internalisere de eksterne omkostninger, herunder omkostningerne ved klimaændringer, i prisen på energiproduktion og fjerne uhensigtsmæssige incitamenter såsom støtte til fossile brændstoffer;

Forskning, udvikling og innovation

6.  opfordrer indtrængende Det Europæiske Råd til på sit forårsmøde i marts 2007 at sikre, at EU's fremtidige energipolitik underbygges af en ambitiøs strategi for F&U på energiområdet , herunder mere hensigtsmæssig offentlig finansiering og kraftige incitamenter til øget privat F&U finansiering, der opfylder virksomheders sociale ansvarsforpligtelser; tilskynder medlemsstaterne til at fastlægge en strategi for at øge budgettet for energiforskning, navnlig i forbindelse med en midtvejsrevision af EF-budgettet for det syvende rammeprogram for forskning, teknologisk udvikling og demonstration og særprogrammet for intelligent energi; opfordrer til etablering af en europæisk strategisk energiteknologiplan og håber, at dens indhold vil dække forskningsområder, der fokuserer på nye energiteknologier på kortere og længere sigt, og navnlig oplagring af energi;

7.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at bidraget fra anvendelserne for brint og brændselsceller til fremskyndelsen af overgangen fra et energi- og transportsystem, der er baseret på fossile brændstoffer, til et effektivt system med lave CO₂-emissioner, afspejles i EU's foranstaltninger på kortere sigt inden for energi- og transportpolitik og støtteorganer;

8.  understreger, at EU fortsat bør være en vigtig aktør i forbindelse med initiativer som det internationale partnerskab om en brintbaseret økonomi (IPHE)[17] eller den internationale termonukleare forsøgsreaktor (ITER)[18];

9.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at udarbejde en handlingsplan for klimavenlig og miljøvenlig innovation, som ikke kun er baseret på teknologisk innovation, men også på udvikling af strategier med henblik på at øge markedspenetrationen for de mest tilgængelige teknologier og organisationsforbedringer, f.eks. i logistiksektoren;

10.  opfordrer Kommissionen til at foretage en energianalyse på baggrund af eksisterende teknologiplatforme med henblik på at forbedre koordineringen og udvekslingen af erfaringer;

11.  konstaterer, at forskning i energiteknologi er et vigtigt skridt hen imod en åbning af eksportmarkederne; opfordrer derfor Kommissionen til fortsat at støtte forskning i alle energiformer (konventionel, nuklear og vedvarende energi), således at Europa både kan anvende denne forskning i medlemsstaterne til eget brug og kan finde nye eksportmarkeder;

Investeringer

12.  minder om behovet for betydelige investeringer i elektricitets- og gasinfrastruktur med henblik på sikker energiforsyning i Europa; anmoder Kommissionen om at:

a)  bidrage til skabelsen af et gunstigt investeringsklima,

b)  sikre, at markeder får mulighed for at sende de rigtige investeringssignaler til investorerne;

13.  opfordrer, efterhånden som elektricitetsnetværk skal tilpasses den stigende andel af vedvarende energikilder og decentral produktion, Kommissionen og medlemsstaterne til yderligere at fremme forskning i de nødvendige informations- og kommunikationsteknologier;

14.  opfordrer til, at de regionale aktører inddrages i energispørgsmål, eftersom mange problemer løses gennem investeringer på regionalt og lokalt plan, navnlig til fordel for anvendelsen af varierende og vedvarende energikilder; fremhæver potentialet hos SMV-iværksættere i energiinvesteringer og den rolle, som bæredygtige energiinvesteringer (dvs. i biomasse og biobrændstoffer og fjernvarme) kan spille i den regionale og lokale udvikling; anmoder derfor medlemsstaterne og Kommissionen om at inddrage de regionale og lokale myndigheder i disse spørgsmål med henblik på gøre dem endnu mere forpligtede til at fremme vedvarende energikilder inden for den samlede energisammensætning;

15.  henleder opmærksomheden på grænseregionernes problemer i forbindelse med forskellene i de nationale energipolitikker, manglende udveksling af oplysninger mellem medlemsstaternes energileverandører og manglen på en harmoniseret EU-energipolitik;

16.  fremhæver den positive indvirkning, som fremme og udvikling af vedvarende energiteknologi har på skabelsen af nye, langsigtede arbejdspladser til højt kvalificerede medarbejdere;

Forsyningssikkerhed

Energieffektivitet og energibesparelser

17.  opfordrer Rådet og Kommissionen til at vedtage foranstaltninger for at gøre EU til den mest energieffektive økonomi i verden frem til 2020 og at udstikke energieffektivitetsforanstaltninger som en horisontal prioritet for alle politiske sektorer i EU; tilskynder endvidere Kommissionen til at sikre en rettidig implementering af EF-direktiver på området, og opfordrer indtrængende Rådet til at vedtage forslagene i handlingsplanen for energieffektivitet og opfordrer medlemsstaterne til at anvende bedste praksis som et grundlag for de nationale handlingsplaner for energieffektivitet , som skal fremlægges frem i juni 2007; opfordrer Kommissionen til at afsætte tilstrækkeligt personale på alle niveauer for at sikre, at de foranstaltninger, der foreslået i handlingsplanen, omsættes i konkret handling; og minder om, at hvis medlemsstaterne gennemførte den eksisterende EU-lovgivning, ville 50 % af EU's mål om at spare 20 % af energien i 2020 allerede være opfyldt; opfordrer Kommissionens formand til at fremme en verdensomspændende aftale om energieffektivitet;

18.  påpeger, at der findes meget lovende teknologier til anvendelse i kombinerede kraft/varme og nedkølingsprocesser og at fjernvarme også byder en infrastruktur for fremtidige vedvarende energikilder;

19.  minder om, at 40 % af EU's energi bruges i bygninger og at der er et enormt potentiale for at nedbringe dette forbrug i forbindelse med planlægning af nye bygninger og modernisering af eksisterende bygninger; opfordrer Kommissionen til at revidere det gældende bygningsdirektiv, således at det kommer til at omfatte bygninger på mindre end 1000 m2; opfordrer Kommissionen til at sikre, at alle EU-institutioners bygninger i 2012 tjener som forbillede ved at opnå kulstofneutral status inden 2012; mener, at medlemsstaterne bør forpligte sig til at sikre, at dette gælder samtlige regeringsbygninger og at denne målsætning bør udvides til også at omfatte kommunale og regionale bygninger inden 2015; opfordrer Kommissionen til at iværksætte et program, som skal sikre omfattende anvendelse af nulenergi- eller energipositive huse og bygninger i EU;

20.  opfordrer Kommissionens formand til at være vært ved et møde med repræsentanter for de største byer i EU med henblik på udveksling af erfaringer med lokale energibesparelsesprojekter i bestræbelserne på at nedbringe byernes energiforbrug og øge dets effektivitet; mener, at der skal en seriøs indsats til for at øge energien fra den samlede opvarmnings-, elektricitets- og køleindustri og fjernvarmeanlæg; tilføjer, at disse teknologier er meget lovende for en øget anvendelse af biomasse og biobrændstoffer og fremhæver, at fjernvarme også tilbyder en infrastruktur til fremtidige vedvarende energikilder; mener, at Kommissionen bør arbejde nært sammen med Regionsudvalget i denne sag;

21.  opfordrer Kommissionen til senest inden foråret 2007 at fremlægge gennemførelsesforanstaltninger vedrørende energieffektivitetsprodukter i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter[19];

22.  anmoder Kommissionen om at fremme den industrielle udvikling og produktion af smarte forbrugsaflæsnings- og afregningssystemer, om muligt ved hjælp af intelligente fjernstyrede forbrugsaflæsningsmekanismer; opfordrer Kommissionen til at gennemføre en grundig cost-benefit analyse af disse foranstaltninger under hensyntagen til ændringer i slutforbrugernes adfærd;

23.  mener, at afgifter spiller en stor rolle i forbindelse med forbedring af energieffektiviteten; mener, at der bør gøres tiltag til at sikre, at medlemsstaternes nationale afgiftssystemer diskriminerer til fordel for energieffektiv praksis;

24.  henleder Kommissionens opmærksomhed på behovet for, at EU's strukturfonde især i de nye medlemsstater bruges til at gennemføre en storstilet modernisering af huses varmeisolering, hvilket vil give væsentlige reduktioner i energiforbruget og CO₂-emissionerne;

25.  kræver en omfattende EU-strategi i transportsektoren rettet mod udfasning af fossile brændstoffer , nedbringelse af EU's afhængighed af olie og gradvis anvendelse af miljømæssigt bæredygtig energi til transport; støtter et skifte til de mest energieffektive og rene transportmuligheder, hvilket hovedsageligt skal opnås gennem ny lovgivning, herunder indførelsen af lovgivning for bilindustrien og fremme af markedspenetrationen for elhybridbiler og fuldelektriske køretøjer; anbefaler ydermere, at en strategi for nedbringelse af udslip fra luftfart og skibe udvikles;

26.  fremhæver, at mange afsidesliggende områder og fjernområder har et betydeligt potentiale med hensyn til vedvarende energi, hvilket er knyttet til deres geografiske eller klimarelaterede særpræg (solskin, vind, biomasse, bølgeenergi); håber, at denne fremragende mulighed vil blive udnyttet i større omfang, navnlig for at yde et aktivt bidrag til opfyldelse af Kyoto-målene;

27.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at vedtage praktiske foranstaltninger med henblik på at forbedre energieffektiviteten for små og mellemstore virksomheder, herunder navnlig foranstaltninger med henblik på at øge opmærksomheden og tage tiltag til at sikre lettere adgang til finansiering, herunder finansiering af strukturfondene, EBRD og EIB, for at gøre det muligt for sådanne virksomheder at investere i en reduktion af energiforbruget;

28.  håber, at man vil tilskynde til større energieffektivitet i tredjelande og støtter Kommissionens forslag om at arbejde hen imod vedtagelsen af en international energieffektivitetsaftale;

29.  mener, at det benchmarksystem, som er aftalt i direktivet med henblik på at opnå en endelig energieffektivitet, er en økonomisk rationel, ubureaukratisk og effektiv metode til at øge energieffektiviteten, og foreslår, at dette system i højere grad anvendes i andre energisektorer; anmoder Kommissionen om at bestræbe sig på at fremskynde fastlæggelsen af fælles benchmarks i hele EU på alle relevante områder på baggrund af sektoropdelte energieffektivitetsindikatorer i henhold til artikel 16 i direktivet om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester (2006/32/EF);

Sammensætning af energiforbruget

30.  mener, at en spredning af energikilder sideløbende med øget anvendelse af indenlandske kilder og decentraliseret energiproduktion vil hjælpe med at sikre forsyningen, men erkender, at beslutninger om sammensætningen af energiforbruget i den ene medlemsstat kan indvirke på forsyningssikkerheden i andre medlemsstater; mener, at EU's afhængighed af et begrænset antal energiproducenter og forsyningskanaler er en alvorlig fare for Unionens stabilitet og velfærd; glæder sig over indførelsen af en mekanisme, der kan sikre hurtig solidaritet og bistand til medlemsstater, der står over for problemer efter skader på deres infrastruktur;

31.  mener, at det er afgørende, at den europæiske energistrategi skal baseres på størst mulig subsidiaritet, og at det fortsat bør være alle EU-medlemsstaters ret at træffe beslutninger vedrørende sammensætningen af energi;

32.  glæder sig over det officielle scenario fra Kommissionens GD TREN om højeffektivitet og vedvarende energikilder fra juli 2006 samt undersøgelsen igangsat af ITRE om forsyningssikkerhed, som blev fremlagt for dette udvalg den 9. oktober; opfordrer derfor indtrængende Kommissionen til at bruge begge scenarier som udgangspunkt for den energiredegørelse, der er planlagt til januar 2007;

33.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om uden at se bort fra omkostningerne på kort og lang sigt at prioritere de energiformer, der reducerer afhængigheden af import, særligt fra fossile brændstoffer, som støtter miljøet, er bæredygtige og reducerer risikoen for fortsatte forsyninger, ikke mindst som følge af decentraliseringen af produktionen;

34.  opfordrer Kommissionens formand til at gennemføre planen om at offentliggøre månedstal for europæiske lagre, import og eksport af olie- og petroleumsprodukter fordelt på produkttyper (råolie, benzin, dieselolie, fyringsolie og andet); mener, at denne slags tal (som ville være offentligt tilgængelige som i USA) ville give en tydeligere idé om det pres, der lægges på verdensmarkedet, og et tydeligt billede af det europæiske forbrug samt reducere den besættelse, som operatørerne har i forhold til amerikanske lagre, og dermed hjælpe med at gøre oliepriserne mere stabile;

35.  opfordrer Kommissionen til at føre en gennemsigtig og objektiv drøftelse om den fremtidige energisammensætning, idet den tager højde for fordele og ulemper ved alle energiformer, herunder økonomiske og miljømæssige omkostninger og konsekvenser;

36.  opfordrer Kommissionen til senest inden slutningen af 2008 at færdiggøre et nyt energi- og transportmodelværktøj for EU; mener, at en sådan ”bottom-up”-model bør udvikles i tæt samarbejde mellem Kommissionens tjenestegrene, IEA og de nationale regeringer samt sigte på at effektivisere alle statistiske energi- og transportoplysninger i Europa; mener endvidere, at modellen vil erstatte den mangfoldighed af modeller, der i dag findes inden for Kommissionens forskellige tjenestegrene, samt harmonisere energistatistik over hele Europa; mener endvidere, at modellen bør være offentligt tilgængelig, således at den, som det er tilfældet i dag i USA, kan anvendes efter behov af de forskellige interessenter til at udvikle forskellige scenarier for EU’s energifremtid;

37.  foreslår med henblik på at fremskynde diversificeringen af energikilder, at EU opsætter et langsigtet, stabilt politisk støttetiltag for at skabe det nødvendige investeringsklima; mener endvidere, at dette støttetiltag bør indeholde en EU-målsætning for energieffektivitet, som svarer til en forbedring på mindst 20 % frem til 2020, og anmoder desuden Kommissionen om at foreslå rammer for harmoniserede støtteordninger for vedvarende energier som led i den nye handlingsplan for vedvarende energi; og at stille bindende målsætninger for vedvarende energikilder, således at der opnås 25 % vedvarende energikilder som primær energi frem til 2020 og at foreslå en handlingsplan på Kommissionens. og Rådets niveau med målsætning om at opnå 50 % vedvarende energikilder i 2040, en nedbringelse på 30 % af målet for CO₂-emission for 2020 og 60-80 % for 2050;

38.  understreger, at behovet for at ændre den nuværende energisammensætning ikke er en byrde, men en mulighed; understreger endvidere, at anvendelse af sol-, vind-, biomasse- eller hydroenergi eller geotermisk energi samt flere energieffektivitetsteknologier vil hjælpe med at opfylde forpligtelserne i henhold til Kyoto og FN’s rammekonvention om klimaændringer samt styrke innovation, jobskabelse og konkurrenceevne i Europa;

39.  mener, at den foreslåede strategiske energiredegørelse bør indgå i det arbejde, der udføres af det foreslåede energiforsyningsobservatorium, (som ikke bør være et uafhængigt organ), og at det bør foretage en regelmæssig analyse af forsyningssikkerheden; mener, at energiredegørelsen bør omfatte en strategisk analyse af de problemer, som EU's energisektor konfronteres med, inklusive de eksterne aspekter; tilskynder Kommissionen at bruge den strategiske energiredegørelse til at udvikle en formel, der gør det muligt for hver medlemsstat at analysere byttehandlerne mellem de forskellige politikker omkring miljøet, forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og jobmuligheder, og således hjælpe med at minimere risici; glæder sig over Kommissionens bestræbelser på at foretage en detaljeret undersøgelse af tilskud og omkostninger for alle energikilder inklusive internaliseringen af eksterne påvirkninger inden for den strategiske energiredegørelse under anvendelse af livscyklus- og ”well-to-wheel”-fremgangsmåden; anmoder om, at undersøgelsen offentliggøres med henblik på at skabe offentlig opmærksomhed omkring den; foreslår, at der gennemføres af en undersøgelse af prognoserne for udbud og efterspørgsel for hele EU på mellemlang og lang sigt for at finde frem til investeringsbehovet, særlig på produktionsområdet, og at højne operatørernes profil; foreslår, at en cost-benefit analyse bør fokusere på den enkelte energikildes bidrag til EU's tre målsætninger på energiområdet: forsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljømæssig bæredygtighed;

40.  mener, at den strategiske energiredegørelse ligeledes bør omfatte handelsspørgsmål, herunder en analyse af virkningen af internationale samarbejdsaftaler og langsigtede aftaler, der allerede er underskrevet, eller som skal underskrives, samt en vurdering af overensstemmelsen mellem de politikker, der forfølges af erhvervslivet, og indenrigs- og EU-politikker;

41.  minder om, at olie stadig er den vigtigste primære energikilde i EU, hvor EU næsten udelukkende er afhængig af import; beklager den manglende opmærksomhed herpå i Kommissionens grønbog; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at tage højde for behovet for at reducere anvendelsen af olie, reducere importafhængigheden og bidrage til reduktion af CO₂-emissioner;

42.  insisterer på, at medlemsstaterne udvikler en systematisk tilgang, der omfatter de økonomiske, økologiske og teknologiske aspekter af produktion, distribution og forbrug samt markedspenetration af flydende og gasformige biobrændstoffer, - især de, der bruges til transport, for at forbedre adgangen til og fremme handlen med biobrændstoffer, og insisterer også på nødvendigheden af at indføre obligatoriske målsætninger inden for dette område; opfordrer Kommissionen til at ophæve tekniske og administrative hindringer for blandingsniveauer og at sikre sammenhængen mellem de forskellige politikker, herunder transport, landbrug, handel og at sikre, at både flydende og gasformige biobrændstoffer anerkendes som en mulighed for transportsektoren, og ikke kun et brændstof til elektricitetsfremstilling; tilskynder medlemsstaterne til at højde for en obligatorisk og omfattende certificeringsordning, der skal indføres af Kommissionen, som giver mulighed for bæredygtig produktion af biobrændstoffer på alle trin, samt den overordnede balance for drivhusgassers livscyklus, som gælder for biobrændstoffer, der er produceret i og importeret til Den Europæiske Union

43.  opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at stille forslag om et direktiv om opvarmning og afkøling fra vedvarende energikilder og minder om sin beslutning af 14. februar 2006 med henstillinger til Kommissionen og Rådet om opvarmning og afkøling fra vedvarende energikilder;

44.  opfordrer Kommissionen til, på mellemlang sigt, at anerkende fossile brændstoffers vigtige rolle, og ønsker derfor en mere detaljerede undersøgelser mht. reduktion af kulstofintensiteten på linje med 2° C målsætningen for CO₂ reduktionen; mener, at dette bør omfatte fortsat modernisering, bedre effektivitet af installationer, udvikling af en ny generation af installationer baseret på forgasning og parallel elektricitets- og kemisk produktion samt en yderligere udvikling af en økonomisk metode til indfangelse af kulstof og opbevaring af kul, gas og olie i overensstemmelse med de beslutninger, der er truffet af det europæiske teknologiplatform for nulemissionskraftværker baseret på fossile brændstoffer, og at hindringer i EU-lovgivningen bør fjernes;

45.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at anerkende den socioøkonomiske betydning af lokale og naturlige energikilder i EU og fremme udviklingen deraf som en metode til at bidrage til energiforsyningssikkerheden i Europa;

46.  beklager den manglende opmærksomhed i grønbogen på reduktion af afhængigheden af olie, når petroleumsprodukter stadig er den vigtigste primære energikilde i EU, og når EU er næsten fuldstændig afhængig af import;

47.  opfordrer Kommissionen til at gennemføre det transeuropæiske energinet og at udarbejde planen om hovedopgaverne i sammenkoblingen af forsyningsnet, idet der tages højde for den nyligt ændrede beslutning om retningslinjer for transeuropæiske energitransmissionsnet uden at se bort fra infrastrukturen og opbevaringsfaciliteterne for modtagelse af flydende naturgas/forgasning;mener endvidere, at alle energikilder, inklusive vedvarende energikilder bør gives rimelig adgang til forsyningsnettet for at fremme markedsintegrationen og tilvejebringe forsyningssikkerhed; mener, at offshore vindmølleparker først skal integreres i de regionale forsyningsnet og til sidst i det transeuropæiske energinet;

48.  anmoder Kommissionen om navnlig at overveje at udvikle havbaserede vedvarende energier (havmølleparker, bølgekraft, tidevand), navnlig i Nordsøen, Østersøen, Det Irske Hav og Middelhavet og solkraft, navnlig i Middelhavsområdet, for at sikre, at disse ressourcer findes i handlingsplanen for 2007 om vedvarende energikilder og hurtigt udvikles fuldt ud;

49.  mener, at kernekraft indgår i den politiske debat om EU’s energisammensætning; er klar over den rolle, som kernekraft aktuelt spiller i visse medlemsstater for at bevare elektricitetsforsyningssikkerheden, som led i energisammensætningen og som en metode til at undgå CO₂-emissioner; mener, at beslutninger om, hvorvidt kernekraft fortsat skal spille en rolle i visse medlemsstater, i henhold til subsidiaritetsprincippet kun kan træffes på medlemsstatsniveau;

50.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at se på spørgsmålet om udvikling af kernekraft i medlemsstaterne, idet der tages højde for både fordelene ved denne teknologi (små udsving i produktionsomkostningerne og ingen CO2-emissioner) samt risikoen i forbindelse med kernekraftværker (fejl og affaldsbortskaffelse);

51.  gør opmærksom på, at det i lyset af Den Europæiske Unions store afhængighed af import er særligt vigtigt at øge mangfoldigheden af oprindelseslande og transitveje;

52.  anerkender, at der i beslutninger om energisammensætningen skal tages højde for særlige nationale og regionale omstændigheder; mener derfor, at fremme af vedvarende energikilder skal tilpasses de relevante geografiske, klimatiske og økonomiske betingelser;

Infrastruktur og investeringer til sikker forsyning

53.  anmoder medlemsstaterne om at gennemføre de politiske løfter om udvikling af de manglende energisammenkoblinger med særlig fokus på de isolerede regioner i EU og grænseregionerne, herunder de baltiske stater; minder om, at dette mål kun kan nås ved investeringer og anmoder Kommissionen om at skabe et gunstigt investeringsklima for at sikre, at markederne sender investorerne de rigtige signaler; anmoder medlemsstaterne og Kommissionen om nøje at overveje de miljømæssige aspekter, før de godkender flere større infrastrukturinvesteringer som f.eks. den planlagte nordeuropæiske rørledning – North Stream;

54.  mener, at økonomisk effektivitet ud over miljømæssige fordele ligeledes bør være en bestemmende faktor i forbindelse med fremme af vedvarende energikilder, så den finansielle byrde for slutbrugeren kan minimeres;

Eksterne aspekter

55.  mener, at udvikling af et fælles EU-standpunkt i dialogen med tredjelande vil forbedre EU's evne til at forhandle med energiproducerende og -forbrugende lande, og mener ydermere, at kommissæren med ansvar for energiområdet bør følge et klart defineret mandat, der fastlægger EU's vision om langsigtet energiplanlægning;

56.  opfordrer medlemsstaterne i bevidsthed om et forbedret samarbejde med EU-institutionerne at udarbejde en liste over prioriterede områder, hvor der er opnået enighed om den eksterne energipolitik:

a) målsætninger vedrørende klimaændringen, energieffektivitet og energibesparelser, samt udvikling af vedvarende energiteknologier;

b) menneskerettigheder og den sociale dialog i bestræbelserne på at fastlægge normer for virksomheders sociale ansvar på dette område på såvel EU- som FN-niveau;

c) optagelse af et afsnit om energi i alle nye handels aftaler og internationale aftaler indgået af EU, efter principperne om gensidighed og gennemskuelighed og retsstatsprincippet;

d) etablering på EU-plan af udveksling af information om store kontrakter om gaslevering eller salg af energiinfrastruktur indgået med tredjelande;

e) diversificering af leverandører og transitruter for olie og gas i overensstemmelse med EU's naboskabspolitik;

57.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til kun at støtte investeringer inden for EU og erhvervelse af markedsandele for virksomheder fra de energiproducerende lande, hvis der er tale om gensidighed, dvs, investeringer i disse lande og ud fra en strategi, der kombinerer overførsel af de bedste tilgængelige teknologier med oprettelse af en internationale regelbaserede stabile investeringsrammer ved hjælp af WTO og bilaterale økonomiske aftaler;

58.  anser det for absolut nødvendigt, at EU fortsat spiller en ledende rolle i den globale bekæmpelse af klimaændringer og stræber efter at opfylde Kyoto-protokollens mål; anser det for nødvendigt at integrere EU's bestræbelser på at udvikle vedvarende og rene energikilder og teknologier til energibesparelse og energieffektivitet inden for alle dets forbindelser udadtil i overensstemmelse med den globale dagsorden for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget i Johannesburg i 2002;

59.  fremhæver behovet for at udarbejde en fælles energipolitik i retning af en lovgivning om det indre marked samt eksterne aspekter, der tager højde for alle medlemsstaters politiske og økonomiske interesser;

60.  understreger betydningen af at udvikle en paneuropæisk energifællesskabstraktat;

61.  glæder sig i forbindelse med grønbogen over Kommissionens nylige initiativ til en undersøgelse af samspillet mellem naturressourceforvaltningen og konflikter i Kommissionens eksterne forbindelser og understreger navnlig forholdet mellem energisikkerhed og klimasikkerhed;

62.  anmoder Kommissionen om at formulere reduktionen af afhængigheden af fossile brændstoffer fra de få store leverandører og diversificering af energikilderne som det vigtigste mål i EU’s eksterne energipolitik; anmoder om, at Parlamentet og Rådet med dette for øje forelægges en langsigtet plan;

63.  understreger, at en ny form for politisk dialog og samarbejde mellem forbrugerlandene nu er en nødvendighed, navnlig med USA, Kina, Indien og Japan; bemærker endvidere, at en lignende dialog mellem de vigtigste forbruger- og producentlande også er blevet nødvendigt for at udvikle en global tilgang til energi; mener, at disse nye former for globale energidialoger bør have til formål at gøre de globale energimarkeder stabile, sikre og gennemsigtige, samtidig med at de skal sikre fremgang for rene energikilder og energieffektivitet;

64.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at udvikle et strategisk energipartnerskab med lande såsom Kina, Indien, Sydafrika, Brasilien og Mexico med henblik på at støtte dem økonomisk i udviklingen af strategier for vedvarende energi og derved sikre deres deltagelse i bestræbelser på at afbøde klimaændringen;

65.  opfordrer Kommissionen til straks ikke kun at fokusere på tættere samarbejde med Rusland, men også at udvide samarbejdet med andre energieksportører, CIS- og navnlig OPEC-landene; glæder sig over den planlagte udvikling af et EU-energifællesskab;

66.  tilskynder Kommissionen og medlemsstaterne til at tage den reelle fare for mangel på gasforsyninger fra Rusland efter 2010, som følge af manglende investering, usædvanlig høj udsivning og energispild på det russiske hjemmemarked, meget alvorligt; insisterer endvidere på, at medlemsstaterne gør sig det klart, at det er usandsynligt, at den nødvendige form for investering kommer uden en bedre sikring af investeringer, eftersom disse investeringer kun foretages på basis af langsigtede kontrakter; insisterer på, at medlemsstaterne og EU i energidrøftelserne med Rusland, skal kræve ratificering af energichartertraktaten, som er vejen til at sikre den fremtidige højst nødvendige udenlandske investering i Ruslands energiinfrastruktur og at sikre en passende levering af gas til EU fremover;

67.  konstaterer, at Det Europæiske Råd på sit uformelle møde i Lahti vedtog, at principperne i energicharteret og G8-konklusionerne skulle indgå i den kommende aftale mellem EU og Rusland, der bl.a. skal indbefatte:

a) en mekanisme efter WTO-mønster til bilæggelse af tvister mellem EU og Rusland og/eller individuelle investorer,

b) en bestemmelse om gensidig adgang til infrastrukturer,

c) konkurrenceregler, der begrænser den indflydelse, som de kvasimonopolselskaber, der ikke er blevet adskilt, og som har adgang til deres respektive energimarkeder,

d) spørgsmålet om tekniske fejl i tredjelande, der påvirker grænseoverskridende forsyninger til EU's medlemsstater;

68.  understreger, at den prekære energiforsyningssikkerhed og klimasikkerhed ofte udløser internationale kriser og konflikter, der har indvirkning på demokrati, menneskerettigheder og fattigdom;

69.  understreger, at problemerne på gasenergimarkedet i flere medlemsstater sidste vinter allerede har resulteret i flytning af flere virksomheder inden for de energiintensive industrier; anser det for nødvendigt i denne forbindelse at undersøge mulighederne for at fremme solidariteten mellem medlemsstaterne og overveje at gøre dette spørgsmål til en prioritet med henblik på at sikre effektiv funktion af både eksisterende og fremtidige sammenkoblingsnet;

70.  opfordrer EU til at forsøge at få medtaget bestemmelser vedrørende energihandel i WTO-reglerne, hvorved denne organisation kan blive en international mægler, der er i stand til at løse konflikter vedrørende levering og distribution af energi;

71.  mener, at EU har et ansvar for at udvikle decentrale energiløsninger med de relevante lande, som er tilpasset landdistrikterne;

72.  opfordrer Kommissionen til at analysere og håndtere spørgsmålet om tekniske fejl i tredjelande, der påvirker grænseoverskridende forsyninger til EU's medlemsstater som i forbindelse med afbrydelsen i olieleveringen fra Druzhba-rørledningen;

73.  understreger behovet for at indbygge yderligere spredning i EU’s gasmarked ved at søge metoder til at sikre større energiforsyninger direkte fra producenter i Centralasien, dvs. Kasakhstan, Aserbajdsjan, Turkmenistan og Usbekistan;

74.  anmoder om, at der tages skridt til at sikre, at det paneuropæiske energifællesskab udvikles yderligere ved at udvide energifællesskabstraktaten til at omfatte Tyrkiet samt ved at undersøge muligheden for, at Mashrek- og Maghreb-landene tilslutter sig fællesskabet;

Det indre markeds energi og konkurrenceevne

75.  opfordrer medlemsstaterne til at anerkende, at EU's energimarked stadig ikke er fuldt liberaliseret, og at en fuldstændig gennemførelse er en absolut nødvendighed; mener, at der er behov for en klar og stabil politisk ramme og et konkurrencepræget og fair energimarked for at skabe en høj grad af energiuafhængighed, langsigtet stabilitet, effektivitet, hensyntagen til miljøet og forsyningssikkerhed; anmoder derfor Kommissionen og medlemsstaterne om på denne baggrund at foretage en omhyggelig vurdering af behovet for indførelse af bestemmelser på dette område;

76.  konstaterer, at medlemsstaterne har støttet energimarkedsliberaliseringspolitikker på forskellige måder, og at der ligeledes er forskelle i deres reguleringsordninger;

77.  opfordrer Rådet til på sit forårsmøde i marts 2007 at præsentere en bredere vision for de fælles europæiske interesser på energiområdet for at sætte gennemførelsen af det indre marked i en klar politisk ramme, hvad der savnes på nuværende tidspunkt;

78.  opfordrer Kommissionen til at gøre brug af sine beføjelser i medfør af EF-traktatens artikel 86, stk. 3, for at styrke sine bestræbelser på at opsplitte gasinfrastrukturen for at fremme konkurrence i gastransitnettet og give operatørerne incitament til at åbne markederne for andre operatører end de traditionelle gasleverandører;

79.  lykønsker Kommissionen med undersøgelsen af energisektoren; opfordrer Kommissionen til fortsat at anvende tvangsforanstaltninger, herunder bøder, over for de virksomheder, der overtræder konkurrencereglerne; tilskynder Kommission til at gribe ind over for de medlemsstater, der uretmæssigt beskytter nationale energigiganter eller forsøger at blokere for fusioner og overtagelser, hvad der skader udviklingen af det indre marked; anmoder Kommissionen om at vejlede om, hvilken form de langsigtede forsyningskontrakter bør have, og hvilke vilkår der bør gælde for ordningerne;

80.  mener, at medlemsstater og regioner skal sikre, at små og mellemstore energiproducenter såvel som store producenter behandles på lige fod på markedet med henblik på at beskytte forbrugerne mod virkningerne af markedsmonopoler;

81.  opfordrer Kommissionen til i sin vurdering af de nationale tildelingsplaner at tage afstand fra de markedsforvridninger, der skyldes disse planer, og insisterer på en harmonisering af planerne, hvoraf mange i øjeblikket undergraver princippet om, at forureneren betaler;

82.  tilskynder Kommissionen til at sætte en stopper for regulerede energipriser, da disse undergraver kernen i de åbne energimarkeder; anmoder først og fremmest Kommissionen om at tage spørgsmålet om systemerne for regulerede energipriser for energiintensive industrier op, da disse undergraver ikke bare det europæiske energimarked, men også det indre marked for andre råvarer; accepterer, at det kan være nødvendigt med særlige foranstaltninger for de energiintensive industrier i EU, som er udsat for global konkurrence, men at disse foranstaltninger skal træffes koordineret på EU-plan; opfordrer derfor indtrængende GD for Konkurrence til at fastsætte et klart sæt kriterier, hvormed det kan defineres, hvilke industrier der er energiintensive og udsat for global konkurrence, og at anvende disse kriterier til at vurdere gyldigheden af særlige nationale energiordninger for energiintensive industrier;

83.  tilskynder Kommissionen til at tage yderligere skridt for at fokusere på koncentrationer på energimarkedet;

84.  foreslår, at der gennemføres en væsentlig forøgelse af de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser, idet disse bør være fuldstændig uafhængige af regering og erhvervsliv, ligesom beføjelserne bør harmoniseres, eventuelt gennem opstilling af fælles regler for gennemsigtighed, offentliggørelse og regnskabsoplysninger, som Kommissionen skal føre tilsyn med, og som Europa-Parlamentet på årsbasis skal kontrollere, ligesom der som minimum bør indføres bindende retningslinier for procedurerne for udnævnelse af tilsynsmyndigheder; mener, at de nationale tilsynsmyndigheder bør fungere som rådgivende konkurrencemyndighed på nationalt niveau og sikre, at energivirksomhederne ved lov forpligtes til at rådgive forbrugerne om energibesparelser;

85.  tilskynder Kommissionen til at udarbejde en undersøgelse af de nationale tilsynsmyndigheders beføjelser og først derefter at udarbejde en henstilling om en harmoniseret udvikling af reguleringen af EU's indre marked;

86.  anmoder medlemsstaterne om at give de nationale tilsynsmyndigheder beføjelser, som er vedtaget på EU-plan, med henblik på at overholde tilsagnene om levering af elektricitet og gas på tværs af landegrænser, inklusive adgang til forsyningsnet, transmissionstariffer, fordeling af kapacitet, styring af netbelastning og -drift, og en klar tidsplan for overtagelsestilbud på energimarkedet; mener, at de nationale tilsynsmyndigheder bør understrege behovet for netoperatører, der skal gavne de europæiske forbrugeres interesser; mener, at inden der oprettes en fælles europæisk myndighed, bør der gennemføres en harmonisering af ansvarsområdet for medlemsstaternes tilsynsmyndigheder for at sikre en mere sammenhængende indsats med henblik på at forbedre den måde, markederne fungerer på;

87.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at støtte et bedre samarbejde mellem transmissionssystemoperatørerne, især i forbindelse med grænseoverskridende tildeling af kapacitet, gennemsigtighed, intradag-markeder og planlægning af net og investeringer af betydning for udviklingen af regionale markeder; opfordrer Kommissionen til sammen med transmissionssystemoperatørerne at udarbejde en europæisk netkode;

88.  opfordrer Kommissionen til at finde en løsning på problemerne med uafhængighed/interessekonflikter og gennemsigtighed i forbindelse med transmissionssystemoperatører (TSO'er), at fremsætte forslag, der giver disse ansvar som markedsfacilitatorer og at harmonisere den internationale lovgivning for TSO'er for at fremme grænseoverskridende transport;

89.  tilskynder Kommissionen til at sikre, at medlemsstaterne fuldt ud opfylder betingelserne i artikel 7, stk. 6, i direktiv 2001/77/EF, så at de transmissionsafgifter, som operatørerne pålægger for transport af elektricitet gennem nettet, ikke på nogen måde medfører forskelsbehandling af vedvarende energikilder produceret i udkantsområder som f.eks. øer og områder med beskeden befolkningstæthed; tilskynder også Kommissionen til at tage yderligere skridt til at sikre, at der sættes en stopper for eksisterende intern forskelsbehandling i medlemsstaterne;

90.  opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til nøje at vurdere, om der er et behov for nye institutioner, f.eks. et europæisk center for energinet til at skabe lige vilkår på markedet, når det tages i betragtning, hvor mange eksisterende institutioner, der kan bygges videre på;

91.  tilskynder Kommissionen til at yde bedre støtte til sammenkoblinger imellem EU-medlemsstaterne og især i selve medlemsstaterne, så energileverandører på øer og i udkantsområder får bedre adgang til fastlandsnettet;

92.  anmoder Kommissionen om at udarbejde en omhyggelig analyse af de nuværende problemer med at få tilladelse til planlægning i grænseområder og at orientere Europa-Parlamentet herom; anmoder medlemsstaterne om at give tilladelse i grænseområder inden for en fireårig periode, regnet fra indgivelsen af en anmodning; mener desuden, at en måde til at opnå dette kan være indførelse af lovgivning, når det er nødvendigt;

93.  er af den opfattelse, at etableringen af regionale energimarkeder burde være med til at fremskynde integrationen af energimarkederne i EU, og at der under ingen omstændigheder må skabes flere hindringer for integrationen af alle energimarkeder;

94.  opfordrer Kommissionen til at sikre, at der i højere grad gøres brug af markedsbaserede fordelingssystemer, hvor den grænseoverskridende transmissionskapacitet er begrænset; mener, at indtægter fra overbelastningsstyring skal bruges til at etablere flere sammenkoblinger;

95.  anmoder Kommissionen om at prioritere etableringen af et velfungerende regionalt elmarked senest i 2009 for at tilføre markederne det størst mulige udviklingspotentiale på europæisk niveau i 2012 og at arbejde hen imod tilvejebringelsen af et fælles europæisk energimarked og -net;

96.  konstaterer, at de grænseoverskridende sammenkoblinger forudsætter særlige foranstaltninger, f.eks. fortrinsbehandling af finansiering eller skattefritagelser; opfordrer EU til hurtigt at videreføre arbejdet med projekter vedrørende transeuropæiske energinetværk; konstaterer, at etableringen af de manglende forbindelsesled vil forbedre forsyningssikkerheden og bidrage til færdiggørelsen af det indre marked;

97.  anser det for hensigtsmæssigt at udsætte udvidelsen af reguleringsordningen, og at gennemførelsen af de nuværende fællesskabsbestemmelser i medlemsstaterne i stedet bør fremskyndes; mener, at fuld uafhængighed i ejerskabet kun bør overvejes, hvis det viser sig, at ordningerne i den nuværende lovgivning vedrørende det indre marked er ineffektive i praksis; fremhæver betydningen af bedre bestemmelser og en reel, konsekvent gennemførelse af de bestemmelser om adskillelse af aktiviteter, der optræder i de gældende direktiver;

98.  tilskynder medlemsstaterne til fuldt ud at gennemføre bestemmelserne om opsplittelse i direktiverne om elektricitet og gas både i bogstav og i ånd; udtrykker tilfredshed med de overtrædelsesprocedurer, som Kommissionen gennemfører for at håndhæve gennemførelsen af direktiverne;

99.  mener, at Kommissionen skal fremlægge en omfattende gasstrategi for at undersøge behovet for en reduktion af gasforbruget, garanti for tredjepartsadgang af hensyn til en økonomisk og effektiv anvendelse af gas, spredning af forsyningerne og transitruterne samt forbedrede gasinfrastrukturer (f.eks. lagring af gas, LNG-faciliteter og manglende gasterminaler), så indførelsen af biogas samtidig indføres, og for at analysere behovet i nogle medlemsstater for at vende gasstrømmens retning og tage spørgsmålet vedrørende opbevaring og råmaterialer op efter gennemførelse af en grundig costbenefitanalyse under hensyntagen til de fysiske og økonomiske flaksehalse i gassektoren;

100.  opfordrer Kommissionen til at fremsætte forslag om et naturgasdirektiv for at skabe balance i forhold til direktiverne om biobrændstoffer og brint;

101.  anmoder om, at Kommissionen definerer, hvad store energiforbrugere er, og om, at Kommissionen tager særligt hensyn til store energiforbrugere i EU, som konkurrerer i den globale økonomi;

102.  tilskynder Kommissionen til at bruge sine beføjelser på konkurrenceområdet til at løse problemet med markedsopdelingsklausuler i leveringskontrakter mellem gasproducenter og nationale energileverandører i EU, som forhindrer disse i EU i at videresælge overskudsgas på andre markeder i EU samt til at undersøge lovligheden af langsigtede kontrakter, der lukker andre leverandører ude fra markedet;

Energifattigdom og forbrugerrettigheder

103.  mener, at der i enhver fremtidig energipolitik skal fokuseres på forbrugerne, og at energifattigdom bør spille en mere fremtrædende rolle i Kommissionens forslag; minder om, at forbrugerne, især de offentlige myndigheder som bør gå foran med et godt eksempel på dette område, også har forpligtelser med hensyn til energibesparelser; anerkender den vigtige rolle, som smart måling og afregning af forbrug kan spille for større bevidsthed blandt forbrugerne om, hvordan og hvorfor energien anvendes, og hermed for en ændret forbrugeradfærd; opfordrer Rådet og Kommissionen til at foreslå foranstaltninger, der kan bidrage til, at lavindkomsthusholdninger kan opnå energibesparelser i deres boliger for på denne måde at reducere deres elregninger og deres sårbarhed over for fremtidige prisstigninger;

104.  understreger behovet for oplysningskampagner for at få de europæiske borgere til at ændre adfærd til fordel for mere bæredygtig mobilitet.

105.  kræver, at der ydes integreret og kontinuerlig støtte til de lokale og regionale myndigheder, hvad angår energieffektivitets- og bæredygtighedsforanstaltninger under alle EU's finansieringsordninger, navnlig strukturfondene, FP7, Intelligent Energi i Europa og generelt alle regionalpolitiske og finansieringstekniske foranstaltninger inden for samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013, samt i forbindelse med EIB's aktiviteter;

106.  opfordrer Kommissionen til at demonstrere sin interesse for både vedvarende energikilder og energibesparelser ved at integrere denne politik i alle de initiativer, som finansieres af strukturfondene og Samhørighedsfonden (mainstreaming) og navnlig i de initiativer, som Den Europæiske Fond for Regionaludvikling gennemfører i EU's regioner i programmeringsperioden 2007-2013, og at udarbejde et forslag til ophævelse af begrænsningerne for fremskridt på energibesparelsesområdet, der skyldes loftet på 3 % for udgifter fra de nævnte fonde til energieffektivitet, og at overveje en afskaffelse af dette loft i 2013;

107.  bekræfter sin opfattelse af, at energiforsyning med henblik på opfyldelse af befolkningens grundlæggende behov er helt nødvendig, og at denne energiforsyning bør garanteres; anmoder derfor tilsynsmyndighederne i medlemsstaterne om, at de universelle serviceforpligtelser overholdes med særligt henblik på at sikre en passende beskyttelse af udsatte og mindrebemidlede forbrugere;

108.  går ind for, at de energipolitiske mål integreres i opstillingen af kriterier for tildeling af offentlige kontrakter, når det er praktisk muligt for den tildelende myndighed og er hensigtsmæssigt for det pågældende udbud, og hvis det ikke udgør et urimeligt indgreb i konkurrencen;

109.  understreger betydningen af, at forbrugerne har uhindret adgang til oplysninger om priser og forbrugsvalg, til hvordan de uden vanskeligheder kan skifte energiudbyder, og om retten til at rette henvendelse til tilsynsmyndighederne i de enkelte medlemsstater;

110.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at anerkende, at to milliarder mennesker i verden ikke har adgang til grundlæggende energiforsyningstjenester, og at EU bør udstikke en kurs for at forbedre disse forhold og nå millenniumudviklingsmålene;

111.  hilser initiativet om global energieffektivitet og vedvarende energi velkomment som en del af det globale politiske ansvar for at fremme udviklingen;

112.  understreger, at EU og medlemsstaterne bør gøre brug af deres diplomatiske forbindelser og deres bistands- og handelsforbindelser med energiforsyningslandene til at fremme gennemsigtighed på beskatningsområdet; anmoder Kommissionen om formelt at støtte og fremme initiativet til sikring af gennemsigtighed inden for råstofudvinding og opstille en strategi til integration af principperne i gennemsigtighedsinitiativet og initiativet til fremme af virksomhedernes sociale ansvar i alle aftaler med tredjelande; mener, at der via specifikke bestemmelser bør ydes støtte til civilsamfundets som uafhængig tilsynsførende med forvaltningen af energiindtægterne;

113.  mener, at virkningen af EU's foranstaltninger ville blive langt større med en stærk udenrigspolitik, som søger at få alle de industrialiserede lande til at deltage i indsatsen mod klimaændringer, og ved at inddrage et større antal programmer, som har til formål at fremme ren og effektiv energi, i EU's udviklingspolitik;

114.  mener desuden, at EU sammen med de mest "avancerede" udviklingslande bør undersøge metoder, der kan hjælpe disse til at spille en større rolle i de internationale bestræbelser på at bekæmpe den globale opvarmning, f.eks. gennem en mere omfattende mekanisme for bæredygtig udvikling og ved at vedtage politikker og foranstaltninger til fremme af bæredygtig udvikling, kombineret med en sektorbaseret tilgang, muligvis med inddragelse af mål, der virker som et incitament til at udvide det globale kulstofmarked, ligesom EU bør overveje, hvilke skridt der skal tages for at styrke den globale solidaritet i lyset af konsekvenserne af klimaændringerne, navnlig for de fattigste lande;

115.  understreger, at alle udviklingslande har ret til økonomisk vækst; understreger dog, at udviklingslandene ikke nødvendigvis skal gentage de rige landes forureningspraksis, og slår derfor til lyd for, at opmærksomheden i øget grad rettes mod teknologisamarbejde og kapacitetsudvikling på området for vedvarende energi samt globale effektivitetsstandarder for energikrævende produkter;

116.  opfordrer til, at der i højere grad ydes støtte til anvendelsen af bæredygtige, lokalt disponible energiformer og decentraliserede energinet især i udviklingslande, bl.a. via viden- og teknologioverførsel, da man derved kan sikre adgang til energi, spare ressourcer, skabe arbejdspladser, mindske afhængigheden og bidrage til opbygningen af fungerende markedsøkonomier;

117.  pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.
• [2]  EUT C 320E, 15.12.2005, s. 36.
• [3]  EUT C 272 E af 9.11.2006, s. 404.
• [4]  Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0496.
• [5]  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0118.
• [6]  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0219.
• [7]  Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0429.
• [8]  Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0432.
• [9]  Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0433.
• [10]  EUT C 226E, 15.9.2005, s. 44.
• [11]  EUT C 157E, 6.7.2006, s. 61.
• [12]  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0300.
• [13]  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0058.
• [14]  Vedtagne tekster, P6_TA(2005)0365.
• [15]  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0110.
• [16]  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0243.
• [17]  www.iphe.net.
• [18]  www.iter.org.
• [19]  EUT L 191 af 22.7.2005, s. 29.

UDTALELSE fra Udenrigsudvalget (12.10.2006)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om "En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed" - grønbog
(2006/2113(INI))

Rådgivende ordfører: Josef Zieleniec

FORSLAG

Udenrigsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  støtter uforbeholdent målsætningen om at udvikle en bæredygtig fælles europæisk energipolitik og understreger, at denne politik skal omfatte en sammenhængende, strategisk og målrettet ekstern del som nævnt i rapporten fra Kommissionen og Rådets generalsekretær/højtstående repræsentant om "En ekstern politik, der skal tjene Europas energiinteresser";

2.  minder om, at der i øjeblikket sker alvorlige ændringer i den globale økonomiske og politiske orden, som sammen med en væsentlig stigning i den globale energiefterspørgsel og i prisen på råolie vil føre til, at energimarkedet vil blive styret af de globale hovedaktørers strategiske interesser, og at den geopolitiske magtbalance vil blive påvirket af stridigheder på energiområdet;

3.  minder om, at en væsentlig del af de globale olie- og gasressourcer er samlet i ustabile regioner og i stater med autoritært styre; understreger, at den lave forudsigelighed med hensyn til det politiske miljø og tidligere krænkelser af de demokratiske rettigheder og menneskerettighederne i disse stater øger risikoen for udnyttelse af udenlandske investorer og energiforbrugere og hæmmer udviklingen af reelle og langvarige forbindelser; påpeger, at EU og dets energileverandører udgør en del af det globale energimarked inden for hvilket de i høj grad er indbyrdes afhængige;

4.  understreger, at EU's nuværende sårbarhed og store energiafhængighed af lande med autoritære styreformer undergraver udviklingen af en troværdig, effektiv og konsekvent fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, navnlig med hensyn til at respektere, støtte og fremme de værdier, som EU er grundlagt på;

5.  anser EU's afhængighed af et begrænset antal energiproducenter og leveringsruter for at udgøre en alvorlig risiko for EU's stabilitet og velstand; er bekymret over, at denne afhængighed svækker EU's evne til effektivt at fremme overholdelse af internationale regler, sikre global stabilitet og tilskynde til indførelse af retsstatsprincippet i energiproducerende lande;

6.  er af den opfattelse, at sikring af forudsigelighed inden for det globale energimarked og af energiforsyningssikkerhed ikke kun er et økonomisk eller miljømæssigt spørgsmål, men først og fremmest et spørgsmål af strategisk betydning med alvorlige politiske følger;

7.  anser det for absolut nødvendigt, at den fælles energipolitik, der skal udformes af EU, øger EU's styrke og troværdighed som global aktør, gør det muligt for EU at tage aktiv del i etableringen af det globale energimarked, sikre sin energiforsyning gennem anvendelse af gensidighedsprincippet i EU's forbindelser med tredjelande, fremme bæredygtig udvikling og styrke sin selvforsyning; opfordrer medlemsstaterne til at træffe passende foranstaltninger for at muliggøre denne fælles politik;

8.  bifalder Kommissionens forslag om en strategisk revision af EU's energipolitik; opfordrer dog kraftigt til, at revisionen ikke munder ud i en handlingsplan, men i en egentlig europæisk energistrategi med konkrete målsætninger, forpligtelser og initiativer, der garanterer gennemførelse af fælles foranstaltninger, styrker solidariteten mellem medlemsstaterne samt mellem EU og resten af verden og sikrer samordnet handling fra EU's side med hensyn til eksterne energipolitiske forbindelser og medlemsstaternes hjemlige energipolitikker;

9.  opfordrer Kommissionen og Rådet til efter den første strategiske revision at starte en hurtig politisk proces med henblik på at udarbejde den europæiske energistrategi som et første skridt hen imod en effektiv fælles energipolitik; kræver, at der tages behørigt hensyn til Parlamentets holdninger;

10.  understreger behovet for at gøre EU mindre afhængig af olie og gas; bifalder Kommissionens forslag om at fastsætte et samlet strategisk mål for, hvor stor en andel af EU's energiforbrug der mindst skal komme fra sikre og kulstoffattige energikilder; bemærker, at dette mål bør indgå i den europæiske energistrategi; understreger behovet for en vejledende og målrettet tidsplan for reduktionen af EU's energiafhængighed i de kommende årtier;

11.  mener i betragtning af, at det i øjeblikket er umuligt at opnå selvforsyning på energiområdet i EU, at EU's energistrategi bør baseres på en kombination af diversificering af energikilder, leverandører og ruter og tværnationale investeringer med henblik på at styrke stabiliteten og forudsigeligheden på det globale energimarked under hensyntagen til den gensidige afhængighed på verdensplan;

12.  understreger, at en af grundpillerne i strategien bør være en fælles forståelse med hensyn til udvikling af den infrastruktur, der forsyner EU med olie og gas, som også sikrer koordinering af medlemsstaternes strategiske beslutninger; anbefaler større geografisk spredning af energiforsyningskilder og transitruter;

13.  påpeger, at en forbedring af sammenkoblingerne mellem de nationale el- og gasinfrastrukturer styrker EU's evne til at forebygge nødsituationer; opfordrer Kommissionen til at uddybe og udvide analysen og evalueringen af medlemsstaters og regioners sårbarhed hvad angår energiforsyning, således at en sådan analyse derefter kan anvendes som grundlag for en plan med konkrete og hurtige foranstaltninger til fjernelse af tekniske barrierer for energistrømmen i EU;

14.  opfordrer Kommissionen til i tæt samarbejde med medlemsstaterne at udarbejde et program for støtte til anlæggelse af gasoplagringsfaciliteter, som er nødvendige for at sikre energieffektiviteten, hvis forsyningerne afbrydes;

15.  anbefaler samarbejde mellem medlemsstaterne i forbindelse med forebyggelse af energiforsyningsafbrydelser samt i tilfælde af en forsyningskrise; understreger behovet for en effektiv og integreret EU-nødmekanisme;

16.  bifalder projektet med energifællesskabstraktaten, som det anser for at være et væsentligt bidrag til stabiliseringen af Sydøsteuropa, åbningen af energimarkederne og sikringen af transitruter i Europa; opfordrer Kommissionen til at udarbejde en plan for gradvist at udvide energifællesskabet til også at omfatte Norge og Tyrkiet og alle de lande, der er involveret i den europæiske naboskabspolitik;

17.  opfordrer indtrængende EU til at indlede en tæt dialog med alle store olie- og gasforbrugende lande, navnlig USA, men også Japan, Kina og Indien, for at skabe et stabilt og forudsigeligt globalt energimarked på basis af markedsreglerne; opfordrer EU til at forsøge at få medtaget bestemmelser vedrørende energihandel i WTO-reglerne, hvorved denne organisation kan blive en international mægler, der er i stand til at løse konflikter vedrørende levering og distribution af energi; mener, at Ruslands medlemskab af WTO vil bidrage til gennemsigtigheden og sikkerheden for leveringsaftaler samt til et forbedret investeringsklima;

18.  opfordrer Kommissionen til at lægge større vægt på problemet med energiforsyning i forhandlingerne med Rusland og Ukraine;

19.  anser det for absolut nødvendigt, at EU fortsat spiller en ledende rolle i den globale bekæmpelse af klimaændringer og stræber efter at opfylde Kyoto-protokollens mål; anser det for nødvendigt at integrere EU's bestræbelser på at udvikle vedvarende og rene energikilder og teknologier til energibesparelse og energieffektivitet på alle niveauer inden for dets forbindelser udadtil i overensstemmelse med den globale dagsorden for bæredygtig udvikling, som blev vedtaget i Johannesburg i 2002;

20.  understreger behovet for at skabe faste forbindelser til de store energiforsynende lande inden for gennemskuelige, gensidigt fordelagtige strategiske rammer; støtter dialogen om energi mellem EU og Rusland, hvor der tages hensyn til de nødvendige investeringer i russiske og europæiske energiinfrastrukturer, under forudsætning af, at retsstatsprincippet sikres og markedsreglerne overholdes af begge parter, med henblik på at sikre både forsyningssikkerhed og efterspørgselssikkerhed; understreger den afgørende betydning af at sikre en effektiv dialog gennem en sammenhængende politik på grundlag af nøje koordinering af medlemsstaternes handlinger og udviklingen af et reelt partnerskab baseret på fælles værdier;

21.  betragter gensidig markedsadgang og overholdelse af markedsreglerne som grundlæggende principper for energisamarbejde; mener således, at gensidig adgang ikke kan gøres gældende i en situation, hvor det russiske energimarked kontrolleres af et statsligt monopol, som fungerer som instrument til sikring af statens magtinteresser; opfordrer i den sammenhæng Rusland til at handle i overensstemmelse med dets tilsagn om at skabe åbenhed, gennemsigtighed og fair konkurrence og til hurtigst muligt at ratificere energichartertraktaten fra 1991; mener derfor, at de energimæssige forbindelser mellem EU og Rusland bør udgøre en integreret del af den nye partnerskabs- og samarbejdsaftale.

PROCEDURE

Titel	"En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed" - grønbog
Procedurenummer	2006/2113(INI)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	AFET 15.6.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Josef Zieleniec 21.6.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	14.9.2006		10.10.2006
Dato for vedtagelse	10.10.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	48 2 4
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Angelika Beer, Panagiotis Beglitis, Monika Beňová, Simon Coveney, Ryszard Czarnecki, Giorgos Dimitrakopoulos, Jas Gawronski, Maciej Marian Giertych, Ana Maria Gomes, Alfred Gomolka, Richard Howitt, Jana Hybášková, Ioannis Kasoulides, Bogdan Klich, Helmut Kuhne, Vytautas Landsbergis, Edward McMillan-Scott, Willy Meyer Pleite, Francisco José Millán Mon, Pasqualina Napoletano, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Raimon Obiols i Germà, Cem Özdemir, Tobias Pflüger, Lydie Polfer, Michel Rocard, Raül Romeva i Rueda, José Ignacio Salafranca Sánchez-Neyra, Jacek Emil Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Gitte Seeberg, Hannes Swoboda, Konrad Szymański, Antonio Tajani, Paavo Väyrynen, Ari Vatanen, Jan Marinus Wiersma, Luis Yañez-Barnuevo García, Josef Zieleniec
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Alexandra Dobolyi, Árpád Duka-Zólyomi, Hélène Flautre, Michael Gahler, Tunne Kelam, Miguel Angel Martínez Martínez, Yiannakis Matsis, Rihards Pīks, Aloyzas Sakalas, Inger Segelström
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Elspeth Attwooll, Christopher Beazley, Hanna Foltyn-Kubicka, Toomas Savi, Diana Wallis
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

UDTALELSE fra Udviklingsudvalget (5.10.2006)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed - Grønbog
(2006/2113(INI))

Rådgivende ordfører: Anders Wijkman

FORSLAG

Udviklingsudvalget opfordrer Udvalget om International Handel, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til, at de fattiges adgang til renlige og prisoverkommelige energitjenesteydelser er en af de væsentlige forudsætninger for at opfylde millenniumudviklingsmålene (MDG); henviser til, at lavindkomstlandene er særlig berørt af de skyhøje oliepriser,

B.  der henviser til, at klimaændringer i alvorlig grad er en trussel mod nedbringelsen af fattigdommen i de fleste lavindkomstlande, ikke mindst på grund af de hurtigt voksende risici som følge af naturkatastrofer såsom voldsomme storme, oversvømmelser og tørke; der henviser til, at industrilandene har et betragteligt ansvar for ophobningen af drivhusgasser i atmosfæren og derfor bør tage føringen i bestræbelserne på at afbøde klimaændringen samt yde teknisk og finansiel bistand til lavindkomstlandene, så de kan tilpasse sig klimaændringen,

C.  der henviser til, at energisikkerhed og klimasikkerhed må følges ad, og til, at Europas energi- og klimasikkerhed i stor udstrækning afhænger af de beslutninger, som de store økonomier såsom Kina og Indien træffer; der henviser til, at afbødning af klimaændringen kun kan være effektiv, hvis udviklingslandene - især store og hastigt voksende økonomier såsom Kina og Indien - aktivt engagerer sig i bestræbelserne på at nedbringe drivhusgasemissionerne,

1.  understreger, at alle udviklingslande har ret til økonomisk vækst; understreger dog, at udviklingslandene ikke nødvendigvis skal gentage de rige landes forureningspraksis, og slår derfor til lyd for, at opmærksomheden i øget grad rettes mod teknologisamarbejde og kapacitetsudvikling på området for vedvarende energi samt globale effektivitetsstandarder for energikrævende produkter;

2.  understreger, at EU i forbindelse med sin diversificeringsstrategi for energiforsyningen bør respektere de grundlæggende principper i sin samarbejds- og udviklingspolitik, dvs. bekæmpelse af fattigdom, gennemsigtighed, fremme af en bæredygtig udvikling og værdigt arbejde; anmoder navnlig om, at man prioriterer denne indfaldsvinkel i partnerskabet mellem landene i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVS) og EU i henhold til artikel 32 i Cotonou-aftalen af 23. juni 2000;

3.  understreger, at den prekære energiforsyningssikkerhed og klimasikkerhed ofte udløser internationale kriser og konflikter, der har indvirkning på demokrati, menneskerettigheder og fattigdom;

4.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at gøre adgang til effektive vedvarende energiteknologier til en prioritet som led i EU's udviklingssamarbejde; opfordrer samtidig partnerlandene til at gøre vedvarende energi til en prioritet som led i deres fattigdomsbekæmpelsesstrategier;

5.  opfordrer Kommissionen og Rådet til at udvikle et strategisk energipartnerskab med lande såsom Kina, Indien, Sydafrika, Brasilien og Mexico med henblik på at støtte dem økonomisk i udviklingen af strategier for vedvarende energi og derved sikre deres deltagelse i bestræbelser på at afbøde klimaændringen;

6.  understreger, at betingelserne for udvikling af teknologier for fornyelig energi er fremragende i mange udviklingslande, og at udbredelsen af sådanne teknologier ville være en effektiv metode til at klare de voldsomt stigende priser på importeret olie, idet de negative virkninger for sundhed og miljø af de konventionelle brændstoffer reduceres, samt til at udvikle eksportmarkederne; foreslår, at støtte til omfattende produktion af ethanol og bio-diesel og andre vedvarende teknologier i partnerlandene inden for rammerne af en bæredygtig forvaltning af naturressourcerne gøres til en hovedprioritet for udviklingsbanker, herunder EIB, eksportkreditagenturer, GEF (Global Environment Facility), CDM (Clean Development Mechanism) m.m.;

7.  noterer sig det betragtelige potentiale, der ligger i planter såsom elefantgræs og jethropa til fremstilling af biobrændstof, ikke mindst fordi disse arter trives godt i marginale landområder og kun behøver lidt vand, og opfordrer Kommissionen, Rådet og andre partnerlande til at støtte bestræbelser på at udvikle dette potentiale yderligere;

8.  understreger vigtigheden af gennemsigtighed i forvaltningen af udvindingsindustrier; opfordrer indtrængende Kommissionen, Rådet og partnerlandene til at fremme gennemsigtighed med hensyn til skatter og afgifter, god styringspraksis og demokratisk kontrol i forbindelse med forvaltning og anvendelse af indtægter i form af energiafgifter; opfordrer endvidere Kommissionen og medlemsstaterne til udtrykkeligt og offentligt at støtte initiativet til fremme af gennemsigtighed i udvindingsindustrien (Extractive Industries Transparency Initiative);

9.  understreger, at EU's afhængighed af energiimport ikke må føre til en ændret holdning til demokrati- og menneskerettighedssituationen i oprindelses- og transitlandene.

PROCEDURE

Titel	En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed - Grønbog
Procedurenummer	2006/2113(INI)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	DEVE 18.5.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører:   Dato for valg	Anders Wijkman 11.7.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	28.8.2006		25.9.2006	3.10.2006
Dato for vedtagelse	3.10.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	27 0 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Margrete Auken, Alessandro Battilocchio, Margrietus van den Berg, Danutė Budreikaitė, Marie-Arlette Carlotti, Thierry Cornillet, Nirj Deva, Alexandra Dobolyi, Michael Gahler, Filip Andrzej Kaczmarek, Glenys Kinnock, Maria Martens, Miguel Angel Martínez Martínez, Gay Mitchell, Luisa Morgantini, José Javier Pomés Ruiz, Horst Posdorf, Frithjof Schmidt, Jürgen Schröder, Anna Záborská, Mauro Zani
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Milan Gaľa, Manolis Mavrommatis, Anne Van Lancker, Ralf Walter, Anders Wijkman, Gabriele Zimmer
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

UDTALELSE fra Udvalget om International Handel (10.10.2006)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed - Grønbog
(2006/2113(INI))

Rådgivende ordfører: Helmuth Markov

FORSLAG

Udvalget om International Handel opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. understreger den globale dimension af målene bæredygtig energianvendelse, loyal konkurrence, fair adgang til ressourcer og forsyningssikkerhed og det deraf følgende behov for en multilateral energipolitisk tilgang, især inden for FN og internationale organisationer, som f.eks. IEA, OECD, WTO, IMF og Verdensbanken; opfordrer Kommissionen, Rådet og medlemsstaterne til som led i EU's optræden både internt og eksternt og navnlig i de nævnte organisationer at slå til lyd for en global dagsorden og en fælles strategi, som er baseret på en grundig evaluering af den globale energi- og klimasituation, og som tager sigte på energibesparelser og -effektivitet, udnyttelse af decentraliserede vedvarende energikilder samt afkoblingen af energiefterspørgslen fra den økonomiske vækst og fremme af en bæredygtig udvikling på globalt plan; henstiller til Kommissionen og medlemsstaterne, at de i denne forbindelse især tager hensyn til diversificering, decentralisering og energieffektivitet; støtter kraftigt målet om formulering af en omfattende fælles europæisk energipolitik og understreger, at denne bør have en sammenhængende, strategisk og målrettet ekstern dimension, som også skal omfatte handelspolitikken;

2. støtter en gradvis åbning af servicemarkederne i energisektoren, især den størst mulige anvendelse af de internationale handelsregler inden for olie- og naturgassektorerne;

3. fremhæver den vigtige rolle, som det internationale handelssystem og handelsaftalerne spiller ved at udgøre et stabilt og forudsigeligt regelsæt for større investeringer og tilvejebringelse af et gunstigt miljø for nye innovative løsninger på energiområdet;

4. henviser til, at de traditionelle energikilder er begrænsede, og at de sammen med et meget højt og tiltagende forbrug i de store industrilande og i vækstlandene kan føre til yderligere prisstigninger, hvilket kan få negative følger for produktionsomkostningerne, værditilvæksten, eksportpriserne og handelsbalancen; finder det derfor nødvendigt at omlægge energiforsyningen til vedvarende og andre alternative energikilder, at mindske tabene ved energitransport og i højere grad at fremme udviklingen af nye teknologier og energiinfrastrukturer;

5. går ind for en større produktion og anvendelse af biobrændsel, især under anvendelse af affald fra den industrielle forarbejdning af landbrugsprodukter, og af andengenerations-biobrændsel med henblik på at begrænse EU's energiafhængighed, fremme udviklingen og opretholde beskæftigelsen;

6. mener, at kontrakter vedrørende energibesparelser og energiforsyning udtrykkeligt bør indeholde en pakke, hvor forskellige energiformer kombineres i henhold til kriterier for effektivitet og omkostningsbesparelser;

7. mener, at den manglende overholdelse eller ratificering af Kyoto-protokollen i kraft af virkningerne for produktionsomkostninger og handelsvolumen medfører komparative ulemper for EU's økonomi;

8. mener, at det er nødvendigt at gøre en betydelig indsats for at gennemføre en international ordning for klimabeskyttelse for tiden efter 2012;

9. opfordrer Kommissionen til at udarbejde strategier, så der kan skabes merværdi ved teknologieksport i forbindelse med energibesparelser og -effektivitet, ligesom beskæftigelsen i Europa vil kunne øges;

10. anmoder Kommissionen om i WTO at arbejde for specifikke bestemmelser om gennemsigtighed på energimarkedet og om statsstøtte og andre handelsforvridende tiltag med henblik på at fremme fri konkurrence; opfordrer Kommissionen og medlemsstaterne til at foreslå indførelse af en global prisdannelsesmekanisme og at forelægge en evaluering for Europa-Parlamentet af, hvorvidt det vil være hensigtsmæssigt og gennemførligt at oprette en observationsordning for det globale energimarked;

11. anmoder Kommissionen om at foreslå og arbejde for indgåelse af en international aftale om energieffektivitet;

12. konstaterer, at forskning i energiteknologi er et vigtigt skridt hen imod en åbning af eksportmarkederne; opfordrer derfor Kommissionen til fortsat at støtte forskning i alle energiformer (konventionel, nuklear og vedvarende energi), så også Europa gennem anvendelse af denne forskning i medlemsstaterne til eget brug kan finde nye eksportmarkeder;

13. mener, at emissionshandel kan føre til en mere energibevidst adfærd, forudsat at de maksimale emissionsgrænser virker som reelle incitamenter til energibesparelser, at alle større økonomiske zoner deltager, og at emissionshandelen ikke indebærer markedsforstyrrelser, eller at emissionen blot flytte et andet sted hen;

14. mener, at energicharteret vil kunne danne grundlag for indførelsen af et regelsæt for den internationale handel og investeringer i energisektoren;

15. støtter kravene om afkobling af gaspriserne fra udviklingen i råoliepriserne;

16. understreger nødvendigheden af at fremme en decentraliseret energiforsyning med korte energikæder, der tager udgangspunkt i anvendelsen af lokale vedvarende ressourcer, som et bidrag til at mindske afhængigheden af import og for at mindske de energipolitisk betingede interventionsudgifter;

17. mener at kerneenergiens fremtid bør hænge nøje sammen med en solid strategi på internt og eksternt niveau af hensyn til sikkerheden i forbindelse med nukleart materiale, strålingsbeskyttelse og fælles FoU-programmer for en pålidelig bortskaffelse af atomaffald;

18. understreger, at EU fortsat bør være en vigtig aktør i forbindelse med initiativer som det internationale partnerskab om en brintbaseret økonomi eller den internationale termonukleare forsøgsreaktor;

19. opfordrer til, at der i højere grad ydes støtte til anvendelsen af bæredygtige, lokalt disponible energiformer og decentraliserede energinet især i udviklingslande, bl.a. via viden- og teknologioverførsel, da man derved kan sikre adgang til energi, spare ressourcer, skabe arbejdspladser, mindske afhængigheden og bidrage til opbygningen af fungerende markedsøkonomier;

20. henstiller til EU-institutionerne og medlemsstaterne, at de hurtigt indleder en dialog og et snævert samarbejde med alle større forbruger- og producentlande, navnlig USA, Indien, Kina, Japan og Golfstaternes Samarbejdsråd med henblik på at etablere effektive og sammenhængende rammer og partnerskaber, der skal kunne bidrage til et mere stabilt, forudsigeligt, gennemsigtigt og ikke-diskriminatorisk marked, som bygger på et globalt regelsæt;

21. pointerer, at Kommissionen principielt bør kræve overholdelse af kravene i forbindelse med forsyningspligtydelser, både når det gælder dens tilbud og krav som led i energitjenester inden for rammerne af serviceaftaler på bi- og multilateralt niveau;

22. anmoder Kommissionen om at fremskynde gennemførelsen af de transeuropæiske netværk, hvis sigte er at forbedre forbindelserne mellem EU og dets nabolande, inklusive Rusland, MEDA og området omkring Det Kaspiske Hav, på grundlag af fælles strategier for udnyttelse af energiressourcerne og adgang til transportinfrastrukturerne;

23. henviser til det værdifulde bidrag, som brugen af flydende naturgas (LNG) kan yde ved opnåelsen af målsætningerne på energiområdet, og opfordrer Kommissionen til at støtte initiativer med henblik på at sikre en hensigtsmæssig udvikling heraf i EU og i tredjelande;

24. deler Kommissionens opfattelse af, at der endnu ikke i Europa er opstået fuldt konkurrencedygtige interne energimarkeder, og at der ifølge de nuværende tendenser i stigende grad vil ske en koncentration af EU's energiimport, ligesom der vil ske en kraftig stigning i de internationale energipriser; opfordrer derfor til, at der føres en bedre kontrol med den regelsanering, der finder sted på det europæiske marked for energi; pointerer dog, at der er behov for at etablere positive rammebestemmelser for vedvarende energikilder;

25. glæder sig over Kommissionens sektorundersøgelse af gas- og elektricitetsmarkederne; bemærker, at en øget koncentration på EU's indre marked kan forværre eksisterende forvridninger, således at det bliver nødvendigt at forbedre medlemsstaternes og EU's reguleringsmuligheder med henblik på at garantere forbrugernes rettigheder og overholdelse af standarder for EU's energieffektivitet.

PROCEDURE

Titel	En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed - Grønbog
Procedurenummer	2006/2113(INI)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	INTA 18.5.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet	NO
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Helmuth Markov 18.4.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	11.7.2006		11.9.2006
Dato for vedtagelse	3.10.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	20 4 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Jean-Pierre Audy, Françoise Castex, Giulietto Chiesa, Christofer Fjellner, Béla Glattfelder, Jacky Henin, Sajjad Karim, Alain Lipietz, Erika Mann, Helmuth Markov, David Martin, Georgios Papastamkos, Godelieve Quisthoudt-Rowohl, Robert Sturdy, Gianluca Susta, Johan Van Hecke, Daniel Varela Suanzes-Carpegna, Zbigniew Zaleski
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Panagiotis Beglitis, Margrietus van den Berg, Danutė Budreikaitė, Małgorzata Handzlik, Pierre Jonckheer, Zuzana Roithová, Antolín Sánchez Presedo
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (3.10.2006)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed - Grønbog
(2006/2113(INI))

Rådgivende ordfører: Jan Christian Ehler

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  støtter Kommissionens energipolitiske initiativ, der er baseret på, at en stabil og pålidelig reguleringsmekanisme, som respekterer markedsmekanismerne, er forudsætningen for en økonomisk konkurrenceevne;

2.  støtter en integreret, energipolitisk tilgang, der i lige grad tager hensyn til de overordnede mål - energiforsyningssikkerhed, konkurrenceevne og miljøvenlighed, herunder klimaændring;

3.  understreger, at oprettelse af et indre marked i EU på energiområdet, med mulighed for at udvide dette til at omfatte ikke-medlemslande, vil kunne yde et væsentligt bidrag til forsyningssikkerheden;

4.  opfordrer medlemsstaterne til ikke at søge løsninger til imødekommelse af formodede nationale interesser på området for forsyningssikkerhed på bekostning af et funktionsdygtigt indre marked;

5.  understreger den særlige betydning af effektive reguleringsstrukturer og beføjelser til de nationale regulerende myndigheder og konkurrencemyndigheder svarende til, hvad der skal til for at forhindre markedsdominans og skabe et velfungerende indre marked med henblik på at sikre overkommelige energipriser; understreger i denne forbindelse sin støtte til Kommissionens markedsundersøgelse og opfordrer Kommissionen til konsekvent at anvende samtlige disponible instrumenter i forbindelse med overtrædelser af konkurrenceretten;

6.  påpeger, at den nuværende skattebyrde tegner sig for en stor del af energiomkostningerne, og understreger derfor, at den europæiske industris konkurrenceevne bør understøttes ved gennemførelsen af energipolitiske målsætninger - såsom forbedring af energieffektiviteten eller fremme af fornyelige energikilder - og at der følgelig bør vælges positive tilskyndelsesmekanismer, f.eks. "grønne afgifter";

7.  anser målet med at reducere EU's afhængighed af importeret olie for afgørende med henblik på at mildne de højere internationale energiprisers indvirkning på EU's økonomi og dets borgere;

8.  kræver gennemførelse af fair konkurrencebestemmelser i energisektoren som en metode til forbedring af konkurrenceevnen;

9.  anser det for passende, at en eventuel udvidelse af reguleringsrammen sættes i baggrunden, og at gennemførelsen af de eksisterende EU-forskrifter i medlemsstaterne i stedet for fremskyndes; er af den opfattelse, at yderligere, regulerende foranstaltninger først bør overvejes, hvis det viser sig, at mekanismerne i den eksisterende lovgivning for det indre marked ikke fungerer i praksis;

10.  understreger, at det ikke er hensigtsmæssigt at opbygge nye institutionelle strukturer på EU-plan, hvis dette er forbundet med overlapning af kompetence og nyt bureaukrati, eller hvis de opgaver, der skal varetages af sådanne strukturer, vil kunne udføres af institutioner i medlemsstaterne eller allerede eksisterende netværk; opfordrer i denne forbindelse Kommissionen til at deltage aktivt i at optimere det potentiale, der ligger i sådanne strukturer;

11.  understreger, at en teknologiåben og ikke-diskriminerende, øget støtte til forskning og udvikling med henblik på udnyttelse af konkurrencedygtige og miljøvenlige teknologier anses for at være et væsentligt bidrag til sikring af energiforsyningssikkerheden og overkommelige energipriser;

12.  mener, at der er et akut behov for at forbedre investeringsbetingelserne, hvad angår kraftværkskapacitet og energiinfrastruktur ved hjælp af forenklede og strømlinede godkendelsesprocedurer og strømlinede juridiske procedurer; understreger i denne forbindelse, at en decentraliseret energiinfrastruktur og energiproduktion kan bidrage til en forbedring af energiforsyningssikkerheden og bør fremmes som led i udformningen af energipolitiske strategier;

13.  advarer imod statskontrolleret indskrænkning af udbuddet gennem diskrimination imod nogle bestemte energikilder; henviser til en sådan fremgangsmådes negative indvirkning på forsyningssikkerheden, energipriserne og konkurrenceevnen;

14.  støtter optagelsen af de energipolitiske mål i opstillingen af kriterier for tildeling af offentlige kontrakter, hvis det er gennemførligt for den tildelende myndighed, hensigtsmæssigt for det pågældende udbud, og hvis det ikke udgør et unfair indgreb i konkurrencen;

15.  understreger, at problemerne på gasenergimarkedet i flere medlemsstater sidste vinter allerede har resulteret i flytning af flere virksomheder inden for de energiintensive industrier; anser det for nødvendigt i denne forbindelse at undersøge mulighederne for at fremme solidariteten mellem medlemsstaterne og overveje at gøre dette spørgsmål til en prioritet med henblik på at sikre effektiv funktion af både eksisterende og fremtidige sammenkoblingsnet; konstaterer, at medlemsstaterne for at sikre et fuldt ud fungerende marked og gensidig bistand i tilfælde af forsyningsafbrydelser må lægge særlig vægt på designkriterier, hvilket kan få omkostningsmæssige følger;

PROCEDURE

Titel	En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed - Grønbog
Procedurenummer	2006/2113(INI)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	ECON 18.5.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Ordfører   Dato for valg	Jan Christian Ehler 18.5.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	12.9.2006		2.10.2006
Dato for vedtagelse	3.10.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	36 1 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Ieke van den Burg, Jan Christian Ehler, Elisa Ferreira, Jean-Paul Gauzès, Robert Goebbels, Donata Gottardi, Benoît Hamon, Gunnar Hökmark, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Sophia in 't Veld, Piia-Noora Kauppi, Wolf Klinz, Christoph Konrad, Guntars Krasts, Andrea Losco, Astrid Lulling, Cristobal Montoro Romero, John Purvis, Alexander Radwan, Eoin Ryan, Antolín Sánchez Presedo, Margarita Starkevičiūtė, Ivo Strejček, Lars Wohlin.
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Satu Hassi, Sergej Kozlík, Alain Lipietz, Jules Maaten, Vladimír Maňka, Thomas Mann, Sérgio Marques, Gilles Savary, Andreas Schwab.
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

UDTALELSE fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed (11.10.2006)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed - grønbog
2006/2113(INI)

Rådgivende ordfører: Evangelia Tzampazi

FORSLAG

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1. glæder sig over grønbogen om en europæisk energistrategi for bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed;

2. understreger, at Den Europæiske Union går ind for at bekæmpe klimaændringer og dermed for at begrænse den globale temperaturstigning til +2 °C i forhold til niveauet før industrialiseringen;

3. minder om behovet for et retsgrundlag med hensyn til at forfølge en fælles europæisk politik på energiområdet, som kan garantere en sikker, økonomisk overkommelig og decentraliseret energieffektiv økonomi og samtidig beskytte miljøet; understreger, at transport er et nøgleelement i en sådan bæredygtig energipolitik, hvorfor området skal have fuld opmærksomhed;

4. tilskynder Kommissionen til på baggrund af en situation med 25 medlemsstater med hver sin lovgivende myndighed på energiområdet at færdiggøre en gennemgang af lovgiverens rolle i den enkelte medlemsstat, herunder en fuldstændig vurdering af det potentielle behov for en europæisk lovgivningsinstans på energiområdet;

5. understreger, at den aktuelle anvendelse af fossile brændsler til energiproduktion har skadelige følger for klimaet og frem for alt medfører mangelsituationer og udtømning af disse ressourcer, hvilket gør medlemsstaterne afhængige af energiimport fra tredjelande; kræver, at de foreslåede handlingsprogrammer for både energieffektivitet og bæredygtig, konkurrencedygtig og forsyningssikker energi er tilstrækkeligt ambitiøse til at medføre en nedbringelse på 20 % af det nuværende energiforbrug inden 2020 og ledsages af en overvågnings- og kontrolmekanisme og er indbyrdes sammenhængende;

6. understreger, at energi- og klimasikkerhed skal gå hånd i hånd, og at alle bestræbelser på at diversificere energiforsyningen bør være fokuseret på energieffektivitet og alternativer med lavt kulstofindhold med vedvarende energikilder som højeste prioritet;

7. understreger, at energi- og klimasikkerhed for EU's vedkommende i betragtelig grad afhænger af udviklingen i lande som USA, Kina, Indien osv., og tilskynder Kommissionen og Rådet til at øge indsatsen for at inddrage disse lande i kampen mod klimaændringer;mener, at et vigtigt initiativ kunne være at bistå udviklingslande som Kina og Indien finansielt, så de kan investere i mere effektive energiteknologier med lavere kulstofindhold;

8. påpeger, at både geotermisk energi og bølgeenergi har et enormt potentiale med hensyn til energiforsyning, også i Europa, og at de bør støttes omfattende;

9. minder om betydningen af at oplyse både industrien og borgerne om den rationelle anvendelse af energi og forebyggelse af energispild og opfordrer til, at der lanceres vidtrækkende oplysnings- og uddannelseskampagner; opfordrer ligeledes til fremme af vedvarende energikilder;

10. opfordrer indtrængende til, at der i den europæiske energistrategi sættes ambitiøse mål om gradvist at øge andelen af energikilder med lavt kulstofindhold i strategiens energisammensætning; bifalder tanken om at fastlægge en overordnet strategisk målsætning, f.eks. om at aftale minimumsgrænser for andelen af sikre energikilder og energikilder med lavt kulstofindhold i EU's samlede energisammensætning;

11. påpeger, at EU's afhængighed af importeret energi allerede har haft en betydelig virkning og fortsat vil svække EU's selvstændighed i beslutningstagningen på andre politikområder, medmindre der træffes effektive foranstaltninger til at støtte udviklingen og anvendelsen af vedvarende energikilder;

12. glæder sig i forbindelse med grønbogen over Kommissionens nylige initiativ til en undersøgelse af samspillet mellem naturressourceforvaltningen og Kommissionens eksterne forbindelser og understreger navnlig forholdet mellem energisikkerhed og klimasikkerhed;

13. minder om, at 40 % af EU's energi forbruges i bygninger; støtter idéen om at udvide det gældende bygge- og anlægsdirektiv til alle bygninger; anmoder i den forbindelse Kommissionen om at vurdere muligheden for at skabe et europadækkende system af "hvide attester" inden for energieffektivitet;

14. opfordrer til, at transportsektoren får tilstrækkelig opmærksomhed i strategien;

15. opfordrer til bindende mål for CO₂-emissioner fra biler, dvs. 120 g CO₂/km pr. køretøj inden 2012; mener, at disse mål bør sættes yderligere ned med mindst 10 g/km hvert andet år herefter, indtil der er nået et loft på 80 g/km for alle motorkøretøjer inden 2020;

16. anmoder Kommissionen om senest inden foråret 2007 at fremlægge gennemførelsesforanstaltninger for produkter med et højt energibesparelsespotentiale inden for rammerne af direktivet om energiforbrugende produkter (Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/32/EF af 6. juli 2005 om rammerne for fastlæggelse af krav til miljøvenligt design af energiforbrugende produkter, EUT L 191, 22.7.2005, s. 29);

17. mener, at det er alarmerende, at de mål, som Den Europæiske Union har fastlagt med henblik på at øge anvendelsen af vedvarende energikilder inden 2010, sandsynligvis ikke vil blive opfyldt af alle medlemsstater; opfordrer Kommissionen til at træffe de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at de definerede mål nås;

18. understreger, at der er behov for en øget indsats inden for forskning og teknologisk demonstration, navnlig i de nye medlemsstater, for at fremme og udvikle en endnu mere effektiv anvendelse af vedvarende energikilder; understreger vigtigheden af at indføre skatteincitamenter for brugen af biobrændstoffer i transportsektoren, der også kan yde et bidrag som alternativ indtægtskilde i visse landdistrikter i Den Europæiske Union;

19. ser i denne forbindelse et behov for øget tilnærmelse og harmonisering af støtten til elektricitet fra vedvarende energikilder, så disse først og fremmest udnyttes, hvor de bedste naturlige betingelser findes; mener, at det ifølge aktuel viden vil være bedst med en europæisk "feed-in"-lov, men at også andre systemer kan tages i betragtning;

20. håber, at handlingsplanen om vedvarende energikilder, som er fastlagt i grønbogen, vil vise sig at være ambitiøs, lægge vægt på forskning og omfatte en årlig mekanisme for evaluering af de nåede mål;

21. opfordrer til at overveje muligheden for at garantere og prioritere adgang til nettet for energi fra vedvarende energikilder; opfordrer til en samordnet indsats for at skabe en mere gunstig ramme for minikraftværker og for muligheden for at udnytte eventuelle fordele ved decentraliserede kraftværker generelt;

22. henleder opmærksomheden på den store efterspørgsel efter primær energi og det store potentiale for besparelser i forbindelse med bygningsopvarmning og bifalder derfor kommissær Piebalgs udtalelse om, at han vil fremlægge et direktivforslag om miljøvenlige opvarmningssystemer inden udgangen af 2006;

23. minder om, at vedvarende energikilder allerede i visse tilfælde er konkurrencedygtige i dag og kun kræver startfinansiering eller fjernelse af hindringer for deres indførelse på markedet, og at der de steder, hvor der stadig er højere omkostninger, bør lægges vægt på de risici, der er forbundet med andre energikilder, såsom CO₂-produktion og import af råvarer fra politisk ustabile regioner;

24. minder om, at en langsigtet diversificeringsstrategi for energikilder vil blive fremmet af gennemførelsen af ensartede spilleregler, dvs. sikring af, at sammenligninger mellem kilderne foretages med fuld internalisering af deres eksterne omkostninger (affald, afvikling og udtømning af ressourcer), og at deres respektive miljøfordele tages i betragtning;

25. opfordrer Kommissionen til at vise interesse både i vedvarende energikilder og i energibesparelser samt integrere disse politikker i alle tiltag, der finansieres af strukturfondene og samhørighedsfondene, og særligt tiltagene under Den Europæiske Fond for Regionaludvikling for alle Unionens regioner uden undtagelse, men under hensyntagen til deres særtræk, i løbet af næste programmeringsperiode (2007-2013);

26. understreger behovet for at sætte sig mere ambitiøse mål for gennemgangen af direktivet om handel med emissioner som led i den strategi, der blev fremlagt i klimaændringskapitlet;

27. opfordrer Kommissionen til i 2010 at fremsende en midtvejsevaluering af det i punkt 25 foreslåede tiltag og endelig en efterfølgende evaluering ved slutningen af programmeringsperioden;

28. mener, at effekten af Den Europæiske Unions initiativer kunne øges betragteligt gennem en stærk udenrigspolitik med sigte på at overtale alle industrilande til at slutte sig til kampen mod klimaændringer og gennem øget inddragelse af programmer for ren og effektiv energi i Unionens udviklingspolitik.

KORT BEGRUNDELSE

Ikke på noget andet tidspunkt siden 1970'erne har energispørgsmål stået så højt på den politiske og sociale dagsorden. Der sker betydelige og radikale ændringer i energisektoren, som på sigt vil udstikke den økonomiske retning for alle lande. Uden langsigtet energiplanlægning er Unionen i fare for at drage konsekvenserne af en lang, hård fødsel af en ny energisæson.

På socialt plan drejer den offentlige dialog sig fortrinsvist om de høje oliepriser (som ikke forventes at falde til tidligere års lave niveau). På det rent energimæssige plan debatterer eksperter på forskellige områder. Den største uoverensstemmelse ligger i, om produktionen af argon allerede har toppet, eller om vi vil se en "peak oil"-tilstand i det kommende årti. Betydningen af denne diskussion er dog relativt begrænset, hvad angår langsigtet planlægning. Derfor mener ordføreren, at det er vigtigt som minimum at skabe en fælles ekstern energipolitik. Europa bør bekæmpe energispild på alle mulige måder. I begyndelsen af 1980'erne, lige efter det andet oliechok, gjorde Europa en enorm indsats inden for energibesparelser, der over en periode på tre år medførte et fald i energiforbruget i OECD-landene på rundt regnet 10 %, samtidig med at stigningen i det økonomiske produkt var stabil. Begrænsningen af spild og den fornuftige brug af energi udgør et vigtigt og universelt behov, hvis vi vil gøre overgangen til den nye energiæra så smertefri som muligt, samtidig med at vi beskytter miljøet. De høje olie- og gaspriser understreger behovet for en indsats for at anvende energi rationelt. En indsats, der på kort sigt vil skabe 1.000.000 arbejdspladser i EU (energiinspektører, elektrikere, arbejde med isolering af bygninger, arbejde med renovering af boliger mv.).

Samtidig kunne EU spare op til 20 % af sit nuværende energiforbrug i bygninger, transport og industri. Halvdelen heraf stammer fra medlemsstaternes anvendelse af det eksisterende europæiske lovgrundlag. Den anden halvdel stammer fra innovative løsninger. Derfor opfordrer vi Europa-Kommissionen til at udvise minimumtolerance over for medlemsstater, der ikke anvender reglerne om bygningers energieffektivitet.

Dette mål med energibesparelser på 20 % bør ifølge ordføreren være bindende for medlemsstaterne. Samtidig er den fuldstændige omsætning og anvendelse af de eksisterende direktiver om bygninger, kombineret produktion af elektricitet og varme, miljøvenligt design, energieffektivitet og energimærkning af elapparater i alle medlemsstater stadig afgørende. Kommissionen opfordres endvidere til at arbejde med at mærke airconditionanlæg i bygninger.

I lyset af at offentlige bygninger ligeledes deltager i energispildet, bør dette emne imødegås af løbende årlige energiinspektioner, og resultatet deraf bør offentliggøres, så den offentlige kontrol er mere gennemførlig. Oprettelsen af en uafhængig institution, der får ansvaret for at føre tilsyn med energibesparelsesplanen og overvære og verificere, at målene som følge af Fællesskabets mål om en reduktion på 20 % nås, anses for at være nødvendig. Endvidere mener ordføreren, at det er nødvendigt, at der årligt udgives en vurdering af ovennævnte samt målet om at holde Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet underrettet.

Inden for transportsektoren glæder ordføreren sig over bestræbelserne på at spare brændstof ved hjælp af hybridmotorer eller stop- og startmotorer. Hun mener dog, at disse bestræbelser bør udvides til også at omfatte andre elementer af bilen som airconditionanlægget. Hun opfordrer derfor indtrængende bilindustrien til at træffe foranstaltninger på området efter at have hørt Europa-Kommissionen inden for rammerne af "frivillige aftaler".

EU har imidlertid nyttige værktøjer til rådighed til gennemførelse af disse politikker på europæisk plan, nemlig strukturfondene. Ordføreren mener, at der ved al finansiering fra Regionalfonden vedrørende opførelse af bygninger eller indgreb i byggesektoren bør tages højde for bygningernes energiadfærd samt muligheden for at anvende interne energikilder (geotermik – bioklima mv.).

Europa-Kommissionen opfordres derfor til at fortsætte med at integrere ikke blot den generelle anmodning om rationel anvendelse af energi, men også fremme af vedvarende energikilder gennem strukturfondene til alle europæiske regioner.

På denne måde støttes Lissabon-målene, det indre energimarked styrkes, og samtidig fremmes EU's internationale konkurrenceposition gennem en sektor, hvor EU spiller en førende rolle.

PROCEDURE

Titel	En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed - grønbog
Procedurenummer	2006/2113(INI)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	ENVI 18.5.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører:   Dato for valg	Evangelia Tzampazi 16.5.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	13.9.2006		10.10.2006
Dato for vedtagelse	10.10.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	44 1 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Georgs Andrejevs, Liam Aylward, Irena Belohorská, Johannes Blokland, John Bowis, Frieda Brepoels, Dorette Corbey, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Jill Evans, Anne Ferreira, Matthias Groote, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Jens Holm, Mary Honeyball, Caroline Jackson, Dan Jørgensen, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Urszula Krupa, Marie-Noëlle Lienemann, Peter Liese, Linda McAvan, Riitta Myller, Péter Olajos, Miroslav Ouzký, Karin Scheele, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Bogusław Sonik, María Sornosa Martínez, Antonios Trakatellis, Evangelia Tzampazi, Thomas Ulmer, Marcello Vernola, Anja Weisgerber, Åsa Westlund, Anders Wijkman
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	María del Pilar Ayuso González, Hélène Goudin, Kartika Tamara Liotard, Caroline Lucas, Bart Staes
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Fausto Correia
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (12.10.2006)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om grønbogen "En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed"
(2006/2113(INI))

Rådgivende ordfører: Hannu Takkula

FORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bemærker, at transport udgør næsten en tredjedel af den samlede energiefterspørgsel i Den Europæiske Union og er den sektor i EU, der har den næsthurtigste vækst i energiefterspørgslen; mener derfor, at det er nødvendigt med særlige foranstaltninger til fremme af en mere effektiv energianvendelse inden for de enkelte dele af transportsektoren for at sikre en bæredygtig energianvendelse i transportsektoren; minder om, at passagertransporten fortsat vil stige inden for alle transportformer, men mest inden for vejtransport og luftfart ;

2.  understreger, at transportsektoren er meget afhængig af mineraloliebaserede brændstoffer, hovedsagelig benzin, dieselolie og petroleum, der tilsammen udgør 98 % af den samlede energiefterspørgsel i transportsektoren; bemærker, at langt størstedelen af disse brændstoffer importeres fra tredjelande, hvilket rejser spørgsmål med hensyn til forsyningssikkerhed og bæredygtighed; bemærker, at større energieffektivitet, som i Kommissionens grønbog om energi tillægges grundlæggende betydning, først og fremmest skal opnås i transportsektoren, hvor 80 % af energiforbruget finder sted inden for vejtransporten, som skal gøres til en absolut prioritet;

3.  er af den opfattelse, at mængden af tilsætningsstoffer i dieselolie og benzin skal øges og, om nødvendigt, gøres obligatorisk for at få førstegenerationsbiobrændstofferne taget i brug;

4.  mener derfor, at transport spiller en vigtig rolle, når det gælder om at opnå en bæredygtig, konkurrencedygtig og sikker energiforsyning og -anvendelse inden for EU i betragtning af mulighederne for på kort sigt at opnå en konkret og målelig nedsættelse af forbruget og på mellemlang sigt at opnå en effektiv og bæredygtig forbedring af infrastrukturen; bemærker, at en kombineret udvikling af energistrategier og transportpolitik er nødvendig for at gøre industrien konkurrencedygtig på EU-plan;

5.  glæder sig over det lovgivningsmæssige initiativ og andre initiativer, som EU-institutionerne har taget, og som har forbedret energiintensiteten (efterspørgsel i primærenergi pr. enhed af BNP) i transportsektoren; opfordrer derfor til, at der træffes foranstaltninger til fremme af en europæisk platform for energibesparelse og brug af alternativ energi, særlig for transportsektoren, som ikke blot skal gælde vejtransport, men også luft- og søtransport;

6.  minder om, at disse initiativer omfatter foranstaltninger til forbedring af godstransportsystemets miljøpræstationer (Marco Polo II), afgifter på tunge godskøretøjer for benyttelse af visse infrastrukturer, fremme af nærskibsfarten, foranstaltninger til fremme af transport ad indre vandveje (Naiades), Cars 21-initiativet om at fremskynde udviklingen af mere energieffektive køretøjer, ændring af systemet til beskatning af køretøjer for at fremme anvendelse af energieffektive køretøjer, foranstaltninger til at lette indførelsen og anvendelse af biobrændstoffer i transportsektoren, udvikling af et "fælles luftrum" og SESAR-systemet, som vil nedsætte forbruget af flybrændstof, herunder optagelse af luftfarten i den europæiske emissionshandelsordning, og Galileo-projektet, der vil optimere trafikstyringen;

7.  fastholder, at yderligere fremskridt skal ske gennem udvikling af et sammenhængende transeuropæisk transportnet, primært inden for jernbanetransport, transport ad indre vandveje og nærskibsfart, og ved at finde den rigtige balance for den fremtidige udvikling af transportformer og fremme forskning og teknologisk innovation for at øge brændstofeffektiviteten, nedbringe afhængigheden af mineraloliebaserede brændstoffer, og reducere spildet ved at løse problemet med trafikal overbelastning og fly, der ligger i kø for at lande, og gennem yderligere forskning i energieffektive køretøjer og køretøjer, der drives af alternative brændstoffer, samt gennem foranstaltninger til at fremme anvendelsen af energieffektiv og miljøvenlig offentlig og privat transport, særlig i byområder.

8.  mener, at en mere effektiv luftfart og en nedsættelse af flyvningernes varighed, udvikling og anvendelse af energieffektive hybridbiler, der udnytter mulighederne inden for f.eks. brændselscelleteknologi og biobrændstoffer, og videreudvikling af sektoren for jernbanegods samt en forbedring af lastfaktoren for godstransport generelt ville medvirke til et mere begrænset og effektivt energiforbrug;

9.  mener, at det er nødvendigt med oplysningskampagner for at få de europæiske borgere til at ændre adfærd til fordel for mere bæredygtig mobilitet.

PROCEDURE

Titel	Europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed - Grønbog
Procedurenummer	2006/2113(INI)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	TRAN 18.5.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Hannu Takkula 21.3.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	14.9.2006		9.10.2006
Dato for vedtagelse	10.10.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	37 1 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Gabriele Albertini, Etelka Barsi-Pataky, Philip Bradbourn, Paolo Costa, Michael Cramer, Arūnas Degutis, Petr Duchoň, Saïd El Khadraoui, Robert Evans, Emanuel Jardim Fernandes, Roland Gewalt, Luis de Grandes Pascual, Ewa Hedkvist Petersen, Jeanine Hennis-Plasschaert, Stanisław Jałowiecki, Georg Jarzembowski, Dieter-Lebrecht Koch, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Jörg Leichtfried, Bogusław Liberadzki, Eva Lichtenberger, Patrick Louis, Erik Meijer, Robert Navarro, Seán Ó Neachtain, Josu Ortuondo Larrea, Willi Piecyk, Reinhard Rack, Dirk Sterckx, Ulrich Stockmann, Georgios Toussas, Marta Vincenzi, Corien Wortmann-Kool
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Zsolt László Becsey, Den Dover, Elisabeth Jeggle, Sepp Kusstatscher, Rosa Miguélez Ramos
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

UDTALELSE fra Regionaludviklingsudvalget (7.11.2006)

til Udvalget om Industri, Forskning og Energi

om en europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed - Grønbog
(2006/2113(INI))

Rådgivende ordfører: Oldřich Vlasák

FORSLAG

Regionaludviklingsudvalget opfordrer Udvalget om Industri, Forskning og Energi, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  bestyrker Kommissionen i dens indsats til fordel for en fælles tilgang til energipolitik, der vil føre til fuldt ud bæredygtige, konkurrencedygtige indre markeder, forsyningssikkerhed og nedsatte omkostninger for forbrugerne og universel adgang, og understreger, at denne politik skal omfatte en bæredygtig, sammenhængende, strategisk og målrettet subnational komponent;

2.  opfordrer indtrængende Kommissionen, medlemsstaterne, regionerne og de andre berørte parter til både som en del af de nationale strategiske referencerammer og i de operationelle programmer for perioden 2007-2013 samt i henhold til de strategiske retningslinjer, som blev vedtaget med Parlamentet, at gøre effektiv brug af de muligheder, som samhørighedspolitikken giver for at støtte denne europæiske strategi for bæredygtig, konkurrencedygtig og sikker energi;

3.  opfordrer indtrængende Kommissionen til at medtage forslagene i denne europæiske strategi i udarbejdelsen af den fjerde samhørighedsrapport, idet der rettes særlig opmærksomhed på den rolle, som sikker adgang til energi og diversificeret, bæredygtigt og effektivt energiforbrug spiller som en supplerende indikator for økonomisk, social og regional samhørighed; opfordrer Kommissionen til med dette for øje at fremme deltagelsen af og aktiviteterne for både EIB og de nye samhørighedsfinansieringsinstrumenter (JASPERS, JEREMIE og JESSICA) i projekter, der omfatter energieffektivitet og støtte til vedvarende energikilder;

4.  finder det nødvendigt fuldt ud at evaluere de nuværende foranstaltninger og praksis, der hører til energipolitikken på europæisk plan, og medlemsstaternes gennemførelse af disse foranstaltninger og først da at foreslå nye regler og institutioner, hvis det er nødvendigt;

5.  beklager, at den foreslåede energipolitik hovedsagelig er rettet mod forsyningsaspektet, og at energieffektivitetsspørgsmål ikke tillægges tilstrækkelig betydning som led i denne strategi; insisterer på, at en fælles energipolitik bør give klar prioritet til bæredygtig energieffektivitet, som allerede nu kan sikre ægte og målbare besparelser, samt til fornyelige og decentrale energikilder, navnlig i forbindelse med udstyr og teknologier, der anvendes af offentlige forsyningsselskaber og husholdninger; fastholder, at en fælles energipolitik også skal fastlægge betingelser, som giver mulighed for hurtigt og med en bedre virkning at udnytte nye teknologier, som kan bruges på kort og mellemlang sigt;

6.  anmoder om, at den regionale dimension bliver en integreret del af Unionens energipolitik med henblik på at fremme en mere afbalanceret fordeling af energiproduktion og -forbrug i hele EU's territorium for at sikre en bedre spredning af økonomiske aktiviteter og befolkning;

7.  fremhæver, at mange afsidesliggende områder og fjernområder har et betydeligt potentiale med hensyn til vedvarende energi, hvilket er knyttet til deres geografiske eller klimarelaterede særpræg (solskin, vind, biomasse, bølgeenergi); håber, at denne fremragende mulighed vil blive udnyttet i større omfang, navnlig for at yde et aktivt bidrag til opfyldelse af Kyoto-målene;

8.  understreger den centrale rolle, som lokale og regionale myndigheder spiller, og den potentielle rolle, som de vil kunne spille med hensyn til indførelse og gennemførelse af foranstaltninger, der vedrører inddragelse af teknologier til vedvarende energi og energibesparende teknologier i de projekter, de gennemfører, og som modtager fællesskabsstøtte og national støtte, f.eks. energieffektiviteten af bygninger, hvor energieffektivitetsdirektivets[1] fordele kan udnyttes fuldt ud; opfordrer de lokale og regionale myndigheder til at bruge de mest energieffektive infrastrukturer og tjenester i f.eks. udendørs belysningssystemer og offentlige transportsystemer;

9.  kræver, at der ydes integreret og kontinuerlig støtte til de lokale og regionale myndigheder, hvad angår energieffektivitets- og bæredygtighedsforanstaltninger under alle EU's finansieringsordninger, navnlig Strukturfondene, FP7, Intelligent Energi i Europa og generelt alle regionalpolitiske og finansieringstekniske foranstaltninger inden for samhørighedspolitikken for perioden 2007-2013, samt i forbindelse med EIB's aktiviteter;

10.  opfordrer Kommissionen til efter en struktureret dialog at offentliggøre en meddelelse om de lokale og regionale myndigheders rolle i energipolitikken, idet der lægges særlig vægt på energieffektivitet, ikke-CO₂-producerende fornyelige og/eller decentrale energikilder samt bæredygtig transport og energipolitikkens urbane dimension;

11.  opfordrer Kommissionen til at yde fuld støtte til et velfungerende indre marked for gas og elektricitet, som arbejder til fordel for alle europæiske borgere, ikke mindst med henblik på at overvinde de tidligere leverandørmonopolers dominans; slår endvidere til lyd for større sammenkobling mellem de nationale gas- og elektricitetsmarkeder, hvilket vil indebære særlige fordele for Unionens grænseregioner.

PROCEDURE

Titel	En europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed - Grønbog
Procedurenummer	2006/2113(INI)
Korresponderende udvalg	ITRE
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	REGI 18.5.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Oldřich Vlasák 11.7.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	4.10.2006
Dato for vedtagelse	6.11.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	24 2 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Stavros Arnaoutakis, Elspeth Attwooll, Jean Marie Beaupuy, Rolf Berend, Jana Bobošíková, Graham Booth, Bernadette Bourzai, Ambroise Guellec, Gábor Harangozó, Konstantinos Hatzidakis, Mieczysław Edmund Janowski, Tunne Kelam, Miroslav Mikolášik, Francesco Musotto, Lambert van Nistelrooij, Jan Olbrycht, Markus Pieper, Francisca Pleguezuelos Aguilar, Elisabeth Schroedter, Grażyna Staniszewska, Margie Sudre, Oldřich Vlasák
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Jan Březina, Mojca Drčar Murko, Emanuel Jardim Fernandes
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Chris Davies
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

• [1]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/32/EF af 5. april 2006 om energieffektivitet i slutanvendelserne og om energitjenester samt om ophævelse af Rådets direktiv 93/76/EØF (EUT L 114 af 27.4.2006, s. 64).

PROCEDURE

Titel	Europæisk energistrategi: bæredygtighed, konkurrenceevne og forsyningssikkerhed - Grønbog
Procedurenummer	2006/2113(INI)
Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet   om tilladelse	ITRE 18.5.2006
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	AFET 15.6.2006		DEVE 18.5.2006		INTA 18.5.2006		ECON 18.5.2006	ENVI 18.5.2006
	TRAN 18.5.2006		REGI 18.5.2006
Ingen udtalelse(r)   Dato for afgørelse
Udvidet samarbejde   Dato for meddelelse på plenarmødet
Ordfører(e)   Dato for valg	Eluned Morgan 20.3.2006
Oprindelig(e) ordfører(e)
Behandling i udvalg	13.7.2006			2.10.2006		9.10.2006	23.10.2006
Dato vedtaget	23.11.2006
Resultat af den endelige afstemning	+ - 0	34 0 3
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Šarūnas Birutis, Jan Březina, Jerzy Buzek, Giles Chichester, Lena Ek, Nicole Fontaine, David Hammerstein Mintz, Rebecca Harms, Romana Jordan Cizelj, Pia Elda Locatelli, Eugenijus Maldeikis, Eluned Morgan, Angelika Niebler, Reino Paasilinna, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Herbert Reul, Paul Rübig, Andres Tarand, Britta Thomsen, Patrizia Toia, Catherine Trautmann, Claude Turmes, Nikolaos Vakalis, Alejo Vidal-Quadras
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Gabriele Albertini, Alexander Alvaro, Ivo Belet, Zdzisław Kazimierz Chmielewski, Neena Gill, Matthias Groote, Pier Antonio Panzeri, Manuel António dos Santos, Esko Seppänen, Antonios Trakatellis
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Esther Herranz García, Francisco José Millán Mon
Dato for indgivelse	28.11.2006
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)