BETÆNKNING med henstillinger til Kommissionen om statut for det europæiske private selskab

29.11.2006 - (2006/2013(INI))

Retsudvalget
Ordfører: Klaus-Heiner Lehne
(Initiativ - forretningsordenens artikel 39)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

med henstillinger til Kommissionen om statut for det europæiske private selskab

(2006/2013(INI))

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til EF-traktatens artikel 192, stk. 2,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 39 og 45,

–   der henviser til meddelelse af 21. maj 2003 fra Kommissionen til Rådet og Europa-Parlamentet om modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse i Den Europæiske Union - Vejen frem" (KOM(2003)0284),

–   der henviser til Kommissionens offentlige høring om de fremtidige prioriteter i handlingsplanen om modernisering af selskabsretten og forbedret virksomhedsledelse samt høringens resultater,

–   der henviser til betænkning fra Retsudvalget (A6‑0434/2006),

A. der henviser til, at betingelsen i forretningsordenens artikel 39, stk. 2, om, at der ikke er et forslag under udarbejdelse, er opfyldt,

B.  der henviser til, at den offentlige høring i Europa-Parlamentets Retsudvalg den 22. juni 2006 understregede nødvendigheden af et europæisk privat selskab som selskabsform for små og mellemstore virksomheder, der udøver virksomhed på tværs af grænser,

C. der henviser til, at en eller flere fysiske eller juridiske personer, der ikke nødvendigvis er bosat eller etableret i en medlemsstat, bør kunne stifte et europæisk privat selskab (EPS) på Fællesskabets område i overensstemmelse med fællesskabsretlige bestemmelser og procedureregler, der skal fastsættes i en forordning,

D. der henviser til, at et europæisk privat selskab bør være en juridisk person og kun hæfte med selskabsformuen for forpligtelser over for kreditorer,

E.  der henviser til, at EPS giver virksomheder en yderligere og frivillig valgmulighed ud over de nationale selskabsformer, for så vidt angår valg af selskabsform,

F.  der henviser til, at det europæiske private selskab bør have mulighed for at vælge mellem en enstrenget og en tostrenget ledelsesstruktur,

G. der henviser til, at det europæiske private selskab i hjemstedsstaten skal indføres med gyldig postadresse i det nationale register, der er oprettet i henhold direktiv 68/151/EØF, idet der tages højde for mekanismer til kontrol af stiftelsesdokumentets indholdsmæssige rigtighed og ægthed,

H. der henviser til, at et europæisk privat selskab skal respektere medarbejdernes medbestemmelsesrettigheder som fastsat ved lov i selskabets hjemstedsstat og ifølge gældende fællesskabsret, og at omdannelsen af et selskab med medarbejdermedbestemmelse samt informations- og høringsrettigheder til et europæisk privat selskab ikke bør medføre tab af disse eksisterende rettigheder,

1.  anmoder Kommissionen om i løbet af 2007 at forelægge Parlamentet et lovgivningsmæssigt forslag på grundlag af EF-traktatens artikel 308 om statut for det europæiske private selskab og om at udarbejde forslaget inden for rammerne af en interinstitutionel debat og i overensstemmelse med de detaljerede henstillinger i bilaget;

2.  konstaterer, at disse henstillinger respekterer subsidiaritetsprincippet og borgernes grundlæggende rettigheder;

3.  finder, at forslaget er uden finansielle følgevirkninger;

4.  pålægger sin formand at sende denne beslutning og de detaljerede henstillinger i bilaget til Kommissionen, Rådet og medlemsstaternes parlamenter og regeringer.

BILAG TIL FORSLAGET TIL BESLUTNING:

DETALJEREDE HENSTILLINGER VEDRØRENDE INDHOLDET AF DEN RETSAKT, DER ANMODES OM

Henstilling 1 (Den fællesskabsretlige udformning af virksomhedsformen)

Europa-Parlamentet finder, at en statut for det europæiske private selskab i videst mulig omfang bør indeholde fællesskabsretlige bestemmelser og som følge heraf ikke henvise til national ret, således at den affattes som en fælles og endelig statut. Derfor skal de selskabsretlige bestemmelser i forordningen om statutten for det europæiske private selskab finde anvendelse ene og alene og de områder, der reguleres i denne forordning, lægges uden for medlemsstaternes lovgivnings anvendelsesområde. Dette gælder den retlige karakter, rets- og handleevnen, stiftelsen, ændringen af stiftelsesdokumentet, omdannelsen og opløsningen, navnet eller firmanavnet, organisationsstrukturen, organernes repræsentationsbeføjelser, erhvervelsen og tabet af medlemskabet og de med dette forbundne rettigheder og pligter, den hæftelse for selskabets forpligtelser, der påhviler selskabet, direktøren, medlemmerne af dets organer og selskabsdeltagerne, samt minimumsstandarder for selskabsledelsens ansvar over for selskabet. Statutten bør endvidere indeholde bestemmelser om selskabsorganernes funktionsmåde, afstemningsflertal, rådgivning til selskabsdeltagerne og betingelserne for køb og salg af selskabsandele. Disse bestemmelser skal kunne formuleres individuelt afhængig af behovene i det enkelte selskab. På de andre områder finder statutten principielt anvendelse og kun subsidiært mere vidtgående bestemmelser i følgende rangorden: andre fællesskabsretlige bestemmelser, bestemmelser om sammenlignelige selskabsformer i den medlemsstat, hvor selskabet har hjemsted. Sammenlignelige relevante selskabsformer i de enkelte medlemsstater anføres i et bilag.

Henstilling 2 (Fremgangsmåder ved stiftelsen)

Europa-Parlamentet finder, at det private europæiske selskab bør kunne stiftes ex nihilo eller ud fra et eksisterende selskab eller som følge af en fusion mellem selskaber eller inden for rammerne af et fælles datterselskab. Desuden bør et europæisk privat selskab kunne omdannes til et europæisk selskab.

Henstilling 3 (Indskudskapital)

Europa-Parlamentet finder, at det europæiske private selskabs indskudskapital bør opdeles i selskabsandele med en bestemt nominel værdi, at værdien af selskabsdeltagernes selskabsandele bør angives i hele euro, at mindstekapitalen skal være 10 000 EUR eller et tilsvarende beløb i en anden valuta på tidspunktet for registreringen, og at mindstekapitalen, som er bestemmende for deltagernes hæftelse, ikke nødvendigvis skal indbetales.

Henstilling 4 (Organisation)

Europa-Parlamentet foreslår, at det europæiske private selskab får mindst én direktør, og at de første direktører udnævnes af selskabsdeltagerne eller fremgår af selskabsaftalen, samt at direktøren ikke må være en person, der ved dom eller administrativ afgørelse i en medlemsstat har fået forbud mod at udøve et hverv, der kan sammenlignes med hvervet som direktør.

Henstilling 5 (Selskabsaftalens indhold)

Europa-Parlamentet foreslår, at selskabsaftalen indeholder følgende oplysninger: selskabets retlige form og navn, selskabets levetid, såfremt denne er begrænset, selskabets formål, selskabets hjemsted, selskabskapitalen og det eller de organ(er), der kan repræsentere selskabet over for tredjemand og for en domstol, samt det beløb, som hver enkelt selskabsdeltager skal erlægge for sine selskabsandele.

Henstilling 6 (Direktørernes hæftelse)

Europa-Parlamentet finder, at det europæiske private selskabs direktør(er) skal hæfte hver for sig eller solidarisk over for selskabet for alle handlinger, der er i strid med de civil- og strafferetlige bestemmelser, der gælder for selskabet.

Henstilling 7 (Direktørernes og selskabsdeltagernes hæftelse ved en formueforringelse)

Europa-Parlamentet finder, at selskabsorganerne skal hæfte solidarisk for skade, der forvoldes det europæiske private selskab, fordi selskabets handlinger forringer selskabets formue til fordel for et selskabsorgan, en selskabsdeltager eller en person, der står denne nært, at modtageren af en uretmæssig ydelse fra selskabet bør kunne pålægges tilbagebetaling, at hæftelse kun bør indtræde, når den pågældende handling ikke var i det europæiske private selskabs velforståede interesse, at en hæftelse navnlig ikke indtræder, når det europæiske private selskab følger en sammenhængende politik for en selskabsgruppe og eventuelle ulemper opvejes af fordelene ved tilhørsforholdet til selskabsgruppen, og at direktørernes eller selskabsdeltagernes hæftelse i henhold til andre retsforskrifter bør forblive uændret.

Henstilling 8 (Forordningens bilag)

Europa-Parlamentet foreslår, at forordningen får bilag med følgende indhold:

a)        standardartikler i selskabsaftalen, som helt eller delvist kan anvendes af selskabsdeltagerne,

b)        for hver medlemsstat de selskabsformer, der kan ligestilles med det europæiske private selskab på områder, der ikke er omfattet af forordningen, navnlig for så vidt angår regnskabsaflæggelse samt strafferetlige, social- og arbejdsretlige bestemmelser,

c)        selskabsorganernes betegnelser på Den Europæiske Unions forskellige officielle sprog.

Henstilling 9 (Årsregnskabet)

Europa-Parlamentet finder, at de europæiske private selskaber skal være omfattet af de harmoniserede regler om regnskabsaflæggelse (som fastsat i direktiv 78/660/EØF[1] og 83/349/EØF[2]), der er gældende i medlemsstaterne for sammenlignelige selskabsformer.

Henstilling 10 (Omdannelsesmuligheder)

Europa-Parlamentet finder, at et europæisk privat selskab bør have mulighed for at fusionere[3], flytte hjemsted, spalte sig op og ændre selskabsform til et europæisk aktieselskab[4], og nærmere bestemt så vidt muligt i henhold til allerede harmoniseret fællesskabsret. Foreligger der ikke relevant fællesskabsret, bør medlemsstaternes lovgivning, der er gældende på sammenlignelige retlige former, finde anvendelse. Europa-Parlamentet mener desuden, at reglerne om medbestemmelse i hjemstedsstaten og ifølge fællesskabsretten i den forbindelse bør finde anvendelse, og at det også skal være muligt at omdanne nationale selskaber til europæiske private selskaber, samtidig med at eksisterende arbejdstagerrettigheder bevares. Dette gælder også ved omdannelse af et europæisk privat selskab tilbage til en national selskabsform.

Henstilling 11 (Opløsning, likvidation, insolvens eller betalingsstandsning)

Europa-Parlamentet finder, at direktørerne for et europæisk privat selskab, når selskabets insolvens er et faktum, skal være forpligtet til uden bevidst forsinkelse og senest efter tre uger at indgive begæring om indledning af insolvensbehandling, at de ved tilsidesættelse af denne forpligtelse over for kreditorer, der herved påføres et tab, bør hæfte umiddelbart og solidarisk, og at europæiske private selskaber, for så vidt angår opløsning, likvidation, insolvens, betalingsstandsning og sammenlignelige forhold, i øvrigt skal være omfattet af de bestemmelser, der finder anvendelse på selskaber, som de i henhold til denne forordning bliver sidestillet med i den enkelte medlemsstat. Hvad angår insolvens, bør de bestemmelser, der er gældende, hvor selskabets har sit hjemsted, finde anvendelse.

• [1]  Rådets fjerde direktiv 78/660/EØF af 25. juli 1978 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om årsregnskaberne for visse selskabsformer (EFT L 222 af 14.8.1978, s. 11), senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/46/EF (EUT L 224 af 16.8.2006, s. 1).
• [2]  Rådets syvende direktiv 83/349/EØF af 13. juni 1983 på grundlag af traktatens artikel 54, stk. 3, litra g), om konsoliderede regnskaber (EFT L 193 af 18.7.1983, s. 1), senest ændret ved direktiv 2006/46/EF.
• [3]  Direktiv.
• [4]  Forordning.

BEGRUNDELSE

I. Baggrund

Statutten for det europæiske private selskab skal tilbyde små og mellemstore virksomheder en selskabsform, der gør det lettere for dem at udøve deres virksomhed på tværs af grænser. Behovet for en sådan statut blev senest anført under en høring i Europa-Parlamentets Retsudvalg den 22. juni 2006.

For at gennemføre det indre marked og dermed forbedre den økonomiske og sociale situation i Fællesskabet skal den største del af vægten læges på at fjerne handelshindringer. Et sådant tiltag vil dog være ufuldstændigt, hvis man ikke i tilsvarende grad udvikler produktionsfaktorerne på fællesskabsniveau og tilpasser dem det stadigt mere integrerede indre marked.

Mens det europæiske aktieselskab (SE) er udtænkt for store selskaber, retter det europæiske private selskab sig mod små og mellemstore virksomheder. Udarbejdelsen af SE-statutten var langsommelig, resultatet er ikke tilfredsstillende og markedet har endnu ikke taget imod SE som en selskabsform for aktieselskaber. Dette skyldes bl.a., at det europæiske aktieselskab ikke har en fælles europæiske retlig form, men er forblevet et stykværk som følge af de mange henvisninger til national ret. Dette øger retsusikkerheden og gør det ikke økonomisk fordelagtigt.

II. Ordførerens holdning

1. Indhold

Statutten for det europæiske private selskab bør undgå de ovennævnte ulemper, der er ved SE-statutten. Henvisninger til national ret bør derfor i videst muligt omfang undgås, og der skal dannes en fælles europæisk retlig form. Hermed sænkes automatisk udgifterne til rådgivning, da forskellige medlemsstaters nationale ret ikke længere skal finde anvendelse ved virksomhed på tværs af grænser men derimod den fælles statut. Nødvendige henvisninger, navnlig på harmoniserede retsområder (f.eks. registre og regnskabsaflæggelse), kan dog ikke undgås.

Behovet for ensartethed skyldes, at små og mellemstore virksomheder ofte bliver beskæftiget på tværs af grænser gennem salgs- og serviceselskaber (datterselskaber). For at gøre det lettere for virksomhederne skal datterselskaberne ideelt set dannes og ledes efter de samme regler i alle medlemsstaterne. For at gøre en ny retlig form lettere tilgængelig for økonomiske aktører fra forskellige retlige traditioner er det endvidere nødvendigt i videst mulig omfang at stille forskellige former til rådighed. Herunder hører også virksomhedens ret til at vælge mellem en enstrenget eller tostrenget ledelsesstruktur.

For at et privat selskab kan forblive fleksibelt i samhandelen, bør det endvidere have forskellige omdannelsesmuligheder til rådighed. Herunder hører muligheden for at fusionere, flytte hjemsted og børsnotering (ændring af selskabsformen til et europæisk aktieselskab). Her bør der i videst muligt omfang anvendes harmoniseret fællesskabsret.

I den sammenhæng er det også klart, at der er behov for et direktiv om grænseoverskridende flytning af selskabers hjemsted.

En statut skal dog mere end blot at forenkle selskabsdannelsen og -organisationen. Den skal føre til en passende fordeling mellem selskabets organer. For det andet skal den samtidig bidrage til at sikre samhandelen og beskytte virksomhedskreditorer. Dette sker bl.a. ved passende ansvarsregler. Forholdet mellem kreditorbeskyttelse og en fleksibel udformning af virksomhedsdannelsen bliver endvidere berørt ved reglerne for indskudskapitalen. Med henstillingen skal princippet om mindstekapital fastholdes, mens der dog skal afstås fra kravet om kontant indbetaling. Et yderligere aspekt af kreditorbeskyttelsen er begrænsningerne i udlodningen, således at selskabets mindstekapital bevares til kreditorerne, og der gives adgangen til den formue, der uretmæssigt er gået individuelle selskabsdeltagere.

2. Fremgangsmåden

I henhold til EF-traktatens artikel 192, stk. 2, og artikel 39 og 45 i Europa-Parlamentets forretningsorden har Europa-Parlamentet valgt at udarbejde en initiativbetænkning. Dermed opfordrer den Kommissionen til at udarbejde forslag til en retsakt. Ifølge den interinstitutionelle rammeaftale mellem Parlamentet og Kommissionen (underskrevet den 26. maj 2005) er Kommissionen forpligtet til tage denne opfordring i betragtning.

Ved udarbejdelsen af udkastet til betænkning havde ordføreren adgang til tre forslag til en statut for det europæiske private selskab, nemlig et udkast fra Industri- og Handelskammeret i Paris (arbejdsgruppen CCIP/MEDEF), et udkast fra prof. Dr. Hommelhoffs tidligere professorat ved universitetet i Heidelberg (af PD dr. Teichmann) og endelig et udkast fra notar dr. Vossius fra München.

PROCEDURE

Titel

Henstillinger til Kommissionen om statut for det europæiske private selskab

Procedurenummer

2006/2013(INI)

Korresponderende udvalg

JURI

Dato for meddelelse på plenarmødet om tilladelse (artikel 45)

19.1.2006

Dato for meddelelse på plenarmødet om tilladelse (artikel 39)

Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet

Ingen udtalelse(r)   Dato for afgørelse

EMPL 20.10.2006

Udvidet samarbejde   Dato for meddelelse på plenarmødet

Ordfører(e)   Dato for valg

Klaus-Heiner Lehne 12.12.2005

Oprindelig(e) ordfører(e)

Behandling i udvalg

22.6.2006

3.10.2006

Dato vedtaget

21.11.2006

Resultat af den endelige afstemning

+: –: 0:

21 0 0

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Maria Berger, Carlo Casini, Rosa Díez González, Giuseppe Gargani, Klaus-Heiner Lehne, Katalin Lévai, Antonio López-Istúriz White, Achille Occhetto, Aloyzas Sakalas, Gabriele Stauner, Andrzej Jan Szejna, Diana Wallis og Jaroslav Zvěřina

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Nicole Fontaine, Jean-Paul Gauzès, Othmar Karas, Eva Lichtenberger, Arlene McCarthy og Manuel Medina Ortega

Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2, til stede ved den endelige afstemning

Sharon Bowles, Albert Deß og Ewa Klamt

Dato for indgivelse

0.0.0000

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

...