INDSTILLING VED ANDENBEHANDLING om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde

5.12.2006 - (11944/2/2006– C6‑0357/2006 – 2004/0220(COD)) - ***II

Udviklingsudvalget
Ordfører: Gay Mitchell

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde

(11944/2/2006 – C6‑0357/2006 – 2004/0220(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: andenbehandling)

Europa-Parlamentet,

–   der henviser til Rådets fælles holdning (11944/2/2006 – C6‑0357/2006),

–   der henviser til sin holdning ved førstebehandling[1] til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0629)[2],

–   der henviser til Kommissionens ændrede forslag (KOM(2004)0629/2)[3],

–   der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 2,

–   der henviser til forretningsordenens artikel 67,

–   der henviser til indstilling ved andenbehandling fra Udviklingsudvalget (A6-0448/2006),

1.  godkender den fælles holdning;

2.  konstaterer, at retsakten er vedtaget i overensstemmelse med den fælles holdning;

3.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

4.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

5.  pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

• [1]  Vedtagne tekster af 18.5.2006, P6_TA(2006)0217.
• [2]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.
• [3]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

1. Baggrund

Kommissionens forslag til en forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejdet og det økonomiske samarbejde, som var starten på den procedure, der førte til et nyt retsgrundlag for EF’s udgifter på udviklingsområdet, blev forelagt den 29. september 2004. I løbet af to år efter offentliggørelsen af forslaget fulgte den lovgivningsmæssige proces en vej, som var indviklet, snoet og til tider fyldt med vanskeligheder. Men man er nået ret langt med behandlingen af teksten i løbet af den tid.

Ordførerens holdning til det oprindelige forslag var, at det var meget vidtrækkende og helt uacceptabelt for Parlamentet. Det greb både ind over for Parlamentets beføjelser under den fælles beslutningsprocedure og principperne for selve udviklingspolitikken. Den første reaktion, som var et tegn på, at Parlamentet ville forkaste forslaget, blev vedtaget enstemmigt i Udviklingsudvalget og blev ligeledes støttet enstemmigt af de tre andre udvalg, som afgav udtalelse. Denne tilgang medførte, at Kommissionen og Rådet vendte tilbage til forhandlingsbordet, og at de i sidste ende blev overbevist om at respektere Parlamentets beføjelser under den fælles beslutningsprocedure, ikke kun med hensyn til udviklingsinstrumentet, men også for andre instrumenter for eksterne aktioner i "Prodi-pakken”.

Der er blevet gjort meget store fremskridt med hensyn til udviklingsinstrumentet som følge af de langvarige og vanskelige forhandlinger – i den grad, at den endelige forordning i sin udformning vil være helt uigenkendelig fra dem, som udgjorde rammen for det oprindelige forslag. Der var tidspunkter, hvor andre institutioners fremgangsmåde udgjorde et pres i stedet for forhandlinger og respekt af Europa-Parlamentet som medlovgiver. Det var også overraskende, at Udviklingsudvalget til tider skulle sætte sig op imod andre kræfter i Parlamentet, som havde mindre forståelse for, at institutionens egne beføjelser stod på spil. Udviklingsudvalget stod under alle disse begivenheder samlet og fastholdt sit standpunkt.

2. Rådets fælles holdning

Den fælles holdning, som Rådet sendte Parlamentet den 23. oktober 2006, indeholder mange elementer, som blev indarbejdet på Parlamentets anmodning. Blandt de vigtigste er:

a) Tidsbegrænset lovgivning

Kommissionens oprindelige forslag indeholdt ikke nogen bestemmelser om udløbsdato eller midtvejsevaluering. Der blev opnået enighed om disse spørgsmål tidligt i forhandlingsfasen, for alle instrumenter for eksterne aktioner således, at de alle udløber ved udgangen af de nye finansielle overslag i 2013, og at revisionen vil starte i 2009.

b) Et specifikt instrument for udviklingspolitik

Det var et stort problem for Udviklingsudvalget, at det oprindelige forslag ikke indeholdt et instrument til finansiering navnlig af udviklingspolitikken. Forslaget blandede i stedet politikken for udviklingslande med politikken for industrilande og gjorde det dermed umuligt at fastsætte klare målsætninger eller specifikke politikprioriteringer for nogen af dem. Efter megen uenighed om lovgivningsstrukturen for eksterne aktioner nåede Udviklingsudvalgets forhandlere frem til enighed om, at industrilandene skulle omfattes af en anden lovgivning, og Udvalget om International Handel har modtaget et nyt forslag om dette. Den fælles holdning sikrer det, som Udviklingsudvalget ønskede – et instrument, som specielt var udviklet til udviklingslande, det såkaldte instrument for udviklingssamarbejde eller DCI.

Parlamentet kæmpede også for og fik indført et særligt instrument for menneskerettigheder, som vil være en fortsættelse af det europæiske initiativ for demokrati og menneskerettigheder. Lovgivningsproceduren for dette instrument er ikke afsluttet.

c) Et samlet retsgrundlag for udvikling - artikel 179

Parallelt med forhandlingerne om lovgivningsstrukturen var der en tilsvarende drøftelse om retsgrundlaget for DCI. Det oprindelige forslag var baseret på to af EF-traktatens artikler – artikel 179, som vedrører udvikling, og artikel 181 a, som vedrører samarbejde med tredjelande. Ordførerens argument, som er i overensstemmelse med den juridiske rådgivning fra Parlamentets Juridiske Tjeneste og Rådet, var, at artikel 181 a ikke finder anvendelse på udviklingslande, og at DCI kun bør baseres på artikel 179. Dette er fuldt ud lykkedes for Parlamentet.

d) Udarbejdelse af politikker ved hjælp af proceduren med fælles beslutningstagning

Et andet betydeligt problem med Kommissionens oprindelige forslag var, at det havde til formål næsten helt at fjerne Parlamentets ret til at udarbejde en politik for udviklingslande ved hjælp af proceduren med fælles beslutningstagning. Kommissionen ønskede at fjerne udarbejdelse af politikker fra lovgivningens anvendelsesområde og i stedet gøre brug af ikke-bindende meddelelser. De eneste bindende bestemmelser ville derefter blive indarbejdet i strategidokumenter for det enkelte land, region eller tematiske program, og disse skulle vedtages ved hjælp af komitologi uden Parlamentets indflydelse.

Udviklingsudvalgets forhandlere forkastede i lighed med Rådet tilgangen med at udarbejde politikker ved hjælp af Kommissionens meddelelser og koncentrerede sig om at sikre, at udarbejdelse af politikker stadig var omfattet af den lovgivningsmæssige procedure med fælles beslutningstagning.

Den fælles holdning, som er resultatet af forhandlinger med Rådet, har et meget stort politisk indhold, og imødekommer næsten på alle punkter Parlamentets bekymringer. Dette skyldes hovedsagelig det politiske indhold af de 13 forordninger, som vil blive erstattet af det nye DCI, hvilket Parlamentet og Rådet næsten fuldt ud var nået til enighed om under proceduren med fælles beslutningstagning.

e) Mere detaljerede finansielle bestemmelser

Forslagets finansielle bestemmelser var et andet punkt, som gav anledning til alvorlig bekymring, idet de var særdeles generelle og meget langt fra den detaljeringsgrad, som Parlamentet som budgetmyndighed var vant til at beskæftige sig med. De eneste oplysninger var den samlede finansieringsramme for hele instrumentet sammen med et beløb for AVS-samarbejdet, hvilket efterfølgende blev fjernet, da Det Europæiske Råd vedtog at holde EUF uden for budgettet. Tidligere havde der været en separat finansieringsramme vedtaget i fællesskab for hvert program, som fremgik af de separate forordninger, og Udviklingsudvalgets forhandlere insisterede derfor på, at denne praksis skulle fortsætte. Den fælles holdning indeholder nu en opdeling af midler pr. program, og i nogle tilfælde inden for et program (som f.eks. for ikke-statslige aktører, som nu har et fælles program sammen med lokale myndigheder, og som medfører, at det bliver nødvendigt at anmode om en yderligere opdeling af midlerne for at sikre, at de fortsat vil modtage midler i et omfang, som svarer til deres årlige tildelinger i de tidligere år).

3. Nye perspektiver

Der er også områder, hvor det nye DCI vil afvige betydeligt fra alle andre former for lovgivning på udviklingsområdet, som er gået forud for det, og at det er i denne forbindelse, at Parlamentet virkelig har opnået noget af betydning.

a) OECD's Komité for Udviklingsbistand lovmæssigt anerkendt

Det nye DCI vil for første gang indarbejde i lovtekster den internationalt accepterede definition af udviklingspolitik, som er fastsat af OECD’s Komité for Udviklingsbistand. Dette er et væsentligt skridt for at sikre, at udviklingsbudgettet ikke bliver brugt til andre politiske mål. Et hundrede procent af de geografiske programmer vil blive udformet på en sådan måde, at de er i overensstemmelse med DAC’s modtagelseskriterier for offentlig udviklingsbistand, og det samme vil være tilfældet for mindst 90 % af tildelingerne under de tematiske programmer. De resterende 10 % af tildelingerne til de tematiske programmer vil blive anvendt til ikke-udviklingsforanstaltninger under programmet for migration og miljøprogrammet, herunder gennemførelse af internationale miljøaftaler og bistand til en række sekretariater for en række internationale konventioner på miljøområdet.

b) Aftale om udgiftsmål i forbindelse med DCI

En erklæring fra Kommissionen, som er vedføjet det nye DCI, vil også for første gang indeholde et benchmark, som Udviklingsudvalget har anvendt siden 2003 for at skabe øget fokus omkring de vigtige områder inden for millenniums-udviklingsmålene, som er grundlæggende uddannelse og grundlæggende sundhed. Kommissionen har aldrig tidligere accepteret udvalgets benchmark på 20 % for disse områder, og selv om Parlamentet har opført det i budgettet i de sidste tre år, har Kommissionen nægtet at gennemføre det. Tildelingerne til disse områder har været ynkeligt lave. Kommissionen forpligter sig imidlertid nu i erklæringen, der er vedføjet til DCI, at stræbe efter at nå dette benchmark inden 2009 (der er blevet tilføjet en yderligere kategori vedrørende sekundær uddannelse, idet dette er særdeles vigtigt for mellemindkomstlandene i Latinamerika). Ordføreren mener ligesom andre medlemmer af forhandlingsgruppen, at dette er en meget betydelig fordel for Parlamentet.

c) Demokratisk kontrol af programmeringsdokumenter – et fremskridt

Der er også opnået visse fremskridt med hensyn til dialogen mellem Parlamentet og Kommissionen om udkast til strategidokumenter for at gøre det muligt at gennemføre en effektiv parlamentarisk kontrol af DCI’s gennemførelse. Det var en særlig prioritering at sikre, at Parlamentet kunne gribe ind i tide, for at dets indflydelse ville have nogen betydning, inden strategidokumenterne blev vedtaget. Selv om der var nogle forbehold med hensyn til dette spørgsmål i Rådet, opnåede Parlamentet et tilsagn om, at Kommissionen altid vil være åben for drøftelser med medlemmer af Europa-Parlamentet om generelle eller landespecifikke spørgsmål. Parlamentet kan selv bestemme i hvilken form, det ønsker at præsentere sig selv i en sådan dialog. Denne aftale vil blive formaliseret i en brevveksling mellem formanden for Udviklingsudvalget og kommissærerne Ferrero-Waldner og Michel, inden afstemningen om ordlyden af den fælles holdning finder sted.

d) Parlamentets øgede rolle i forbindelse med midtvejsevalueringen

Selv om lovgivningsteksten foreskriver, at instrumentet skal tages op til revision senest den 31. december 2010, blev Parlamentet og Kommissionen enige om, at inden Kommissionen foretager revisionen, undersøger Parlamentet instrumentets drift for at finde frem til eventuelle situationer med fejl, som kan være opstået. Parlamentets rapport vil blive behandlet af Kommissionen, når den gennemfører revisionen af instrumentet. Revisionen vil blive gennemført i 2009. Hvis der findes frem til problemer, som kræver, at instrumentet tilpasses, vil Kommissionen forelægge de nødvendige lovgivningsforslag. Denne aftale vil blive bekræftet af Kommissionen, inden afstemningen om ordlyden af den fælles holdning finder sted.

4. Ordførerens henstilling

Den fælles holdning repræsenterer den aftale, som blev indgået ved afslutningen på forhandlingerne og godkendt af Udviklingsudvalget på mødet den 3. oktober 2006.

Ordføreren kan ikke med god samvittighed med hensyn til reproduktiv sundhed støtte terminologien, der er anvendt i betragtning 18, artikel 5, stk. 2 og artikel 12, stk. 2, litra a), hvis WHO’s definition, som omfatter ”afbrydelse af uønskede graviditeter” finder anvendelse. I min tilgang til DCI har jeg forsøgt at imødekomme andre og var særdeles skuffet over, at mine oprigtige bekymringer med hensyn til dette spørgsmål ikke fik støtte. Jeg meddeler derfor, at jeg vil støtte bestræbelser på at ændre denne ordlyd.

Med undtagelse af dette mener ordføreren, at den fælles holdning, som er fastlagt af Rådet, er et meget godt resultat for Europa-Parlamentet.

PROCEDURE

Titel	Rådets fælles holdning med henblik på vedtagelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning om oprettelse af et instrument til finansiering af udviklingssamarbejde
Referencer	11944/2/2006 – C6-0357/2006 – 2004/0220(COD)
Dato for EP's førstebehandling - P-nr.	18.5.2006	P6_TA(2006)0217
Kommissionens forslag	KOM(2004)0629 – C6-0128/2004
Kommissionens ændrede forslag	KOM(2004)0629/2
Dato for meddelelse på plenarmødet om modtagelse af den fælles holdning	23.10.2006
Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	DEVE 26.10.2006
Ordfører(e)   Dato for valg	Gay Mitchell 6.10.2004
Oprindelig(e) ordfører(e)
Behandling i udvalg	6.11.2006
Dato for vedtagelse	30.11.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	21 0 1
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Margrete Auken, Alessandro Battilocchio, Margrietus van den Berg, Danutė Budreikaitė, Alexandra Dobolyi, Filip Kaczmarek, Ģirts Valdis Kristovskis, Maria Martens, David Martin, Miguel Angel Martínez Martínez, Gay Mitchell, Luisa Morgantini, Horst Posdorf, Pierre Schapira
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	John Bowis, Milan Gaľa, Alain Hutchinson, Jan Jerzy Kułakowski, Linda McAvan, Manolis Mavrommatis, Karin Scheele, Anne Van Lancker
Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2, til stede ved den endelige afstemning
Dato for indgivelse	5.12.2006
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)