BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald

15.12.2006 - (KOM(2005)0667 – C6–0009/2006 – 2005/0281(COD)) - ***I

Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed
Ordfører: Caroline Jackson

Berigtigelser/tilføjelserVælgERR01

• ERR01 (PDF - 104 KB)
• ERR01 (DOC - 37 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald

(KOM(2005)0667 – C6–0009/2006 – 2005/0281(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2005)0667)[1],

–       der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, og artikel 175, stk. 1 (C6‑0009/2006),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 51,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed og udtalelse fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (A6–0466/2006),

1.      godkender Kommissionens forslag som ændret;

2.      anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

3.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ændringsforslag 1 Betragtning 1 a - 1 c (nye)
	(1a) Det primære mål for enhver form for affaldspolitik bør være at minimere de negative virkninger af affaldsproduktion og -håndtering for miljø og sundhed. Affaldslovgivningen bør ligeledes sigte mod at reducere brugen af ressourcer og fremme den praktiske anvendelse af affaldshierarkiet.
	(1b) Rådet fastslog i sin resolution af 24. februar 1997, at affaldshåndtering bør prioritere forebyggelse af affald højest, og at genbrug og materialegenanvendelse bør foretrækkes frem for energiudnyttelse af affald, når de er bedst for miljøet.
	(1c) Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram bekræftede denne målsætning for at opnå en væsentlig samlet reduktion af affaldsmængderne og for at opstille mål, der skal opfyldes på dette grundlag.
Begrundelse
Formålet med affaldshåndtering bør være at minimere følgerne af produktion og håndtering af affald og derved bidrage til at mindske ressourceforbruget. Der bør derfor anvendes et etableret hierarki, som sikrer de eksisterende politiske målsætningers kontinuitet.
Opmærksomheden bør henledes på det allerede eksisterende grundlag for et femtrinshierarki for affaldshåndtering, hvor førsteprioriteten er forebyggelse efterfulgt af de løsninger, der er bedst for miljøet.
Der henvises til målsætningen om affaldsforebyggelse i Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse om Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram for at understrege betydningen af en væsentlig samlet reduktion og opstillingen af målsætninger.
Ændringsforslag 2 Betragtning 6 a (ny)
	(6a) En ændring af det eksisterende produktions- og forbrugssystem er tvingende nødvendig. Hovedformålet er at ændre forbrugsmønstret, så det bliver bæredygtigt, og at udvirke, at udvindingen af råmaterialer samt produktion og produktdesign i så høj grad som muligt svarer til de naturlige processer og designformer.
Ændringsforslag 3 Betragtning 6 b (ny)
	(6b) Samfundet er primært afhængig af produkter bestående af en række forskellige materialer, f.eks. økologiske, mineralske og syntetiske materialer, der ofte er sammensatte og dermed bliver til kompositmaterialer. Sådanne materialer bør bruges og behandles på en sådan måde, at de, når produktets brugstid er forbi, ikke bliver til ubrugeligt affald.
Ændringsforslag 4 Betragtning 10 a (ny)
	(10a) Lovgivningen om affald bør sigte mod at reducere udnyttelsen af naturressourcerne og fremme anvendelsen af affaldshierarkiet.
Begrundelse
Affaldshierarkiet bør danne grundlag for affaldspolitikken, da det er baseret på miljøhensyn. Anvendelse af affaldshierarkiet fører derfor til miljøfordele og bidrager til en effektiv udnyttelse af naturressourcerne og reduceret energiafhængighed ved at fremme minimering af affaldsproduktion og materialegenanvendelse af affald.
Ændringsforslag 5 Betragtning 11
(11) Der bør tilføjes en definition på begrebet "genbrug" til præcisering af, hvad denne operation omfatter som led i affaldsbehandling generelt, og hvilken rolle genbrug af materialer og produkter, der er omfattet af definitionen på affald, spiller. Definitionen på genbrug bør ikke omfatte genbrug af produkter, som ikke først er blevet til affald, og bør derfor kun omfatte aktiviteter, som fører til genbrug af produkter eller komponenter, der er blevet til affald.	(11) Der bør tilføjes en definition på begrebet "genbrug" til præcisering af, hvad denne operation omfatter i forbindelse med EU's affaldshåndteringspolitik. Definitionen bør udformes på en sådan måde, at den omfatter alle operationer, der defineres som genbrug i Fællesskabets eksisterende produktspecifikke affaldslovgivning.
Begrundelse
Nye definitioner under affaldsrammedirektivet bør tage hensyn til eksisterende definitioner i produktspecifikke affaldsdirektiver (f.eks. definitionerne af "genbrug" i direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (artikel 3, nr. 5), direktiv 2000/53/EF om udrangerede køretøjer (artikel 2, nr. 6) og direktiv 2002/96/EF om affald af elektrisk og elektronisk udstyr (artikel 3, litra d)).
Ændringsforslag 6 Betragtning 13
(13) Definitionerne på nyttiggørelse og bortskaffelse bør ændres, så der sikres en klar sondring mellem de to begreber, der hviler på en reel forskel i miljøbelastningen fra de pågældende operationer og nærmere betegnet på, om en given operation fører til substitution af naturressourcer i erhvervslivet eller ej. Herudover bør der tilføjes en korrektionsmekanisme til klarlægning af tilfælde, hvor denne sondring vanskeligt lader sig anvende i praksis, eller hvor klassifikationen af aktiviteten som nyttiggørelse ikke stemmer overens med operationens faktiske miljøbelastning.	(13) Definitionerne på nyttiggørelse og bortskaffelse bør ændres, så der sikres en klar sondring mellem de to begreber, der hviler på en reel forskel i miljø- og sundhedsbelastningen fra de pågældende operationer og på, om en given operation fører til en ønskværdig substitution af naturressourcer i erhvervslivet eller ej. Herudover bør der tilføjes en korrektionsmekanisme til klarlægning af tilfælde, hvor klassifikationen af aktiviteten som nyttiggørelse ikke stemmer overens med operationens faktiske miljøbelastning.
Begrundelse
Sundhedsbelastningen bør ligeledes inddrages. Når naturressourcer erstattes af affald med henblik på nyttiggørelse snarere end bortskaffelse, skal det være forbundet med en fordel. Der skal ikke blot være tale om en vilkårlig erstatning. En korrektionsmekanisme via komitologi kan kun accepteres i forbindelse med bekæmpelse af simuleret nyttiggørelse, men ikke med henblik på at foretage en særlig skelnen mellem nyttiggørelse og bortskaffelse.
Ændringsforslag 7 Betragtning 14 a (ny)
	(14a) For at klarlægge visse aspekter af definitionen på affald ville det også være nyttigt at specificere, hvornår et materiale eller et stof, som er resultatet af en produktions- eller udvindingsproces, hvis primære formål ikke er at producere det, og som indehaveren ikke agter at skille sig af med, men at udnytte, bliver et biprodukt. Kommissionen bør udstede fortolkende retningslinjer på grundlag af allerede eksisterende lovgivning. Hvis dette viser sig at være utilstrækkeligt, bør Kommissionen, om nødvendigt og under særlig hensyntagen til miljø- og sundhedsmæssige aspekter og de i lovgivningen fastsatte betingelser, fremsætte lovgivningsmæssige forslag med klare kriterier for bestemmelse i hvert enkelt tilfælde af, hvornår sådanne materialer og stoffer kan betragtes som ikke henhørende under definitionen på affald. I mangel af sådanne foranstaltninger på EU-plan eller af nogen gældende europæisk lovgivning bør de pågældende materialer eller stoffer fortsat betragtes som affald.
Ændringsforslag 8 Betragtning 15
(15) Omkostningerne bør fordeles på en måde, der afspejler de virkelige miljøomkostninger ved affaldsproduktion og ‑håndtering.	(15) Omkostningerne bør fordeles på en måde, der afspejler de virkelige miljøomkostninger ved affaldsproduktion og ‑håndtering. Princippet om, at forureneren betaler, og produktansvarsprincippet bør finde anvendelse i denne forbindelse. Især individuelt producentansvar er et redskab, der kan anvendes til at fremme affaldsforebyggelse, genbrug og genanvendelse ved at sikre, at producenter tager højde for følgerne af deres produkters livscyklus, herunder belastningen efter produkternes levetid, og udvikler hensigtsmæssigt design.
Begrundelse
De programmer om forebyggelse af affald, der tidligere er udarbejdet, har ikke opfyldt forventningerne. Den udtrykkelige fremhævelse af princippet om, at forureneren betaler, og produktansvarsprincippet skal tage højde for affaldsforebyggelsens særlige betydning. Foranstaltninger, der blot fører til flere administrative byrder og dermed større omkostninger uden samtidig at indebære tilsvarende fordele for miljøet, må afvises.
I Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram efterlystes specielt en videreudvikling af producentansvar, og princippet er allerede blevet indarbejdet i andre af affaldslovgivningens bestemmelser, især i WEEE-direktivet og direktivet om udrangerede køretøjer.
Ændringsforslag 9 Betragtning 16 a (ny)
	(16a) Medlemsstaterne opretholder den nødvendige grad af miljøbeskyttelse, men garanterer samtidig fyldestgørende og omkostningsbesparende løsninger til håndtering af affald fra genanvendelsesoperationer i erkendelse af, at genanvendelsesanlæg spiller en afgørende rolle med hensyn til nedbringelse af mængden af affald til endelig bortskaffelse. Denne form for restaffald hæmmer i væsentlig grad en yderligere forøgelse af genanvendelseskapaciteten, og de kompetente myndigheder bør tage de nødvendige skridt til opfyldelse af målet om at få skabt et genanvendelsessamfund.
Begrundelse
Mere genanvendelse betyder mere restaffald, og etableringen af et "genanvendelsessamfund" kræver en fyldestgørende planlægning heraf.
Ændringsforslag 10 Betragtning 18
(18) For at forbedre medlemsstaternes indsats for at forebygge affald og for at fremme udvekslingen af bedste praksis på dette område er det nødvendigt at skærpe bestemmelserne om affaldsforebyggelse og kræve, at medlemsstaterne indfører programmer for affaldsforebyggelse, hvor hovedvægten lægges på de væsentligste miljøvirkninger, og hvor hele produkternes livscyklus tages i betragtning. Sigtet med disse mål og foranstaltninger bør være at bryde koblingen mellem økonomisk vækst og miljøbelastningen fra affaldsproduktion. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF bør interesserede parter såvel som offentligheden have lejlighed til at deltage i udarbejdelsen af programmerne og have adgang til dem, når de er udarbejdet.	(18) For at forbedre medlemsstaternes indsats for at forebygge affald og for at fremme udvekslingen af bedste praksis på dette område er det nødvendigt på fællesskabsplan at vedtage mål og foranstaltninger om affaldsforebyggelse og kræve, at medlemsstaterne indfører programmer for affaldsforebyggelse, hvor hovedvægten lægges på de væsentligste miljøvirkninger, og hvor hele produkternes livscyklus tages i betragtning. Sigtet med disse mål og foranstaltninger bør være at bryde koblingen mellem økonomisk vækst og væksten i affaldsmængderne samt miljø- og sundhedsbelastningen fra affaldsproduktion ved at opnå en nettoreduktion i affaldsproduktionen, dens skadevirkning og negative følger. I overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/35/EF bør lokale og regionale myndigheder samt interesserede parter såvel som offentligheden have lejlighed til at deltage i udarbejdelsen af programmerne og have adgang til dem, når de er udarbejdet.
Begrundelse
Væksten i affaldsmængden er fortsat alt andet end bæredygtig og øger de byrder og omkostninger, der er forbundet med affaldshåndtering i alle EU's medlemsstater (og især i de nye medlemsstater).
Forebyggelsesmål på fællesskabsplan er mere nødvendige end nogensinde, hvilket i høj grad understreges i det sjette miljøhandlingsprogram. Desuden er det ikke tilstrækkeligt at bryde koblingen mellem økonomisk vækst og miljøbelastningen i relative tal, da dette stadig giver mulighed for en forøgelse af miljøbelastningen i absolutte tal. Foranstaltningerne skal føre til en absolut reduktion af affaldsproduktionen og de tilsvarende negative følger.
Ændringsforslag 11 Betragtning 18 a (ny)
	(18a) Farligt affald defineres ud fra farligheds- og risikokriterier. Derfor bør dette affald være underlagt strenge specifikationer for i videst muligt omfang at forhindre eller begrænse de negative følgevirkninger, som en uhensigtsmæssig håndtering kan få for miljøet, og for at yde beskyttelse mod sundheds- og sikkerhedsrisici.
	Farligt affald kræver på grund af sine farlige egenskaber en hensigtsmæssig håndtering, som indebærer en særlig tilpasset indsamlings- og behandlingsteknik, speciel kontrol og særlige bestemmelser om sporbarhed. Alle operatører, der håndterer farligt affald, bør have de relevante kvalifikationer og den relevante uddannelse.
Begrundelse
Det er nødvendigt, at ophævelsen af direktivet om farligt affald ikke bruges som et smuthul for at slække på kravene til håndteringen af farligt affald. Det er derfor vigtigt at understrege dette aspekt i en betragtning.
Ændringsforslag 12 Betragtning 19
(19) Visse bestemmelser om håndtering af affald i Rådets direktiv 91/689/EØF af 12. december 1991 om farligt affald bør ændres, så forældet materiale udgår og teksten bliver klarere. Af hensyn til forenklingen af Fællesskabets lovgivning bør disse bestemmelser indarbejdes i nærværende direktiv. For at gøre det klart, hvad forbuddet mod blanding indebærer, og for at beskytte miljø og sundhed bør undtagelserne fra blandingsforbuddet i direktiv 91/689/EØF kun omfatte situationer, hvor blanding er den bedste tilgængelige teknik som defineret i direktiv 96/61/EF. Direktiv 91/689/EØF bør derfor ophæves.	udgår
Begrundelse
Dette ændringsforslag følger af ændringsforslagene til artikel 22 til 24.
Ændringsforslag 13 Betragtning 20
(20) Da prioriteringen af regenerering i Rådets direktiv 75/439/EØF af 16. juni 1975 om bortskaffelse af olieaffald1 ikke længere repræsenterer nogen klar miljøgevinst, bør dette direktiv ophæves. Særskilt indsamling af olieaffald er imidlertid afgørende for, at affaldet håndteres forsvarligt og ikke skader miljøet som følge af uhensigtsmæssig bortskaffelse, hvorfor forpligtelsen til at indsamle olieaffald bør indarbejdes i nærværende direktiv. Direktiv 75/439/EØF bør derfor ophæves.	udgår
___________________ 1 EFT L 194 af 25.7.1975, s. 23. Senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF (EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91).
Begrundelse
Den foreslåede ophævelse af direktivet om olieaffald står i stærk modsætning til Kommissionens erklærede mål om at gøre EU til et "genanvendelsessamfund". Regenereringen af olieaffald er til gavn for miljøet og bør derfor fortsat prioriteres. En "forenkling" af lovgivningen bør ikke føre til forvirring ved at blande rammelovgivning med sektorspecifik lovgivning. Adskillige andre affaldsstrømme er reguleret af særskilte affaldsspecifikke direktiver, hvilket fortsat vil være tilfældet. Det samme burde gøre sig gældende for direktivet om olieaffald.
Ændringsforslag 14 Artikel 1
I dette direktiv fastsættes foranstaltninger, der tager sigte på at mindske den samlede miljøbelastning fra anvendelse af ressourcer og fra produktion og håndtering af affald.	I dette direktiv fastsættes foranstaltninger, der tager sigte på at begrænse den samlede miljø- og sundhedsbelastning fra produktion og håndtering af affald til et minimum og samtidig bidrage til en begrænsning i anvendelsen af ressourcer.
I samme øjemed indeholder det også bestemmelser om, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, der for det første tjener til at fremme forebyggelse eller nedbringelse af affaldsproduktionen og affaldets skadevirkninger og for det andet tjener til at fremme nyttiggørelse af affald gennem genbrug, genanvendelse og andre nyttiggørelsesoperationer.	I dette øjemed træffer medlemsstaterne og Fællesskabet, som en generel regel og i følgende prioriterede rækkefølge, foranstaltninger, der tjener til:
	1) forebyggelse og nedbringelse af affald
	2) genbrug af affald
	3) genanvendelse af affald
	4) andre nyttiggørelsesoperationer
	5) sikker og miljøvenlig bortskaffelse af affald.
	Når livscyklusvurderinger og costbenefitanalyser klart viser, at en alternativ behandlingsmulighed giver bedre resultater for en bestemt affaldsstrøm, kan medlemsstaterne fravige de i stk. 2 fastsatte prioriteringer. Sådanne vurderinger og analyser offentliggøres og revideres af uafhængige videnskabelige organer. Der gennemføres en høring med henblik på at sikre en fuldstændig og gennemsigtig proces under inddragelse af interessenter og borgere. Kommissionen udarbejder om nødvendigt retningslinjer for deres anvendelse.
Begrundelse
Instrumenter til vurdering af produkternes livscyklus kan ikke tage højde for aspekter, som ikke kan måles, som f.eks. den uddannelsesmæssige virkning af særskilt indsamling eller fordelene med hensyn til mangfoldighed af et reduceret ressourceforbrug. Der bør derfor udvises forsigtighed ved anvendelsen af sådanne instrumenter, så det fastlagte hierarki ikke tilsidesættes. Der bør i hvert enkelt tilfælde tages stilling til eventuelle afvigelser fra hierarkiet, hvor der foreligger klare beviser for, at der herved kan opnås en fordel, og for at sikre fuld gennemsigtighed er det afgørende, at vurderingerne gøres offentligt tilgængelige og revideres af et uafhængigt videnskabeligt organ i overensstemmelse med bestemmelserne om fyldestgørende høringer i et nyt foreslået bilag Va.
Ændringsforslag 15 Artikel 2
Dette direktiv omfatter ikke luftformige stoffer, der udledes i atmosfæren.	Dette direktiv omfatter ikke:
	- luftformige stoffer, der udledes i atmosfæren
	- ikke-forurenede opgravede materialer, der kan anvendes i deres naturlige tilstand på samme sted eller på et andet sted.
1. Det omfatter ikke følgende kategorier af affald, hvad angår bestemte aspekter, der allerede er omfattet af anden fællesskabslovgivning:	1. Det omfatter ikke følgende kategorier af affald, hvad angår bestemte aspekter, der allerede er omfattet af anden fællesskabslovgivning:
a) radioaktivt affald;	a) radioaktivt affald;
b) affald fra prospektering, udvinding, behandling og oplagring af mineralske ressourcer samt fra stenbrudsdrift;	b) affald fra prospektering, udvinding, behandling og oplagring af mineralske ressourcer samt fra stenbrudsdrift;
c) fækalier og andre naturlige, ikke-farlige stoffer, som anvendes i landbrugsdriften;	c) fækalier og andre naturlige, ikke-farlige stoffer, som anvendes i landbrugsdriften;
d) spildevand, med undtagelse af affald i flydende tilstand;	d) spildevand, med undtagelse af affald i flydende tilstand;
e) udrangeret sprængstof;	e) udrangeret sprængstof;
	ea) døde dyr og animalske biprodukter omfattet af forordning (EF) nr. 1774/2002, dog med forbehold af anvendelsen af dette direktiv på behandling af affald, som indeholder animalske biprodukter, samt animalske biprodukter, der af sundhedsmæssige årsager er uegnede til brug som produkt og derfor skal behandles som affald;
f) ikke opgravet forurenet jord.	f) ikke opgravet forurenet jord.
2. Det omfatter ikke døde dyr og animalske biprodukter, som er bestemt til anvendelser i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 1774/2002, dog med forbehold af behandling af bioaffald, som indeholder animalske biprodukter.	2. Med henblik på at fremme genanvendelse af særlige materialer forelægger Kommissionen et forslag herom senest to år efter dette direktivs ikrafttræden.
3. Det omfatter ikke fækalier, halm og andre naturlige, ikke-farlige stoffer fra landbrugsdrift, der anvendes i landbruget eller til fremstilling af energi fra biomasse ved hjælp af processer eller metoder, som ikke skader miljøet eller bringer menneskers sundhed i fare.	3. Dette direktiv omfatter ikke fækalier, halm og andre naturlige, ikke-farlige stoffer, der anvendes i landbruget eller til fremstilling af energi fra biomasse ved hjælp af processer eller metoder, som ikke skader miljøet eller bringer menneskers sundhed i fare. Slam fra rensningsanlæg er omfattet af direktivets anvendelsesområde, undtagen når det anvendes i landbruget, jf. Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg1.
4. "døde dyr" som nævnt i stk. 2: dyr, der er døde på anden måde end ved slagtning, herunder dyr, der er aflivet med henblik på at udrydde en epizootisk sygdom i forbindelse med landbrugsdrift.	4. "døde" dyr" som nævnt i stk. 1, litra ea): dyr, der er døde på anden måde end ved slagtning, herunder dyr, der er aflivet med henblik på at udrydde en epizootisk sygdom i forbindelse med landbrugsdrift.
	___________________ 1 ΕFT L 181 af 4.7.1986, s. 6. Direktivet senest ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 807/2003 (EUT L 122 af 16.5.2003, s. 36).
Begrundelse
Byggevirksomheder opgraver mindst 1000 mio. tons materialer om året i EU. De offentlige myndigheder betragter almindeligvis ikke disse materialer som affald, når de genbruges på den lokalitet, hvor de er produceret. Denne fortolkning er imidlertid af "uformel" karakter i forhold til den nugældende lovgivning og er ikke konsekvent blevet støttet af Domstolen.
Når opgravet materiale flyttes fra den lokalitet, hvor det er produceret, for at blive anvendt på præcis samme måde, men på en anden lokalitet, betragtes det i henhold til den nugældende lovgivning som affald. Den ændrede status medfører betydelige supplerende økonomiske og administrative omkostninger for virksomhederne i forbindelse med efterfølgende anvendelse eller bortskaffelse af materialet, som de må indregne i konstruktionsprisen.
Det virker derfor hensigtsmæssigt at udelukke ikke-forurenede opgravede materialer fra direktivets anvendelsesområde, når de kan anvendes i deres naturlige tilstand på den samme lokalitet eller på en anden lokalitet.
Døde dyr og animalske biprodukter er også affaldsprodukter, men bør udelukkes fra direktivets anvendelsesområde. Desuden præciseres det, at animalske biprodukter skal være omfattet af forordningen om animalske biprodukter og ikke blot "bestemt til anvendelser" i overensstemmelse med den pågældende forordning.
Genanvendelse af slam i landbruget, efter den fornødne behandling, bør undtages fra dette direktivs anvendelsesområde, da det allerede er omfattet af Rådets direktiv 86/278/EØF om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden. Sidstnævnte direktiv omfatter behandling af slam, således at alle mulige negative følger for jord, planter, dyr og mennesker forhindres. Det skal undgås, at de to direktiver overlapper hinanden. Den langsigtede vision om et "genanvendelsessamfund" som foreslået af Kommissionen i temastrategien for affaldsforebyggelse og -genanvendelse har bred opbakning. Hverken dette direktiv eller temastrategien indeholder imidlertid konkrete foranstaltninger til fremme af genanvendelse. Det betragtes derfor som nødvendigt eksplicit at anføre i dette direktiv, at Kommissionen skal forelægge et forslag, der sigter mod at fremme genanvendelse af særlige materialer senest to år efter dette direktivs ikrafttræden - f.eks. et horisontalt direktiv om genanvendelse eller en række direktiver om specifikke affaldsstrømme.
Ændringsforslag 16 Artikel 3, litra a, afsnit 2 (nyt)
a) "affald": ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med	a) "affald": ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med
	Alle affaldskategorier er opført i det europæiske affaldskatalog (EAK) i overensstemmelse med Kommissionens beslutning 2000/532/EF1.
	___________________ 1 EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3. Senest ændret ved Rådets afgørelse 2001/571/EF (EFT L 203 af 28.7.2001, s. 18).
Begrundelse
For klarhedens skyld er det en fordel at henvise til det europæiske affaldskatalog.
Ændringsforslag 17 Artikel 3, litra d
d) "håndtering": indsamling, transport, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed og efterbehandling af deponeringsanlæg	d) "håndtering": indsamling, transport, behandling, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed og efterbehandling af deponeringsanlæg
Begrundelse
Behandling er en del af affaldshåndteringsprocessen og kan være en særskilt operation i forhold til nyttiggørelse og bortskaffelse.
Ændringsforslag 18 Artikel 3, litra e a (nyt)
	ea) "særskilt indsamling": indsamling, hvor en affaldsstrøm opdeles efter materiale og transporteres særskilt
Begrundelse
Medlemsstaterne bør sørge for, at der etableres ordninger for særskilt indsamling med henblik på at sikre, at husholdningsaffald indsamles i en form, der lever op til kvalitetsstandarderne for den pågældende oparbejdningssektor.
Ændringsforslag 19 Artikel 3, litra e b (ny)
	eb) "forebyggelse": enhver foranstaltning, der træffes, inden produkter eller stoffer er blevet til affald, og som tager sigte på at begrænse affaldsproduktion eller affalds skadevirkninger; forebyggelse omfatter også begrænsning af skadevirkninger gennem restriktioner for anvendelsen i produkter af farlige stoffer eller materialer og enhver foranstaltning, der træffes med henblik på at forhindre dannelse, overførsel og spredning af farlige stoffer under affaldshåndtering
Ændringsforslag 20 Artikel 3, litra f
f) "genbrug": enhver nyttiggørelsesoperation, hvor produkter eller komponenter, der er blevet til affald, bruges igen til samme formål, som de var udformet til	f) "genbrug": anvendelse af affalds- eller ikke-affaldsprodukter eller -komponenter, til samme formål, som de var udformet til, uden forudgående behandling udover rengøring eller reparation
Begrundelse
Kommissionens definition er utilfredsstillende, fordi den kun omfatter genbrug af produkter, der er blevet til affald. Men der er også mulighed for genbrugsvirksomhed i forbindelse med produkter, som ledes direkte fra forbruger til genbruger, og som derfor aldrig er blevet til affald.
Ændringsforslag 21 Artikel 3, litra g
g) "genanvendelse": nyttiggørelse af affald til produkter, materialer eller stoffer til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgå ikke energiudnyttelse	g) "genanvendelse": oparbejdning af materialer eller stoffer i affald ved en produktionsproces, hvorved de bliver til eller inkorporeres i nye produkter, materialer eller stoffer til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår oparbejdning af organisk materiale, men ikke bl.a. energiudnyttelse, omdannelse til anvendelse som brændsel, processer, der involverer forbrænding eller anvendelse som energikilde, herunder kemisk energi, eller opfyldningsoperationer
Ændringsforslag 22 Artikel 3, litra g a (nyt)
	ga) "nyttiggørelse": en endelig affaldsbehandlingsoperation, der opfylder følgende kriterier:
	1) affaldet erstatter andre ressourcer, som ville være blevet brugt til de pågældende formål
	2) affaldet tjener et reelt nyttigt formål ved substitutionen, enten i anlægget eller i andre dele af samfundet
	3) operationen opfylder visse effektivitetskriterier opstillet i overensstemmelse med artikel 5, stk. 2
	4) operationen begrænser de samlede negative miljøvirkninger ved at benytte affaldet som en erstatning for andre ressourcer
	5) operationen sikrer, at der ikke overføres forurenende stoffer til produktet, og begrænser dannelse, overførsel og spredning af farlige stoffer under processen
	6) operationen prioriterer beskyttelsen af menneskers sundhed og miljøet højt
Ændringsforslag 23 Artikel 3, litra h
h) "mineralolieaffald": enhver form for industriolie eller smøreolie, af mineralsk oprindelse, der er blevet uegnet til det formål, som den oprindeligt var bestemt til, navnlig olie fra forbrændingsmotorer og transmissionssystemer samt mineralolie til maskiner, turbiner og hydrauliske anordninger	h) "olieaffald": enhver form for industriolie eller smøreolie, af mineralsk, syntetisk eller biologisk oprindelse, der er blevet uegnet til det formål, som den oprindeligt var bestemt til, navnlig olie fra forbrændingsmotorer og transmissionssystemer samt mineralolie til maskiner, turbiner og hydrauliske anordninger
Begrundelse
Denne definition bør principielt omfatte alt olieaffald. Det er bedre at anvende en bred definition. Smøreolie og industriolie er ofte baseret på syntetisk basisolie og i nogle tilfælde på basisolie, som er afledt af vegetabilsk olie. Den nye definition sikrer, at al smøreolie og industriolie er omfattet af definitionen.
Ændringsforslag 24 Artikel 3, litra i
i) "behandling": nyttiggørelse eller bortskaffelse.	i) "behandling": nyttiggørelse eller bortskaffelse, herunder foreløbige affaldsbehandlingsoperationer, som rekonditionering, udveksling, blanding eller oplagring forud for nyttiggørelse eller bortskaffelse
Begrundelse
Der er behov for en mere omfattende og oplysende definition.
Ændringsforslag 25 Artikel 3, litra i a (nyt)
	ia) "bortskaffelse": enhver operation, som ikke opfylder betingelserne for nyttiggørelse eller genbrug, og mindst de operationer, der er opregnet i bilag I. Alle bortskaffelsesoperationer skal prioritere menneskers sundhed og miljøet højt
Begrundelse
Begrebet "bortskaffelse har ligeledes en fremtrædende placering i direktivet, og det er derfor nødvendigt at definere dette begreb.
Det er bedre at placere alle definitioner i artikel 3 end at sprede dem mellem artikel 3 og artikel 5, som det sker i Kommissionens forslag. Direktivet bør fortsat prioritere sundheds- og miljøhensyn.
Ændringsforslag 26 Artikel 3, litra i b (nyt)
	ib) "energigenvinding": anvendelse af brændbart affald som brændsel med henblik på at generere energi ved hjælp af direkte forbrænding med eller uden andet affald eller brændsel, men med genvinding af varmen. Forbrænding af affald, hvor der under processen tilføres mere energi, end der modtages, behandles ikke som energigenvinding
Begrundelse
En korrekt gennemførelse af direktivet kræver, at der indføjes en præcis definition af "energigenvinding" i artikel 3. Ifølge den foreslåede definition er energigenvinding enhver operation, hvor brændbart affald anvendes som brændsel med henblik på at generere energi. For at sondre mellem nyttiggørelse og bortskaffelse angives det i forslaget, at processen kun kan klassificeres som energigenvinding, hvis processens effektivitet viser, at der genereres energi fra affald.
Ændringsforslag 27 Artikel 3, litra i c (nyt)
	ic) "forhandler": enhver, der optræder som hovedmand ved køb og efterfølgende salg af affald, herunder forhandlere, der ikke fysisk tager affaldet i besiddelse
Begrundelse
Der er en henvisning til handlende i artikel 25. Definitionen er fra forordningen om overførsel af affald.
Ændringsforslag 28 Artikel 3, litra i d (nyt)
	id) "mægler": enhver, der arrangerer nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald på andres vegne, herunder mæglere, der ikke fysisk tager affaldet i besiddelse
Begrundelse
Der er en henvisning til mæglere i artikel 25. Definitionen er fra forordningen om overførsel af affald.
Ændringsforslag 29 Artikel 3, litra i e (nyt)
	ie) "agent": enhver person, der handler på vegne af en anden i forbindelse med køb og salg af affald
Begrundelse
Genindfører begrebet agent for personer, der handler på andres vegne og ikke nødvendigvis ejer produktet.
Ændringsforslag 30 Artikel 3, litra i f (nyt)
	if) "bioaffald": affald af animalsk eller vegetabilsk oprindelse til nyttiggørelse, der kan nedbrydes af mikroorganismer, levende væsner i jorden eller enzymer; jordmateriale uden væsentlige andele af bioaffald og planterester fra landbrugsproduktion, der er omfattet af artikel 2, stk. 3, er ikke bioaffald
Ændringsforslag 31 Artikel 3, litra i g (nyt)
	ig) "den bedste tilgængelige teknik": den bedste tilgængelige teknik, jf. artikel 2, nr. 11, i direktiv 96/61/EF
Begrundelse
I tilknytning til konkretiseringen af begreberne i rammedirektivet om affald bør der i højere grad indføres miljønormer for nyttiggørelsesoperationerne (den bedste tilgængelige teknik, påbud om separat behandling af affaldet) og kvalitetsnormer for de udvundne stoffer.
Ændringsforslag 32 Artikel 3, litra i h (nyt)
	ih) "den bedste tilgængelige teknik i affaldsforvaltningen": det mest effektive og avancerede trin i udviklingen af aktiviteter og driftsmetoder, som er udtryk for en given tekniks praktiske egnethed med henblik på at forebygge farer for menneskers sundhed og ødelæggelser af miljøet ved forvaltning af affald; artikel 2, nr. 11, og bilag IV i direktiv 96/61/EF finder tilsvarende anvendelse
Begrundelse
I tilknytning til konkretiseringen af begreberne i rammedirektivet om affald bør der i højere grad indføres miljønormer for nyttiggørelsesoperationerne (den bedste tilgængelige teknik, påbud om separat behandling af affaldet) og kvalitetsnormer for de udvundne stoffer.
Ændringsforslag 33 Artikel 3, litra i i (nyt)
	ii) "rengøring": enhver proces, der sigter mod at fjerne urenheder fra stoffer og materialer, således at de oprindelige stoffer eller materialer fortsat kan anvendes
Begrundelse
Det er indlysende, at rengøringsprocesser ikke skal indgå i drøftelser om affald. En jakke med fedtpletter klassificeres ikke som affald. Den vil blive renset og stadig blive anvendt som jakke.
I den kemiske industri er formålet med en rengøringsproces at fjerne urenheder fra stoffer, således at de kan anvendes som det, der svarer til et nyt stof.
Der anvendes mange forskellige rensnings-/rengøringsprocesser i den kemiske industri, f.eks.:
· destillation (f.eks. opløsningsmidler)
· filtrering af væsker
· regenerering af katalysatorer/aktivt kul
· vaskeprocesser.
Hvis et stof blot gennemgår en rengøringsproces som i eksemplerne ovenfor, og stoffet anvendes igen som et nyt produkt, bør denne proces ikke være omfattet af affaldslovgivningen.
Ændringsforslag 34 Artikel 3, litra i j (nyt)
	ij) "regenerering": enhver proces, hvorved der kan fremstilles basisolier ved at raffinere olieaffald, navnlig ved at fjerne forurenende stoffer, oxidanter og tilsætningsstoffer fra sådanne olier.
Begrundelse
Ophævelsen af direktivet om olieaffald betyder, at regenerering ikke længere er defineret i EU-lovgivningen. Hvis den eksisterende prioritering af regenerering bibeholdes i affaldsdirektivet, bør regenerering defineres med henblik på at undgå divergerende fortolkninger af begrebet.
Ændringsforslag 35 Artikel 3 a (ny)
	Artikel 3a
	Producentansvar
	1. Med henblik på at udvide producentansvaret træffer medlemsstaterne og Fællesskabet foranstaltninger, der gør producenter eller importører ansvarlige for det affald, der opstår som følge af markedsføringen af deres produkt. Dette kan bl.a. ske ved:
	- at indføre tilbagetagelsesforpligtelser for producenter/importører
	- at indføre forpligtelse til at tilvejebringe offentligt tilgængelig information om det omfang, hvori et produkt kan genanvendes
	- at indføre krav om, at producenterne skal anvende materialer og produktdesign, der bidrager til at undgå eller mindske produktionen af affald og til at gøre det producerede affald mindre skadeligt
	- at etablere faciliteter, der muliggør reparation og genbrug
	- at etablere faciliteter til separat indsamling, tilbagetagelse og bortskaffelse af udrangerede produkter på en forsvarlig måde.
	2. Medlemsstaterne aflægger beretning til Kommissionen om gennemførelsen af stk. 1. På grundlag af medlemsstaternes erfaringer vurderer Kommissionen hensigtsmæssigheden af at indføre ordninger for udvidet producentansvar for specifikke affaldsstrømme på EU-plan.
Ændringsforslag 36 Artikel 4
Kommissionen opstiller en liste over affald efter proceduren i artikel 36, stk. 2.	Den liste over affald, som er opstillet i Kommissionens beslutning 2000/532/EF1, knyttes som bilag til dette direktiv og finder umiddelbar anvendelse i alle medlemsstater. Listen kan ændres af Kommissionen efter proceduren i artikel 36, stk. 2.
Listen omfatter affald, der skal betragtes som farligt i medfør af artikel 12 til 15, under hensyntagen til affaldets oprindelse og sammensætning og, når det er relevant, koncentrationsgrænseværdier.	Listen opretholdes og ændres af Kommissionen i forbindelse med indsamling af oplysninger og omfatter også affald, der skal betragtes som farligt i medfør af artikel 12 til 15, under hensyntagen til affaldets oprindelse og sammensætning og, når det er relevant, koncentrationsgrænseværdier.
	Kommissionen sørger for, at denne liste er tilstrækkelig forståelig for de små og mellemstore virksomheder samt lettilgængelig.
	___________________ 1 EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3. Senest ændret ved Rådets beslutning 2001/573/EC (EFT L 203 af 28.7.2001, s. 18).
Begrundelse
Ændringsforslaget skaber større klarhed. I praksis har det vist sig, at denne liste er et langt dokument, som på den ene side indeholder meget tekniske og på den anden side meget vage beskrivelser, hvilket gør anvendelsen vanskelig for de små og mellemstore virksomheder. Dette ændringsforslag vil gøre dokumentet mere læservenligt.
Det europæiske affaldskatalog gennemføres kun på en ufuldstændig og utilstrækkelig måde i medlemsstaterne. Af hensyn til en ensartet gennemførelse i hele EU skal EU-affaldskataloget integreres i direktivet på en bindende måde.
Ændringsforslag 37 Artikel 4 a (ny)
	Artikel 4a
	Affaldsforebyggelse
	I overensstemmelse med artikel 1 træffer medlemsstaterne alle nødvendige foranstaltninger til stabilisering af deres samlede affaldsproduktion senest i 2012 set i forhold til deres samlede årlige affaldsproduktion i 2008.
	Ved stabilisering forstås ingen yderligere stigning i produktionen set i forhold til stabiliseringsperiodens begyndelse.
	Efter høring af alle berørte parter forelægger Kommissionen lovgivningsmæssige forslag for Europa-Parlamentet og Rådet vedrørende de nødvendige foranstaltninger til støtte for medlemsstaternes forebyggelsesaktioner. Foranstaltningerne skal omfatte:
	a) senest i 2008, en liste over indikatorer, der vil gøre det muligt for medlemsstaterne at føre tilsyn med, foretage vurderinger af og indgive rapporter om de fremskridt, de har gjort med deres affaldsforebyggelsesprogrammer og -foranstaltninger
	b) senest i 2010, udformning af en politik for økodesign af produkter, som skal tage fat på såvel produktionen af affald som tilstedeværelsen af farlige stoffer i affald med det formål at fremme teknologier med fokus på holdbare, genbrugelige og genanvendelige produkter
	c) senest i 2010, fastlæggelse af yderligere kvalitative og kvantitative målsætninger for affaldsbegrænsning senest i 2020 på grundlag af den bedste tilgængelige praksis
	d) senest i 2010, udarbejdelse af en handlingsplan for yderligere støtteforanstaltninger på europæisk plan, som navnlig skal tage sigte på at ændre eksisterende forbrugsmønstre.
Ændringsforslag 38 Artikel 5
1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at alt affald gennemgår operationer, hvorved det tjener et nyttigt formål, enten ved at det erstatter andre ressourcer, som ellers ville være brugt i anlægget selv eller i andre dele af samfundet, eller ved at det forberedes til dette formål, i det følgende benævnt “nyttiggørelsesoperationer”. Som nyttiggørelsesoperationer betragtes mindst de operationer, der er opregnet i bilag II.	1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger, som skal være forenelige med bestemmelserne i artikel 1, til at sikre, at alt affald gennemgår nyttiggørelsesoperationer, hvor dette er praktisk muligt. Disse skal mindst omfatte de operationer, der er opregnet i bilag II, forudsat at de opfylder definitionen af nyttiggørelse i artikel 3.
	For at undgå tvivl hører operationer under bilag II, selv om de frembringer materiale, der siden underkastes bortskaffelsesoperationer, såfremt deres primære formål er en nyttiggørelsesoperation, der henhører under bilag II.
	Der kan tilføjes nye nyttiggørelsesoperationer til den i bilag II anførte liste over operationer på grundlag af et forslag fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet.
2. Kommissionen kan vedtage gennemførelsesforanstaltninger efter proceduren i artikel 36, stk. 2, for at opstille effektivitetskriterier til vurdering af, om operationerne i bilag II kan anses for at have ført til et nyttigt formål som nævnt i stk. 1.	2. Kommissionen forelægger senest den ... * et lovgivningsmæssigt forslag efter proceduren i traktatens artikel 251 med henblik på vedtagelse af gennemførelsesforanstaltninger for at opstille miljø- og effektivitetskriterier til vurdering af, om slutoperationerne i bilag II kan anses for at have ført til en nyttiggørelsesoperation.
	2a. Kommissionen hører medlemsstaterne og de berørte industri-, miljø-, arbejdstager- og forbrugerorganisationer, før der foretages en ændring af bilag II og vedtages gennemførelsesforanstaltninger, jf. stk. 2.
	2b. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til fremme af genbrug af produkter, navnlig gennem etablering og støtte af akkrediterede genbrugs- og reparationsnetværk og, om nødvendigt, etablering af de relevante proces- og produktstandarder.
	Medlemsstaterne kan træffe andre foranstaltninger til fremme af genbrug, f.eks. anvendelse af økonomiske instrumenter, indkøbskriterier, kvantitative målsætninger eller forbud mod markedsføring af visse produkter.
	___________________ * To år efter dette direktivs ikrafttrædelse.
Begrundelse
De berørte parter bør høres, før det fastlægges, hvilke operationer der skal betragtes som nyttiggørelsesoperationer.
Der er behov for klare foranstaltninger til fremme af genbrug.
Kommissionen bør have en rolle som igangsætter og initiativtager på området med henblik på at sikre, at listen opdateres i takt med udviklingen af teknologierne.
Ændringsforslag 39 Artikel 6
1. Er nyttiggørelse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, ikke mulig, sikrer medlemsstaterne, at alt affald gennemgår bortskaffelsesoperationer.	1. Finder forebyggelse, genbrug, genanvendelse eller andre former for nyttiggørelse ikke sted, sikrer medlemsstaterne, uden at det berører artikel 1, stk. 2, at alt affald gennemgår sikre bortskaffelsesoperationer, der opfylder målsætningerne i artikel 7.
De forbyder henkastning, dumpning og ukontrolleret bortskaffelse af affald.	De forbyder henkastning, dumpning og ukontrolleret bortskaffelse af affald.
2. Som bortskaffelsesoperationer betragtes mindst de operationer, der er opregnet i bilag I, også hvis operationen tillige fører til genvinding af stoffer eller til energiudnyttelse.	2. Bortskaffelsesoperationer omfatter de operationer, der er opregnet i bilag I.
	Som bortskaffelsesoperationer betragtes forbrændingsoperationer, hvor affaldet ikke primært anvendes som brændsel eller et andet middel til generering af energi.
	Medlemsstaterne kan anvende og påberåbe sig principperne om nærhed og tilstrækkelig egenkapacitet i forbindelse med enhver form for affald bestemt til bortskaffelse eller til forbrænding eller medforbrænding.
	Bortskaffelsesoperationer klassificeret som D11 (Forbrænding på havet) og D7 (Dumpning, herunder nedgravning i havbunden) er forbudt.
3. Hvis resultaterne af en operation viser, at den til trods for substitution af ressourcer kun har ringe mulighed for at opfylde målene i artikel 1, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 36, stk. 2, vedtage gennemførelsesforanstaltninger, hvorved den pågældende operation føjes til listen i bilag I.	3. Hvis resultaterne af en operation til trods for substitution af ressourcer viser, at substitutionen kun i begrænset omfang medvirker til opfyldelse af målene i artikel 1, kan Kommissionen forelægge et lovgivningsmæssigt forslag, hvorved den pågældende operation føjes til listen i bilag I.
	Kommissionen hører medlemsstaterne og de berørte industri-, miljø-, arbejdstager- og forbrugerorganisationer, før der foretages en ændring af bilag I.
Begrundelse
Med ændringsforslaget præciseres det i højere grad helt bestemt, hvilke betingelser der gælder for bortskaffelse, og hvilke forpligtelser der påhviler medlemsstaterne. Der er her tale om den type affald, for hvilken sandsynligheden for illegal dumpning eller eksport er størst.
Den udgåede formulering i stk. 2 er unødvendig og forvirrende. Andre steder i forslaget er hensigten at skelne mellem R1- og D10-operationer ved hjælp af en effektivitetstærskel og ikke ved at identificere det primære eller sekundære formål med operationen. Et deponeringsanlæg, hvor der genvindes energi fra den metan, der dannes i affald, er stadig et deponeringsanlæg, uanset om denne formulering medtages eller ej, og vil ikke være omfattet af definitionen af nyttiggørelse.
Hensigten med ændringen af stk. 3 er at skabe større klarhed og at begrænse komitologiprocedurens anvendelsesområde.
Principperne om nærhed og tilstrækkelig egenkapacitet bør anvendes på enhver form for forbrænding, medforbrænding og bortskaffelse.
Det bør gøres klart, at forbrænding på havet (D11) og dumpning af affald i havet, herunder nedgravning i havbunden, er forbudt.
De berørte parter bør høres, før det fastlægges, hvilke operationer der skal betragtes som bortskaffelsesoperationer.
Ændringsforslag 40 Artikel 7
Medlemsstaterne sikrer, at nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald finder sted:	Medlemsstaterne træffer foranstaltninger for at sikre, at affaldshåndtering lige fra indsamling til nyttiggørelse eller bortskaffelse finder sted ved anvendelse af processer eller metoder, der sikrer et højt beskyttelsesniveau for
a) uden at menneskers sundhed bringes i fare	a) menneskers sundhed
b) uden at der anvendes processer eller metoder, der kan skade miljøet	b) miljøet
c) uden at der opstår risiko for vand, luft, jord, planter og dyr	c) vand, luft, jord, planter og dyr
d) uden at der forvoldes støj‑ og lugtgener	og uden at der forvoldes støj‑ og lugtgener, eller at landskaber eller områder af særlig interesse påføres skade.
e) uden at landskaber eller områder af særlig interesse påføres skade.
Begrundelse
”Uden at der opstår risiko” betyder strengt taget, at risikoen er lig nul, og det er desværre ikke muligt. Det erkendes i EU's retspraksis. I sagen Kommissionen mod Irland (2005) (C94/01 o.a.), bemærkede Domstolen i forbindelse med artikel 4 i det eksisterende direktiv, at ”Fællesskabet og medlemsstaterne skal forebygge, nedbringe og i videst muligt omfang og fortrinsvis ved kilden fjerne miljøforurening og miljøgener gennem vedtagelse af foranstaltninger, der kan eliminere de kendte risici”. Dette ordvalg er et langt mere forsigtigt end Kommissionens i dette forslag.
Ændringsforslag 41 Artikel 7, stk. 1 a (nyt)
	Hvis medlemsstaterne fastlægger krav til nyttiggørelse og bortskaffelse af affald i form af almindeligt bindende bestemmelser, baseres disse på de bedste tilgængelige teknikker til affaldshåndtering.
	Hvis dette er nødvendigt for at beskytte menneskers sundhed og miljøet, forelægger Kommissionen forslag til enkeltdirektiver, hvori der for affald eller nyttiggørelsesoperationer, der er af særlig økologisk eller økonomisk betydning i mængdemæssig henseende, fastlægges krav til nyttiggørelse, til stoffer eller genstande, der produceres i nyttiggørelsesoperationer, samt til den efterfølgende anvendelse af disse stoffer og genstande. Disse krav baseres på den bedste tilgængelige teknik til affaldshåndtering. I disse direktiver kan det tillige nærmere bestemmes, hvornår det nyttiggjorte affalds affaldsfase ophører.
Begrundelse
Der bør i højere grad indføres miljønormer for nyttiggørelsesoperationerne (den bedste tilgængelige teknik, påbud om separat behandling af affaldet) og kvalitetsnormer for de udvundne stoffer.
Ændringsforslag 42 Artikel 7 a (ny)
	Artikel 7a
	Fortynding af affald
	Det er forbudt at blande affald med et eller flere andre materialer for at sænke koncentrationen af en eller flere komponenter i affaldet med det formål:
	- at benytte en bortskaffelsesmetode til det fortyndede affald, som det ikke er tilladt at benytte til det ufortyndede affald
	- at nyttiggøre det fortyndede affald i tilfælde, hvor det ikke-fortyndede affald bør bortskaffes
	- at genbruge det fortyndede affald eller omdanne det til et sekundært produkt i tilfælde, hvor det ikke-fortyndede affald ikke egner sig til dette formål.
Begrundelse
Både direktivet om deponering af affald og forordningen om overførsel af affald forbyder fortynding af affald. Det nye direktiv om affald er den ideelle ramme for denne stærkt tiltrængte afklaring for at undgå misforståelser.
Ændringsforslag 43 Artikel 8
Medlemsstaterne sikrer, at enhver indehaver af affald selv sørger for dets nyttiggørelse eller bortskaffelse eller overlader dets nyttiggørelse eller bortskaffelse til et anlæg eller en virksomhed, der udfører affaldsbehandling, eller overdrager foranstaltningen heraf til en privat eller offentlig affaldsindsamler.	Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, at enhver indehaver af affald selv sørger for dets nyttiggørelse eller bortskaffelse eller overlader dets nyttiggørelse eller bortskaffelse til et anlæg eller en virksomhed, der udfører affaldsbehandling, eller overdrager foranstaltningen heraf til en privat eller offentlig affaldsindsamler.
Begrundelse
Princippet om, at forureneren betaler, bør indgå i denne tekst, da dette princip spiller en afgørende rolle inden for affaldshåndtering.
Ændringsforslag 44 Artikel 9
Medlemsstaterne sikrer, at omkostningerne ved nyttiggørelse og bortskaffelse af affald alt efter omstændighederne fordeles mellem indehaveren, de tidligere indehavere og producenten.	I overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, afholdes omkostningerne ved affaldshåndteringen af:
	- indehaveren af det affald, der indsamles eller håndteres af en indsamler eller en virksomhed, og/eller
	- de tidligere indehavere og/eller
	- producenten af det produkt, der har produceret affaldet.
Begrundelse
Det nuværende direktiv er mere entydigt for så vidt angår omkostningerne, og dette ændringsforslag er baseret på dets artikel 15 med henblik på at:
- genindføre princippet om, at forureneren betaler
- sikre, at omkostningerne "afholdes af" og ikke "fordeles mellem" medlemsstaterne
- sikre, at omkostningerne påhviler producenten af affaldet og herefter de øvrige aktører tilbage til producenten af produktet og ikke omvendt
- sikre, at omkostningerne dækker nyttiggørelse og bortskaffelse, men ligeledes de generelle omkostninger ved håndtering af affald (f.eks. indsamling).
Ændringsforslag 45 Artikel 11
1. For at afgøre, om en given affaldstype bør anses for ikke længere at være affald og for at have gennemgået en genbrugs‑, genanvendelses‑ eller nyttiggørelsesoperation og derfor bør omklassificeres som et sekundært produkt, materiale eller stof, vurderer Kommissionen, om følgende betingelser er til stede:	1. Medlemsstaterne kan anmode Kommissionen om at afgøre, om en given affaldstype undtagelsesvis er ophørt med at være affald, fordi:
	-a) det har gennemgået en genbrugs‑, genanvendelses‑ eller nyttiggørelsesoperation i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv og derfor skal omklassificeres som et sekundært produkt, materiale eller stof
a) omklassificering vil ikke medføre generelle negative miljøvirkninger	a) en sådan omklassificering ikke vil medføre generelle negative miljø- eller sundhedsvirkninger
b) der findes et marked for det pågældende sekundære produkt, materiale eller stof.	b) der findes eller ville findes et marked for det pågældende sekundære produkt, materiale eller stof.
2. På grundlag af sin vurdering vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 36, stk. 2, gennemførelsesforanstaltninger for visse kategorier af affald, alt efter de heri indeholdte produkter, materialer eller stoffer, idet den opstiller de miljø‑ og kvalitetskriterier, der skal opfyldes, for at det pågældende affald kan anses for at være blevet til et sekundært produkt, materiale eller stof.	2. Senest den ...* forelægger Kommissionen på grundlag af sin vurdering om nødvendigt et lovgivningsmæssigt forslag, hvori den opstiller de miljø‑ og kvalitetskriterier, der skal opfyldes, for at visse kategorier af affald, alt efter de heri indeholdte produkter, materialer eller stoffer, kan anses for at være blevet til et sekundært produkt, materiale eller stof.
3. De kriterier, der opstilles i overensstemmelse med stk. 2, skal sikre, at det sekundære produkt, materiale eller stof opfylder de nødvendige betingelser for at kunne markedsføres.	3. De kriterier, der opstilles i overensstemmelse med stk. 2, skal sikre, at det sekundære produkt, materiale eller stof opfylder de nødvendige betingelser for at kunne markedsføres.
Kriterierne opstilles under hensyn til eventuelle risici for miljøskadelig brug eller transport af det sekundære produkt, materiale eller stof og udformes på en måde, der sikrer et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet.	Kriterierne opstilles under hensyn til eventuelle risici for miljøskadelig brug eller transport af det sekundære produkt, materiale eller stof og udformes på en måde, der sikrer et højt beskyttelsesniveau for menneskers sundhed og miljøet.
	3a. Senest den ... ** forelægger Kommissionen om nødvendigt forslag til bestemmelse af, hvorvidt følgende affaldsstrømme henhører under denne artikels bestemmelser, og hvilke specifikationer der i så fald finder anvendelse på dem:
	- kompost
	- granulater
	- papir
	- glas
	- metal
	- udtjente dæk
	- brugt tøj.
	___________________ * To år efter dette direktivs ikrafttrædelse. * Fem år efter dette direktivs ikrafttrædelse.
Ændringsforslag 46 Artikel 12, stk. 1 a (nyt)
	1a. Omklassificering af farligt affald som ikke-farligt affald må ikke ske ved fortyndinger eller blandinger, der medfører en lavere koncentration end oprindeligt af det forurenende stof, så det kommer ned under grænseværdien for, hvornår affald betragtes som farligt.
Begrundelse
Sikkerheden i forbindelse med behandling af farligt affald skal øges.
Ændringsforslag 47 Artikel 12, stk. 2
Farligt affald opstået i husholdninger betragtes først som farligt affald, når det indsamles af en virksomhed, der udfører affaldsbehandling, eller af en privat eller offentlig indsamler.	2. Farligt affald opstået i husholdninger betragtes først som farligt affald, når det indsamles af en virksomhed, der udfører behandling af særskilt indsamlet farligt affald, eller af en privat eller offentlig indsamler af farligt affald.
Begrundelse
Artikel 12 undtager farligt affald fra husholdninger fra de for farligt affald gældende krav, indtil det indsamles til behandling. Dette kunne medføre en automatisk forpligtelse til at foretage enhver form for indsamling på de for farligt affald gældende betingelser, da det altid er muligt, at der optræder en lille fraktion af farligt affald i husholdningsaffaldsstrømmen eller i det selektivt indsamlede emballageaffald. Artikel 12 bør gøre det helt klart, at husholdningsaffald først betragtes som farligt fra det øjeblik, hvor det indsamles separat til behandling som farligt affald.
Ændringsforslag 48 Artikel 13, stk. 1
Kommissionen opstiller en liste over farligt affald efter proceduren i artikel 36, stk. 2, i det følgende benævnt "listen".	Den liste over affald, som er opstillet i henhold til beslutning 2000/532/EF1, knyttes som bilag til dette direktiv. Listen kan ændres af Kommissionen efter proceduren i artikel 36, stk. 2.
	___________________ 1 EFT L 226 af 6.9.2000, s. 3. Senest ændret ved Rådets afgørelse 2001/571/EF (EFT L 203 af 28.7.2001, s. 18).
Begrundelse
Ændringsforslag i overensstemmelse med ændringsforslaget til artikel 4.
Ændringsforslag 49 Artikel 13, stk. 2
Ved listens udarbejdelse tages der hensyn til affaldets oprindelse og sammensætning og, når det er relevant, koncentrationsgrænseværdier.	Ved listens udarbejdelse tages der hensyn til affaldets sammensætning og, når det er relevant, koncentrationsgrænseværdier og affaldets oprindelse.
Begrundelse
Oprindelse er ikke nogen afgørende faktor for klassificeringen af affald som farligt. Kun affaldets sammensætning er afgørende herfor. Det er muligt, at der undertiden er en sammenhæng mellem oprindelse og sammensætning, men generelt er oprindelse ikke afgørende for, om affaldet er farligt.
Ændringsforslag 50 Artikel 14, stk. 1
1. En medlemsstat kan behandle affald, der ikke optræder på listen, som farligt affald, hvis det udviser en eller flere af de farlige egenskaber, der er opført i bilag III, selv om det ikke optræder som sådan på affaldslisten i artikel 4, i det følgende benævnt ”listen”.	1. Hvis en medlemsstat mener, at affald bør behandles som farligt affald, og det udviser en eller flere af de farlige egenskaber, der er opført i bilag III, selv om det ikke optræder som sådan på affaldslisten i artikel 4 (i det følgende benævnt ”listen”), meddeler medlemsstaten øjeblikkeligt Kommissionen sådanne tilfælde og giver Kommissionen alle relevante oplysninger.
Medlemsstaten meddeler Kommissionen sådanne tilfælde i den i artikel 34, stk. 1, nævnte rapport og giver Kommissionen alle relevante oplysninger.
Begrundelse
Beslutningen om at erklære affald for farligt eller ej skal i overensstemmelse med EU’s politikker om harmonisering af kemiske og farlige stoffer meddeles Kommissionen, før en medlemsstat træffer specifikke foranstaltninger.
Ændringsforslag 51 Artikel 15
1. Hvis en medlemsstat kan dokumentere, at en given affaldstype, der er optaget på listen som farligt affald, ikke udviser nogen af egenskaberne i bilag III, kan den behandle det pågældende affald som ikke-farligt affald.	1. Hvis en medlemsstat kan dokumentere, at en given affaldstype, der er optaget på listen som farligt affald, ikke udviser nogen af egenskaberne i bilag III, meddeler den øjeblikkeligt Kommissionen sådanne tilfælde og stiller den fornødne dokumentation til rådighed.
Medlemsstaten meddeler Kommissionen sådanne tilfælde i den i artikel 34, stk. 1, nævnte rapport og stiller den fornødne dokumentation til rådighed.
2. Kommissionen revurderer listen på grundlag af de modtagne meddelelser og afgør efter proceduren i artikel 36, stk. 2, om den skal tilpasses.	2. Kommissionen revurderer listen på grundlag af de modtagne meddelelser og afgør efter proceduren i artikel 36, stk. 2, om den skal tilpasses.
	2a. Medlemsstaten kan behandle det pågældende affald som ikke-farligt affald, efter at tilpasningen er vedtaget.
Begrundelse
Bestemmelserne i Kommissionens forslag er uacceptable og vil sandsynligvis føre til afvigelser i anvendelsen af direktivet, da de tillader medlemsstaterne at behandle affaldstyper, der er opført på listen over farligt affald, som ikke-farligt affald, før der er givet meddelelse til Kommissionen, og – endnu vigtigere – før Kommissionens bekræftelse foreligger.
Ændringsforslag 52 Artikel 15 a (ny)
	Artikel 15a
	Sporbarhed af og kontrol med farligt affald
	I overensstemmelse med dette direktivs bestemmelser om farligt affald træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til sikring af, at indsamling, produktion og transport af farligt affald samt sådant affalds oplagring og behandling sker på betingelser, der tilvejebringer optimal beskyttelse af miljøet og menneskers sundhed samt sikkerhed for operatører, anlæg og enkeltpersoner, herunder som et minimum foranstaltninger til sikring af sporbarhed af og kontrol med alle former for farligt affald lige fra produktion til det endelige bestemmelsessted og behørig risikostyring under dets håndtering.
Ændringsforslag 53 Artikel 16, stk. 1
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at følgende betingelser opfyldes, hvis farligt affald blandes med andet farligt affald, der besidder andre egenskaber, eller med andre former for affald, stoffer eller materialer: a) blandingen gennemføres af et anlæg eller en virksomhed, som har indhentet tilladelse i overensstemmelse med artikel 19 b) betingelserne i artikel 7 er opfyldt c) miljøbelastningen fra håndteringen af affaldet forværres ikke d) blandingen sker i overensstemmelse med den bedste tilgængelige teknik.	1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at pålægge anlæg eller virksomheder, der har at gøre med farligt affald, ikke at blande forskellige kategorier af farligt affald eller blande farligt affald med ikke-farligt affald.
Begrundelse
Farligt affald bør altid holdes adskilt fra ikke-farligt affald.
Ændringsforslag 54 Artikel 16, stk. 1 a (nyt)
	1a. Medlemsstaterne tilskynder til, at farlige bestanddele i alle affaldsstrømme adskilles, inden de indgår i en nyttiggørelsesproces.
Ændringsforslag 55 Artikel 16, stk. 2
2. Medmindre andet følger af tekniske og økonomiske gennemførlighedskriterier, der fastsættes af medlemsstaterne, skal farligt affald, som i strid med betingelserne i stk. 1 er blandet med andet farligt affald, der besidder andre egenskaber, eller med andre former for affald, stoffer eller materialer, om nødvendigt adskilles herfra til sikring af, at betingelserne i artikel 7 opfyldes.	udgår
Ændringsforslag 56 Artikel 18
Medmindre andet følger af forpligtelserne i artikel 16 og 17 vedrørende håndtering af farligt affald, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at olieaffald indsamles og håndteres i overensstemmelse med artikel 7.	Medmindre andet følger af forpligtelserne i artikel 16 og 17 vedrørende håndtering af farligt affald, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at olieaffald indsamles særskilt fra andet affald, hvor dette er teknisk muligt, og derefter behandles i overensstemmelse med det i artikel 1, stk. 2, nævnte affaldshierarki på de i artikel 7 fastsatte betingelser; prioriteringen af regenerering i direktiv 75/439/EØF bibeholdes overalt, hvor dette er muligt.
Ændringsforslag 57 Artikel 19
1. Medlemsstaterne kræver, at alle anlæg eller virksomheder, som påtænker at udføre bortskaffelses- eller nyttiggørelsesoperationer, indhenter tilladelse fra de nationale kompetente myndigheder.	1. Medlemsstaterne kræver, at alle anlæg eller virksomheder, som påtænker for egen eller for tredjemands regning at udføre bortskaffelses - eller nyttiggørelsesoperationer, indhenter tilladelse fra de nationale kompetente myndigheder for på denne måde at sikre opfyldelse af betingelserne i artikel 7.
Tilladelsen skal indeholde følgende oplysninger:	Tilladelsen skal indeholde følgende oplysninger:
a) arten og mængden af affald, der kan behandles	a) arten og mængden af affald, der kan behandles
b) for hver type operation, tilladelsen omfatter: de tekniske krav, det pågældende anlæg skal opfylde	b) for hver type operation, tilladelsen omfatter: de tekniske krav, det pågældende anlæg og de pågældende affaldsbehandlingsanlæg skal opfylde
c) de sikkerhedsmæssige forholdsregler, der skal træffes	c) de sikkerhedsmæssige forholdsregler, der skal træffes
d) for hver type operation: den metode, der skal anvendes.	d) for hver type operation: den metode, der skal anvendes
	da) forpligtelser vedrørende opstilling af regnskaber for input/output-massestrømme.
Der kan anføres yderligere betingelser og forpligtelser i tilladelsen.	Der kan anføres yderligere betingelser og forpligtelser i tilladelsen såsom krav til behandlingens kvalitet.
2. Tilladelser kan udstedes for et begrænset tidsrum og kan fornyes.	2. Tilladelser kan udstedes for et begrænset tidsrum og kan fornyes.
3. Hvis den nationale kompetente myndighed ikke anser den påtænkte behandlingsmetode for acceptabel fra et miljøbeskyttelsessynspunkt, afviser den at udstede en tilladelse.	3. Hvis den nationale kompetente myndighed ikke anser den påtænkte behandlingsmetode for acceptabel fra et miljø- og folkesundhedsbeskyttelsessynspunkt, afviser den at udstede en tilladelse.
4. I tilladelser, der omfatter energiudnyttelse, stilles høj virkningsgrad som betingelse.	4. I tilladelser, der omfatter anvendelse af affald som en energikilde, stilles høj virkningsgrad som betingelse.
	For forbrændingsanlæg for husholdningsaffald betyder en høj virkningsgrad kombineret nyttiggørelse og kraft-varme-anvendelse.
	For forbrændingsanlæg og kombinerede forbrændingsanlæg er virkningsgraden på mindst - 0,4 for anlæg, der er i drift, og hvortil der er udstedt tilladelse i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning inden den 1. januar 2009 - 0,5 for anlæg, hvortil der er udstedt tilladelse efter den 31. december 2008 og inden den 1. januar 2013, - 0,6 for anlæg, hvortil der er udstedt tilladelse efter den 31. december 2012,
	Virkningsgrad = (Ep -( Ef + Ei)) / (0,97 x (Ew + Ef)), Ep er den årligt producerede energi i form af varme eller elektricitet. Den beregnes ved, at energi i form af elektricitet multipliceres med 2,6 og energi i form af varme fremstillet til kommerciel brug multipliceres med 1,1 (GJ/år) Ef er den årlige energitilførsel til systemet fra brændsler, som bidrager til produktionen af damp (GJ/år) Ew er den energi, der på årsbasis er indeholdt i det behandlede affald, beregnet ud fra affaldets nedre nettobrændværdi (GJ/år) Ei er den årligt importerede energimængde, uden Ew og Ef (GJ/år) 0,97 er en faktor til beregning af energitab på grund af bundaske og stråling.
Begrundelse
Hvis der kun kan indrømmes undtagelser fra forpligtelsen til at indhente tilladelse, når der er fastsat regler, som opfylder betingelserne i artikel 7, er det kun naturligt, at selve tilladelserne også skal opfylde betingelserne i artikel 7.
Brugen af udtrykket "energiudnyttelse" bør undgås, da det kunne betyde, at høj virkningsgrad er noget, der kun gælder R1-anlæg. D 10-forbrændingsanlæg bør også tilstræbe høj virkningsgrad.
Anlæggene bør være forpligtet til at opstille regnskaber for input/output-massestrømme for at sikre gennemsigtighed, muliggøre sammenligninger af forskellige processers virkningsgrad og afsløre pro forma-nyttiggørelsesoperationer (operationer med meget lav virkningsgrad).
Affaldsforbrændingsdirektivet kræver, at alle forbrændingsanlæg nyttiggør energi i den udstrækning, det er praktisk muligt. IPPC-direktivet, der er referencedokument for de bedste tilgængelige teknikker for affaldsforbrænding, præciserer, at dette betyder nyttiggørelse af energi gennem produktion af kraftvarme. Virkningsgraden af nyttiggørelse af energi defineres på en lignende måde som den, Kommissionen har foreslået i bilag II, men med en længere gennemførelsesperiode.
Ændringsforslag 58 Artikel 19 a (ny)
	Artikel 19a
	Krav om tilladelse
	Alle anlæg til behandling af farligt affald skal være underkastet et krav om tilladelse i overensstemmelse med direktiv 96/61/EF.
	Uden at det berører direktiv 96/61/EF, skal en ansøgning til de kompetente myndigheder om tilladelse omfatte en beskrivelse af de foranstaltninger, der planlægges truffet til sikring af, at anlægget udformes, udstyres og drives på en måde, der er i overensstemmelse med de behandlede affaldskategorier og de dermed forbundne risici.
	Den tilladelse, som de kompetente myndigheder udsteder, skal indeholde følgende oplysninger:
	- mængderne og kategorierne af farligt affald, der behandles
	- de tekniske kendetegn ved affaldsbehandlingsmetoderne, der sikrer optimal miljøbeskyttelse og et højt sikkerhedsniveau.
	Hvis driftslederen på et anlæg til behandling af ikke-farligt affald planlægger en driftsændring, der vil medføre behandling af farligt affald, betragtes dette som en væsentlig ændring efter artikel 2, nr. 10), litra b), i direktiv 96/61/EF, og i så fald finder artikel 12, stk. 2, i nævnte direktiv anvendelse.
Ændringsforslag 59 Artikel 20
Artikel 19, stk. 1, i dette direktiv anvendes ikke på anlæg og virksomheder, som har indhentet tilladelse efter direktiv 96/61/EF.	Artikel 19, stk. 1, i dette direktiv anvendes ikke på anlæg og virksomheder, som har indhentet tilladelse efter direktiv 96/61/EF, når tilladelsen omfatter alle de elementer, som er opregnet i artikel 19, stk. 1.
Begrundelse
IPPC-tilladelser kan kun accepteres i stedet for specifikke tilladelser efter artikel 19, hvis alle de elementer, der er omhandlet i artikel 19, er medtaget, således at man undgår smuthuller.
Ændringsforslag 60 Artikel 21
Kommissionen kan efter proceduren i artikel 36, stk. 2, vedtage mindstestandarder for tilladelser til sikring af, at affaldet behandles på en miljømæssigt forsvarlig måde.	Kommissionen forelægger, hvis det er relevant, forslag til særdirektiver, som fastsætter mindstestandarder for tilladelser til sikring af, at affaldet behandles i overensstemmelse med målene i artikel 7.
	Medlemsstater kan på grundlag af nationale behovsanalyser og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og traktaterne indføre højere standarder for tilladelser.
Begrundelse
Det er endnu et eksempel på, at direktivet overlader spørgsmål til udvalgsproceduren, som bør være genstand for et forslag fra Kommissionen til Parlamentet og Rådet. Dette er et rammedirektiv. Hvis der er behov for at supplere det med specifikke bestemmelser for særlige aktiviteter, så bør dette gøres ved hjælp af særdirektiver. Det foreslås i temastrategien for affald, at der anvendes minimumsstandarder for udvalgte nyttiggørelsesoperationer. Det lader formode, at dette netop er et tilfælde, hvor et rammedirektiv bør suppleres med et særdirektiv, som det er tilfældet i dag i henhold til artikel 2, stk. 2, i det gældende direktiv 75/442/EØF.
Ændringsforslag 61 Artikel 21 a (ny)
	Artikel 21a
	Supplerende foranstaltninger
	Senest den ...* udarbejder Kommissionen en rapport med henblik på at overveje foranstaltninger, som kan bidrage til en mere effektiv gennemførelse af målet i artikel 1. Rapporten forelægges for Europa-Parlamentet og Rådet senest seks måneder efter afslutningen ledsaget af relevante forslag.
	Rapporten skal navnlig behandle
	a) om bilag II bør ændres for at
	i) udelade tilfælde, hvor operationer, der er beskrevet i bilaget, ikke fører til en tilstrækkelig høj andel af affald, der tjener et nyttigt formål, til at være i overensstemmelse med målet i artikel 1
	ii) identificere tilfælde, hvor den andel af affald, som anvendes, i modsætning til den andel, der bortskaffes som led i en nyttiggørelsesoperation, bør fastsættes for at sikre, at målet i artikel 1 gennemføres
	iii) fastsætte en anden eller andre virkningsgrader i forbindelse med nyttiggørelsesoperation R 1,
	iv) tilpasse referencer under hensyn til den tekniske og videnskabelige udvikling
	b) om bilag I bør ændres for at
	i) tilføje operationer, der er slettet fra bilag II
	ii) tilpasse referencer under hensyn til den tekniske og videnskabelige udvikling og
	c) om fastsættelse af mindstestandarder for særlige bortskaffelses- eller nyttiggørelsesoperationer vil bidrage til målene i artikel 7.
	Kravet om forelæggelse af denne rapport hindrer ikke Kommissionen i at forelægge forslag i mellemtiden.
	___________________ * To år efter dette direktivs ikrafttrædelse.
Begrundelse
Forslaget omfatter en række henvisninger til udvalgsproceduren, hvilket gør flere vigtige områder til genstand for ændring uden passende kontrol. Dette ændringsforslag afhjælper dette ved at kræve, at Kommissionen aflægger rapport om flere vigtige områder med henblik på senere at forelægge nye forslag herom, som skal behandles af Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen må allerede have særlige forslag i tankerne om de områder, hvor den har foreslået udvalgsprocedurer, og den bør derfor kunne forelægge dem hurtigt. Dette bør ikke hindre ændringer i mellemtiden, idet ændringsforslaget gør det klart, at Kommissionen kan forelægge sine egne forslag i mellemtiden.
Ændringsforslag 62 Artikel 25, stk. 1, afsnit 2
Disse anlæg og virksomheder skal opfylde visse mindstestandarder.	Disse anlæg og virksomheder skal opfylde visse registreringskrav.
Begrundelse
Indførelse af mindstestandarder indebærer, at hver medlemsstat kan stille supplerende krav. Dette modvirker bestræbelserne på at opnå en harmonisering. Med udformningen af registreringskrav stilles der i hver medlemsstat de samme kvalitative krav til de anlæg og virksomheder, der er omhandlet i stk. 1.
Ændringsforslag 63 Artikel 25, stk. 2, afsnit 1 a (nyt)
	Hvor det er muligt, anvendes eksisterende registre hos de kompetente myndigheder til at tilvejebringe de oplysninger, der er relevante for denne registrering, for at mindske den administrative byrde.
Begrundelse
Registreringen af aktiviteter, der ikke er omfattet af kravet om tilladelse, bør forenkles mest muligt for at mindske den administrative byrde for såvel den kompetente myndighed som for anlæggene/ virksomhederne.
Ændringsforslag 64 Artikel 25, stk. 3
3. Kommissionen vedtager de i stk. 1, andet afsnit, omhandlede mindstestandarder efter proceduren i artikel 36, stk. 2.	3. Kommissionen vedtager de i stk. 1, andet afsnit, omhandlede registreringskrav efter proceduren i artikel 36, stk. 2a, og i samråd med erhvervslivet.
Begrundelse
Ændringsforslaget er nødvendigt for at tilpasse teksten til den nye komitologiafgørelses bestemmelser og især udskifte den almindelige forskriftsprocedure med en forskriftsprocedure med kontrol, eftersom de pågældende foranstaltninger er generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i den foreslåede lovgivning.
Registreringen af de anlæg og virksomheder, der er omhandlet i artikel 25, stk. 1, sker i øjeblikket på forskellig måde i de enkelte medlemsstater. Disse forskelle betragtes ofte som en hindring for at udøve virksomhed i flere medlemsstater. Et entydigt og ensartet registreringssystem, der udarbejdes i samråd med erhvervslivet, og frem for alt en gensidig anerkendelse af de forskellige registre vil føre til den ønskede harmonisering.
Ændringsforslag 65 Artikel 25, stk. 4
4. Medlemsstaterne sørger for, at systemet for affaldsindsamling og -transport på deres område sikrer, at det indsamlede og transporterede affald leveres til egnede behandlingsanlæg, der opfylder kravene i artikel 7.	4. Medlemsstaterne sørger for, at systemet for affaldsindsamling og -transport på deres område samt ved grænseoverskridende overførsel af affald sikrer, at det indsamlede og transporterede affald leveres til egnede behandlingsanlæg, der opfylder kravene i artikel 7.
	Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1013/2006 af 14. juni 20061 finder anvendelse på al overførsel af affald.
	___________________ 1 EUT L 190 af 12.7.2006, s. 1.
Begrundelse
Medlemsstaterne skal sikre, at betingelserne i artikel 7 overholdes, ikke blot ved affaldsindsamling og -transport inden for deres område, men også når de giver tilladelse til grænseoverskridende overførsel af affald.
For klarhedens skyld er det en fordel at henvise til bestemmelserne om overførsel af affald.
Ændringsforslag 66 Artikel 26, stk. 3
3. Affaldshåndteringsplanerne skal mindst indeholde følgende:	3. Affaldshåndteringsplanerne skal indeholde alle de oplysninger, der er nødvendige for at opfylde forpligtelsen i stk. 2 og for at sætte kompetente myndigheder, anlæg og virksomheder i stand til at handle på en sådan måde, at planen gennemføres. Kommissionen fastlægger, hvor det er relevant, retningslinjer for planlægning af affaldshåndtering.
	Affaldshåndteringsplanerne skal mindst indeholde følgende:
a) oplysninger om det producerede affalds art, mængde og oprindelse og de samme oplysninger om affald produceret uden for det nationale område, som ventes behandlet i den pågældende medlemsstat	a) oplysninger om det producerede affalds art, mængde og oprindelse og de samme oplysninger om affald med oprindelse uden for det nationale område, som ventes behandlet i den pågældende medlemsstat
b) generelle tekniske krav, herunder indsamlingsordninger og behandlingsmetoder	b) indsamlingsordninger og behandlingsmetoder
c) eventuelle særlige ordninger for affaldsstrømme, der indebærer specifikke politiske, tekniske eller affaldshåndteringsmæssige problemer	c) eventuelle særlige ordninger for affaldsstrømme, herunder ordninger fastlagt ved særlig fællesskabslovgivning
d) en kortlægning og vurdering af bestående bortskaffelsesanlæg og større nyttiggørelsesanlæg samt af gamle forurenede affaldsdeponeringsanlæg og foranstaltninger til at genoprette disse	d) en kortlægning og vurdering af bestående bortskaffelsesanlæg og større nyttiggørelsesanlæg samt af gamle forurenede affaldsdeponeringsanlæg og foranstaltninger til at genoprette disse
e) oplysninger, i form af kriterier for udpegning af lokaliteter, der er tilstrækkeligt fyldige til, at de kompetente myndigheder kan afgøre, om der skal gives godkendelse eller ej til fremtidige deponeringsanlæg eller større nyttiggørelsesanlæg	e) oplysninger, i form af kriterier for udpegning af lokaliteter, der er tilstrækkeligt fyldige til, at de kompetente myndigheder i medlemsstaterne kan afgøre, om der skal gives godkendelse eller ej til fremtidige deponeringsanlæg eller større nyttiggørelsesanlæg
f) de fysiske og juridiske personer, der har beføjelse til at håndtere affald
g) økonomiske og organisatoriske aspekter ved affaldshåndtering	g) generelle affaldshåndteringspolitikker, herunder teknologier og metoder til planlagt affaldshåndtering.
h) en vurdering af, om visse økonomiske instrumenter kan være nyttige og egnede til at løse diverse affaldsproblemer, under hensyntagen til nødvendigheden af at opretholde et velfungerende indre marked.
Ændringsforslag 67 Artikel 26, stk. 3 a (nyt)
	3a. Medlemsstaterne kan træffe de nødvendige foranstaltninger for at hindre overførsel af affald, der ikke er i overensstemmelse med deres affaldshåndteringsplaner. De informerer Kommissionen og de øvrige medlemsstater om sådanne foranstaltninger.
Begrundelse
Det er vigtigt, at medlemsstaternes affaldshåndteringsplaner indeholder betingelserne for, hvornår visse grænseoverskridende overførsler af affald ikke er i overensstemmelse med planerne.
Ændringsforslag 68 Artikel 28
Artikel 28	udgår
Gennemførelsesforanstaltninger
Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 36, stk. 2, det skema, der skal bruges til underretning efter artikel 26, stk. 5.
Begrundelse
Affaldsplanlægning skal foretages af lokale myndigheder, som finder effektive måder at håndtere deres affald på. Lokale myndigheder bør være i stand til at afgøre, hvordan deres affaldsplaner skal se ud, og hvilken udformning der er mest hensigtsmæssig for dem.
Ændringsforslag 69 Artikel 29
1. Medlemsstaterne udarbejder senest den [tre år efter dette direktivs ikrafttræden] affaldsforebyggelsesprogrammer i overensstemmelse med artikel 1.	1. Medlemsstaterne udarbejder senest den [18 måneder efter dette direktivs ikrafttræden] affaldsforebyggelsesprogrammer i overensstemmelse med artikel 1 og artikel 4a.
	Disse programmer og de heri indeholdte foranstaltninger skal som minimum sigte mod at stabilisere affaldsproduktionen inden 2012 og endvidere sikre en væsentlig reduktion inden 2020.
Disse programmer indarbejdes i affaldshåndteringsprogrammerne som nævnt i artikel 26 eller fungerer som særskilte programmer. De udarbejdes på det geografiske niveau, der bedst kan sikre, at de gennemføres effektivt.	Disse programmer indarbejdes i affaldshåndteringsprogrammerne som nævnt i artikel 26 eller fungerer som særskilte programmer. De udarbejdes på det geografiske niveau, der bedst kan sikre, at de gennemføres effektivt.
2. Medlemsstaterne sikrer, at interesserede parter og offentligheden har lejlighed til at deltage i udarbejdelsen af programmerne og har adgang til dem, når de er udarbejdet, jf. direktiv 2003/35/EF.	2. Medlemsstaterne sikrer, at de lokale og regionale myndigheder inddrages i udarbejdelsen af programmerne, og at interesserede parter og offentligheden har lejlighed til at deltage i udarbejdelsen af programmerne og har adgang til dem, når de er udarbejdet, jf. direktiv 2003/35/EF.
	2a. Kommissionen tilvejebringer et system til udveksling af oplysninger om bedste praksis for så vidt angår affaldsforebyggelse.
Begrundelse
18 måneder bør være tilstrækkeligt til at vedtage de første affaldsforebyggelsesprogrammer. Ved en formodet ikrafttræden i december 2007 vil det betyde juni 2009 (en tilstrækkelig frist til at tage hensyn til de fælles EF- indikatorer og foranstaltningerne for at nå de mål på mellemlang sigt, der er fastsat til 2012).
Selv hvis programmerne indarbejdes i affaldshåndteringsplanerne, bør de kunne afgrænses klart, således at de kan vurderes særskilt, og for at sikre, at forebyggelsespolitikker prioriteres i fornøden grad sammen med den almindelige affaldshåndteringsplanlægning.
De lokale og regionale myndigheder er nøgleaktører i gennemførelsen af affaldsforebyggelsesforanstaltninger, og de skal inddrages i udformningen af affaldsforebyggelsesprogrammer.
Et sådant system kan gøre det muligt for visse myndigheder at lade sig inspirere af foranstaltninger, der har vist sig at være effektive i en anden medlemsstat.
Ændringsforslag 70 Artikel 30
Indhold	udgår
1. Medlemsstaterne opstiller affaldsforebyggelsesmål i deres programmer og vurderer mulighederne for at træffe foranstaltninger som anført i bilag IV.
Sigtet med disse mål og foranstaltninger er at bryde koblingen mellem økonomisk vækst og miljøbelastningen fra affaldsproduktion.
2. For at kunne følge og vurdere resultaterne af de enkelte foranstaltninger fastlægger medlemsstaterne specifikke kvalitative og kvantitative mål og indikatorer for hver enkelt foranstaltning eller kombination af foranstaltninger, der træffes.
Ændringsforslag 71 Artikel 31
Medlemsstaterne evaluerer affaldsforebyggelsesprogrammerne med jævne mellemrum, og i hvert fald inden de forelægger deres rapporter i overensstemmelse med artikel 34, stk. 1.	Medlemsstaterne evaluerer affaldsforebyggelsesprogrammerne med jævne mellemrum, og de revideres i hvert fald hvert femte år. Det Europæiske Miljøagentur medtager i sin årsberetning en evaluering af fremskridtene i forbindelse med færdiggørelsen og gennemførelsen af disse programmer.
Begrundelse
Det er nødvendigt, at Det Europæiske Miljøagentur inddrages for at bistå Kommissionen og Parlamentet med at følge, hvad der foregår på stedet. Medlemsstaterne kan let unddrage sig overvågning ved blot at forsinke indsendelsen af deres rapporter til Kommissionen. I henhold til direktiv 91/692/EØF skal medlemsstaterne indsende deres regelmæssige rapporter om det gældende affaldsdirektiv pr. 30. september 2004. Den 31. december 2004 havde kun ni medlemsstater indsendt deres rapporter. Det var Tyskland, Danmark, Grækenland, Finland, Portugal, Sverige, Den Tjekkiske Republik, Slovenien og Slovakiet.
Ændringsforslag 72 Artikel 31, stk. 1 a og b (nye)
	Kommissionen udarbejder efter høring af det samrådsforum, som nedsættes i henhold til artikel 36a, retningslinjer for evalueringen af affaldsforebyggelsesprogrammerne, herunder de indikatorer, som er omhandlet i artikel 4a.
	Kommissionen foretager på grundlag af disse retningslinjer og i samarbejde med de relevante myndigheder en evaluering af programmerne. Inden 18 måneder efter udløbet af den omfattede femårsperiode forelægger den en vurderingsrapport om programmernes bidrag til opfyldelse af de målsætninger og mål, der er fastsat i dette direktiv.
Begrundelse
Evaluering og standardisering af indsamlede oplysninger er nødvendig for at vurdere såvel de almindelige fremskridt som, hvorvidt de foranstaltninger, der er foreslået i forebyggelsesprogrammerne, vil opfylde de fastsatte målsætninger og mål.
For at undgå yderligere formelle rapporteringskrav kan indsamlingen af oplysninger placeres hos Det Europæiske Miljøagentur eller et andet organ, som f.eks. Det Fælles Forskningscenter, for at sikre en tilfredsstillende evaluering med anvendelse af de indikatorer, der skal fastlægges i 2008 i samarbejde med de kompetente nationale myndigheder og de interesserede parter. På grundlag af denne vurdering forelægger det ansvarlige agentur Kommissionen en vurderingsrapport.
Ændringsforslag 73 Artikel 31 a (ny)
	Artikel 31a
	Rapporter om planer og programmer
	Under hensyntagen til de evalueringer, der er foretaget, aflægger Kommissionen rapport til Europa-Parlamentet og Rådet senest to år efter hver femårige revision af de planer og programmer, der er omhandlet i artikel 31 og 26, om effektiviteten af de trufne foranstaltninger.
	På grundlag af denne rapport forelægger Kommissionen om nødvendigt yderligere foranstaltninger ud over dem, som er omhandlet i artikel 4a.
Begrundelse
På grundlag af evalueringerne bør Kommissionen også aflægge rapport til Europa-Parlamentet og Rådet og – om nødvendigt – foreslå yderligere foranstaltninger ud over dem, som allerede er fastsat i artikel 4a og i EU’s handlingsplan. Dette sikrer, at Parlamentet regelmæssigt inddrages i evalueringen af de fremskridt, der sker med hensyn til de foranstaltninger, der er fastsat i dette direktiv, og af deres tilstrækkelighed.
Ændringsforslag 74 Artikel 33
1. Anlæg og virksomheder som nævnt i artikel 19, stk. 1, producenter af farligt affald og anlæg og virksomheder, der indsamler eller transporterer farligt affald, fører et register med angivelse af mængde, art og oprindelse samt, hvor dette er relevant, bestemmelsessted, indsamlingshyppighed, transportmåde og påtænkt behandlingsmetode for affaldet og stiller på anmodning disse oplysninger til rådighed for de kompetente myndigheder.	1. Anlæg og virksomheder som nævnt i kapitel V, afdeling 1, producenter og forhandlere af affald og anlæg og virksomheder, der indsamler eller transporterer affald, fører et kronologisk register med angivelse af ind- og udgående affaldsmængder og disses art og oprindelsessektor og geografisk oprindelse samt, hvor dette er relevant, bestemmelsessted, indsamlingshyppighed, transportmåde og påtænkt behandlingsmetode for affaldet og stiller på anmodning disse oplysninger til rådighed for de kompetente myndigheder.
2. For farligt affald opbevares registret i mindst tre år; anlæg og virksomheder, der transporterer farligt affald, skal dog kun opbevare registret i mindst tolv måneder.	2. For farligt affald opbevares registret i mindst fem år.
Dokumentation for, at håndteringen er udført, forelægges på anmodning af de kompetente myndigheder eller en tidligere indehaver.	Dokumentation for, at håndteringen er udført, forelægges på anmodning af de kompetente myndigheder eller en tidligere indehaver.
	Medlemsstaterne sikrer, at de nationale kompetente myndigheder fører et register over alle anlæg og virksomheder som nævnt i kapitel V, afdeling 1, og kan kræve rapporter fra disse anlæg og virksomheder.
	Medlemsstaterne kan også kræve af producenter af ikke-farligt affald, at de opfylder kravene i denne artikel.
Begrundelse
Både ind- og udgående affaldsstrømme bør registreres, så der kan foretages mere effektiv kontrol. En periode på 12 måneder er for kort til kontrolformål.
Det er ikke kun farligt affald, men også ikke-farligt affald, der bør registreres. Ellers kan man ikke opfylde rapporteringspligten for producerede affaldsmængder.
Hvad angår registeret over de forskellige affaldsbehandlingsoperationer bør bestemmelserne i denne artikel udvides til også at omfatte forhandlere samt forlænge registrenes opbevaringsperiode.
For at kontrollere, hvor stor indvirkning foranstaltninger til forebyggelse af affaldsproduktion har, er det vigtigt, at de statistiske oplysninger, der skal indsamles om affald, også omfatter oplysninger om affaldets oprindelse, dvs. om både dets oprindelsessektor og dets geografiske oprindelse.
Med henblik på at spore og kontrollere affaldsstrømmene samt opfylde rapporteringspligterne bør det udtrykkelig fastsættes, at alle aktører skal opføres i et register hos de nationale myndigheder, og at der kan kræves forelagt indberetninger hhv. resuméer (input/output-balancer).
Krav om, at producenter af ikke-farligt affald fører registre, er indeholdt i den gældende lovgivning (se artikel 14 i rammedirektivet), og medlemsstaterne har opstillet sådanne krav. Elektroskrot er f.eks. for en stor dels vedkommende ikke-farligt affald og skal behandles efter reglerne. Registerførelse er en ubetinget forudsætning for at kontrollere, at videregivelse og behandling sker i overensstemmelse med reglerne.
Ændringsforslag 75 Artikel 34
1. Hvert tredje år underretter medlemsstaterne Kommissionen om gennemførelsen af dette direktiv i form af en sektorrapport.	1. Hvert fjerde år underretter medlemsstaterne Kommissionen om gennemførelsen af dette direktiv i form af en sektorrapport.
Rapporten udarbejdes på grundlag af et spørgeskema eller en model, som udformes af Kommissionen efter proceduren i artikel 6 i direktiv 91/692/EØF. Rapporten sendes til Kommissionen inden ni måneder efter udløbet af den treårsperiode, den dækker.	Rapporten udarbejdes på grundlag af et spørgeskema eller en model, som udformes af Kommissionen efter proceduren i artikel 6 i direktiv 91/692/EØF. Rapporten sendes til Kommissionen inden ni måneder efter udløbet af den treårsperiode, den dækker.
I disse rapporter anfører medlemsstaterne oplysninger om udviklingen i gennemførelsen af deres affaldsforebyggelsesprogrammer.	I disse rapporter anfører medlemsstaterne bl.a. specifikke oplysninger om udvidede producentansvarsordninger og udviklingen i gennemførelsen af deres affaldsforebyggelsesprogrammer og om gennemførelsen af de affaldsforebyggelsesmål, som er fastsat i artikel 4a.
Som led i rapporteringsforpligtelserne indsamles data om køkken- og madaffald, på grundlag af hvilke der kan opstilles regler om forsvarlig brug, nyttiggørelse, genanvendelse og bortskaffelse af dette affald.	Som led i rapporteringsforpligtelserne indsamles data om køkken- og madaffald, på grundlag af hvilke der kan opstilles regler om forsvarlig brug, nyttiggørelse, genanvendelse og bortskaffelse af dette affald.
2. Kommissionen sender spørgeskemaet eller modellen til medlemsstaterne seks måneder inden rapporteringsperiodens begyndelse.	2. Kommissionen sender spørgeskemaet eller modellen til medlemsstaterne seks måneder inden rapporteringsperiodens begyndelse.
3. Kommissionen offentliggør en fællesskabsrapport om gennemførelsen af dette direktiv senest ni måneder efter modtagelsen af medlemsstaternes rapporter, jf. stk. 1.	3. Kommissionen offentliggør en fællesskabsrapport om gennemførelsen af dette direktiv senest ni måneder efter modtagelsen af medlemsstaternes rapporter, jf. stk. 1. Kommissionen offentliggør ligeledes en evalueringsrapport om hensigtsmæssigheden af at indføre udvidede producentansvarsordninger på EU-plan for særlige affaldsstrømme.
4. Som led i den første rapport, der udarbejdes fem år efter dette direktivs ikrafttræden, revurderer Kommissionen gennemførelsen af direktivet og fremsætter om nødvendigt forslag til revision heraf.	4. Som led i den første rapport, der udarbejdes fem år efter dette direktivs ikrafttræden, revurderer Kommissionen gennemførelsen af direktivet og fremsætter om nødvendigt forslag til revision heraf.
Begrundelse
Hyppigheden af sektorrapporter bør synkroniseres med hyppigheden af revurderingen af affaldsforebyggelsesprogrammerne og hyppigheden af revurderingen af affaldshåndteringsprogrammerne.
I artikel 8 er der en henvisning til udvidede producentansvarsordninger, og her er stedet til at sikre, at Kommissionen modtager alle oplysninger på grundlag af medlemsstaternes erfaringer med henblik på at vurdere, om det er hensigtsmæssigt at indføre udvidet producentansvar for nye affaldsstrømme.
I betragtning af den overordnede målsætning om affaldsforebyggelse er det vigtigt at præcisere, at medlemsstaterne specifikt bør aflægge rapport om gennemførelsen af affaldsforebyggelsesmålene.
Ændringsforslag 76 Artikel 35
Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 36, stk. 2, de ændringer, der er nødvendige for at tilpasse bilagene til den videnskabelige og tekniske udvikling.	Kommissionen vedtager efter proceduren i artikel 36, stk. 2, de ændringer, der er nødvendige for at tilpasse bilag III og IV til den videnskabelige og tekniske udvikling.
Begrundelse
Det er nødvendigt, hvis Parlamentet skal begrænse anvendelsen af udvalgsproceduren.
Ændringsforslag 77 Artikel 35 a (ny)
	Artikel 35a
	Sanktioner for overtrædelse af bestemmelserne
	Medlemsstaterne fastsætter sanktionsbestemmelser for overtrædelse af bestemmelserne i dette direktiv, navnlig artikel 16, og træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de iværksættes. Sanktionerne skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Medlemsstaterne anmelder disse sanktionsbestemmelser til Kommissionen senest den ... og giver den omgående besked om enhver ændring.
	___________________ * 24 måneder efter denne forordnings ikrafttræden.
Begrundelse
På linje med anden rammelovgivning (f.eks. vandrammedirektivet) eller anden affaldslovgivning (f.eks. direktivet om affald af elektrisk og elektronisk udstyr) bør affaldsrammedirektivet også indeholde sanktionsbestemmelser for overtrædelse. Ordlyden er taget ordret fra den fælles holdning om REACH med tilføjelse af en særlig henvisning til artikel 16, som sanktionsbestemmelser er særligt relevante for.
Ændringsforslag 78 Artikel 36, stk. 2 a (nyt)
	2a. Når der henvises til dette stykke, finder artikel 5a, stk. 1-4, og artikel 7 i afgørelse 1999/468/EF anvendelse.
Begrundelse
Ændringsforslaget er nødvendigt for at tilpasse teksten til den nye komitologiafgørelses bestemmelser og især medtage ”forskriftsproceduren med kontrol”, eftersom nogle af de pågældende foranstaltninger er generelle foranstaltninger, der har til formål at ændre ikke-væsentlige bestemmelser i den foreslåede lovgivning.
Ændringsforslag 79 Artikel 36, stk. 3 a (nyt)
	3a. Når Kommissionen vedtager foranstaltninger i henhold til denne artikel, skal den:
	a) gennemføre en relevant høring af de berørte parter
	b) fremlægge en klar tidsplan
	c) sikre harmonisering af procedurereglerne for alle de udvalgsprocedurer, der er fastsat i dette direktiv
	d) sikre håndhævelse af proceduren
	e) sikre aktindsigt i de dokumenter, der indgår i proceduren
	f) om nødvendigt foretage en analyse af den påtænkte foranstaltnings miljø- og markedskonsekvenser.
Begrundelse
Gentagelse af ordførerens ændringsforslag 35 med tilføjelse af krav om en konsekvensanalyse, hvis det skulle blive nødvendigt.
Ændringsforslag 80 Artikel 36 a (ny)
	Artikel 36a
	Samrådsforum for affaldshåndtering
	1. Kommissionen opretter et samrådsforum for affaldshåndtering.
	2. Samrådsforummet har til opgave, på Kommissionens begæring eller på eget initiativ, at afgive udtalelser til Kommissionen om
	a) formulering af en affaldshåndteringspolitik under hensyntagen til behovet for at sikre den bedst mulige udnyttelse af ressourcerne, forebyggelse af affaldsproduktion og en miljømæssigt forsvarlig håndtering af affald
	b) de forskellige tekniske, økonomiske, administrative og retlige aspekter i forbindelse med affaldshåndtering
	c) gennemførelse af fællesskabslovgivningen om affaldshåndtering, herunder planer, programmer og rapportering om fremskridt, og udarbejdelse af nye forslag til lovgivning på området.
	3. Samrådsforummet sammensættes på en afbalanceret måde af repræsentanter for medlemsstaterne og alle berørte grupper, der beskæftiger sig med affaldshåndtering, såsom industrien, herunder SMV'er og håndværksvirksomheder, fagforeninger, handlende, detailhandlere, miljøbeskyttelsesgrupper og forbrugerorganisationer.
	4. Samrådsforummet mødes mindst tre gange om året. Det indkaldes af Kommissionen. Kommissionen leder møderne. Ad hoc-arbejdsgrupper kan indkaldes efter behov og mødes hyppigere.
	5. Kommissionen vedtager samrådsforummets forretningsorden.
Begrundelse
Det er af afgørende betydning at oprette et forum for gennemførelse af direktivet, således som det er sket på andre områder af miljøpolitikken, som f.eks. luft og vand. Dette forum på EU-plan – som især er et rådgivende udvalg for affaldshåndtering og gennemførelse af direktivet – bør sammensættes af såvel kompetente myndigheder i medlemsstaterne som interesserede parter, og det bør også varetage særlige kontrolopgaver og deltage i udformningen af gennemførelsesbestemmelser i den udstrækning, det er muligt og relevant.
Ændringsforslag 81 Bilag I, D 7
D 7 Dumpning, herunder nedgravning i havbunden	udgår
Begrundelse
Der bør være forbud mod dumpning eller nedgravning i havbunden, fordi dette ikke er sikkert i det lange løb.
Ændringsforslag 82 Bilag I, D 11
D 11 Forbrænding på havet	udgår
Begrundelse
Konventionen om beskyttelse af havmiljøet i det nordøstlige Atlanterhav forbyder forbrænding på havet fra den dato, hvor Det Europæiske Fællesskab tiltrådte konventionen, den 7. oktober 1997.
Ændringsforslag 83 Bilag II, R 1
R 1 Hovedanvendelse som brændsel eller andre midler til energifremstilling	R 1 Hovedanvendelse som brændsel eller andre midler til energifremstilling
Dette omfatter forbrændingsanlæg for fast husholdningsaffald med en virkningsgrad på mindst:
- 0,60 for anlæg, der er i drift, og hvortil der er udstedt tilladelse i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning inden den 1. januar 2009
- 0,65 for anlæg, hvortil der er udstedt tilladelse efter den 31. december 2008,
Virkningsgrad = (Ep -( Ef + Ei)) / (0,97 x (Ew + Ef))
Ep er den årligt producerede energi i form af varme eller elektricitet. Den beregnes ved, at energi i form af elektricitet multipliceres med 2,6 og energi i form af varme fremstillet til kommerciel brug multipliceres med 1,1 (GJ/år)
Ef er den årlige energitilførsel til systemet fra brændsler, som bidrager til produktionen af damp (GJ/år)
Ew er den energi, der på årsbasis er indeholdt i det behandlede affald, beregnet ud fra affaldets nedre nettobrændværdi (GJ/år)
Ei er den årligt importerede energimængde, uden Ew og Ef (GJ/år)
0,97 er en faktor til beregning af energitab på grund af bundaske og stråling.
Begrundelse
Kommissionens forslag om at omklassificere forbrændingsanlæg for husholdningsaffald på grundlag af virkningsgraden anerkender ikke, at anlæg, der behandler blandet affald af variabel og uforudsigelig sammensætning, først og fremmest bør beskæftige sig med den miljømæssigt korrekte behandling (mineralisering) og emissionskontrol. Energi- (og varme-)genvinding bør fortsat have anden prioritet. Virkningsgradsformlen som eneste kriterium for, at forbrændingsanlæg for fast husholdningsaffald klassificeres som nyttiggørelse, er ikke i overensstemmelse med strategien om en definition af nyttiggørelse på grundlag af flere kriterier og emissionskontrol som det primære miljøhensyn.
Ændringsforslag 84 Bilag II, R 9 a (nyt)
	R 9a Andre nyttiggørelsesaktiviteter med henblik på produktion af sekundære produkter, materialer og stoffer
Begrundelse
Ændringsforslaget tilsigter at præcisere den situation, hvor nyttiggørelse udgøres af en række på hinanden følgende trin. En sådan nyttiggørelseskæde bestående af flere forskellige industrisektorer er almindelig i Europa.
Ændringsforslag 85 Bilag II, R 11 a (nyt)
R 11 Anvendelse af affald hidrørende fra en af operationerne R 1 til R 10	R 11 Udnyttelse af energi fra lossepladsgas
Begrundelse
Moderne lossepladser kan være effektive bioanlæg, hvor lossepladsgas omdannes til energi. Optimering af denne form for energigenvinding bør opmuntres gennem anerkendelse i direktivet. Selv om moderne afbrændingsteknologier kan opfylde de fleste af målene for gashåndtering, såsom lugtkontrol, ødelæggelse af giftige bestanddele og kun lidt forurenende emissioner, giver lossepladsgas den yderligere fordel, at den erstatter ikke-vedvarende fossile brændstoffer, som ellers ville være blevet anvendt til at producere samme mængde energi.
Ændringsforslag 86 Bilag II, R 11 a (nyt)
	R 11a Anvendelse af affald til byggeformål, tekniske, sikkerhedsmæssige eller økologiske formål, hvortil der ellers ville være anvendt andre materialer
Begrundelse
Ud fra ønsket om en bæredygtig ressourceanvendelse bør listen over nyttiggørelsesoperationer i bilag II stadig ajourføres under hensyntagen til Domstolens retspraksis og den tekniske udvikling.
Ændringsforslag 87 Bilag II, R 13 a (nyt)
	R 13a Anvendelse af affald hidrørende fra en af operationerne R 1 til R 10
Begrundelse
Formålet med ændringsforslaget er at skabe klarhed omkring den situation, hvor nyttiggørelse består af adskillige på hinanden følgende trin, og hvor genanvendelsesprocessen afsluttes efter (mellemliggende) nyttiggørelsesoperationer, der allerede har ændret affaldets juridiske status. En sådan nyttiggørelseskæde bestående af flere forskellige industrisektorer er almindelig i Europa.
Ændringsforslag 88 Bilag II, R 13 b (nyt)
	R 13b Genanvendelse af produkter og bestanddele, som er blevet til affald.
Begrundelse
Jf. en del af et ændringsforslag fra samme forslagsstillere til betragtning 11.
Genbrug af produkter eller bestanddele adskiller sig fra genvinding af bestemte materialer og bør opføres udtrykkeligt i bilaget om nyttiggørelsesoperationer. Der er derfor behov for et ekstra punkt i bilag II.
Ændringsforslag 89 Bilag II a (nyt)
	BILAG IIa
	Anvendelser, hvor affald kan anvendes som et sekundært produkt, materiale eller stof.
	- Anvendelse i eller som gødningsstof eller som jordforbedrende stof
	- Anvendelse i eller som byggemateriale
	- Anvendelse som jord
Begrundelse
Jf. ændringsforslaget til artikel 11: sekundære produkter, materialer og stoffer skal anvendes til en af de applikationer, som er opført i bilag IIa.
Ændringsforslag 90 Bilag III, H 13 og H 14
H13 stoffer og præparater, der efter bortskaffelse kan resultere i et andet stof, f.eks. et udvaskningsprodukt, med en af de ovenfor anførte egenskaber.	H 14 stoffer og præparater, der efter bortskaffelse kan resultere i et andet stof, f.eks. et udvaskningsprodukt, med en af de øvrige ovenfor anførte egenskaber.
H14 økotoksisk: stoffer og præparater, der indebærer eller kan indebære øjeblikkelige eller efterfølgende risici for en eller flere miljøsektorer.	H 13 økotoksisk: stoffer og præparater, der indebærer eller kan indebære øjeblikkelige eller efterfølgende risici for en eller flere miljøsektorer.
Begrundelse
Dette ændringsforslag er nødvendigt for at afstemme rækkefølgen i listen over egenskaber, der gør affald farligt, med folkeretten, navnlig Basel-konventionen. H 13 er et vigtigt punkt, fordi det omfatter farlige egenskaber, som opstår efter bortskaffelse. Da H13 henviser til de egenskaber, der er anført “ovenfor”, er egenskaben “økotoksisk” ikke medtaget ved bevarelse af den nuværende rækkefølge. Rækkefølgen skal være omvendt, således at egenskaben økotoksisk omfattes efter bortskaffelse, f.eks. i et udvaskningsprodukt.
Ændringsforslag 91 Bilag IV, punkt 3 a (nyt)
	3a. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om produkter, for hvilke der på EU-plan kan foretages produktsammenligninger, hvor forebyggelse af affald spiller en central rolle.
Begrundelse
Hvis producenter/importører markedsfører materialer, der medfører den mindst mulige miljøbelastning, yder dette et vigtigt bidrag til dette direktivs mål. Producenterne/importørerne bør kunne træffe deres valg på grundlag af indikatorer, der viser forskellige materialers miljøbelastning.
Ændringsforslag 92 Bilag IV, punkt 3 b (nyt)
	3b. Fastsættelse af kriterier for både EU- og tredjelandes adgang til struktur- og regionalfondsstøtte til projekter med prioritering af affaldsforebyggelse – navnlig ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknologi og renere produktionsreferencedata.
Ændringsforslag 93 Bilag IV, punkt 3 c (nyt)
	3c. Medlemsstaternes fremme af ordninger for særskilt indsamling med det formål at sikre, at husholdningsaffald indsamles i overensstemmelse med anvendelsessektorernes kvalitetsstandarder.
Ændringsforslag 94 Bilag IV, 2. undertitel
Foranstaltninger, der kan øve indflydelse på design- og produktionsfasen	Foranstaltninger, der kan øve indflydelse på design-, produktions- og distributionsfasen
Begrundelse
Distributionsvirksomheder skal ikke glemmes som vigtige aktører. Forbrugeradfærd er et vigtigt element i forebyggelsesprogrammer.
Ændringsforslag 95 Bilag IV, punkt 7
7. Foranstaltninger til forebyggelse af affaldsproduktion i anlæg, der ikke henhører under direktiv 96/61/EF. Sådanne foranstaltninger kan i givet fald omfatte vurderinger af eller planer om affaldsforebyggelse.	7. Foranstaltninger til forebyggelse af affaldsproduktion i anlæg, der ikke henhører under direktiv 96/61/EF. Sådanne foranstaltninger kan omfatte vurderinger af eller planer om affaldsforebyggelse.
Begrundelse
Jf. begrundelsen til bilag IV, 2. undertitel.
Ændringsforslag 96 Bilag IV, punkt 9
9. Frivillige aftaler, forbruger/producent-paneler eller forhandlinger på brancheniveau med henblik på at få de pågældende virksomheder eller industrisektorer til at opstille deres egne affaldsforebyggelsesplaner eller –mål eller forbedre ressourceintensive produkter eller emballageformer.	9. Lovgivning, frivillige aftaler, forbruger/producent-paneler eller forhandlinger på brancheniveau med henblik på at få de pågældende virksomheder eller industrisektorer til at opstille deres egne affaldsforebyggelsesplaner eller –mål eller forbedre ressourceintensive produkter eller emballageformer.
Begrundelse
Jf. begrundelsen til bilag IV, 2. undertitel.
Ændringsforslag 97 Bilag IV, punkt 11
11. Økonomiske instrumenter, såsom incitamenter til miljørigtige indkøb eller obligatorisk opkrævning af betaling for visse emballageartikler eller -elementer, som ellers er gratis for forbrugeren.	11. Økonomiske instrumenter, såsom incitamenter til miljørigtige indkøb eller obligatorisk opkrævning af betaling for visse emballageartikler eller ‑elementer, som ellers er gratis eller billigere for forbrugeren.
Begrundelse
Jf. begrundelsen til bilag IV, 2. undertitel.

• [1]  EUT C ... / Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

Direktivet ligger i forlængelse af den diskussion, som indledtes med det første EU-affaldsdirektiv i 1970"erne og blev videreudviklet med affaldsdeponeringsdirektivet fra 1999. Det spørgsmål, som vor tid skal løse, er, hvorledes vi begrænser den mængde affald, som vor stigende velstand får os til at frembringe, og hvorledes vi nu skal ændre vore politikker, således, at vi primært behandler affald som en ressource, som kan nyttiggøres, og ikke som et restprodukt, der kun kan deponeres i et deponeringsanlæg.

På baggrund af det antal sager ved Domstolen, som fortolkningen af EU's affaldsbestemmelser til dato har givet anledning til, skal vi først og fremmest sikre, at den lovgivning, vi i sidste ende vedtager, skaber sikkerhed om definitioner og politiske intentioner. Derfor har udvalget foreslået en række tilføjelser til artikel 3 samt medtagelse i denne artikel af definitioner, der findes andre steder i direktivet.

Ordføreren har modtaget mange henvendelser om, at det er nødvendigt, at direktivet indeholder en henvisning til affaldshierarkiet i dets fulde – 5-trins- – form. Det er vigtigt at huske på, at hierarkiet ikke har nogen bindende retsvirkning. Men det sender et signal om prioriteter, og i forbindelse med dette direktiv, kaster det lys over en temmelig uklart formuleret artikel (artikel 1). Det er imidlertid klart, at der må gives mulighed for fravigelser fra hierarkiet, når omstændighederne kræver det. Spørgsmålet er: Hvilke omstændigheder? Udvalgets forslag er indeholdt i sidste del af ændringsforslaget til artikel 1. Der synes at være enighed om, at fravigelser bør bygge på en livscyklus-tænkning/analyse/vurdering, og at der et eller andet sted skal indpasses en costbenefitanalyse. Spørgsmålet er, hvor strengt en tilladelse på det grundlag vil blive bedømt. Vil en medlemsstat arbejde med tilladelser på grundlag af konkret skøn? Skal der hver gang foretages henvisning til Kommissionen? Måske er det bedste bud – eller i hvert fald et forslag – udvalgets tanke om, at Kommissionen kan fastlægge retningslinjer for, hvorledes livscyklus-analysen kan fungere.

Så er der spørgsmålet om, hvad der skal ske bagefter. Vi har brug for yderligere foranstaltninger for at fastslå, hvilke affaldsstrømme der skal omfattes af bestemmelserne i artikel 11 og omklassificeres fra affald til produkter. Udvalgets ændringsforslag til artikel 11, stk. 3a (nyt), udstikker en dagsorden for Kommissionens yderligere foranstaltninger.

Om procedurespørgsmålet konkluderer ordføreren, at der lægges alt for stor vægt i direktivet på anvendelse af udvalgsproceduren, jf. Rådets afgørelse 1999/468/EF. Direktivet indeholder 11 henvisninger i forskellige artikler til afgørelser, der skal henvises til udvalgsproceduren. Men det er nødvendigt at foretage en sondring mellem at bruge udvalgsproceduren til tekniske tilpasninger og at misbruge den til at træffe afgørelser af mere general, udpræget politisk art, som bedst træffes ved den fælles beslutningsprocedure. Derfor foreslås det, at vi anvender den fælles beslutningsprocedure i artikel 5 (til fastsættelse af effektivitetskriterier), i artikel 11 (til fastsættelse af kriterier for, hvornår affald bliver til et produkt) og i artikel 21 (mindstestandarder for tilladelser).

Det er rigtigt, at der drøftes ændringer af udvalgsproceduren, men ordføreren er ikke optimistisk med hensyn til, at de vil give medlemmer af Parlamentet større beføjelser til at nedlægge veto over for en afgørelse eller give større muligheder for at inddrage andre interessenter. Det passer medlemsstaterne og Kommissionen at bevare proceduren så lukket som muligt. Det er derfor, at vi er nødt til at modsætte os med bestemthed, at den gør indgreb i den demokratiske beslutningstagning.

Direktivet integrerer de gældende direktiver om farligt affald og olieaffald. Ordføreren mener, at det sker på en tilfredsstillende og sikker måde. Ordføreren ville tøve med at gå imod forenklingen ved at genindsætte disse direktiver i deres helhed. Der er dog medtaget et ændringsforslag til artikel 18 om fremme af regenerering af olieaffald.

Spørgsmålet om, hvad der i direktivet vil blive anset for en nyttiggørelsesproces, og hvad der vil blive anset for en bortskaffelsesproces, er vitalt. Direktivet indfører en bedømmelse på grundlag af effektivitetskriterier i artikel 5. Kriterierne er anført i bilag II, del R 1. Hverken direktivet, temastrategien eller den tilhørende konsekvensanalyse giver nogen som helst oplysninger om de sandsynlige økonomiske og sociale virkninger af anvendelsen af disse kriterier. De er dog af vital betydning. Et forbrændingsanlæg, som opfylder kravene til nyttiggørelsesoperationer, kan behandle importeret affald, og kan indgå som en del af en strategi for at nå nyttiggørelsesmål i EU-lovgivningen, f.eks. i emballagedirektivet. Et forbrændingsanlæg, som kun opfylder betingelserne for bortskaffelsesoperationer, har ikke disse muligheder. I betragtning af den korte tidshorisont før anvendelsen af de nye standarder virker det usandsynligt, at eksisterende anlæg skulle kunne tilpasse deres processer rettidigt. De nye kriterier vil sandsynligvis støde imod eksisterende aftaler og være ødelæggende for arbejdspladser og de lokale myndigheders affaldsplaner.

Tal fra Frankrig antyder, at kun 14 ud af i alt 85 eksisterende anlæg vil kunne opfylde de nyttiggørelseskriterier, der er valgt. Det kan ikke være rigtigt, at vi på et tidspunkt, hvor det vrimler med forslag om at gøre konsekvensanalyser mere effektive, skal stå uden nogen analyse overhovedet af dette afgørende aspekt af direktivet.

Direktivet indeholder endelig to sæt forslag til affaldsplaner og –programmer. Udvalgets ændringsforslag fastholder det generelle mål om at tilskynde til udarbejdelse af affaldsplaner og affaldsforebyggelsesprogrammer. Men de ændringer, der forslås, gør de detaljerede krav mindre bureaukratiske og i overensstemmelse med nærhedsprincippet bedre afpasset de forskellige lokale vilkår. Vi bør også spørge, hvad Kommissionen helt præcist har tænkt sig at stille op med denne overflod af planer og programmer, som den nu skal overvåge. En sådan vedvarende overvågning vil bedre kunne blive foretaget af Det Europæiske Miljøagentur. Agenturet nævnes ikke i direktivet, men det bør bestemt spille en nøglerolle for at sikre, at medlemsstaterne overordnet er på linje med hinanden i krigen mod affald og for en bedre udnyttelse af ressourcerne.

(COD)

UDTALELSE fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi (15.9.2006)

til Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed

om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald
(KOM(2005)0667 – C6‑0009/2006 – 2005/0281(COD))

Rådgivende ordfører: Cristina Gutiérrez-Cortines

KORT BEGRUNDELSE

Den revision af direktiv 75/442/EØF, som er forelagt Parlamentet, har klart til formål at ajourføre visse aspekter, som f.eks. indførelse af miljømål, og at afhjælpe de mangelfuldheder med hensyn til definitioner og begreber, der ifølge mange sektorer og eksperter udgør en af den tidligere retsakts svagheder.

Til disse klart angivne målsætninger skal føjes følgende formål: 1) at forenkle de nuværende retsforskrifter og 2) at foreslå ophævelse af direktiv 75/439/EØF om bortskaffelse af olieaffald og rammedirektiv 91/689/EØF om farligt affald. Hertil kommer, som det klart fremgår af teksten, hensigten om at undgå det hierarki og den prioritering, som har været en væsentlig akse i EU's affaldspolitik igennem de seneste årtier.

Dette ønske om at forenkle giver navnlig anledning til bekymring i forbindelse med direktivet om farligt affald, der er et direktiv, som samfundet har taget til sig og anvendt med forholdsvis gode resultater. En ophævelse af dette direktiv kan efterlade et tomrum uden tilstrækkelige garantier for en af de sektorer, hvor de største risici findes. Hvis der skal foreslås en prioritering, mener vi, at denne bør være den første og klareste. Hvad angår olieaffald, tager vort forslag hensyn til dets nytteværdi og nødvendigheden af ikke at skabe skadevirkninger for industrien og det eksisterende marked.

En væsentlig grund til at revidere lovgivningen er de talrige domme, som Domstolen i Luxembourg har afsagt mod en række stater for tilsidesættelse og langsommelig gennemførelse af EU-retten eller for, hvad man kan kalde en utilstrækkelig definition af de grundlæggende begreber i de foregående direktiver. Et af de nye elementer i dette forslag er faktisk formuleringen af nye definitioner, som er tilpasset god praksis. Det er almindelig kendt, at definitionerne i artikel 3 og 5 har givet anledning til bekymring i visse medlemsstater og sektorer, som frygter, at det nye direktiv kan skabe retsusikkerhed. Derfor har vi i vort ændringsforslag forsøgt at forbedre nogle definitioner og at tilføje andre. For alle definitioners vedkommende er der taget udgangspunkt i de definitioner, som Domstolen har angivet i forklaringerne til sine afgørelser.

Et andet nyt element i dette forslag til direktiv er affaldets miljøvirkninger, som underkastes en dobbelt vurdering, nemlig på den ene side af de risici, som affaldet indebærer for sundheden og miljøet, og på den anden side af energiforbruget i forbindelse med genanvendelse og nyttiggørelse. I dette øjemed indføres et nyt begreb (livscyklus), som der skal tages hensyn til, før der træffes beslutning om de eksisterende muligheder for at få komme af med affaldet. I forbindelse med livscyklus skal der foretages en udtrykkelig vurdering af energiforbruget. Selv om vurdering af livscyklus er en ”smuk” ting, og selv om det virker logisk at inddrage energiforbruget i beslutningsprocessen, er virkeligheden langt mere kompleks, og det kan derfor blive et meget farligt kriterium. Derfor beder vi både i en betragtning og i den dispositive del om, at definitionen af livscyklus studeres videnskabeligt, og at der udarbejdes forskellige, åbne forslag, afhængigt af affaldstype, geografisk område og transportform, brændværdi, økonomiske midler osv., samt at denne udarbejdelse foretages i medlemsstaterne, som i hvert enkelt tilfælde har kendskab til det eksisterende affald, omkostningerne og den tekniske kapacitet.

En grundlæggende diskussion i forbindelse med dette direktiv er, hvorvidt det prioriterer nyttiggørelse og genanvendelse i forhold til bortskaffelse. Der har gennem de sidste tredive år udviklet sig en betydelig industri og et betydeligt marked for genanvendelse og nyttiggørelse, og det må være logisk, at det nye direktiv ikke skal standse denne udvikling ved at prioritere bortskaffelse. En anden vision forsvarer derimod nedbringelse af energiforbruget, og muligheden for at producere energi på grundlag af affald tvinger os til at se på bortskaffelse som et alternativ, der i fremtiden gradvis vil kunne erstatte visse genanvendelsesoperationer. Men vi må ikke glemme, at vi har at gøre med et direktiv, hvis hovedformål er i videst muligt omfang at nedbringe de risici, som affaldet frembringer, og forebygge, at det opstår, ved at udnytte ressourcer og produkter mest muligt, hvilket betyder, at traditionelle eller nuværende lossepladser forsvinder, og at nyttiggørelse eller bortskaffelse bliver en hovedprioritet. Der skal derfor tages hensyn til de tal for nyttiggørelse af energi, som skal fremgå af videnskabelige undersøgelser, der analyserer hver enkelt produktkategori.

ÆNDRINGSFORSLAG

Udvalget om Industri, Forskning og Energi opfordrer Udvalget om Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Kommissionens forslag[1]	Ændringsforslag
Ændringsforslag 1 Betragtning 2
(2) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram efterlyser udvikling eller revision af lovgivningen om affald, herunder bl.a. præcisering af sondringen mellem affald og ikke-affald og udarbejdelse af passende kriterier for videreudviklingen af bilag IIA og IIB til direktiv 75/442/EØF.	(2) Europa-Parlamentets og Rådets afgørelse 1600/2002/EF af 22. juli 2002 om fastlæggelse af Fællesskabets sjette miljøhandlingsprogram efterlyser udvikling og gennemførelse af foranstaltninger vedrørende affaldsforebyggelse og -håndtering, bl.a. ved opstilling af en række kvantitative og kvalitative mål for reduktion af alle relevante kategorier af affald, der skal være opfyldt senest i 2010, tilskyndelse til økologisk forsvarligt og bæredygtigt produktdesign, udarbejdelse af operative foranstaltninger til fremme af affaldsforebyggelse, f.eks. tilskyndelse til genbrug og nyttiggørelse, samt udfasning af visse stoffer og materialer gennem produktrelaterede foranstaltninger, udvikling eller revision af lovgivningen om affald, herunder bl.a. bygge- og nedrivningsaffald, biologisk nedbrydeligt affald, præcisering af sondringen mellem affald og ikke-affald og udarbejdelse af passende kriterier for videreudviklingen af bilag IIA og IIB til direktiv 75/442/EØF.
Begrundelse
Kommissionen har blot håndplukket nogle enkelte af de prioriterede tiltag med henblik på opfyldelsen af de målsætninger, der er opstillet i artikel 8 i det sjette miljøhandlingsprogram om bæredygtig udnyttelse og forvaltning af naturressourcerne og affald. Det er vigtigt, at alle de prioriterede tiltag i det sjette miljøhandlingsprogram, der gælder her, gengives fuldt ud.
Ændringsforslag 2 Betragtning 6 a (ny)
	(6a) Livscyklusanalysen af produkt- og materialekategorierne bør foretages under hensyntagen til, at der er tale om et nyt og komplekst begreb. Kriterierne bør være af økonomisk og miljømæssig art og bør på et videnskabeligt grundlag omfatte virkninger af elementer som transport, energibehov, eventuelle anvendelige teknologier og omkostninger. Ved udarbejdelsen af kriterierne er det nødvendigt at sikre aktiv deltagelse af de berørte, såvel industrien som de offentlige forvaltninger og forbrugerne.
Ændringsforslag 3 Betragtning 10 a (ny)
	(10a) Lovgivningen om affald bør sigte mod at reducere udnyttelsen af naturressourcerne og fremme anvendelsen af affaldshierarkiet.
Begrundelse
Affaldshierarkiet bør danne grundlag for affaldspolitikken, da det er baseret på miljøhensyn. Anvendelse af affaldshierarkiet fører derfor til miljøfordele og bidrager til en effektiv udnyttelse af naturressourcerne og reduceret energiafhængighed ved at fremme minimering af affaldsproduktion og materialegenanvendelse af affald.
Ændringsforslag 4 Betragtning 17 a (ny)
	(17a) Medlemsstaterne bør frit kunne påberåbe sig og anvende principperne om nærhed og selvtilstrækkelighed i forbindelse med affald, der er bestemt til forbrænding med energiudvinding for øje, med henblik på at give mulighed for tilstrækkelig planlægning af behandlingskapaciteten og sikre, at brændbart affald, der produceres på deres område, får adgang til nationale forbrændingsanlæg.
Ændringsforslag 5 Betragtning 18 a (ny)
	(18a) Farligt affald beskrives ud fra risici og risikokriterier. Det skal således reguleres gennem nøjagtige specifikationer, der sigter mod i størst muligt omfang at forhindre eller begrænse en uhensigtsmæssig håndterings negative virkninger på miljøet og mod at beskytte mod risici for folkesundheden og sikkerheden. På grund af dets farlige egenskaber er der behov for en hensigtsmæssig håndtering af farligt affald, som indebærer specifikke og tilpassede teknikker for indsamling og behandling, særlige kontroller og specifikke metoder til at sikre sporbarhed. Alle de aktører, der er involveret i behandling af farligt affald, skal have den relevante uddannelse samt de rette kvalifikationer og tilladelser.
Begrundelse
Farligt affald er ikke almindeligt affald, men har specifikke egenskaber, som bør præciseres med henblik på juridisk klarhed og sikkerhed.
Ændringsforslag 6 Betragtning 20
(20) Da prioriteringen af regenerering i Rådets direktiv 75/439/EØF af 16. juni 1975 om bortskaffelse af olieaffald ikke længere repræsenterer nogen klar miljøgevinst, bør dette direktiv ophæves. Særskilt indsamling af olieaffald er imidlertid afgørende for, at affaldet håndteres forsvarligt og ikke skader miljøet som følge af uhensigtsmæssig bortskaffelse, hvorfor forpligtelsen til at indsamle olieaffald bør indarbejdes i nærværende direktiv. Direktiv 75/439/EØF bør derfor ophæves.	(20) Den prioritering af regenerering, som blev fastslået i Rådets direktiv 75/439/EØF af 16. juni 1975, bør opretholdes, selv om direktivet ophæves. Særskilt indsamling af olieaffald er imidlertid afgørende for, at affaldet håndteres forsvarligt og ikke skader miljøet som følge af uhensigtsmæssig bortskaffelse, hvorfor forpligtelsen til at indsamle olieaffald bør indarbejdes i nærværende direktiv. Direktiv 75/439/EØF skal derfor ophæves.
Begrundelse
Ophævelsen af direktivet som led i politikken om bedre lovgivning indebærer ikke, at de formål, som det beskyttede, ikke skal opretholdes.
Ændringsforslag 7 Artikel 1
I dette direktiv fastsættes foranstaltninger, der tager sigte på at mindske den samlede miljøbelastning fra anvendelse af ressourcer og fra produktion og håndtering af affald.	1. I dette direktiv fastsættes foranstaltninger, der tager sigte på at forbedre den bæredygtige anvendelse af ressourcer og mindske miljøbelastningen fra produktion og håndtering af affald.
I samme øjemed indeholder det også bestemmelser om, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, der for det første tjener til at fremme forebyggelse eller nedbringelse af affaldsproduktionen og affaldets skadevirkninger og for det andet tjener til at fremme nyttiggørelse af affald gennem genbrug, genanvendelse og andre nyttiggørelsesoperationer.	2. Det pålægger medlemsstaterne at træffe foranstaltninger, der, i prioriteret rækkefølge, tjener til at fremme
	a) forebyggelse eller nedbringelse af affaldsproduktionen
	b) genbrug af affald
	c) genanvendelse af affald
	d) andre nyttiggørelsesoperationer
	e) bortskaffelse af affald
	3. Medlemsstaterne kan på grundlag af miljøkriterier, der vedtages på fællesskabsniveau, efter at have foretaget en livscyklusanalyse og en økonomisk konsekvensanalyse for en relevant affaldskategori træffe foranstaltninger, der afviger fra de prioriterede foranstaltninger i stk. 2.
	4. Indtil sådanne kriterier er vedtaget, og når en konsekvensanalyse tydeligt viser, at en af de i stk. 2 nævnte former for behandling har bedre resultater i forbindelse med en specifik affaldskategori, kan medlemsstaterne på samme måde træffe foranstaltninger, der afviger fra de prioriterede foranstaltninger i stk. 2.
	5. Ansvaret for at validere resultaterne af de i stk. 4 nævnte analyser ligger hos de kompetente nationale myndigheder. De validerede resultater indberettes til Kommissionen og gennemgås i overensstemmelse med proceduren i artikel 36, stk. 2.
Ændringsforslag 8 Artikel 1, afsnit 2 a (nyt)
	Endvidere indeholder det bestemmelser om, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at kræve, at produktion, indsamling og/eller transport, oplagring og behandling af farligt affald skal ske under betingelser, der sikrer en optimal miljøbeskyttelse og sikkerhed for operatører, industrianlæg og offentligheden.
Begrundelse
Eftersom farligt affald skal tillægges særlig opmærksomhed, bør det fremhæves i en særskilt målsætning, der tilføjes i artikel 1. Den foreslåede målsætning handler ikke kun om miljøbeskyttelse, men også om sundhed og sikkerhed.
Ændringsforslag 9 Artikel 2, indledning
Dette direktiv omfatter ikke luftformige stoffer, der udledes i atmosfæren.	Dette direktiv omfatter ikke
	a) luftformige stoffer, der udledes i atmosfæren
	b) jordbunden
	c) biprodukter som omhandlet i artikel 3
	d) sekundære råstoffer (produkter, materialer, stoffer) og
	e) procesrelateret, værksintern anvendelse af restprodukter.
Begrundelse
Industrielle biprodukter er ikke affald og bør derfor undtages fra direktivets anvendelsesområde. En ny opdeling er også nødvendig af systematiske grunde. I komplekse produktionsprocesser er det desuden med henblik på at skåne ressourcerne, både af økonomiske og af miljømæssige grunde, ønskeligt, at restprodukter, der bliver tilovers på stedet, bruges igen i egnede produktionsprocesser. Disse stoffer eller materialer, der benyttes i et lukket stofkredsløb inden for et værk, bliver aldrig til affald.
Ændringsforslag 10 Artikel 2, stk. 4 a (nyt)
	4a. Der kan i særskilte direktiver vedtages specifikke bestemmelser, der gælder for særlige tilfælde eller supplerer bestemmelserne i dette direktiv, vedrørende håndtering af særlige affaldskategorier.
Ændringsforslag 11 Artikel 2, stk. 4 a (nyt)
	4a. Det omfatter ikke anvendelse af slam i overensstemmelse med Rådets direktiv 86/278/EØF af 12. juni 1986 om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden, i forbindelse med anvendelse i landbruget af slam fra rensningsanlæg1.
	___________________ 1 ΕFT L 181 af 4.7.1986, s. 6.
Begrundelse
Genanvendelse af slam i landbruget, efter den fornødne behandling, bør undtages fra dette direktivs anvendelsesområde, da det allerede er omfattet af Rådets direktiv 86/278/EØF om beskyttelse af miljøet, navnlig jorden. Sidstnævnte direktiv omfatter behandling af slam, således at alle mulige negative følger for jord, planter, dyr og mennesker forhindres. Det skal undgås, at de to direktiver overlapper hinanden.
Ændringsforslag 12 Artikel 3, litra c
c) "indehaver": producenten af affaldet eller den fysiske eller juridiske person, der er i besiddelse af affaldet	c) "indehaver": den fysiske eller juridiske person, der er i besiddelse af affaldet
Begrundelse
Indehaveren er den, som på et givet tidspunkt er i besiddelse af en genstand, ikke producenten af genstanden.
Ændringsforslag 13 Artikel 3, litra c a (nyt)
	ca) "forhandler": enhver, der er hovedpart i køb og efterfølgende salg af affald, herunder forhandlere, der ikke fysisk kommer i besiddelse af affaldet
Ændringsforslag 14 Artikel 3, litra c b (nyt)
	cb) "mægler": enhver, der sørger for nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald på andres vegne, herunder mæglere, der ikke fysisk kommer i besiddelse af affaldet
Ændringsforslag 15 Artikel 3, litra d
d) "håndtering": indsamling, transport, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed og efterbehandling af deponeringsanlæg	d) "håndtering": indsamling, transport, behandling, nyttiggørelse og bortskaffelse af affald, herunder tilsyn i forbindelse hermed og efterbehandling af deponeringsanlæg
Begrundelse
Behandling er en del af affaldshåndteringsprocessen og kan være en særskilt operation i forhold til nyttiggørelse og bortskaffelse.
Ændringsforslag 16 Artikel 3, litra e a (nyt)
	ea) "forebyggelse": enhver foranstaltning, der træffes, inden produkter eller stoffer er blevet til affald, og som sigter mod at mindske produktionen af affald eller affaldets skadevirkninger eller miljøbelastningen fra generel anvendelse af ressourcer
Ændringsforslag 17 Artikel 3, litra g
g) "genanvendelse": nyttiggørelse af affald til produkter, materialer eller stoffer til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår ikke energiudnyttelse	g) "genanvendelse": enhver proces, der finder sted efter produktionsprocessen, og som omfatter nyttiggørelse af affald, ved hjælp af afmontering, adskillelse eller andre produktionsprocesser, til produkter, materialer eller stoffer, der tjener som sekundære råvarer, til det oprindelige formål eller til andre formål. Heri indgår ikke energiudnyttelse
Ændringsforslag 18 Artikel 3, litra g a (nyt)
	ga) "nyttiggørelse": enhver behandlingsoperation, hvor det sikres, at
	- affaldet tjener et nyttigt formål, enten ved at det erstatter andre ressourcer, som ellers ville være brugt i anlægget selv eller i andre dele af samfundet, eller ved at det forberedes til dette formål
	- affaldet opfylder effektivitetskriterier, som gør, at det kan betragtes som havende tjent et nyttigt formål
	- den generelle miljøbelastning ikke forværres ved at anvende affald som erstatning for andre ressourcer
	- forurenende stoffer ikke under processen overføres til det færdige produkt
Ændringsforslag 19 Artikel 3, litra h
h) "mineralolieaffald": enhver form for industriolie eller smøreolie, af mineralsk oprindelse, der er blevet uegnet til det formål, som den oprindeligt var bestemt til, navnlig olie fra forbrændingsmotorer og transmissionssystemer samt mineralolie til maskiner, turbiner og hydrauliske anordninger	h) "olieaffald": enhver form for industriolie eller smøreolie, der er blevet uegnet til det formål, som den oprindeligt var bestemt til, navnlig olie fra forbrændingsmotorer og transmissionssystemer samt olie til maskiner, turbiner og hydrauliske anordninger
Begrundelse
Olieaffald består nu om stunder af en blanding af mineralolie og syntetisk olie. Definitionen skal tilpasses herefter.
Ændringsforslag 20 Artikel 3, litra h b (nyt)
	hb) "sekundære råvarer": produkter, materialer og stoffer, som stammer fra affald, og som har markedsværdi
Ændringsforslag 21 Artikel 3, litra i
i) "behandling": nyttiggørelse eller bortskaffelse.	i) "behandling": nyttiggørelse eller bortskaffelse og bearbejdning med henblik på nyttiggørelse eller bortskaffelse, som medfører en ændring af affaldets karakter eller sammensætning
Begrundelse
Bearbejdning af affald, som medfører en ændring af affaldets karakter eller sammensætning, er behandling og indgår dermed i håndteringen af affald, så det skal medtages i definitionen af behandling. Ordlyden er i overensstemmelse med definitionen af producent i artikel 3, litra b).
Ændringsforslag 22 Artikel 3, litra i a (nyt)
	ia) ”agent”: enhver person, der handler på vegne af en anden i forbindelse med køb og salg af affald.
Begrundelse
Genindfører begrebet agent for andres produkter; det er ikke nødvendigt, at den pågældende ejer en genstand.
Ændringsforslag 23 Artikel 4, stk. 1
Kommissionen opstiller en liste over affald efter proceduren i artikel 36, stk. 2.	Den eksisterende liste over affald i Kommissionens afgørelse 2000/532/EF af 3. maj 20001 vil, når det er relevant, blive revideret af Kommissionen efter proceduren i artikel 36, stk. 2.
	___________________ 1 EFT L 226 af 6.9.2000. Senest ændret ved Rådets afgørelse 2001/573/EF (EFT L 203 af 28.7.2001, s. 18).
Begrundelse
Listen, som er nødvendig i kraft af det nuværende direktiv, eksisterer allerede. Denne eksisterende liste, som har bevist sin effektivitet, skal eventuelt opdateres, men bør ikke helt erstattes med en ny liste.
Ændringsforslag 24 Artikel 5, overskrift
Nyttiggørelse	Nyttiggørelse og minimering af restaffald
Begrundelse
Med henblik på at handle i overensstemmelse med hierarkiet er det vigtigt at medtage minimering af restaffald, der ikke kan genbruges eller genanvendes, i hierarkiet.
Ændringsforslag 25 Artikel 5, stk. 1
1. Medlemsstaterne træffer foranstaltninger til at sikre, at alt affald gennemgår operationer, hvorved det tjener et nyttigt formål, enten ved at det erstatter andre ressourcer, som ellers ville være brugt i anlægget selv eller i andre dele af samfundet, eller ved at det forberedes til dette formål, i det følgende benævnt “nyttiggørelsesoperationer”. Som nyttiggørelsesoperationer betragtes mindst de operationer, der er opregnet i bilag II.	1. Med forbehold af artikel 1, stk. 2, og artikel 6, stk. 1, bør medlemsstaterne træffe foranstaltninger til at sikre, at alt affald gennemgår operationer, hvorved det tjener et nyttigt formål, enten ved at det erstatter andre ressourcer, som ellers ville være brugt i anlægget selv eller i andre dele af samfundet, eller ved at det forberedes til dette formål, i det følgende benævnt “nyttiggørelsesoperationer”. Som nyttiggørelsesoperationer betragtes mindst de operationer, der er opregnet i bilag II.
Begrundelse
Nyttiggørelse skal ske i overensstemmelse med affaldshierarkiet. Der findes flere affaldsstrømme, som af forskellige grunde ikke kan nyttiggøres. Hvis der ikke henvises til artikel 6, stk. 1, vil alle medlemsstater være forpligtet til at nyttiggøre alt affald.
Ændringsforslag 26 Artikel 5, stk. 1, afsnit 1 a (nyt)
	Der kan tilføjes nye nyttiggørelsesoperationer til den i bilag II anførte liste over operationer på grundlag af et forslag fra Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet.
Begrundelse
Kommissionen bør have en rolle som igangsætter og initiativtager på området med henblik på at sikre, at listen opdateres i takt med udviklingen af teknologierne.
Ændringsforslag 27 Artikel 6, stk. 1, afsnit 1
1. Er nyttiggørelse i overensstemmelse med artikel 5, stk. 1, ikke mulig, sikrer medlemsstaterne, at alt affald gennemgår bortskaffelsesoperationer.	1. Medlemsstaterne sikrer, at affald, som ikke har kunnet nyttiggøres i overensstemmelse med artikel 5, stk.1, gennemgår bortskaffelsesoperationer.
Begrundelse
Der findes ikke nogen fremgangsmåde til at påvise, at nyttiggørelse ikke er mulig. Det er faktisk altid muligt at nyttiggøre affald yderligere, hvis ikke der tages hensyn til de økonomiske og miljømæssige omkostninger, og hvis der ikke tages hensyn til markedsføringen af det nyttiggjorte materiale. Der bør således være pligt til at bortskaffe alt det affald, der ikke har kunnet nyttiggøres.
Ændringsforslag 28 Artikel 6, stk. 3
3. Hvis resultaterne af en operation viser, at den til trods for substitution af ressourcer kun har ringe mulighed for at opfylde målene i artikel 1, kan Kommissionen efter proceduren i artikel 36, stk. 2, vedtage gennemførelsesforanstaltninger, hvorved den pågældende operation føjes til listen i bilag I.	3. Hvis resultaterne af en operation viser, at den til trods for substitution af ressourcer kun har ringe mulighed for at opfylde målene i artikel 1, føjes den pågældende operation på forslag af Kommissionen til Europa-Parlamentet og Rådet til listen i bilag I efter proceduren i artikel 21.
Begrundelse
Dette ændringsforslag har til formål at lade den fælles beslutningsprocedure finde anvendelse på et spørgsmål af politisk karakter og hermed genskabe en sammenhæng i teksten, navnlig med den af ordføreren foreslåede ændring af artikel 5. Anvendelse af den fælles beslutningsprocedure på artikel 5 og komitologiproceduren på artikel 6 kan nemlig medføre indbyrdes modstridende afgørelser. En specifik operation kan henhøre under nyttiggørelse i forbindelse med den fælles beslutningsprocedure og under bortskaffelse i forbindelse med komitologiproceduren.
Ændringsforslag 29 Artikel 7
Medlemsstaterne sikrer, at nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald finder sted:	Medlemsstaterne søger at sikre, at nyttiggørelse eller bortskaffelse af affald finder sted under størst mulig hensyntagen til:
a) uden at menneskers sundhed bringes i fare	a) beskyttelse af folkesundheden
b) uden at der anvendes processer eller metoder, der kan skade miljøet	b) beskyttelse af miljøet (herunder vand, luft, jordbund, dyr, planter, landskaber og lokaliteter af særlig interesse)
c) uden at der opstår risiko for vand, luft, jord, planter og dyr	c) forebyggelse af støj‑ og lugtgener.
d) uden at der forvoldes støj‑ og lugtgener
e) uden at landskaber eller områder af særlig interesse påføres skade.
Begrundelse
De mål, der fastsættes for opfyldelse af affaldslovgivningen, skal være realistiske i forhold til de midler, der er til rådighed; det er ikke muligt fuldstændig at fjerne uønskede virkninger af en aktivitet.
Ændringsforslag 30 Artikel 8
Medlemsstaterne sikrer, at enhver indehaver af affald selv sørger for dets nyttiggørelse eller bortskaffelse eller overlader dets nyttiggørelse eller bortskaffelse til et anlæg eller en virksomhed, der udfører affaldsbehandling, eller overdrager foranstaltningen heraf til en privat eller offentlig affaldsindsamler.	Medlemsstaterne sikrer i overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, at enhver indehaver af affald selv sørger for dets nyttiggørelse eller bortskaffelse eller overlader dets nyttiggørelse eller bortskaffelse til et anlæg eller en virksomhed, der udfører affaldsbehandling, eller overdrager foranstaltningen heraf til en privat eller offentlig affaldsindsamler.
Begrundelse
Det er nødvendigt at henvise til princippet om, at forureneren betaler, som altid har spillet en afgørende rolle inden for affaldshåndtering. Dette princip er integreret i direktiv 75/442/EF og de ændrede versioner heraf, og det er absolut nødvendigt at nævne det på dette stadie.
Ændringsforslag 31 Artikel 9
Medlemsstaterne sikrer, at omkostningerne ved nyttiggørelse og bortskaffelse af affald alt efter omstændighederne fordeles mellem indehaveren, de tidligere indehavere og producenten.	I overensstemmelse med princippet om, at forureneren betaler, afholdes omkostningerne ved affaldshåndteringen af:
	- indehaveren af det affald, der indsamles eller håndteres af en indsamler eller en virksomhed, og/eller
	- de tidligere indehavere og/eller
	- producenten af det produkt, der har produceret affaldet.
Begrundelse
Det nuværende direktiv er mere entydigt for så vidt angår omkostningerne, og dette ændringsforslag er baseret på dets artikel 15 med henblik på at:
- genindføre princippet om, at forureneren betaler
- sikre, at omkostningerne "afholdes af" og ikke "fordeles mellem" medlemsstaterne
- sikre, at omkostningerne påhviler producenten af affaldet og herefter de øvrige aktører tilbage til producenten af produktet og ikke omvendt
- sikre, at omkostningerne dækker nyttiggørelse og bortskaffelse, men ligeledes de generelle omkostninger ved håndtering af affald (f.eks. indsamling).
Ændringsforslag 32 Artikel 10, stk. 1
Hver medlemsstat træffer, hvis det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt i samarbejde med andre medlemsstater, passende foranstaltninger til at oprette et integreret og tilstrækkeligt net af bortskaffelsesanlæg, hvorved der tages hensyn til den bedste tilgængelige teknik, jf. artikel 2, stk. 11, i direktiv 96/61/EF, i det følgende benævnt “den bedste tilgængelige teknik”.	Hver medlemsstat træffer, hvis det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt i samarbejde med andre medlemsstater, passende foranstaltninger til at oprette et integreret og tilstrækkeligt net af bortskaffelsesanlæg, hvorved der tages hensyn til den mest effektive og gennemførlige teknik.
Begrundelse
De passende teknikker til behandling af affald, herunder bortskaffelse, skal være tilpasset stedet, og ved valg af teknikker skal der tages hensyn til økonomi, miljø og folkesundhed.
Ændringsforslag 33 Artikel 11, stk. 1
1. For at afgøre, om en given affaldstype bør anses for ikke længere at være affald og for at have gennemgået en genbrugs‑, genanvendelses‑ eller nyttiggørelsesoperation og derfor bør omklassificeres som et sekundært produkt, materiale eller stof, vurderer Kommissionen, om følgende betingelser er til stede:	1. Kommissionen afgør eller anmoder medlemsstaterne om at afgøre, om en given affaldstype ikke længere er affald, fordi
	- a) det har gennemgået en genbrugs-, genanvendelses-, nyttiggørelses- eller tilpasningsoperation og derfor skal omklassificeres som et sekundært produkt, materiale eller stof, og
a) omklassificering vil ikke medføre generelle negative miljøvirkninger	a) en sådan omklassificering ikke vil medføre generelle negative miljøvirkninger, og
b) der findes et marked for det pågældende sekundære produkt, materiale eller stof.	b) der findes eller vil findes et marked for det pågældende sekundære produkt, materiale eller stof.
Begrundelse
Bestemmelsen er omformuleret for at gøre den mere klar. Nogle affaldsmaterialer (f.eks. træaffald) er en kilde til miljøvenlig energiproduktion. Tilpasning af sådanne materialer skal medtages i opregningen af operationer. En hurtig omklassificering af sådanne affaldsmaterialer skal tillægges særlig opmærksomhed. Kommissionen har det sidste ord i forbindelse med fastlæggelsen af klassificeringen af "affald".
Ændringsforslag 34 Artikel 11, stk. 1, litra b a (nyt)
	ba) det sekundære produkt, materiale eller stof har været behandlet og er på vej ind i en ny cyklus som sekundær råvare med egenskaber, der ligner egenskaberne hos nye produkter, materialer eller stoffer.
Ændringsforslag 35 Artikel 11, stk. 2
2. På grundlag af sin vurdering vedtager Kommissionen efter proceduren i artikel 36, stk. 2, gennemførelsesforanstaltninger for visse kategorier af affald, alt efter de heri indeholdte produkter, materialer eller stoffer, idet den opstiller de miljø‑ og kvalitetskriterier, der skal opfyldes, for at det pågældende affald kan anses for at være blevet til et sekundært produkt, materiale eller stof.	2. På grundlag af sin vurdering forelægger Kommissionen om nødvendigt inden den ...* et forslag til retsakt, der opstiller de miljøkriterier, der skal opfyldes, for at affald af produkter, materialer eller stoffer kan anses for at være blevet til et sekundært produkt, materiale eller stof.
	De kriterier, der tages hensyn til, fastlægges efter høring af de berørte industrisektorer. Proceduren sikrer en demokratisk beslutningsproces og mulighed for appel. Der tages ved vurderingen hensyn til alle relevante aspekter, herunder hele forsyningskæden fra stoffets, produktets eller materialets oprindelse til den endelige anvendelse, nyttiggørelse eller bortskaffelse.
	_____________________ * To år efter dette direktivs ikrafttræden.
Begrundelse
Spørgsmålet om, hvilke relaterede direktiver der skal følge dette direktiv, og spørgsmålet om, hvilken form disse direktiver skal have, er af politisk karakter. Det bør derfor falde ind under den fælles beslutningsprocedure. Kravene til sekundærprodukter bør ikke være strengere end kravene til lignende primærprodukter, som de erstatter.
Ændringsforslag 36 Artikel 11, stk. 3 a (nyt)
	3a. Senest den... ** forelægger Kommissionen, hvor dette er relevant, forslag med henblik på at fastslå, hvorvidt følgende affaldsstrømme er omfattet af bestemmelserne i denne artikel, og hvilke specifikationer der i givet fald skal gælde for dem:
	- kompost
	- bygnings- og nedrivningsaffald
	- genbrugspapir
	- genbrugsglas
	- fast genbrugsbrændsel.
	_____________________ ** Fem år efter dette direktivs ikrafttrædelse.
Begrundelse
Det er de områder, hvor behovet for nye forslag er mest påtrængende. Navnlig bør fast genbrugsbrændsel medtages som et af disse områder, da visse medlemsstater allerede har udviklet og konsolideret en miljømæssigt bæredygtig industriel anvendelse af fast genbrugsbrændsel af god kvalitet i elektricitetsværker baseret på kul og cementtørreovne. Fast genbrugsbrændsel af god kvalitet erstatter delvis det fossile brændsel (kul), der anvendes i sådanne anlæg.
Ændringsforslag 37 Artikel 11 a (ny)
	Artikel 11a
	Viden om og sporbarhed af farligt affald
	1. Inden et affaldsbehandlingsanlæg accepterer affald, skal hver type farligt affald underkastes en specifik procedure, der fastlægger risiciene og den behandling, der skal anvendes.
	2. Enhver modtagelse af farligt affald på et anlæg skal håndteres i henhold til en specifik procedure med henblik på at sikre, at det pågældende affald har de samme egenskaber som det affald, der blev godkendt under acceptproceduren.
	3. Enhver producent, indsamler eller indehaver af farligt affald, som overfører affaldet til et behandlingsanlæg, udarbejder et specifikt underretnings- og transportdokument, som ledsager affaldet fra oprindelses- til bestemmelsesstedet.
	4. Rapporteringspligten i artikel 5 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 166/2006 af 18. januar 2006 om oprettelse af et europæisk register over udledning og overførsel af forurenende stoffer1 gælder for samtlige producenter af farligt affald og for operatører af behandlingsanlæg for denne type affald.
	___________________ 1 EUT L 33 af 4.2.2006, s. 1.
Begrundelse
Viden om og sporbarhed af farligt affald er afgørende for at sikre, at det behandles optimalt under hensyntagen til miljøet og sikkerheden.
(1) Det er vigtigt at opnå viden om affaldet, inden det accepteres, og at kontrollere hver leverance med henblik på at sikre, at affaldet svarer til det affald, der blev accepteret.
(2a) Et underretnings- og transportdokument udgør et uundværligt redskab til at sikre sporbarhed.
(2b) Rapporteringspligten findes i E-PRTR-forordningen, men bilaget dækker ikke samtlige producenter af farligt affald og behandlingsanlæg.
Ændringsforslag 38 Artikel 14, stk. 1
1. En medlemsstat kan behandle affald, der ikke optræder på listen, som farligt affald, hvis det udviser en eller flere af de farlige egenskaber, der er opført i bilag III, selv om det ikke optræder som sådan på affaldslisten i artikel 4, i det følgende benævnt ”listen”.	1. Hvis en medlemsstat mener, at affald bør behandles som farligt affald, og det udviser en eller flere af de farlige egenskaber, der er opført i bilag III, selv om det ikke optræder som sådan på affaldslisten i artikel 4 (i det følgende benævnt ”listen”), meddeler medlemsstaten øjeblikkeligt Kommissionen sådanne tilfælde og giver Kommissionen alle relevante oplysninger.
Medlemsstaten meddeler Kommissionen sådanne tilfælde i den i artikel 34, stk. 1, nævnte rapport og giver Kommissionen alle relevante oplysninger.	.
Begrundelse
Beslutningen om at erklære affald for farligt eller ej skal i overensstemmelse med EU's politikker om harmonisering af kemiske og farlige stoffer meddeles Kommissionen, før en medlemsstat træffer specifikke foranstaltninger.
Ændringsforslag 39 Artikel 15, stk. 1
1. Hvis en medlemsstat kan dokumentere, at en given affaldstype, der er optaget på listen som farligt affald, ikke udviser nogen af egenskaberne i bilag III, kan den behandle det pågældende affald som ikke-farligt affald.	1. Hvis en medlemsstat kan dokumentere, at en given affaldstype, der er optaget på listen som farligt affald, ikke udviser nogen af egenskaberne i bilag III, meddeler den Kommissionen dette øjeblikkeligt og stiller den fornødne dokumentation til rådighed
Medlemsstaten meddeler Kommissionen sådanne tilfælde i den i artikel 34, stk. 1, nævnte rapport og stiller den fornødne dokumentation til rådighed.
Begrundelse
Beslutningen om at erklære affald for farligt eller ej skal i overensstemmelse med EU's politikker om harmonisering af kemiske og farlige stoffer meddeles Kommissionen, før en medlemsstat træffer specifikke foranstaltninger.
Ændringsforslag 40 Artikel 16, stk. 1
1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at følgende betingelser opfyldes, hvis farligt affald blandes med andet farligt affald, der besidder andre egenskaber, eller med andre former for affald, stoffer eller materialer:	1. Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger til at kræve af anlæg og indsamlingsvirksomheder for farligt affald, at de forskellige kategorier af farligt affald ikke blandes, og at farligt affald ikke blandes med ikke-farligt affald.
a) blandingen gennemføres af et anlæg eller en virksomhed, som har indhentet tilladelse i overensstemmelse med artikel 19
b) betingelserne i artikel 7 er opfyldt
c) miljøbelastningen fra håndteringen af affaldet forværres ikke
d) blandingen sker i overensstemmelse med den bedste tilgængelige teknik.
Begrundelse
Det skal på ethvert tidspunkt sikres, at farligt affald adskilles fra ikke-farligt affald.
Ændringsforslag 41 Artikel 16, stk. 1 a (nyt)
	1a. En blanding uden kemisk reaktion bør under ingen omstændigheder føre til, at farligt affald deklassificeres til ikke-farligt affald, og/eller at affald indeholdende et persistent organisk forurenende stof (POP) deklassificeres til ikke-POP-indeholdende affald.
Begrundelse
Reglerne i forslagets artikel 16 om "blanding" skal strammes op, således at disse operationer er omfattet af kravene om IPPC-tilladelse og reglerne om sikkerhed med henblik på at undgå deklassificering af farligt affald.
Ændringsforslag 42 Artikel 16, stk. 2
2. Medmindre andet følger af tekniske og økonomiske gennemførlighedskriterier, der fastsættes af medlemsstaterne, skal farligt affald, som i strid med betingelserne i stk. 1 er blandet med andet farligt affald, der besidder andre egenskaber, eller med andre former for affald, stoffer eller materialer, om nødvendigt adskilles herfra til sikring af, at betingelserne i artikel 7 opfyldes.	2. Farligt affald, som i strid med betingelserne i stk. 1 er blandet med andet farligt affald, der besidder andre egenskaber, eller med andre former for affald, stoffer eller materialer, skal om nødvendigt adskilles herfra til sikring af, at betingelserne i artikel 7 opfyldes under hensyntagen til de forskellige stoffers eller materiales nødvendige sporbarhed.
Begrundelse
For at kunne kontrollere det farlige affald, der er blevet blandet, er det nødvendigt at fastsætte sporbarheden.
Ændringsforslag 43 Artikel 18
Mineralolieaffald	Specifikationer for olieaffald
Medmindre andet følger af forpligtelserne i artikel 16 og 17 vedrørende håndtering af farligt affald, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at olieaffald indsamles og håndteres i overensstemmelse med artikel 7.	Medmindre andet følger af forpligtelserne i artikel 16 og 17 vedrørende håndtering af farligt affald, træffer medlemsstaterne de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at olieaffald indsamles særskilt og håndteres og behandles i overensstemmelse med artikel 7, 19 og 20 i dette direktiv og bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/76/EF af 4. december 2000 om forbrænding af affald1. Indsamlere af olieaffald skal indsende en særlig ansøgning om tilladelse, som behandles som led i en tilpasset procedure.
	___________________ 1 EFT L 332 af 28.12.2000, s. 91.
Begrundelse
Olieaffald er stadig en væsentlig forureningskilde.
Kontroller besværliggøres af den ekstreme opsplitning af markedet. De fremskridt, der fulgte i kølvandet på direktivet fra 1975, må ikke bringes i fare ved ophævelsen af direktivet om olieaffald. Det nye rammedirektiv bør således omfatte eksplicitte bestemmelser herom (løbende indsamling og behandlingsanlæg med IPPC-tilladelse eller en specifik tilladelse og overholdelse af direktivet om forbrænding af affald hos anlæg til afbrænding af olieaffald).
Ændringsforslag 44 Artikel 18, stk. 1 a (nyt)
	Medlemsstaterne træffer, når dette er muligt ud fra tekniske, økonomiske og organisatoriske hensyn, de nødvendige foranstaltninger for at prioritere behandling af olieaffald ved regenerering.
Begrundelse
En ophævelse af direktiv 75/439/EØF med henblik på at forenkle lovgivningen behøver ikke automatisk at indebære, at prioriteringen af regenerering opgives. Ændringsforslaget genindfører den relevante bestemmelse i direktiv 75/439/EØF. Genanvendelse af affald er et generelt princip i den europæiske miljøpolitik, som derfor også skal gælde for olieaffald (produkter af god kvalitet, som bidrager til at løse vores energiproblemer), idet prioriteringen af regenerering opretholdes. Uden klar prioritering af regenerering vil forbrænding blive fremmet som en lettere løsning.
Ændringsforslag 45 Artikel 19, stk. 1, afsnit 3
Der kan anføres yderligere betingelser og forpligtelser i tilladelsen.	Der kan anføres yderligere betingelser og forpligtelser i tilladelsen såsom krav til behandlingens kvalitet.
Ændringsforslag 46 Artikel 21
Kommissionen kan efter proceduren i artikel 36, stk. 2, vedtage mindstestandarder for tilladelser til sikring af, at affaldet behandles på en miljømæssigt forsvarlig måde.	Kommissionen kan i overensstemmelse med en procedure, som de relevante aktører inddrages i, og efter gennemførelse af en konsekvensanalyse af de foreslåede foranstaltninger, vedtage mindstestandarder for tilladelser til sikring af, at affaldet behandles på en miljømæssigt forsvarlig måde.
	Medlemsstater kan på grundlag af nationale behovsanalyser og i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og traktaterne indføre højere standarder for tilladelser.
Ændringsforslag 47 Artikel 24
Farligt affald	Betingelserne for udstedelse af tilladelser til anlæg til behandling af farligt affald
Hvor det drejer sig om farligt affald, kan medlemsstaterne kun indrømme undtagelse efter artikel 22 til anlæg og virksomheder, som udfører nyttiggørelsesoperationer.	Alle anlæg til behandling af farligt affald skal besidde en tilladelse, der er udstedt i overensstemmelse med bestemmelserne i direktiv 96/61/EF.
Ud over de almindelige regler, jf. artikel 23, stk. 1, fastlægger medlemsstaterne særlige betingelser for farligt affald, herunder grænseværdier for indholdet af farlige stoffer i affaldet, emissionsgrænseværdier og aktivitetstyper samt andre krav, der skal overholdes i forbindelse med forskellige former for nyttiggørelse.	Uden at det berører bestemmelserne i direktiv 96/61/EF, omfatter ansøgningen om tilladelse hos de kompetente myndigheder en beskrivelse af de foranstaltninger, der skal sikre, at anlægget udformes, udstyres og drives under hensyntagen til de behandlede affaldskategorier og de hermed forbundne risici.
	Den af de kompetente myndigheder udstedte tilladelse omfatter:
	- mængden af behandlet farligt affald og affaldskategori
	- de tekniske specifikationer, der sikrer en optimal behandling af affaldet, idet miljøet beskyttes, og sikrer et højt sikkerhedsniveau.
	Når operatøren af et behandlingsanlæg for ikke-farligt affald ønsker at varetage operationer, der omfatter farligt affald, skal dette anses som en væsentlig ændring i overensstemmelse med artikel 2, nr. 10, litra b), i direktiv 96/61/EF, og derfor finder artikel 12, stk. 2, i direktiv 96/61/EF anvendelse.
Begrundelse
Ifølge IPPC-direktivet kræver alle former for behandling af farligt affald en tilladelse. Denne regel bør finde anvendelse på samtlige de personer, der udfører operationer, som omfatter farligt affald.
Første del af ændringsforslaget vedrører opnåelsen af en IPPC-tilladelse. Den anden del beskriver visse af de elementer, som tilladelsen skal omfatte. Tredje del sigter mod at sikre, at en operatør, der behandler ikke-farligt affald, under normale omstændigheder vil skulle ansøge om en ny tilladelse for at kunne acceptere farligt affald.
Ændringsforslag 48 Artikel 26, stk. 1, afsnit 1
Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 1 udarbejder en eller flere affaldshåndteringsplaner, som skal revurderes mindst hvert femte år.	Medlemsstaterne sikrer, at deres kompetente myndigheder i overensstemmelse med artikel 1 udarbejder en eller flere affaldshåndteringsplaner, som skal revurderes mindst hvert fjerde år.
Ændringsforslag 49 Artikel 26, stk. 4
4. Affaldshåndteringsplanerne skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 14 i direktiv 94/62/EF og med strategien til reduktion af deponering af bionedbrydeligt affald i artikel 5 i direktiv 1999/31/EF; de skal endvidere omfatte vidtrækkende informationskampagner og brug af økonomiske instrumenter.	4. Affaldshåndteringsplanerne skal være i overensstemmelse med kravene i artikel 14 i direktiv 94/62/EF og med strategien til reduktion af deponering af bionedbrydeligt affald i artikel 5 i direktiv 1999/31/EF; de skal endvidere omfatte vidtrækkende informationskampagner.
Begrundelse
"Brug af økonomiske instrumenter" bliver ikke defineret og er heller ikke hidtil blevet undersøgt nærmere. Den kan muligvis have uønskede virkninger eller føre til en prisstigning for "grønne" alternativer, der ikke er begrundet i miljøhensyn.
Ændringsforslag 50 Artikel 29, stk. 1, afsnit 1
Medlemsstaterne udarbejder senest den [tre år efter dette direktivs ikrafttræden] affaldsforebyggelsesprogrammer i overensstemmelse med artikel 1.	Medlemsstaterne udarbejder senest den [tre år efter dette direktivs ikrafttræden] programmer for tekniske og organisationsmæssige affaldsforebyggelsesforanstaltninger i overensstemmelse med artikel 1. Disse programmer revurderes mindst hvert fjerde år.
	De heri indeholdte programmer og foranstaltninger skal som minimum sigte mod at stabilisere affaldsproduktionen inden 2010 og endvidere sikre en væsentlig reduktion inden 2020.
Ændringsforslag 51 Artikel 30, stk. 2
2. For at kunne følge og vurdere resultaterne af de enkelte foranstaltninger fastlægger medlemsstaterne specifikke kvalitative og kvantitative mål og indikatorer for hver enkelt foranstaltning eller kombination af foranstaltninger, der træffes.	2. Medlemsstaterne fastlægger specifikke kvalitative og kvantitative mål. Kommissionen kan efter proceduren i artikel 36, stk. 2, fastlægge kvantitative og kvalitative mål og generelle indikatorer, der anvendes af medlemsstaterne for at kunne følge og vurdere resultaterne af de enkelte foranstaltninger.
Ændringsforslag 52 Artikel 30, stk. 2 a (nyt)
	2a. Medlemsstaterne træffer som minimum følgende foranstaltninger:
	a) fremme af emballage, der kan genbruges, gennem indførelse af passende distributions- og tilbagetagelsessystemer, herunder om nødvendigt anvendelse af afgifter eller pant
	b) fremme af reparation af produkter som et alternativ til bortskaffelse gennem etablering af reparationsfaciliteter
	c) oplysning om affaldsforebyggelsesteknikker gennem oprettelse af nationale centre, der kan fremskaffe og fremme oplysninger om, hvordan man opnår renere og mindre ressourceintensive produkter, teknologier og distributionssystemer, med henblik på at lette anvendelsen af sektorbestemte referencedata for bedste praksis (i stil med UNEP-centrene for renere produktion), der særligt egner sig til SMV'er
	d) anvendelse af sektorbestemte krav, således at de relevante brancher eller industrisektorer opstiller deres egne affaldsforebyggelsesplaner eller ‑målsætninger eller ændrer ressourceintensive produkter eller emballage.
Begrundelse
Det er ikke tilstrækkeligt, at medlemsstaterne blot vurderer mulighederne for forebyggelse. Alle medlemsstater bør have pligt til at træffe adskillige foranstaltninger.
Ændringsforslag 53 Artikel 33, stk. 2, afsnit 1
2. For farligt affald opbevares registret i mindst tre år; anlæg og virksomheder, der transporterer farligt affald, skal dog kun opbevare registret i mindst tolv måneder.	2. For farligt affald opbevares registret i mindst fem år; anlæg og virksomheder, der transporterer farligt affald, skal dog kun opbevare registret i mindst to år.
Begrundelse
De særlige karakteristika for farlige produkter bevirker, at oplysninger skal bevares i længere tid end for andre produkter.
Ændringsforslag 54 Bilag I, nr. D 7
D 7 Dumpning, herunder nedgravning i havbunden	udgår
Ændringsforslag 55 Bilag I, nr. D 11
D 11 Forbrænding på havet	udgår
Ændringsforslag 56 Bilag II, punkt R 1, led 1 og 2
- 0,60 for anlæg, der er i drift, og hvortil der er udstedt tilladelse i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning inden den 1. januar 2009	- 0,45 for anlæg, der er i drift, og hvortil der er udstedt tilladelse i overensstemmelse med gældende fællesskabslovgivning inden den 1. januar 2009
- 0,65 for anlæg, hvortil der er udstedt tilladelse efter den 31. december 2008,	- 0,50 for anlæg, hvortil der er udstedt tilladelse efter den 31. december 2008,
Begrundelse
Klassificeringen af forbrændingsanlæg som energimæssigt effektive eller ikke-effektive vil få stor betydning for disse anlæg og den lovgivning, som berører dem direkte, ligesom andre lovgivninger, som f.eks. lossepladsdirektivet. Det er derfor nødvendigt, at Kommissionen foretager en undersøgelse af affaldets energieffektivitet og fastsættelsen af tærskelværdier.
Ændringsforslag 57 Bilag IV, nr. 1
1. Anvendelse af planlægnings­foranstaltninger eller andre økonomiske instrumenter, der øver indflydelse på adgangen til og prisen på primærressourcer.	udgår
Begrundelse
Økonomiske instrumenter ville ikke af den grund fremme produktionen af stål fra stålskrot i stedet for fra jernmalm, men blot have en negativ indvirkning på et velfungerende marked og en allerede eksisterende værdikæde. Se også ændringsforslaget til artikel 26, stk. 4.
Ændringsforslag 58 Bilag IV, nr. 11
11. Økonomiske instrumenter, såsom incitamenter til miljørigtige indkøb eller obligatorisk opkrævning af betaling for visse emballageartikler eller elementer, som ellers er gratis for forbrugeren.	udgår
Begrundelse
Se ændringsforslaget til artikel 26, stk. 4.

PROCEDURE

Titel	Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald
Referencer	KOM(2005)0667 – C6-0009/2006 – 2005/0281(COD)
Korresponderende udvalg	ENVI
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	ITRE 19.1.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Cristina Gutiérrez-Cortines 26.1.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	19.4.2006		3.5.2006	13.7.2006	12.9.2006
Dato for vedtagelse	12.9.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	37 6 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	John Attard-Montalto, Šarūnas Birutis, Jan Březina, Philippe Busquin, Jerzy Buzek, Pilar del Castillo Vera, Jorgo Chatzimarkakis, Giles Chichester, Den Dover, Lena Ek, Nicole Fontaine, Adam Gierek, Norbert Glante, Umberto Guidoni, András Gyürk, Fiona Hall, David Hammerstein Mintz, Rebecca Harms, Erna Hennicot-Schoepges, Ján Hudacký, Romana Jordan Cizelj, Anne Laperrouze, Eugenijus Maldeikis, Eluned Morgan, Reino Paasilinna, Aldo Patriciello, Miloslav Ransdorf, Vladimír Remek, Herbert Reul, Mechtild Rothe, Paul Rübig, Andres Tarand, Britta Thomsen, Patrizia Toia, Catherine Trautmann, Claude Turmes, Dominique Vlasto
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	María del Pilar Ayuso González, Daniel Caspary, Neena Gill, Cristina Gutiérrez-Cortines, Edit Herczog, Lambert van Nistelrooij
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

• [1]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

PROCEDURE

Titel		Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om affald
Referencer		KOM(2005)0667 – C6-0009/2006 – 2005/0281(COD))
Dato for høring af EP		21.12.2005
Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet		ENVI 19.1.2006
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet		ITRE 19.1.2006
Ingen udtalelse(r)   Dato for afgørelse
Udvidet samarbejde   Dato for meddelelse på plenarmødet
Ordfører(e)   Dato for valg		Caroline F. Jackson 21.2.2006
Oprindelig(e) ordfører(e)
Forenklet procedure - dato for afgørelse
Anfægtelse af retsgrundlaget   Dato for udtalelse fra JURI
Ændring af bevillingsrammen   Dato for udtalelse fra BUDG
Høring af Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg - dato for afgørelse på plenarmødet
Høring af Regionsudvalget - dato for afgørelse på plenarmødet
Behandling i udvalg		10.10.2006
Dato for vedtagelse		28.11.2006
Resultat af den endelige afstemning	+ – 0	48 6 2
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer		Adamos Adamou, Georgs Andrejevs, Irena Belohorská, Johannes Blokland, John Bowis, Frieda Brepoels, Dorette Corbey, Chris Davies, Avril Doyle, Mojca Drčar Murko, Edite Estrela, Jill Evans, Anne Ferreira, Karl-Heinz Florenz, Matthias Groote, Françoise Grossetête, Cristina Gutiérrez-Cortines, Satu Hassi, Gyula Hegyi, Jens Holm, Marie Anne Isler Béguin, Caroline Jackson, Christa Klaß, Eija-Riitta Korhola, Holger Krahmer, Marie-Noëlle Lienemann, Linda McAvan, Roberto Musacchio, Riitta Myller, Péter Olajos, Miroslav Ouzký, Vittorio Prodi, Frédérique Ries, Dagmar Roth-Behrendt, Guido Sacconi, Karin Scheele, Carl Schlyter, Horst Schnellhardt, Richard Seeber, Kathy Sinnott, Bogusław Sonik, Antonios Trakatellis, Evangelia Tzampazi, Thomas Ulmer, Marcello Vernola, Anja Weisgerber, Åsa Westlund
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere		Pilar Ayuso, Giovanni Berlinguer, Niels Busk, Bairbre de Brún, Hélène Goudin, Ambroise Guellec, Jutta Haug, Karsten Friedrich Hoppenstedt, Miroslav Mikolášik, Ria Oomen-Ruijten
Stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2, til stede ved den endelige afstemning
Dato for indgivelse		15.12.2006
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)		...