HENSTILLING om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om ændring af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000
20.12.2006 - (6987/2006 – C6‑0124/2006 – 2005/0071(AVC)) - ***
Udviklingsudvalget
Ordfører: José Ribeiro e Castro
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING
om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om ændring af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000
(6987/2006 – C6‑0124/2006 – 2005/0071(AVC))
(Procedure med samstemmende udtalelse)
Europa-Parlamentet,
– der henviser til udkast til Rådets afgørelse (6987/2006)[1],
– der henviser til udkast til aftale om ændring af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000,
– der henviser til Rådets anmodning om samstemmende udtalelse, jf. EF-traktatens artikel 300, stk. 3, andet afsnit, sammenholdt med artikel 310 (C6‑0124/2006),
– der henviser til forretningsordenens artikel 75 og artikel 83, stk. 7,
– der henviser til henstilling fra Udviklingsudvalget og udtalelse fra Udenrigsudvalget (A6‑0469/2006),
1. afgiver samstemmende udtalelse om indgåelsen af aftalen;
2. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes og gruppen af stater i Afrikas, Vestindiens og Stillehavets regeringer og parlamenter.
- [1] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
BEGRUNDELSE
Forhandlingerne om ændring af Cotonou-aftalen blev afsluttet under Luxembourgs og Kap Verdes fælles formandskab den 23. februar 2005 i Bruxelles, og ændringstraktaten blev formelt underskrevet den 25. juni 2005 i Luxembourg.
Dette er den første af de ændringer, der i Cotonou-aftalens artikel 95 kan finde sted hvert femte år. Cotonou-aftalen blev indgået for en periode på tyve år begyndende den 1. marts 2000, og den vil udløbe i februar 2020.
Ændringen er i fuld overensstemmelse med kontinuiteten og bestemmelserne i Lomé-konventionen og Cotonou-aftalen og bidrager med flere ændringer af politisk eller effektivitetsfremmende karakter. Parlamentet opfordres i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 300 til at afgive udtalelse om aftalen og vedtage en beslutning med henstillinger til dens gennemførelse. Den foreliggende aftale er imidlertid problematisk, idet den ikke omfatter en aftale om finansiering.
1. Lomé-konventionens og Cotonou-aftalens rammer
I denne ændrede tekst indgår Lomé-konventionen og Cotonou-aftalen i deres helhed. Lomé-konventionen blev undertegnet i 1975 af 46 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet samt EF's ni medlemsstater. Gradvist er EU blevet udvidet til at omfatte 25 medlemsstater (snart 27), mens antallet af AVS-partnerstater er steget fra 46 til 78.
Samarbejdet bygger på et partnerskab, der tager udgangspunkt i, at de deltagende parter er ligestillede, hvilket de fælles institutioner vidner om. Målet var fra begyndelsen at opnå en global og sammenhængende strategi gennem programmering, det ikke-gensidige handelssystem - med produktopdelte protokoller - og mekanismer til stabilisering af indtægter fra eksport af råvarer.
Efter Berlinmurens fald i 1989 og de omvæltninger, der fulgte, blev respekten for menneskerettighederne medtaget i Lomé IV-konventionen.
Cotonou-aftalen styrkede og sikrede udviklingen, samtidig med at den definerede fem gensidigt afhængige søjler: en mere indgående politisk dimension, bredere deltagelse, en mere strategisk og fattigdomsbegrænsende tilgang til samarbejdet, forhandlinger og indgåelse af økonomiske partnerskabsaftaler (ØPA) samt forbedring af det økonomiske samarbejde.
Europa-Parlamentet afgav den 17. januar 2002 samstemmende udtalelse om Cotonou-aftalen.
Cotonou-aftalen er en forbilledlig aftale, ikke alene fordi den omfatter samtlige aspekter af EU's forbindelser med de pågældende lande, men også fordi den berører ca. 750 millioner mennesker verden over.
2. Ændringer i forbindelse med den første femårlige revurdering af Cotonou-aftalen
Den politiske dialog (artikel 6a, 96 og bilag VII)
I den ændrede aftale er der lagt vægt på en mere systematisk og formel politisk dialog i artikel 8, der omhandler tre væsentlige elementer (menneskerettigheder, demokratiske principper og retsstaten). En sådan dialog er en forudsætning for, at der kan indledes konsultationer i henhold til artikel 96. Et bilag, der uddyber de nærmere bestemmelser for denne strukturerede dialog, supplerer foranstaltningerne. I tråd med dialogens forebyggende karakter (jf. artikel 8) bør der systematisk føres en formel og struktureret dialog med hvert land. Hvis en part under denne formaliserede dialog mener, at den anden part ikke respekterer en væsentlig forpligtelse, kan den benytte sig af konsultationsproceduren og eventuelt af de relevante foranstaltninger, der fremgår af artikel 96. De fastsatte frister for konsultationer i artikel 96 og 97 er i øvrigt blevet forlænget. Rådets fælles samling vil kunne præcisere en række yderligere bestemmelser, navnlig hvad angår konsultationsprocedurens faser og en typologi af kriterier og mål.
Den ændrede Cotonou-aftale tager desuden højde for, at repræsentanter fra AVS-gruppen og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU kan deltage i den politiske dialog (jf. artikel 8). I praksis er dette AVS-ambassadørudvalget, formanden for AVS-underudvalget om politiske, sociale, humanitære og kulturelle anliggender, og medformændene for Den Blandede Parlamentariske Forsamling eller deres repræsentanter.
Styrkelse af parlamenterne (artikel 58, stk. 2)
For første gang henvises der udtrykkeligt til de nationale parlamenter som bistandsberettigede. Det, der nu gælder, var allerede muligt tidligere, men det vil uden tvivl tilskynde AVS-staternes regeringer til at inddrage parlamenterne mere systematisk, når de forhandler de nationale strategidokumenter på plads.
Referencen til Den Internationale Straffedomstol (præambelen, artikel 6)
Der er her tale om et helt nyt element i aftalen. De stater, der indgår i samarbejdet, gav udtryk for deres støtte til Den Internationale Straffedomstol, men forhandlingerne var også på dette punkt vanskelige. AVS-staterne gik hovedsageligt ind for Den Internationale Straffedomstol, og nogle af dem medvirkede endda til at oprette den. Samtidig var de underlagt pres fra USA, der har truet med repressalier mod de stater, der undertegnede Rom-statutten. Denne problematik blev drøftet indgående under mødet mellem præsidenten for Den Internationale Straffedomstol, Philippe Kirsch, og Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU den 23. november 2004 i Haag. Philippe Kirschs indlæg var uden tvivl på et kritisk tidspunkt i forhandlingerne afgørende for, at AVS-repræsentanterne tilsluttede sig dette punkt.
Samarbejdet om bekæmpelse af masseødelæggelsesvåben (artikel 11b)
Dette er uden tvivl en af de politisk set vigtigste ændringer af aftalen, og det var genstand for omfattende drøftelser. Ændringen omfatter: 1) en bekræftelse af, at der vil blive ydet økonomisk og teknisk bistand til samarbejdet om ikke-spredning af masseødelæggelsesvåben, og at denne ikke vil blive finansieret gennem midler til AVS-EU-udviklingssamarbejdet; 2) en erklæring, der præciserer, at tidsplanen for foranstaltningerne vil tage hensyn til landenes særlige omstændigheder; og 3) en bestemmelse om obligatorisk vurdering af foranstaltningerne for ikke-spredning, navnlig på baggrund af rapporter fra relevante multilaterale institutioner.
Bekæmpelse af spredningen af masseødelæggelsesvåben er nu et væsentligt element i partnerskabet på linje med menneskerettigheder, demokratiske principper og retsstatsforhold.
AVS-staterne tøvede med at lade dette element indgå i den ændrede aftale, da det efter deres opfattelse havde ført til krigen i Irak, selv om det efterfølgende ikke er påvist, at der var masseødelæggelsesvåben i landet[1]. Et andet problem, som AVS-staterne dog ikke udtrykte samme bekymring over, var visse AVS-staters svage struktur og det forhold, at de ikke var i stand til reelt at kontrollere hele deres territorium. Partnerne blev til sidst enige om en tilfredsstillende formulering for alle, ikke mindst fordi den imødeser yderligere midler til teknisk bistand.
Bekæmpelse af terrorisme (artikel 11a)
Bekæmpelse af terrorisme beskrives som et fælles mål.
Andre elementer i den ændrede aftale:
a. reference til millenniumudviklingsmålene (præambelen)
b. reference til de decentraliserede lokale myndigheder (artikel 4 og 58, stk. 2)
c. forebyggelse af lejesoldatsaktiviteter (artikel 3a (ny))
d. fremme af traditionel viden (artikel 23, litra e))
e. forebyggelse af hiv/aids, malaria og tuberkulose (artikel 25 (ny))
f. fremme af udvekslinger af studerende og unge (artikel 27, litra e))
g. udvidelse af det regionale samarbejde til lande uden for AVS (artikel 30, stk. 2, og artikel 58)
h. informations- og kommunikationsteknologien (artikel 43, stk. 4)
i. de mindst udviklede lande, enklaverne eller østaterne (artikel 89)
Der er i bilagene indført forenklinger af forvaltningsprocedurerne, og disse vil ligeledes være genstand for en afgørelse i det fælles Råd.
3. Evaluering af ændringerne
Ændringerne, der bevidst er af begrænset omfang, kan i deres helhed godkendes. Den nye procedure for politisk dialog, parlamenternes nye rolle og referencerne til Den Internationale Straffedomstol, millenniumudviklingsmålene og det regionale samarbejde er utvetydige forbedringer i forhold til den tidligere tekst.
Nogle har sat spørgsmålstegn ved, om det reelt var hensigtsmæssigt at gøre bekæmpelsen af masseødelæggelsesvåben til et af aftalens væsentlige elementer. Målene for menneskerettighederne, de demokratiske principper, retsstaten og forvaltningen af offentlige anliggender er stadig de grundlæggende elementer i enhver aftale og må under ingen omstændigheder udvandes.
Den udtrykkelige henvisning til millenniumudviklingsmålene hilses derimod velkommen. Den bør afspejles i de nationale strategidokumenter, og der bør lægges størst vægt på fattigdomsbekæmpelse, grunduddannelse og sundhedspleje.
Parlamentet betragter omtalen af parlamenternes rolle i forbindelse med aftalens gennemførelse som et af de afgørende elementer i den ændrede aftale. Selv om intet var til hinder for at styrke parlamenterne med midler fra EUF, har en sådan styrkelse hidtil været minimal. Ifølge Kommissionen har kun syv af de 77 AVS-staters parlamenter (inden Timor-Lestes tiltrædelse) til dato modtaget støtte gennem EUF. Udviklingen af parlamenternes kapacitet er afgørende for gennemsigtigheden, god forvaltning af offentlige anliggender og den offentlige debat om valg og prioriteringer i forbindelse med udviklingspolitikken. Den parlamentariske kontrol er blevet endnu vigtigere nu, hvor der tildeles budgetstøtte til mere end en tredjedel af AVS-staterne. Den Blandede Parlamentariske Forsamlings Udvalg om Politiske Anliggender har i en rapport behandlet spørgsmålet om styrkelsen af de nationale parlamenter i gennemførelsen af Cotonou-aftalen og har i en forordning til vedtagelse den 24. november 2005 i Edinburgh stillet konkrete forslag til at styrke parlamenternes rolle[2]. Det fremhæves især, at parlamenterne bør inddrages systematisk i programmeringen, opfølgningen og evalueringen af samarbejdets virkninger, og at "bedste praksis" for den parlamentariske kontrol bør identificeres og udbredes.
Hvad angår AVS, udtalte Borges, Kap Verdes udenrigsminister og fungerende formand for AVS-Rådet, den 21. juni 2005 over for Udviklingsudvalget, at han fandt aftalen tilfredsstillende og velafbalanceret. Han udtrykte dog ønske om en forenkling af de administrative procedurer for adgang til EUF.
Endelig skal det nævnes, at aftalens store mangel, som det fremgår nedenfor, er den manglende fastsættelse af beløbet for den flerårige finansielle ramme.
4. den finansielle ramme
Den ændrede Cotonou-aftale omfatter til forskel fra foregående aftaler ikke bestemmelser om den finansielle ramme. Forhandlingerne førte ikke til enighed på dette punkt, blandt andet på grund af den stadig åbne debat om opførelse af EUF på budgettet og om de finansielle overslag. Den nye flerårige finansielle ramme træder i kraft den 1. januar 2008.
I bilag 1 til den ændrede Cotonou-aftale fastlægges alene følgende:
"Den Europæiske Union fortsætter i den nye periode sin indsats til støtte for AVS-staterne, som minimum på samme niveau som den niende EUF ud over de uudnyttede beløb, hvortil kommer, at der på baggrund af EU's vurderinger bør tages højde for inflationspåvirkninger, væksten i EU og udvidelsen af EU med ti nye medlemsstater i 2004".
Trods denne erklæring fra EU har der ikke kunnet fastsættes et "præcist beløb" inden september 2005. På baggrund af bilag 1 til den ændrede Cotonou-aftale havde det luxembourgske formandskab afsat et beløb på 22.682 milliarder euro i løbende priser til den seksårige periode fra 2008-2013, som blev overtaget under forhandlingerne om de finansielle overslag i forbindelse med Det Europæiske Råd den 16.og 17. juni 2005[3]. Europa-Kommissionen havde vurderet beløbet til 24.948 milliarder euro[4].
I sin beslutning af 23. marts 2006[5] vurderede Parlamentet, at det endelige beløb burde afspejle en fortsættelse af indsatsen fra den niende EUF i overensstemmelse med bilag 1 a, men at det også burde afspejle det engagement, der ligger i at hæve udviklingsbistanden til mindst 0,39 % af BNP i 2006, til 0,56 % inden 2010 og endelig til 0,7 % inden 2015.
Endelig var der på AVS-EU-Rådets møde i Port Moresby (Papua Ny Guinea) den 2. juni 2006 enighed om et beløb på 23.966 millioner euro til dækning af den seksårige periode fra og med 1. januar 2008. Der vil stå 21.966 millioner euro til rådighed inden for den tiende EUF, når den flerårige ramme indledes, og beløbet fordeles som følger: 17.766 millioner euro til finansiering af nationale og regionale indikativprogrammer, 2.700 millioner euro til finansiering af samarbejdet mellem AVS-landene og regionerne, 1.500 millioner euro til finansiering af investeringsfaciliteten. Den Europæiske Investeringsbank stiller 2.000 millioner euro til rådighed i form af lån på grundlag af egne midler. Dette beløb afsættes alene til AVS-landene, hvilket afviger fra forslaget om at lade de oversøiske lande og territorier være omfattet.
Efter anmodning fra Parlamentet lægges de administrative omkostninger, der beløber sig til 430 millioner euro, til.
5. KONKLUSION
Ordføreren tilslutter sig ændringerne af aftalen, men har enkelte bemærkninger og forslag til gennemførelsen.
- [1] Se i denne forbindelse indlægget fra Coye, formand for AVS-ambassadørudvalget, i Den Blandede Parlamentariske Forsamling AVS-EU's Udvalg om Politiske Anliggender.
- [2] Endnu ikke offentliggjort i EUT.
- [3] Det Europæiske Råd, d. 15. juni 2005, ST 10090/05 CADREFIN 130.
- [4] KOM(2003)0590, KOM(2004)0629 og KOM(2004)0838
- [5] P6_TA-PROV(2006)0112
UDTALELSE FRA UDENRIGSUDVALGET (30.1.2006)
til Udviklingsudvalget
om forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om ændring af partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000
(KOM(2005)0185 – C6-0000/2005 – 2005/0071(AVC))
Rådgivende ordfører: Johan Van Hecke
FORSLAG
Udenrigsudvalget opfordrer Udviklingsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:
1. glæder sig over, at der er sket en positiv udvikling, der afspejler Afrikas nye styrke og ambitioner, såsom etablering af det nye partnerskab for Afrikas udvikling (NEPAD), oprettelse af Den Afrikanske Union og øget afrikansk styring af fredsbevarende foranstaltninger og mæglingsbestræbelser;
2. understreger, at den ændrede aftale afspejler en forbedring af forbindelserne mellem AVS-landene, Fællesskabet og medlemsstaterne, samtidig med at Cotonou-reglerne bevares;
3. opfordrer til, at der fokuseres mere på effektive regionale mekanismer med henblik på at styrke internationale og regionale retsnormer;
4. glæder sig over de udvidede bestemmelser vedrørende politisk dialog i den ændrede Cotonou-aftale og opfordrer til en strategisk anvendelse af disse nye bestemmelser med henblik på at løse konflikter hurtigere og mere effektivt;
5. bemærker, at der også bør igangsættes en mere struktureret og effektiv politisk dialog med lande og regioner, hvor der ikke er nogen tydelige tegn på en igangværende eller forestående krise;
6. opfordrer til en samordning af EU-foranstaltninger til kriseforebyggelse, krisestyring, konfliktløsning, forsoning og genopbygning; mener, at der især bør fokuseres på de lande, der er på vej ud af konflikter; opfordrer Kommissionen til aktivt at overvåge de berørte parters overholdelse af internationale fredsaftaler;
7. understreger, at EU's valgobservationsmissioner spiller en vigtig rolle i forbindelse med konfliktforebyggelse og fremme af demokrati, og opfordrer til, at der ved udarbejdelsen af EU's udviklingspolitik over for AVS-landene tages højde for resultaterne i de rapporter, som missionerne udarbejder;
8. glæder sig over indføjelsen af en klausul om samarbejde om bekæmpelse af spredning af masseødelæggelsesvåben og opfordrer til det tættest mulige samarbejde mellem EU, AVS-staterne og FN i kampen mod terrorisme og forebyggelse af spredning af både lette våben og masseødelæggelsesvåben i overensstemmelse med FN-pagten og folkeretten;
9. glæder sig over, at aftalens parter er fast besluttede på at træffe foranstaltninger med henblik på at ratificere og gennemføre Rom-statutten for Den Internationale Straffedomstol og de dertil knyttede instrumenter som et centralt element i forsøget på at retsforfølge personer, der begår forbrydelser mod menneskeheden, og understreger betydningen af FN's ad hoc-domstole i kampen mod straffrihed.
PROCEDURE
|
Titel |
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om ændring af partnerskabsaftalen mellem staterne i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og dets medlemsstater på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 |
||||||
|
Procedurenummer |
|||||||
|
Korresponderende udvalg |
DEVE |
||||||
|
Rådgivende udvalg |
AFET |
||||||
|
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet |
|
||||||
|
Ordfører(e) Dato for valg |
Johan Van Hecke, |
||||||
|
Behandling i udvalg |
24.10.2005 |
25.1.2006 |
|
|
|
||
|
Dato for vedtagelse |
26.1.2006 |
||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
42 0 0 |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Elmar Brok, Simon Coveney, Giorgos Dimitrakopoulos, Camiel Eurlings, Maciej Marian Giertych, Ana Maria Gomes, Alfred Gomolka, Anna Ibrisagic, Toomas Hendrik Ilves, Georgios Karatzaferis, Ioannis Kasoulides, Bogdan Klich, Vytautas Landsbergis, Cecilia Malmström, Emilio Menéndez del Valle, Francisco José Millán Mon, Philippe Morillon, Annemie Neyts-Uyttebroeck, Raimon Obiols i Germà, Cem Özdemir, Mirosław Mariusz Piotrowski, Bernd Posselt, Michel Rocard, Raül Romeva i Rueda, Libor Rouček, Jacek Emil Saryusz-Wolski, György Schöpflin, Hannes Swoboda, István Szent-Iványi, Konrad Szymański, Charles Tannock, Jan Marinus Wiersma, Karl von Wogau, Luis Yañez-Barnuevo García, Josef Zieleniec |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Marie Anne Isler Béguin, Erik Meijer, Janusz Onyszkiewicz, Aloyzas Sakalas, Inger Segelström |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Lena Ek, Jules Maaten |
||||||
|
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
|
||||||
PROCEDURE
|
Titel |
Forslag til Rådets afgørelse om indgåelse af aftalen om ændring af partnerskabsaftalen mellem medlemmerne af gruppen af stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet på den ene side og Det Europæiske Fællesskab og medlemsstaterne på den anden side, undertegnet i Cotonou den 23. juni 2000 |
||||||
|
Referencer |
6987/2006 – C6-0124/2006 – 2005/0071(AVC) |
||||||
|
Dato for anmodning om EP's samstemmende udtalelse |
10.4.2006 |
||||||
|
Korresponderende udvalg |
DEVE |
||||||
|
Rådgivende udvalg |
AFET |
INTA |
|
|
|
||
|
Ingen udtalelse(r) |
INTA |
|
|
|
|
||
|
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
|
||
|
Ordfører(e) |
José Ribeiro e Castro |
|
|||||
|
Behandling i udvalg |
2.10.2006 |
|
|
|
|
||
|
Dato for vedtagelse |
19.12.2006 |
||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: –: 0: |
27 0 3 |
|||||
|
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer |
Margrete Auken, Alessandro Battilocchio, Margrietus van den Berg, Danutė Budreikaitė, Marie-Arlette Carlotti, Thierry Cornillet, Fernando Fernández Martín, Michael Gahler, Filip Kaczmarek, Glenys Kinnock, Maria Martens, Miguel Angel Martínez Martínez, Gay Mitchell, Horst Posdorf, Toomas Savi, Pierre Schapira, Frithjof Schmidt, Jürgen Schröder, Anna Záborská, Mauro Zani |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
John Bowis, Milan Gaľa, Fiona Hall, Alain Hutchinson, Linda McAvan, Manolis Mavrommatis, Anne Van Lancker, Zbigniew Zaleski, Gabriele Zimmer |
||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
María Sornosa Martínez |
||||||
|
Dato for indgivelse |
20.12.2006 |
|
|||||
|
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
... |
||||||