BETÆNKNING om integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd i udvalgsarbejdet

22.12.2006 - (2005/2149(INI))

Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
Ordfører: Anna Záborská

Procedure : 2005/2149(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0478/2006
Indgivne tekster :
A6-0478/2006
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd i udvalgsarbejdet

(2005/2149(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til EF-traktatens artikel 2, artikel 3, stk. 2, artikel 13 og artikel 141, stk. 4,

 der henviser til den europæiske konvention om beskyttelse af menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder, den reviderede europæiske socialpagt og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols retspraksis,

 der henviser til arbejdet i Europarådets menneskerettighedsafdeling, og navnlig i Europarådets styringskomité for ligestilling mellem kvinder og mænd,

 der henviser til den fjerde verdenskonference om kvinder, der blev afholdt i Beijing i september 1995, erklæringen og handlingsplatformen, der blev vedtaget i Beijing, og de efterfølgende slutdokumenter, som blev vedtaget på FN's særlige samlinger, "Beijing+5" og "Beijing+10", om yderligere aktioner og initiativer til gennemførelse af Beijing-erklæringen og handlingsplatformen, der blev vedtaget henholdsvis den 9. juni 2000 og den 11. marts 2005,

 der henviser til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår[1],

 der henviser til sin beslutning af 13. marts 2003 om integrering af ligestillingsaspektet i Europa-Parlamentet[2],

 der henviser til arbejdsdokumentet fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd i udvalgsarbejdet, der blev udarbejdet som følge af en spørgeskemaundersøgelse blandt de formænd og næstformænd, som af de 22 parlamentariske udvalg var blevet udpeget som ansvarlige for integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd,

 der henviser til forretningsordenens artikel 45,

 der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6‑0478/2006),

A. der henviser til, at de fleste udvalg altid eller af og til tillægger integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd en vis betydning, mens et mindretal af udvalgene kun sjældent eller aldrig interesserer sig for spørgsmålet,

B. der henviser til, at ligestilling mellem mænd og kvinder er et grundlæggende princip i fællesskabslovgivningen og i henhold til artikel 2 i EF-traktaten er en af de opgaver, som Fællesskabet skal fremme,

C. der henviser til, at princippet om integrering af ligestillingsaspektet er fastlagt i artikel 3, stk. 2, i traktaten, hvoraf det fremgår, at Fællesskabet i alle sine aktiviteter skal tilstræbe at fjerne uligheder og fremme ligestilling mellem mænd og kvinder,

D. der henviser til den udvikling, der blev indledt i 2005 under Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestillings ansvar, og til arbejdet i gruppen på højt plan om ligestilling mellem kvinder og mænd,

E. der henviser til, at en formand eller næstformand, som under arbejdet i dennes respektive udvalg er ansvarlig for integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd, har deltaget aktivt i alle møder i Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling,

F. der henviser til den stadige stigning i procentdelen af kvinder i Parlamentet, der er steget fra 17,5 % i 1979 til 30,33 % i 2004,

G. der henviser til, at kvinder er underrepræsenteret i ansvarsfulde funktioner i Parlamentets politiske beslutningsorganers administration,

H. der henviser til, at der i Parlamentets syv generaldirektorater kun er to kvinder, der er blevet udpeget til generaldirektør; der beklager det utilfredsstillende antal af kvindelige ansøgere til stillingerne som generaldirektør og derfor opfordrer kvinderne til seriøst at overveje at søge de ansvarsfulde stillinger i Parlamentets administration,

I. der henviser til, at selv om de fleste udvalg går ind for integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd, har hovedparten af udvalgene fastlagt deres fremtidige politiske prioriteringer, uden at disse omfatter nogen som helst strategi for integrering af ligestillingsaspektet,

J. der henviser til, at intet udvalg hidtil har fastlagt konkrete mål for gennemførelse af en sådan strategi,

K. der henviser til, at halvdelen af udvalgene oplyser, at de er ved at opbygge ekspertviden, og at en lige så stor andel af udvalgene udviser stor interesse for undervisning i integrering af ligestillingsaspektet i deres sekretariater,

L. der henviser til, at de parlamentariske udvalgs politiske og administrative samarbejde med Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling varierer fra regelmæssigt til sporadisk,

M. der henviser til, at de fleste udvalg i henhold til forretningsordenens artikel 46, stk. 6, med jævne mellemrum indbyder de rådgivende ordførere fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling til at deltage i det korresponderende udvalgs møder, når den pågældende betænkning skal drøftes,

N. der henviser til, at de fleste udvalg med henblik på at forbedre lovgivningsprocessen går ind for integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd, og at halvdelen af udvalgene allerede har benyttet sig af høringer af ligestillingseksperter,

Evaluering af integreringen af ligestilling mellem kvinder og mænd

1. understreger, at kravet om ligestilling mellem kvinder og mænd skal omsættes til en praktisk tilgang, som ikke sætter kvinder og mænd op mod hinanden;

2. understreger, at integrering af ligestillingsaspektet vil medføre en positiv udvikling for både kvinder og mænd;

3. understreger, at integrering af ligestillingsaspektet indebærer (re-)organisering, forbedring, udvikling og evaluering af de politiske processer, således at ligestillingsaspektet inddrages i alle politikker på alle niveauer og stadier af de aktører, der normalt indgår i beslutningsprocessen;

4. understreger, at integrering af ligestillingsaspektet ikke kan erstatte specifikke politikker rettet mod at råde bod på situationer, der er opstået som en konsekvens af manglende ligestilling mellem kønnene, og minder om, at specifikke ligestillingspolitikker og integrering af ligestillingsaspektet er sideordnede strategier, der supplerer hinanden og skal følges ad for at nå målet om ligestilling mellem kvinder og mænd;

5. takker det østrigske og det finske formandskab for i Rådet at have insisteret på betydningen af mænds deltagelse i gennemførelsen af integreringen af ligestillingsaspektet;

6. understreger, at det med integreringen skal sikres, at kønsaspektet og varetagelse af målet om ligestilling mellem kønnene er centrale elementer i alle aktiviteter: udarbejdelse af politikker, forskning, forsvar/dialog, lovgivning, ressourcefordeling og tilrettelæggelse af gennemførelse af og kontrol med programmer og projekter;

7. forpligter sig til inden for sin administration at vedtage og gennemføre en strategi for integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd med specifikke mål i fællesskabspolitikkerne og pålægger det kompetente udvalg at udarbejde denne inden udløbet af indeværende valgperiode;

8. understreger betydningen af mandatet for gruppen på højt niveau om ligestilling mellem kønnene og af fastlæggelsen af topprioriteringer i forbindelse med integrering af ligestillingsaspektet i lovgivnings-, kommunikations- og informationspolitik, kønsbudgettering og personalepolitik;

9. opfordrer gruppen på højt plan om ligestilling mellem kvinder og mænd til fortsat at fremme denne proces som helhed med udgangspunkt i regelmæssige oplysninger fra udvalgene og formanden for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling og til at opfordre medlemsstaterne til at føre en tilsvarende politik;

10. understreger den vigtige rolle, de politiske grupper kan spille for at motivere og støtte kvinder og give dem mulighed for at deltage fuldt ud i det offentlige liv gennem anvendelse af en integreret tilgang til ligestilling og evaluering af denne i deres programmer og aktiviteter og gennem opfordring af kvinder til i højere grad at deltage i valg til Europa-Parlamentet og nationale valg; opfordrer politiske partier i hele Europa til at sikre, at der indføres obligatoriske kvoteordninger for deres opstillingslister til alle kollektive organer;

11. udtrykker tilfredshed med de parlamentariske udvalg, der i praksis har integreret ligestilling i deres arbejde, og kræver, at de andre udvalg gør det samme;

12. opfordrer generalsekretæren til at opretholde undervisningen af tjenestemændene i integrering af ligestillingsaspektet;

13. bemærker, at generaldirektøren for interne politikker, der er ansvarlig for de parlamentariske udvalg, har den højeste procentdel af kvindelige administratorer, og opfordrer alle generaldirektører i Parlamentet til at anvende EU-lovgivningen om ligebehandling af mænd og kvinder i forbindelse med beskæftigelse;

14. opfordrer til, at alle udvalgssekretariater i direktoraterne under generaldirektoraterne for interne og eksterne politikker ansætter en tjenestemand, der er særligt uddannet i integrering af ligestillingsaspektet, og fremmer et netværk mellem disse tjenestemænd, der koordineres af sekretariatet for Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling med henblik på regelmæssig udveksling af god praksis;

15. beklager, at der ikke i vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber er fastlagt tilstrækkelige foranstaltninger, der giver tjenestemændene et reelt valg med henblik på at forene familie- og arbejdslivet;

16. opfordrer til, at der tages højde for integrering af ligestillingsaspektet, når der opslås ledige stillinger i EU-institutionerne;

Fremtiden for gennemførelsen af integrering af kønsaspektet

17. understreger betydningen af at anvende en terminologi og præcise definitioner, der er i overensstemmelse med de internationale normer, i forbindelse med anvendelsen af begreber vedrørende integrering af ligestillingsaspektet;

18. understreger nødvendigheden af, at Parlamentets udvalg råder over hensigtsmæssige redskaber til opnåelse af et godt kendskab til den integrerede tilgang, f.eks. kønsspecifikke indikatorer, oplysninger og statistikker samt fordelingen af budgetmidler ud fra et ligestillingssynspunkt, idet de tilskyndes til at udnytte intern ekspertviden (det kompetente udvalgs sekretariat, temaafdeling, bibliotek osv.) og ekstern ekspertviden fra andre lokale, regionale, nationale eller overnationale offentlige som private institutioner samt små, mellemstore og store virksomheder og universiteter, der beskæftiger sig med ligestilling mellem kvinder og mænd;

19. opfordrer formanden for det kompetente udvalg til løbende at underrette Udvalgsformandskonferencen for at give denne mulighed for at evaluere fremskridtene på området;

20. understreger, at der ved integreringen af ligestillingsaspektet skal tages højde for de enkelte udvalgs særlige karakter; opfordrer til, at evalueringerne foretages hvert andet år af Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling på baggrund af det spørgeskema, som er rundsendt til de 22 formænd og næstformænd for Parlamentets udvalg med ansvar for integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd og omfatter manglerne på området i udvalgenes og delegationernes arbejde samt fremskridtene i gennemførelsen af integreringen af ligestillingsaspektet i de enkelte udvalg;

21. opfordrer Præsidiet til at orientere medlemsstaternes parlamenter om, at gruppen på højt niveau om ligestilling mellem kønnene er en positiv rollemodel;

22. opfordrer til, at der tilrettelægges undervisning i ligestilling for alle Europa-Parlamentets medlemmer inden næste valgperiode;

23. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen og Europarådet.

  • [1]  EFT L 269 af 5.10.2002, s. 15.
  • [2]  EUT C 61 E af 10.3.2004, s. 384.

BEGRUNDELSE

Med det generelle formål at beskytte og fremme borgernes rettigheder har de nationale og overnationale institutioner i Europa til opgave at fremme ligestillingen mellem kvinder og mænd og deres fulde deltagelse i samfundet, at bekæmpe angreb på kvinders frihed og værdighed (ved f.eks. at bekæmpe vold mod kvinder eller menneskehandel), at fjerne forskelsbehandling baseret på køn og at fremme ligelig deltagelse af kvinder og mænd i det offentlige liv.

Kvindens værdighed og evner drøftes til stadighed, herunder i institutionerne, og disse drøftelser har inden for de senere år taget en ganske særlig drejning, navnlig i forbindelse med de tværgående fællesskabspolitikker inden for rammerne af Lissabon-strategien og i lyset af den demografiske udfordring og foreningen af familie- og arbejdslivet.

Respekten for det anderledes

Fuld anerkendelse af forskellene og komplementariteten mellem manden og kvinden kan hjælpe menneskeheden til ikke at svækkes. Denne tankegang rækker ud over den forenklede logik bag det indre markeds principper, idet friheden ikke er begrænset til fri konkurrence. Det drejer sig rettere om en mere universel forståelse på baggrund af kvindens egenskaber og engagement i alle de menneskelige forbindelser, som på meget forskellig vis strukturerer selskabelighed og samarbejde mellem enkeltpersoner i det offentlige liv. Set i denne større og komplekse sammenhæng, hvor der først og fremmest fokuseres på at beskytte og fremme menneskerettighederne, tilfører kvinden en særlig værdi, både som menneske og gennem sin kvindelighed, uafhængig af den kulturelle kontekst, kvindelige åndelige, psykiske eller fysiske karakteristika som f.eks. alder, helbredstilstand, uddannelse, beskæftigelse og civilstand.

De grundlæggende rettigheder i Europa

For så vidt angår de grundlæggende frihedsrettigheder, er retten til ikke-forskelsbehandling i dag sikret i fællesskabslovgivningen i artikel 14 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, der er blevet undertegnet og ratificeret af alle medlemsstaterne. Denne konvention er i dag det eneste retsgrundlag, der forbyder enhver form for forskelsbehandling i Europa, og den giver Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol kompetence til at dømme de stater, der krænker disse rettigheder. Ud fra det grundlæggende princip, at alle mennesker er lige for loven og har ret til samme beskyttelse, er det nødvendigt straks at fremme retsmidler, der sikrer kvinder deres grundlæggende frihedsrettigheder og værdighed, idet de fordømmer enhver form for forskelsbehandling på baggrund af køn.

Bekæmpelse af forskelsbehandling

Desuden bekræfter det internationale samfund tydeligt, at princippet om ikke-forskelsbehandling ikke forhindrer de medvirkende stater i at træffe foranstaltninger til fremme af fuldstændig og effektiv ligestilling, forudsat at de handler objektivt og rimeligt. I denne forbindelse sikrer protokol nr. 12 til artikel 14 i den europæiske konvention til beskyttelse af menneskerettigheder og grundlæggende frihedsrettigheder, som den 4. november 2000 blev åbnet for undertegnelse af medlemsstaterne, at ingen uanset årsag må udsættes for nogen som helst form for forskelsbehandling af en offentlig myndighed. For at præcisere begrebet forskelsbehandling henvises der i den forklarende rapport til protokol nr. 12 til definitionen af begrebet diskriminering, som utallige gange har været fortolket af Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol: "en sondring er diskriminerende, hvis der ikke er nogen objektiv og rimelig begrundelse for den, dvs. hvis der ikke er et legitimt mål med den, eller hvis der ikke er nogen rimelig proportionel forbindelse mellem de anvendte midler og det ønskede mål"[1].

Integrering af ligestillingsaspektet i Europa

Den manglende ligestilling mellem kvinder og mænd præger imidlertid fortsat alle områder af det offentlige liv. Integrering af ligestillingsaspektet er en af de strategier, der er blevet udviklet med henblik på at imødegå dette problem. Ifølge Europarådets definition, som alle medlemsstaterne støtter, består "integrering af ligestillingsaspektet […] i en (om)organisering, forbedring, udvikling og evaluering af politikudformnings- og gennemførelsesprocesser på en sådan måde, så de aktører, der normalt er involveret i udformningen af politikker, indarbejder et ligestillingsperspektiv i alle politikker på alle niveauer og på alle stadier". Integreringen af ligestillingsaspektet erstatter ikke specifikke politikker til afhjælpning af de problemer, der skyldes uligheder mellem mænd og kvinder, men er snarere en strategi, der supplerer de traditionelle politikker.

Fællesskabslovgivningen og Den Europæiske Unions politiske aktioner på dette område er inspireret af Europarådets overvejelser og aktioner. Disse principper gentages i fællesskabsretten i EF-traktatens artikel 2, 3, 13, 137 og 141, som der henvises til i adskillige EU-direktiver og har udgjort grundlaget for en række af EF-domstolens domme inden for EU's arbejdsret. Kommissionen har, som det fremgår af meddelelsen om ligestilling og ikke-forskelsbehandling, indført en række foranstaltninger til fremme af ligestilling mellem kvinder og mænd, og den forelægger hvert år en rapport om de fremskridt, der er opnået med hensyn til integrering af ligestillingsaspektet på en række strategiske områder. For at skabe en institutionel ramme for sit eget politiske engagement har Europa-Parlamentet vedtaget en beslutning om integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd i Europa-Parlamentets arbejde. Nærværende betænkning tager udgangspunkt i denne beslutning.

Integrering af ligestillingsaspektet i Europa-Parlamentet

Denne betænkning udmærker sig ved at være det første dokument i Europa-Parlamentets regi, der udelukkende omhandler en specifik evaluering af integreringen af ligestilling mellem kvinder og mænd i de parlamentariske udvalgs politiske arbejde.

Indledningsvis skal der fremføres to grundlæggende bemærkninger vedrørende såvel indholdet som perspektiverne.

For det første kan medlemmerne ikke se bort fra de enkelte sagers politiske og tekniske dynamik. Denne afhænger på den ene side af de sagsområder, der er fastlagt i Parlamentets forretningsorden, og på den anden side af de valgte udvalgsmedlemmers interesser. Interessen for de særlige udfordringer forbundet med integrering af ligestillingsaspektet i de forskellige parlamentariske udvalg og kvaliteten af de svar, der gives af næstformændene i forbindelse med evalueringen afhænger ligeledes af denne interne dynamik. Parlamentet bør ligeledes selv først overveje, hvordan integreringen skal fremmes. Dette bør under ingen omstændigheder føre til en moralsk fordømmelse af personer. Ordføreren appellerer imidlertid til sine kollegers gode vilje og opfordrer dem til at udvise kreativitet i forbindelse med udformning og konkretisering af strategier for gennemførelse af integreringen, når denne politiske dimension er relevant.

Nærværende evaluering bliver operationel i takt med medlemmernes regelmæssige indrapportering af tiltag til integrering af ligestillingsaspektet. Hvis udvalgene således svarer på det kompetente udvalgs spørgsmål to gange i hver valgperiode, bør integreringen i udvalgene blive styrket, og man kunne herefter overveje at rette nyttige henstillinger til de enkelte udvalg. Dette aspekt bør understreges, da man i forbindelse med evalueringen absolut bør undgå enhver sammenligning mellem f.eks. DEVE, ITRE og CULT, alene på baggrund af deres forskellige sagsområder som fastsat i forretningsordenen. Evalueringen vil derimod fremover sætte fokus på de enkelte udvalgs bestræbelser på at integrere ligestillingsaspektet inden for deres sagsområder.

Metodologien

Med hensyn til den anvendte metodologi har formanden for det kompetente udvalg fulgt to strategier:

På den ene side har hun med jævne mellemrum i løbet af året indbudt næstformændene med ansvar for integreringen i de enkelte parlamentsudvalg til drøftelse af spørgsmålet med medlemmerne af det kompetente udvalg. Alle de berørte medlemmer har hilst denne originale tilgang velkommen. Ordføreren ønsker også at takke generaldirektøren for interne politikker, der har imødekommet dette ønske i udvalgenes sekretariater, som ofte har lettet samarbejdet med det kompetente udvalgs sekretariat. Alle næstformændene blev indbudt til drøftelse med det kompetente udvalg den 10. juli 2006. Denne drøftelse havde tre formål. For det første skulle medlemmerne gøres fortrolige med evalueringen af integreringen af ligestillingsaspektet i udvalgenes arbejde. For det andet skulle det spørgeskema, der var udarbejdet i denne forbindelse, præsenteres nærmere. For det tredje skulle der fastsættes en tidsplan i fællesskab.

På den anden side har ordføreren anmodet næstformændene om at besvare et spørgeskema med 25 spørgsmål for at få pålidelige oplysninger til brug for udvalgenes arbejde. Dette spørgeskema er opdelt i fire hovedafsnit: 1) det kompetente udvalgs arbejdsområder; 2) ligestillingsstrategien og kort- og langsigtede mål; 3) gennemførelsen af ligestillingsprincippet i udvalgenes arbejde; 4) ekspertise inden for køn og ligestilling, rådgivning og samarbejde mellem det kompetente udvalg og andre tjenester i og uden for Parlamentet. I denne betænkning anføres den kvantitative og kvalitative analyse af de indkomne svar.

  • [1]  Abdulaziz, Cabales og Balkandi mod Det Forenede Kongerige, dom af 28. maj 1985, serie A, nr. 94, § 72.

PROCEDURE

Titel

Integrering af ligestilling mellem kvinder og mænd i udvalgsarbejdet

Procedurenummer

2005/2149(INI)

Korresponderende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

FEMM
15.6.2006

Rådgivende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet



 

 

 

Ingen udtalelse
  Dato for afgørelse


 

 

 

 

Udvidet samarbejde
  Dato for meddelelse på plenarmødet


 

 

 

 

Ordfører(e)
  Dato for valg

Anna Záborská
25.4.2006

 

Oprindelig(e) ordfører(e)

 

 

Behandling i udvalg

4.10.2006

13.11.2006

20.12.2006

 

 

Dato for vedtagelse

20.12.2006

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

30

0

1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Edit Bauer, Emine Bozkurt, Edite Estrela, Ilda Figueiredo, Věra Flasarová, Lissy Gröner, Zita Gurmai, Esther Herranz García, Lívia Járóka, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Urszula Krupa, Pia Elda Locatelli, Angelika Niebler, Doris Pack, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Christa Prets, Teresa Riera Madurell, Raül Romeva i Rueda, Eva-Britt Svensson, Britta Thomsen, Corien Wortmann-Kool, Anna Záborská

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Anna Hedh, Elisabeth Jeggle, Christa Klaß, Zita Pleštinská, Karin Resetarits, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Bernadette Vergnaud

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Hanna Foltyn-Kubicka

Dato for indgivelse

22.12.2006

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

...