BETÆNKNING om kvinders rolle i det sociale, økonomiske og politiske liv i Tyrkiet
11.1.2007 - (2006/2214(INI))
Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling
Ordfører: Emine Bozkurt
FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING
om kvinders rolle i det sociale, økonomiske og politiske liv i Tyrkiet
Europa-Parlamentet,
– der henviser til Kommissionens meddelelse af 8. november 2006 om udvidelsesstrategi og vigtigste udfordringer 2006-2007 (KOM(2006)0649) og den statusrapport, der er indeholdt heri,
– der henviser til Kommissionens udvidelsesstrategidokument 2005 (KOM(2005)0561),
– der henviser til sin beslutning af 27. september 2006 om Tyrkiets fremskridt mod tiltrædelse[1],
– der henviser til sin beslutning af 6. juli 2006 om kvinders rolle i det sociale, økonomiske og politiske liv i Tyrkiet[2],
– der henviser til Det Europæiske Råds beslutning af 17. december 2004 om at indlede forhandlinger med Tyrkiet om tiltrædelse til Den Europæiske Union den 3. oktober 2005,
– der henviser til gældende fællesskabsret inden for området kvinders rettigheder og ligestilling,
– der henviser til henstilling Rec (2003) 3 fra Europarådet til medlemsstaterne om ligelig deltagelse af mænd og kvinder i den politiske og offentlige beslutningsproces,
– der henviser til ILO's konvention nr. 177 af 1996 om hjemmearbejde,
– der henviser til rapporten fra det fælles rådgivende udvalg EU-Tyrkiet om kvinder og beskæftigelse fra Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg, der blev udarbejdet i Kayseri i Tyrkiet den 14. juli 2006,
– der henviser til det tyrkiske parlamentariske udvalgs betænkning om traditionsbetingede drab og æresdrab samt vold mod kvinder og børn,
– der henviser til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstols afgørelse om de tyrkiske bestemmelser om at bære det muslimske tørklæde på de højere uddannelsesinstitutioner[3],
– der henviser til konventionen om afskaffelse af diskrimination mod kvinder og den fakultative protokol, som indgår i folkeretten, og som Tyrkiet har deltaget i siden henholdsvis 1985 og 2002, og til artikel 90 i den tyrkiske forfatning, hvori det anføres, at folkeretten har forrang for Tyrkiets nationale lovgivning,
– der henviser til forretningsordenens artikel 45,
– der henviser til betænkning fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling (A6-0003/2007),
A. der henviser til, at vedtagelse af Fællesskabets regelværk er obligatorisk for lande, der ønsker at tiltræde Den Europæiske Union, og at kvinders rettigheder og ligestilling er en del af den gældende fællesskabsret,
B. der henviser til, at Kommissionen i sin statusrapport for Tyrkiet, der er indeholdt i dens udvidelsesstrategidokument 2005 af 9. november 2005 (KOM(2005)0561), bl.a. identificerer følgende væsentlige områder, der giver anledning til bekymring: vold mod kvinder, især vold i hjemmet og æresforbrydelser, en høj analfabetisme, lav deltagelse af kvinder i såvel parlamentet som i lokale repræsentative organer samt lav erhvervsfrekvens for kvinder og udbredt diskrimination på arbejdsmarkedet, idet kvinders økonomiske uafhængighed er afgørende for deres frigørelse og er særlig relevant for Tyrkiet,
C. der henviser til, at Kommissionen i sin statusrapport om Tyrkiet 2006 har konkluderet, at lovgrundlaget vedrørende kvinders rettigheder stort set er tilfredsstillende, men at gennemførelsen fortsat kræver en stor indsats;
1. fremhæver, at respekt for menneskerettighederne, herunder kvinders rettigheder, er en ufravigelig betingelse for medlemskab af Den Europæiske Union, og opfordrer Kommissionen til at placere spørgsmålet om kvinders rettigheder højt på dagsordenen for forhandlingerne med Tyrkiet;
2. glæder sig over, at den aktive fase i tiltrædelsesforhandlingerne mellem Tyrkiet og Den Europæiske Union er blevet indledt; beklager imidlertid, at reformprocessen i Tyrkiet i løbet af det seneste år er skredet langsommere frem, og at der fortsat er problemer med kvinders rettigheder;
Gennemførelse af lovgivning og samordning
3. konstaterer, at lovgrundlaget for kvinders rettigheder generelt har været tilfredsstillende, men er dog af den opfattelse, at gennemførelsen har været mangelfuld; gentager derfor sin opfordring til en fuldstændig og effektiv gennemførelse af lovgivningen om kvinders rettigheder, især i de fattigste egne af landet;
4. opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at fremskynde gennemførelsen af den nye lovgivning om kvinders rettigheder for at sikre, at den fuldt ud er i overensstemmelse med bestemmelserne i den gældende fællesskabsret, og at den rent faktisk omsættes i praksis;
5. henviser til, at den nye straffelov, der trådte i kraft i juni 2005, har styrket kvindernes grundlæggende rettigheder væsentligt, men at Fællesskabets direktiver om ligestilling mellem mænd og kvinder dog endnu ikke er gennemført fuldt ud; er foruroliget over de mislykkede forsøg på at ophæve lovgivningen om kvinders rettigheder;
6. beklager, at piger i nogle dele af det sydøstlige Tyrkiet ikke registreres ved fødslen, og at dette vanskeliggør bekæmpelsen af tvangsægteskaber og æresforbrydelser, fordi ofrene ikke har nogen officiel identitet; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at alle tyrkiske børn registreres ved fødslen;
7. understreger, at den tyrkiske regering bør opretholde og, hvor det er nødvendigt, indføre landsdækkende juridisk registrering af ægteskaber for at garantere alle mænd og kvinder fuld adgang til alle fordele ved borgerskab samt adgang til uddannelse og sundhedsforsorg;
8. glæder sig i denne forbindelse over nedsættelsen af et rådgivende udvalg om kvinders status ("udvalget") i Tyrkiet, som vil rådgive om planlægning og gennemførelse af statens politik vedrørende kvinders rettigheder;
9. understreger nødvendigheden af at inddrage arbejdsmarkedets parter, repræsentanter for institutioner og ikke-statslige organisationer, der beskæftiger sig med ligestillingsspørgsmål, og repræsentanter for fagforeningerne i udvalget, hvilket de ikke er i øjeblikket, og opfordrer indtrængende de ansvarlige myndigheder til at gøre effektiv brug af udvalget for at sikre en effektiv samordning mellem parterne;
Civilsamfundet
10. bemærker, at samarbejdet mellem de ikke statslige organisationer (ngo'er) og de tyrkiske myndigheder fortsat giver anledning til bekymring;
11. kræver ligebehandling af alle ngo'er, herunder de frie og selvstændige kvindeorganisationer;
12. anser det møde, som den tyrkiske minister med ansvar for kvinders rettigheder har haft med repræsentanterne for 55 kvindeorganisationer i Tyrkiet, og beslutningen om at etablere et mere struktureret samarbejde og en effektiv samordning mellem ministeriet og ngo'erne, for at være udtryk for god praksis, som regelmæssigt bør gentages; forventer, at denne politiske vilje i fremtiden vil komme konkret til udtryk i specifikke initiativer og foranstaltninger;
13. opfordrer Kommissionen og den tyrkiske regering til at anerkende den rolle, som ikke-statslige kvinderettighedsorganisationer spiller som grundlæggende og nødvendige partnere via de officielle og permanente strukturer og institutioner, og til at inddrage ngo'er i forhandlingerne om EU-medlemskab på en struktureret måde i henhold til de fastlagte procedurer;
14. opfordrer de tyrkiske myndigheder til at iværksætte en omfattende kampagne for over for hele samfundet at formidle billedet af kvinder som aktører, der kan fremme den økonomiske og sociale udvikling;
15. anerkender de problemer, som ngo'er, der støtter kvinders rettigheder, måske vil komme til at stå over for i forbindelse med de omfattende procedurer for opnåelse af bevillinger fra EU og under gennemførelsen af de projekter, som de har fået støtte til;
16. bifalder oprettelsen af STGM (centret for udvikling af civilsamfundet), som bidrager til udvikling af civilsamfundet;
17. opfordrer Kommissionen til at stille yderligere bistand til rådighed, blandt andet ved at udvikle andre støttecentres kapacitet;
Oplysninger, benchmarks og mål
18. bemærker, at der stadig ikke findes tilstrækkelige præcise data om kvinders situation i Tyrkiet, og at de eksisterende data endnu ikke dækker alle de problemer, som vedrører kvinders situation, rolle og rettigheder;
19. glæder sig over det fælles projekt mellem EU og Tyrkiet med betegnelsen "Fremme af Ligestilling", der har til formål at styrke de berørte parters kapacitet til at beskytte kvinder imod vold i hjemmet, og bifalder initiativet som en del af programmet "National forskning om årsagerne til og følgerne af vold mod kvinder", hvis mål er etablering af en database om vold mod kvinder;
20. opfordrer den tyrkiske regering til at tilvejebringe specifikke og pålidelige data om analfabetisme blandt kvinder, lige adgang for kvinder til uddannelse, problemer i forbindelse med kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet, vold mod kvinder, æresdrab og tvangsægteskaber;
21. opfordrer Kommissionen til i sine rapporter til Det Europæiske Råd om, hvor hurtigt reformerne kan gennemføres, at opstille klare benchmarks og præcise kort-, mellem- og langsigtede mål for kvinders rettigheder;
22. opfordrer den tyrkiske regering til at sikre, at kvinder tilhørende det kurdiske mindretal også inddrages i programmer om kvinders rettigheder;
23. understreger med bekymring, at Kommissionen har konstateret, at loven om beskyttelse af familien kun gennemføres delvis, og opfordrer de tyrkiske myndigheder til omgående at gennemføre denne lov korrekt og effektivt, hvad der vil bidrage til beskyttelsen af kvinders position og rettigheder inden for familien;
Vold mod kvinder
24. bemærker, at vold mod kvinder stadig udgør et problem, og fordømmer voldelige handlinger mod kvinder, herunder æresdrab, vold mod kvinder i hjemmet, tvangsægteskaber og polygami;
25. noterer sig Kommissionens bemærkninger, at selv om "moralsk betingede drab" i henhold til den nye straffelovgivning udgør en skærpende omstændighed i mordsager, er domstolenes afgørelser fortsat milde; opfordrer retsmyndighederne til at anvende og fortolke strafferettens bestemmelser korrekt og effektivt med henblik på at undgå denne form for forbrydelser;
26. er dybt bekymret over det forhold, at selvmord begået af kvinder på grund af påvirkning fra familien fortsat forekommer, især i landets østlige og sydøstlige områder; opfordrer indtrængende de tyrkiske myndigheder til at beskytte kvinder imod denne form for pres og at forelægge specifikke og pålidelige data om selvmord blandt kvinder, navnlig i de nævnte områder;
27. opfordrer de offentlige institutioner (retsvæsenet, forvaltningen, politiet, sundhedssystemerne osv.) til at sikre de voldsramte kvinder i Tyrkiet den fornødne beskyttelse;
28. understreger, at der - i tilfælde af manglende beskyttelse af ofrene, og hvis der ikke ydes hjælp - af de offentlige institutioner bør indledes en retslig undersøgelse, og at der gøres en indsats for at retsforfølge de ansvarlige;
29. glæder sig over det officielle cirkulære, som premierministeren har udsendt efter en rapport fra det tyrkiske parlamentariske udvalg om traditions- og æresbetingede forbrydelser samt vold mod kvinder, hvori det pålægges alle ministerier, offentlige institutioner og lokale administratorer at håndhæve de foreslåede løsninger med henblik på at håndtere spørgsmålet om vold mod kvinder; opfordrer den tyrkiske regering til at formulere bindende og konkrete anvisninger på, hvordan dette officielle cirkulære skal omsættes, og fastlægge konkrete foranstaltninger i tilfælde af, at det ikke respekteres;
30. bifalder initiativet til undervisning af militært personel i forebyggelse af vold mod kvinder og til medtagelse af emner som kvinders rettigheder som en del af menneskerettighederne, ligestilling, vold mod kvinder og æresforbrydelser i politiskolernes pensum;
31. opfordrer den tyrkiske regering og Kommissionen til at prioritere spørgsmålet om vold i almindelighed og æresforbrydelser i særdeleshed og til at etablere særlige tilflugtssteder med et højt sikkerhedsniveau, bl.a. i regionerne i det sydøstlige Tyrkiet, så kvinder får adgang til tilflugtssteder i deres lokalområde; anmoder om støtte og bistand til de frie kvinderådgivningscentre i det sydøstlige Tyrkiet, f.eks. KA-MER, og opfordrer indtrængende til, at der gennemføres en økonomisk udvikling med fokus på kvinder i de regioner, hvor disse er særligt udsatte for vold; understreger betydningen af en systematisk efterforskning og effektive sanktioner og dermed også af, at politiet og retsmyndighederne uddannes i ligestillingsproblematikken og bekæmpelse af vold; fremhæver behovet for, at det pålægges domstolene at anvende den nye lovgivning for at straffe vold i almindelighed og æresforbrydelser, tvangsægteskaber og polygami i særdeleshed, og at betydningen af vidnebeskyttelse indskærpes; opfordrer indtrængende den tyrkiske regering til at indgå en særlig aftale med Kommissionen vedrørende deltagelse i Daphne-programmet og til at stille de nødvendige finansielle midler til rådighed på det nationale budget;
32. henviser til nødvendigheden af ikke alene at tilbyde kvinderne beskyttelse, men frem for alt psykologisk bistand og rådgivning; kræver, at der oprettes sådanne tjenester såvel i tilflugtssteder for kvinder som lokalt i de regioner, hvor kvinder oftest begår selvmord og bliver ofre for vold;
33. opfordrer de tyrkiske institutioner til at indgå et samarbejde med alle repræsentanter for civilsamfundet, både civile, sociale og religiøse, med henblik på iværksættelse af kampagner, der især skal være henvendt til de yngre, for at øge bevidstheden om, at vold mod kvinder og børn er en alvorlig overtrædelse af menneskerettighederne, og for at skabe modvilje mod enhver form for vold;
Tilflugtssteder
34. bemærker, at det forlyder, at tilflugtsstederne i Tyrkiet for kvinder, der har været ofre for vold, har kapacitet til 469 kvinder og indtil videre har stået til rådighed for 5512 kvinder[4], mener, at de ikke opfylder behovene i en befolkning på ca. 70 millioner mennesker, mens selv de begrænsede muligheder i henhold til gældende lovgivning, dvs. et tilflugtssted i alle kommuner med over 50.000 indbyggere, ikke anvendes i tilstrækkelig grad;
35. opfordrer den tyrkiske regering til at sikre et tilstrækkeligt antal effektive, sikre og tilgængelige tilflugtssteder, der opfylder kvinders behov;
36. bifalder oprettelsen af nødtelefonlinjen 183: "social bistand til familier, kvinder, børn og handicappede" til indberetning af tilfælde af vold, og bifalder ligeledes oprettelsen af en landsdækkende nødhjælpslinje 157 for ofre for menneskehandel og mener, at disse telefonlinjer også kan være et eksempel til efterfølgelse for EU;
37. gentager sin opfordring til Tyrkiet om at ratificere tillægsprotokol 12 til den europæiske menneskerettighedskonvention[5];
38. opfordrer den tyrkiske regering til at gennemføre strukturelle og personalemæssige forbedringer på tilflugtsstederne for kvinder og at afhjælpe de mangler, der har givet anledning til klager;
39. tilskynder den tyrkiske regering til at styrke sin indsats for at støtte samarbejdet mellem hhv. statslige institutioner og lokale myndigheder og de uafhængige kvindeorganisationer; slår til lyd for, at også de uafhængige, selvstændige tilflugtssteder for kvinder støttes finansielt;
Politisk deltagelse
40. bemærker, at kvinders politiske deltagelse i Tyrkiet er alt for beskeden; understreger, at forskelsbehandling af kvinder til tider bedst kan afhjælpes gennem midlertidige foranstaltninger om positiv forskelsbehandling som tilladt af bl.a. CEDAW, og at der er et absolut behov for kvindelige rollemodeller i indflydelsesrige stillinger og stillinger, der indebærer beslutningstagning;
41. foreslår, at der vedtages et obligatorisk kvotesystem, der sikrer rimelig repræsentation af kvinder på valglisterne som den bedst mulige metode til på kort sigt at forbedre kvinders deltagelse i tyrkisk politik;
42. foreslår indførelse af foranstaltninger, der sikrer passende repræsentation af kvinder på valglisterne som den bedste metode til at forbedre kvinders deltagelse i tyrkisk politik på kort sigt;
43. opfordrer de tyrkiske politiske partier til at vedtage interne regler, der sikrer kvinders deltagelse i deres ledende organisationer på alle niveauer;
44. opfordrer indtrængende de politiske partier i Tyrkiet til fra og med det kommende valg i 2007 at opføre flere kvindelige kandidater på valglisterne, til at tildele kvinderne en passende rolle i partihierarkiet og til at skabe øget opmærksomhed om betydningen af kvinders politiske deltagelse;
45. beklager stærkt, at der endnu ikke er nedsat et stående udvalg om kvinders rettigheder og ligestilling i det tyrkiske parlament; understreger, at de løfter, den tyrkiske regering og visse politiske partier har afgivet i deres partiprogrammer, bør indfries, og understreger, at udvalget bør nedsættes så hurtigt som muligt;
46. er bekymret over Kommissionens konstatering af, at kvinder fortsat er udsat for diskrimination på grund af manglende uddannelse og den betydelige analfabetisme i landet, og opfordrer den tyrkiske regering til at sikre ligestilling ved adgangen til uddannelse og til arbejdsmarkedet, især i landets sydøstlige områder; opfordrer i denne forbindelse til, at der træffes foranstaltninger i uddannelsessektoren med henblik på at give undervisningspersonalet ligestillingskompetence og til at anvende en ordning, der tilskynder pigerne til at forblive i uddannelsessystemet; opfordrer til, at både piger og drenge i skolerne oplyses om ligestilling og om kvinders ret til selvbestemmelse, bl.a. ved hjælp af lærebøger, hvor der tages hensyn til kønsaspektet;
Uddannelse
47. bemærker, at der i henhold til skøn fra UNICEF hvert år er mellem 600.000 og 800.000 piger i den undervisningspligtige alder, der enten hindres af deres familier i at gå i skole eller ikke går i skole på grund af logistiske problemer;
48. glæder sig over uddannelseskampagnen "Lad os gå i skole, piger," som har medført, at 222.800 piger er blevet indskrevet i skolerne; glæder sig ligeledes over kampagnen til støtte for national uddannelse, der er nået ud til næsten 5 millioner voksne i løbet af fire år, hvoraf de fleste er kvinder fra landdistrikter og piger, der ikke havde mulighed for at gå i skole;
49. understreger betydningen af uddannelse og dens potentielle bidrag til kvinders økonomiske uafhængighed; opfordrer de tyrkiske myndigheder til at etablere et overvågningssystem, der skal sikre, at pigerne forbliver i uddannelsessystemet;
Deltagelse på arbejdsmarkedet
50. bemærker, at andelen af kvinders erhvervsfrekvens fortsat er overordentlig beskeden (under 25 %), og således er meget lav i forhold til den gennemsnitlige erhvervsfrekvens for kvinder i EU-25, hvor det tilsvarende tal er 55 %, ligesom procenten er faldet til ca. 20, hvad der står i kontrast til forøgelsen i kvinders beskæftigelse i den uformelle sektor, som ofte er et resultat af kombinationen af mange kvinders lave uddannelsesniveau, manglen på institutionaliserede, brede, tilgængelige og økonomisk overkommelige pasningsfaciliteter for børn, ældre og handicappede familiemedlemmer og kønsopdelingen af arbejdskraften i samfundet;
51. understreger, at Kommissionen anser det for nødvendigt med en tilpasning til fællesskabsbestemmelserne på ligestillingsområdet hvad angår forældreorlov, ligeløn, lige adgang til beskæftigelse og de lovbefalede og erhvervstilknyttede socialsikringsordninger;
52. bifalder i lyset af ovenstående projekter såsom det fælles nederlandsk-tyrkiske projekt "styrkelse af ligestilling i beskæftigelsen" og det kommende projekt "støtte til kvinders iværksætterinitiativer" samt samarbejdet mellem Garanti Bank og KAGIDER (foreningen af kvindelige iværksættere) vedrørende lånefaciliteterne, der går op til 30.000 USD, og fri uddannelse, der stilles til rådighed for kvindelige iværksættere;
53. opfordrer den tyrkiske regering til at oprette et eller flere organer for at fremme, analysere, overvåge og støtte ligestillingen på arbejdsmarkedet, herunder erhvervsuddannelse i henhold til artikel 8, litra a), i direktiv 2002/73/EF[6];
54. opfordrer arbejdsmarkedets parter og den tyrkiske regering til at træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre overgangen fra en uformel til en formel økonomi; anmoder Kommissionen om at gøre støtte til dette arbejde til et prioriteret område;
55. anmoder den tyrkiske regering om at tilvejebringe præcise oplysninger om forskelsbehandling af kvinder, herunder kvinders adgang til at bære tørklæder på det formelle arbejdsmarked med henblik på at fastslå, om der er en risiko for indirekte forskelsbehandling på grund af køn;
56. opfordrer den tyrkiske regering til at forbedre situationen for hjemmearbejdere, hvoraf de fleste er kvinder; opfordrer i denne forbindelse indtrængende Tyrkiet til at undertegne og ratificere ILO's konvention nr. 177 om hjemmearbejde og udvide den tyrkiske beskæftigelseslov med henblik på at dække hjemmearbejdere;
57. gentager sin opfordring til den tyrkiske regering om at udarbejde og gennemføre nationale handlingsplaner om kvinder og beskæftigelse med en begrænset tidsramme og konkrete mål, således som det på indeværende tidspunkt praktiseres i EU's medlemsstater;
58. opfordrer det tyrkiske arbejdsministerium og arbejdsmarkedets parter til at inddrage spørgsmål om ligestilling i deres politikker og i de kollektive arbejdsaftaler og opfordrer de tyrkiske fagforeninger til at organisere arbejdskraften i den uformelle sektor og uddanne fagforeningsrepræsentanter i ligestillingsspørgsmål; glæder sig i denne henseende over fagforeningsforbundet Türk-IS's initiativer;
59. fremhæver den vigtige rolle, som arbejdsmarkedets parter spiller for fremme af kvinders rettigheder og kvinders deltagelse i det økonomiske, sociale og politiske liv; opfordrer arbejdsmarkedets parter til i højere grad at fremme kvinders deltagelse i de organer, hvor den sociale dialog finder sted;
60. beslutter at foretage regelmæssige evalueringer af udviklingen inden for kvinders rettigheder i Tyrkiet ud over og sammen med Kommissionens årlige statusrapport samt at evaluere Tyrkiets fremskridt med hensyn til kvinders rettigheder i overensstemmelse med rapportens benchmarks;
o
o o
61. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet, Kommissionen, Europarådets generalsekretær, FN's særlige ordfører om vold mod kvinder, generaldirektøren for Den Internationale Arbejdsorganisation samt til Tyrkiets regering og parlament.
- [1] Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0381.
- [2] EUT C 157 E af 6.7.2006, s. 385.
- [3] Leyla Şahin v. Tyrkiet, ansøgning nr. 44774/98.
- [4] Kilde: Nimet Çubukçu, Tyrkiets minister med ansvar for kvinders rettigheder.
- [5] http://www1.umn.edu/humanrts/euro/z31prot12.html
- [6] Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002 om ændring af Rådets direktiv 76/207/EØF om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse, erhvervsuddannelse, forfremmelse samt arbejdsvilkår (EØS-relevant tekst) (EFT L 269, 05.10.2002, s. 15-20).
BEGRUNDELSE
Ordføreren har under udarbejdelsen af sin betænkning såvel offentligt som privat været i regelmæssig kontakt med en lang række aktører i Tyrkiet og i EU og har ført omfattende drøftelser med disse. Dette arbejde har bl.a. omfattet:
· Deltagelse i en konference afholdt af den tyrkiske arbejdsgiverforening (TISK) om kvinder og beskæftigelse den 10. februar 2006.
· Deltagelse i den internationale kvindekongres om kvinders rolle i Civilisationernes Alliance i Istanbul den 28.-29. januar 2006.
· Et besøg i Tyrkiet for at studere situationen med hensyn til kvinders rettigheder, som bl.a. omfattede drøftelser om kvinders rettigheder med premierminister Erdoğan, ministeren med ansvar for kvinders rettigheder Çubukçu, socialministeren Başesgioğlu, arbejdsgiverforeningen TISK, arbejdstagersammenslutningerne Türk-IS og HAK-IS, kvinde-ngo'er, flertallet af partiernes kvindeorganisationer og individuelle medlemmer af det tyrkiske parlament.
· Et møde med professor Yakın Ertürk, FN's særlige rapportør for FN's Menneskerettighedskommission om vold mod kvinder i juli 2006.
· Møder med Olli Rehn, kommissær med ansvar for udvidelse og Vladimir Spidla, kommissær med ansvar for beskæftigelse, sociale anliggender, arbejdsmarkedsmarkedsforhold og ligestilling.
· En planlagt minihøring i Europa-Parlamentets Udvalg om Kvinders Rettigheder og Ligestilling om dette emne.
Civilsamfundet
I betænkningen understreges vigtigheden af en fordomsfri holdning til samarbejde og en effektiv samordning af de forskellige niveauer hos de tyrkiske myndigheder og i ngo'er og EU's institutioner. I betænkningen hilses det derfor velkomment, at der i 2005 blev oprettet et rådgivende udvalg om kvinders status, som vil rådgive om planlægning og gennemførelse af statens politik vedrørende kvinders rettigheder. Samtidig understreges det dog, at det er nødvendigt at inddrage fagforeningerne, som ikke er repræsenteret i udvalget
Ordføreren opfordrer navnlig Kommissionen til at opstille specifikke målsætninger samt rimelige, afbalancerede og realistiske benchmarks, gerne i sin regelmæssige status rapport om Tyrkiet. Dette ville over for Tyrkiet gøre det klart, hvilke kriterier der skal opfyldes, ligesom Europa-Parlamentets overvågning og evaluering vil blive lettet. Et andet væsentligt problem er kvinde-ngo'ernes voksende bekymring over de omfattende procedurer i forbindelse med tildeling af økonomisk støtte fra EU. Som følge af de komplicerede procedurer, de støtteberettigede ngo'er skal overholde for at opnå EU-tilskud, er mange kvinde-ngo'er tilbageholdende med at søge og således få adgang til denne vigtige kilde til finansiering. Derfor opfordres Kommissionen til at yde supplerende bistand ved at tilrettelægge informationsseminarer om EU's finansiering af projekter, som inddrager de berørte parter.
Vold mod kvinder
Selv om der er taget vigtige skridt siden sidste år, forekommer der stadig mange tilfælde af vold mod kvinder i Tyrkiet, og det tvinger myndighederne til at gøre en større indsats på dette område. Problemets omfang og vigtighed forudsætter en effektiv samordning, anvendelse af pålidelige data og tilstrækkelig finansiering. Da der kun findes meget få præcise og uafhængige oplysninger, hilses det fælles projekt mellem EU og Tyrkiet om oprettelse af en database om vold mod kvinder velkommen. Tyrkiets tøven med at indgå en særlig aftale med Kommissionen om deltagelse i Daphne II-programmet om bekæmpelse af vold mod kvinder er dog yderst beklagelig.
Ordføreren udtaler sin anerkendelse af det arbejde, som professor Yakın Ertürk, FN's særlige rapportør for FN's Menneskerettighedskommission om vold mod kvinder, der var leder af en officiel undersøgelsesrejse til Tyrkiet den 22.-31. maj 2006 efter den omfattende mediedækning af kvinders selvmord i Batman. Hendes arbejde havde til formål at vurdere, hvorvidt den høje selvmordsrate, der blev fortolket som maskerede æresdrab eller tvungne selvmord, skyldtes en strengere lovgivning mod æresforbrydelser. På baggrund af professor Ertürks resultater, ifølge hvilke der ikke er nogen direkte forbindelse mellem den nye lovgivning og det stigende antal selvmord blandt kvinder, besluttede EP's ordfører ikke at berøre dette spørgsmål i sin betænkning.
Tyrkiet har undertegnet næsten alle væsentlige internationale menneskerettighedskonventioner. Ifølge landets lovgivning er kvinder sikret ligestilling, ligesom menneskerettighederne også gælder for kvinder, og loven omhandler endvidere vold mod kvinder. Der er imidlertid i praksis behov for politisk vilje til at føre lovgivningen ud i livet og beskytte kvinder mod vold. Mentaliteten må ændres, for at den eksisterende lovgivning kan finde fuld anvendelse.
Under udarbejdelsen af betænkningen var det på grund af indbyrdes afvigende data fra de forskellige kilder særdeles vanskeligt at indhente præcise oplysninger om særlige tilflugtssteder for kvinder, der har været udsat for vold. Det gælder især antallet af disse tilflugtssteder, deres placering og kapacitet samt standarder og kvalifikationer hos det personale, som arbejder der. På denne baggrund opfordres de tyrkiske myndigheder til at forelægge en fuldstændig og detaljeret liste over de eksisterende tilflugtssteder i Tyrkiet.
Kvinders deltagelse i det politiske liv
I Tyrkiet er kvinders deltagelse i det politiske liv stadig yderst lav, da der ikke har været afholdt valg siden den seneste betænkning om kvinders rettigheder i Tyrkiet. De tyrkiske myndigheder opfordres til stadighed til at træffe permanente foranstaltninger til at øge kvinders repræsentation i valgte og udpegede organer. De midlertidige foranstaltninger med henblik på positiv forskelsbehandling, navnlig indførelsen af en obligatorisk kvoteordning for valglisterne, anses for at være den bedste måde til at øge kvindernes deltagelse i parlamentet og de repræsentative kommunale organer. Både ngo'er og kvindelige politikere har opfordret til indførelse af kvotaordninger. De kommende valg i Tyrkiet er en vigtig lejlighed til at øge kvindernes deltagelse i det politiske liv ved at opstille flere kvindelige kandidater på valglisterne og ved at give kvinder ledende poster i partiernes organisationer, og ikke kun i kvindeafdelingerne.
Selv om der allerede er blevet udarbejdet et forslag af den tyrkiske regering, der også har afgivet adskillige tilsagn, er der endnu ikke i det tyrkiske parlament blevet nedsat et stående udvalg om kvinders rettigheder og ligestilling med fulde lovgivningsmæssige beføjelser. Ordføreren beklager de tyrkiske myndigheders passivitet og mener, at et så alvorligt problem kræver et seriøst udvalg. Nedsættelsen af et sådant udvalg vil derfor være en konkret indikation på, at den tyrkiske regering bakker op om kvinders rettigheder og vil tage spørgsmålet op inden for rammerne af landets lovgivning.
Uddannelse
Hvert år går mere end en halv million piger ikke i skole, selv om der i Tyrkiet er undervisningspligt i mindst otte år. I princippet er der ingen hindringer for, at piger kan gå i skole. Det fastslås i den tyrkiske forfatnings artikel 42, at almen uddannelse er obligatorisk for alle borgere af begge køn og tilbydes gratis i statens skoler, ligesom det i artikel 4 i rammeloven om national uddannelse hedder, at alle har adgang til uddannelsesinstitutionerne uden forskelsbehandling på grund af race, køn og religion. Der findes dog en række af komplekse økonomiske og sociale faktorer, som vanskeliggør, at piger går i skole. En af de vigtigste årsager er familiernes modvilje mod at lade pigerne gå i skole. Navnlig i landets sydøstlige del, hvor antallet af skolesøgende piger er uforholdsmæssigt stort, ligger skolerne ofte langt borte fra hjemmene, og mange forældre ønsker, hovedsagelig af sikkerhedsgrunde, ikke at lade deres børn, især ikke pigerne, begive sig ud på en lang skolevej. Mange familier lever i vanskelige økonomiske kår. De bestræber sig derfor på at øge deres indkomst ved at holde børnene hjemme, for at de kan arbejde. Andre årsager er de traditionelle kønsroller, hvor mænds og drenges behov går forud for kvindernes og pigernes, og det forhold, at mange forældre anser det for vigtigere, at deres døtre bliver tidligt gift, end at de bliver uddannet. Desuden er mangelen på skoler og klasseværelser og skolernes dårlige fysiske tilstand endnu en årsag til, at der er begrænset interesse for uddannelse.
Der er i løbet af de seneste år blevet iværksat nogle vigtige uddannelsesprojekter for at løse dette problem, og de har haft en gavnlig indflydelse på andelen af piger, der går i skole. Nogle af disse kampagner er "Far, lad mig gå i skole", "Lad os gå i skole, piger", "Vintergækker" og "Tag din bror og søster med". Kampagnen til støtte for det nationale uddannelsessystem er i løbet af fire år nået ud til fem millioner voksne, hvoraf flertallet er kvinder fra landbrugsområder og piger, som ikke havde mulighed for at gå i skole. Undervisningsministeriets og det øverste uddannelsesråds andel af det samlede konsoliderede budget er steget fra 9,8 % i 1996 til 13 % i 2005. I 2003 iværksatte regeringen "Lad os gå i skole, piger"-kampagnen i samarbejde med UNICEF og med støtte fra ngo'er, EU, Verdensbanken, den private sektor og medierne for at eliminere kønsskævheden i uddannelsessystemet. I henhold til UNICEF har kampagnen medført, at 177.000 piger og 87.000 drenge i 53 provinser er blevet indskrevet i skolerne. Det tyrkiske undervisningsministerium har besluttet at udvide kampagnen til at omfatte alle landets 81 provinser. Kampagnen har været et betydeligt bidrag til at skabe større bevidsthed om kønsskævhederne i uddannelsessystemet og om kvinders rettigheder. Desuden ydes der som led i Verdensbankens og den tyrkiske regerings projekt for begrænsning af sociale risici såkaldte betingede kontante udbetalinger til familier med store økonomiske problemer. Det indebærer, at familierne modtager et økonomisk incitament til at lade deres børn gå i skole og yderlige kontante tilskud, hvis de også lader pigerne gå i skole.
EU har kun begrænsede beføjelser på uddannelsesområdet og har ingen fælles politik vedrørende spørgsmålet om uddannelse og brugen af tørklæder. Desuden har Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol fastslået, at indgriben på dette område i princippet er begrundet og står i et rimeligt forhold til den tilstræbte målsætning, og den kan derfor anses for nødvendig i et demokratisk samfund [1]. Ordføreren ønskede på denne baggrund ikke at komme ind på emnet, bortset fra risikoen for indirekte kønsbetinget forskelsbehandling på det formelle arbejdsmarked.
Kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet
Ifølge oplysninger fra OECD data[2], er kvindernes beskæftigelsesfrekvens nu på ca. 24,3 %. I henhold til undersøgelser fra Det Europæiske Institut til Forbedring af Leve- og Arbejdsvilkårene var tallet i 2004 27 %, mens det i 1998 % var 35 %. Dette peger i retning af et kronisk fald i kvindernes beskæftigelsesfrekvens på det officielle arbejdsmarked i Tyrkiet. Det er nødvendigt, at kvinderne har en vis grad af (økonomisk) uafhængighed, for at de kan gøre deres rettigheder gældende. Når stadig flere kvinder glider ud af arbejdsmarkedet, synes det at være vanskeligt at opnå denne uafhængighed. Denne tendens skal standses og vendes. Der er flere årsager til den faldende erhvervsfrekvens for kvinder. Den økonomiske vækst i Tyrkiet er ikke ledsaget af øgede beskæftigelsesmuligheder. Mange kvinder har et beskedent uddannelsesniveau, som vanskeliggør deres adgang til arbejdsmarkedet. Forskelsbehandling af kvinder og kønsbetinget arbejdsdeling er også problemer, som afslører skævheder i et samfund, der stadig til en vis grad er patriarkalsk. Da der er en risiko for forskelsbehandling af kvinder, der bærer tørklæde, som kan føre til indirekte kønsbetinget forskelsbehandling, opfordres der i betænkningen til forelæggelse af data om dette aspekt.
Fraværet af kvinder på arbejdsmarkedet kan til en vis grad forklares med det forhold, at der er mange kvinder på det uformelle arbejdsmarked, hvor de ofte er beskæftigede som ikke-registrerede hjemmearbejdere. Ofte er kvinder forhindret i at forlade den uformelle sektor, eller de foretrækker at udføre fleksibelt deltidsarbejde på grund af en kombination af flere faktorer. Kvindernes uddannelsesniveau er eventuelt for lavt, de traditionelle kønsroller medfører begrænsninger af kvinders valgmuligheder, kvinder er bundet til hjemmet og ansvarlige for plejefunktioner, da der ikke findes et institutionaliseret, omfattende, tilgængeligt og økonomisk overkommeligt system for pasning af børn, ældre og handicappede slægtninge, forskelsbehandling ved ansættelse i den formelle sektor og manglende bevidsthed om, at kvinder har samme rettigheder som mænd. Det er grunden til, at der i betænkningen opfordres til mere opmærksomhed om kvinders adgang til uddannelse, tilstrækkelige børnepasningsfaciliteter og en konsekvent holdning til ikke-diskrimination. Desuden bør de tyrkiske myndigheder og arbejdsmarkedets parter gøre alt, hvad der står i deres magt, for at sikre overgangen fra den uformelle til den formelle sektor.
Der er allerede gennemført forbedringer af arbejdsmarkedslovgivningen, og Kommissionen har flere projekter, hvis sigte er at øge antallet af kvinder, som har lønnet beskæftigelse, f.eks. erhvervsfaglige uddannelsesprogrammer og programmer til støtte for kvindelige erhvervsdrivende. Det er derfor bekymrende og overraskende, at kvindernes andel af arbejdsstyrken er faldende, eftersom kvinderne klarer sig temmelig godt på nogle områder, da ca. 30 % af advokaterne, akademikerne og lægerne er kvinder. Fagforbundene kan spille en vigtig rolle ved organiseringen af de kvinder, som allerede indgår i arbejdsstyrken og de kvinder, som ønsker lønnet beskæftigelse, så det kan blive lettere for kvinder at komme ind på arbejdsmarkedet. Der opfordres derfor også i betænkningen til, at der oprettes fagforeninger i den uformelle sektor, og at tillidsmænd uddannes i spørgsmål vedrørende kvinders rettigheder.
Konklusion
Sammenfattende kan der skelnes mellem tre hovedfaser i udviklingen med hensyn til kvinders rettigheder i Tyrkiet.
Den første fase var præget af ændringer og forbedringer af lovgivningen vedrørende lovgivningen om kvinders rettigheder, der, selv om visse forbedringer fortsat udestår, generelt har været en succes, om end man på være på vagt over for, at lovgivningen ophæves.
Den følgende fase var tilvejebringelse af et miljø, som muliggjorde gennemførelsen af lovgivningen, f.eks. oprettelsen af et rådgivende udvalg, der skal varetage samordningen af lovgivningens gennemførelse mellem ministerierne. Selv om et sådan miljø er blevet skabt, savnes der dog nogle elementer, f.eks. et stående udvalg om kvinders rettigheder og ligestilling i det tyrkiske parlament, et tilstrækkeligt budget i forhold til problemernes omfang og en overordne tilgang til at løse de problemer, der vedrører kvinders rettigheder.
Eftersom det andet stadium ikke er fuldstændig afsluttet, er man heller ikke nået helt frem til det tredje. Det handler om, at kvinder faktisk kan konstatere reelle forbedringer i deres dagligliv, og at de ikke blot har rettigheder, men også i praksis kan gøre dem gældende. Selv om Tyrkiet nu er på rette vej, er forbedringen af kvinders rettigheder en proces, der fortsat foregår.
Konklusionen i sidste års betænkning om kvinders rolle i det sociale, økonomiske og politiske liv i Tyrkiet var, at der var foretaget vigtige forbedringer, men at gennemførelsen halter bagefter. Ordføreren må i dette års betænkning konkludere, at samtidig med at gennemførelsen fortsat er et problem, er der også risiko for, at kvindernes rettigheder på papiret omstødes. Bestræbelserne på at ændre lovgivningen om retsforfølgelse af vold mod kvinder blev først opgivet efter en episode, hvor et tyrkisk parlamentsmedlem havde brugt vold over for sin ægtefælle. For at hindre sådanne bestræbelser understreger ordføreren i den foreliggende betænkning, at den praktiske gennemførelse af lovgivningen nødvendigvis fortsat bør prioriteres, og at den må fremskyndes for at sikre levedygtigheden af den nye lovgivning om kvinders rettigheder. I betænkningen hilses det velkomment, at de tyrkiske myndigheder anerkender problemets betydning ved at støtte forskellige initiativer, projekter og kampagner vedrørende kvinders rettigheder. Den rapport, som er blevet udarbejdet af det tyrkiske parlaments udvalg om traditions- og æresbetingede forbrydelser med Fatma Şahin som formand, må hilses velkommen som et vigtigt initiativ, der viser, at de tyrkiske myndigheder er indstillede på at nå frem til en konkret løsning på problemet om vold mod kvinder. Efter rapportens forelæggelse udsendte premierminister Erdoğan et officielt cirkulære (cirkulære nr. 2006/17) til samtlige ministerier, offentlige institutioner og lokale forvaltninger, hvori de blev pålagt at gennemføre forslagene til imødegåelse af vold mod kvinder. Det fastslås desuden i cirkulæret, at positiv forskelsbehandling sammen med andre forslag bør godkendes som officiel politik, indtil der er opnået ligestilling mellem kvinder og mænd. Et andet vigtigt skridt er mødet mellem Nimet Çubukçu, den tyrkiske minister med ansvar for kvindespørgsmål, og 55 kvindeorganisationer samt afgørelsen om et mere struktureret samarbejde og en effektiv samordning mellem ministeriet og ngo'erne.
PROCEDURE
|
Titel |
Kvinders rolle i det sociale, økonomiske og politiske liv i Tyrkiet |
|||||||||||
|
Procedurenummer |
||||||||||||
|
Korresponderende udvalg |
FEMM |
|||||||||||
|
Rådgivende udvalg |
|
|
|
|
|
|||||||
|
Ingen udtalelse |
|
|
|
|
|
|||||||
|
Udvidet samarbejde |
|
|
|
|
|
|||||||
|
Ordfører(e) |
Emine Bozkurt |
|
||||||||||
|
Oprindelig(e) ordfører(e) |
[Britta Thomsen] |
|
||||||||||
|
Behandling i udvalg |
23.11.2006 |
20.12.2006 |
|
|
|
|||||||
|
Dato for vedtagelse |
20.12.2006 |
|||||||||||
|
Resultat af den endelige afstemning |
+: -: 0: |
32 0 0 |
||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer |
Edit Bauer, Emine Bozkurt, Edite Estrela, Ilda Figueiredo, Věra Flasarová, Lissy Gröner, Zita Gurmai, Esther Herranz García, Lívia Járóka, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Urszula Krupa, Angelika Niebler, Doris Pack, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Christa Prets, Teresa Riera Madurell, Raül Romeva i Rueda, Eva-Britt Svensson, Britta Thomsen, Corien Wortmann-Kool, Anna Záborská |
|||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere |
Ana Maria Gomes, Anna Hedh, Elisabeth Jeggle, Christa Klaß, Zita Pleštinská, Karin Resetarits, Zuzana Roithová, Heide Rühle, Bernadette Vergnaud |
|||||||||||
|
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2 |
Dorette Corbey, Hanna Foltyn-Kubicka |
|||||||||||
|
Dato for indgivelse |
11.1.2007 |
|||||||||||
|
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog) |
... |
|||||||||||