BETÆNKNING om forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konsoliderede konvention om søfarendes arbejdsstandarder

5.2.2007 - (KOM(2006)0288 – C6‑0241/2006 – 2006/0103(CNS)) - *

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender
Ordfører: Mary Lou McDonald

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konsoliderede konvention om søfarendes arbejdsstandarder

(KOM(2006)0288 – C6‑0241/2006 – 2006/0103(CNS))

(Høringsprocedure)

Europa-Parlamentet,

–       der henviser til forslag til Rådets beslutning (KOM(2006)0288)[1],

–       der henviser til EF-traktatens artikel 42, sammenholdt med EF-traktatens artikel 300, stk. 2, første afsnit, første punktum,

–       der henviser til EF-traktatens artikel 300, stk. 3, første afsnit, der danner grundlag for Rådets høring af Parlamentet (C6‑0241/2006),

–       der henviser til forretningsordenens artikel 51 og artikel 83, stk. 7,

–       der henviser til betænkning fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender og udtalelse fra Transport- og Turismeudvalget (A6‑0019/2007),

1.      godkender forslag til Rådets beslutning som ændret;

2.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes regeringer og parlamenter.

Kommissionens forslag	Ændringsforslag
Ændringsforslag 1 Titel
Forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konsoliderede konvention om søfarendes arbejdsstandarder	Forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konvention fra 2006 om søfarendes arbejdsstandarder
Begrundelse
Ny formulering efter aftale med Rådet.
Ændringsforslag 2 Betragtning 1
(1) Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO’s) konsoliderede 2006-konvention om søfarendes arbejdsstandarder blev vedtaget den 23. februar 2006 på søfartsdelen af ILO’s internationale arbejdskonference, der blev indkaldt i Genève.	(1) Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO’s) konvention fra 2006 om søfarendes arbejdsstandarder blev vedtaget den 23. februar 2006 på søfartsdelen af ILO’s internationale arbejdskonference, der blev indkaldt i Genève.
Begrundelse
Ny formulering efter aftale med Rådet.
Ændringsforslag 3 Artikel 1
Medlemsstaterne bemyndiges herved til at ratificere ILO’s konsoliderede 2006-konvention for søfarendes arbejdsstandarder, der blev vedtaget den 23. februar 2006.	Medlemsstaterne bemyndiges herved til at ratificere ILO’s konvention fra 2006 for søfarendes arbejdsstandarder, der blev vedtaget den 23. februar 2006.
Begrundelse
Ny formulering efter aftale med Rådet.

• [1]  EUT C ... / Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

om forslag til RÅDETS BESLUTNING om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konvention fra 2006 om søfarendes arbejdsstandarder

Indledning

Den Internationale Arbejdsorganisations (i det følgende benævnt ILO) konvention om søfarendes arbejdsstandarder blev vedtaget med næsten absolut enstemmighed i februar 2006 i Genève. Konventionen integrerer alle eksisterende konventioner og henstillinger om søfarendes arbejdsstandarder, som ILO har vedtaget siden 1919, i en enkelt tekst, der skal danne grundlag for den første universelle kodeks for søfarendes arbejdsstandarder.

Nu hvor konventionen er blevet vedtaget, er det vigtigt, at den hurtigt ratificeres og gennemføres.

Det er også vigtigt at tage Fællesskabets rammelovgivning vedrørende arbejdsmarkedsstandarder for søfarende op til revision for at gøre erhvervet mere attraktivt og på lang sigt opretholde den europæiske ekspertviden på området.

I juni 2006 har Kommissionen forelagt en meddelelse om minimumskrav til søfarendes arbejdsstandarder for at styrke anvendelsen af de internationale grundlæggende arbejdstagerrettigheder for søfarende i EU. Det vil ved udarbejdelsen af en betænkning om 2006-konventionen være hensigtsmæssigt at udtale sig om de spørgsmål, der tages op i Kommissionens meddelelse.

I.      FORDELE VED KONVENTIONEN

1.      Fremme af alment gældende arbejds- og levevilkår for søfarende og innoverende metoder

Konsolideringen af de eksisterende ILO-henstillinger i denne fælles tekst og det forhold, at den bliver mere effektiv og gennemsigtig, forventes at ville øge ratificeringsandelen blandt ILO-medlemsstaterne. Ved en hurtig ratificering af 2006-konventionen ville man hurtigt komme meget tæt på de 30 lande og 33 % af tonnagen, som konventionens ikrafttrædelse kræver.

2006-konventionen indeholder regler for de arbejdsstandarder, der gælder for besætninger om bord på fartøjer med en bruttotonnage på 500 eller derover, der sejler i international fart eller på ruter mellem fremmede havne.

I konventionen samles en gruppe bestemmelser inden for forskellige temaer under fem forskellige hovedområder, og det tilstræbes at garantere rimelige arbejdsvilkår om bord på fartøjer. Under det første hovedområde opstilles der mindstekrav til søfarendes arbejds- og levevilkår, som omfatter lægeundersøgelse, uddannelse, mindstealder og forhyring. I ansættelsesvilkårene under hovedområde 2 fastsættes indholdet af ansættelseskontrakter, arbejdstider, lønforhold, ferie og hjemsendelse samt rettigheder og kompensation ved forlis. Hovedområde 3 omhandler indkvarteringen om bord, og hovedområde 4 omhandler den sociale sikring. I konventionens hovedområde 5 fastlægges ansvarsområder i forbindelse med anvendelsen af konventionen, idet flagstaterne skal tilskyndes til at iværksætte en effektiv anvendelsesordning baseret på et certificeringssystem, og havnestaterne og stater, som leverer arbejdskraft, skal med passende inspektioner sikre overholdelsen af konventionen. Hvert hovedområde indeholder regler i to typer standarder i et indbyrdes hierarki, idet kode A svarer til en bindende del, og kode B til en ikke-bindende del, som skal være til hjælp ved fortolkningen af de bindende regler.

Konventionen er også væsentlig i kraft af de innoverende mekanismer, som benyttes til at sikre bestemmelsernes optimale effektivitet. Der indføres et certifikat for søfarendes arbejdsstandarder og en erklæring om søfarendes arbejdsstandarder, der bekræfter, at konventionens krav er opfyldt, medmindre andet kan dokumenteres. Der udstedes et certifikat af staten til de fartøjer, der fører dens flag, efter at det er konstateret, at arbejdsvilkårene om bord lever op til de nationale love og konventionens reglementer. En erklæring vedlægges certifikatet for at sammenfatte den gældende nationale lovgivning på grundlag af en forud fastlagt oversigt over emner, der er omfattet af konventionen. Dermed vil certificeringssystemet, der garanterer overensstemmelsen med konventionen, kunne kontrolleres af havnestaten, som ikke alene kan inspicere fartøjerne (og om nødvendigt tilbageholde dem), hvad sikkerheds- eller miljørelaterede mangler angår, men også, hvis der konstateres mangler i relation til leve- og arbejdsvilkår.

For ikke at stille medlemsstater, der har ratificeret konventionen, ringere end stater, der ikke har ratificeret den, sikres det med en klausul om "ikke gunstigere behandling", at fartøjer fra en flagstat, der ikke har ratificeret konventionen, ikke behandles gunstigere end skibe, som sejler under flag fra lande, der har ratificeret den. Denne klausul forventes at ville forhindre illoyal konkurrence og tilskynde til en næsten fuldstændig ratifikation af konventionen.

Desuden oprettes der under konventionen en ad hoc-struktur, dvs. en særlig trepartskommission bestående af repræsentanter udnævnt af regeringerne for de ratificerende stater, samt repræsentanter for skibsredere og søfarende. Trepartskommissionen kan tilpasse teksten i lyset af anvendelsen af bestemmelserne.

2.      Sikre beskæftigelsen og arbejdsmarkedsstandarderne

Med konventionen fra 2006 suppleres de tre grundlæggende søfartskonventioner, der er vedtaget under IMO, dvs. SOLAS-konventionen (sikkerhed for menneskeliv på søen), MARPOL-konventionen (forebyggelse af forurening fra skibe) og STCW-konventionen (søfarendes kvalifikationer). Den foreliggende konvention udgør den fjerde søjle i det internationale regelsæt for søfartssektoren.

Konventionen fra 2006 forventes at bidrage til at stabilisere søtransportsektoren og mindske den dobbelte kløft, der eksisterer dels mellem europæiske redere og redere fra tredjelande, og dels mellem forskellige flagstater, og som i praksis begunstiger søfartsnationerne og operatørerne med det laveste socialsikringsniveau. Deraf følger et konstant pres fra truslen om delokalisering af forhyringen af søfarende til skade for den europæiske beskæftigelse, herunder til transport inden for Fællesskabet. Det må erkendes, at der står betydelige beløb på spil grundet de store økonomiske og retlige uligheder inden for den globale søtransport, som påvirker arbejdskraftomkostningerne, herunder lønninger og sociale omkostninger.

Det er i øvrigt vigtigt at standardisere de søfarendes status for at begrænse de uheldige virkninger af globaliseringen, især den sociale dumping, der skader de søfarende og de skibsredere, der overholder de gældende regler, og fastlægge rimelige arbejdsvilkår. Ratificering og ikrafttrædelsen af konventionen ville være et væsentligt bidrag fra EU's side med hensyn til at fremme rimelige arbejdsvilkår globalt set.

3.      Styrkelse af sikkerheden til søs og erhvervets tiltrækningskraft

Kommissionen understregede i sin meddelelse af 6. april 2001, at 80 % af ulykkerne til søs skyldes menneskelige fejl. Netop fordi ulykkesårsagerne er så forskelligartede, er det uomgængeligt nødvendigt med verdensomspændende minimumskrav for arbejdsmarkedsstandarder i en sammenhængende ramme, hvilket indtil nu har manglet. Den positive indflydelse på sikkerheden til søs vil blive tydelig, når konventionen er trådt i kraft.

En undersøgelse foretaget af BIMCO, viser, at der i EU-25 findes et underskud på søfarende fra Fællesskabet på ca. 17 000 personer. Denne situation i denne strategiske sektor, der står for befordringen af 90 % af verdenshandelen og 40 % af handelen i Fællesskabet, gør det nødvendigt for de offentlige myndigheder og sektorens skibsredere at træffe egnede foranstaltninger.

Det er bydende nødvendigt at gøre søfartserhvervet, herunder aktiviteterne i forbindelse med havnestatskontrollen, mere attraktivt, så der dæmmes op for tendensen til tilbagegang, der på lang sigt skader søfartssektoren som helhed.

Der må til dette formål skrides ind over for uhæderlig forretningspraksis om bord på fartøjer og skabes rimelige arbejds- og levevilkår for de søfarende uanset flagstat og besætningens nationalitet. Konventionen kan i den henseende bidrage til at sikre mere ensartede arbejdsvilkår til fordel for de søfarende.

På uddannelsesområdet er der gjort en indsats med hensyn til anerkendelse af uddannelser, og STCW-konventionen er indføjet i fællesskabsretten. Uddannelse og arbejdsvilkår supplerer hinanden. Flere bør spores ind på søfartserhvervet ved at anerkende uddannelser af høj kvalitet og gøre erhvervet mere attraktivt med rimelige arbejds- og levevilkår.

II.     RETLIGE SPØRGSMÅL

Under forhandlingerne sikrede Kommissionen, at konventionens tekst og fællesskabsretten er forenelige, så intet hindrer ratifikationen, navnlig hvad angår sociale sikring. Der blev vedtaget en beskyttelsesklausul for at bevare Fællesskabets system for koordinering af de sociale sikringsordninger.

III.   VIDEREUDVIKLING AF FÆLLESSKABETS STANDARDER

Ratificeringen a 2006-konventionen bør ikke udgøre noget problem, idet samtlige EU's medlemsstater og arbejdsmarkedets parter i EU stemte for konventionen i Genève i februar 2006.

EU bør dog tage en række spørgsmål op i forbindelse med 2006-konventionen og spørgsmålet om, hvilke foranstaltninger Fællesskabet kan gennemføre vedrørende søfarendes arbejdsstandarder. Ordføreren har følgende bemærkninger til Kommissionens meddelelse:

1.      Det vil være påkrævet at tilpasse den gældende fællesskabsret til opdatering af tekster for at ajourføre de tekster, der påvirkes direkte af bestemmelserne i den konsoliderede 2006-konvention (f.eks. direktiv 1995/21[1] og 1999/95[2]).

2.      Der bør lovgives på de områder, der omfattes af konventionen, men som ikke eller kun delvist er omfattet af fællesskabslovgivningen (f.eks. lovgivningen om forhyringskontorer og den ansattes pligt til at være indehaver af en underskrevet arbejdskontrakt).

3.      Den konsoliderede 2006-konvention indeholder alene minimumsstandarder, og intet udelukker at styrke, supplere eller udvide anvendelsesområdet for disse standarder på fællesskabsniveau med supplerende bestemmelser, som ikke er fastsat af ILO. EU bør finde metoder til at tage yderligere skridt til at beskytte de søfarendes rettigheder og interesser ud over konventionens bestemmelser.

4.      Konventionens kode B bør gøres bindende. Hermed sikres det, at konventionen anvendes på en mere ensartet måde og risikoen for mulige afvigende fortolkninger i EU mindskes.

5.      Det er hensigtsmæssigt at oprette en struktur svarende til ILO-konventionens for på fællesskabsniveau at afspejle trepartsstrukturen i den i artikel XIII nævnte tilsynskommission.

Med hensyn til punkt 3 kunne EU tage flere initiativer. At der hersker en sådan mangel på ansatte i sektoren giver anledning til spørgsmål om den byrde, som denne form for arbejde medfører for de søfarendes sociale liv og familieliv. Det kunne foreslås ordninger, så der kunne indføres familievenlige faciliteter om bord på fartøjerne.

EU bør tilstræbe indførelse af mindstestandarder og -lønninger for alle fartøjer i Fællesskabets farvande. Alle søfarende, som er beskæftiget på et skib indregistreret i en medlemsstat, bør uanset deres nationalitet være beskyttet og omfattet af flagstatens sociale sikringsordning. Kommissionen bør derfor genfremsætte forslaget om et direktiv om færger i EU[3].

Kommissionen bør overvåge og foretage en evaluering af, hvorvidt medlemsstaternes nationale lovgivning og bestemmelser garanterer de grundlæggende rettigheder og principper, der er fastlagt i konventionens artikel III, hvilket sætter dem i stand til at ratificere konventionen.

Snarest muligt efter ratificeringen af konventionen fra 2006 bør Kommissionen stille forslag om hensigtsmæssig koordinering af socialsikringsordninger.

IV.   KONKLUSION

Ordføreren mener, at 2006-konventionen, som blev forhandlet om i fem år, bør ratificeres hurtigst muligt. Fristen i 2008, som ILO har krævet, bør derfor fastholdes.

På denne måde kunne EU demonstrere lederskab på globalt plan med hensyn til arbejdsstandarder. Desuden ville en ratificering fra EU-medlemsstaternes side være et betydningsfuldt bidrag til at nå de mål, som er nødvendige for, at 2006-konventionen kan træde i kraft.

• [1]  Rådets direktiv 95/21/EF af 19. juni 1995 om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol).
• [2]  Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 1999/95/EF af 13. december 1999 om håndhævelse af bestemmelserne om søfarendes arbejdstid på skibe, der anløber Fællesskabets havne.  
• [3]  Ændret forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om bestemmelser vedrørende bemanding af fartøjer i fast passager- og færgefart mellem medlemsstaterne (KOM(2000)0437).

UDTALELSE fra Transport- og Turismeudvalget (19.12.2006)

til Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender

om forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konsoliderede konvention om søfarendes arbejdsstandarder
(KOM(2006)0288 – C6‑0241/2006 – 2006/0103(CNS))

Rådgivende ordfører: Rodi Kratsa-Tsagaropoulou

KORT BEGRUNDELSE

Den 23. februar 2006 blev konventionen om søfarendes arbejdsstandarder vedtaget på den 49. samling i Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO’s) internationale arbejdskonference. Når konventionen træder i kraft, vil den være den første internationale lov for søfarendes arbejdsstandarder.

Denne konvention er ualmindelig vigtig, fordi den konsoliderer og ændrer ca. 65 internationale arbejdsstandarder for søtransport, der er blevet vedtaget siden 1919, da ILO blev grundlagt, med henblik på at fremme rimelige arbejds- og levevilkår for søfarende og mere rimelige konkurrencevilkår for operatører og skibsredere, hvilket vil berøre ca. 1,2 millioner søfarende. Den omfatter også en løsning på det begrænsede antal ratificeringer af mange aftaler om søfarendes arbejdsstandarder. Adskillige lande har hidtil kun ratificeret visse internationale arbejdsstandarder for søfarende i det omfang, de selv har interesse i disse.

Denne konvention vil træde i kraft, når mindst 30 lande har ratificeret den, og disse tilsammen udgør mindst 33 % af verdens samlede handelsskibstonnage.

A.     Rimelige arbejds- og levevilkår

Konventionen indeholder en række generelle forpligtelser vedrørende grundlæggende rettigheder og principper (artikel III) for arbejdsstandarder og sociale rettigheder for søfarende (artikel IV) samt specifikke regler og gennemførelsesretningslinjer, der er samlet under fem hovedområder:

1.      Minimumskrav til søfarende, der arbejder på et skib

2.      Arbejdsbetingelser og ansættelsesvilkår

3.      Indkvartering og levevilkår

4.      Social sikring og velfærd

5.      Gennemførelse og overholdelse af konventionens bestemmelser og ansvarsfordeling i denne henseende

Med andre ord dækker konventionens bestemmelser områder såsom arbejdsbetingelser, ansættelsesvilkår, sundhed, uddannelse, sikkerhed, minimumsalder, ansættelse, forhyring, arbejdstider, udbetaling af løn, ret til ferie, hjemsendelse, indkvartering til søs og social sikring.

Konventionen vedrører de standarder, der gælder for arbejdsbetingelser for besætningsmedlemmer på skibe med bruttotonnage på 500 eller mere, som foretager internationale sørejser (mellem flagstater og udenlandske havne) eller rejser udelukkende mellem udenlandske havne (dvs. uden for flagstaternes havne).

B.     Hindring af illoyal konkurrence

Konventionen sigter endvidere mod at sikre loyal konkurrence. Klausulen om “ikke gunstigere behandling” sigter mod at sikre, at skibe, som sejler under flag fra en stat, der ikke har ratificeret konventionen, ikke behandles gunstigere end skibe, som sejler under flag fra en stat, der har ratificeret den, med henblik på at beskytte flåder fra stater, der har ratificeret konventionen, sikre rimelige arbejdsvilkår for besætninger og forhindre social dumping på bekostning af besætninger og rederier, der allerede overholder passende arbejdsstandarder for søfarende i overensstemmelse med national lovgivning. Disse bestemmelser vil være med til at forhindre, at der rekrutteres færre europæiske søfarende, hvilket ville indvirke negativt på det europæiske arbejdsmarked, idet der tages hensyn til de største forskelle, hvad angår de søfarendes løn og sociale ydelser i forhold til søfarende fra lande, hvor lønomkostningerne er særligt lave.

C.     Ansvaret for gennemførelse af konventionen

Fordelingen af ansvaret for gennemførelse af konventionen skal sikre, at standarder for søfarten håndhæves på effektiv og troværdig vis, idet der oprettes en certificeringsordning for havnestater og flagstater vedrørende overholdelse af de standarder, der er fastsat i konventionen, og fuldførelse af de nødvendige inspektioner.

Certifikater og erklæringer vedrørende overholdelse af arbejdsstandarder for søfarende er nyskabelser, der beviser, at de standarder, der er fastsat i konventionen, bliver overholdt. Således udstyrer flagstaten de enkelte fartøjer med et certifikat, hvis de overholder de nationale love og forordninger, der er vedtaget med henblik på gennemførelse af konventionen. Certifikatet ledsages af en erklæring, der skitserer de nationale love, der sikrer gennemførelse af konventionen. Dette kan verificeres af havnestaten (inspektion og eventuelt tilbageholdelse i tilfælde af, at der er tvivl om overholdelsen).

D.     Gennemførelse i fællesskabslovgivningen

Konventionens tekst omfatter en bred række emner og politikker der i Fællesskabets retssystem enten udelukkende hører under Fællesskabets kompetence (f.eks. samordning af socialsikringssystemerne) eller under Fællesskabets og medlemsstaternes kompetence, hvilket er tilfældet for de fleste bestemmelser (f.eks. arbejdsbetingelser, ligestilling, ikke-forskelsbehandling, sundhedsbeskyttelse, lægehjælp osv.) Hvad angår konventionens bestemmelser vedrørende områder, der udelukkende hører under Fællesskabets kompetence, bemyndiger Rådets afgørelse medlemsstaterne til at ratificere dem i Fællesskabets interesse.

E.     Ordførerens holdning

Ordføreren glæder sig over undertegnelsen af konventionen, der er med til at beskytte søfarendes grundlæggende sociale og arbejdsmarkedsmæssige rettigheder og sikre rimelige levevilkår, forfremmelser af søfarende og uddannelse og videreuddannelse af høj kvalitet. Navnlig for de europæiske flåder er det nødvendigt at gøre det mere attraktivt at gøre karriere til søs i betragtning af den mangel på besætningsmedlemmer, der har vist sig i de seneste år (hvor der manglede 17 000 søfarende i Fællesskabet).

For at garantere den nødvendige retssikkerhed og undgå forkerte fortolkninger anbefaler ordføreren, at Kommissionens oprindelige forslag til Rådets afgørelse klart bør bemyndige medlemsstaterne til at ratificere de bestemmelser i konventionen, der ifølge traktaterne hører under Fællesskabets kompetence.

Ordføreren glæder sig endvidere over Kommissionens beslutning om at høre arbejdsmarkedets parter, hvad angår den bedste måde at integrere konventionen på EU-plan. Hun betoner, at ratificeringsprocessen ikke bør begrænses af stramme tidsfrister i betragtning af de mange forskellige områder, der er involveret, de mange berørte organisationer (arbejdsmarkedets parter og andre organer og nationale parlamenter) og de mange kontraherende parter. For at sikre, at der er tid nok til at gennemføre ratificeringsproceduren, foreslår ordføreren, at Kommissionens frist forlænges, og at medlemsstaterne forpligtes til at påbegynde ratificeringen senest den 31. december 2010.

ÆNDRINGSFORSLAG

Transport- og Turismeudvalget opfordrer Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

Kommissionens forslag[1]	Ændringsforslag
Ændringsforslag 1 Titel
Forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konsoliderede konvention om søfarendes arbejdsstandarder	Forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2006-konvention om søfarendes arbejdsstandarder
Begrundelse
Forslagets titel bør stemme overens med den endelige ordlyd i konventionens titel.
Ændringsforslag 2 Betragtning 1
(1) Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO’s) konsoliderede 2006-konvention om søfarendes arbejdsstandarder blev vedtaget den 23. februar 2006 på søfartsdelen af ILO’s internationale arbejdskonference, der blev indkaldt i Genève.	(1) Den Internationale Arbejdsorganisations (ILO’s) 2006-konvention om søfarendes arbejdsstandarder blev vedtaget den 23. februar 2006 på søfartsdelen af ILO’s internationale arbejdskonference, der blev indkaldt i Genève.
Begrundelse
Betragtningens ordlyd bør stemme overens med den endelige ordlyd i konventionens titel.
Ændringsforslag 3 Artikel 1
Medlemsstaterne bemyndiges herved til at ratificere ILO’s konsoliderede 2006-konvention for søfarendes arbejdsstandarder, der blev vedtaget den 23. februar 2006.	Medlemsstaterne bemyndiges herved til for de dele, der hører under Fællesskabets kompetence at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations 2006-konvention for søfarendes arbejdsstandarder, der blev vedtaget den 23. februar 2006.
Begrundelse
De fleste af konventionens bestemmelser vedrører kompetencer, der er delt mellem Fællesskabet og medlemsstaterne. Konventionen indeholder desuden særlige bestemmelser på områder, der udelukkende hører under Fællesskabets kompetence. Juridisk set kan medlemsstaterne ikke frit ratificere en international konvention, der vedrører områder, der udelukkende hører under Fællesskabets kompetence. Ratificeringsbemyndigelsen vedrører kun disse områder.

PROCEDURE

Titel	Forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konsoliderede konvention om søfarendes arbejdsstandarder
Referencer	KOM(2006)0288 – C6-0241/2006 – 2006/0103(CNS)
Korresponderende udvalg	EMPL
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	TRAN 5.9.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Rodi Kratsa-Tsagaropoulou 5.9.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	23.11.2006		18.12.2006
Dato for vedtagelse	19.12.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	43 0 3
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Gabriele Albertini, Robert Atkins, Inés Ayala Sender, Etelka Barsi-Pataky, Paolo Costa, Michael Cramer, Arūnas Degutis, Christine De Veyrac, Petr Duchoň, Saïd El Khadraoui, Emanuel Jardim Fernandes, Roland Gewalt, Luis de Grandes Pascual, Mathieu Grosch, Ewa Hedkvist Petersen, Stanisław Jałowiecki, Georg Jarzembowski, Dieter-Lebrecht Koch, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Jörg Leichtfried, Bogusław Liberadzki, Eva Lichtenberger, Erik Meijer, Robert Navarro, Seán Ó Neachtain, Josu Ortuondo Larrea, Willi Piecyk, Reinhard Rack, Gilles Savary, Renate Sommer, Dirk Sterckx, Ulrich Stockmann, Gary Titley, Georgios Toussas, Armando Veneto, Marta Vincenzi, Corien Wortmann-Kool, Roberts Zīle
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Zsolt László Becsey, Johannes Blokland, Nathalie Griesbeck, Zita Gurmai, Anne E. Jensen, Sepp Kusstatscher, Zita Pleštinská, Vladimír Remek
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

• [1]  EUT C .. af 8.11.2006, s. ...

PROCEDURE

Titel	Forslag til Rådets beslutning om bemyndigelse af medlemsstaterne til i Det Europæiske Fællesskabs interesse at ratificere Den Internationale Arbejdsorganisations konsoliderede konvention om søfarendes arbejdsstandarder
Referencer	KOM(2006)0288 – C6-0241/2006 – 2006/0103(CNS)
Dato for høring af EP	17.7.2006
Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	EMPL 5.9.2006
Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet	TRAN 5.9.2006
Ordfører(e)   Dato for valg	Mary Lou McDonald 10.7.2006
Behandling i udvalg	22.11.2006		23.1.2007
Dato vedtaget	24.1.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	42 1 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Jan Andersson, Alexandru Athanasiu, Roselyne Bachelot-Narquin, Jean-Luc Bennahmias, Herbert Bösch, Iles Braghetto, Philip Bushill-Matthews, Milan Cabrnoch, Alejandro Cercas, Derek Roland Clark, Luigi Cocilovo, Jean Louis Cottigny, Proinsias De Rossa, Richard Falbr, Carlo Fatuzzo, Ilda Figueiredo, Joel Hasse Ferreira, Roger Helmer, Stephen Hughes, Ona Juknevičienė, Jan Jerzy Kułakowski, Jean Lambert, Raymond Langendries, Elizabeth Lynne, Mary Lou McDonald, Thomas Mann, Mario Mantovani, Ana Mato Adrover, Maria Matsouka, Ria Oomen-Ruijten, Csaba Őry, Siiri Oviir, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Pier Antonio Panzeri, Jacek Protasiewicz, José Albino Silva Peneda
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Françoise Castex, Pedro Guerreiro, Richard Howitt, Gabriele Stauner, Patrizia Toia, Georgios Toussas, Tadeusz Zwiefka
Dato for indgivelse	5.2.2007
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)