BETÆNKNING om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire)

31.1.2007 - (PE-CONS 3685/2006 – C6‑0445/2006 – 2004/0175(COD)) - ***III

Europa-Parlamentets delegation til Forligsudvalget
Delegationsformand: Alejo Vidal-Quadras
Ordfører: Frieda Brepoels

Procedure : 2004/0175(COD)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0021/2007
Indgivne tekster :
A6-0021/2007
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

om Forligsudvalgets fælles udkast til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om opbygning af en infrastruktur for geografisk information

i Det Europæiske Fællesskab (Inspire)

(PE-CONS 3685/2006 – C6‑0445/2006 – 2004/0175(COD))

(Fælles beslutningsprocedure: tredjebehandling)

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Forligsudvalgets fælles udkast (PE-CONS 3685/2006 – C6‑0445/2006),

 der henviser til sin holdning ved førstebehandling[1] til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0516)[2],

 der henviser til sin holdning ved andenbehandling[3] til Rådets fælles holdning[4],

 der henviser til Kommissionens udtalelse om Parlamentets ændringer til den fælles holdning (KOM(2006)0484)[5],

 der henviser til EF-traktatens artikel 251, stk. 5,

 der henviser til forretningsordenens artikel 65,

 der henviser til betænkning fra sin delegation til Forligsudvalget (A6‑0021/2007),

1.  godkender det fælles udkast;

2.  pålægger sin formand sammen med Rådets formand at undertegne retsakten, jf. EF-traktatens artikel 254, stk. 1;

3.  pålægger sin generalsekretær at undertegne retsakten, efter at det er kontrolleret, at alle procedurer er behørigt overholdt, og efter aftale med Rådets generalsekretær at foranledige, at den offentliggøres i Den Europæiske Unions Tidende;

4.  pålægger sin formand at sende denne lovgivningsmæssige beslutning til Rådet og Kommissionen.

  • [1]  EUT C 124 E af 25.5.2006, s. 19.
  • [2]  Endnu ikke offentliggjort i EUT:
  • [3]  Vedtagne tekster af 2.5.2006,P6_TA(2006)0252.
  • [4]  EUT C 126 E af 30.5.2006, s. 16.
  • [5]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

BAGGRUND

Formålet med dette forslag til direktiv, der bygger på EF-traktatens artikel 175, stk. 1, og som blev vedtaget af Kommissionen i juli 2004, er at skabe en retlig ramme for oprettelsen og driften af en infrastruktur for geografisk information i Europa med henblik på at udforme, gennemføre, overvåge og evaluere Fællesskabets politikker på alle niveauer og informere offentligheden.

Et centralt mål med Inspire er at tilvejebringe flere og bedre geodata til brug for Fællesskabets udformning af politikker og for gennemførelsen af dem på alle niveauer i medlemsstaterne. Inspire fokuserer på miljøpolitik, men kan anvendes af og fremover udvides til at omfatte andre sektorer, f.eks. landbrug, transport og energi.

Parlamentet vedtog en beslutning ved førstebehandlingen den 7. juni 2005: Rådet vedtog sin fælles holdning den 23. januar 2006. Ved andenbehandlingen den 13. juni 2006 vedtog Parlamentet 36 ændringsforslag til Rådets fælles holdning.

De emner, som Parlamentet og Rådet drøftede, var: intellektuelle ejendomsrettigheder og omkostninger, undtagelser fra pligten til at stille oplysninger til rådighed, datatjenesternes form og adgangen til disse, metadata og datadefinitioner, direktivets anvendelsesområde samt gennemførelsesfrister.

FORLIG

Rådet oplyste derefter uformelt, at det ikke kunne acceptere alle Parlamentets ændringsforslag, og at det derfor var nødvendigt at igangsætte en forligsprocedure.

Parlamentets delegation til Forligsudvalget holdt sit konstituerende møde i Strasbourg den 4. juli. Medlemmerne pålagde formanden, Alejo Vidal-Quadras, formanden for det ansvarlige udvalg, Karl-Heinz Florenz, ordføreren, Frieda Brepoels og María Sornosa Martínez til at indlede uformelle forhandlinger med Rådet.

Der blev afholdt tre trilogmøder (den 26. september, den 9. oktober og den 8. november), og forhandlingsgruppen aflagde rapport til Parlamentets delegation efter hvert møde (den 27. september, den 24. oktober og den 14. november). Der blev gjort rimelige fremskridt, hvad angår de ændringsforslag, der vedrørte de offentlige rumtjenester, gennemførelsesprincipper og tekniske problemer. De to punkter, hvor parterne var mest uenige – afgiftsniveauer for oplysninger og intellektuelle ejendomsrettigheder – er der stadig uenighed omkring.

Forligsudvalget mødtes den 21. november 2006 om aftenen. Rådet var repræsenteret ved Enestam, den finske miljøminister, og Kommissionen var repræsenteret ved kommissær Dimas. Kort efter midnat nåede udvalget frem til en endelig aftale, efter at Parlamentets delegation enstemmigt havde vedtaget den foreslåede kompromispakke.

De to hovedpunkter i den indgåede aftale kan opsummeres således:

Afgiftsniveauer: Efter vedholdende krav fra Parlamentet blev det vedtaget, at medlemsstaterne generelt gratis skal stille tjenesterne til at finde og vise geodatasæt til rådighed. Nogle medlemsstater var bekymrede for, om dette kunne true den finansielle levedygtighed for de dele af deres offentlige tjenester, der indsamler geografiske data, og det blev vedtaget, at offentlige myndigheder på klart definerede betingelser kan opkræve gebyrer. Denne undtagelse vil dog ikke gælde for oplysninger, som de offentlige myndigheder har pligt til at stille til rådighed for at opfylde deres forpligtelser i henhold til fællesskabsretten.

Intellektuelle ejendomsrettigheder: Medlemsstaternes ret til at begrænse adgangen til oplysninger på grund af tavshedspligt vil være i overensstemmelse med de bestemmelser, der er fastsat i Århus-konventionen om adgang til oplysninger, som offentlige myndigheder ligger inde med om miljøet. (Rådet pressede i begyndelsen på for at få indført strengere adgangsbegrænsninger end dem, der er fastsat i konventionen).

KONKLUSION

Dette direktiv er en vigtig del af miljølovgivningen. Den aftale, der blev indgået i løbet af forligsproceduren, omhandler de centrale emner, der var omfattet af ændringsforslagene ved andenbehandlingen. Den er også meget mere tilfredsstillende end en aftale, der kunne være blevet indgået på et tidligere tidspunkt i lovgivningsproceduren. Delegationen anbefaler derfor, at Parlamentet godkender det fælles udkast ved tredjebehandlingen.

PROCEDURE

Titel

Infrastruktur for geografisk information i Det Europæiske Fællesskab (Inspire)

Referencer

PE-CONS 3685/2006 – C6-0445/2006 – 2004/0175(COD)

Delegationsformand:
næstformand

Alejo Vidal-Quadras

Korresponderende udvalg
Formand:

ENVI
Karl-Heinz Florenz

Ordfører(e)

Frieda Brepoels

 

Kommissionens forslag

Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om opbygning af en infrastruktur for geografisk information i Fællesskabet (INSPIRE) – KOM(2004)0516 – C6-0099/2004

Dato for EP's førstebehandling
- P-nr.

7.6.2005

P6_TA(2005)0213

Kommissionens ændrede forslag

 

Rådets fælles holdning
  Dato for meddelelse på plenarmødet

12064/2/2005 – C6-0054/2006

16.2.2006

Kommissionens holdning
(art. 251, stk. 2, 2. afsn., 3. led)

KOM(2006)0051

Dato for EP's andenbehandling
- P-nr.

13.6.2006

P6-TA(2006)0252

Kommissionens udtalelse
(art. 251, stk. 2, 3. afsn., litra c)

KOM(2006)0484

Dato for Rådets modtagelse af andenbehandlingen

10.7.2006

Dato for Rådets skrivelse om, at det ikke kan godkende alle EP's ændringer

10.10.2006

Møder i Forligsudvalget

21.11.2006

 

 

 

Dato for EP-delegationens afstemning

21.11.2006

Afstemningsresultat

+:

-:

0:

16

0

Til stede – medlemmer

Johannes Blokland, Frieda Brepoels, Mojca Drčar Murko, Satu Hassi, Mary Honeyball, Caroline Jackson, Marios Matsakis, Justas Vincas Paleckis, Alejo Vidal-Quadras

Til stede - stedfortrædere

Jean-Pierre Audy, Pilar Ayuso, Panayiotis Demetriou, Anne Ferreira, Matthias Groote, Erna Hennicot-Schoepges, Manolis Mavrommatis, Péter Olajos, Åsa Westlund

Til stede - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2,

 

Dato for enighed i Forligsudvalget

21.11.2006

Enighed ved brevveksling

 

 

Dato, hvor Forligsudvalgets formænd konstaterede, at det fælles udkast var godkendt, og fremsendte det til EP og Rådet

17.1.2007

Dato for indgivelse

31.1.2007

Bemærkninger
(foreligger kun på ét sprog)

 

FORLÆNGELSE AF FRISTER

Frist for rådets andenbehandling

 

Frist for indkaldelse af udvalget
  Initiativtager – dato

 

Frist for udvalgets arbejde
  Initiativtager – dato

17.1.2007
EP – 11.12.2006

Frist for vedtagelse af retsakten

        Initiativtager – dato