Betænkning - A6-0034/2007Betænkning
A6-0034/2007

BETÆNKNING om overholdelse af chartret om grundlæggende rettigheder i Kommissionens lovgivningsforslag: fremgangsmåde for en systematisk og stringent kontrol

12.2.2007 - (2005/2169(INI))

Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender
Ordfører: Johannes Voggenhuber


Procedure : 2005/2169(INI)
Forløb i plenarforsamlingen
Dokumentforløb :  
A6-0034/2007
Indgivne tekster :
A6-0034/2007
Vedtagne tekster :

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om overholdelse af chartret om grundlæggende rettigheder i Kommissionens lovgivningsforslag: fremgangsmåde for en systematisk og stringent kontrol

(2005/2169(INI))

Europa-Parlamentet,

 der henviser til Kommissionens meddelelse om overholdelse af chartret om grundlæggende rettigheder i Kommissionens lovgivningsforslag (KOM(2005)0172),

 der henviser til artikel 6 og 7 i traktaten om Den Europæiske Union,

 der henviser til Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder[1], som blev proklameret i Nice den 7. december 2000,

 der henviser til forfatningstraktaten, der blev underskrevet den 29. oktober 2004 i Rom, og som omfatter bestemmelserne i chartret om grundlæggende rettigheder og dermed giver dem en juridisk bindende karakter,

 der henviser til sin beslutning af 20. april 2004 om meddelelse fra Kommissionen om artikel 7 i traktaten om Den Europæiske Union: Respekt for og fremme af de værdier, som EU bygger på[2],

 der henviser til sin beslutning af 26. maj 2005 om forslag til fremme og beskyttelse af grundlæggende rettigheder: de nationale og europæiske institutioners rolle, herunder agenturet for grundlæggende rettigheder[3],

 der henviser til årsberetningen om situationen for de grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union, udarbejdet af EU-netværket af uafhængige eksperter,

 der henviser til forslag til Rådets forordning om oprettelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder (KOM(2005)0280 - 2005/0124(CNS)) og forslag til Rådets afgørelse om bemyndigelse af Den Europæiske Unions Agentur for Grundlæggende Rettigheder til at udføre opgaver på de områder, der er nævnt i Afsnit VI i traktaten om Den Europæiske Union (KOM(2005)0280 - 2005/0125(CNS)),

 der henviser til José Manuel Barrosos tale i sin egenskab af indstillet formand for Europa-Kommissionen på Europa-Parlamentets plenarmøde den 17. november 2004,

 der henviser til forretningsordenens artikel 45, 34 og 91,

 der henviser til betænkning fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender og udtalelse fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (A6‑0034/2007),

A. der henviser til, at EU bygger på principperne om frihed, demokrati og respekt for menneskerettighederne og de grundlæggende frihedsrettigheder samt retsstatsprincippet, og at disse principper er fælles for alle medlemsstater (EU-traktatens artikel 6),

B. der henviser til, at Parlamentet som EU-borgernes direkte valgte repræsentation har et stort ansvar for at gennemføre disse principper,

C. der henviser til, at dette ansvar er så meget desto større, eftersom:

-    borgernes adgang til at anlægge direkte søgsmål ved Fællesskabets retsinstanser er stærkt begrænset[4],

-    der ingen mulighed er for kollektivt søgsmål,

-    selv EF-Domstolens kompetencer på flere områder er begrænsede (se EF-traktatens afsnit IV og EU-traktatens artikel 35), hvis de overhovedet eksisterer (anden søjle - EU-traktatens afsnit V[5]),

således som traktaterne er udformet i øjeblikket,

D. der henviser til, at en fremgangsmåde med henblik på at undersøge, om alle lovgivningsforslag er forenelige med chartret om grundlæggende rettigheder, er en af konsekvenserne af, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen samt alle medlemsstaterne har anerkendt chartret, og af den højtidelige proklamation af chartret for EU-borgerne den 7. december 2000 i Nice,

E. der minder om, at det reelle omfang af de grundlæggende rettigheder, således som det følger af anvendelsen af EU-traktatens artikel 6, stk. 2, endnu i dag især er et resultat af en retslig fortolkning, men at den europæiske lovgiver også bør tydeliggøre, hvordan disse rettigheder bør fortolkes,

F. der minder om, at Parlamentet, Rådet og Kommissionen med proklamationen af chartret om grundlæggende rettigheder er blevet enige om definitioner af disse rettigheder, og at det er indlysende, at de for at være konsekvente og vise god tro fremover skal henvise til disse rettigheder, når de udarbejder EU's lovgivning (se Kommissionens ovennævnte meddelelse (KOM(2005)0172),

G. bemærker, at rettighederne, som de er beskrevet i chartret, får bindende virkning gennem den EU-lovgivning, der er inspireret af dette charter, når de først er indskrevet i Unionens lovgivning,

H. der henviser til, at der må lægges meget større vægt på systematikken, grundigheden, objektiviteten, åbenheden og gennemsigtigheden i fremgangsmåden for overholdelse af de grundlæggende rettigheder i lovgivningsforslag, eftersom chartret om grundlæggende rettigheder indtil nu desværre ikke har opnået retsgyldighed; understreger dog, at chartret om grundlæggende rettigheder igennem årene er blevet en referencetekst for de europæiske retsinstanser, som f.eks. Retten i Første Instans, EF-Domstolen[6] og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i Strasbourg samt for mange forfatningsdomstole,

I. der henviser til, at den europæiske lovgiver i forbindelse med den forudgående vurdering af den nye europæiske lovgivnings konsekvenser for de grundlæggende rettigheder bør delagtiggøre såvel den nationale lovgiver som civilsamfundet, den akademiske verden og eksperter fra andre internationale organisationer som f.eks. Europarådet og FN i sine overvejelser; vurderer, at den europæiske lovgiver på denne måde kan fremme dannelsen af en mere og mere udbredt kultur for grundlæggende rettigheder, som dette har været tilfældet under udarbejdelsen af visse retsakter om beskyttelsen af privatlivets fred, retten til at stifte familie og retten til åbenhed,

J. der henviser til, at Kommissionens forslag om at uddybe og forbedre offentlighedens kendskab til fremgangsmåden for overholdelse af de grundlæggende rettigheder i dens lovgivningsforslag, der har været anvendt siden 2001, udgør et tydeligt fremskridt mod Kommissionens mål om at udfolde en virkelig kultur for grundlæggende rettigheder i Den Europæiske Union,

K. der henviser til, at denne fremgangsmåde dog er for intern, at kriterierne er for restriktive, og at Europa-Parlamentets rolle er utilstrækkelig, og at der stadig tages for lidt hensyn til forslagene om at inddrage medlemsstaternes parlamenter, f.eks. forslagene fra det britiske Overhus[7], og den nødvendige konstante dialog mellem EU-institutionerne og konsultationen af uafhængige organisationer for at styrke objektiviteten,

L. der henviser til, at en virkelig kultur for grundlæggende rettigheder i EU kræver, at der udvikles et samlet system til kontrol af de grundlæggende rettigheder, som omfatter Rådet og beslutninger angående regeringssamarbejde,

M. der henviser til, at en virkelig kultur for grundlæggende rettigheder ikke kun består i en passiv efterlevelse af reglerne, men også i aktiv fremme af de grundlæggende rettigheder og indgriben i tilfælde af overtrædelse eller utilfredsstillende beskyttelse af grundlæggende rettigheder fra medlemsstaternes side,

N. der henviser til, at det samlede system til kontrol af de grundlæggende rettigheder bør omfatte en årlig drøftelse mellem de tre institutioner og de nationale parlamenter, særlig når Europa-Parlamentet redegør for de fremskridt, der er gjort, og de problemer, man er stødt på, i forbindelse med EU's udvikling som et område med frihed, sikkerhed og retfærdighed,

O. der henviser til, at det under en sådan drøftelse skulle være muligt på én gang at undersøge:

-    årsrapporten fra det fremtidige Agentur for Grundlæggende Rettigheder,

-    en specifik rapport fra Kommissionen inden for rammerne af dens generelle rapport om kontrollen med gennemførelsen af fællesskabsretten,

-    en rapport fra Rådet om de aspekter, som det har opfattet som betydningsfulde i det forløbne år med hensyn til overholdelsen af grundlæggende rettigheder i Unionen og i medlemsstaterne,

P. der minder om, at institutionerne under disse drøftelser bør undersøge muligheden for at revidere de lovgivninger, som eventuelt har reduceret udøvelsen af friheder af hensyn til den offentlige sikkerhed,

Q. der henviser til, at eksistensen af hemmelige fængsler og CIA's ulovlige bortførelser som led i kampen mod terrorisme, flere regeringers langsomme opklaring og manglende samarbejde eller videregivelse af passagerlisteoplysninger og bankkontooplysninger gennem SWIFT uden hjemmel kan ryste borgernes tillid til, at EU-institutionerne kan og vil beskytte de grundlæggende rettigheder og retsforfølge overtrædelser,

1. gør opmærksom på den historiske opgave, det er også at skabe redskaber til frihed i "processen hen imod en stadig snævrere union" (EU-traktatens artikel 1) foruden at udvikle redskaber til sikkerhed og retfærdighed, økonomiske og sociale fremskridt;

2. understreger nødvendigheden af at overvinde krisen i forfatningsprocessen, fastholde forfatningens vigtigste resultater og anerkende, at chartret om grundlæggende rettigheder har retsgyldighed;

3. bifalder Kommissionens forslag om at uddybe og forbedre synligheden af fremgangsmåden til overholdelse af de grundlæggende rettigheder i dens lovgivningsforslag og ser deri det første positive resultat af de ambitiøse foranstaltninger, som kommissionsformand José Manuel Barroso fremlagde i Parlamentet den 17. november 2004, og som skulle beskytte de grundlæggende rettigheder, og af den arbejdsgruppe, han nedsatte til formålet;

4. anmoder Kommissionen om at gøre overvågningsprocessen mere åben og konsultere relevante aktører i civilsamfundet, særlig dem, som potentielt bliver berørt af det pågældende kommissionsforslag;

5. understreger, at den "systematiske" kontrol, som Kommissionen har foreslået, gør det ubetinget nødvendigt, at praktisk talt alle lovgivningsforslag prøves grundigt, og at resultatet begrundes;

6. anmoder Kommissionen om at kontrollere lovforslags overensstemmelse ikke bare med chartret om grundlæggende rettigheder, men også med alle europæiske og internationale instrumenter vedrørende grundlæggende rettigheder og med de rettigheder, der følger af medlemsstaternes fælles forfatningsmæssige traditioner som generelle principper for fællesskabsretten;

7. understreger, at en virkelig systematisk og stringent overvågning af de grundlæggende rettigheder kræver mere end udelukkende en undersøgelse af mulige retlige fejl i afvejningen mellem den individuelle frihed og almene hensyn, og at der desuden i hvert enkelt tilfælde er brug for en politisk analyse til blandt de forskellige løsninger, der er korrekt afvejet, at finde frem til den løsning, som skaber den bedste balance mellem målsætning og begrænsning af grundlæggende rettigheder (optimering af politikken om grundlæggende rettigheder);

8. anser det for passende, at overvågningen bliver koncentreret om de i hvert enkelt tilfælde specifikt berørte grundlæggende rettigheder, og anser det for ufravigeligt at benævne disse udtrykkeligt og enkeltvis i betragtningerne;

9. håber, at det vil være muligt at finde frem til specifikke praktiske måder til gennemførelse af den nævnte metode, hvormed Kommissionen agter at gennemføre chartret om grundlæggende rettigheder i sine lovgivningsforslag;

10. understreger, at systematisk intern kontrol for at sikre, at de grundlæggende rettigheder overholdes, når lovgivningsforslag er ved at blive udarbejdet, bør være emne for en forklarende rapport, som belyser retsgrundlaget for overholdelsen af disse rettigheder;

11. opfordrer Kommissionen til i konsekvensanalysen at overveje sin beslutning om at indordne overvejelserne om de grundlæggende rettigheder i de tre eksisterende kategorier, nemlig økonomiske, sociale og miljømæssige virkninger, og oprette en specifik kategori for "virkninger på de grundlæggende rettigheder", da det er den eneste måde, hvorpå man kan sikre, at der tages hensyn til alle aspekter af de grundlæggende rettigheder;

12. understreger Kommissionens ret til under hele lovgivningsproceduren at trække sit forslag tilbage inden Rådets vedtagelse, når der er tale om ændringer, hvor en grundlæggende rettighed overtrædes;

13. afviser Kommissionens forbehold over for at rejse annullationssøgsmål "efter en politisk vurdering i de konkrete tilfælde", og betoner udtrykkeligt, at forsvaret af de grundlæggende rettigheder og frihedsrettighederne har ubetinget forrang frem for enhver politisk overvejelse;

14. anser det for nødvendigt at udvide fremgangsmåden med hensyntagen til chartret om grundlæggende rettigheder både til den samlede lovgivningsprocedure og komitologien, at styrke Parlamentets stilling, at præcisere den rolle, som det kommende Agentur for Grundlæggende Rettigheder vil få, og i højere grad at gøre brug af dets støtte;

15. har desuden til hensigt at ændre forretningsordenens artikel 34 for at overdrage kontrollen af virkningerne af lovgivningsforslag, foranstaltninger og forskrifter med relevans for de grundlæggende rettigheder til Udvalget om Borgernes Rettigheder og ændre forretningsordenens artikel 91 og 115 på en sådan måde, at Parlamentets beslutninger også kan vedrøre forhold i medlemsstaterne, således at Parlamentet i en tidlig fase kan påtage sig sit ansvar inden for rammerne af EU-traktatens artikel 6 og 7;

16. understreger, at selv om der findes generelle konsultationsprocedurer, bør uafhængige eksterne organer og organisationer, som specifikt beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende de grundlæggende rettigheder, inddrages i større omfang; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at fastlægge en særlig ordning med henblik på at høre disse organer og organisationer under proceduren vedrørende udarbejdelse af lovforslag, som har indvirkning på de grundlæggende rettigheder;

17. opfordrer Rådet til også at styrke den systematiske kontrol af de grundlæggende rettigheder inden for regeringssamarbejdet, at offentliggøre resultaterne og ligeledes sikre sig støtte fra Agenturet for Grundlæggende Rettigheder;

18. bekræfter igen, at Parlamentet og andre EU- institutioner på passende vis og på frivillig basis inden for rammerne af lovgivningsproceduren kan drage fordel af den ekspertise, som agenturet opnår på området grundlæggende rettigheder, samt den ekspertise, der er opnået inden for det politimæssige og retlige samarbejde;

19. minder om, at hverken traktaterne eller forslaget til forordning om oprettelse af et EU-Agentur for Grundlæggende Rettigheder udelukker muligheden for, at Europa-Parlamentet kan søge agenturets assistance, når det gennemfører EU-traktatens artikel 7; forventer, at Kommissionen og det fremtidige agentur for grundlæggende rettigheder vil bidrage med de nødvendige finansielle og menneskelige ressourcer inden for den flerårige ramme og i det årlige arbejdsprogram med henblik på at sætte agenturet i stand til at besvare Europa-Parlamentets anmodninger på passende vis, når det udøver sine beføjelser i henhold til EU-traktatens artikel 7;

20. understreger betydningen af at fastlægge passende kommunikationsmetoder over for befolkningen og orientering af offentligheden og EU-institutionerne vedrørende den interne kontrol af overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, bl.a. ved at udarbejde regelmæssige rapporter om emnet;

21. anmoder medlemsstaternes parlamenter om, navnlig hvad angår politisamarbejde og retligt samarbejde samt den fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik, at undersøge, om alle beslutninger og foranstaltninger er forenelige med chartret om grundlæggende rettigheder, således at de grundlæggende rettigheders udelelighed bevares, og der i alle EU's politikker sikres en systematisk og grundig kontrol af de grundlæggende rettigheder;

22. opfordrer Rådet og Kommissionen til, jf. EU-traktatens artikel 4 og EF-traktatens artikel 200 og 212, at forelægge en årsberetning om EU's politik for grundlæggende rettigheder for Europa-Parlamentet og de nationale parlamenter og deltage i en systematisk, åben og permanent dialog om overholdelsen af de grundlæggende rettigheder i EU;

23. anmoder Kommissionen og Rådet om at give Parlamentet meddelelse om den opfølgning, som netværket af nationale eksperter giver på rapporterne;

24. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen samt til medlemsstaternes, tiltrædelseslandenes og kandidatlandenes regeringer og parlamenter.

  • [1]  EFT C 364 af 18.12.2000, s. 1.
  • [2]  EUT C 104 E af 30.4.2004, s. 408.
  • [3]  EUT C 117 E af 18.5.2006, s. 242.
  • [4]  Sag C-50/00, Domstolens dom af 25. juli 2002, Unión de Pequeños Agricultores mod Rådet, Sml. 2002, I-6677.
  • [5]  Sag T-338/02, kendelse afsagt af Retten i Første Instans (andet kammer) af 7. juni 2004, Segi m.fl. mod Rådet, Sml. 2004, II-1647.
  • [6]  Sag C-540/03, Domstolens Dom (Store Afdeling) af 27. juni 2006, Europa-Parlamentet mod Rådet, om retten til familiesammenføring for mindreårige børn, der er statsborgere i tredjelande (direktiv 2003/86/EF).
  • [7]  House of Lords, European Union Committee, 16. rapport fra sessionen 2005-06 om "Human Rights Proofing EU Legislation", 29. november 2005, punkt 149.

UDTALELSE fra Udvalget om Konstitutionelle Anliggender (23.11.2006)

til Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender

om overholdelse af charteret om grundlæggende rettigheder i Kommissionens lovgivningsforslag - Metodologi for en systematisk og stringent kontrol
(2005/2169(INI))

Rådgivende ordfører: Riccardo Ventre

FORSLAG

Udvalget om Konstitutionelle Anliggender opfordrer Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  glæder sig over den nye holdning, Kommissionen indtager, for så vidt angår overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, som udgør et ideelt udgangspunkt for initiativer med henblik på at sikre, at EU's grundlæggende rettigheder er bedre beskyttet og mere synlige;

2.  håber, at der kan findes frem til specifikke praktiske måder at gennemføre de nævnte metoder på, hvormed Kommissionen agter at gennemføre EU's charter om grundlæggende rettigheder i sine lovforslag;

3.  mener, at Kommissionens interesse i at beskytte de grundlæggende rettigheder på ethvert stadium i lovgivningsproceduren bør modtages med glæde; understreger imidlertid, at det er nødvendigt, at Europa-Parlamentet - som et demokratisk organ par excellence - i højere grad er inddraget i proceduren med henblik på at efterprøve, om lovforslag er i overensstemmelse med de i charteret fastlagte rettigheder;

4.  mener, at Europa-Parlamentets udvalg bør være inddraget i større omfang i at føre tilsyn med lovforslagenes overensstemmelse med de grundlæggende rettigheder, og foreslår herunder, at Europa-Parlamentets forretningsorden bør ændres med henblik på:

-        at muliggøre, at udvalget med ansvar for at beskytte de grundlæggende rettigheder kan vurdere indvirkningen af alle Kommissionens lovforslag, som kan have indflydelse på de i charteret fastlagte rettigheder;

-        at sikre, at når Europa-Parlamentet eller et af dets udvalg under en lovgivningsprocedure rejser et spørgsmål vedrørende beskyttelse af de grundlæggende rettigheder, kan det pågældende spørgsmål henvises til det kompetente udvalg med henblik på efterprøvning, således at den nødvendige samordning kan finde sted;

5.  understreger, at selv om der findes generelle konsultationsprocedurer, bør uafhængige eksterne organer og organisationer, som specifikt beskæftiger sig med spørgsmål vedrørende de grundlæggende rettigheder, inddrages i større omfang; opfordrer med henblik herpå Kommissionen til at fastlægge en særlig ordning med henblik på at høre disse organer og organisationer under proceduren vedrørende udarbejdelse af lovforslag, som har indvirkning på de grundlæggende rettigheder;

6.  mener, at det bør være muligt for det kommende EU-Agentur om Grundlæggende Rettigheder efter anmodning fra de berørte institutioner at blive inddraget gennem udstedelse af udtalelser vedrørende spørgsmål om de grundlæggende rettigheder, der rejses, når et lovforslag er ved at blive udarbejdet eller i løbet af en bestemt lovgivningsprocedure;

7.  understreger, at systematisk intern kontrol for at sikre, at de grundlæggende rettigheder overholdes, når lovgivningsforslag er ved at blive udarbejdet, bør være emne for en forklarende rapport, som belyser retsgrundlaget for overholdelsen af disse rettigheder;

8.  understreger betydningen af at fastlægge passende kommunikationsmetoder over for befolkningen og orientering af offentligheden og EU-institutionerne vedrørende den interne kontrol af overholdelsen af de grundlæggende rettigheder, bl.a. ved at udarbejde regelmæssige rapporter om emnet.

PROCEDURE

Titel

Overholdelse af chartret om grundlæggende rettigheder i Kommissionens lovgivningsforslag - Metodologi for en systematisk og stringent kontrol

Procedurenummer

2005/2169(INI)

Korresponderende udvalg

LIBE

Udtalelse fra

        Dato for meddelelse på plenarmødet

AFCO
29.9.2005

Udvidet samarbejde - dato for meddelelse på plenarmødet

 

Rådgivende ordfører

        Dato for valg

Riccardo Ventre

17.11.2005

Oprindelig rådgivende ordfører

 

Behandling i udvalg

21.2.2006

20.3.2006

11.7.2006

22.11.2006

 

Dato for vedtagelse

23.11.2006

Resultat af den endelige afstemning

+ :

– :

0 :

11
2
0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Richard Corbett, Panayiotis Demetriou, Andrew Duff, Maria da Assunção Esteves, Ingo Friedrich, Daniel Hannan, Jo Leinen, Íñigo Méndez de Vigo, Marie-Line Reynaud, Alexander Stubb

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Ashley Mote, Gérard Onesta, Georgios Papastamkos

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

 

PROCEDURE

Titel

Overholdelse af chartret om grundlæggende rettigheder i Kommissionens lovgivningsforslag: metodologi for en systematisk og stringent kontrol

Procedurenummer

2005/2169(INI)

Korresponderende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet +om tilladelse

LIBE

29.9.2005

Rådgivende udvalg
  Dato for meddelelse på plenarmødet

AFCO

29.9.2005

 

 

 

 

Ingen udtalelse
  Dato for afgørelse

 

 

 

 

 

Udvidet samarbejde
  Dato for meddelelse på plenarmødet

 

 

 

 

 

Ordfører
  Dato for valg

Johannes Voggenhuber

12.7.2005

 

Oprindelig ordfører

 

 

Behandling i udvalg

4.10.2005

24.1.2006

22.2.2006

1.6.2006

22.11.2006

Dato for vedtagelse

1.2.2007

Resultat af den endelige afstemning

+:

–:

0:

37

6

0

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Alexander Alvaro, Alfredo Antoniozzi, Edit Bauer, Mario Borghezio, Philip Bradbourn, Mihael Brejc, Michael Cashman, Mladen Petrov Chervenyakov, Carlos Coelho, Fausto Correia, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Konstantin Dimitrov, Kinga Gál, Patrick Gaubert, Adeline Hazan, Jeanine Hennis-Plasschaert, Ewa Klamt, Roger Knapman, Magda Kósáné Kovács, Barbara Kudrycka, Henrik Lax, Kartika Tamara Liotard, Sarah Ludford, Dan Mihalache, Javier Moreno Sánchez, Martine Roure, Søren Bo Søndergaard, Inger Segelström, Károly Ferenc Szabó, Adina-Ioana Vălean, Ioannis Varvitsiotis, Manfred Weber, Stefano Zappalà, Tatjana Ždanoka

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Simon Busuttil, Giuseppe Castiglione, Genowefa Grabowska, Sophia in 't Veld, Tchetin Kazak, Marian-Jean Marinescu, Radu Podgorean, Eva-Britt Svensson, Johannes Voggenhuber

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

 

Dato for indgivelse

12.2.2007

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)