BETÆNKNING om professionel fodbolds fremtid i Europa

13.2.2007 - (2006/2130(INI))

Kultur- og Uddannelsesudvalget
Ordfører: Ivo Belet

Berigtigelser/tilføjelserVælgERR01

• ERR01 (PDF - 71 KB)
• ERR01 (DOC - 34 KB)

FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS BESLUTNING

om professionel fodbolds fremtid i Europa

(2006/2130(INI))

Europa-Parlamentet,

− der henviser til Helsingfors-rapporten og til Nice-erklæringen om de særlige forhold, der kendertegner sporten i Europa og dens sociale funktioner,

− der henviser til artikel 17 og artikel III-282 i traktaten om en forfatning for Europa (forfatningstraktaten),

− der henviser til det britiske formandskabs initiativ vedrørende europæisk fodbold, der resulterede i "den uafhængige undersøgelse om europæisk sport 2006",

− der henviser til retspraksis ved De Europæiske Fællesskabers Domstol (EF-Domstolen) og Retten i Første Instans i sager vedrørende sport og til Kommissionens beslutninger på området,

− der henviser til forretningsordenens artikel 45,

− der henviser til betænkning fra Kultur- og Uddannelsesudvalget og udtalelser fra Økonomi- og Valutaudvalget, Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender, Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse og Retsudvalget, (A6‑0036/2007),

A. der minder om, at Kommissionen i Helsingfors-rapporten har understreget, at god forvaltning af fodboldsporten kræver et partnerskab mellem fodboldsportens styrende organer og de offentlige myndigheder,

B. der anfører, at europæisk sport generelt og fodbold specielt er en ubrydelig del af den europæiske identitet og kultur og medborgerskabet, og at den europæiske fodboldmodel, der er kendetegnet af en åben turneringsform i en pyramidestruktur, hvor amatørklubber i hundredtusindvis og millioner af frivillige og spillere udgør grundlaget for de store professionelle klubber, er resultatet af en langvarig demokratisk tradition og opbakning fra græsrødderne i samfundet generelt,

C. der understreger, at fodbold spiller en vigtig rolle på det sociale og uddannelsesmæssige område, udgør et effektivt instrument til social integration og multikulturel dialog og kan være et redskab til bekæmpelse af forskelsbehandling, intolerance, racisme og vold, og tilføjer, at de professionelle fodboldklubber og -ligaer også har en vigtig social og kulturel funktion i deres lokale og nationale samfund,

D. der fremhæver, at professionel fodbold har både en økonomisk og en ikke-økonomisk dimension,

E. der fastslår, at udnyttelse af unge spillere, korruption og det forhold, at klubberne udelukkende drives i forretningsøjemed og ofte som et resultat af opkøb, udgør en trussel mod fodboldens sociale funktion,

F. der minder om, at de økonomiske aspekter af professionel fodbold er omfattet af fællesskabsretten, og at det i retspraksis anerkendes, at sport er kendetegnet af særlige forhold, og at fodbold har en social og uddannelsesmæssig rolle i Europa,

G. der samtidig gør opmærksom på, at de politiske og sportslige myndigheder på nationalt og europæisk plan derfor - ved udvikling af et passende regelsæt - skal sikre, at det ikke skader fodboldsportens forskellige sociale og kulturelle opgaver, når fællesskabsretten anvendes på professionel fodbold,

H. der anfører, at det på baggrund af sportens stigende betydning inden for de forskellige EU-politikker (fri bevægelighed, anerkendelse af kvalifikationer, konkurrenceområdet, sundhedspolitikken og det audiovisuelle område) blev besluttet at medtage sport som et EU-kompetenceområde i forfatningstraktaten (artikel 17 og artikel III-282); der i samme forbindelse minder om, at forfatningstraktaten ikke er blevet ratificeret af alle medlemsstater, og at Nice-erklæringen om sporten i EU alene ikke er tilstrækkelig til at reagere på de aktuelle problemer, som rækker videre end det nationale niveau og derfor kræver europæiske løsninger,

I. der fastslår, at den øgede professionalisering og kommercialisering af sport generelt og fodbold specielt har gjort fællesskabsretten langt mere relevant på dette område, hvilket afspejler sig i et stigende antal sager ved EF-Domstolen og Kommissionen, og tilføjer,

-   at problemet med retsusikkerhed dermed er øget betydeligt, og at det i stigende grad føles utilfredsstillende af de berørte sektorer, at der udelukkende handles fra sag til sag, hvilket også er dokumenteret i den netop offentliggjorte uafhængige undersøgelse om europæisk sport 2006, der er bestilt af en række af EU-medlemsstaternes sportsministre,

-   at det f.eks. er uklart, om UEFA's regel om et minimumsantal af spillere af egen avl, som er yderst vigtig for udviklingen af unge spillere, ville kunne erklæres i overensstemmelse med traktatens artikel 12 af Domstolen,

J. der konstaterer, at problemet med retsusikkerhed således er blevet forværret, og at sektoren i stadig højere grad anser en praksis, hvor sagerne udelukkende behandles individuelt, for uhensigtsmæssig,

K. der pointerer, at det som følge af denne retsusikkerhed ikke er klart, hvor megen uafhængighed selvregulerende organer som UEFA og de nationale forbund har, og i hvilken udstrækning de er bundet af bestemte principper i fællesskabsretten, som fri bevægelighed, ikke-forskelsbehandling og konkurrencereglerne, når de udøver deres selvforvaltningsret og varetager deres regulerende funktion,

L. der påpeger, at denne retsusikkerhed ikke kun er problematisk i økonomisk henseende, men også - og især - med hensyn til fodboldens sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige rolle, og at den samtidig mindsker fansenes interesse og bestræbelserne på at forbedre opbakningen og udhuler fairplaybegrebet,

M. der minder om, at det blev besluttet at medtage sport i forfatningstraktaten som et EU-kompetenceområde (artikel 17 og III-282) for at bemyndige EU til at udvikle sportens europæiske dimension,

N. der gør opmærksom på, at professionel fodbold ikke fungerer som en typisk erhvervssektor, og at professionelle fodboldklubber ikke kan drives under samme markedsvilkår som andre erhvervssektorer, fordi de rivaliserende klubber er indbyrdes afhængige, og fordi det er nødvendigt med jævnbyrdig konkurrence for at bevare usikkerheden om resultaterne, og tilføjer, at de forskellige aktører, herunder tilhængere, spillere, klubber, ligaer og forbund, ikke optræder som normale forbrugere eller virksomheder,

O. der påpeger, at fremtiden for professionel fodbold i Europa er truet af den stigende koncentration af økonomisk rigdom og sportslig magt,

P. der betoner, at den stigende betydning, som indtægterne fra salg af transmissionsrettigheder udgør som en del af klubbernes samlede indtægter, fordrejer konkurrencen mellem klubber fra forskellige lande, da disse indtægter i vid udstrækning bestemmes af de nationale transmissionsmarkeders størrelse,

Q. der gør opmærksom på, at den stigende betydning, som indtægterne fra salg af transmissionsrettigheder udgør som en del af klubbernes samlede indtægter, kan fordreje konkurrencen mellem klubber fra forskellige lande, da disse indtægter i vid udstrækning bestemmes af de nationale transmissionsmarkeders størrelse, og tilføjer, at individuelt salg af transmissionsrettigheder, som det praktiseres i visse ligaer, er i modstrid med solidaritetsprincippet og truer med at ødelægge de lige konkurrencevilkår fuldstændigt,

R. der anfører, at professionel fodbold igennem mange årtier har fået en mere og mere international dimension og på tilsvarende måde været påvirket af forskellige internationale reglementer og love,

S. der bemærker, at forskellige nationale lovgivningsbestemmelser og licenskriterier i Europa skaber ulige konkurrencevilkår både økonomisk og juridisk, og at denne situation kraftigt skader en fair sportslig konkurrence mellem hold i europæiske ligaer og dermed også mellem landshold,

T. der fastslår, at kvinder stadig i langt mindre omfang end mænd deltager i sport generelt, og at kvinder fortsat er underrepræsenteret i sportens beslutningsorganer, og betoner, at der stadig forekommer tilfælde af kønsdiskrimination, når det gælder aflønning af professionelle sportsfolk,

U. der konstaterer, at Bosman-dommen i 1995 trods sin positive virkning for spillerkontrakter og spillernes mobilitet - selv om der fortsat eksisterer en række uløste problemer vedrørende ansættelsesforhold og sociale ydelser - også har haft adskillige negative følger for sporten, ved bl.a. at indebære, at de rigeste klubber i større udstrækning kan sikre sig de bedste spillere, at der er skabt en stærkere forbindelse mellem økonomisk magt og sportslig succes, at spillerlønningerne er steget kraftigt, at unge spillere, der er uddannet lokalt, har færre muligheder for at udnytte deres talent på højeste niveau, og at der er mindre solidaritet mellem den professionelle sport og amatørsporten,

V. der understreger, at mange kriminelle aktiviteter (aftalte kampe, korruption osv.) er et resultat af det stærkt stigende udgifts- og lønniveau og den medfølgende økonomiske krise i mange klubber,

W. der minder om, at Kommissionen i formelle beslutninger har bekræftet, at kollektivt salg af medierettigheder er foreneligt med EU's konkurrenceregler,

Generelle forhold

1. understreger sin forkærlighed for den europæiske fodboldmodel, som er præget af et symbiotisk forhold mellem amatørfodbold og professionel fodbold;

2. fremhæver betydningen af de indbyrdes forbundne nationale pyramidestrukturer i europæisk fodbold, som fremmer den lokale talentudvikling og konkurrenceelementet, fordi de nationale ligaer og turneringer også er vejen til europæiske turneringer, og tilføjer, at der må skabes en korrekt balance mellem det nationale grundlag for fodboldsporten og det europæiske niveau for at gøre det muligt for fodboldligaerne og -forbundene at samarbejde effektivt;

3. fastslår, at der er behov for, at fodboldsportens styrende organer og de politiske myndigheder gør en fælles indsats til afhjælpning af en række negative forhold, såsom overdreven kommercialisering og unfair konkurrence mellem klubberne, for at sikre en positiv fremtid for professionel fodbold, hvor spændende kampe er i højsædet, hvor tilhængerne i udpræget grad identificerer sig med deres klubber, og hvor det brede publikum har adgang til kampene, hvilket bl.a. kunne opnås ved at tilbyde unge og familier specielle billetpriser, især til vigtige internationale kampe;

4. bifalder henstillingerne i "den uafhængige undersøgelse om europæisk sport 2006" og anmoder medlemsstaterne, fodboldens styrende organer og Kommissionen - i dens kommende hvidbog om sport - om at videreføre det britiske formandskabs initiativ til at afhjælpe de negative forhold ved at tage hensyn til principperne og de vigtigste henstillinger i denne undersøgelse;

5. nærer et ønske om at forhindre, at professionel fodbold i Europa i fremtiden styres af domstolsafgørelser, og ønsker samtidig at skabe større retssikkerhed;

6. støtter det grundprincip, at de økonomiske aspekter af professionel sport falder ind under EF-traktatens anvendelsesområde under hensyntagen til de særlige forhold, der kendertegner sporten, som præciseret i Nice-erklæringen, og mener i den forbindelse, at de indskrænkende virkninger af en sportsafgørelse, som forårsager økonomiske problemer, er i overensstemmelse med EU-retten, dersom indskrænkningen er forholdsmæssig og har til formål at beskytte sportens natur og formål;

7. anmoder Kommissionen om at udarbejde nærmere anvisninger for, hvorledes dette princip skal anvendes, og at indlede en høringsproces med de europæiske fodboldmyndigheder med det formål at udfærdige en formel rammeaftale mellem EU og fodboldens styrende organer;

8. mener, at EF-traktaten, selv om den ikke fastsætter nogen specifik lovgivningskompetence på sportsområdet, indeholder en lang række instrumenter, som kunne anvendes inden for rammerne af en handlingsplan, f.eks.:

-   Europa-Parlamentets og Rådets direktiver, når det gælder licens til ikke-EU-spillere,    beskyttelse af unge spillere og spilleragenternes rolle,

-   gruppefritagelser for forskellige aspekter af konkurrencelovgivningen, f.eks.      marketingaftaler og tilskud,

-  direktiver fra Kommissionen i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 211 om anvendelse af konkurrencereglerne, i hvilken forbindelse det også bør undersøges, om idrætsorganisationer kan udføre tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, jf. traktatens artikel 86,

-  instrumenter til brug for den sociale dialog, navnlig spørgsmål vedrørende spillernes rettigheder,

-  henstillinger til medlemsstaterne om ophævelse af forskelligartede nationale ordninger (f.eks. til fordel for centrale marketingordninger),

-  rammeafgørelser fra Rådet, f.eks. til bekæmpelse af en række kriminelle forhold;

9. anmoder Kommissionen om i samarbejde med Parlamentet, medlemsstaterne, fodboldsportens styrende organer på europæisk og nationalt plan og andre aktører at medtage principperne og henstillingerne i denne beslutning i sin kommende hvidbog og at udfærdige en handlingsplan for europæisk sport generelt og fodbold specielt, som beskriver de spørgsmål, Kommissionen skal behandle, og de retlige instrumenter (direktiver, retningslinjer, gruppefritagelser eller henstillinger), der skal anvendes for at skabe retssikkerhed og ensartede vilkår;

10. anmoder Kommissionen om at fortsætte en struktureret dialog med fodboldsportens styrende organer og andre aktører for at løse problemet med retsusikkerhed;

11. finder det glædeligt, at kvindefodbold i Europa har succes og er omgærdet af stor interesse, og fremhæver kvindefodboldens voksende samfundsmæssige betydning;

Styringsformer

12. anmoder alle styrende organer i fodboldsektoren om bedre at definere og koordinere deres beføjelser, ansvarsområder, opgaver og beslutningsprocedurer, så de præges af øget demokrati, åbenhed og legitimitet til fordel for hele fodboldsektoren; opfordrer Kommissionen til at fastlægge de vilkår, der skal gælde for, at legitim og hensigtsmæssig selvregulering kan støttes under passende hensyntagen til den nationale lovgivning og den økonomiske støtte, der ydes forbundene og spillerforeningerne til pleje og udvikling af unge fodboldspillere og landsholdene;

13. anmoder UEFA om at inddrage repræsentative organisationer som FIFPro (Den Internationale Spillerforening for Professionelle Fodboldspillere), Det Europæiske Klubforum og EPFL (Sammenslutningen af Europæiske Professionelle Fodboldligaer) blandt de respektive aktører, der høres i beslutningsprocessen;

14. mener, at forbedrede styringsformer, som fører til en mere samordnet selvregulering på nationalt og europæisk plan vil mindske tendensen til at indbringe sager for Kommissionen og Domstolen;

15. er af den opfattelse, at der, selv om sportens styrende organer har et berettiget ønske om at forsvare egne sportsprocedurer, ikke kan pålægges straffesanktioner på grundlag af disciplinære forskrifter, når et spørgsmål prøves ved civile domstole - også selv om dette ikke er begrundet i sportslig henseende - og fordømmer FIFA's vilkårlige afgørelser i denne forbindelse;

16. tilskynder FIFA til at ændre sine vedtægter i samarbejde med Kommissionen og de styrende organer på nationalt plan for at opnå en passende balance mellem på den ene side alle sportsudøveres legitime ret til at prøve et spørgsmål ved de civile domstole og på den anden side de gængse normer for afvikling af konkurrencer og turneringer;

17. understreger, at proportionalitetsprincippet er afgørende for alle fodboldsportens styrende organer, når de udøver deres selvregulerende myndighed, og anmoder Kommissionen om at sikre, at dette princip anvendes i retssager vedrørende sport;

18. anmoder FIFA om at gøre sine strukturer mere demokratiske og mere åbne;

19. er af den opfattelse, at Charleroi-sagen, der for øjeblikket verserer ved EF-Domstolen, i alvorlig grad kunne undergrave de små og mellemstore nationale fodboldforbunds mulighed for at deltage i internationale turneringer og true de nationale forbunds vitale investeringer i fodbold på græsrodsniveau; mener i den forbindelse, at klubberne bør frigive deres spillere til landskampe uden at være berettiget til kompensation; tilskynder UEFA og FIFA til sammen med Kommissionen at nå frem til en aftale om en ordning til indførelse af kollektive forsikringsaftaler;

20. støtter UEFA's klublicenssystem, der har til formål at sikre ensartede vilkår for klubberne og at bidrage til deres økonomiske stabilitet, og anmoder UEFA om at udvikle dette licenssystem yderligere for at sikre økonomisk åbenhed og behørig forvaltning;

21. henstiller, at der oprettes et uafhængigt kontrolorgan med den hovedopgave at overvåge de europæiske klubbers økonomiske og kommercielle aktiviteter og sikre, at de overholder kriterierne for økonomisk åbenhed og behørig forvaltning, og ønsker, at dette organ redegør for sin virksomhed ved at offentliggøre en årlig rapport;

22. henstiller, at de nationale og europæiske politiske myndigheder og sportsmyndigheder gør en energisk indsats for at skabe mere åbenhed og god forvaltningspraksis i europæisk professionel fodbold;

23. støtter bestræbelser på at beskytte spillets integritet ved at hindre interessekonflikter mellem større interesseparter i klubberne eller de styrende organer;

24. opfordrer Kommissionen til overveje at indføre en europæisk retlig status for økonomiske selskaber i sportssektoren for at tage hensyn til de store fodboldklubbers økonomiske aktiviteter, uden at der ses bort fra de særlige sportsrelaterede forhold, som gør sig gældende for klubberne; tilføjer, at en sådan status ville gøre det muligt at indføre regler til kontrol af disse selskabers økonomiske og finansielle aktiviteter;

25. anmoder medlemsstaterne og fodboldsportens styrende organer om aktivt at fremme fodboldtilhængernes sociale og demokratiske rolle, f.eks. ved at inddrage dem i ejerskabet og forvaltningen af klubberne eller ved at udpege en "fodboldombudsmand";

26. er af den opfattelse, at de professionelle fodboldspillere og deres fagforeningsrepræsentanter i højere grad bør inddrages på ledelsesniveau gennem en bedre social dialog;

Bekæmpelse af kriminelle aktiviteter

27. støtter de bestræbelser, fodboldsportens styrende organer på europæisk og nationalt plan udfolder for at indføre større åbenhed i klubbernes ejerforhold, og anmoder Rådet om at udvikle og vedtage foranstaltninger til bekæmpelse af kriminelle aktiviteter, som skader professionel fodbold, herunder hvidvaskning af penge, ulovlig spillevirksomhed, dopingmisbrug og aftalte kampresultater samt tvungen prostitution i forbindelse med store fodboldbegivenheder;

28. understreger, at det må sikres, at aktører, der er involveret i fodboldsektoren, til fulde overholder bestemmelserne om åbenhed og hvidvaskning af penge;

29. opfordrer medlemsstaterne til at indføre ordninger til fremme af samarbejdet mellem klubberne, politiet og fanklubberne med det formål at bekæmpe vold og hooliganisme og andre former for kriminel adfærd under fodboldkampe;

Fodboldens sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige rolle

30. fremhæver, at uddannelse gennem sport spiller en vigtig rolle, og at fodbolden kan bidrage til at bringe socialt sårbare unge tilbage på ret kurs, og anmoder medlemsstaterne, de nationale forbund, ligaerne og klubberne om at udveksle bedste praksis på området;

31. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om også at støtte fodboldklubbernes sociale indslusningsprojekter;

32. støtter udtrykkeligt de forholdsregler fra UEFA's side, som udgør et incitament til uddannelse af unge spillere ved at kræve, at der i en klubs spillertrup skal være et minimum af spillere af egen avl, og ved at begrænse spillertruppernes størrelse; går ud fra, at disse inciterende forholdsregler er forholdsmæssige, og opfordrer de professionelle klubber til nøje at gennemføre de pågældende forskrifter;

33. er overbevist om, at det er nødvendigt med yderligere tiltag for at sikre, at reglen om et minimum af spillere af egen avl ikke skal føre til børnehandel og en situation, hvor nogle klubber giver meget unge spillere (under 16 år) kontrakter;

34. kræver, at indvandringslovgivningen altid overholdes, når klubberne ansætter unge talenter fra udlandet, og anmoder Kommissionen om at løse problemet med børnehandel inden for rammerne af Rådets rammeafgørelse af 19. juli 2002 om bekæmpelse af menneskehandel[1] og/eller ved gennemførelsen af Rådets direktiv 94/33/EF om beskyttelse af unge på arbejdspladsen[2]; pointerer, at unge spillere skal have mulighed for at få en almen og faglig uddannelse sideløbende med deres klub- og træningsaktivitet, således at de ikke er helt afhængige af klubberne; ønsker, at der træffes forholdsregler for at udgå social udstødelse af unge spillere, som siden hen fravælges;

35. fremhæver trænings- og uddannelsescentrenes vigtige sociale og uddannelsesmæssige funktion og den afgørende rolle, de spiller både i klubbernes trivsel og i den fremtidige udvikling af talentmassen, støtter økonomiske incitamenter til klubber med et sådant center, forudsat at incitamenterne er forenelige med traktatens bestemmelser om statsstøtte, og anmoder Kommissionen om at anerkende denne vigtige rolle, når den udarbejder retningslinjer for statsstøtte;

36. understreger, at det er nødvendigt, at der skabes et miljø, i hvilket unge spillere kan blive opfostret og udvikle sig i en ånd af ærlighed og fairplay;

37. tilskynder medlemsstaterne til at indføre kønsperspektivet i alle aspekter af sportspolitikken med det formål at reducere den vedvarende forskel mellem mænd og kvinder yderligere, når det gælder repræsentation i idrætsorganer, lønforhold og konkret deltagelse i sport, således at der sker en udligning af det personlige og sociale udbytte af sport;

Spørgsmål i tilknytning til ansættelsesforhold og sociale forhold

38. beklager, at medlemsstaternes social- og skattelovgivninger er præget af forskelle, hvilket skaber uligheder mellem klubberne, og finder det ulykkeligt, at medlemsstaterne ikke viser vilje til at løse dette på europæisk plan;

39. pointerer, at gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer, der er erhvervet i en anden medlemsstat, er vigtigt for at muliggøre arbejdskraftens frie bevægelighed;

40. mener, at den nuværende økonomiske virkelighed for spilleragenter kræver, at fodboldens styrende organer på alle niveauer forbedrer de gældende regler for spilleragenter i samråd med Kommissionen; anmoder i den forbindelse Kommissionen om at støtte UEFA's bestræbelser på at indføre regler for spilleragenter, om fornødent ved at forelægge et forslag til direktiv om spilleragenter, der omhandler: strenge standarder og undersøgelseskriterier for udøvelse af hvervet som spilleragent, åbenhed i agenternes transaktioner, et minimum af harmoniserede normer for agenternes kontrakter, et effektivt tilsyns- og disciplinærsystem under de styrende organer på europæisk plan, indførelse af en "licensordning for agenter" og et agentregister og endelig forbud mod "dobbelt repræsentation" og spillerens betaling af agenterne;

41. anmoder UEFA og Kommissionen om at øge deres bestræbelser på at styrke den sociale dialog på europæisk plan om spørgsmål som kontrakters varighed, definition af transfervinduet, muligheder for at bringe en kontrakt til ophør før tiden og kompensation til klubber, der uddanner spillere, da det derved vil være muligt at forebygge og afhjælpe et spændt forhold mellem spillere og arbejdsgivere;

42. finder det glædeligt, at FIFPro (Den Internationale Spillerforening for Professionelle Fodboldspillere), UEFA og EPFL (Sammenslutningen af Europæiske Professionelle Fodboldligaer) har taget initiativ til at fremme spillernes rettigheder ved at sikre, at spillerne altid får skriftlige kontrakter med visse minimumskrav;

43. erkender, at det er nødvendigt, at beskæftigelseslovgivningen gennemføres mere effektivt i alle medlemsstater for at sikre, at professionelle spillere får de rettigheder, der tilkommer dem, og opfylder de forpligtelser, som de må påtage sig som arbejdstagere;

44. anmoder Kommissionen om aktivt at støtte initiativer og kampagner til bekæmpelse af børnearbejde i erhverv, der er knyttet til fodbold, og undersøge alle politiske og retlige muligheder for at sikre, at alle arbejdstageres, herunder børns, rettigheder respekteres;

Bekæmpelse af racisme

45. understreger, at også fodboldspillere ifølge lovgivningen har ret til en arbejdsplads fri for racisme, og anmoder derfor Kommissionen, medlemsstaterne og alle aktører i professionel fodbold om at påtage sig deres ansvar og fortsætte og øge bestræbelserne på at bekæmpe racisme og fremmedhad ved at fordømme enhver form for racistisk adfærd både på og uden for stadion; ønsker strengere sanktioner mod alle former for racistisk og fremmedfjendtlig handlemåde inden for fodbold; anmoder UEFA og de nationale forbund og ligaer om at anvende disciplinære regler på en sammenhængende, konsekvent og koordineret måde og uden at lade hånt om klubbernes økonomiske situation;

46. anmoder også i den forbindelse Kommissionen, UEFA og andre involverede aktører om at opfølge Parlamentets erklæring af 14. marts 2006 om bekæmpelse af racisme i forbindelse med fodbold[3]; finder det glædeligt, at UEFA og FIFA har indført strengere sanktioner i deres vedtægter og truffet en række forholdsregler, og ser frem til yderligere tiltag fra alle berørte parter inden for fodboldsporten;

47. anmoder Kommissionen, UEFA og andre involverede aktører om ikke at tillade, at andre former for forskelsbehandling, f.eks. forskelsbehandling på grund af køn, oprindelse og seksuel orientering, forbliver ustraffet i og uden for fodboldstadionerne;

Konkurrenceregler og det indre marked

48. er overbevist om, at indførelse af et moduleret udgiftskontrolsystem kunne være en metode til at øge den økonomiske stabilitet og skabe en mere lige konkurrence mellem klubberne, ved f.eks. at integrere et sådant kontrolsystem i et ajourført klublicenssystem; anmoder UEFA om sammen med klubberne, spillerrepræsentanterne og Kommissionen at udvikle et udgiftskontrolsystem baseret på selvregulering, som er foreneligt med den europæiske fodboldmodel og fællesskabslovgivningen;

49. er af den opfattelse, at det for fodbolden er nødvendigt, at konkurrenterne er indbyrdes afhængige, og at der er uvished om resultaterne af kampene og turneringerne, hvilket sportsorganisationerne kunne anvende som begrundelse for at indføre en særlig ramme for produktion og salg af sportsbegivenheder på markedet; mener imidlertid, at sådanne særlige forhold ikke berettiger til, at enhver økonomisk aktivitet, der udspringer af professionel fodbold, automatisk undtages fra Fællesskabets konkurrenceregler, fordi ovennævnte aktiviteter får stadig større vægt;

50. anmoder Kommissionen om at udarbejde klare retningslinjer for anvendelse af reglerne for statsstøtte med præcisering af, hvilke former for offentlige tilskud der er acceptable og lovlige til udførelse af fodboldens sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige opgaver, f.eks. offentlige myndigheders økonomiske tilskud eller andre former for tilskud til opførelse eller modernisering af fodboldstadioner og andre faciliteter;

51. anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at arbejde tæt sammen med fodboldsportens styrende organer på internationalt, europæisk og nationalt plan med det formål at gøre sig overvejelser om konsekvenserne af en eventuel liberalisering af spillemarkedet og om metoder til at sikre finansieringen af sport generelt og fodbold specielt og i den forbindelse udarbejde foranstaltninger, som kan beskytte de nationale og europæiske fodboldturneringers integritet;

52. erkender vigtigheden af varemærker inden for sportsbranchen, så længe de ikke anvendes til at hæmme de frie varebevægelser;

53. påpeger, at der ofte er stor forskel på udbud af og efterspørgsel efter billetter til store fodboldbegivenheder, hvilket er til gavn for sponsorerne, men ufordelagtigt for forbrugerne; understreger, at der skal tages fuldt hensyn til forbrugernes interesser ved fordelingen af billetter, og at det på alle planer skal sikres, at billetsalget er ikke-diskriminerende og afvikles fair, men erkender samtidig, at fordelingen af billetter om fornødent kan begrænses til medlemmer af fanklubber, rejseklubber eller lignende ordninger, hvor medlemskabet er baseret på ikke-diskrimination;

Salg af fjernsynsrettigheder og konkurrenceregler

54. fastholder, at kollektivt salg af medierettigheder til alle slags turneringer er afgørende til beskyttelse af europæisk fodbolds model for økonomisk solidaritet; ser gerne, at det offentligt debatteres, og at Kommissionen undersøger nærmere, hvorvidt denne model kan indføres i hele Europa for både europæiske og nationale turneringer, som foreslået i den uafhængige undersøgelse om europæisk sport 2006; anmoder i den forbindelse Kommissionen om at forelægge en detaljeret evaluering af de økonomiske og sportslige virkninger af dens relevante beslutninger om medierettigheder og redegøre for, hvor effektive de pågældende beslutninger har været;

55. betoner, at salg af medierettigheder til nationale fodboldligaer i Europa altid skal ske i overensstemmelse med EU's konkurrenceregler under hensyntagen til de særlige forhold, der kendetegner sporten, og skal afsluttes og gennemføres i fuld åbenhed, men mener samtidig, at et så stort publikum som muligt skal have adgang til fodboldtransmissioner også via ukodede kanaler;

56. understreger, at værdien af artikel 3a i den gældende udgave af direktivet om "fjernsyn uden grænser" næppe kan overvurderes;

57. fremhæver, at det er afgørende for professionel fodbold, at indtægterne fra salg af fjernsynsrettigheder fordeles på en fair måde, således at der sikres solidaritet mellem professionel fodbold og amatørfodbold og mellem de rivaliserende klubber i alle turneringer; bemærker, at fordelingen af indtægterne fra tv-rettighederne til UEFA's Champions League i dag i vid udstrækning afspejler størrelsen af klubbernes nationale fjernsynsmarkeder; anfører, at dette begunstiger de store lande og således mindsker den position, der tilkommer klubberne fra de mindre lande;

58. opfordrer derfor UEFA til sammen med Kommissionen at vedblive at udforske metoder til opnåelse af mere lige konkurrencevilkår på dette område gennem øget omfordeling;

59. anfører, at tv-transmissioner af sportsbegivenheder i stadig højere grad kodes og sendes som betalings-tv, og at mange forbrugere derfor ikke har adgang til de pågældende begivenheder;

Doping

60. henstiller, at forebyggelse og bekæmpelse af doping gøres til et vigtigt indsatsområde for medlemsstaterne; kræver, at der føres en forebyggelses- og bekæmpelsespolitik på internationalt plan i antidopingindsatsen, og understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe en ukontrolleret adfærdsudvikling på området gennem kontrolforanstaltninger, forskningsarbejde, sporing af forbudte stoffer og løbende og permanent opfølgning foretaget af uafhængige læger og ved hjælp af oplysningskampagner kombineret med en forebyggelses- og uddannelsesindsats; opfordrer de professionelle klubber til at udstede en selvforpligtende erklæring til bekæmpelse af doping og gennem intern kontrol påse, at den overholdes;

61. anmoder Kommissionen om at oprette et uafhængigt dopingkontrolorgan udelukkende for fodboldsporten, efter samme model som WADA og baseret på tilsvarende vilkår og procedurer; mener, at dette organs driftsudgifter, placeringen af hjemstedet herfor i en af medlemsstaterne og andre detaljer kan besluttes i fællesskab af Kommissionen, FIFA og UEFA samt de nationale regeringer;

0

0 0

62. pålægger sin formand at sende denne beslutning til Rådet og Kommissionen, medlemsstaternes regeringer og parlamenter samt UEFA og FIFA.

• [1]  EFT L 203 af 1.8.2002, s. 1.
• [2]  EFT L 216 af 20.8.1994, s. 12.
• [3]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

BEGRUNDELSE

1. GENERELLE FORHOLD

VM i 2006 i Tyskland var en stor succes. Tilrettelæggelsen af slutrunden var perfekt. Holdene fra Europa klarede sig glimrende, og det skyldes naturligvis den høje standard, som præger klubberne i de nationale og europæiske turneringer. Klubberne sætter niveauet for international fodbold.

I økonomisk henseende hidrører 3-4 % af Den Europæiske Unions årlige BNP fra sportens verden, som generelt har en gennemsnitlig årlig vækstrate på 4 %. Denne enorme fremgang har øget værdien af fjernsynsrettigheder, sponsorater, merchandising og alle andre supplerende aktiviteter og medført en stigning i antallet af internationale turneringer, hvilket igen har bevirket, at sektoren har fået flere arbejdspladser.

Imidlertid står europæisk fodbold over for en lang række udfordringer, som ikke kan tackles af fodboldens styrende organer alene. Som følge af fællesskabsrettens indflydelse på sporten, er det vigtigt, at der finder en konstruktiv dialog sted mellem EU-institutionerne og idrætsorganisationerne.

På initiativ af det britiske formandskab blev der iværksat en uafhængig undersøgelse af fodboldverdenen, der resulterede i en omfattende rapport, som blev forelagt Kommissionens formand, Barroso. Kommissionen har bebudet, at den vil offentliggøre en hvidbog i midten af 2007. Europa-Parlamentet kan ikke stå på sidelinjen, men må gøre sin holdning klar.

Denne gennemgang af professionel fodbolds situation bør i en næste fase udvides til andre professionelle sportsgrene og bør naturligvis også vedrøre kvindelig professionel sport.

2. FÆLLESSKABSRETTENS ANVENDELIGHED

Den primære ret

Traktaterne tillægger ikke Den Europæiske Union nogen eksplicit kompetence inden for sport generelt eller med hensyn til fodbold specielt. Men da sport heller ikke er fritaget fra den primære fællesskabsret, er området underlagt EU's retsakter. EF-Domstolens retspraksis har godtgjort, hvordan f.eks. EF-traktatens artikel 12, 39, 43-49 og 81-97 indvirker på sport og professionel fodbold.

Amsterdam- og Nice-erklæringen

I begge erklæringer fra henholdsvis 1997 og 2000 understreges fodboldens sociale rolle, men de ændrer ikke det faktum, at sportens økonomiske aspekter er omfattet af traktatens bestemmelser.

Den sekundære ret

Heller ikke i den sekundære ret tages systematisk hensyn til de særlige forhold, der kendetegner sporten. Det gælder bl.a. anerkendelse af trænerdiplomer og -licenser, spilleragenter og ikke-EU-spillere.

Det er symptomatisk, at EF-Domstolen og Europa-Kommissionen i stigende grad anvendes som sidste ankemulighed af sportens aktører. Denne tilgang sag for sag har øget retsusikkerheden. Der sættes spørgsmålstegn ved den selvregulerende myndighed, der kendetegner fodboldorganisationerne, f.eks. de nationale ligaer og UEFA (se del 4: Styringsformer).

Forfatningstraktat

Artikel III-282 i forfatningstraktaten kunne skabe et retsgrundlag for sport, men som det ser ud på nuværende tidspunkt, ville denne artikel ikke føre til retssikkerhed.

3. SÆRLIGE FORHOLD

Fodbold udøver en vigtig social funktion når det gælder uddannelse, integration, folkesundhed og kulturelle og rekreative formål.

Også fodboldens natur i sig selv er årsag til dens særstilling. De love, der gælder fri økonomisk konkurrence, kan ikke anvendes direkte, fordi en fodboldklub har brug for levedygtige konkurrenter med tilsvarende styrke for at bevare et spændende konkurrenceelement.

Den europæiske fodboldmodel

Den europæiske fodboldmodel er kendetegnet af åbne turneringer med op- og nedrykning (det er sejre, der tæller) og uden klar sondring mellem det professionelle niveau og amatørniveauet. Dette resulterer i en pyramidestruktur, hvor et stort antal amatørklubber udgør grundlaget for de store professionelle klubber, der spiller på nationalt og europæisk niveau[1].

Den nuværende tendens, hvor klubberne bliver børsnoterede, er et skridt i retning af den amerikanske model. Det er et spørgsmål, om de to målsætninger (at vinde kampene og at sikre aktionærerne størst muligt udbytte) kan kombineres inden for den traditionelle europæiske model.

4. STYRINGSFORMER

A. Selvregulering og flerniveauforvaltning

Den vigtigste udfordring i dag er at bevare forbundenes rettigheder, når der udarbejdes regler på området og især i spørgsmål, der vedrører tilrettelæggelse af kampe og turneringer. I princippet er forbundenes og deres beslutningers legitimitet betinget af, hvor demokratiske, repræsentative og regnskabsorienterede deres strukturer er, og hvilken grad af åbenhed der kendetegner beslutningsprocedurerne.

Når det gælder det europæiske niveau, ville klubberne ikke længere være fristet til at betragte Kommissionen som en "appelinstans", hvis de repræsentative og demokratiske fodboldorganers selvregulerende rolle blev øget på europæisk plan.

Der kan fremsættes flere andre tilkendegivelser om spørgsmål, der er forbundet med forvaltningspraksis:

1. Klubberne konkurrerer ikke kun på nationalt plan, men også på europæisk plan (som et resultat af UEFA's turneringer for klubhold). Som følge af de nationale forskelle i anvendelsen af klublicenssystemerne er professionel fodbold i Europa kendetegnet af ulige vilkår. Det er derfor et spørgsmål,

- om det er hensigtsmæssigt at fortsætte med et licenssystem på nationalt plan

- om de nationale forbund kan vedblive at udgøre magtcentrene

- om der kan træffes flere forholdsregler på UEFA-niveau.

2. Et nyligt eksempel på, hvordan der sættes spørgsmålstegn ved UEFA's og FIFA's selvregulerende myndighed, er Charleroi-sagen, hvor klubberne kritiserer FIFA's regel om, at klubberne skal frigive deres spillere til landskampe uden at være berettiget til kompensation. Der bør findes et kompromis mellem FIFA og klubberne.

3. Princippet om territorial strukturering af fodbolden bør anerkendes.

B. God forvaltningspraksis

Økonomisk åbenhed

Der bør indføres en ensartet finanskontrol for alle europæiske klubber for at sikre økonomisk åbenhed og hindre økonomiske uligheder og forskelsbehandling, som fører til konkurrencefordrejning i relation til klubbernes økonomiske formåen.

Derfor bør det overvejes,

- om UEFA's licenssystem kan udvides til at omfatte alle professionelle ligaer i Europa,

- om der i hver medlemsstat bør indføres en struktur til overvågning af forvaltningen af klubberne,

om UEFA bør anmodes om at oprette et uafhængigt organ, der skal holde øje med, om klublicenssystemet overholdes i almindelighed - en overvågning, der skal omfatte mere udpræget anvendelse af kontrolbesøg.

Andre spørgsmål

- Klubejerskab

- Fælles vedtægter for klubberne

For at øge tilhængernes engagement yderligere skal der udvikles og tilskyndes til incitamenter til fordel for initiativet "Supporters Direct".

5. DEN SOCIALE OG KULTURELLE ROLLE

Fodbold er et glimrende instrument til at få socialt sårbare unge tilbage på ret kurs.

UEFA har vedtaget reglen om spillere af egen avl for at sætte en stopper for den stigende forsømmelse af udviklingen af unge spillere, der var et resultat af Bosman-dommen. Det, der nu er brug for, er frem for alt retssikkerhed på dette område.

Samtidig må det undgås, at klubberne giver stadig yngre spillere (på under 15 år) kontrakter, hvilken ville undergrave formålet med reglen om spillere af egen avl.

I den forbindelse skal trænings- og uddannelsescentrenes vigtige rolle også fremhæves. Et økonomisk omfordelingssystem eller skattemæssige incitamenter bør skabe lige vilkår for klubber med og uden uddannelsescentre.

Bekæmpelse af racisme

Det arbejde Parlamentet, har indledt med den skriftlige erklæring om bekæmpelse af racisme, bør fortsættes. Kommissionen, medlemsstaterne og alle aktører inden for professionel fodbold bør engagere sig og kræve strengere sanktioner mod enhver form for racistisk adfærd inden for fodbold. UEFA og de nationale ligaer bør anvende disciplinære regler på en sammenhængende, konsekvent og koordineret måde.

6. SPØRGSMÅL VEDRØRENDE ANSÆTTELSESFORHOLD OG SOCIALE FORHOLD

Bosman - spillernes situation

Dommen i Bosman-sagen fra 1995 har haft langvarige positive virkninger for de europæiske klubbers tilgang til spillerkontrakter. Imidlertid har virkelig mange professionelle spillere i Europa (ca. 50 % ifølge FIFPro) stadig ingen ansættelseskontrakt med deres klub, ligesom et meget stort antal ansættelses- og uddannelseskontrakter juridisk er problematiske.

Sociale og skattemæssige forskelle

Medlemsstaternes forskelligartede social- og skattelovgivning skaber ulige vilkår for de forskellige europæiske klubber og kan være årsag til, at spillerne forlader deres hjemland.

Det er indlysende, at disse problemer kunne løses ved en harmonisering/koordinering af de professionelle spilleres og klubbers retsstilling og sociale og skattemæssige situation. Dette ville også gøre det muligt at styrke de professionelles sociale rettigheder, der ikke er sikret i alle medlemsstater (pension, arbejdsløshedsunderstøttelse, sygeforsikring osv.). Disse spørgsmål må behandles som led i en social dialog.

Andre spørgsmål er:

- EU-direktiv om spilleragenter

- den sociale dialog

- anerkendelse af faglige kvalifikationer

- spørgsmålet om et kvotesystem for spillere

- situationen vedrørende internationale transferer.

7. KONKURRENCEREGLER OG FODBOLD

Som nævnt i del 3 kan de love, der gælder fri økonomisk konkurrence, ikke anvendes på fodbold, uden at der tages hensyn til de særlige forhold, der kendetegner fodbold. For at opnå interessante fodboldkampe og -turneringer er det nødvendigt, at der hersker en harmonisk økonomisk konkurrence.

Antitrustlove/udgiftskontrol

Indførelse af et moduleret udgiftskontrolsystem (der er baseret på selvregulering) i professionel fodbold kunne være en metode til at skabe en mere lige konkurrence og derfor ensartede vilkår for klubberne på europæisk plan.

Imidlertid bør fordelene og ulemperne ved at et sådant udgiftskontrolsystem undersøges nærmere.

Statsstøtte

De offentlige myndigheder er involveret i finansieringen af fodbold på mange forskellige niveauer (lokalt/regionalt/nationalt). På grund af forskellig lovgivning spiller klubberne ikke med de samme forudsætninger. Lige vilkår kræver klare regler for statsstøtte. I den forbindelse lyder det afgørende spørgsmål: Hvilken slags offentlig støtte er acceptabel og lovlig for at udføre klare samfundsopgaver (f.eks. investeringer i trænings- og uddannelsesfaciliteter), og hvilke foranstaltninger fører til konkurrencefordrejning?

8. FODBOLD OG DET INDRE MARKED

- Restriktioner for sponsorater på tværs af grænserne (for "følsomme produkter" som alkoholholdige drikkevarer og spillevirksomhed)

- Grænseoverskridende restriktioner for udbud af og reklamering for grænseoverskridende spilvirksomhed (på hvilket område Kommissionen for nylig har indledt procedurer mod syv medlemsstater)

- Restriktioner for modtagelse af sportstransmissioner i andre medlemsstater på grund af det territoriale salg af senderettigheder

- Forbrugerinteresser: fordeling af billetter

9. MEDIER OG KONKURRENCEREGLER

Kollektivt salg af medierettigheder er afgørende for at beskytte europæisk fodbolds model for økonomisk solidaritet. Kommissionen har vedtaget tre principbeslutninger om medierettigheder til fodboldkampe[2], som muliggør kollektivt salg af medierettigheder.

Kommissionen anmodes om at undersøge, hvordan denne model kan indføres i hele Europa. Forud herfor skal der foretages en detaljeret evaluering af disse beslutninger om medierettigheder (virkning og effektivitet). Den økonomiske virkning af de nye medier skal indgå heri.

Det er i sportens interesse, at indtægterne fra disse rettigheder fordeles fair og ligeligt. Den nuværende fordeling af fjernsynsrettighederne til UEFA's Champions League (i vid udstrækning baseret på tv-markedsandele) begunstiger de store lande og bør ændres.

Ukodet tv

Værdien af det gældende direktiv om "fjernsyn uden grænser" kan næppe overvurderes. Det gør det muligt for de nationale myndigheder at udpege et begrænset antal begivenheder, som skal kunne tv-transmitteres ukodet. Dette princip skal opretholdes i det ændrede direktiv om "fjernsyn uden grænser".

Andre spørgsmål, der kræver afklaring

- rettighedshavere til kampene (klubberne eller forbundene)

- klubbernes registrering af deres senderettigheder på plussiden i regnskabet, selv om rettighederne forvaltes kollektivt

- forstyrrende påvirkning af fodboldkalenderen gennem tv-selskabernes valg

- enerettigheder og fri adgang til sportsanlæg for radio og den skrevne presse

- forbud mod transmission af kampe i visse tidsrum for at støtte amatørkampe og tilhængernes tilstedeværelse på stadionerne.

10. DOPING

Nøglen til succes i bestræbelserne på at komme dopingmisbrug til livs er en stærk international politik til forebyggelse og bekæmpelse af dopingmisbrug.

11. RETLIGE INSTRUMENTER: RAMME, HANDLINGSPLAN, RETNINGSLINJER, DIREKTIV

Efter høring af alle aktører kan Parlamentet vælge forskellige instrumenter (eller en kombination heraf):

- anmode om en retsramme, der anerkender sportens særlige situation og indfører harmoniserede regler, som sikrer sund konkurrence og lige vilkår; det skal dog indrømmes, at dette er vanskeligt uden et egentligt retsgrundlag i traktaterne;

- anmode om en handlingsplan, hvori der opstilles de spørgsmål, som Kommissionen skal behandle og de instrumenter, der skal anvendes, f.eks. retningslinjer, direktiver, henstillinger eller rammeafgørelser;

anmode om oprettelse af et EU-sportsagentur.

• [1]  I USA er de professionelle ligaer og amatørligaerne klart adskilt. De amerikanske klubber i de højeste lukkede ligaer er i højere grad profitorienterede end sejrsorienterede enheder. Op- og nedrykning eksisterer ikke. For at gøre turneringen spændende er klubberne åbne over for tiltag, der indebærer omfordeling af indtægterne.
• [2]  Kommissionens formelle beslutning af 23. juli 2003 om fritagelse af fælles salg af medierettighederne til UEFA's Champions League; Kommissionens beslutning af 22. marts 2006 i henhold til EF-traktatens konkurrenceregler, som gør forpligtelserne fra Det Engelske Fodboldforbunds (FA) Premier League vedrørende salg af medierettigheder til Premier League-fodbold retligt bindende. Sagen vedrørte aftalen mellem de engelske Premier League-klubber om fælles salg af medierettighederne til fodboldkampene i Premier League gennem FA Premier League; direktiv 89/552/EØF om "fjernsyn uden grænser".

UDTALELSE fra Økonomi- og Valutaudvalget (20.12.2006)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om professionel fodbolds fremtid i Europa
(2006/2130(INI))

Rådgivende ordfører:

FORSLAG

Økonomi- og Valutaudvalget opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

1.  minder om, at Kommissionen har truffet fire principbeslutninger om medierettigheder til fodboldkampe: For det første har Kommissionen givet klubberne lov til at sælge rettighederne til tv-transmission samlet; for det andet har Kommissionen grebet ind for at begrænse muligheden for, at alle de værdifulde rettigheder til en given turnering kan erhverves af én køber; for det tredje har Kommissionen ved at slå til lyd for, at rettighederne til tv-transmission opdeles og sælges hver for sig til forskellige købere, også forsøgt at forhindre produktionsbegrænsninger; endelig for det fjerde har Kommissionen besluttet, at ikke alle rettigheder bør centraliseres, men at nogle fortsat bør være til rådighed for klubberne med henblik på individuel markedsføring, navnlig på området nye medier;

2.  fremhæver, at kommercielle aftaler, der omhandler salg af tv-rettigheder og rettigheder på området nye medier tilhørende de nationale fodboldligaer i Europa, altid bør være i fuld overensstemmelse med EU's antitrustlovgivning og indgås på en gennemskuelig måde, men mener også, at så mange mennesker som muligt bør have adgang til fodboldtransmissioner, helst gennem ukodede programmer;

3.  understreger betydningen af de indbyrdes forbundne nationale pyramidestrukturer i den europæiske fodboldsektor, som danner grundlaget for talentudvikling og konkurrence, fordi de nationale ligaer og turneringer også er vejen til europæiske turneringer, og tilføjer, at der må skabes en korrekt balance mellem det nationale grundlag for fodboldsporten og det europæiske niveau for at gøre det muligt for fodboldligaerne og -forbundene at samarbejde effektivt;

4.  fastholder, at fælles salg er afgørende for at beskytte den finansielle solidaritetsmodel i europæisk fodbold; opfordrer til en offentlig debat om og yderligere undersøgelser fra Kommissionens side af, hvorvidt denne model bør anvendes i hele Europa for både europæiske og nationale turneringer, som foreslået i den uafhængige undersøgelse om europæisk sport 2006; anmoder i den forbindelse Kommissionen om at foretage en detaljeret evaluering af den økonomiske og sportslige indvirkning af disse beslutninger om medierettigheder med angivelse af, i hvilket omfang de har haft den tilsigtede virkning;

5.  mener, at et fælles salgssystem i hele Europa giver de nye medier flere muligheder, idet både UEFA eller de nationale forbund og fodboldklubberne vil kunne tilbyde videoindhold fra UEFA's Champions League og de nationale ligaer på internettet og mobiltelefoner under anvendelse af UMTS-teknologien; bemærker, at disse teknologier stadig er på et tidligt stadie, hvorfor det er nødvendigt at kigge på udviklingen i denne sektor igen i den nærmeste fremtid;

6.  mener, at den nuværende økonomiske virkelighed for spilleragenterne kræver, at fodboldens styrende organer på alle planer forbedrer de gældende regler for spilleragenter i samråd med Kommissionen; anmoder i den forbindelse Kommissionen om at forelægge et forslag til direktiv om spilleragenter, der omhandler: nøje standarder og undersøgelseskriterier for udøvelse af hvervet som spilleragent, åbenhed i agenternes transaktioner, et minimum af harmoniserede normer for agenternes kontrakter, et effektivt tilsyns- og disciplinærsystem under de europæiske forvaltningsorganer, indførelse af en "licensordning for agenter" og et agentregister og endelig forbud mod "dobbelt repræsentation" og spillerens betaling af agenterne;

7.  anmoder Kommissionen om at udvikle klare retningslinjer for anvendelse af reglerne for statsstøtte med præcisering af, hvilke former for offentlige tilskud der kan anvendes og udvikles til udførelse af fodboldens sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige opgaver; mener i samme forbindelse, at de nationale ligaer og forbund, UEFA og FIFA ville have fordel af yderligere vejledning fra Kommissionen om anvendelse af EU-retten på de økonomiske aspekter af professionel sport;

8.  anmoder Kommissionen om at præcisere sin holdning til anvendelse af reglerne for statsstøtte i forbindelse med offentlige lokale, regionale eller nationale myndigheders økonomiske tilskud eller andre former for tilskud til opførelse eller modernisering af fodboldstadioner og andre faciliteter;

9.  er af den opfattelse, at transfersystemets særlige natur og regler respekteres fuldt ud på de områder, hvor EU-retten og den nationale lovgivning er gældende; mener imidlertid, at der ikke eksisterer den samme gennemskuelighed, når det gælder internationale transferer; ønsker, at det overvejes, hvorvidt det er muligt at oprette et internationalt organ for økonomisk åbenhed i klubberne, i lighed med Det Internationale Antidopingagentur (WADA), og ser i den forbindelse frem til den kommende Stevens-undersøgelse af transfertransaktioner;

10.  afviser ideen om at oprette endnu et agentur på europæisk plan i form af et europæisk sportsagentur og anser de eksisterende beslutningsorganer og instanser til bilæggelse af tvister for tilstrækkelige;

11.  anmoder UEFA om at inddrage repræsentative organisationer som FIFPro og det europæiske klubforum blandt de respektive aktører, der høres i beslutningsprocessen, og opfordrer Fodboldforbundet til at harmonisere konkurrencevilkårene i Europa ved at skabe ensartede vilkår i overensstemmelse med EU-retten og til at foretage en omfattende og åben strukturundersøgelse med den målsætning at gøre forbundets beslutningsproces helt gennemskuelig;

12.  anmoder Kommissionen og medlemsstaterne om at arbejde tæt sammen med de internationale, europæiske og nationale fodboldmyndigheder for at undersøge konsekvenserne af en eventuel liberalisering af spillemarkedet og overveje foranstaltninger til beskyttelse af de nationale og europæiske fodboldturneringers integritet, herunder henstillingen fra den uafhængige undersøgelse om europæisk sport vedrørende et direktiv om spillevirksomhed;

13.  understreger, at det må sikres, at organer, der er involveret i fodboldsektoren, til fulde overholder bestemmelserne om åbenhed og hvidvaskning af penge.

PROCEDURE

Titel

Professionel fodbolds fremtid i Europa

Procedurenummer

2006/2130(INI)

Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet om tilladelse

CULT

Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON 15.6.2006

Udvidet samarbejde   Dato for meddelelse på plenarmødet

Ordfører(e)   Dato for valg

Eoin Ryan 3.4.2006

Oprindelig(e) ordfører(e)

Behandling i udvalg

23.10.2006

21.11.2006

Dato for vedtagelse

20.12.2006

Resultat af den endelige afstemning

+: -: 0:

34 0 1

Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

Zsolt László Becsey, Pervenche Berès, Sharon Bowles, Udo Bullmann, Elisa Ferreira, Jean-Paul Gauzès, Donata Gottardi, Sophia in 't Veld, Wolf Klinz, Andrea Losco, Astrid Lulling, Cristobal Montoro Romero, Joseph Muscat, John Purvis, Alexander Radwan, Bernhard Rapkay, Dariusz Rosati, Eoin Ryan, Antolín Sánchez Presedo, Manuel António dos Santos, Olle Schmidt, Margarita Starkevičiūtė, Sahra Wagenknecht, Lars Wohlin

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Valdis Dombrovskis, Harald Ettl, Syed Kamall, Werner Langen, Klaus-Heiner Lehne, Alain Lipietz, Jules Maaten, Vladimír Maňka, Thomas Mann, Corien Wortmann-Kool

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Reinhard Rack

Dato for indgivelse

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

...

UDTALELSE fra Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender (23.11.2006)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om professionel fodbolds fremtid i Europa
(2006/2130(INI))

Rådgivende ordfører: Jean-Luc Bennahmias

FORSLAG

Udvalget om Beskæftigelse og Sociale Anliggender opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der fremhæver, at fodbold, både som professionel sport og amatørsport, udgør en integrerende del af Europas identitet og EU-borgerskabet,

B. der understreger, at fodbold spiller en vigtig rolle på det dannelsesmæssige område, eftersom fodboldsporten er en glimrende mulighed for at lære værdier som selvdisciplin, afprøvning af personlige grænser, udholdenhed, holdånd, tolerance og fairplay,

C. der anfører, at foldbold spiller en rolle i kulturel henseende, og at en bys, en regions eller et lands kollektive selvagtelse og stolthed kan afhænge af resultatet af en bestemt kamp,

D. der bemærker, at fodbold har en social funktion og kan betragtes som et nyttigt redskab både til fremme af et bredere samfund, social integration og kulturel forståelse blandt mennesker af forskelligt køn og forskellig race og tro og til bekæmpelse af forskelsbehandling, intolerance, racisme og vold,

E. der fastslår, at fodboldens sociale funktion er truet som følge af udnyttelsen af unge spillere, ulovlig spillevirksomhed, hvidvaskning af penge, vold på stadionerne, racisme, øget brug af præstationsfremmende stoffer, omdannelsen af hovedparten af klubberne til erhvervsvirksomheder og medieselskabers øgede rolle i ejerskabet, og tilføjer, at en samlet tilgang til problemet under inddragelse af sportsmyndighederne og de nationale og europæiske myndigheder er den eneste effektive løsningsmodel,

F. der anfører, at dommen i Bosman-sagen[1] har ændret den oprindeligt positive effekt af dereguleringen i europæisk fodbold i og med, at den har bidraget til at forringe sportens grundlæggende værdier og undergrave solidariteten mellem den professionelle sport og amatørsporten,

G. der gør opmærksom på, at sport i stigende grad indvirker på de forskellige EU-politikker (fri bevægelighed, anerkendelse af faglige kvalifikationer, konkurrencereglerne, sundhedspolitikken og den audiovisuelle politik), og minder om, at det var blevet besluttet at medtage sport i udkastet til forfatningstraktat som et EU-kompetenceområde (artikel 16 og III-182) for at bemyndige EU til at udvikle sportens europæiske dimension,

1. understreger, at professionel fodbold har Den Europæiske Unions oprigtige interesse, navnlig fodboldens sociale og kulturelle aspekter og de værdier, den formidler; anerkender i den forbindelse betydningen af den erklæring, der er vedføjet formandskabets konklusioner fra Det Europæiske Råds møde i Nice den 7., 8. og 9. december 2000, om "de særlige forhold, der kendetegner sporten i Europa og dens sociale funktioner, og som der skal tages hensyn til ved gennemførelsen af de fælles politikker"; gør imidlertid opmærksom på, at både EF-Domstolens retspraksis og EF-traktatens grundlæggende principper finder anvendelse på de kommercielle og beskæftigelsesmæssige aspekter af sport; bemærker, at en ad hoc-situation, når det gælder regulering, giver sporten utilstrækkelig retssikkerhed;

2. bemærker, at professionel fodbold er en økonomisk aktivitet inden for rammerne af EF-traktatens artikel 2 og dermed omfattet af det indre marked; mener, at lovgivningen vedrørende beskæftigelse og sociale anliggender følgelig er gældende fuldt ud for europæisk professionel fodbold;

3. finder, at fodbolden har lidt under, at der ikke findes nogen klar, stabil og forudsigelig retlig ramme; bemærker, at sporten tilmed konfronteres med en lang række retstvister vedrørende lovligheden af dens strukturer og reglementer, som vil kunne sætte spørgsmålstegn ved selve opbygningen af den europæiske sportsmodel; opfordrer derfor Kommissionen, medlemsstaterne og fodboldmyndighederne til i et tæt indbyrdes samarbejde at fastlægge en passende retlig ramme i lyset af den uafhængige rapport om europæisk sport (2006) for at undgå nye retssager og en situation, hvor Domstolen bestemmer professionel fodbolds fremtid i Europa; henstiller, at der i en sådan ramme først og fremmest tages hensyn til sportens særlige karakter og de nødvendige principper til sikring af retfærdighed, solidaritet og dens dannelsesmæssige funktion og skabes harmoniserede regler til fremme af sund konkurrence mellem de forskellige europæiske klubber under lige konkurrencevilkår; er imidlertid af den opfattelse, at professionel fodbold ikke kun skal betragtes ud fra retlige og økonomiske overvejelser, da det sociale og uddannelsesmæssige aspekt også er vigtigt;

4. henstiller til Kommissionen, at den vedtager foranstaltninger, som er forenelige med de europæiske fodboldorganisationers bestræbelser på at opnå, at der foretages samme finansielle kontrol i alle europæiske klubber, navnlig for at skabe åbenhed på det økonomiske område og hindre en ukontrolleret udvikling i regnskaberne og ulige behandling, der fører til konkurrenceforvridning, når det gælder klubbernes økonomiske formåen; anbefaler, at der indføres et udgiftskontrolsystem;

5. henstiller, at der under betegnelsen "Sportsagenturet" oprettes et europæisk agentur for åbenhed i klubbernes finansielle situation bestående af uafhængige jurister og sagkyndige revisorer; foreslår, at et sådant agentur fører tilsyn med samtlige europæiske professionelle klubbers finansielle situation og tildeles reelle sanktionsmuligheder;

6. finder det glædeligt, at FIFPro (Den Internationale Spillerforening for Professionelle Fodboldspillere), UEFA og EPFL (Sammenslutningen af Europæiske Professionelle Fodboldligaer) har taget initiativ til at fremme spillernes rettigheder ved at sikre, at spillerne altid får skriftlige kontrakter med visse minimumskrav;

7. ønsker, at Parlamentet og Kommissionen i samarbejde med de relevante berørte parter foreslår retningslinjer, der anerkender uddannelsescentrenes vigtige rolle, og som giver mulighed for kompensation, således at der sikres en vis lighed mellem klubber, der uddanner spillere, og klubber, der ikke foretager en sådan talentudvikling; foreslår, at medlemsstaterne indfører skattefordele for klubber, hvis uddannelsescentre er godkendt af det kompetente ministerium på grundlag af objektive kriterier og målsætninger; henstiller, at UEFA's forslag vedrørende uddannelse af unge spillere overtages, og støtter de foranstaltninger, UEFA har foreslået for at sikre, at klubberne kan ansætte et minimum af spillere af egen avl; slår til lyd for, at der foretages øgede investeringer i ungdomstræning og uddannelse, og at der sker en udvidelse af de ikke-kommercielle aktiviteter (aktiviteter i lokalsamfundet, kvindehold osv.);

8. tilskynder UEFA og FIFA til at nå frem til en aftale med klubberne om forsikring af spillere, når de deltager på deres respektive landshold;

9. erkender, at det er nødvendigt, at beskæftigelseslovgivningen gennemføres mere effektivt i alle medlemsstater for at sikre, at professionelle spillere får de rettigheder, der tilkommer dem, og opfylder de forpligtelser, som de må påtage sig som arbejdstagere;

10. tilskynder Kommissionen, medlemsstaterne og de berørte parter i sektoren til at sikre bedre beskyttelse af unge spillere og i den forbindelse udvirke, at de ikke er helt afhængige af klubberne, og til at fastlægge regler for deres helbred og deres almene og faglige uddannelse;

11. henstiller, at der indføres en europæisk statut for spilleragenter inden for fodbold og andre sportsgrene samt for sportsklubber, som der føres tilsyn med af et certificeringsorgan, og som muliggør kontrol og harmonisering;

12. mener, at indførelse af europæiske licenser og uddannelsesbeviser for udøvelse af tjenesteydelser inden for professionel sport ville udgøre et betydeligt fremskridt;

13. støtter, at der i hele Europa igen indføres faste kvoter for nationale spillere i deres klubber for at bevare den lokale og nationale identitet - en holdning, der bl.a. deles af FIFA og UEFA, som går ind for, at 6-5-reglen indføres (6 nationale og 5 udenlandske spillere);

14. opfordrer de professionelle klubber til nøje at gennemføre UEFA's nye regel om, at hver professionel klub fra sæsonen 2006-07 skal have mindst fire lokalt udviklede spillere i truppen;

15. opfordrer Kommissionen til at træffe forholdsregler til beskyttelse, pasning og uddannelse af mindreårige for at hindre, at de ender på gaden, hvis de med tiden ikke kommer på hold, og til overholdelse af indvandringslovgivningen, når klubberne erhverver unge talenter i udlandet, især på det afrikanske kontinent og i Østeuropa, for at undgå, at unge spillere udnyttes, og sikre, at de får en passende uddannelse;

16. henstiller, at spillernes kontraktlige og sociale rettigheder fremmes, og foreslår navnlig, at de forskrifter, der vedrører spillerens sociale situation og især kontraktens varighed, fastlæggelse af transfervinduet, muligheden for at bryde kontrakten før dens udløb og godtgørelse til de klubber, der har uddannet spillerne, udfærdiges efter en social dialog med deltagelse af de repræsentative organer for spillerne, klubberne, ligaerne og UEFA; foreslår, at der indføres en ordning, hvorved klubber, der har uddannet en spiller, modtager en godtgørelse, der fastsættes objektivt på grundlag af klubbernes reelle udgifter til uddannelse af spilleren, og at der anvendes en "følgeret" til overholdelse af solidaritetsprincippet; henstiller, at der gennemføres en grundig høring med deltagelse af alle aktører i fodboldens verden med det formål at fastlægge "beskyttede" perioder (en periode, i hvilken en spiller ikke kan skifte klub, eller hvor antallet af transferer er begrænset);

17. opfordrer medlemsstaterne, fodboldorganisationerne og fodboldklubberne til at gå i brechen for arbejdstagernes sundhed og sikkerhed og udvirke, at der tages udgangspunkt i spilleren ved fastlæggelse af turneringsplanen og indføres en øvre grænse for, hvor mange kampe der skal spilles på en sæson, bortset fra landskampe; anmoder Kommissionen om at sikre, at den relevante lovgivning vedrørende sundhed og sikkerhed samt beskæftigelse finder anvendelse på fodboldspillere på samme måde som for alle andre arbejdstagere i EU;

18. henstiller, at forebyggelse og bekæmpelse af doping gøres til et vigtigt indsatsområde for medlemsstaterne; kræver, at der føres en forebyggelses- og bekæmpelsespolitik på internationalt plan i antidopingindsatsen, og understreger, at det er nødvendigt at bekæmpe en ukontrolleret adfærdsudvikling på området gennem kontrolforanstaltninger, forskningsarbejde, sporing af forbudte stoffer og løbende og permanent opfølgning foretaget af uafhængige læger og ved hjælp af oplysningskampagner kombineret med en forebyggelses- og videreuddannelsesindsats; opfordrer de professionelle klubber til at udstede en selvforpligtende erklæring til bekæmpelse af doping og gennem intern kontrol påse, at den overholdes;

19. minder om, at også fodboldspillere i henhold til EU's direktiver har ret til en arbejdsplads fri for racisme, og opfordrer derfor Kommissionen til som opfølgning af Parlamentets erklæring af 14. marts 2006 om bekæmpelse af racisme i forbindelse med fodbold[2], hvori det fordømte alle former for racisme i forbindelse med fodboldkampe både på og uden for banen, at fortsætte indsatsen til bekæmpelse af forskelsbehandling, racisme og vold og at anmode aktørerne i fodboldens verden om at skride ind og opnå strengere sanktioner mod racistiske handlinger og vold, uanset om de begås på banen eller på tribunerne; opfordrer samtidig Kommissionen til i endnu højere grad at tilskynde til udveksling af bedste praksis på dette område; bemærker, at et nøgleinstrument i disse bestræbelser er, at Kommissionen sikrer, at medlemsstaterne til fulde gennemfører Rådets direktiv 2000/43, der forbyder forskelsbehandling på grundlag af race eller etnisk oprindelse;

20. anfører, at merchandising inden for sport og fremstilling af sportsartikler beløber sig til EUR 1 000 000 000 årligt (svarende til en produktion af 40 millioner fodbolde om året); erkender, at børnearbejde og krænkelse af rettighederne med hensyn til sundhed og sikkerhed og arbejdstagerrettighederne er et alvorligt problem; anmoder Kommissionen om aktivt at støtte initiativer og kampagner til bekæmpelse af børnearbejde i erhverv, der er knyttet til fodbold, og undersøge alle politiske og retlige muligheder for at sikre, at alle arbejdstageres, herunder børns, rettigheder respekteres.

PROCEDURE

Titel	Professionel fodbolds fremtid i Europa
Procedurenummer	2006/2130(INI)
Korresponderende udvalg	CULT
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	EMPL 15.6.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Jean-Luc Bennahmias 1.2.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	13.9.2006		4.10.2006	22.11.2006
Dato for vedtagelse	23.11.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	25 3 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Jan Andersson, Roselyne Bachelot-Narquin, Jean-Luc Bennahmias, Alejandro Cercas, Ole Christensen, Derek Roland Clark, Luigi Cocilovo, Jean Louis Cottigny, Harlem Désir, Harald Ettl, Carlo Fatuzzo, Ilda Figueiredo, Joel Hasse Ferreira, Roger Helmer, Stephen Hughes, Sepp Kusstatscher, Jean Lambert, Thomas Mann, Csaba Őry, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Pier Antonio Panzeri, Jacek Protasiewicz, José Albino Silva Peneda, Jean Spautz
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Mihael Brejc, Françoise Castex, Luca Romagnoli, Gabriele Stauner, Patrizia Toia, Anja Weisgerber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

• [1]  Sag C-415/93, Bosman, Sml. 1995 I, s. 4921.
• [2]  Vedtagne tekster, P6_TA(2006)0080.

UDTALELSE fra Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse (25.1.2007)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om professionel fodbolds fremtid i Europa
(2006/2130(INI))

Rådgivende ordfører: Toine Manders

FORSLAG

Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A.  der henviser til EF-Domstolens domme i sagerne Bosman (C-415/93), Walrave (C-36/74), Deliège (C-51/96 og C-191/97), Lehtonen (C-176/96), Meca-Medina (C-519/04 P) og Laurent Piau (C-171/05 P) og i en lang række andre sager,

B.  der gør opmærksom på, at Udvalget om det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse i september 2005 lod gennemføre en undersøgelse med titlen "Professionel sport i det indre marked", og at der desuden er gennemført en uafhængig undersøgelse om europæisk sport,

C.  der fremhæver, at professionel fodbold har en både økonomisk og ikke-økonomisk dimension,

D.  der understreger, at professionel fodbold i denne beslutning altid skal forstås som udøvelse af en økonomisk aktivitet,

E.  der understreger, at de professionelle fodboldklubber og -ligaer også spiller en vigtig social og kulturel rolle i deres lokale og nationale samfund,

F.  der anfører, at professionel fodbold igennem mange årtier har fået en mere og mere international dimension og på tilsvarende måde været påvirket af forskellige internationale regler og love,

G.  der pointerer, at professionel fodbold har et stort indtjeningspotentiale[1] ud over at være et lokalt, nationalt og europæisk sociokulturelt fænomen,

H.  der understreger, at betydningen af de sociale og kulturelle aspekter af professionel fodbold og de traditioner og den historie, der er forbundet med sporten, aldrig bør tilsidesættes i et misforstået forsøg på at se professionel fodbold på topniveau som en ren økonomisk aktivitet,

I.  der påpeger, at de regler og bestemmelser, der udstedes af fodboldens styrende organer, har udviklet sig passivt i modsætning til den praksis, der har fundet sted inden for andre professionelle sportsgrene som f.eks. tennis og cykling, hvor der er sket en proaktiv tilpasning af regulativerne for at tage hensyn til de ændrede markedsforhold,

J.  der gør opmærksom på, at professionel fodbold ikke fungerer som en typisk erhvervssektor, og at dens forskellige aktører, herunder tilhængere, spillere, klubber, ligaer og forbund, ikke optræder som normale forbrugere eller virksomheder,

K.  der pointerer, at en fælleseuropæisk liga inden for professionel fodbold i vid udstrækning er afhængig af samme rammebetingelser for klubberne i de forskellige medlemsstater,

L.  der minder om, at professionelle fodboldklubber og fodboldforbundene ifølge EF-Domstolens retspraksis er økonomiske enheder og dermed er omfattet af fællesskabsretten, når de udøver en økonomisk aktivitet,

M.  der samtidig gør opmærksom på, at de politiske og sportslige myndigheder på nationalt og europæisk plan derfor - ved udvikling af et passende regelsæt - skal sikre, at det ikke skader fodboldsportens forskellige sociale og kulturelle opgaver, når fællesskabsretten anvendes på professionel fodbold,

N.  der anfører, at der i EF-traktaten ikke er hjemmel for fritagelse af professionel fodbold, men at sportsreglementer, som er uadskilleligt forbundet med tilrettelæggelse og korrekt afvikling af sportskonkurrencer og dermed har det konkrete formål at sikre fri kappestrid mellem klubber, ikke er underlagt EU's retsforskrifter, og tilføjer, at de særlige forhold, der kendetegner sporten, og dens sociale rolle er anerkendt i Nice- og Amsterdam-erklæringerne,

O.  der understreger, at ovennævnte retssager og andre sager har vist, at professionel fodbold i praksis påvirkes af forskellige former for lovgivning på forskellige niveauer og fra forskellige kilder, der ofte er indbyrdes modstridende og uoverensstemmende,

P.  der præciserer, at spilvirksomhed ikke er omfattet af anvendelsesområdet for Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/123/EF af 12. december 2006 om tjenesteydelser i det indre marked[2],

Q.  der påpeger, at anvendelse af principperne for det indre marked og konkurrencereglerne på professionel fodbold kan skabe en skadelig retsusikkerhed, hvorfor der må etableres et klart regelsæt, som gør det muligt for sektoren at udvikle sig fuldt ud,

1.  fastslår, at professionel fodbold ikke kun er et omfattende socialt og kulturelt fænomen i Europa, men også har et stort indtjeningspotentiale for en lille minoritet af klubber, som befinder sig i toppen af sportens pyramidestruktur;

2.  erkender endvidere, at de professionelle klubber, der opererer på lavere økonomiske niveauer, udgør en vigtig del af de forskellige europæiske fodboldstrukturer og yder et værdifuldt bidrag til de europæiske fodboldnationers økonomier, traditioner, arv og kultur;

3.  erkender, at det er nødvendigt, at professionel fodbold overholder de regler og reglementer, der er fastsat af forskellige instanser, hvilket skaber tvetydighed inden for en allerede eksisterende gråzone; fastslår, at fællesskabslovgivningen finder anvendelse på professionel fodbold under anerkendelse af de særlige forhold, der kendetegner sporten, men tilføjer, at det også er nødvendigt, at den nationale lovgivning i de enkelte medlemsstater finder anvendelse på professionel fodbold på det nationale plan; bemærker, at anvendelsen af et tredje regelsæt overvåges og kontrolleres af de nationale forbund og af UEFA og FIFA, der er de styrende organer inden for professionel fodbold på henholdsvis europæisk og internationalt plan;

4.  tiltræder Det Europæiske Råds erklæring fra december 2000 om de særlige forhold, der kendetegner sporten i Europa og dens sociale funktioner, hvori der lægges vægt på sportsorganisationernes uafhængighed, og det anerkendes, at sportsorganisationerne har til opgave at tilrettelægge og fremme deres respektive sportsgrene, således som de selv finder det mest hensigtsmæssigt for at nå deres mål;

5.  bemærker, at de styrende organers regler for professionel fodbold enten kan falde uden for EF-traktatens anvendelsesområde eller være omfattet heraf, og at de kan begrundes i traktaten eller erklæres ulovlige på grundlag heraf;

6.  anfører, at det har været til skade for professionel fodbold, at der ikke eksisterer en klar fortolkning af de gældende lovrammer, og at de tilbagevendende sager med anfægtelse af sportens strukturer og reglementer har skabt stor retsusikkerhed; mener, at større retssikkerhed vil hjælpe alle berørte aktører til bedre at udnytte fordelene ved det indre marked;

7.  mener, at det er nødvendigt, at Kommissionen redegør nærmere for de gældende lovrammer, som de anvendes på professionel fodbold, før det er muligt at skabe og fremme retlig stabilitet;

8.  bemærker, at sporten står over for en række presserende udfordringer, navnlig vedrørende forvaltningen af de professionelle klubber, og at disse udfordringer kræver, at EU, medlemsstaterne og fodboldens styrende organer samarbejder;

9.  bemærker, at retspraksis i vid udstrækning har været med til at skabe de lovgivningsmæssige rammer, inden for hvilke professionel fodbold opererer; understreger imidlertid, at der eksisterer en række uløste problemer, som det er nødvendigt at behandle nærmere på fællesskabsplan, og som vedrører UEFA's og FIFA's regulering af professionel fodbold; henstiller i den forbindelse, at der indføres et omkostningskontrolsystem for at sikre balance mellem klubbernes indtægter og udgifter, skabe finansiel stabilitet og undgå unfair konkurrencevilkår; tilføjer, at den tilladte gældsrate bør fastsættes af det pågældende styrende organ i Europa;

10.  fremhæver, at de mest presserende aktuelle spørgsmål i professionel fodbold vedrører de mange foruroligende tilfælde af dårlig forvaltning af en række klubber og tilfælde, hvor dommere eller spillere er indblandet i korruption, samt mistanke om hvidvaskning af penge; henstiller, at de nationale og europæiske politiske myndigheder og sportsmyndigheder gør en energisk indsats for at skabe mere åbenhed og god forvaltningspraksis i europæisk professionel fodbold;

11.  anerkender til enhver tid, at spørgsmål, der vedrører professionel fodbolds generelle organisation og regler, bedst behandles af fodboldmyndighederne, og at EU kun bør engagere sig i de tilfælde, hvor det er nødvendigt;

12.  er af den opfattelse, at fodboldens nationale dimension på både klubniveau og landsholdsniveau udgør et af de mest populære aspekter af sporten; anfører, at pyramidestrukturen i fodbold i virkeligheden er med til at fastholde tilhængernes interesse for de nationale og europæiske turneringer; mener, at ethvert forsøg på at fjerne det nationale element fra fodbolden kunne bringe de nationale turneringer og landsholdskampene og i sidste ende turneringer som f.eks. VM i fare, og finder derfor, at alle tiltag på EU-niveau, som kunne fjerne det nationale element, bør undgås, da det ville skade sporten;

13.  erkender vigtigheden af varemærker inden for sportsbranchen, så længe de ikke anvendes til at hæmme de frie varebevægelser;

14.  bemærker, at definitionen af personer, der leverer en serviceydelse inden for den professionelle sportsverden, ikke kun dækker personer, der har tilknytning til en organisation (klub) i kraft af en ansættelseskontrakt, men også personer, som frit kan levere deres ydelser i hele EU;

15.  fremhæver vigtigheden af gensidig anerkendelse af faglige kvalifikationer, der er erhvervet i en anden medlemsstat, for at muliggøre fri bevægelighed for arbejdstagere og frihed til at levere serviceydelser i EU, som fastsat i EF-traktaten;

16.  mener, at indførelse af europæiske licenser og kvalifikationsbeviser i forbindelse med levering af serviceydelser inden for den professionelle sportsverden ville være et stort skridt fremad;

17.  påpeger, at der ofte er stor forskel på udbud af og efterspørgsel efter billetter til store fodboldbegivenheder, hvilket er til gavn for sponsorerne, men ufordelagtigt for forbrugerne; understreger, at der skal tages fuldt hensyn til forbrugernes interesser ved fordelingen af billetter, og at det på alle planer skal sikres, at billetsalget er ikke-diskriminerende og afvikles fair, men erkender samtidig, at fordelingen af billetter om fornødent kan begrænses til medlemmer af fanklubber, rejseklubber eller lignende ordninger, hvor medlemskabet er baseret på ikke-diskrimination;

18.  anfører, at tv-transmissioner af sportsbegivenheder i stadig højere grad kodes og sendes som betalings-tv, og at mange forbrugere derfor ikke har adgang til de pågældende begivenheder; kræver, at langt hovedparten af forbrugerne sikres adgang til større fodboldbegivenheder gennem gratis tv-transmission; støtter princippet om kollektivt salg af fjernsynsrettigheder for at opnå en retfærdig fordeling af denne betydelige økonomiske indtægtskilde;

19.  opfordrer UEFA og FIFA til nøje at gennemgå deres regler og reglementer for at afgøre, hvorvidt de er vedtaget på åben og demokratisk vis, og om de er nødvendige og velegnede til opfyldelse af de legitime mål, de søger at forfølge; henstiller, at fodboldforbundene forsikrer spillerne, når de spiller landskampe;

20.  går ind for, at reglen om frigivelse af spillere til landskampe opretholdes for at tvinge klubberne til at frigive deres spillere, uden at de er berettiget til kompensation;

21.  anmoder Kommissionen om at afklare reglerne for statsstøtte i fodboldverdenen for at bevare og udvikle det offentliges finansiering af fodboldens sociale, kulturelle og uddannelsesmæssige opgaver;

22.  gentager sine betænkeligheder ved den ovennævnte aktuelle udvikling, der skyldes, at ledelsesstrukturen i professionel fodbold og de lovgivningsmæssige rammer på EU-plan og på nationalt plan ikke harmonerer; finder, at der bør træffes afgørelser på det laveste niveau i overensstemmelse med subsidiaritetsprincippet;

23.  beklager, at de bindende elementer inden for professionel fodbold på det sociokulturelle område er under konstant pres som følge af denne udvikling;

24.  konkluderer, at der foreligger følgende muligheder til imødegåelse af ovennævnte betænkeligheder:

a)  sektoren i sin helhed udelukkes fra EF-traktatens anvendelsesområde

b)  man forholder sig passivt og lader EF-Domstolen skabe fremtiden for professionel        fodbold i Europa ved hjælp af uhensigtsmæssige domme

c)  Europa-Parlamentet og Kommissionen bistår i samarbejde med de berørte lokale, nationale, europæiske og internationale parter og i lyset af den uafhængige undersøgelse om europæisk sport med vejledning for at bidrage til etablering af retssikkerhed inden for sektoren;

25.  anbefaler den tredje valgmulighed for EU's rolle i sportssektoren; minder om, at EU's inddragelse bør baseres på fuldstændig overholdelse af subsidiaritetsprincippet; anerkender værdien af den uafhængige undersøgelse om europæisk sport; ønsker i den forbindelse at se Kommissionen i en mere aktiv rolle; understreger, at det for at sikre ens konkurrencevilkår for fodboldklubber på europæisk plan er af største vigtighed, at Kommissionen udtrykkeligt gør rede for sin holdning til dette spørgsmål og dermed også skaber retssikkerhed for alle berørte parter;

26.  opfordrer derfor Kommissionen til at bistå med vejledning til løsning af problemerne på det økonomiske og lovgivningsmæssige område i professionel fodbold, samtidig med at det til enhver tid anerkendes, at spørgsmål, der vedrører professionel fodbolds generelle organisation og regler, bedst behandles af fodboldmyndighederne, og at EU kun bør engagere sig i de tilfælde, hvor det er nødvendigt.

PROCEDURE

Titel	Professionel fodbolds fremtid i Europa
Procedurenummer	2006/2130(INI)
Korresponderende udvalg	CULT
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	IMCO 15.6.2006
Udvidet samarbejde – dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Toine Manders 4.9.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	21.3.2006	3.5.2006	19.6.2006	5.10.2006	24.1.2007
Dato vedtaget	24.1.2007
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	33 2 0
Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer	Georgi Bliznashki, Gabriela Cretu, Janelly Fourtou, Evelyne Gebhardt, Małgorzata Handzlik, Malcolm Harbour, Christopher Heaton-Harris, Anna Hedh, Edit Herczog, Alexander Lambsdorff, Kurt Lechner, Arlene McCarthy, Toine Manders, Manuel Medina Ortega, Bill Newton Dunn, Zita Pleštinská, Guido Podestà, Zuzana Roithová, Luisa Fernanda Rudi Ubeda, Heide Rühle, Christel Schaldemose, Andreas Schwab, Ovidiu Ioan Silaghi, József Szájer, Marianne Thyssen, Jacques Toubon, Bernadette Vergnaud, Barbara Weiler, Glenis Willmott
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Alexander Alvaro, Benoît Hamon, Joel Hasse Ferreira, Ian Hudghton, Filip Kaczmarek, Véronique Mathieu, Maria Matsouka, Angelika Niebler, Marc Tarabella, Anja Weisgerber
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

• [1]  Ifølge Deloittes undersøgelse fra 2006, "Football Money League, changing of the guard", udgjorde indtægterne hos de 20 største professionelle fodboldklubber i Europa tilsammen over EUR 3 000 000 000.
• [2]  EUT L 376 af 27.12.2006, s. 36.

UDTALELSE fra Retsudvalget (22.11.2006)

til Kultur- og Uddannelsesudvalget

om professionel fodbolds fremtid i Europa
(2006/2130(INI))

Rådgivende ordfører: Maria Berger

FORSLAG

Retsudvalget opfordrer Kultur- og Uddannelsesudvalget, som er korresponderende udvalg, til at indarbejde følgende forslag i det beslutningsforslag, det vedtager:

A. der anfører, at den gældende primære ret i Fællesskabet ikke tillægger Fællesskabet kompetence inden for sport generelt eller professionel fodbold specielt, men at begge områder heller ikke er fritaget fra anvendelsesområdet, og tilføjer, at det bl.a. af EF-Domstolens retspraksis og af Kommissionens afgørelser fremgår, at især følgende områder indvirker på sport og professionel fodbold: forbuddet mod forskelsbehandling i EF-traktatens artikel 12, arbejdskraftens frie bevægelighed i traktatens artikel 39, etableringsretten og den frie udveksling af tjenesteydelser i henholdsvis artikel 43 og artikel 49, konkurrencereglerne i artikel 81-87 og bestemmelserne om beskæftigelses- og socialpolitikken,

     -    der bemærker, at erklæringerne til Amsterdam-traktaten fra 1997 og erklæringen fra Det Europæiske Råds møde i Nice i år 2000 ikke har ændret ved denne retssituation, og at dette heller ikke har været hensigten,

B.  der er af den opfattelse, at sportens særlige kendetegn, som der er taget hensyn til i Amsterdam-traktaten, Nice-erklæringen og EF-Domstolens retspraksis, bør anerkendes i afgørelser og retsforskrifter på alle regeringsniveauer, men at det samtidig også bør fastslås, at der føres tilsyn og kontrol med de nationale fodboldforbunds, UEFA's og FIFA's samt professionel fodbolds nationale, europæiske og internationale organisationers anvendelse af de forskellige regelsæt,

C. der fastslår, at der heller ikke i den sekundære ret systematisk tages hensyn til professionel fodbolds særlige krav, hvilket især gælder reglerne for anerkendelse af træneruddannelser og tildeling af licenser til trænere, spilleragenter og ikke-EU-spillere; der fremhæver, at det i den uafhængige undersøgelse om europæisk sport kræves, at EU's lovgivningsmyndighed inddrages på følgende problemområder i forbindelse med professionel fodbold: hvidvaskning af penge, bedrageri i forbindelse med spil og tipning, udnyttelse af unge spillere og ulovlige spillerhandler, regulering af lotteri og spillevirksomhed, hvis de nationale monopoler skulle blive ophævet, og bekæmpelse af racisme og hooliganisme samt billetsalg på det sorte marked,

D. der fremhæver, at berøringsfladen med EU-retten er udvidet med den øgede professionalisering og kommercialisering af sporten generelt og fodbolden specielt, hvilket også fremgår af, at der verserer et stigende antal sager ved EF-Domstolen og Kommissionen,

     -    der tilføjer, at problemet med retsusikkerhed dermed er øget betydeligt, og at det i stigende grad føles utilfredsstillende af de berørte sektorer, at der udelukkende handles fra sag til sag, hvilket også er dokumenteret i den netop offentliggjorte uafhængige undersøgelse om europæisk sport 2006, der er bestilt af en række af EU-medlemsstaternes sportsministre,

     -    der i den forbindelse påpeger, at den eksisterende retsusikkerhed er problematisk ikke kun med hensyn til de økonomiske aspekter, men navnlig også hvad angår fodboldens sociale, kulturelle og pædagogiske opgaver, og at det således er uklart, om UEFA's regel om et minimumsantal af spillere af egen avl, som er yderst vigtig for udviklingen af unge spillere, ville kunne erklæres i overensstemmelse med traktatens artikel 12 af Domstolen,

E.  der konstaterer, at der i Domstolens retspraksis sondres mellem sportslige og økonomiske forskrifter for professionel fodbold: sportslige regler kan falde uden for traktatens anvendelsesområde, mens økonomiske bestemmelser enten kan være omfattet af traktatens anvendelsesområde eller falde udenfor og således enten kan retfærdiggøres eller forbydes på grundlag af traktaten,

F.  der fastslår, at det er rent sportslige regler, som er gældende for udtagelse af landshold[1] eller for forbundenes udtagelse af deltagere til store internationale turneringer og konkurrencer[2], og at disse regler i sagens natur ikke er omfattet af anvendelsesområdet for traktatens artikel 39 og 49; der tilføjer, at der til disse regler også hører "spillereglerne" i snæver forstand, som f.eks. reglerne for, hvor længe en kamp skal vare, og hvor mange spillere der må benyttes, og bestemmelserne om, hvordan sportsarrangementer og mesterskaber skal tilrettelægges og afvikles, da sporten kun kan eksistere og fungere på grundlag af fastlagte regler; der understreger, at denne indskrænkning i anvendelsesområdet for de nævnte bestemmelser i traktaten imidlertid ikke må række videre end formålet hermed[3], og anfører, at de samme principper gælder i forbindelse med traktatens artikel 81 und 82,

G. der er af den opfattelse, at de personer, som idrætsretlige forholdsregler og afgørelser er møntet på, først og fremmest er underlagt den nationale lovgivning, som skal beskytte deres retsstilling, hvorfor det i betragtning af de nationale domstoles absolutte institutionelle forrang, der betyder, at de ikke er underlagt nogen begrænsning af deres forfatningsmæssige rettigheder, ikke er muligt at udlægge idrætsorganisationernes uafhængighed på en sådan måde, at retsbeskyttelse udelukkende henhører under deres kompetence,

H. der anfører, at valget af domstolskompetence (national eller sportslig) ikke kan baseres på en forudgående aftale, der indebærer, at fremtidige tvister udelukkende indbringes for føderale instanser og/eller voldgiftsdomstole, men skal være resultatet af parternes frie valg, efter at tvisten er opstået,

I.   der imidlertid mener, at de ordinære retsinstanser er kompetente, når tvister, der drejer sig om disciplinærstraffe, som sportsdomstolene har idømt medlemmer af idrætsforbundene - også selv om straffen skyldes overtrædelse af den rent tekniske side af sportsreglerne - er så omfattende, at de medfører en reel og klar sanktion eller tab af medlemmets subjektive status; der fastslår, at ikke kun frakendelse af en idrætsforenings medlemskab af et forbund, men også ekskludering fra en bestemt turnering ligger uden for den begrebsmæssige, ontologiske og indholdsmæssige ramme, der kendetegner sportens uafhængighed, af den simple, men afgørende grund, at der er tale om sanktionsforanstaltninger, der nødvendigvis og ubestrideligt er omfattet af de generelle retsregler og ikke kun de interne idrætsretlige bestemmelser, eftersom sanktionerne frakender beføjelser og dermed subjektive rettigheder, som indgår i idrætsforeningernes almindelige vedtægter og dermed hindrer dem i at opfylde den målsætning, som er fastlagt i vedtægterne,

J.   der gør opmærksom på, at retsusikkerheden også bevirker, at det ikke er klart, hvilken grad af uafhængighed, selvforvaltende organisationer som f.eks. UEFA råder over, hvorvidt de ved udøvelsen af deres selvforvaltningsret og deres reguleringsopgaver er bundet af visse grundsætninger i EU-retten (ikke-forskelsbehandling, forholdsmæssighed, demokratiske procedurer og retsstatsprincip samt beskyttelse af spillernes rettigheder), og hvorvidt det fører til en interessekonflikt eller misbrug af en bestemt stilling, når de optræder som både reguleringsmyndighed og økonomisk aktør på samme marked,

     -    der understreger, at EU-rettens forrang og adgangen til medlemsstaternes og EU's ordinære retssystem også skal garanteres på sportens område,

K. der betoner, at europæisk fodbold også i ordets økonomiske og retlige forstand har brug for ensartede vilkår for internationale kampe og turneringer, men at sådanne vilkår ikke eksisterer som følge af medlemsstaternes forskelligartede regler, f.eks. når det gælder salg af tv-rettigheder (i fællesskab eller individuelt), betingelser for offentlige tv-stationers gratis transmission, forskellige statslige og lokale tilskudsordninger og skatteregler, anerkendelse af spillere fra tredjelande, forskellig licenspraksis og retningslinjer for ejerskab til og ledelse af klubber - forhold, som også påvirker afviklingen af de sportslige turneringer og konkurrencer i alvorlig grad

     -    der fremhæver, at EU-rettens gyldighed har haft positiv virkning for de professionelle spilleres rettigheder, især Domstolens dom i Bosman-sagen, men at omkring 50 % af de professionelle fodboldspillere i Europa ifølge oplysninger fra FIFPro[4] samtidig ikke har nogen ansættelseskontrakt med deres klub, og mange ansættelses- og uddannelseskontrakter på dette område er juridisk problematiske,

     -    der understreger, at forfatningstraktatens artikel om sport (artikel III-282), der ikke blev indføjet af EU-konventet, men af regeringskonferencen, deler samme uvisse skæbne som forfatningstraktaten selv, og tilføjer, at den allerede fortolkes på mange forskellige måder, og at den også er problematisk, fordi professionel fodbold i dag i vid udstrækning er en økonomisk aktivitet, og EU-rettens gyldighed på området ikke bør afvises med henvisning til "frivillige strukturer" og samfundsmæssige og uddannelsesmæssige opgaver, og mener, at artiklen generelt ikke er tilstrækkelig til at øge retssikkerheden,

     -    der finder det nødvendigt, at europæisk fodbold, der i sin natur er baseret på nationalitetsprincippet, skaber en harmonisk balance mellem det nationale grundlag for sporten og det europæiske plan for at gøre det muligt for fodboldligaerne og fodboldforbundene at samarbejde effektivt,

L.  der fastslår, at sportsaktiviteter, som det fremgår af Domstolens retspraksis, navnlig falder ind under henholdsvis artikel 39ff. og 49ff. i traktaten[5], når aktiviteten har karakter af en afhængig erhvervsmæssig beskæftigelse eller en tjenesteydelse mod vederlag,

M. der fastslår, at bestemmelser om betaling af transferbeløb ved klubskifte (transferregler) eller om begrænsning af det antal professionelle spillere fra andre lande, som klubberne kan benytte i kampene (regler om spillertruppernes sammensætning), eller bestemmelser, som fastlægger forskellige transferfrister for spillere fra andre medlemsstater (regler for åbning af transfervinduet) uden objektive, rent sportslige grunde eller ud fra spillernes forskelligartede situation, er omfattet af anvendelsesområdet for henholdsvis artikel 39ff. og 49ff. i traktaten og er underkastet de forbud, der udstedes i henhold til disse artikler[6],

N. der anfører, at de principper, som følger af retspraksis på det område, der vedrører anvendelse på sportens regler af fællesskabsbestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed og fri udveksling af tjenesteydelser, også gælder i forbindelse med traktatens konkurrenceregler, og tilføjer, at disse sportsregler ved eventuel krænkelse af ovennævnte friheder kan omfattes af proceduren i traktatens artikel 81 og 82,

O. der er af den opfattelse, at traktatens anvendelsesområde ikke er gældende for de rent sportslige forskrifter, dvs. regler vedrørende spørgsmål, som udelukkende er af sportslig interesse og som sådanne ikke har noget at gøre med en økonomisk aktivitet[7], og fastslår, at disse forskrifter, der angår sportsbegivenheders særlige natur og kontekst, er relateret til tilrettelæggelsen og den korrekte afvikling af sportsbegivenheder og ikke kan betragtes som en i indskrænkning i fællesskabsbestemmelserne om arbejdskraftens frie bevægelighed og fri udveksling af tjenesteydelser,

P.  der opfordrer Kommissionen til at rådgive om de retlige rammevilkår for europæisk fodbold og at bidrage til øget retssikkerhed på området,

Q. der mener, at EU-traktaterne, selv om der ikke foreligger nogen specifik lovgivningskompetence på sportsområdet, indeholder en lang række instrumenter, som kunne finde anvendelse inden for rammerne af en handlingsplan, f.eks.:

     -    Europa-Parlamentets og Rådets direktiver, når det gælder licens til ikke-EU-spillere,    beskyttelse af unge spillere og spilleragenternes rolle,

     -    gruppefritagelser for forskellige aspekter af konkurrencelovgivningen, f.eks.      marketingaftaler og tilskud,

     -    direktiver fra Kommissionen i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 211 om anvendelse af konkurrencereglerne, i hvilken forbindelse det også bør undersøges, om idrætsorganisationer kan udføre tjenesteydelser af almen økonomisk interesse, jf. traktatens artikel 86,

     -    instrumenter inden for rammerne af den sociale dialog, navnlig for spørgsmål vedrørende spillernes rettigheder,

     -    henstillinger til medlemsstaterne om ophævelse af nationale forskelle (f.eks. til fordel for centrale marketingordninger),

     -    rammeafgørelser fra Rådet, f.eks. til bekæmpelse af en række kriminelle forhold,

R.  der opfordrer Kommissionen til at tage hensyn til de forslag, der er indeholdt i denne betænkning, når den forbereder handlingsplanen, at inddrage Europa-Parlamentet fuldt ud i udarbejdelsen og gennemførelsen heraf og også at høre idrætsorganisationerne, spillerforeningerne og alle andre aktører,

S.  der ikke finder det nødvendigt, at der oprettes et særligt EU-sportsagentur,

T.  der er af den opfattelse, at fodboldorganisationerne frit skal kunne forvalte deres sport i de tilfælde, hvor deres forskrifter er af ren sportslig karakter, men at restriktioner, der fastlægges ved forskrifterne, skal være forholdsmæssige, dvs. begrundede og nødvendige for at nå de pågældende sportslige målsætninger,

U. der er af den opfattelse, at det for fodbolden er nødvendigt, at konkurrenterne er indbyrdes afhængige, og at der er uvished om resultaterne af kampene og turneringerne, hvilket sportsorganisationerne kunne anvende som begrundelse for at indføre en særlig ramme for produktion og salg af sportsbegivenheder på markedet; der mener imidlertid, at sådanne særlige forhold ikke berettiger til, at enhver økonomisk aktivitet, der udspringer af professionel fodbold, automatisk undtages fra Fællesskabets konkurrenceregler, fordi fodboldens økonomiske aktiviteter får stigende betydning,

V. der mener, at fællesskabsretten - særlig bestemmelserne om det indre marked og konkurrencereglerne - finder anvendelse i de tilfælde, hvor fodbold giver anledning til en økonomisk eller kommerciel aktivitet,

W. der finder, at EU klart bør tilkendegive, hvilke "sportsforskrifter" der uden videre er forenelige med fællesskabsretten, og på hvilke "sportsrelaterede forskrifter" fællesskabsretten finder anvendelse,

X. der er af den opfattelse, at bør indføres en høringsproces mellem EU-institutionerne og de europæiske fodboldmyndigheder for at skabe et instrument, der gøre det muligt at stadfæste, hvilke sportsregler og -procedurer der falder uden for fællesskabsretten, og hvilke der er omfattet heraf; der mener, at en sådan høringsproces kunne give anledning til en formel rammeaftale mellem EU og UEFA.

PROCEDURE

Titel	Professionel fodbolds fremtid i Europa
Procedurenummer	2006/2130(INI)
Korresponderende udvalg	CULT
Udtalelse fra   Dato for meddelelse på plenarmødet	JURI 15.6.2006
Udvidet samarbejde - Dato for meddelelse på plenarmødet
Rådgivende ordfører   Dato for valg	Maria Berger 30.5.2006
Oprindelig rådgivende ordfører
Behandling i udvalg	11.9.2006		3.10.2006	21.11.2006
Dato for vedtagelse	21.11.2006
Resultat af den endelige afstemning	+: –: 0:	21 0 0
Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer	Maria Berger, Carlo Casini, Rosa Díez González, Giuseppe Gargani, Klaus-Heiner Lehne, Katalin Lévai, Antonio López-Istúriz White, Achille Occhetto, Aloyzas Sakalas, Gabriele Stauner, Andrzej Jan Szejna, Diana Wallis, Jaroslav Zvěřina
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere	Nicole Fontaine, Jean-Paul Gauzès, Othmar Karas, Eva Lichtenberger, Arlene McCarthy, Manuel Medina Ortega
Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2	Sharon Bowles, Albert Deß, Ewa Klamt
Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)	...

• [1]  Jf. sag 36/74, præmis 8, og sag 13/76, præmis 14.
• [2]  Jf. forenede sager C-51/96 og C-191/97, Deliège, Samling af Afgørelser 2000 I, s. 2549, præmis 64.
• [3]  Jf. sag 36/74, præmis 9, sag 13/76, præmis 15, sag C-415/93, præmis 76 og 127, forenede sager C51/96 og C-191/97, præmis 43, og sag C-176/96, præmis 34.
• [4]  Fédération Internationale des Footballeurs Professionnels (professionelle fodboldspilleres internationale spillerforening).
• [5]  Jf. sag 36/74, Walrave og Koch, Sml. 1974, s. 1405, præmis 5, sag 13/76, Donà, Sml. 1976, s. 1333, præmis 12 og 13, og sag C-415/93, Bosman m.fl., Sml. 1995 I, s. 4921, præmis 73.
• [6]  Jf. domme i sagerne C-415/93, præmis 114 og 137, C-176/96, Lehtonen, Sml. 2000 I, s. 2681, præmis 60, og C-438/00, Deutscher Handballbund, Sml. 2003 I, s. 4135, præmis 56-58.
• [7]  Jf. sag 36/74, præmis 8.

PROCEDURE

Titel

Professionel fodbolds fremtid i Europa

Procedurenummer

2006/2130(INI)

Korresponderende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet   om tilladelse

CULT 15.6.2006

Rådgivende udvalg   Dato for meddelelse på plenarmødet

ECON 15.6.2006

EMPL 15.6.2006

IMCO 15.6.2006

JURI 15.6.2006

Ingen udtalelse(r)   Dato for afgørelse

Udvidet samarbejde   Dato for meddelelse på plenarmødet

Ordfører(e)   Dato for valg

Ivo Belet 13.2.2006

Oprindelig(e) ordfører(e)

Behandling i udvalg

11.9.2006

9.10.2006

27.11.2006

Dato vedtaget

29.1.2007

Resultat af den endelige afstemning

+ - 0

27 2 2

Til stede ved den endelige afstemning – medlemmer

Christopher Beazley, Ivo Belet, Guy Bono, Marie-Hélène Descamps, Jolanta Dičkutė, Věra Flasarová, Milan Gaľa, Ovidiu Victor Ganţ, Claire Gibault, Vasco Graça Moura, Lissy Gröner, Sándor Kónya-Hamar, Manolis Mavrommatis, Ljudmila Novak, Doris Pack, Zdzisław Zbigniew Podkański, Christa Prets, Karin Resetarits, Pál Schmitt, Gheorghe Vergil Şerbu, Nikolaos Sifunakis, Hannu Takkula, Helga Trüpel, Henri Weber, Thomas Wise, Tomáš Zatloukal

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

Emine Bozkurt, Erna Hennicot-Schoepges, Mary Honeyball, Reino Paasilinna, Grażyna Staniszewska, Jaroslav Zvěřina

Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

Toine Manders, Raimon Obiols i Germà, Gérard Onesta

Dato for indgivelse

13.2.2007

Bemærkninger (foreligger kun på ét sprog)

35 Members present but only 31 votes as the quote of the respective political groups were fulfilled.