BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område

    22.3.2007 - (KOM(2004)0718 – C6–0154/2004 – 2004/0251(COD)) - ***I

    Retsudvalget
    Ordfører: Arlene McCarthy

    Procedure : 2004/0251(COD)
    Forløb i plenarforsamlingen
    Dokumentforløb :  
    A6-0074/2007
    Indgivne tekster :
    A6-0074/2007
    Forhandlinger :
    Vedtagne tekster :

    FORSLAG TIL EUROPA-PARLAMENTETS LOVGIVNINGSMÆSSIGE BESLUTNING

    om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område

    (KOM(2004)0718 – C6–0154/2004 – 2004/0251(COD))

    (Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling)

    Europa-Parlamentet,

    –       der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2004)0718)[1],

    –       der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 61, litra c), og artikel 67, stk. 5, (C6‑0154/2004),

    –       der henviser til forretningsordenens artikel 51,

    –       der henviser til betænkning fra Retsudvalget og udtalelse fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (A6–0074/2007),

    1.      godkender Kommissionens forslag som ændret;

    2.      anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst;

    3.      pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen.

    Kommissionens forslagÆndringsforslag

    Ændringsforslag 1

    Betragtning 2

    (2) Med hensyn til bedre adgang til domstolene og tilsvarende organer i Europa udtalte Det Europæiske Råd på sit møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999, at medlemsstaterne bør indføre alternative udenretslige procedurer.

    (2) Domstolsadgang er et grundlæggende princip, og med henblik på at sikre bedre adgang til domstolene og tilsvarende organer i Europa udtalte Det Europæiske Råd på sit møde i Tammerfors den 15. og 16. oktober 1999, at medlemsstaterne bør indføre alternative udenretslige procedurer.

    Ændringsforslag 2

    Betragtning 5 a (ny)

     

    (5a) Dette direktiv finder også anvendelse på mægling i forbrugersager. Der bør derfor tages højde for de særlige forhold, der gør sig gældende ved mægling i forbrugersager. Direktivet bør navnlig indarbejde principperne i Kommissionens henstilling 2001/310/EF af 4. april 2001 om principper for udenretslige organer til mindelig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet1.

     

    ___________________

    1 EFT L 109 af 19.4.2001, s. 56.

    Begrundelse

    Den nuværende lovgivning om mægling i forbrugersager består af to henstillinger fra Kommissionen, som fastsætter et antal principper, som udenretslige organer til alternativ tvistbilæggelse bør opfylde (henstilling 1998/257 og henstilling 2001/310). Disse principper er af stor betydning for, at alternativ tvistbilæggelse på forbrugerområdet kan blive en succes. De principper med hensyn til gennemsigtighed, uvildighed, effektivitet og billighed, der er indeholdt i henstilling 2001/310, bør derfor indarbejdes i direktivforslaget.

    Ændringsforslag 3

    Betragtning 6

    (6) Mægling kan muliggøre billig og hurtig udenretslig konfliktløsning på det civil- og handelsretlige område gennem processer, der er skræddersyet til parternes behov. Når aftaler er indgået gennem mægling, er der større sandsynlighed for, at de efterleves frivilligt, og at der opretholdes et venskabeligt og holdbart forhold mellem parterne. Disse fordele er endnu mere udtalte i situationer med grænseoverskridende elementer.

    (Vedrører ikke den danske tekst)

    Begrundelse

    (Vedrører ikke den danske tekst).

    Ændringsforslag 4

    Betragtning 7 a (ny)

     

    (7a) Medlemsstaterne tilskyndes til også at anvende bestemmelserne i dette direktiv på indenlandske sager med det formål at fremme det indre markeds funktion. Den kendsgerning, at bestemmelserne i dette direktiv kun finder anvendelse på sager med grænseoverskridende virkninger, bør ikke føre til en begrænsning af gældende bestemmelser i national lovgivning om fuldbyrdelse af aftaler, der er indgået gennem mægling, fortroligheden i forbindelse med mæglingen eller mæglingens virkning på forældelses- og rettighedsfortabelsesfrister, også i sager, der ikke er dækket af direktivet.

    Ændringsforslag 5

    Betragtning 8

    (8) Dette direktiv bør omfatte processer, hvor to eller flere parter i en tvist bistås af en mægler med henblik på at nå frem til en mindelig aftale om bilæggelse af tvisten, men det skal ikke omfatte processer, hvor sagen pådømmes, såsom voldgift, ombudsmandsordninger, forbrugerklageordninger og ekspertvurderinger, eller processer, som administreres af organer, der udsteder en formel henstilling, uanset om denne er juridisk bindende eller ej, med hensyn til løsningen af tvisten.

    (8) Dette direktiv bør omfatte processer, hvor to eller flere parter i en grænseoverskridende tvist bistås af en mægler med henblik på at nå frem til en mindelig aftale om bilæggelse af tvisten, men det skal ikke omfatte processer såsom forhandlinger forud for indgåelse af kontrakter eller processer, hvor sagen pådømmes, såsom voldgift, forligsmandsordninger, ombudsmandsordninger, forbrugerklageordninger og ekspertvurderinger, eller processer, som administreres af organer, der udsteder en formel henstilling, uanset om denne er juridisk bindende eller ej, med hensyn til løsningen af tvisten. Tilfælde, hvor en domstol henviser parterne til mægling, eller hvor national lov foreskriver mægling, bør også være omfattet, selv om princippet fortsat er, at mægling er en frivillig proces, og national lovgivning, der gør anvendelse af mægling obligatorisk eller til genstand for incitamenter eller sanktioner, bør ikke forhindre parterne i at udøve deres ret til adgang til domstolssystemet.

     

    Yderligere bør mægling, der ledes af en dommer, der ikke er ansvarlig for en eventuel retssag i forbindelse med den tvist eller de tvister, som mæglingen vedrører, være omfattet af direktivets anvendelsesområde. Direktivet omfatter dog ikke domstolens eller dommerens forsøg på at bilægge en tvist under en retssag om den pågældende tvist eller sager, hvor domstolen eller dommeren anmoder om bistand eller råd fra en kompetent person.

    Ændringsforslag 6

    Betragtning 9

    (9) Der er behov for et minimum af kompatibilitet mellem de civile retsplejeregler med hensyn til mæglingens virkning på forældelsesfrister og med hensyn til, hvordan mæglerens tavshedspligt vil blive beskyttet under en eventuel senere retssag. Muligheden for, at domstolen kan henvise parterne til mægling, bør også være omfattet, samtidig med, at princippet om, at mægling er en frivillig proces, fastholdes.

    (9) I betragtning af betydningen af fortrolighed i mæglingsprocessen er der behov for et minimum af kompatibilitet mellem de civile retsplejeregler med hensyn til, hvordan fortroligheden i forbindelse med mæglingen vil blive beskyttet under en eventuel senere retssag på det civile og handelsretlige område eller under en mæglingsproces. Muligheden for, at domstolen kan henlede parternes opmærksomhed på mægling, bør også være omfattet samtidig med, at princippet om, at mægling er en frivillig proces, fastholdes. Der er også behov for et minimum af kompatibilitet mellem de civile retsplejeregler med hensyn til mæglingens virkning på forældelses- og rettighedsfortabelsesfristen.

    Ændringsforslag 7

    Betragtning 10

    (10) Mægling bør ikke betragtes som et dårligt alternativ til retssager i den forstand, at fuldbyrdelsen af de indgåede aftaler afhænger af parternes velvilje. Det er derfor nødvendigt at sikre, at alle medlemsstaterne indfører en procedure, hvorigennem en indgået aftale kan bekræftes af en domstol eller en offentlig myndighed i en dom, en afgørelse eller et bekræftet dokument.

    (10) Mægling bør ikke betragtes som et dårligt alternativ til retssager i den forstand, at fuldbyrdelsen af de indgåede aftaler afhænger af parternes velvilje. Det er derfor nødvendigt at sikre, at parterne i en skriftlig tvistbilæggelsesaftale kan kræve, at dens indhold fuldbyrdes, forudsat at fuldbyrdelse af et sådant indhold er muligt i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvortil anmodningen om fuldbyrdelse rettes. Indholdet af en indgået aftale kan gøres eksigibelt af en domstol eller en anden kompetent myndighed i en dom eller en afgørelse eller af et bekræftet dokument i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor anmodningen er fremsat.

    Ændringsforslag 8

    Betragtning 11

    (11) En sådan mulighed vil sikre, at en aftale kan anerkendes og fuldbyrdes i hele EU på de betingelser, som er fastlagt i fællesskabsinstrumenterne for gensidig anerkendelse og fuldbyrdelse af domme og afgørelser.

    (11) Indholdet af en aftale opnået ved mægling, der har opnået retskraft i en medlemsstat, bør anerkendes og erklæres eksigibel i de andre medlemsstater i overensstemmelse med gældende fællesskabsret eller national ret, f.eks. Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område1 eller Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar2.

     

    ___________________

    1 EFT L 12 af 16.1.2001, s. 1. Forordningen senest ændret ved forordning (EF) nr. 1791/2006 (EUT L 363 af 20.12.2006, s. 1).

    2 EUT L 338 af 23.12.2003, s. 1. Forordningen senest ændret ved forordning (EF) nr. 2116/2004 (EUT L 367 af 14.12.2004, s. 1).

    Ændringsforslag 9

    Betragtning 11 a (ny)

    (11a) Skønt dette direktiv anvendes på mægling i familieretlige sager, omfatter det kun de rettigheder, som parterne har i henhold til lovgivningen i den medlemsstat, hvor mæglingen finder sted. Hvis indholdet af en aftale opnået ved mægling om familieretlige sager ikke kan fuldbyrdes i den medlemsstat, hvor den er indgået, og hvor den ønskes fuldbyrdet, giver dette direktiv ikke parterne mulighed for at omgå lovgivningen i denne medlemsstat ved at få aftalen gjort eksigibel i en anden medlemsstat, da forordning (EF) nr. 2201/2003 udtrykkeligt fastsætter, at en sådan aftale skal være eksigibel i den medlemsstat, hvor den er indgået.

    Ændringsforslag 10

    Betragtning 13

    (13) Disse ordninger og foranstaltninger, som skal fastlægges af medlemsstaterne og kan omfatte anvendelse af markedsbaserede løsninger, bør sigte mod at bevare mæglingsprocessens fleksibilitet og parternes private autonomi. Kommissionen bør fremme selvreguleringsforanstaltninger på fællesskabsplan gennem f.eks. udvikling af en europæisk adfærdskodeks, som behandler vigtige aspekter af mæglingsprocessen.

    (13) Disse ordninger og foranstaltninger, som bør fastlægges af medlemsstaterne og kan omfatte anvendelse af markedsbaserede løsninger, bør sigte mod at bevare mæglingsprocessens fleksibilitet og parternes private autonomi. Kommissionen bør fremme selvreguleringsforanstaltninger på fællesskabsplan. Medlemsstaterne bør fremme anvendelsen af den europæiske adfærdskodeks for mæglere, som Kommissionen offentliggør i Den Europæiske Unions Tidende, serie C, idet de samtidig sikrer kvaliteten af mæglingen ved hjælp af de kriterier, der er fastlagt og defineret i Kommissionens henstillinger 98/257/EF af 30. marts 1998 om principper for udenretslige organer til mindelig bilæggelse af tvister på forbrugerområdet1 og Kommissionens henstilling 2001/310/EF: upartiskhed, gennemsigtighed, effektivitet, billighed, repræsentation, uafhængighed, kontradiktion, lovlighed og frihed. I mægling mellem virksomheder og forbrugere sikrer medlemsstaterne, at principperne i Kommissionens henstilling 2001/310/EF finder anvendelse.

     

    Medlemsstaterne fremmer endvidere udviklingen af en ordning til godkendelse af nationale institutioner, som udbyder uddannelser inden for mægling.

     

    ___________________

    1 EFT L 115 af 17.4.1998, s. 31.

    Ændringsforslag 11

    Betragtning 17

    (17) [Det Forenede Kongerige og Irland har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv. / Det Forenede Kongerige og Irland deltager i medfør af artikel 1 og 2 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, ikke i vedtagelsen af dette direktiv, og direktivet er derfor ikke bindende for Det Forenede Kongerige og Irland.]

    (17) Det Forenede Kongerige og Irland har i medfør af artikel 3 i protokollen om Det Forenede Kongeriges og Irlands stilling, der er knyttet som bilag til traktaten om Den Europæiske Union og traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, meddelt, at de ønsker at deltage i vedtagelsen og anvendelsen af dette direktiv.

    Ændringsforslag 12

    Artikel 1, stk. 1

    1. Formålet med dette direktiv er at lette adgangen til konfliktløsning ved at fremme anvendelsen af mægling og sikre et sundt forhold mellem mægling og retssager.

    1. Formålet med dette direktiv er at lette adgangen til konfliktløsning og fremme en mindelig bilæggelse af tvister ved at opmuntre til anvendelse af mægling og sikre et afbalanceret forhold mellem mægling og retssager.

    Ændringsforslag 13

    Artikel 1, stk. 2

    2. Dette direktiv finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område.

    2. Dette direktiv finder anvendelse på det civil- og handelsretlige område. Det omfatter i særdeleshed ikke spørgsmål vedrørende skat, told eller administrative anliggender eller statens ansvar for handlinger og undladelser under udøvelse af statsmagt (acta jure imperii).

    Ændringsforslag 14

    Artikel 1, stk. 3

    3. I dette direktiv forstås ved "medlemsstat" alle medlemsstater med undtagelse af Danmark.

    (Vedrører ikke den danske tekst.)

    Begrundelse

    (Vedrører ikke den danske tekst).

    Ændringsforslag 15

    Artikel 1a (ny)

    Artikel 1a

     

    Anvendelsesområde

     

    1. Dette direktiv finder anvendelse, hvis mindst en af parterne på det tidspunkt, hvor de bliver enige om at anvende mægling, har sin faste eller sædvanlige bopæl i en anden medlemsstat end den, hvor en af de andre parter er bosiddende.

     

    2. Uanset stk. 1 finder dette direktivs artikel 6 og 7 anvendelse for så vidt angår retssager efter en mægling, hvis den domstol, der skulle pådømme tvisten i tilfælde af en efterfølgende retssag, på det tidspunkt, hvor parterne bliver enige om at anvende mægling, er beliggende i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor mindst en af parterne har sin faste eller sædvanlige bopæl.

     

    3. Når det gælder stk. 1 og 2, bestemmes den medlemsstat, hvor en part har sin faste eller sædvanlige bopæl, i overensstemmelse med forordning (EF) nr. 44/2001 eller forordning (EF) nr. 2201/2003.

    Ændringsforslag 16

    Artikel 2, litra a

    a) "Mægling": enhver proces, uanset hvordan den benævnes eller omtales, hvor to eller flere parter i en tvist bistås af en tredjepart med henblik på at indgå en aftale om bilæggelse af tvisten, hvad enten processen er indledt af parterne, foreslået eller pålagt af en domstol eller foreskrevet i en medlemsstats nationale lovgivning.

    a) "Mægling": en frivillig, struktureret proces, uanset hvordan den benævnes eller omtales, hvor to eller flere parter i en tvist selv forsøger at indgå en aftale om bilæggelse af deres tvist med bistand af en mægler. Denne proces kan indledes af parterne eller foreslås eller pålægges af en domstol eller foreskrives i en medlemsstats nationale lovgivning, forudsat at mæglingens frivillige karakter respekteres.

    Mægling omfatter ikke dommerens forsøg på at bilægge en tvist under en retssag om den pågældende tvist.

    Mægling omfatter mægling, der ledes af en dommer, som ikke er ansvarlig for en retssag om den pågældende tvist. Mægling omfatter derimod ikke domstolens eller dommerens forsøg på at bilægge en tvist under en retssag om den pågældende tvist.

    Ændringsforslag 17

    Artikel 2, litra b

    b) "Mægler": en tredjepart, som leder en mægling, uanset den pågældende tredjeparts benævnelse eller profession i den pågældende medlemsstat og den måde, hvorpå tredjeparten er udpeget eller anmodet om at lede mæglingen.

    b) "Mægler": en tredjeperson, der er udpeget på et sådant grundlag, at det med rimelighed kan forventes, at mæglingen vil blive gennemført på en professionel, upartisk og kompetent måde, uanset den pågældende tredjepersons benævnelse eller profession i den pågældende medlemsstat og den måde, hvorpå tredjepersonen er udpeget til eller anmodet om at lede mæglingen.

    Ændringsforslag 18

    Artikel 2a (ny)

    Artikel 2a

     

    Mæglingens kvalitet

     

    1. Medlemsstaterne fremmer på enhver måde, som de finder egnet, udviklingen af frivillige adfærdskodekser og overholdelsen heraf blandt mæglere og organisationer, der leverer mæglingsydelser, samt andre effektive kvalitetskontrolordninger for levering af mæglingsydelser.

     

    2. Medlemsstaterne fremmer grundlæggende og videregående uddannelse af mæglere for at sikre, at mæglinger ledes på en måde, der er retfærdig, effektiv, upartisk og kompetent over for parterne, og at procedurerne er afpasset efter tvistens omstændigheder.

     

    3. Medlemsstaterne fremmer udviklingen af en ordning til godkendelse af nationale institutioner, som udbyder uddannelser inden for mægling.

    Ændringsforslag 19

    Artikel 3, stk. 1

    1. En domstol, ved hvilken der anlægges sag, kan, når det er hensigtsmæssigt og under hensyntagen til alle sagens omstændigheder, opfordre parterne til at anvende mægling til at løse tvisten. Domstolen kan under alle omstændigheder pålægge parterne at deltage i et informationsmøde om brugen af mægling.

    1. En domstol, ved hvilken der anlægges sag, kan, når det er hensigtsmæssigt og under hensyntagen til alle sagens omstændigheder, opfordre parterne til at anvende mægling til at løse tvisten. Domstolen kan også opfordre parterne til at deltage i et informationsmøde om brugen af mægling, hvis der afholdes sådanne møder, og der er let adgang til dem.

    Ændringsforslag 20

    Artikel 3, stk. 2

    2. Dette direktiv berører ikke national lovgivning, som gør brugen af mægling obligatorisk eller underlægger den incitamenter eller sanktioner, hvad enten det sker før eller efter, at der er indledt en retssag, forudsat at den pågældende lovgivning ikke begrænser retten til adgang til retssystemet, specielt i situationer, hvor en af parterne er bosiddende i en anden medlemsstat end den medlemsstat, hvor domstolen er beliggende.

    2. Dette direktiv berører ikke national lovgivning, som gør brugen af mægling obligatorisk eller underlægger den incitamenter eller sanktioner, hvad enten det sker før eller efter, at der er indledt en retssag, forudsat at den pågældende lovgivning ikke forhindrer parterne i at udøve deres ret til adgang til retssystemet.

    Ændringsforslag 21

    Artikel 3, stk. 2 a (nyt)

    2a. Mægling er en frivillig proces.

    Ændringsforslag 22

    Artikel 4

    Artikel 4 - Sikring af mæglingens kvalitet

    udgår

    1. Kommissionen og medlemsstaterne fremmer og støtter udviklingen af frivillige adfærdskodekser og overholdelsen heraf blandt mæglere og organisationer, der leverer mæglingsydelser, både på fællesskabsplan og på nationalt plan, samt andre effektive kvalitetskontrolordninger for levering af mæglingsydelser.

     

    2. Medlemsstaterne fremmer og støtter uddannelsen af mæglere med henblik på at gøre det muligt for parterne i en tvist at vælge en mægler, som effektivt kan lede en mægling på den måde, som parterne forventer.

     

    Ændringsforslag 23

    Artikel 5, stk. 1

    1. Medlemsstaterne sikrer, at en aftale, som er indgået som et resultat af mægling, på anmodning af parterne kan bekræftes af en domstol eller en offentlig myndighed i en dom, en afgørelse, et bekræftet dokument eller i en anden form, der giver aftalen samme retskraft som en dom efter national lovgivning, forudsat at aftalen ikke strider mod fællesskabsretten eller den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor anmodningen fremsættes.

    1. Medlemsstaterne sikrer, at parterne eller en af dem med den andens udtrykkelige accept kan anmode om, at indholdet i en skriftlig aftale, som er indgået som et resultat af mægling, gøres eksigibelt, forudsat at fuldbyrdelse af aftalens indhold er mulig og ikke strider mod den nationale lovgivning i den medlemsstat, hvor anmodningen fremsættes.

    Ændringsforslag 24

    Artikel 5, stk. 1a (nyt)

    1a. Indholdet i aftalen kan gøres eksigibelt i en dom, en afgørelse eller et dokument, der er bekræftet af en domstol eller en anden kompetent myndighed i overensstemmelse med lovgivningen i den medlemsstat, hvor anmodningen fremsættes.

    Ændringsforslag 25

    Artikel 5, stk. 2

    2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke domstole eller offentlige myndigheder der er kompetente til at modtage en anmodning efter stk. 1.

    2. Medlemsstaterne underretter Kommissionen om, hvilke domstole eller andre myndigheder der er kompetente til at modtage en anmodning efter stk. 1 og 1a.

    Ændringsforslag 26

    Artikel 5, stk. 2 a (nyt)

    2a. Intet i denne artikel berører en anden medlemsstats regler for anerkendelse og fuldbyrdelse af aftaler, der er indgået ved mægling og gjort eksigible i overensstemmelse med stk. 1.

    Ændringsforslag 27

    Artikel 6

    Artikel 6 – Bevismidlernes antagelighed under civile retssager

    udgår

    1. Mæglere samt enhver person, der deltager i administrationen af mæglingsydelser, må under civile retssager ikke afgive vidneforklaring eller fremlæge bevismidler vedrørende følgende:

     

    a) en opfordring fra en part til at indlede mægling eller det forhold, at en part var villig til at deltage i mægling

     

    b) de holdninger eller forslag, som en part har fremsat under mæglingen med hensyn til en mulig løsning af tvisten

     

    c) udtalelser eller indrømmelser fra en part under mæglingen

     

    e) det forhold, at en part har givet udtryk for sin vilje til at acceptere et mæglingsforslag fra mægleren

     

    f) et dokument, som er udarbejdet udelukkende med henblik på mæglingen.

     

    2. Stk. 1 finder anvendelse uanset de nævnte oplysningers eller bevismidlers form.

     

    3. En domstol eller en anden retslig myndighed må ikke under en civil retssag kræve de oplysninger, der er nævnt i stk. 1, fremlagt, og hvis disse oplysninger tilbydes som bevismidler i strid med stk. 1, behandles disse bevismidler som uantagelige. Sådanne oplysninger kan dog fremlægges eller antages som bevismidler

     

    a) i det omfang, det er nødvendigt i forbindelse med gennemførelsen eller fuldbyrdelsen af en aftale, som er indgået som et direkte resultat af mæglingen

     

    b) på grund af tvingende hensyn til den offentlige orden, specielt når det er nødvendigt for at sikre beskyttelsen af børn eller for at forhindre, at en persons fysiske eller psykologiske integritet skades, eller

     

    c) hvis mægleren og parterne giver deres samtykke.

     

    4. Bestemmelserne i stk. 1, 2 og 3 finder anvendelse, hvad enten retssagen drejer sig om den tvist, som mæglingen vedrører eller vedrørte, eller ej.

     

    5. Uanset stk. 1 bliver bevismidler, som normalt er antagelige under retssager, ikke uantagelige som følge af, at de er blevet brugt under mægling.

     

    Ændringsforslag 28

    Artikel 6 a (ny)

     

    Artikel 6a

    Fortrolighed i forbindelse med mægling

     

    1. Eftersom mægling skal finde sted på en måde, der respekterer fortrolighed, sikrer medlemsstaterne, at hverken mæglerne eller andre parter eller de, der er involveret i administrationen af mæglingsprocessen - medmindre parterne indgår aftale om noget andet - har ret til eller er forpligtet til i retssager eller mægling på det civil- og handelsretlige område at fremlægge oplysninger eller bevismidler vedrørende en mægling, dog med undtagelse af følgende tilfælde:

     

    a) på grund af tvingende hensyn til den offentlige orden eller andre tungtvejende hensyn, specielt når det er nødvendigt for at sikre beskyttelsen af børns tarv eller for at forhindre, at en persons fysiske eller psykologiske integritet skades, eller

     

    b) når fremlæggelse er nødvendig for at gennemføre eller fuldbyrde en aftale, der er et resultat af mægling.

     

    2. Intet i stk. 1 er til hinder for, at medlemsstaterne kan vedtage strengere foranstaltninger for at beskytte fortrolighed i forbindelse med mægling.

    Ændringsforslag 29

    Artikel 7, stk. 1

    1. Efter tvistens opståen afbrydes fristen for forældelse eller anden rettighedsfortabelse som følge af fristoverskridelse vedrørende det krav, som mæglingen vedrører, når:

    1. For at sikre, at parter, der vælger mægling til at løse en tvist, ikke afskæres fra efterfølgende at kunne indlede en retssag om tvisten ved udløbet af fristen for forældelse eller anden rettighedsfortabelse, sikrer medlemsstaterne, at sådanne perioder ikke udløber mellem:

    a) parterne bliver enige om at anvende mægling

    a) den dato, hvor parterne, efter tvistens opståen, skriftligt aftaler at anvende mægling, eller, hvis en sådan skriftlig aftale ikke foreligger, den dato, hvor de deltager i det første mæglingsmøde, eller den dato, hvor der af en medlemsstats nationale lovgivning følger en forpligtelse til at anvende mægling, og

    b) en domstol pålægger parterne at anvende mægling, eller

    b) datoen for indgåelse af en aftale opnået ved mægling, den dato, hvor mindst en af parterne skriftligt underretter de andre om, at mæglingen er afsluttet, eller i mangel af en sådan skriftlig meddelelse den dato, hvor mægleren på eget initiativ eller efter anmodning fra mindst en af parterne erklærer, at mæglingen er afsluttet.

    c) der af en medlemsstats nationale lovgivning følger en forpligtelse til at anvende mægling.

     

    Ændringsforslag 30

    Artikel 7, stk. 2

    2. Når mæglingen er endt, uden at der er indgået en aftale, begynder forældelsesfristen at løbe igen fra det tidspunkt, hvor mæglingen sluttede, uden at der var indgået en aftale, at regne fra den dato, hvor en eller begge parter eller mægleren erklærer, at mæglingen er afsluttet, eller rent faktisk trækker sig ud af mæglingen. Fristen løber under alle omstændigheder i mindst en måned fra den dato, hvor den begynder at løbe igen, undtagen når der er tale om en frist, inden for hvilken der skal anlægges sag for at forhindre, at et foreløbigt eller tilsvarende retsmiddel mister sin retsvirkning eller ophæves.

    2. Stk. 1 berører ikke bestemmelser om frister for forældelse eller anden rettighedsfortabelse i internationale aftaler, som medlemsstaterne er parter i, og som ikke er forenelige med denne artikel.

    Ændringsforslag 31

    Artikel 7a (ny)

     

    Artikel 7a

    Oplysning til borgerne

     

    1. Medlemsstaterne sikrer, at borgerne har adgang til oplysninger, navnlig over internettet, om hvordan der rettes henvendelse til mæglingsudbydere og mæglere som defineret i artikel 2, litra b).

     

    2. Medlemsstaterne tilskynder advokater til at underrette deres kunder om muligheden for mægling.

    Ændringsforslag 32

    Artikel 7 b (ny)

     

    Artikel 7b

     

    Den europæiske adfærdskodeks for mæglere

     

    Kommissionen offentliggør den europæiske adfærdskodeks for mæglere i Den Europæiske Unions Tidendes serie C som en meddelelse uden retsvirkning.

    Begrundelse

    Selv om det ikke er hensigten at knytte nogen retsvirkninger til den europæiske adfærdskodeks for mæglere, er det vigtigt at offentliggøre den og sørge for, at der hurtigt er adgang til den.

    Ændringsforslag 33

    Artikel 8a (ny)

     

    Artikel 8a

    Revisionsklausul

     

    Senest den ...* forelægger Kommissionen Europa-Parlamentet, Rådet og Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om anvendelsen af dette direktiv. Om nødvendigt ledsages rapporten af forslag om tilpasning af dette direktiv. Rapporten vedrører navnlig dette direktivs virkning på udviklingen inden for mægling i både grænseoverskridende og indenlandske sager. Endvidere vedrører den spørgsmålet om, hvorvidt der er behov for et forslag til et redskab vedrørende yderligere harmonisering af forældelses- eller rettighedsfortabelsesfrister med det formål at få det indre marked til at fungere bedre.

    Ændringsforslag 34

    Artikel 9, stk. 1

    1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. september 2007. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen herom.

    1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative foranstaltninger i kraft eller sikrer, at parterne i en mægling gennem frivillige aftaler indfører de nødvendige foranstaltninger, hvorved medlemsstaterne træffer alle påkrævede forsigtighedsforanstaltninger for til stadighed at sikre, at de resultater, der er angivet i dette direktiv, nås, for at efterkomme dette direktiv senest den 1. september 2008, med undtagelse af artikel 8, hvis bestemmelser skal efterkommes med virkning fra den 1. september 2009. Medlemsstaterne underretter straks Kommissionen om disse foranstaltninger.

    Begrundelse

    Det bør være muligt at gennemføre direktivet via selvregulering.

    • [1]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

    BEGRUNDELSE

    Ordføreren har altid været overbevist om værdien af og fordelene ved alternative konfliktløsninger, navnlig mægling. Mægling giver borgerne et billigere, hurtigere og mindre stressende alternativ til domstolsprøvelse uden at fratage dem retten til domstolsprøvelse som en sidste udvej. Den kan også gøre det muligt for parterne i en tvist at bevare eller endda forbedre et værdifuldt forhold, hvilket en domstolsprøvelse, idet den behandler parterne som modstandere, sjældent befordrer. Mægling giver desuden mulighed for kreative løsninger, som kan opfylde parternes virkelige behov. I sager om forsømmelighed i sundhedssektoren vil den skadelidte part f.eks. ofte i lige så høj grad ønske en forklaring og en undskyldning som en kompensation. Det ligger i retssagers natur, at de kan lægge hindringer i vejen for sådanne behov.

    Ikke desto mindre satte ordføreren i begyndelsen spørgsmålstegn ved behovet for et direktiv på nuværende tidspunkt, da nogle medlemsstater først nu er ved at tage fat på udformningen af mæglingsordninger. Desuden er det nødvendigt, at mægling for for alvor at blive en succes defineres på en fleksibel måde. Ethvert forsøg på at "regulere" mægling vil kunne bremse udviklingen af denne metode. Efter gennemførelsen af en høring over Internettet og på grundlag af de argumenter¸ som eksperterne er fremkommet med, forstår ordføreren imidlertid, at der er en overvældende tilslutning til tanken om et direktiv på området. Hun bemærker, at selv eksperter, som var skeptiske over for direktivet eller kritiske over for dets retsgrundlag, var meget begejstrede for mægling som et alternativ til domstolsprøvelse. Hun har derfor tilstræbt at skabe et smidigt direktiv, der vil kunne fungere efter hensigten, og som samtidig er i tråd med eksisterende bestemmelser og bedste praksis, og som vil kunne bidrage til at øge brugen af mægling i EU. Ordføreren vil i denne forbindelse gerne takke de eksperter, som har taget del i høringen, for deres indsats med at udarbejde forslag efter høringen, og anføre, at hun har ladet sig inspirere af nogle af dem under udarbejdelse af betænkningen.

    I ændringsforslagene tilstræber ordføreren at præcisere og forbedre det oprindelige forslag, bl.a. ved at ændre definitionerne af mægler og mægling. Hun er især optaget af, at der sikres kvalitetsstander, navnlig gennem henvisninger til den europæiske kodeks for mæglere. Hun har ændret bestemmelserne om anerkendelse og håndhævelse for at sikre, at de er juridisk vandtætte og respekterer medlemsstaternes forskellige retstraditioner. Hvad angår fortrolighed mener hun, at den foreslåede løsning åbner op for en håndtering af dette spørgsmål, som giver medlemsstaterne spillerum til at vedtage strengere regler, hvis de ønsker det.

    Med hensyn til retsgrundlag ser det ud til, at et flertal af medlemsstaterne i Rådet har den holdning, at det foreslåede direktiv bør begrænses til grænseoverskridende sager, da artikel 65 i EF-traktaten fastsætter, at foranstaltninger til "fjernelse af hindringer for, at civile retssager forløber tilfredsstillende, om nødvendigt ved fremme af foreneligheden mellem medlemsstaternes civile retsplejeregler" skal have "grænseoverskridende virkninger" og skal træffes "i det omfang de er nødvendige for det indre markeds funktion". Det kompromis, ordføreren foreslår, skulle kunne tage højde for medlemsstaternes skepsis med hensyn til anvendelsen af artikel 65, idet det giver forbrugere og borgere i det indre marked praktiske og brugervenlige muligheder for at få adgang til en højere mæglingsstandard rundt om i EU. Forhåbentlig vil Rådet lægge vægt på fordelene ved mægling og på, at direktivet også skal kunne anvendes i interne sager i medlemsstaterne.

    Endelig anbefaler ordføreren dette initiativ, for så vidt som det vil tjene til at skabe kendskab til og fremme mægling som en alternativ mulighed til domstolsbehandling og tilbyder en ramme for fælles regler, som er tilstrækkelig rigoristiske til at beskytte parternes interesser, samtidig med at de er fleksible nok til at give mulighed for, at der kan opstå markedsdrevne løsninger.

    UDTALELSE fra Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender (23.6.2005)

    til Retsudvalget

    om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område
    (KOM(2004)0718 – C6‑0154/2004 – 2004/0251(COD))

    Rådgivende ordfører: Johannes Blokland

    KORT BEGRUNDELSE

    Det Europæiske råd har gentagne gange betonet, at det er vigtigt at finde alternative måder at løse tvister på. I 2000 godkendte Rådet alternative metoder til bilæggelse af tvister på det civil- og handelsretlige område. I artikel III-269, stk. 2, litra g), i udkastet til traktat om en forfatning for Europa nævnes alternative metoder til tvistbilæggelse eksplicit blandt Fællesskabets kompetencer, og udvikling af alternative metoder til tvistbilæggelse er opstillet som et mål.

    Da udvikling af alternative metoder til bilæggelse af tvister er et mål, må der udvises tilbageholdenhed med at regulere. Ny regulering bremser udvikling af alternativer ved siden af domstolsprocedurerne.

    Ordførerens standpunkt

    Ordføreren mener, at Kommissionens argumentation ikke er tilstrækkelig klar til at begrunde et direktiv om mægling. Derfor foreslår ordføreren, at direktivet kun skal anvendes på grænseoverskridende tilfælde. Derved undgår man at hindre udvikling af alternativer ved siden af domstolsprocedurerne i medlemsstaterne. Forsøg med mægling skulle da opfylde direktivets krav. Udvikling af alternative metoder til bilæggelse af tvister står på dagsordenen i indenrigsministerierne i flere medlemsstater og vækker også interesse hos retsvæsenet.

    De definitioner, Kommissionen har valgt i artikel 2, er for brede. Det er nødvendigt at indsnævre dem, så mægling ikke misbruges. Ordføreren vælger derfor på linje med retningslinjerne i internationale mæglerorganisationer at nedfælde en aftale om mægling skriftligt og at lade en neutral mæglingsekspert lede mæglingen.

    Ud over definition af kvaliteten af mægling er det nødvendigt at sørge for et uafhængigt klage- og sanktionssystem. Hvis mægling skal være et fuldgyldigt alternativ til domstolsprocedurerne, er sådanne instrumenter en forudsætning.

    Mægling er kendetegnet ved fortrolighed. I artikel 6 kobles kravet om fortrolighed under mægling sammen med eventuel inddragelse af domstole. Ordføreren mener, at mæglingens fortrolighed også bør fremgå af titlen. Derudover er det ikke alene vidneforklaringer og tilståelser under mæglingen, der skal behandles fortroligt. Også opførsel under en mægling anses af eksperter for bevismateriale i en retssag. Dette bør tilføjes i direktivet.

    For øjeblikket vil regulering ikke gavne udviklingen af mægling i medlemsstaterne. Dette direktiv kan i ændret form bidrage til at udbrede mægling som alternativ til domstolsprocedurerne ved grænseoverskridende tvister.

    ÆNDRINGSFORSLAG

    Udvalget om Borgernes Rettigheder og Retlige og Indre Anliggender opfordrer Retsudvalget, som er korresponderende udvalg, til at optage følgende ændringsforslag i sin betænkning:

    Kommissionens forslag[1]Ændringsforslag

    Ændringsforslag 1

    Betragtning 10

    (10) Mægling bør ikke betragtes som et dårligt alternativ til retssager i den forstand, at fuldbyrdelsen af de indgåede aftaler afhænger af parternes velvilje. Det er derfor nødvendigt at sikre, at alle medlemsstaterne indfører en procedure, hvorigennem en indgået aftale kan bekræftes af en domstol eller en offentlig myndighed i en dom, en afgørelse eller et bekræftet dokument.

    (10) Mægling bør ikke betragtes som et dårligt alternativ til retssager i den forstand, at fuldbyrdelsen af de indgåede aftaler afhænger af parternes velvilje. Det er derfor nødvendigt at sikre, at alle medlemsstaterne, hvis lovgivningen på det civil- og handelsretlige område ikke har bestemmelser herom, indfører en procedure, hvorigennem en indgået aftale kan bekræftes af en domstol eller en offentlig myndighed i en dom, en afgørelse eller et bekræftet dokument.

    Begrundelse

    I en række medlemsstater er en aftale fremgået ved mægling retsgyldig uden et dokument eller en afgørelse fra en domstol. Derfor er det uhensigtsmæssigt at gøre denne procedure obligatorisk for alle medlemsstater.

    Ændringsforslag 2

    Artikel 1, stk. 1

    1. Formålet med dette direktiv er at lette adgangen til konfliktløsning ved at fremme anvendelsen af mægling og sikre et sundt forhold mellem mægling og retssager.

    1. Formålet med dette direktiv er at lette adgangen til konfliktløsning ved at fremme parternes frivillige anvendelse af mægling og sikre et sundt forhold mellem mægling og retssager.

    Begrundelse

    Den frivillige aftale mellem parterne er et særkende ved mægling og skal derfor præciseres.

    Ændringsforslag 3

    Artikel 2, litra a, afsnit 1

    a) ”Mægling”: enhver proces, uanset hvordan den benævnes eller omtales, hvor to eller flere parter i en tvist bistås af en tredjepart med henblik på at indgå en aftale om bilæggelse af tvisten, hvad enten processen er indledt af parterne, foreslået eller pålagt af en domstol eller foreskrevet i en medlemsstats nationale lovgivning.

    a) ”Mægling”: en proces, uanset hvordan den benævnes eller omtales, hvor to eller flere parter i en tvist søger at indgå en aftale om bilæggelse af deres tvist ved hjælp af en mægler. Denne proces kan indledes af parterne, foreslås eller pålægges af en domstol med parternes samtykke eller iværksættes efter en forpligtelse i henhold til en medlemsstats nationale lovgivning.

    Begrundelse

    Denne definition præciserer, at formålet med mægling er at søge at nå frem til en aftale ved hjælp af en mægler, der ikke har til opgave at bistå parterne. Den præciserer desuden, at mæglingsprocessen altid forudsætter begge parters accept. Det er en helt afgørende forudsætning for, at mæglingen krones med held.

    Ændringsforslag 4

    Artikel 3, stk. 1

    1. En domstol, ved hvilken der anlægges sag, kan, når det er hensigtsmæssigt og under hensyntagen til alle sagens omstændigheder, opfordre parterne til at anvende mægling til at løse tvisten. Domstolen kan under alle omstændigheder pålægge parterne at deltage i et informationsmøde om brugen af mægling.

    1. En domstol, ved hvilken der anlægges sag, kan, når det er hensigtsmæssigt og under hensyntagen til alle sagens omstændigheder, opfordre parterne til at anvende mægling til at løse tvisten. Domstolen kan anmode parterne om at deltage i et informationsmøde om brugen af mægling.

     

    Begrundelse

    Den oprindelige tekstformulering er mere vidtgående end det foreslåede direktivs rammegivende karakter giver anledning til og skader nærhedsprincippets anvendelse i forhold til den dømmende magt. Med dette ændringsforslag holdes den mulighed åben at formulere en henvisning til mægling.

    Ændringsforslag 5

    Artikel 4, stk. 2

    2. Medlemsstaterne fremmer og støtter uddannelsen af mæglere med henblik på at gøre det muligt for parterne i en tvist at vælge en mægler, som effektivt kan lede en mægling på den måde, som parterne forventer.

    2. Medlemsstaterne fremmer og støtter uddannelsen af mæglere med henblik på at gøre det muligt for parterne i en tvist at vælge en mægler, som kan lede en mægling effektivt, forsvarligt og i overensstemmelse med parternes berettigede forventninger.

    Begrundelse

    I tilfælde af mægling er det muligt, at parterne deltager heri med diamentralt modsatte forventninger. Derfor er det nødvendigt at tilpasse teksten under hensyntagen til dette kriterium.

    Ændringsforslag 6

    Artikel 6, overskrift

    Bevismidlernes antagelighed under civile retssager

    Mæglingens fortrolighed

     

    Begrundelse

    I denne artikel skal vægten lægges på mæglingens fortrolighed. I den videre sammenhæng er det logisk, at forhold fra mæglingen ikke kan være antagelige under en retssag. Dette gælder også for forvaltningsretlige sager og ikke kun for civile retssager. Titlens tilpasning er relevant for begge slags retssager.

    Ændringsforslag 7

    Artikel 6, stk. 1, litra a

    a) en opfordring fra en part til at indlede mægling eller det forhold, at en part var villig til at deltage i mægling

    udgår

    Begrundelse

    For en parts opfordring til eller tilbud om at løse en tvist ved mægling skal mæglingens fortrolighed ikke gælde.

    PROCEDURE

    Titel

    Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om visse aspekter af mægling på det civil- og handelsretlige område

    Referencer

    KOM (2004)0718 – C6‑0154/2004 – 2004/0251(COD)

    Korresponderende udvalg

    JURI

    Rådgivende udvalg
      Dato for meddelelse på plenarmødet

    LIBE
    27.10.2004

    Udvidet samarbejde

     

    Rådgivende ordfører
      Dato for valg

    Johannes Blokland

    21.2.2005

    Behandling i udvalg

    26.5.2005

    21.6.2005

     

     

     

    Dato for vedtagelse af forslag

    21.6.2005

    Resultat af den endelige afstemning

    for:

    imod:

    hverken/eller:

    44

    0

    3

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Alexander Nuno Alvaro, Edit Bauer, Johannes Blokland, Mihael Brejc, Kathalijne Maria Buitenweg, Michael Cashman, Jean-Marie Cavada, Charlotte Cederschiöld, Carlos Coelho, Fausto Correia, Agustín Díaz de Mera García Consuegra, Rosa Díez González, Antoine Duquesne, Kinga Gál, Lívia Járóka, Ewa Klamt, Magda Kósáné Kovács, Wolfgang Kreissl-Dörfler, Barbara Kudrycka, Stavros Lambrinidis, Henrik Lax, Sarah Ludford, Helmuth Markov, Edith Mastenbroek, Jaime Mayor Oreja, Claude Moraes, Hartmut Nassauer, Bogdan Pęk, Martine Roure, Michele Santoro, Inger Segelström, Manfred Weber, Stefano Zappala, Tatjana Ždanoka

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Richard Corbett, Panayiotis Demetriou, Jeanine Hennis-Plasschaert, Sylvia-Yvonne Kaufmann, Jean Lambert, Bill Newton Dunn, Marie-Line Reynaud, Agnes Schierhuber, Kyriacos Triantaphyllides

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

    Richard James Ashworth, Helmuth Markov, Manolis Mavrommatis, Frédérique Ries, John Whittaker

    • [1]  Endnu ikke offentliggjort i EUT.

    PROCEDURE

    Titel

    Mægling på det civil- og handelsretlige område

    Referencer

    KOM(2004)0718 - C6-0154/2004 - 2004/0251(COD)

    Dato for høring af EP

    22.10.2004

    Korresponderende udvalg

           Dato for meddelelse på plenarmødet

    JURI

    27.10.2004

    Rådgivende udvalg

           Dato for meddelelse på plenarmødet

    LIBE

    27.10.2004

     

     

     

    Ordfører

           Dato for valg

    Arlene McCarthy

    24.11.2004

     

     

    Behandling i udvalg

    21.6.2005

    13.9.2005

    31.1.2006

    20.4.2006

     

    11.9.2006

    3.10.2006

     

     

    Dato for vedtagelse

    20.3.2007

     

     

     

    Resultat af den endelige afstemning

    +:

    –:

    0:

    26

    0

    0

    Til stede ved den endelige afstemning - medlemmer

    Marek Aleksander Czarnecki, Cristian Dumitrescu, Monica Frassoni, Giuseppe Gargani, Klaus-Heiner Lehne, Katalin Lévai, Antonio Masip Hidalgo, Hans-Peter Mayer, Manuel Medina Ortega, Hartmut Nassauer, Aloyzas Sakalas, Francesco Enrico Speroni, Rainer Wieland, Jaroslav Zvěřina, Tadeusz Zwiefka

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere

    Mogens N.J. Camre, Nicole Fontaine, Janelly Fourtou, Jean-Paul Gauzès, Kurt Lechner, Eva Lichtenberger, Arlene McCarthy, Marie Panayotopoulos-Cassiotou, Michel Rocard, Gabriele Stauner, József Szájer, Jacques Toubon

    Til stede ved den endelige afstemning - stedfortrædere, jf. art. 178, stk. 2

    Toine Manders

    Dato for indgivelse

    22.3.2007